Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
|
|
- Tobias Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER
2 NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af: Danmarks Tekniske Universitet Byg.DTU Ulykkesgruppen Bygning 115, 1. sal 2800 Lyngby Tlf.: Fax: Hjemmeside: Forfatter til den danske udgave: Brit Tholander, Cand. Comm. Forfattere: Marianne Döös og Tomas Backström Arbetslivsinstituttet Stockholm Sverige
3 Indholdsfortegnelse Introduktion til RIV Hvilke anlæg kan analyseres? Hvordan udføres en RIV-analyse? Hvilke ressourcer kræver analysen? Hvilke resultater kan opnås med RIV? Sådan bruges metoden i praksis Trin 1: Forberedelsesfasen Trin 2: Operatørerne udfylder en tjekliste Trin 3: Lav en grovanalyse Trin 4: Lav en dybde-analyse Trin 5: Slutmøde Trin 6: Opfølgning Erfaringer fra et RIV-forløb Litteraturliste Bilag: Bilag til hæftet kan downloades fra Bilag 1: Skema til grovanalysen Bilag 2: Skema til opsamling af grovanalysen Bilag 3: Tjeklister til dybdeanalysens temaer
4 Introduktion til RIV RIV er en metode, der bruges til at analysere sikkerheden ved automatiserede anlæg i fremstillingsindustrien. Metoden fokuserer på de risici, som kan medføre driftsforstyrrelser og arbejdsulykker. Metoden er svensk, og navnet RIV er en forkortelse for Risk Inventerings Verktyg (Risiko status værktøj). Ideen med RIV er at inddrage medarbejderne i det ulykkesforebyggende arbejde. Det er dem, der i det daglige arbejder med maskinerne, som har den mest konkrete indsigt i hvor og hvornår farlige situationer opstår. Derfor er det vigtigt at inddrage deres erfaringer i det forebyggende arbejde. Desuden skabes der større risikobevidsthed hos den enkelte medarbejder, når vedkommende bliver aktivt engageret i risikoanalyse. RIV leder systematisk brugeren gennem de risici, der er knyttet til de forskellige anlæg og arbejdssituationer. Hvilke anlæg kan analyseres? RIV har fokus på computerstyrede anlæg. Det kan for eksempel dreje sig om maskiner til skærende bearbejdning, formning, overfladebehandling, pakning og sortering. Metoden kan også bruges til at undersøge robotter, håndteringsudstyr og transportmaskiner. RIV kan både bruges til at analysere enkelte maskiner og sammenbyggede produktionssystemer. Forudsætningen for at bruge RIV er, at der er operatører involveret i arbejdsprocessen. Det er sværere at bruge metoden på nye maskiner, end på anlæg, der har været i drift et stykke tid. Det kan alligevel være velbegrundet at undersøge nye maskiner, bl.a. fordi det er lettere at få hjælp fra leverandøren til at løse evt. problemer, mens man endnu er i indkøringsperioden. Hvordan udføres en RIV-analyse? RIV består af seks trin, som hjælper til at foretage en systematisk kortlægning af sikkerheden ved det udvalgte anlæg. Samtidig kaster analysen lys over driftsforstyrrelser. Som hjælp til kortlægningen er der en række spørgeskemaer og tjeklister. De findes i bilagene til hæftet, som kan downloades fra 4
5 Ideen er, at analysen skal munde ud i konkrete forslag til, hvordan sikkerheden kan forbedres. Det er ikke nok blot at registrere og dokumentere problemerne. De skal følges op af konkrete løsningsforslag. Hvilke ressourcer kræver analysen? Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at gennemføre et RIV-forløb. Det er virksomhedens specifikke forudsætninger og behov, der afgør, hvordan metoden skal bruges i praksis, og man kan fx nøjes med at fokusere på enkelte faser i metoden. De virksomheder, der har anvendt metoden, har brugt mellem fem og 60 mandetimer på RIV-forløbet. Erfaringerne viser dog, at det tager omkring 15 timer at gennemføre en analyse af et normalt stort anlæg. Den største arbejdsindsats ligger hos analysegruppen. Størrelsen af denne gruppe tilpasses det enkelte projekt, men det anbefales, at gruppen består af mindst tre personer: en operatør, en arbejdsleder og en produktionstekniker. Analysegruppen mødes tre til fem gange i forløbet, der typisk strækker sig over et par måneder. RIV kan gennemføres uden hjælp fra eksperter udefra. Men i mange tilfælde vil det være en fordel at tilknytte en konsulent, der har erfaring med metoden. Konsulenten kan for eksempel hjælpe med at tilpasse metodens tjeklister til den konkrete virksomhed. Hvilke resultater kan opnås med RIV? RIV er med til at mindske risikoen for, at mennesker kommer til skade på grund af maskiners bevægelser eller emner, der kastes ud fra maskinerne. Analysen kan medvirke til, at produktionsproblemer bliver opdaget og rettet i tide, hvilket også på længere sigt vil medføre færre produktionsforstyrrelser. RIV styrker medarbejdernes kompetence og ansvar. Analysen ruster virksomheden til at forebygge sikkerhedsproblemer, fx ved at medarbejderne selv tager initiativ til, at fejl og mangler ved udstyret bliver udbedret. 5
