Risiko for demens og kognitiv svækkelse kan reduceres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risiko for demens og kognitiv svækkelse kan reduceres"

Transkript

1 Risiko for demens og kognitiv svækkelse kan reduceres Kasper Jørgensen 1, Steen Gregers Hasselbalch 1 & Gunhild Waldemar 1, 2 STATUSARTIKEL 1) Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet 2) Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ugeskr Læger 2016;178:V Demens udgør en stigende sygdomsbyrde, men antallet af danskere, der har demens, kendes ikke med sikkerhed. Forskellen på registerdata og estimeret prævalens er stor: personer har en demensdiagnose fra sekundærsektoren, og der stilles demensdiagnoser årligt (gennemsnit fra perioden ) [1]. Ved at kombinere prævalensrater fra befolkningsundersøgelser [2] med data fra Danmarks Statistik [3] kan prævalensen af demens for 60+-årige danskere estimeres til knap i Resultaterne af nye studier indikerer et muligt mindre fald i prævalensraterne [4], hvilket måske afspejler en øget bevidsthed om risikofaktorer og sundere livsstil. Da ældrebefolkningen ifølge Danmarks Statistik forventes at vokse med ca. 33% i løbet af de næste 20 år, er en fortsat stigning i antallet af personer, der har demens, dog sandsynlig. Viden om risikofaktorer stammer primært fra befolkningsundersøgelser, mens dokumentation for effekten af forebyggende tiltag baseres på kliniske forsøg. Den randomiserede kontrollerede undersøgelse (RCT) er guldstandard, men har for det meste givet skuffende resultater ved undersøgelse af effekten af forebyggende interventioner mod demens. I blev der publiceret knap 50 undersøgelser, hvoraf to tredjedele havde givet negative resultater vurderet ud fra primære slutmål [5]. Negative resultater beviser ikke, at interventionerne er uden virkning, idet opfølgningsperioden i mange studier kun har været af ét eller få års varighed, hvilket kan være for kort til at påvise en effekt, ligesom der kan være problemer med selektion og frafald af deltagere. Et mere grundlæggende problem er, at RCT-designet er mindre egnet til undersøgelse af effekten af interventioner, der er knyttet til komplekse socioøkonomiske forhold (f.eks. uddannelse) eller livsstil (f.eks. rygning). Epidemiologisk forskning udmærker sig ved ofte lang opfølgningstid, men rummer velkendte metodeproblemer i form af deltagerfrafald, recall-bias, utilstrækkelig statistik kontrol for konfoundere mv. Epidemiologisk forskning i risikofaktorer for kognitiv svækkelse og demens er sammenfattet i en række evidensrapporter, systematiske review og metaanalyser fra perioden [6-11]. Formålet med denne artikel er at resumere de væsentligste fund vedrørende modificer bare risikofaktorer hos midaldrende og ældre.»kognitiv svækkelse«refererer her til et kontinuum af ændringer fra normale aldersforandringer til mild cognitive impairment (MCI) [12]. Som det fremgår af Tabel 1, Tabel 2, Tabel 3 og Tabel 4, fokuserer man i flertallet af metaanalyserne på risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom. Da personer med Alzheimers sygdom per definition har demens, anvendes betegnelsen demens i den følgende tekst om både Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Den seneste danske oversigtsartikel om emnet er fra 2006 [13]. FYSISK HELBRED Blodtryk Hypertension midt i livet er associeret med signifikant øget risiko for senere udvikling af demens (Tabel 1) [11]. Der ses en lille, men signifikant øget risiko for demens ved et systolisk blodtryk 160 mmhg, men ikke ved et systolisk blodtryk i intervallet mmhg [9]. Betydningen af hypertension sent i livet er kompliceret, men ifølge nyere studier er hypertension hos 75+-årige associeret med bedre kognitiv funktion [14] Faktaboks Fysisk helbred: Type-2 diabetes, carotisstenose, somatisk skrøbelighed og osteoporose er i befolkningsundersøgelser associeret med øget risiko for senere demensudvikling. Sammenhængen mellem blodtryk og demensrisiko er kompleks. Ernæring: Middelhavskost og indtagelse af kost med et højt indhold af fisk og folat er i befolkningsundersøgelser associeret med nedsat risiko for senere demensudvikling. Resultater vedrørende omega 3-fedtsyrer er modstridende. Lægemidler: Brug af antihypertensiva og langvarig brug af statiner er i befolkningsundersøgelser associeret med nedsat risiko for senere demensudvikling. Også brug af nonsteroide antiinflammatoriske midler og østrogener er ifølge befolkningsundersøgelser knyttet til nedsat risiko for demens, men sammenhængen støttes ikke af evidens fra kliniske forsøg. Livsstil: Rygning, især storrygning, er associeret med øget risiko for senere demensudvikling. For henholdsvis body mass index og alkoholforbrug ses der komplekse sammenhænge med demensrisiko. Et højt uddannelsesniveau, et højt kognitivt aktivitetsniveau og et højt fysisk aktivitetsniveau er associeret med nedsat risiko for senere demensudvikling. 2

