Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Transkript

1 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret februar 218

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Herefter et afsnit som beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Til sidst et afsnit som beskriver udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 3. kvartal 216 til 3. kvartal 217 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i Nordjylland med 1, pct., hvilket svarer til 2.53 fuldtidspersoner. Sammenlignet med resten af landet i samme periode, var der en stigning i beskæftigelsen på 1,5 pct. o Fordelt på brancher er der i perioden kommet flest nye beskæftigede inden for Handel og transport (825), Bygge og anlæg (73), samt Ejendomshandel mm. (383). o Siden 212 har jobomsætningen været stigende i Nordjylland. Fordelt på brancher har de største antalsmæssige stigninger i det seneste år været inden for Transport, Bygge og anlæg, samt Videnservice o I Nordjylland var der i 2. halvår 217 et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 2.193, hvilket er 575 flere end det opregnede antal i 2. halvår 216. Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er Bygge og anlæg (546), Industri (388), samt Handel (259). o I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden 21. I løbet af 217 har der dog været en mindre stigning i ledigheden, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige. I december 217 var der fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland, hvilket er 22 flere ledige end samme måned året før. 2

3 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 217, Nordjylland Et E resultat af den økonomiske krise var et markant m fald i antallet af fuldtidsbeskæf æfti faldt beskæftigelsen med fuldtidspersoner i Nordjylland, hvilket sva- gede. g Fra 3. kvartal 28 til 3. kvartal rer til et fald på 7,3 pct. Siden S 214 og frem til i dag har Nordjyl- land oplevet stigende beskæftigelse. Fra 3. 3 kvartal 214 til 3. kvartal 217 er be- skæftigelsen s steget med 5.86 fuldtids- til en vækst på 2,8 beskæftigede b e lønmodtagere og det svarer pct. Kilde: : DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 217, RAR-områder Figur F 2 viser udviklingen i antallet af fuld til 3. kvartal 217) fordelt på RAR- tidspersoner i det seneste år (fra 3. kvartal områder. o I Nordjylland err der i perioden sket s en stigning på 1, pct., hvilket svarer til 2.53 fultidsbeskæftigede. På lands- plan p har der i samme periode været en stigning s på 1,55 pct. Kilde: : DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 2. kvartal kvartal 217, Nordjylland Kilde: : DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: : Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenligness med tal på jobindsats. Tabel T 1 viser, hvordan den nordjyske bekvt. skæftigelse s har udviklet sig fra kvt. 217, fordelt på brancher. Der D er antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede b e inden for Handel og trans- port p (825), Bygge og anlæg (73) og Ejen- fald i beskæftigelsen inden for Industri mm. m (-182), Finansiering og forsikring (- domshandel d mm. (383). Der har været 93), 9 Offentlig erhverv (-21) samt Informati- for Bygge ogg anlæg (5,1 pct.) og Ejen- on o og komm. (-19). Den D relative vækst har været størst inden domshandel d mm. (4,6 pct. ). 3

4 Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (29-216), Nordjylland Figur 3 viser jobomsætningenn i RAR Nordjyl- land. Siden 212 er jobomsætningen i Nordjyl- land steget s markant. I 216 var der enn jobomsætning i Nordjylland på ca Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordeltt på kommuner, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, oktober 217, Nordjylland Figur 4 viser jobomsætningen de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, fordelt påå kommuner. Her har Nord- jylland haft et mindre fald i jobomsætningenn på, 1 pct., svarende til et fald på 95. På landsplan har der i samme periode været en stigning 1,3 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, oktober 217, Nordjylland Jobomsætningen er steget mest på Læsø med 19,1 pct., mens den er faldet mest i Frede- rikshavn med 6,8 pct. Figur 5 viser jobomsætningen fordelt f på bran- med 12 måneder forinden. Herr er de største antalsmæssige stigninger sket inden for cher, de seneste 12 måneder, sammenlignet Transport (485), Bygge og anlæg (285) og Videnservice (237). De største antalsmæssige fald er e derimod sket inden for Rejsebureaue er, rengøring og anden operationel service (-788) og Sundhed og Socialvæsen (-53). I det seneste s år var der jobåbninger i Nordjylland. Kilde: : Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4