6 Sådan bruges metoden i praksis Trin 1: Forberedelsesfasen Udvikling af det forebyggende arbejde forudsætter, at der er tilslutning fra en bredere kreds på virksomheden, og at der skabes rammer om og visioner for indsatsen. Beslutningen om at påbegynde et analysearbejde er altid et spørgsmål for sikkerhedsorganisationen og ledelsen. Desuden skal alle andre, som berøres af projektet, informeres om, hvad der foregår. De skal i god tid have at vide, hvad der skal ske, og hvorfor det skal ske. Det er ikke mindst vigtigt, at operatørerne bliver grundigt informeret om forløbet. Nedsæt analysegruppen Hvilke personer, der skal være i analysegruppen, afhænger af virksomhedens størrelse, organisation og kompetencer, men de følgende bør deltage: En eller flere operatører, som har erfaring med maskinerne fra dagligdagen. Mindst én person med produktionsansvar, som kan træffe nogle økonomiske beslutninger, fx en værkfører, en produktionschef eller en fabrikschef. Mindst én person, som har sat sig ind i RIV. Det er en fordel, hvis det er en, som også kender til beskyttelsesforanstaltninger og maskinbevægelser, fx en produktionstekniker eller en vedligeholdelsessmed. Sikkerhedsrepræsentanten bør så vidt muligt tilknyttes gruppen. Alternativt kan sikkerhedslederen eller en anden repræsentant for sikkerhedsudvalget stå som ansvarlig for forløbet. 6
7 Find en tovholder Det er vigtigt at have en tovholder på projektet. Denne person skal bl.a. forberede projektet, koordinere de forskellige opgaver, holde øje med tidsfrister og indkalde til møder. Tovholderen, eller andre i gruppen skal helst vide noget om hvilke typer ulykker, der tidligere har været. Sikkerhedslederen kan hjælpe med at skaffe den fornødne viden. Afgræns projektet Først skal der træffes beslutning om hvilke maskiner, der skal gennemgås. Man bør undgå at tage for mange med på én gang, da projektet hurtigt kan blive for stort en lang produktionslinie kan analyseres i etaper. Anskaf tegninger over maskinerne Det kan være en hjælp at have oversigtsskitser og tegninger af de maskiner, der skal analyseres. Med dem i hånden er det let at udpege præcis hvilken del af maskinen, det drejer sig om. Trin 2: Operatørerne udfylder en tjekliste Det er operatørerne, der bedst kender til de risici og problemer, der er forbundet med at arbejde ved de forskellige maskiner. Derfor er deres erfaringer et vigtigt grundlag for analysen. Operatørerne i analysegruppen skal udfylde en tjekliste, som bringer deres praktiske erfaringer frem i lyset. Figur 1 giver et eksempel på, hvordan operatørernes tjekliste kan udformes. Det er en god ide at inddrage alle operatører i dette arbejde. Operatørernes besvarelser bruges til at tilpasse det skema, som analysegruppen skal benytte til grovanalysen, jf. næste trin. På den måde får de praktiske erfaringer den nødvendige tyngde i projektet. 7
8 Figur 1. Eksempel på operatørernes tjekliste. Tjekliste for operatører Har maskinen en afskærmning, der er så sikker, at man ikke kan komme ind til bevægelige dele ved en fejltagelse? Stoppes alle maskinens bevægelser automatisk, hvis nogen kommer indenfor afskærningen? Hvis Nej: Hvilke bevægelser stoppes ikke? Er stoppet blevet testet, så I ved, at det fungerer, som det skal? Er beskyttelsen mod udkastning af emner tilstrækkelig stærk og effektiv? Har du oplevet, at der var maskinbevægelser på et tidspunkt, hvor du troede, at maskinen var stoppet? Har du nogle arbejdsopgaver, hvor det er umuligt eller upraktisk at anvende sikkert stop? Hænder det, at du har brug for at komme forbi en afskærmning eller sætte en beskyttelsesforanstaltning ud af funktion? Er der tilfælde, hvor du starter en maskinbevægelse, uden du kan se, om der står en anden person i vejen for den? Har