2 Tabel 1 Symptom Blodtryk Hypertension generelt Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7] Hypertension midt i livet Øget risiko for demens if. review [11] Hypertension sent i livet Ingen sikker association med demens if. review [11] Meget højt systolisk blodtryk ( 160 mmhg) Signifikant øget risiko for AS if. MA [9] Højt systolisk blodtryk ( mmhg) Ingen sikker association med AS if. MA [9] Lavt diastolisk blodtryk (< 70 mmhg) Signifikant øget risiko for AS if. MA ved eksklusion af 2 outlier-studier [9] Type 2-diabetes Generelt Øget risiko for kognitiv svækkelse if. review [7] Signifikant øget risiko for demens if. MA [11] Signifikant øget risiko for AS i MA af kohorte- men ikke case-kontrol-studier [9] Højt fasteinsulinniveau Ingen sikker association med AS if. MA [9] Hyperlipidæmi/hyperkolesterolæmi Midt i livet Ingen sikker association med kognitiv svækkelse, demens eller AS if. review og MA [7, 9, 11] Sent i livet Ingen sikker association med demens if. review [11] Hjertesygdom Ingen sikker association med AS if. MA af kohortestudier; signifikant nedsat risiko for AS if. MA af case-kontrol-studier [9] Hjerteinsufficiens Ingen sikker association med AS if. MA [9] Aterosklerose Generelt Ingen sikker association med AS if. MA [9] Carotisstenose Signifikant øget risiko for AS if. MA [9] Tidligere apopleksi Ingen sikker association med AS if. MA [9] Atrieflimren Ingen sikker association med AS if. MA [9] Perifer arteriesygdom Ingen sikker association med AS if. MA [9] Højt kønshormonbindende globulin-niveau Signifikant øget risiko for AS if. MA [9] Dehydroepiandrosteron (endogent steroidhormon) Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7] Forhøjet frit testosteron-niveau Ingen sikker association med AS if. MA [9] Traumatisk hjerneskade Ingen sikker association med AS if. MA [9] Dog muligt øget risiko for AS hos mænd [6] Metabolisk syndrom Let øget risiko for kognitiv svækkelse hos personer < 80 år if. review [7] Somatisk skrøbelighed (frailty) Lille men signifikant øget risiko for AS if. MA [9] Osteoporose (lav knoglemineraldensitet) Signifikant øget risiko for AS if. MA [9] Artrose Cancer Stofskifte Hypotyroidisme Ingen sikker association med AS if. MA [9] Hypertyroidisme Ingen sikker association med AS if. MA [9] Tidligere generel anæstesi Ingen sikker association med AS if. MA [9] Nyresygdom Ingen sikker association med AS if. MA [9] Lavt cystatin C-niveau i serum Ingen sikker association med AS if. MA [9] Højt leptinniveau i serum Ingen sikker association med AS if. MA [9] Fysiske helbredsfaktorer og biomarkører; evidens fra befolkningsundersøgelser. AS = Alzheimers sygdom; MA = metaanalyse. og mindsket demensrisiko [11]. Lavt diastolisk blodtryk (< 70 mmhg) er knyttet til en signifikant øget risiko for at få demens [9]. Type 2-diabetes Type 2-diabetes sent i livet er associeret med signifikant øget risiko for kognitiv svækkelse og demens [7, 9]. Ifølge en kombineret metaanalyse af kohorte- og case-kontrol-studier er type 2-diabetes signifikant knyttet til demens i asiatiske, men ikke i vestlige befolkningsgrupper [9]. Begrænses metaanalysen til kohortestudier, er type 2-diabetes en risikofaktor uanset etnicitet. Kolesterol I finske kohortestudier har man tidligere påvist en asso- 3

