Historie Ansgar Anlæg

Transkript

1 Historie Ansgar Anlæg Tidligere offentligt lystanlæg og markedsplads Kortudsnit fra 1861, hvor det fremgår, hvordan området blev anvendt på det tidspunkt Ansgar Anlæg, som i begyndelsen også blev kaldt Søndre Anlæg, lå i sin tid hen som en tørveeller grusgrav, men på et kortudsnit over Odense fra 1861 kan man se, at området senere blev brugt som offentligt lystanlæg og markedsplads. En anvendelse af området, der begyndte før 1839 og varede op til omkring Markedspladsen (senere Ansgar Anlæg) og gaden Heden. Nederst ses rester af grusgraven Luftfoto af samme område 30 år senere med Ansgar Kirke og Kirkegårds Allé. Øverst til højre anes Munke Mose Gennem århundreder var Skt. Knuds Marked den 10. juli hele Fyns store dag, hvor tusinder strømmede til Albani Torv, Flakhaven og senere Heden for handle og deltage i forlystelserne. På Heden foregik bl.a. handel med kreaturer. Men fra omkring århundredskiftet og frem til 1912

2 foregik denne handel på Sortebrødre Torv. Der fortsatte dog med at være handel med mindre dyr på torvet som f. eks. grise, hvor det sidste dyr blev solgt i Markedspladsen i Ansgar. I bagrunden ses huse ved gaden Heden. Ca Sct. Knuds Marked på Sdr. Boulevard. Ca På kortet ovenfor ses et mindre grønt anlæg, som lå ud til Kirkegårds Allé, men efter den 18. og sidste Landmandsforsamling i Danmark, som fandt sted på Heden i 1900, besluttede Odense Kommune, at der skulle anlægges et større parkanlæg på arven fra den kostbare beplantning ved Landmandsforsamlingens havebrugsudstilling. Det skete samtidig med indvielsen af Ansgar Kirke i 1902, der på den måde kom til at indgå som en naturlig del af det nye parkanlæg. Stort fremmøde ved Ansgar Kirkes indvielse i 1902 En lille pige i Ansgar Anlæg. Ca Gaden Heden og Danmarks første cykelsti Gaden Heden, der var en forlængelse af Søndergade til den tidligere bygrænse mellem Odense og Dalum (Hedebækken), blev ændret til Sdr. Boulevard i Vejen var populært for cyklister, da der var blevet anlagt cykelsti. I 1873 dukkede den første væltepeter op i Odense, og det fordanskede navn var et passende kælenavn til den høje og klodsede cykel. Den blev dog hurtigt afløst af safety-modellen, der havde to næsten lige store hjul og kædetræk til baghjulet. Epokegørende var også indførelsen af massive gummihjul, der absorberede de bump og stød, som man oplevede på træhjulene. Flere cykelklubber så snart dagens lys i byen, som i begyndelsen var selskabelige foreninger, hvor udflugter på cykel var dagsordenen. Det vigtigste var at komme væk fra byen og ud i det grønne om end de dårlige landeveje kunne volde problemer. Overalt i byen skød små cykelhandlere op, og alene fra 1895 til 1900 steg antallet af forretninger fra 5 til 23.

3 Th. M. Thomsen ejede den første "væltepeter" i byen. Her ses han på en tricykel. Ca Cykelforretning i Odense udstiller modeller af "safetycyklen" med gummihjul. Ca Efterhånden lykkedes det, at gøre Byrådet interesseret i at forbedre forholdene for cyklisterne, og i tidsskriftet Cyklen blev Odense fremhævet som et sandt eldorado for alle hjulmænd. Det skete ikke mindst fordi Byrådet i 1898 havde anlagt landets første cykelsti ved at dække en vejgrøft langs Heden (senere Sdr. Boulevard) til med jord, så byens cyklende borgere uden problemer kunne komme ud til Fruens Bøge. Udstilling ved Heden. Her ses indgangen til Forlystelsesparken ved Kastanievej Danmarks første cykelsti fra 1898 lå på Sdr. Boulevard og gik ud til Fruens Bøge. Ca Samtidig blev der oprettet en cykelstald i Fruens Bøge, hvor man kunne få opbevaret sin cykel for et mindre beløb. Senere blev det selskabelige element i klubberne skubbet i baggrunden til fordel for cykelløb, og i 1887 gav Odense Byråd tilladelse til at benytte markedspladsen ved Heden (senere Ansgar Anlæg)

