MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Transkript

1 MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Personlig udvikling Periode: Feb-marts 2019 Tema: Jeg kan selv Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Vuggestuen Vi finder det værdifuldt, at børnene opfattes som individuelle, med deres personlighed og forskellighed. At barnets personlige og sociale kompetencer danner grundlag for læring. At vi giver plads, ser og lytter til det enkelte barn, så det kan udvikle sig til et aktivt, nysgerrigt, kreativt og helt menneske. Status øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på? I alderen 1-2 år er der stor forskel på, hvad børnene kan, så der tages udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Nogle har brug for hjælp til det meste, og andre er mere selvhjulpne. Alle er på vej til at erhverve sig nye færdigheder. Der er brug for meget støtte og guidning. Børnene bliver desuden støttet i, at vise følelser (f.eks. glæde, frustration) og i at udtrykke behov og ønsker (f.eks. at sige Stop ).

2 Kvalitetsmål fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden? Sociale mål: At det enkelte barn føler sig værdifuld og god nok, som det er. At alle er en del af fællesskabet. At barnet får mulighed for at udvikle sig og har lyst til at møde nye udfordringer. At barnet tør sige sin mening og kunne sige til og fra. Vi ønsker at styrke børnenes robusthed. Faglige mål: Vi vil bruge det daglige pædagogiske rum, for eksempel samling, måltider og især garderobe til at skabe læring omkring personlige kompetencer. Vi vil tilrettelægge en hverdag med aktiviteter, så det enkelte barn og gruppens potentiale understøttes og udfordres, så der er basis for optimal trivsel, og derved udvikling, dannelse og læring. Handleplan hvordan tilrettelægges forløbet, så børnene opnår ovenstående mål? Vi arbejder på at møde det enkelte barn, hvor det befinder sig mht. udviklingstrin. Vi vil især have fokus rettet mod hverdagssituationer, som af- og påklædning, på badeværelset, når vi spiser og når vi leger på stuen. Fokus vil være på selvhjulpenhed og at støtte børnene i jeg kan selv. Læreplanstemaerne hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan? Sociale kompetencer: Vi støtter og guider barnet til at indgå i legesituationer. Samt støtter dem i at være nysgerrige og undersøgende. Børnene øver sig i at vente på tur, deles, tage hensyn til hinanden og være en del af et fællesskab og en gruppe. Alsidig personlig udvikling: Vi støtter børnene i at deltage i hverdagens aktiviteter. Vi udfordrer dem til at overskride små grænser, så deres kunnen, selvværd og selvtillid øges og de udvikler sig. Natur og naturfænomener: På legepladsen, på tur og i skoven snakker vi om det, vi ser og oplever. De forskellige årstider, dyr, planter og forskelligt kendskab til naturen.

3 Sprog: Vi arbejder fokuseret med sproglig udvikling hver dag. Til frugtsamling har vi en tavle med diverse billeder som visualiserer hverdagen, hvor vi snakker om, hvem der skal lave hvad herved tydeliggøres og illustreres hverdagen. Vi synger, læser bøger og opfordrer børnene til at bruge sproget og udtrykke sig verbalt. Vi støtter dem i at sætte ord på følelser. Krop og bevægelse: Vi bruger kroppen på stuen, på legepladsen, i salen og på ture i nærområdet og i skoven. Vi prøver at give børnene kendskab til kroppen ved at bruge den på mange måder, og mærke efter i forhold til f.eks. varme, kulde, sult og tørst. Vi støtter dem i at bruge kroppen, udfordre sig selv i forhold til fx selvhjulpenhed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene deltager i hverdagens rutiner. De deltager i husets traditioner og får kendskab til årets højtider. Derudover laver vi kreative projekter, hvor de får kendskab til forskellige materialer. Kerneopgaven hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven? Børnene deltager i hverdagens rutiner. De øver sig, lærer at mestre ting og bliver selvhjulpne. Det øger barnets trivsel, at være at være aktivt deltagende i eget liv, ved bl.a. at gøre ting, der giver mening (ex tage tøj på, når man skal ud/hælde mælk op til sig selv). De deltager i husets traditioner og får kendskab til årets højtider, dette øger fællesskabsfølelsen blandt børnene. Derudover laver vi kreative projekter, hvor de får kendskab til forskellige materialer og nye måder at bruge det på. Der er udvikling og læring når man opnår nye færdigheder og dannes til et helt menneske. Børn der kan selv er glade, sunde og robuste børn. Digitale medier inddrages brugen af disse i projektet? Beskriv hvordan? Vi vil bruge Ipad i dagligdagen, til at finde billeder af ting, vi har set eller skal lave, så vi f.eks. kan tale videre om tingene og udvide børnenes viden. Vi vil spille små spil sammen, hvor vi både udvider ordforråd og viden, og endvidere øver os i at gøre ting sammen og vente på tur. Vi vil lave synlig dokumentation på stuerne og en digital bog. Endvidere vil vi lave billedcollager som dokumentation til forældrene.