3 ciation mellem hyperkolesterolæmi midt i livet og øget demensrisiko [6], men associationen bekræftes ikke af nyere metaanalyser [9]. Der er ikke påvist en association mellem hyperkolesterolæmi sent i livet og demens [11]. Hjerte-kar-sygdomme Carotisstenose er associeret med en betydelig og signifikant øget risiko for demens, hvorimod aterosklerose generelt ikke er knyttet til demens [9]. Ifølge en kombineret metaanalyse af kohorte- og case-kontrol-studier er hjertesygdom signifikant associeret med nedsat demensrisiko, men sammenhængen forsvinder, hvis metaanalysen begrænses til kohortestudier. Der er ikke i befolkningsundersøgelser påvist sikker sammenhæng mellem demens og henholdsvis hjerteinsufficiens, perifer arteriesygdom og tidligere apopleksi [9]. Vedrørende atrieflimren viste en metaanalyse tendens til øget risiko for demens [9], mens et stort befolkningsstudie, der er blevet publiceret efterfølgende, viste signifikant øget demensrisiko [15]. Andre helbredsfaktorer En metaanalyse af case-kontrol-studier viser en signifikant association mellem tidligere hovedtraumer og risiko for demens hos mænd, men ikke hos kvinder [6] eller begge køn under et [9]. Kohortestudier har givet modstridende resultater. Osteoporose og fysisk skrøbelighed er knyttet til signifikant øget demensrisiko [9]. Derimod er artrose associeret med en signifikant nedsat risiko for demens, hvilket formentlig hænger sammen med brugen af nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) (se nedenfor). Cancer er knyttet til signifikant nedsat demensrisiko, hvilket muligvis hænger Tabel 2 Ernæring; evidens fra befolkningsundersøgelser. Levnedsmiddel Middelhavskost Nedsat risiko for kognitiv svækkelse [7], demens [11], og AS if. MA [9] Kost med højt indhold af grøntsager Nedsat risiko for kognitiv svækkelse if. review [7] Fiskeholdig kost Mulig nedsat risiko for demens if. review [11] Nedsat risiko for AS if. MA af kohortestudier [9] Omega 3-fedtsyrer Samlet indtagelse af omega 3- fedtsyrer Mulig nedsat risiko for kognitiv svækkelse if. review [7] Signifikant nedsat risiko for AS if. MA [8] Ingen sikker association med AS if. MA [9] Docosahexaensyre Ingen sikker association med AS if. MA [9] Icosapentaensyre Ingen sikker association med AS if. MA [9] Kost med højt indhold af mættede fedtstoffer Ingen sikker association med AS if. MA [9] Højdensitetslipoprotein Ingen sikker association med AS if. MA [9] B-vitaminer B 6-vitamin Ingen sikker association med kognitiv svækkelse eller demens if. review [7, 11] B 12-vitamin, cobalamin Ingen sikker association med kognitiv svækkelse, demens eller AS if. review [7, 11] og metaanalyse [9] Højt totalniveau af holotranscobolamin Høj indtagelse af folat Ingen sikker association med kognitiv svækkelse eller demens if. review [7, 11] Højt niveau af folinsyre i serum Hyperhomocysteinæmi Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7] Signifikant øget risiko for demens og AS if. review og MA [8, 9, 11] Antioxidanter E-vitamin Ingen sikker association med kognitiv svækkelse eller demens if. review [7, 8, 11] C-vitamin Ingen sikker association med kognitiv svækkelse eller demens if. review [7, 11] E- og C-vitamin i kombination Ingen sikker association med AS if. MA [9] A-vitamin, betacaroten, forstadie til A-vitamin Ingen sikker association med kognitiv svækkelse eller AS if. review [6, 7] Multivitamin Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7] Ginkgo biloba Ingen sikker association med AS if. review [6] Spormetaller, lavt niveau af selen i plasma Muligt øget risiko for kognitiv svækkelse [7] Kaffe/koffein Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [8] AS = Alzheimers sygdom; MA = metaanalyse. 4