4 til banecykelløb. Man skrællede græsplænen af, så der dannedes en oval bane, der blev fyldt op med grus. Ved siderne var der gravet huller, så regnvandet kunne sive væk. En julidag samme år var folk valfartet til begivenheden for at opleve dette nye fænomen. Det selskabelige spillede dog stadig en vis rolle, og cykelfesten strakte sig for de københavnske deltagere over tre dage med udflugter i Odense, samt en fest i lystskoven Fruens Bøge. Cykelløbet på markedspladsen blev nu en årligt tilbagevendende begivenhed, selv om løbene var ganske primitive, og utilfredsheden med cykelbanen var stor. Den var hullet og ujævn, og i 1893 tog de første planer om at anlægge en rigtig cykelbane for alvor form. Den senere verdensberømte fynske banerytter Thorvald Ellegaard nåede dog at debutere på markedspladsen uden dog at gøre sig særlig bemærket. Men interessen var blevet vakt, og snart blev cykelsporten hans store lidenskab. Man bad Byrådet om at få den interimistiske bane ved markedspladsen gjort permanent og anlægge den med hævede sving, men Byrådet sagde nej. Dette afslag betød, at løbet i 1893 blev aflyst. Derfor begyndte cykelklubben at lede efter et passende sted, og valget faldt på Fruens Bøge, hvor man købte en grund lige overfor jernbanestationen. Cykelrytter får motorpace på den 340 meter lange og nye cementbane i Fruens Bøge Den første cykelbane var en meget spartansk anlagt jordbane og blev Odenses første egentlige sportsanlæg. Den 340 meter lange jordbane blev dog allerede i foråret 1895 erstattet af en bane i cement.

5 I de efterfølgende år havde cykelbanen sin glansperiode, hvor et betalende publikum på 3000 eller flere ikke var ualmindeligt. Og allerede i 1893 blev der indført totalisatorspil efter forbillede fra banen i Ordrup. Trækplasteret i den fynske cykelsport i disse år var den senere seksdobbelte verdensmester Thorvald Ellegaard ( ), men med hans store succes i udlandet blev hans optrædener på byens cykelbane efterhånden sjældne. Publikum begyndte at svigte, og banen sygnede langsomt hen. Da sæsonen 1908 var overstået, var banens dage talte, og kort efter blev grunden solgt og udstykket til villaer. Den seksdobbelte verdensmester T. Ellegaard var trækplasteret på banen i Fruens Bøge Odense Byråd anlagde en cykelsti til Fruens Bøge. Her ses cyklister ved indgangen Assistens Kirkegården Desuden ser man til venstre på kortet den store Assistens Kirkegården, som blev anlagt i 1811 uden for den daværende Vesterport for at aflaste Odenses mindre kirkegårde, hvor det ikke var ualmindeligt, at folk blev begravet oven på hinanden på grund af pladsmangel. Den er siden blevet udvidet ikke mindre end 11 gange senest i Det valgte sted var mildt sagt ugleset, da der fra ældgammel tid boede urene folk på markerne bøddel, rakkere og natmænd, og herude fandt byens henrettelser sted. Anlægget omlægges efter krigen I 1946 var parken et pænt om end noget nedslidt grønt område i byen. Og da Ansgar var det mest besøgte anlæg med en stadig strøm af mennesker på alle årstider, bevirkede det, at udviklingen med tiden var løbet fra den oprindelige plan over området. Anlægget blev derfor lagt om og moderniseret, så de større linjer trådte tydeligere frem. Man ville væk fra virvaret af stier på kryds og tværs. De blev erstattet af færre og mere regelmæssige stier med store grønne plæner.