5 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalan- cen, 1. halvår 218, RAR-områder Figur F 6 viser antallet af forgæves rekrutte i Nordjylland. Det fremgår f af figu- ren, at antallet af forgævess rekrutteringer 1 Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår halvår 217, RAR Nordjyllandd ringer fra 1. halvår 27 til 2. halvår er e steget i 2. halvår 217 sammenlignet med m samme periode i 216. I 2. halvår 2172 er der et opregnet antal forgæves rekrutteringer r på 2.193, hvilket er 575 flere end det opregnede antal i 2. halvår Kilde: STAR rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher,, efterår 217, Nordjyl- land Branche i RAR Nordjylland Andre serviceydelser mv. Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Energiforsyning Finansiering og forsikring Handel Hotel og restauration Industri Information og kommunikation Kultur og fritid Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, forsvar og politi Rejsebureau, rengøring og anden operationel service Råstofudvinding Sundhed og socialvæsen Transport Undervisning Uoplyst Vandforsyning og renovation Videnservice Samlet Kilde: STAR rekrutteringssurvey, forår 217 Antal Pct. ift. beskæft.,2 3,2,6,8 1,2 1,4 1 1,4,2 2,2,1 2,1,8 Siden S bundniveauet i 21 har der været en e tendens til flere forgæves rekrutterin- ger. g Niveauet er stadig langt fra de alvorli- i ge g rekrutteringsproblemer, der opstod 27, 2 hvor det opregnedee antal af forgæ- på ves v rekrutteringer af arbejdskraft var Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, a at der er brancher, der oplever pro- blemer b med at rekruttere de rette medar- bejdere, b hvilket er illustreret i tabel 2. Ser S man på antallet af forgæves rekrutte- er ringer i Nordjylland fordelt på brancher, der d flest indenn for Bygge og anlæg (546), Industri (388), og Handel ( 259). Bygge B og anlæg er den branche med flest forgæves rekrutteringer i forhold til bepct. skæftigelsen s med en andel på 3,2 Derefter D kommer Transport (2,2 pct.) og Videnservice V (2,1 pct.). Figur F 7 viser, hvordan de enkelte stillings- kategorier k er r fordelt i den seneste ar- bejdsmarkedsb sbalance opgjort på RAR- områder o og hele landet. Ses S der på stillingskategorier med gode beskæftigelseb esmuligheder, er der en stør- ree andel i Nordjylland (62,22 pct.) sammen- Modsat M er derr en lavere andel af stillings- betegnelser b med mindre gode beskæfti- gelsesmuligheg eder i Nordjylland (3,8 pct.) lignet med resten af landet (58,4 pct.). end e på landsplan (34,1 pct.). 1 Der er en mindre statistisk usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallett af forgæves rekrutteringer. 5

6 Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår 2177 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret ogg faktisk antal ledige, januar 27 december 217, Nordjylland Fig. 1: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, december 216 december 217, Nordjylland I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden starten af 21 og frem til medio 216. I løbet af 217 har der været en mindre stigning i ledighe- den, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobpa- rate i stedett for aktivitetsparate, og der- med får ledighedstallene til at stige. Kilde: : Danmarks Statistik(AUS8) og egne beregninger Fig. 9: Ledighedsudviklingen fordelt på kommuner, december 216 december 217 I december 217 var der fuld- Det er 22 flere ledige end samme må- tidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland. ned året før.. Figur 9 viser, at ledigheden samlet set er steget med 7,1 pct. i Nordjylland mod 2,3 pct. på landsplan fra december 216 december 217. De største procentuelle stigninger s i ledig- heden har været i Jammerbugt (17,4 pct.), Brønderslev (12,1 pct.) og Maria- et fald ledigheden i Thisted (-3,8 pct..) og gerfjord (1,1 pct.), mens der har været på Morsø (-1,5 pct.). Kilde: : Danmarks Statistik og egne beregninger 6

7 Kilde: Danmarks Statistik (AUF1, AUF1R) og egne beregninger Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremsk( krivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, , Nordjylland Figur 1 viser udviklingen i ledigheden fordelt på a-kasser i perioden december 216 til december 217. Antalsmæssigt er ledigheden i perioden steget mest i 3F (292) og De Faglige Hus A-kasse (12), mens den er faldet mest hos FOA (-98). Andelsmæssigt er ligheden i perioden steget mest i DANA (34,33 pct.) og Journa- listik, Kommunikation og Sprog (33,3 pct.), mens den er faldet mest hos FOA (14, pct.) og NNF (11,9 pct.). Beskæftigelsen forventes at stige med 1,7 pct. i Nordjylland frem mod 219. Den største stigning i beskæftigelsen forventes inden for Bygge og anlæg med m 4,6 pct. Modsat forventes beskæfti- gelsen at a falde indenfor landbrug med,2 pct. Indenfor privat service og industri forventes stigninger i beskæftigelsen på hhv. 2,8 pct. og 1,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik,, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Udvikling i ledigheden for RAR-Nordjylland, fremskrivning fra 4. kvartal kvartal 219 7