4 Tabel 3 Lægemiddel/miljøgift Statiner Langvarig brug Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7] Aktuel brug vs. aldrig Tidligere brug vs. aldrig Ingen sikker association med AS if. MA [9] Østrogener Nogensinde brug vs. aldrig Konjugeret ekvint østrogen med methylprogesteron Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7] Øget risiko for AS if. review [6] NSAID Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7] Antihypertensiva Ingen association med kognitiv svækkelse if. review [7] Hypnotika Ingen sikker association med AS if. MA [9] Pesticider Erhvervsmæssig eksponering for pesticider generelt Ingen sikker association med AS if. MA [9] Forhøjet pesticidniveau (dieldrin) i serum Signifikant øget risiko for AS if. MA [9] Forhøjet niveau af pp -dichlorodiphenyldichloroethylen i serum Ingen sikker association med AS if. MA [9] Bly Ingen sikker association med AS if. review [6] Aluminium Erhvervsmæssig eksponering Ingen sikker association med AS if. MA [9] Eksponering via drikkevandet Ingen sikker association med AS if. MA [9] Eksponering for silicium i drikkevandet Ingen sikker association med AS if. MA [9] Erhvervsmæssig eksponering for organiske opløsningsmidler Ingen sikker association med AS if. MA [9] Eksponering for lavfrekvente elektromagnetiske felter Ingen sikker association med AS if. MA [9] Lægemidler og miljømæssig eksponering; evidens fra befolkningsundersøgelser. AS = Alzheimers sygdom; MA = metaanalyse; NSAID = nonsteroide antiinflammatoriske midler. sammen med modsatrettede patofysiologiske mekanismer (replikation vs. degeneration) [9]. ERNÆRING Fiskeholdig kost og såkaldt middelhavskost, der ud over fisk indeholder grøntsager, kornprodukter, bælgfrugter, planteolier mv., er associeret med nedsat risiko for kognitiv svækkelse og demens (Tabel 2) [6, 7, 9, 11]. Indtagelse af omega 3-flerumættede fedtsyrer er muligvis associeret med nedsat risiko for kognitiv svækkelse [7], men to metaanalyser vedrørende demensrisiko viser modstridende resultater [8, 9]. Heller ikke specifikke omega 3-fedtsyrer som icosapentaen- og docosahexaensyre kan knyttes til demensrisiko [9]. Indtagelse af kaffe eller koffeinholdige drikke er ifølge to metaanalyser knyttet til nedsat risiko for Alzheimers sygdom [9, 16]. VITAMINER OG SPORSTOFFER En kost med et højt indhold af folat, f.eks. grøntsager eller kornprodukter, er ligesom et højt niveau af folinsyre i serum associeret med signifikant nedsat demensrisiko [9], hvorimod en eventuel sammenhæng med kognitiv svækkelse er uklar [7, 11]. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem demens og niveauet af B 6 - eller B 12 -vitamin (cobalamin) [7, 9, 11]. Dog ses der en lille, men signifikant nedsat risiko for demens ved et højt niveau af holotranscobolamin (transportprotein for cobalamin) i serum. Mangel på B-vitamin øger mængden af plasmahomocystein, og hyperhomocysteinæmi er knyttet til øget demensrisiko [8, 9, 11]. Der er ingen sikker association mellem indtagelse af antioxidanterne E- og C-vitamin og risiko for kognitiv svækkelse [7, 8], men ifølge metaanalyser er et højt indtag af E- og C-vitaminer hver for sig (men ikke i kombination) associeret med en signifikant nedsat risiko for demens [9]. LÆGEMIDLER Statiner menes at have en modificerende indflydelse på risikofaktorer for demens [17]. Langvarig eller igangværende anvendelse af statiner er knyttet til signifikant nedsat demensrisiko, hvorimod man i studier, hvor man har sammenlignet tidligere versus aldrig brug af statiner, ingen sammenhæng har fundet (Tabel 3) [9]. Evidensen for NSAID er modstridende. Ifølge en metaanalyse er brug af NSAID associeret med en signifikant nedsat risiko for demens i kohorte-, men ikke i casekontrol-studier [9]. Modsat tyder resultater fra kliniske undersøgelser på, at NSAID kan øge risikoen [6]. Anvendelse af antihypertensiva er knyttet til signifikant 5