6 Ansgar Anlæg før omlægningen med stier på kryds og tværs i parken Ansgar Anlæg efter omlægningen med færre og regelmæssige stier og store grønne plæner Når man stod på den brede nyanlagte sti, der førte lige gennem anlægget fra Sdr. Boulevard ud for Kastanievej og til kirkegårdens østmur, havde man et storslået kik op mod Ansgar Kirke over de grønne plæner med fritstående blodbøg, birk og ahorn. Samtidig fik området omkring kirken et helt nyt ansigt, da man anlagde en stor, smuk trekant med buske og blomster, så der blev skabt en større arkitektonisk helhed mellem kirken og anlægget. Trappepartiet foran kirken blev fjernet, og der blev etableret en kørevej rundt om kirken, så trafikken til og fra blev betydeligt lettere. Desuden blev gadekrydset Søndergade Kirkegårds Allé reguleret, hvorved øen med rundkørslen forsvandt. Kirkegårds Allé gamle kæmper fældes Mange odenseanere husker sikkert med vemod de gamle og stolte kastanjetræer ved Ansgar Kirke, som i vinteren 2005 blev fældet, fordi flere af kæmperne på 130 år udgjorde en risiko for forbipasserende. Træerne var kolossale, og nogle var op mod halvanden meter i diameter. Kirkegårds Allé med kastanjetræer dækket af sne. I baggrunden anes Ansgar Kirke Skyttelauget og Ansgar Anlæg Omtrent hvert fjerde år afholder Odense Kongelig Privilegerede Borgerlige Skyttelaug skydekonkurrence ved skydevolden i anlæggets sydvestlige hjørne, hvor der skydes efter en stor skive, der opstilles på 80 meters afstand.

7 Skyttelaugsoptog på Albani Torv. Ca Skydevolden med skive i Ansgar. Ca Skyttelauget, som går helt tilbage til 1704, er en af byens ældste sammenslutninger, og lige fra starten har man haft tradition for at marchere fra byens store torv det nuværende Albani Torv og ud til skydevolden på Heden uden for Vesterport med laugsflaget i spidsen og under ledsagelse af musik. Der findes dog ingen præcis angivelse af, hvor laugets første skydebane lå, men man ved, at bystyret i 1852 anlagde en ny skydebane formentlig der, hvor skydningen finder sted i dag. Skydevolden i Ansgar Anlæg Skydehuset skråt over for skydevolden I dag indtager skytterne morgenkaffen på Rådhuset inden udmarchen til skydebanen ad Vestergade og Søndergade til Ansgar Anlæg, og kl.17 er laugets optog klar til hjemturen til Rådhuset for at spise middag og feste aftenen lang. Prins Henrik skridter fronten af skyttebrødrene i 2004 Skyttebrødre samlet foran skyttevolden i Ansgar i maj-møde i 1890

8 Siden 1890 har man i Danmark fejret arbejdernes internationale kampdag den 1. maj, og Odense var med fra starten. Planen var, at arbejderne skulle gå i optog fra centrum til markedspladsen på Heden (senere Ansgar Anlæg), hvor der skulle være taler og musik. Politimesteren ville dog ikke give tilladelse til, at folket drog i procession gennem byen. Til gengæld gav Byrådet grønt lys til at benytte markedspladsen, og det endte med et eftermiddagsmøde på pladsen. Der samledes mere end 1000 mennesker, og markedspladsen var festligt pyntet med talerstolen i centrum omgivet af otte fagforeningsfaner. 1. maj Optoget ved hjørnet af Vestergade og Søndergade på vej til Fruens Bøge 1. maj møderne i Ansgar Anlæg har udviklet sig til en folkefest, hvor man hygger sig Tilslutningen var meget svingende gennem årene, men i 1893, der var præget af godt vejr, deltog omkring 2500 mennesker. Fra 1897 og mange år frem blev 1. maj fejret i Fruens Bøge og udviklede sig efterhånden til en folkefest med opstillede boder og efterfølgende bal om aftenen. I de seneste årtier er arbejdernes kampdag igen flyttet til midtbyen, hvor byens borgere samles i både Munke Mose og Ansgar Anlæg for at markere og fejre dagen. Petanque jagten på den lille gris I sommerhalvåret holder Odense Petanque Klub '87 - Den lille Gris til i Ansgar Anlæg. Klubben fejrede i 2007 sit 20 års jubilæum og er en af de ældste og største petanqueklubber i landet. En flok seniorer nyder et spil petanque på en lun sensommerdag i Ansgar Anlæg De 4 baner med lysanlæg gør det muligt at dyrke det franske folkespil om aftenen

9 I 2005 kunne man indvie tre baner, hvorefter det blev muligt at spille efter de internationale regler. Det var de første af sin slags på Fyn. Her spilles på fire baneanlæg med i alt 16 baner til rådighed, hvoraf fire baner er forsynet med lysanlæg. Banerne kan frit benyttes af folk, der kommer ind "fra gaden". Det kan være familier, venner eller firmaer, der gerne vil have sig et spil. Alle er velkomne til at bruge banerne. Mindemonument over krigens ofre I 1947 havde Byrådet bedt Forskønnelsesudvalget om at udskrive en landskonkurrence til rejsning af et mindesmærke for besættelsestidens ofre i Odense. Blandt 41 indkomne forslag valgte man den odenseanske billedhugger Robert Lund Jensens ( ) granitskulptur Besættelsestidens ofre, som blev afsløret den 5. maj På 5-års dagen for Danmarks befrielse blev Mindemonumentet afsløret i 1950 Hvert år mindes man krigens ofre på den dag, hvor Frihedsbudskabet fra London BBC den 4. maj 1945 blev sendt til Danmark, med taler, kransenedlæggelse, mindegudstjeneste og lyssætning. Kransenedlæggelse i Ansgar ved mindesmærket Aftenen afsluttedes med en smuk lyssætning BBC s stemme flytter til Ansgar I forbindelse med omlægningen af Kongens Have blev statuen til minde om John Christmas Møller ( ) i begyndelsen af maj 2009 flyttet fra Kongens Have til Ansgar Anlæg. Christmas Møller var fra folketingsmand for Odense Amtskreds, men i april 1942 flygtede han til England via Sverige. Her blev han under krigen "den danske stemme fra London", hvor han over BBC s radio opfordrede det danske folk til væbnet kamp mod besættelsesmagten.

10 Statuen i bronze, der er lavet af Jørgen Gudmundsen-Holmgren ( ) i 1951, stod i et hjørne af Kongens Have, hvor der nu er anlagt en ny rustik klinkesti og plantet en lund af paradisæbletræer. Statuen kunne derfor ikke blive stående. Christmas Møller på vej til Ansgar Anlæg. Her ses han ved Sdr. Boulevard Politikeren skuer ud over anlægget fra sin nye plads mod Soldaterhjemmets have Statuen er i Ansgar Anlæg opstillet med ryggen mod Soldaterhjemmets have og med fronten til parkens stier og store græsplæner. Mindesten De Blå Baretter I anledning af 40 års jubilæet for oprettelsen af De Blå Baretter Fyn, er der i 2009 rejst en ny mindesten i parken. Stenen er til ære og minde for folk, som enten er i eller har gjort tjeneste for FN, NATO, OSCE eller EU i udlandet. Mindestenen, der er placeret i parkens sydøstlige del ved siden af Christmas Møller statuen, er tænkt som et sted, hvor pårørende både kan mindes de dræbte, men også ære dem, som er ude at gøre tjeneste. Andre Skulpturer Foran Ansgar Kirke ses Frede Troelsens (f. 1936), Søjle og kløvet sten fra 1989, der består af svensk granit og natursten. Frede Troelsen er inspireret af Middelaldertraditionen i sine solide stenskulpturer, der ofte kredser om frugtbarhedssymboler. Skulpturen "Søjle og kløvet sten" foran Ansgar Kirke "Havfruen" er placeret på en over to meter høj granitsøjle Desuden anvendes parken som midlertidig opbevaringssted for skulpturer, og i øjeblikket er skulpturen Havfruen placeret i Ansgar Anlæg. Som den lille havfrue i eventyret, der svømmer

11 rundt i havets blå dyb, svæver skulpturen oppe i den blå luft, mens hun spejder i horisonten efter sin elskede prins. Værket er fremstillet i bronze og granit af den færøske kunstner Hans Pauli Olsen (f.1957) og er fra 1998.