der været maskinskader, ulykkestilfælde eller nærved-ulykker ved maskinen? Hvis Ja: Er problemet blevet løst, så det ikke kan ske igen? Trin 3: Lav en grovanalyse Grovanalysen går ud på at gennemgå maskinernes tekniske beskyttelse og de risikable situationer, der er ved dem. Grovanalysen skal give et overblik og hjælpe til at tegne et billede af de problemer og risici, der udspringer af de tekniske udformninger og af de daglige arbejdsrutiner. Analysen udføres af analysegruppen efter det skema til grovanalysen, som er hæftets bilag 1. Skemaet rummer et spørgeværktøj (pkt. III), der skal tilpasses den enkelte virksomhed. Tilpasningen foretages af analysegruppen på baggrund af de tjeklister, operatørerne har udfyldt. Se eksemplet i figur 2. 8
9 Under grovanalysen skal man undgå at komme med løsningsforslag med det samme. Det er bedre at vente, indtil der er skabt overblik. Så har man et bedre grundlag for at vurdere hvilke indsatser, der skal sættes i værk. Selv om grovanalysen er rettet mod det tekniske, er det ikke ensbetydende med, at de ting, der skal forbedres, kun er af teknisk art. Bag ved de tekniske brister ligger der ofte problemer med samarbejde, organisation, flaskehalse og manglende uddannelse. Sådanne problemer kan analysegruppen arbejde videre med i dybdeanalysen. Registrer ulykkerne Første skridt i grovanalysen går ud på at indsamle det materiale om anlægget, der allerede findes på virksomheden. I skemaet til grovanalysen noteres (under pkt I): Fabrikat og nummer på den maskine, der undersøges Maskinskader Ulykkestilfælde Nærved-uheld Hvilke instruktioner, der findes fra leverandørens side Inddel maskinerne Næste skridt (pkt. II) handler om at få inddelt hver maskine i områder svarende til de maskinbevægelser, der forekommer. En maskine med flere funktioner kan fx inddeles på denne måde: indtransportbane, palletering, bearbejdningsområde, værktøjsmagasin, udtransportbane og pakning. Brug spørgeværktøjet Som sidste skridt i grovanalysen gennemgås den tekniske beskyttelse og risikofyldte situationer vha. det spørgeværktøj, som analysegruppen har tilpasset (pkt. III). Spørgsmålene besvares ved, at et par personer fra analysegruppen går rundt og ser på funktionerne i anlægget. Det er vigtigt at se på, hvordan arbejdsopgaverne reelt løses i hverdagen. Tænk især over, hvordan de løses, når der er uregelmæssigheder i produktionen. 9
10 Figur 2. Eksempel på indholdet af et spørgeværktøj til grovanalysen. Teknisk beskyttelse og risikable situationer Når maskinen er i automatisk drift Er afskærmningen helt sikker? Dækker afskærmningen alle maskinbevægelser? Kan man komme ind til bevægelige dele ved en fejltagelse? Stoppes maskinen automatisk, hvis nogen går eller rækker indenfor afskærmningen? Kan alle maskinbevægelser nå at stoppe, inden man når ind til dem? Er beskyttelsen mod udkastning tilstrækkelig stærk og effektiv? Er beskyttelsen altid der, hvor den bør være? Hænder det, at der er brug for at komme forbi en afskærmning? Hænder det, at der er brug for at sætte en beskyttelsesforanstaltning ud af funktion? Er det let at sætte beskyttelse og låse ud af spil? Når maskinen er stoppet Kan man stole helt på stoppet? Er stoppet testet så I ved, at det fungerer, som det skal? Anvender alle altid denne måde at stoppe maskinbevægelserne på, når de arbejder i områder, hvor maskindele kan komme i bevægelse? Er der lagret energi? (Fx roterende dele, olietryk eller elektrisk ladning.) Er der situationer, hvor nogen starter en maskines bevægelser uden at kunne se, om en anden er i vejen for den? Når maskinen er på nødstop Er der lagret energi? (Fx roterende dele, olietryk eller elektrisk ladning.) Er der nogle maskinbevægelser, der starter, når nødstoppet slås fra? Frigørelse af personer, som sidder fast Kan de, der arbejder i nærheden af maskinen, få frigjort en person, som sidder fast, uden at skaden forværres? 10