5 Tabel 4 Livsstil, socioøkonomiske faktorer, psykisk helbred og personlighedstræk; evidens fra befolkningsundersøgelser. Personlighed BMI BMI 30 kg/m 2 (fedme) midt i livet Ingen sikker association med kognitiv svækkelse eller AS if. review [6, 7] Muligt øget risiko for demens if. review [11] BMI 25 kg/m 2 (overvægt) midt i livet Ingen sikker association med demens if. review [11] Signifikant øget risiko for AS if. MA [9] BMI < 18,5 kg/m 2 (undervægt) Signifikant øget risiko for AS if. MA efter eksklusion af to outlier-studier [9] Højt BMI sent i livet Rygning Aktuel rygning Signifikant øget risiko for kognitiv svækkelse, demens og AS if. review og MA [7, 8, 11] Signifikant øget risiko for AS if. MA af kohorte- men ikke case-kontrolstudier [9] Nogensinde vs. aldrig Signifikant øget risiko for demens og AS if. review og MA [8, 11] Tidligere vs. aldrig Ingen sikker association med demens eller AS if. review og MA [9, 11] Storrygning (> 55,5 pakkeår) Signifikant øget risiko for AS if. MA af kohortestudier [9] Alkoholforbrug Generelt Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7], U-formet association if. review [8] Lavt-moderat Signifikant nedsat risiko for demens og AS if. review og MA [9, 11] Nogensinde vs. aldrig Signifikant nedsat risiko for demens og AS if. review og MA [9, 11] Højt alkoholforbrug eller misbrug Ingen sikker association med demens eller AS if. review og MA [9, 11] Indtagelse af vin vs. andre alkoholiske drikke ; Samme risiko for demens if. review [11] Kognitivt aktivitetsniveau, højt vs. lavt Signifikant nedsat risiko for kognitiv svækkelse, demens og AS if. review [7, 11] og MA [9] Fysisk aktivitetsniveau, højt vs. lavt Signifikant nedsat risiko for kognitiv svækkelse og AS if. review [7] og MA [8, 9] Ingen sikker association med demens if. review [11] Andre typer fritidsaktiviteter (ikke kognitive, ikke motion) Nedsat risiko for kognitiv svækkelse if. review [7] Uddannelsesniveau, højt vs. lavt Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [7] Signifikant nedsat risiko for demens og AS if. review og MA [8, 9, 11] Erhvervstype Ingen sikker association med kognitiv svækkelse demens eller AS if. review [6, 7] [11] Socioøkonomisk status Lav vs. høj status Signifikant øget risiko for AS if. MA [9] Høj vs. lav indkomst Status sent i livet (høj vs. lav) Signifikant nedsat risiko for AS if. MA efter eksklusion af outlier-studie [9] Partnerstatus, ægteskabelig status Generelt Ingen sikker association med kognitiv svækkelse, demens, eller AS if. review og MA [9] Aldrig gift Øget risiko for AS if. review [6] Manglende socialt netværk eller støtte Ingen sikker association med kognitiv svækkelse if. review [11] Øget risiko for AS if. review [6] Bolig på landet vs. forstad Signifikant nedsat risiko for AS if. MA af case-kontrol- men ikke kohortestudier [9] Depression Øget risiko for kognitiv svækkelse, demens og AS if. review [7] og MA [9, 11] Stress Øget risiko for AS if. MA efter eksklusion af et outlier-studie [9] Angstlidelse Ingen sikker association med kognitiv svækkelse eller demens if. review [7, 11] Personlighedstræk Neuroticisme Signifikant øget risiko for demens og AS if. review og MA [9] Samvittighedsfuldhed Ingen sikker association med demens if. review [11] Signifikant nedsat risiko for AS if. MA efter eksklusion af et outlier-studie [9] Ekstraversion Ingen sikker association med demens eller AS if. review og MA [9, 11] Åbenhed Ingen sikker association med demens eller AS if. review og MA [9, 11] Venlighed Ingen sikker association med demens eller AS if. review og MA [9, 11] AS = Alzheimers sygdom; BMI = body mass index; MA = metaanalyse. nedsat risiko for demens [9], men ikke til kognitiv svækkelse [7]. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem brug af hypnotika og demens [9]. Kliniske forsøg med lægemidler mod demens til ældre med MCI ser ikke ud til at mindske risikoen for yderligere kognitiv svækkelse eller demens [5-7]. Brug af østrogener er knyttet til signifikant nedsat risiko for demens i befolkningsundersøgelser [9], men ikke i kliniske undersøgelser, der dog overvejende var baseret på østrogenbehandling af ældre (60+-årige) kvinder [18]. 6