8 Figur 122 illustrerer den forventede ledighedsud- vikling frem f til 4. kvartal 219. Her fremgår en faldende ledighed frem mod 219. Fra 4. kvartal k 217 til 4. kvartal 219 forventes ledigheden at falde med 878 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 6,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8

9 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra (16-64 år), RAR Nordjyllandd Arbejdsstyrken (16-64 år) err faldet markant fra med i alt (-6,3 pct.). Kilde: Danmarks Statistik,, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, Denn faldende arbejdsstyrke er et resultatt af, at beskæftigelseb en faldt uden at ledigheden tilsvarende steg. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra faldt beskæfti- steg gelsen med ca og ledigheden med Fra 214 er beskæftigelsen begyndt at stige, og denne d tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Arbejdsstyrken er ligeledes steget og dennee tendens forventes ligeledes at fortsætte. Fra forventes beskæftigelsen at stige med ca. 4.45, hvil- ket svarer til en stigning på 1,7 pct. I Nordjylland forventes arbejdsstyrken sam- let set s at stige med ca fra , hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct. I samme periode forventes der en stig- ningg på 1,5 pct. i hele landet. Denn største andelsmæssige stigning s i ar- (2,4 pct.), bejdsstyrken forventes i Rebild mens det størstee fald forventes på Læsø (-,7 pct.). Kilde: Danmarks Statistik,, ØIM og egne beregninger 9

10 Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Fig. 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, Nordjylland Fra 28 til 214 faldtt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt personer. Det svarer til ett fald på 6,5 pct. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklings- af trækkene. De ufaglærte har været hårdest ramt eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på Kilde: Danmarks Statistik,, RAS3 Fig. 16: Ledige fordelt på uddannelser, Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik,, AUL7 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, , Nordjylland Hoveduddannels Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Uoplyst ser Ledige: Udvikling i antal Kilde: Danmarks Statistik (AUL7og RAS3) Ledige: Procentvise udvikling ,4% 81,4% 84,6% 98,% 145,9% 168,1% Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvise udvikling ,5% -7,3% 5,2% 1,% 21,2% 49,6% Antallet af fuldtidsledigee steg mærkbart fra med fuldtids- stigning været på det faglærte område med en vækst på personer. Antalsmæssigtt har den største Når man sammenholder udviklingen i ledighed og g beskæftigelse 28-14, er der en række markante træk. De ufag- 18., men deres ledighed steg kun lærtes beskæftigelse faldt med knap med omkring 3. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med mere end 8., mens ledigheden steg med knap 2.7. Her blev arbejds- steg styrken ogsåå mindre. Både ledighed og beskæftigelse derimod forr de videregående uddanne- fra de. Her stegg arbejdsstyrken således 28 til

11 Dansk og udenlandsk arbejds kraft fordelt påå brancher Fig. 17: Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, december 215 december 217, Nordjylland Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har h dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over o udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Af figurr 17 fremgårr det, at antallet af fuldtidsbeskæftigede udenland- har ske arbejdstagere i Nordjylland, været stigende i løbet af 217. Fra december 216 december 217 er beskæftigelsen for uden- med landskee arbejdstagere steget 1.61 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 8,7 pct. Tabel 5 viser udviklingen i lønmod- tagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra december 216 december 217. Tabel 5: Udviklingen i andel udenlandskee arbejdstagere inden for brancher, de- cember december 217, Nordjylland Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Antallett af danske arbejdstagere e er i perioden faldet med,3 pct., hvil- ket svarer til et fald på 641 fuld- er tidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft antalsmæssigt vokset mest inden- Landbrug, skovbrug og fiskeri for Bygge og anlæg (325), samt (215). Den danske arbejdskraft er vokset mest inden for Bygge og anlæg (516). Modsat har der været fald inden for Industri (-429), Undervis- ning (-393), og Transport (-188). 11

12 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 217, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 217, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8 og 9 samt tabel 3): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a- kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 1, 11, 12, 13): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (fig. 14 og 15 samt tabel 4): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Forsørgelsesstatus efter ledighed og branchebeskæftigelsen (tabel 4 og 5): Beskriver udviklingen for jobparate ledige, og deres status efter ½ og et 1 år. Tallene er beregnet pba. DREAM. Tabel 5 beskriver udviklingen det seneste år i fuldtidsbeskæftigede personer (arbejdssted) efter branche og herkomst. Kilde: STAR. Udenlandske arbejdstagere (tabel 6): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Danmarks statistik. 12