11 Analysegruppen mødes om grovanalysen Analysegruppen gennemgår resultaterne fra grovanalysen. Her skal gruppen først notere, hvilke problemer den har fundet, og bagefter skal den beslutte hvilke emner, der skal ses nærmere på i dybdeanalysen. Tovholderen er ansvarlig for, at disse analyser gennemføres før slutmødet. Det er ofte en god idé at arbejde videre i en eller flere smågrupper. Trin 4: Lav en dybde-analyse I denne fase dykker analysegruppen dybere ned i nogle få temaer. Det kan for eksempel være, at grovanalysen viste nogle sikkerhedsmæssige problemer ved en maskine, som der ikke findes nogle gode tekniske løsninger på. I dybdeanalysen vil det blive aktuelt at undersøge, om problemet har andre årsager, og hvordan det i så fald kan løses. En arbejdsgruppe bestående af et par personer, gennemfører dybdeanalysen i praksis. Forslag til syv temaer RIV har forslag til syv forskellige temaer, som analysegruppen kan arbejde videre med. Til hvert tema findes en tjekliste på et par sider (bilag 3). De fleste af disse tjeklister kan besvares ved at krydse ja eller nej til nogle spørgsmål, men der er også plads til uddybende kommentarer. De syv temaer beskrives nedenfor. Det er selvfølgelig ikke de eneste emner, det kan være relevant at se nærmere på. Gør analysegruppens beføjelser klare Som det vil fremgå nedenfor, bredes analysen meget ud i denne fase. Det betyder, at analysegruppen kommer til at berøre nogle problemstillinger, der ikke kun har med sikkerhed at gøre, og som allerede sorterer under nogle andre. Et af temaerne er fx akkord og produktionsplaner. Her er analysegruppens opgave kun at analysere og påpege forhold, der har betydning for sikkerheden, og herefter give besked til det forum, som forholdene sorterer under, fx samarbejdsudvalget. 11
12 Tema A: Lav en rapport over driftsproblemer og maskinstop I automatiseret produktion sker de fleste ulykker i forbindelse med, at en medarbejder retter nogle driftsproblemer. Derfor er det en god idé et skabe overblik over alle driftsproblemer og maskinstop. Registrer alle stop og forstyrrelser over en periode på 1-2 uger. Alle operatører, der arbejder ved maskinen, bør deltage i opgaven. Skriv forstyrrelser og uplanlagte stop op på en liste, efterhånden som de indtræffer. Når rapporteringsperioden er slut, gennemgår analysegruppen listerne. Regn ud, hvor meget maskinen forstyrres eller står stille af forskellige grunde. Forsøg at finde årsager. Er der et mønster eller nogle fælles årsager? Hvilke risici opstår ved maskinstop og driftsproblemer? Tema B: Undersøg arbejdsopgaverne i risikoområder Lav en gennemgang af de arbejdsopgaver, som udføres i nærheden af farlige maskinbevægelser. Risikozoner og beskyttelse indføres på en tegning. Opgaven går ud på at undersøge, om personsikkerheden er løst på en tilfredsstillende måde. Er området fx overskueligt for andre operatører? Er kontakterne til nødstop placeret hensigtsmæssigt? Osv. C: Undersøg transport og håndteringsudstyret Der sker ofte ulykker i forbindelse med transport og håndteringsudstyr. Derfor kan det være en god idé at gå i dybden med de dele af maskinerne, som transporterer eller håndterer materialer, produkter eller værktøj. Det kan for eksempel være vendeborde, robotter, autotrucks, transportbaner, værktøjsmagasiner og elevatorer. D: Undersøg den tekniske beskyttelse og instruktionerne Lav en liste over alle instruktioner, som hører til maskinen. Vurder om instruktionerne er anvendelige, og om arbejdet bliver sikkert, når man anvender dem. Lav herefter en liste over tekniske dele med en beskyttelsesfunktion, og vurder dem på samme måde: Er funktionerne praktiske? Bliver arbejdet sikkert, når man anvender dem? 12
13 E: Undersøg hvordan nye bliver oplært Mange ulykker rammer personer, som for nylig er startet på at arbejde ved et anlæg. For at kunne arbejde sikkert og uden unødige driftsforstyrrelser er der brug for uddannelse og instruktion. De nye medarbejdere kan fx være nyansatte operatører, afløsere og lærlinge. Som hjælp til at gennemtænke om oplæring og instruktion er god nok, kan man blandt andet undersøge: Hvem har ansvaret for, at nye ved maskinen har den viden, de behøver? Hvordan koordinerer de ansvarlige den information, der behøves? Har de en tjekliste med oplysning om, hvilken uddannelse og instruktion en ny person skal modtage? Osv. F: Undersøg informationsvejene Ulykker skyldes ofte risici, som operatørerne kendte til i forvejen, og som der kunne være gjort noget ved. En af grundende til, at det ikke sker, kan være at kommunikationen ikke fungerer. Derfor er det vigtigt at spørge til informationsvejene. Gruppen kan fx undersøge: Går det videre