6 LIVSSTIL Body mass index Et gradvist fald i body mass index (BMI) kan være et forvarsel om demens i op til ti år, før sygdommen diagnosticeres [11]. Ifølge metaanalyser af studier frem til juli 2014 er såvel fedme (BMI 30 kg/m 2 ) midt i livet som undervægt (BMI < 18,5 kg/m 2 ) associeret med en signifikant øget risiko for demens (Tabel 4). Også overvægt (25 kg/m 2 BMI < 30 kg/m 2 ) midt i livet er i nogle analyser knyttet til en signifikant øget demensrisiko, hvorimod overvægt sent i livet er forbundet med en signifikant nedsat risiko [9]. Resultaterne af et stort britisk kohortestudie fra 2015 støtter sammenhængen mellem undervægt og risiko for demens, og man fandt endvidere, at både overvægt og fedme midt i livet var associeret med nedsat demensrisiko [19]. Rygning Ifølge en metaanalyse af kohortestudier er rygning knyttet til en signifikant øget risiko for kognitiv svækkelse og demens [6-9, 11]. Den højeste risiko ses for storrygere ( 55,5 pakkeår), hvilket indikerer en mulig dosis-respons-sammenhæng [9]. En metaanalyse af case-kontrol-studier viste overraskende en signifikant nedsat risiko for demens, hvilket formentlig er udtryk for metodefejl, idet man med case-kontrol-studier med deres retrospektive design ikke i tilstrækkelig grad tager højde for overlevelsesbias (rygeres overdødelighed) [20, 21]. I metaanalyser, hvor eksrygere sammenlignes med aldrigrygere, har man ikke fundet nogen sikker forskel i demensrisiko [9, 11]. Alkohol Associationen mellem alkoholforbrug og demensrisiko er formentlig U-formet. Således er et let til moderat alkoholforbrug associeret med nedsat demensrisiko, hvorimod personer, der aldrig drikker alkohol, som gruppe betragtet har højere risiko end personer, der drikker alkohol inklusive storforbrugere [8, 9, 11]. Alkoholmisbrug er i klinisk-neuropsykiatrisk forskning knyttet til f.eks. Wernicke-Korsakoffs syndrom [22], men i befolkningsundersøgelser er en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug og demens ikke blevet påvist [9, 11]. Fysisk og kognitiv aktivitet Moderat fysisk aktivitet er knyttet til nedsat risiko for kognitiv svækkelse og demens [6-9, 23], men muligheden for omvendt kausalitet (at et lavt fysisk aktivitetsniveau er udtryk for et forstadie til demens) er vanskelig at udelukke, idet flertallet af studierne drejer sig om fysisk aktivitet sent i livet [11]. En metaanalyse af kliniske forsøg vedrørende effekten på kort sigt af aerobisk træning hos ældre uden demens viste kun små effekter på kognitiv funktion [24]. En mere robust virkning opnås måske først ved en mangeårig indsats [11]. Et højt kognitivt aktivitetsniveau i fritiden er konsistent associeret med nedsat risiko for kognitiv svækkelse og demens [6, 7, 9, 11], men også her er omvendt kausalitet en mulighed. SOCIOØKONOMISKE FAKTORER Et højt uddannelsesniveau er konsistent knyttet til nedsat risiko for demens [8, 9, 11]. Resultater fra bl.a. autopsistudier og funktionelle skanningsstudier tyder på, at uddannelse til en vis grad kan afbøde effekten af neurodegenerative forandringer på den kliniske grad af demens [25, 26]. Danske registerdata viser 16% overhyppighed af incidente demenstilfælde blandt personer, der kun har gennemført grundskole eller en kort uddannelse, sammenlignet med hyppigheden af demenstilfælde blandt personer, der har gennemført en mellemlang eller lang uddannelse [1], men det er uklart, i hvor høj grad forskelle i helbred og livsstil spiller ind. MENTALT HELBRED Såvel tidligere depression som personlighedstrækket neuroticisme [27] er associeret med signifikant øget demensrisiko [7, 9, 11]. Også tidligere stress er ifølge en metaanalyse med eksklusion af et outlier-studie knyttet til signifikant øget risiko for demens [9]. SAMMENFATNING Resultater fra epidemiologisk forskning indikerer, at helbredsforhold og livsstil midt i livet har betydning for risikoen for at få demens. Det estimeres, at 31,4% (95% konfidens-interval: 15,3-46,0%) af alle tilfælde af Alzheimers sygdom i Europa kan tilskrives fysisk inaktivitet, rygning, lavt uddannelsesniveau, depression, hypertension, fedme og diabetes [28, 29]. Flerspektrede interventioner rettet mod kostændring, fysisk og kognitiv træning samt monitorering af vaskulære risikofaktorer hos ældre vil vise, om demensrisikoen kan nedsættes [30]. Korrespondance: Kasper Jørgensen. Antaget: 23. december 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 15. februar 2016 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Summary Kasper Jørgensen, Steen Gregers Hasselbalch & Gunhild Waldemar: The risk of dementia and cognitive decline can be reduced Ugeskr Læger 2016;178:V Epidemiological research regarding risk factors for cognitive decline and dementia has been reviewed in a handful of evidence reports, systematic reviews and meta-analyses published between 2010 and The purpose of this review is to summarize the main results from cohort and 7