4 Evalueringsplan hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvordan ser vi at børnene har nået målet? Hvilke tegn ønsker vi at se? Vi ønsker at se: Børn der trives og udvikler sig. Børn der kan være i fokus men også være i baggrunden. Børn der kan vente på tur, vise hensyn og udsætte behov. Børn der kan indgå i relationer med både børn og voksne. Børn der bliver og føler sig set og hørt. Vi vil evaluere løbende på stuemøder, i forhold til hvordan det går og om der er noget, der skal rettes til. Endvidere vil vi evaluere, når projektet er slut, hvor vi også vil se på, hvad der eventuelt skal bruges videre og/eller i næste projekt. Slutevaluering hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte vi af det? Hvad kan vi gøre brug af i et nyt projekt? På Alfestuen har vi erfaret, at børnene kan gøre rigtig mange ting selv, hvis de bliver guidet og støttet. Vi har øvet, at de selv skal tage deres tøj samt undertøj af inden de skal skiftes og puttes til lur samt på igen efter luren. De børn, som har todelt undertøj på, er blevet gode til selv af tage det af og på. De bliver så stolte, når det lykkes. Vi har øvet, at de selv skal tage deres hjemmesko af og på og at de selv skal tage deres sko og overtøj af/på samt hænge/lægge det på plads i garderoben. Vi har støttet dem og rost dem meget, når det lykkes. Til frokost har børnene øvet selv at hælde mælk op fra små kander til deres egen kop. De er meget ivrige efter selv at gøre det. Det samme gælder når der skal øses mad op på tallerkenen, det kan og vil de også gerne selv. De store børn har øvet selv at smøre smør og leverpostej på rugbrødet. De starter altid selv, men kan godt have brug for en hjælpende hånd, når det bliver for svært. Når vi vasker hænder har vi øvet, at børnene selv skal smøge ærmerne op, tage sæbe, tænde for vandet, vaske hænderne, tage papir samt smide det i skraldespanden. Vi har øvet, at børnene selv kan kravle op/ned på skammel/stol samt kravle på stige op og ned fra krybben/barnevognen.

5 Vi har lavet billedcollager til at illustrere, hvad børnene selv kan. Både for at børnene selv kan se, hvor meget de kan, men også så forældrene ser, at børnene godt selv kan og så de hjemme kan øve det. Vi har oplevet, at børnene kan og vil flere ting, selv når bare de bliver guidet og får lov. Til et nyt projekt kan vi informere forældrene (evt. i et brev de får med hjem) inden projektet starter og opfordre dem, der har børn omkring 2 år, til at få todelt undertøj på, da der er mange store børn, som stadig har bodystockings på og derved ikke selv kan tage underbukser og ble af, inden de skal på toilettet. Hos Gimlerne erfarede vi, at børnene har været meget nysgerrige og aktivt deltagende i vores projekt. Vi har bevidst sat ordene på Ej hvor du øver dig i at. og Ej hvor sejt,- du kan selv og så videre. De er herigennem blevet bevidste om deres nye færdigheder og de bliver så stolte. Vi har tidligere erfaret, at det er godt at have dem opdelt i små grupper, når de skulle øve sig i at tage overtøj på. Derfor har vi også denne gang haft en gruppe på 4-5børn inde på stuen som skulle tage overtøj på. Herved bliver de ikke så nemt afledt, da der ofte er mange i garderoben af gangen. Et par stykker af børnene er også begyndt at hjælpe deres kammerater til at blive færdige. Vi har opfordret forældrene til de børn som er omkring 2års alderen, at få startet op med todelt undertøj. Børnene som har fået det, har været så stolte og de har vist det til os voksne på stuen, når de har haft det på. Børnene har øvet sig i selv at tage tøj af og på. Når det todelte undertøj har været på kan de mere selv og de er her igennem blevet væsentlig mere selvhjulpne på badeværelset. Når vi spiser har vi delt børnene op i de grupper, som de også har formiddagsaktiviteter i. Dette betyder for eksempel, at bordet med de ældste øver i selv at smører deres mad, hælde mælk op i koppen fra en lille kande, øser mad op på tallerkenen, og der kan være dialog ved bordet omkring den aktivitet de har lavet om formiddagen. Ved de mindste er fokus mere på at spise selv med ske, holde koppen selv og øve i at drikke. På den måde kan vi som voksne bedre bevare fokus på for eksempel samtale mens vi spiser med de største, da vi ikke skal guide de små samtidig til at putte skeen ind i munden. Spil, digitale medier, sang/sangkurv, daglig brug af piktogrammer og snak ud fra vores jeg kan selv billeder, har vi også brugt for at understøtte deres sproglige udvikling. A4 siden med jeg kan selv er lavet individuelt til hvert barn, ud fra noget de har lært at mestre. Det kan være en 3-4 billeder som viser step by step hvordan de smører brød, selv kravler op på deres skammel eller vasker hænder. Alle hænger synligt i børnehøjde og har skabt grobund for mere dialog. Vi oplever, at børnenes ordforråd og forståelse er blevet udvidet og beriget. Vi skrev inden projektet et brev til forældrene for at inddrage dem i jeg kan selv ugerne. Heri stod der hvad vi ville arbejde med, og hvordan de der hjemme kunne bakke op. Vi har fået gode tilbagemeldinger fra flere forældre, som ligeledes kan se at deres barn har udviklet sig, og tilmed bruger ordene kan selv.

6 Til et nyt projekt kunne vi måske også inddrage forældrene på samme vis. I dette projekt har et fælles fokus med forældrene været meget værdifuldt. Hos Mimerne har vi erfaret, at det er rigtig godt med visualisering, blandt andet at alle børnene kom på Jeg kan selv væggen. Alle var meget glade for og stolte af deres billeder og af hvad de kan. De viser det og fortæller om det til hinanden og deres forældre. Alle har lært noget nyt i forhold til selvhjulpenhed og er stolte når noget nyt lykkedes. De ældste er blevet bedre til at håndtere konflikter, til at sige STOP eller vent til hinanden. Ligeledes er de ældste blevet bedre til at vente på hinanden, lytte til hinanden og vente på tur. Vi har som beskrevet ved Alferne og Gimlerne også øvet selvhjulpenhed ifht. af- og påklædning og spisning.