til driftslederen, når operatørerne har kendskab til problemer? Kan operatøren gå direkte til værkstedet, når der opstår problemer? Kommer viden om problemer frem til de rette personer? Bliver de problemer, som operatørerne peger på, løst? Får operatørerne den hjælp, de behøver, når maskinerne kører dårligt? Er der overlap mellem skiftene, så der kan videregives information? Osv. G: Undersøg rammerne for arbejdet Sikkerhedsklimaet spiller en betydelig rolle. Gruppen kan for eksempel se på flg. spørgsmål: Er der en klar støtte fra virksomhedsledelsen til at arbejde sikkert? Fungerer arbejdslederne som forbillede, når det gælder sikkerhed? Ser ledelsen igennem fingre med, at folk ikke følger sikkerhedsreglerne? Hvordan vægter ledelsen forholdet mellem, at produktionen kører uden afbrydelser, og at der arbejdes sikkert? 13
14 Arbejdspres kan være en hindring for at arbejde sikkert. Årsager kan være akkord eller snævre produktionsplaner. For meget overarbejde, natarbejde, eller perioder, hvor der mangler folk, øger antallet af fejl. Derfor er det relevant at se på, om der findes tilstrækkelig med luft i arbejdet til, at hverdagens driftsproblemer kan løses uden stress. Gruppen kan fx se på flg. spørgsmål: Får de, der er på arbejde, mere at lave, når der er sygdom og ferie? Får operatørerne støtte af reparatører og produktionsteknikere på aften- og natskift? Er der meget overarbejde? Trin 5: Slutmøde Når arbejdsgruppen har lavet dybdeanalysen, skal der holdes et afsluttende møde. Her skal resultaterne fra grovanalysen og dybdeanalysen sammenholdes. Mødet skal helst udmunde i en helhedsvurdering af sikkerheden ved de undersøgte anlæg. Man kan starte med at notere hvilke forbedringer, der er blevet gennemført undervejs i forløbet. Herefter sammenfattes alle øvrige forslag til forbedringer i en handlingsplan med angivelse af prioritering og ansvarlige for at gennemføre løsningerne. Det er vigtigt, at der vælges en person, som er ansvarlig for at følge op på projektet. Ellers risikerer man, at de gode ideer løber ud i sandet. Det er også vigtigt, at resultaterne forelægges sikkerhedsudvalget og kommunikeres ud til samtlige berørte. Trin 6: Opfølgning Den person, som har ansvaret for opfølgningen, skal følge op på handlingsplanen punkt for punkt. Det skal sikres, at de ting, der er blevet besluttet, bliver gennemført og fungerer efter hensigten. 14
15 Erfaringer fra et RIV-forløb I Sverige er der mange virksomheder, der har positive erfaringer med at bruge RIV. Herhjemme er erfaringsgrundlaget mere spinkelt, men de virksomheder, der har brugt metoden hidtil har været tilfredse med den. I det følgende gengives erfaringerne fra et udviklingsprojekt, hvor forskere fra Danmarks Tekniske Universitet hjalp en virksomhed med at gennemføre et RIV-forløb. Om virksomheden Emballage A/S blev stiftet i Virksomhedens hovedprodukt er et bredt sortiment af emballager. De seneste fire-fem år har der været betydelige investeringer i nyt produktionsudstyr og edb-værktøjer. Der er 150 ansatte, heraf 88 i produktionen. Produktionen består af hovedprocesserne trykning, udstansning, svejsning samt transport- og lagerfunktioner. Både de store trykkerimaskiner og svejseanlæggene er sammensat af en række maskinfunktioner, som procesmæssigt er integrerede. Operatørernes hovedfunktioner består i at overvåge og korrigere anlæggene under drift, udføre kvalitetskontrol og vedligehold. De står selv for den daglige tilrettelæggelse af arbejdet, og der er få arbejdsledere. Arbejdet foregår i to- og treholdsskift. Om den afdeling, der har arbejdet med RIV I virksomhedens trykkeri er der indført megen ny teknologi, og medarbejderne havde derfor behov for at ajourføre deres gamle sikkerhedslærdom, som ikke slog til overfor automatiseret produktion med usynlig signalgivning. Både operatører og reparatører deltog i RIV-forløbet ud fra et ønske om at skabe en fælles forståelse for sikkerhedsspørgsmålene. Forberedelserne Analysegruppen kom til at bestå af sikkerhedsrepræsentanten, driftslederen, to trykkere fra linierne samt en smed og en elektriker, begge fra værkstedet. Sikkerhedsrepræsentanten meldte sig som tovholder og analyseleder. 15 Inden projektet startede, blev der informeret bredt om aktiviteterne i virksomhedens personaleblad.
16 En problematisk robot sættes i fokus Gruppen valgte at fokusere på en håndteringsrobot med til og fraførselsbaner. Robotten kørte bedre end tidligere, men den var stadig for sårbar. Et fnug på en fotocelle var nok til, at det hele stoppede. Det bevirkede, at medarbejderne arbejdede meget inde i robotområdet, der var uhensigtsmæssigt indrettet, bl.a. med risiko for at falde. Grovanalysen I grovanalysen fordelte analysegruppen sig på tre sektioner i anlægget. De fandt i alt 15 punkter, hvor der kunne være en risiko. De fandt fx ud af, at man flere steder kunne tænke sig en situation, hvor nogen starter maskinens bevægelse uden at kunne se, om en anden er i vejen for den. Da grovanalysen var gennemført, var der en livlig diskussion af de kritiske punkter. På mødet kom der flere forslag til løsninger og forbedringer. Dybdeanalysen I dybdeanalysen valgte gruppen at koncentrere sig om de risikoområder, som grovanalysen havde vist. Trykkeren og reparatøren gennemgik den udvalgte del af anlægget, og udviklede ideer til tekniske forbedringer af ni risikoområder. Gruppen besluttede desuden at lave en sikkerhedsinstruktion knyttet til to specifikke risikosituationer ved robotten og palleteringen. Instruktionen skulle bl.a. indeholde procedurer for opstart, når to arbejder sammen. Slutmødet På slutmødet deltog analysegruppen og produktionsteknisk afdeling. De tekniske løsningsforslag blev diskuteret, og deres implementering blev uddelegeret til hhv. afdelingen selv, produktionsteknisk afdeling og leverandøren. 16
17 Opnåede forbedringer RIV-processen resulterede bl.a. i følgende forbedringer: Der kom en bedre afskærmning ved tilførselsbanen, så man ikke kan komme ind til bevægelige dele. Ved robothovedet kom der en sikring, der beskytter mod udkastning. Pallemagasinet blev efterset, så lagret energi ikke påførte pallerne skævheder og derved forårsagede kvalitetsproblemer og risikosituationer længere fremme. Evaluering af processen I evalueringen af RIV-forløbet påpeger analysegruppen, at den største fordel er, at man ledes systematisk igennem vigtige problemstillinger ved automatiseret produktion. Generelt mener gruppen, at det er godt at lave denne form for forebyggende analyse, frem for at vente til ulykken er sket. Alle i analysegruppen har lyst til at bruge metoden igen, og de vil anbefale den til andre afdelinger. I starten var gruppen lidt tøvende over for metoden, bl.a. fordi spørgeværktøjet og tjeklisterne indeholdt mange tekniske udtryk, og de frygtede, at metoden var meget tidskrævende. Efterhånden som de fik arbejdet sig ind i materialet, erfarede de, at det ikke var så svært endda. I evalueringen påpeger analysegruppen dog, at det kræver en del fortolkning at tilpasse RIV's spørgeværktøj og tjeklister til virksomhedens maskiner. Desuden peger de på, at det kræver tilvænning at arbejde med tjeklisterne, der er skriftlige, når man i det daglige er praktiker. Helhedsindtrykket er, at RIV-forløbet har givet det ulykkesforebyggende arbejde et løft. Deltagerne har fået mere indsigt i risikomomenter og de mener, at det har været interessant og lærerigt at deltage i processen. 17
18 Litteraturliste Döös, M. og Backström T. (1997): The RIV Method: A participative risk analysis method and its application. I New Solutions, p Döös, M. og Backström T.: Olycksfall i teknikens spår. Döös, M. og Backström T. (1997): Checklistor, RIV, Analys av risker för olycksfall och drifstörningar i automatiserad produktion, Arbetsmaterial. Arbetarskydds nämnden, Stockholm. Kamp, A., Koch, C. (1998): Arbejdsulykker i dansk industri nye strukturer, sikkerhedskultur eller ulykkesfugle. Arbejdsmiljøfondet, København. Richter, A., Kamp A. (2000): Nye ledelsesformer, sikkerhedskultur og forebyggelse af arbejdsulykker. Arbejdstilsynet, København. Bilag Bilag til hæftet kan downloades fra Bilag 1: Skema til grovanalysen Bilag 2: Skema til opsamling af grovanalysen Bilag 3: Tjeklister til dybdeanalysens temaer 18