7 case-control studies regarding potentially modifiable risk factors associated with physical and mental health, lifestyle and socioeconomic factors. LITTERATUR 1. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB et al. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen, Prince M, Wimo A, Guerchet M et al. World Alzheimer Report The global impact of dementia. London: Alzheimer s Disease International, Befolkning og valg - Befolkning og befolkningsfremskrivning Folketal - FOLK1 (1. okt 2015). 4. Wu YT, Fratiglioni L, Matthews FE et al. Dementia in western Europe: epidemiological evidence and implications for policy making. Lancet Neurol 2016;15: Andrieu S, Coley N, Lovestone S et al. Prevention of sporadic Alzheimer s disease: lessons learned from clinical trials and future directions. Lancet Neurol 2015;14: Williams JW, Plassman BL, Burke J et al. Preventing Alzheimer s disease and cognitive decline. Rockville Maryland: Agency for Healthcare Research and Quality. US Department of Health and Human Services, Plassman BL, Williams JW, Jr., Burke JR et al. Systematic review: factors associated with risk for and possible prevention of cognitive decline in later life. Ann Intern Med 2010;153: Beydoun MA, Beydoun HA, Gamaldo AA et al. Epidemiologic studies of modifiable factors associated with cognition and dementia: systematic review and meta-analysis. BMC Pub Health 2014;14: Xu W, Tan L, Wang HF et al. Meta-analysis of modifiable risk factors for Alzheimer s disease. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2015;86: Daviglus ML, Plassman BL, Pirzada A et al. Risk factors and preventive interventions for Alzheimer disease: state of the science. Arch Neurol 2011;68: Prince M, Albanese E, Guerchet M et al. World Alzheimer Report Dementia and risk reduction: an analysis of protective and modifiable factors. London: Alzheimer s Disease International, Petersen RC. Mild cognitive impairment as a diagnostic entity. J Intern Med 2004;256: Phung TK, Andersen K, Kessing LV et al. Livsstil som risikofaktor for udvikling af demens. Ugeskr Læger 2006;168: Ogliari G, Sabayan B, Mari D et al. Age- and functional status-dependent association between blood pressure and cognition: The Milan Geriatrics 75+ Cohort Study. J Am Geriatr Soc 2015;63: de Bruijn RF, Heeringa J, Wolters FJ et al. Association between atrial fibrillation and dementia in the general population. JAMA Neurol 2015: Santos C, Costa J, Santos J et al. Caffeine intake and dementia: systematic review and meta-analysis. J Alzheimer s Dis 2010;20(suppl 1):S187-S Shinohara M, Sato N, Shimamura M et al. Possible modification of Alzheimer s disease by statins in midlife: interactions with genetic and non-genetic risk factors. Front Aging Neurosci 2014;6: Lethaby A, Hogervorst E, Richards M et al. Hormone replacement therapy for cognitive function in postmenopausal women. Cochrane Database Syst Rev 2008;1:CD Qizilbash N, Gregson J, Johnson ME et al. BMI and risk of dementia in two million people over two decades: a retrospective cohort study. Lancet Diabet Endocrinol 2015;3: Almeida OP, Hulse GK, Lawrence D et al. Smoking as a risk factor for Alzheimer s disease: contrasting evidence from a systematic review of case-control and cohort studies. Addiction 2002;97: Peters R, Poulter R, Warner J et al. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMC Geriatr 2008;8: Ridley NJ, Draper B, Withall A. Alcohol-related dementia: an update of the evidence. Alzheimers Res Ther 2013;5: Morgan GS, Gallacher J, Bayer A et al. Physical activity in middle-age and dementia in later life: findings from a prospective cohort of men in Caerphilly, South Wales and a meta-analysis. J Alzheimer s Dis 2012;31: Smith PJ, Blumenthal JA, Hoffman BM et al. Aerobic exercise and neurocognitive performance: a meta-analytic review of randomized controlled trials. Psychosom Med 2010;72: Kemppainen NM, Aalto S, Karrasch M et al. Cognitive reserve hypothesis: Pittsburgh compound B and fluorodeoxyglucose positron emission tomography in relation to education in mild Alzheimer s disease. Ann Neurol 2008;63: Brayne C, Ince PG, Keage HA et al. Education, the brain and dementia: neuroprotection or compensation? Brain 2010;133: Costa PT, McCrae RR. NEO-PI-R. Manual - klinisk. København: Dansk Psykologisk Forlag, Barnes DE, Yaffe K. The projected effect of risk factor reduction on Alzheimer s disease prevalence. Lancet Neurol 2011;10: Norton S, Matthews FE, Barnes DE et al. Potential for primary prevention of Alzheimer s disease: an analysis of population-based data. Lancet Neurol 2014;13: Richard E, Andrieu S, Solomon A et al. Methodological challenges in designing dementia prevention trials the European Dementia Prevention Initiative (EDPI). J Neurol Sci 2012;322:

