MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 Europa-Parlamentet Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1315/2015 af Zoltan Lomnici, ungarsk statsborger, og 4 medunderskrivere, om den slovakiske lov om statsborgerskab 1. Sammendrag Andrageren, som er tidligere præsident for den ungarske højesteret, påpeger, at mens punkt 2, stk. 5, i Den Slovakiske Republiks forfatning fastsætter et forbud mod at fratage nogen deres slovakiske statsborgerskab mod deres vilje, vedtog Den Slovakiske Republiks nationalråd for fem år siden en lov om, at enhver, der tager et andet statsborgerskab, automatisk mister sit slovakiske statsborgerskab. Andrageren mener, at denne lov er forfatningsstridig. Andrageren oplyser, at loven for fire år siden blev indklaget af næsten 40 medlemmer af det slovakiske parlament for den slovakiske forfatningsdomstol, som endte med at vedtage en retskendelse, hvori det besluttede ikke at udtale sig om sagen. Andrageren anfører, at den manglende stillingtagen skyldtes, at halvdelen af dommerne fandt loven forfatningsstridig, mens den anden halvdel af dommerne fandt den i overensstemmelse med forfatningen. Denne kendelse (eller rettere fraværet af en dom) betyder, at de borgere, der mister deres slovakiske statsborgerskab, ikke har adgang til retsmidler. Andrageren oplyser, at 1084 personer har mistet deres slovakiske statsborgerskab på grundlag af denne lov, hvilket i praksis betyder, at de er blevet slettet fra adresseregistret, deres identitetskort og pas er blevet gjort ugyldige, de er blevet nægtet retten til at stemme og de kan ikke åbne bankkonti eller modtage anbefalet post. Andrageren påpeger, at den groveste forskelsbehandling har vist sig ved, at de berørte borgere er blevet nægtet fri lægehjælp på trods af, at disse personer er forblevet EU-borgere og har betalt deres sygesikring hele deres liv. Andrageren rapporterer om individuelle tilfælde, hvor borgere blev udsat for chikane eller nægtet akut lægehjælp af de slovakiske myndigheder. Andrageren hævder, at mere end 1000 slovakiske borgere forskelsbehandles i strid med forfatningen på grundlag af deres nationalitet, hvilket er en overtrædelse af principperne om retsstat, retfærdighed, lighed, proportionalitet og ret til effektive retsmidler, sidstnævnte på grund af den omstændighed, at de slovakiske myndigheder ikke traf afgørelser om fratagelse af rettigheder, og borgerne derfor ikke kan søge domstolsprøvelse for nogen afgørelse. Andrageren mener, at Slovakiet ikke blot krænker grundlæggende menneskerettigheder, men også tilsidesætter grundlæggende principper for den europæiske integration. Andrageren anmoder PETI om at afholde en CM\ docx PE v04-00 Forenet i mangfoldighed

2 udveksling af synspunkter om dette spørgsmål. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 2. juni 2016). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 216, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 28. oktober 2016 Andrageren henviser til Den slovakiske Republiks lov nr. 40/1993 om statsborgerskab som ændret ved lov nr. 250/2010. Andrageren hævder, at loven, som blev vedtaget i 2010, fratager slovakiske borgere deres statsborgerskab imod deres vilje. Han fremfører, at sagen blev indbragt for den slovakiske forfatningsdomstol, som afsagde kendelse om, at den ikke ville afgive en udtalelse i sagen. Han hævder ligeledes, at borgere, som er blevet frataget deres slovakiske statsborgerskab, ikke råder over nogen form for klageadgang. Andrageren oplyser, at slovakiske statsborgere, som er blevet frataget deres statsborgerskab på grundlag af den pågældende lov, i praksis er blevet slettet af adresseregistret, deres identitetskort og pas er blevet gjort ugyldige, de er blevet nægtet retten til at stemme, ligesom de ikke har mulighed for at åbne bankkonti eller modtage anbefalet post. Disse borgere har også problemer med at få adgang til sundhedsvæsenet, og myndighederne nægter dem akut lægebistand i visse tilfælde. Kommissionens bemærkninger Ifølge Domstolens retspraksis fastlægger medlemsstaterne under behørigt hensyn til EU-retten vilkårene for erhvervelse eller fortabelse af statsborgerskab 1. Med andre ord fastlægges vilkår, procedurer og frister for opnåelse af statsborgerskab i de enkelte medlemsstaters nationale lovgivning på betingelse af, at EU-retten overholdes. Kommissionen har kun beføjelse til at gribe ind i sådanne sager, hvis en medlemsstat overtræder EU-retten under udøvelsen af sine beføjelser. Bestemmelsen om, at der skal tages behørigt hensyn til EU-retten, berører ikke princippet i folkeretten, som Domstolen tidligere har anerkendt, om, at medlemsstaterne har beføjelse til at fastlægge vilkårene for erhvervelse eller fratagelse af statsborgerskab, men etablerer princippet om, at udøvelsen af disse beføjelser i forbindelse med EU-borgere, for så vidt det berører de rettigheder, som er erhvervet og beskyttet af EU s retsorden, kan gøres til genstand for domstolskontrol på grundlag af EU-retten 2. I artikel 7, stk. 2, i konventionen om begrænsning af statsløshed bestemmes det, at en statsborger i en kontraherende stat, som ansøger om naturalisation i et fremmed land, skal ikke fortabe sin statsborgerret, medmindre han erhverver eller har fået tilsagn om at kunne erhverve statsborgerret i vedkommende fremmede land. 1 Der henvises i den forbindelse til den seneste dom af 2. marts 2010 i sagen nr. C-135/08, Rottmann. 2 Rottmann, punkt 48. PE v /5 CM\ docx

3 I henhold til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har enhver, der er statsborger i en medlemsstat, unionsborgerskab og har dermed visse rettigheder som f.eks. retten til ikke-forskelsbehandling på grundlag af nationalitet inden for traktaternes anvendelsesområde, retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, retten til at stemme og stille op ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg, retten til beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af traktaternes sprog og få svar på samme sprog, retten til indsigt i Europa-Parlamentets, Europa-Kommissionens og Rådets dokumenter på visse betingelser osv. Disse rettigheder er i princippet forbeholdt EU-borgere og fortabes, hvis en person mister statsborgerskabet i en medlemsstat og ikke samtidig er statsborger i en anden medlemsstat eller ikke erhverver statsborgerskab i en anden medlemsstat. Efter en nærlæsning af den pågældende lov som ændret i 2010 er det stadig uklart, hvornår en slovakisk borger er frataget sit statsborgerskab. Det er navnlig ikke klart, om det sker, når en slovakisk borger viser, at vedkommende agter at ansøge om et andet statsborgerskab, eller først, når den pågældende borger rent faktisk har opnået det andet statsborgerskab, og hvad de umiddelbare konsekvenser af tab af slovakisk statsborgerskab er. På baggrund af ovenstående har Kommissionen kontaktet de slovakiske myndigheder og anmodet om oplysninger i sagen. 4. Kommissionens svar (REV), modtaget den 31. januar 2018 Kommissionen fortsætter sin dialog med de slovakiske myndigheder om det pågældende emne. Det iværksatte en EU Pilotundersøgelse i efteråret 2016, der stadig er i gang. 5. Kommissionens svar (REV II), modtaget den 27. april 2018 I sag C-221/17 Tjebbes er Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i en anmodning om en præjudiciel afgørelse fra det nederlandske statsråd blevet anmodet om at tage stilling til forholdsmæssigheden af de betingelser i nederlandsk lov, hvorefter en nederlandsk statsborger med et andet statsborgerskab mister sit nederlandske statsborgerskab. Der vil finde en mundtlig høring sted ved EU-Domstolen i april Den slovakiske lovgivning, der klages over, fastsætter ligeledes betingelser, i henhold til hvilke en slovakisk statsborger med et andet statsborgerskab, mister sit slovakiske statsborgerskab. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at udfaldet af den præjudicielle afgørelse i sag C- 221/17 Tjebbes kan være relevante for vurderingen af, om Slovakiets lovgivning og praksis på dette område er i overensstemmelse med EU-retten. CM\ docx 3/5 PE v04-00

4 Kommissionen afventer den præjudicielle afgørelse i sag C-221/17 Tjebbes, inden der tages yderligere skridt til at vurdere foreneligheden med EU-retten af den pågældende slovakiske lovgivning og praksis. 6. Kommissionens svar (REV III), modtaget den 7. juni 2019 Det er gennem en dialogen med de slovakiske myndigheder vedrørende deres statsborgerskabslov fastslået, at slovakiske statsborgere automatisk mister slovakisk statsborgerskab, uden at der er behov for en særlig officiel afgørelse, den dag, hvor de frivilligt erhverver udenlandsk statsborgerskab. I 2017 erklærede de slovakiske myndigheder desuden over for Kommissionen, at tabet af slovakisk statsborgerskab på denne måde ("ex lege") ikke kunne gøres til genstand for administrativ eller retslig prøvelse. Kommissionen har på baggrund af disse oplysninger og efter andragerens klage undersøgt den slovakiske lovgivning i lyset af den nylige dom fra Den Europæiske Unions Domstol ("EU- Domstolen") i sag C-221/17, Tjebbes. De faktiske omstændigheder i dommen (vedrørende den nederlandske statsborgerskabslov) rejser en række lignende spørgsmål som dem, andrageren har rejst i sin klage vedrørende den slovakiske statsborgerskabslov, nemlig om tab ved lov af statsborgerskab i en EU-medlemsstat og de retsmidler, der er til rådighed for de berørte personer. For så vidt angår spørgsmålet om fortabelse af statsborgerskab ved lov fastslog EU-Domstolen i sag C-221/17, Tjebbes, at EU-retten i princippet ikke er til hinder for, at en medlemsstat af hensyn til almenvellet foreskriver tab af statsborgerskab, selv om dette tab for den pågældende person medfører tab af vedkommendes statsborgerskab i Unionen 1. I betragtning af at tabet af statsborgerskab i en medlemsstat medfører tab af unionsborgerskab, bekræftede EU-Domstolen samtidig sin faste retspraksis, at selv om det er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte vilkårene for erhvervelse eller fortabelse af statsborgerskab, så skal de gøre dette under behørig hensyntagen til EU-retten 2. For så vidt angår de retsmidler, som personer, der ved lov har mistet deres statsborgerskab i en EU-medlemsstat, har adgang til, har EU-Domstolen givet udtryk for følgende holdning: Fortabelse ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat vil være uforeneligt med proportionalitetsprincippet, såfremt de relevante nationale bestemmelser ikke på noget tidspunkt giver mulighed for en individuel prøvelse af de følger, som denne fortabelse har for de pågældende personer i forhold til EU-retten. Det følger heraf, at i situationer som de i hovedsagen omhandlede, hvor fortabelse af statsborgerskab i en medlemsstat sker ex lege og medfører fortabelse af status som unionsborger, skal de kompetente nationale myndigheder og retter i tilknytning hertil kunne prøve følgerne af denne fortabelse af statsborgerskab og i givet fald lade den pågældende person generhverve statsborgerskabet ex tunc i forbindelse med dennes 1 Dom af 12. marts 2019, ECLI:EU:C:2019:189, præmis Sag C-221/17, præmis 32; Sag C-135/08, Rottmann, ECLI:EU:C:2019:60, præmis 39; Sag C-369/90, Micheletti, ECLI:EU:C:1992:295, præmis 10. PE v /5 CM\ docx

5 ansøgning om et rejsedokument eller ethvert andet dokument, der bekræfter vedkommendes statsborgerskab 1. Kommissionen vil i lyset af ovenstående på ny tage kontakt til de slovakiske myndigheder for at bede dem redegøre for, hvordan de agter at tilpasse deres nationale lovgivning som følge af dommen i sag C-221/17, Tjebbes. 1 Sag C-221/17, præmis CM\ docx 5/5 PE v04-00