19 De gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER udgiver 30 metoder til brug i det forebyggende arbejde. Metoderne er anvendt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er lavet af konsulenter, der har brugt metoderne i praksis. Hæfterne bestilles på kampagnens hjemmeside 1. Sikkerhedsledelse og -politik 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer 1.3 Forandringsledelse og orkestrering 1.4 Målstyring og måldialog 2. Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation 2.2 Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang 2.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation 3. Økonomisk vurdering af sikkerhed 3.1&2 Økonomisk vurdering af arbejdsulykker 4. Sikkerhedskultur 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer 5. Læring af ulykker 5.1 Tabsårsagsmodellen 5.2 Tripod metode til læring af ulykker 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 6. Medarbejderinvolvering 6.1 Sikkerheds Element Metoden 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S 7. Sikkerhedstræning 7.1 Sikkerhedstræning for ledere 7.2. Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd 8. Identificering af risici 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler 8.3 Vejledning i risikoanalyse 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici 9. Krav til leverandører 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde 10. Beredskab 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp
20 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker RIV er en metode, der bruges til at analysere sikkerheden ved automatiserede maskiner og anlæg. Metoden leder systematisk brugeren gennem de risici, der er knyttet til de forskellige anlæg og arbejdssituationer. Idéen er at inddrage medarbejderne i det ulykkesforebyggende arbejde. Det er netop dem, der til daglig arbejder ved maskinerne, der har den mest konkrete indsigt i hvor og hvornår farlige situationer opstår. I forlængelse af risikoanalysen inddrages medarbejderne i arbejdet med at løse de problemer, som analysen har afdækket. Forløbet munder ud i konkrete forslag til, hvordan sikkerheden kan forbedres. Metoden er svensk, og navnet RIV er en forkortelse for Risk Inventerings Verktyg (Risiko status værktøj). NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I.
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.2 Tripod metode til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mere%LODJWLO 5,9±LQGGUDJHOVHDIPHGDUEHMGHUQH LIRUHE\JJHOVHDIXO\NNHU
%LODJWLO 5,9±LQGGUDJHOVHDIPHGDUEHMGHUQH LIRUHE\JJHOVHDIXO\NNHU BILAG 1 GROVANALYSE - af risikable situationer og teknisk beskyttelse I. Tidligere uheld og nærved uheld Dato Maskine (nr./fabrikat) Afdeling
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Overblik
Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Sikkerhedsarbejdet og 30 gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang
2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.2 Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.3 Vejledning i risikoanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur 4 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører
Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.1 Sikkerheds Element Metoden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs meretrin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r
AUTO APV trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r Vejledning til udfyldelse Spørgsmålene er udformet som Ja/Nej spørgsmål. Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kan det overstreges. Hvis der svares Ja
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereTips til færre ulykker på arbejdspladsen
Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører
Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereSystematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til trivselsundersøgelse. De fire faser Drejebog til gennemførelse af trivselsundersøgelse i skovbranchen.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til trivselsundersøgelse. De fire faser Drejebog til gennemførelse af trivselsundersøgelse i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde
Læs mereReferat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012 Torvehallerne, Vejle
Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen Gitte Petersen - cn19175@rk.dk - 3637 7656 Kurt Æbelø - kurt.abelo@fredericia.dk - 7210 7236 18. februar 2013 Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereCase-virksomhedernes historier
Case-virksomhedernes historier DEFCO i Århus og Tulip Vejle Nord har fungeret som case-virksomheder i projektet, og deres erfaringer mv. er beskrevet under dette faneblad. Begge virksomheder har under
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereModel til forandringer i almen praksis
Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereOpfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:
Læs mereMSSM 2011 Sikkerhedsorganisationen, hvad sker der, og hvad kan du gøre?
MSSM 2011 Sikkerhedsorganisationen, hvad sker der, og hvad kan du gøre? Hvordan understøtter arbejdsmiljøreglerne rederiernes sikkerhedsorganisation Kontorchef Per Sønderstrup, Center for Maritime Regulering,
Læs mereWorkshop om Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse
Workshop om Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse Pædagogisk vejledning til workshopledere Introduktion Arbejdsmiljøledelse og ulykkesforebyggelse er materiale til et workshopforløb, der er videreudviklet
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereArbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006. Denne At-vejledning
Læs mereRoskilde Kommune Trivselsundersøgelse 2011/12
Trivselsundersøgelse 2011/12 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 57 4862 84 % INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Info om undersøgelsen 1 Overblik 2 Temaoversigt Tema 1 - Din
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,
Læs mereIntroduktion, instruktion, oplæring og tilsyn
Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460
Læs mereUlykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse
Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse Introduktion til undervisere November 2005 Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.4 Målstyring og måldialog NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereForflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg
Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg Udarbejdet af sektionsledere for plejecentre område Øst og Vest i Faaborg-Midtfyn Kommune d. 31. maj 2010 Godkendt af MED-udvalg for plejecentre
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs mereArbejdsmiljøuddannelsen
2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs merePROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk
PROCES MANUAL Formålet med følgende proces er at opridse en metode til, at afklare konkrete forhold i afdelingen eller i et team, som har betydning for stress og trivsel. Trin 1 i processen: I har en ½
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereSammenhæng i opgaveløsningen
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereVejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside:
Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereS-Design: Sikkerhed i planlægning og design af nye produktionssystemer. Ole Broberg, DTU. Jette Paulsen, Risø. Tina Weller Nielsen, NFA
S-Design: Sikkerhed i planlægning og design af nye produktionssystemer Ole Broberg, DTU Jette Paulsen, Risø Tina Weller Nielsen, NFA Kim Lyngby Mikkelsen, NFA Projektets formål og baggrund Projektaktiviteter
Læs mereMILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S. Firma: Muehlhan A/S Udarbejdet af: Jan Tofte Henriksen
Side: 1 MILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S Side: 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MILJØ- OG SIKKERHEDSSYSTEMET Sikkerhedsfilosofi...3 Sikkerhedsmålsætning...4 Opdatering/revision...4 2 OPLÆRING & INFORMATION Generelt...5
Læs mereArbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser
Arbejdsmiljø - tillæg til standardbetingelser Gældende for leverandører og underentreprenører November 2013 Generelt Nisgaard + Christoffersen A/S (N+C) vil have et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereVÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI FRIVILLIGSTRATEGI 3 trin Udarbejdelse af en frivilligstrategi kan hjælpe jer med at finde frem til, hvordan I vil arbejde med frivillige i jeres forening/aftenskole,
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED STENSAVE
BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED STENSAVE Indhold 3 Indledning 4 Typer af stensave Save med horisontal kørende klinge Bevægeligt emne 7 Præcisionsarbejde 8 Generelt Betjening Manglende udsyn 9 Vær opmærksom
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereLinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK
GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK LinkGRC A Nordic leader in all aspects of Governance, Risk and Compliance Virksomhedens informationssikkerhedspolitik er i sin enkelhed et modsvar til en virksomheds
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereRegnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd
2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne, - skolen for mad og appetit på livet Dato:17.06.2011
UMV Sådan! Sansestormerne Tretommervej 33, 8240 Risskov Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne, - skolen for mad og appetit på livet Dato:17.06.2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereDette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereBilag 1 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden
Bilag 1 til 6.1 Sikkerheds Element Metoden 1 Bilag 1 Virksomhed, afdeling... Stilling og eventuelle hverv... SIKKERHEDS ELEMENT METODEN - HOVEDTABEL Sæt i kasserne ud for det trin, hvor du mener virksomheden
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereEtablering af national database om børns sundhed.
Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning
Læs mereRespondenter I hver arbejdsgruppe deltog 4 6 lærere og 2 fra ledelsen. I den endelige diskussion deltog alle lærere og ledelsen.
Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2012 2013 Nøgleområde 1 / 12 13: Uddannelsesprofiler på stx og hf Nøgleområde 2 / 12 13: Fastholdelse og forsømmelser Nøgleområde 3 /
Læs mereAfsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler
Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og
Læs mereDIALOGMØDEMETODER A-E
DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mere