Forebyggelse af demens

Forebyggelse af demens Forebyggelse af demens -hvad siger forskningen? DemensDagene 2011 Jørgensen Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Hvad forskes der i? kost og ernæring livsstilsfaktorer demografiske

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 5 Brønderslev

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 2017-2040 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 7 Region Hovedstaden... 8 Region

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de 5 regioner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 5 Region Nordjylland...

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 5 Assens Kommune...

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 211-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 5 Faxe Kommune...

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Population attributable fraction

Population attributable fraction Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Hovedstaden og 29 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Hovedstaden... 5 Københavns

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Hovedstaden og 29 kommuner 217-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Hovedstaden... 7 Københavns Kommune...

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Alkohol og ældre Ulrik Becker Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100

Læs mere

Fysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet

Fysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk Træning som Behandling Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk træning som behandling I det danske sundhedsvæsen vil vi gerne give den behandling, der er den mest

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/10-2011 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst

Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Mette Rasmussen Cand. Scient., Ph.d., adjunkt Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Temamøde om overvægt hos børn og unge Middelfart,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Psykosocial arbejdsmiljø og depression Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og

Læs mere

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Sundhedseffekter. Blodtryk

Sundhedseffekter. Blodtryk Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

3.32 Stress. Baggrund

3.32 Stress. Baggrund 3.32 Stress Baggrund I 2006 definerede Arbejdsmiljøinstituttet stress således: Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat til handling. Men samtidig føler man ulyst og

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe Kommune... 7 Greve Kommune...

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag

Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag 14. April 2015 Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag Søren Munch Kristiansen Institut for Geoscience Aarhus Universitet ATV-møde 14. april 2015 Med en masse hjælp fra: Birgitte Hansen, GEUS Denitza

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere