NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 160: Hammeren og Slotslyngen

Transkript

1 NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 160: Hammeren og Slotslyngen Hammerknuden, Sandvig, Slotslyngen og Allinge fra luften. Habitatområdet indrammet med turkis linie. Luftfoto fra 2004, DDO, COWI

2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området Udpegningsgrundlaget Datapræsentation Foreløbig trusselsvurdering Eutrofiering Tilgroning Hydrologi Invasive arter Arealmæssige ændringer siden Forstyrrelse af arter Andre trusler Modsatrettede interesser Naturforvaltning og pleje Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Litteraturliste Liste over anvendt materiale Liste over manglende data Liste over andet relevant materiale Bilag af 20

3 1. Beskrivelse af området NATURA 2000-området rækker fra nordspidsen af Bornholm og ned langs vestkysten mod Vang og dækker ca. 549 ha, se figur 1.1 og tabel 1.2. Områdets topografi er meget varieret. Der findes flere sprækkedale, hvoraf den største er opfyldt af Hammersø (udenfor habitatområdet). Desuden kan nævnes Mølledalen og Finnedalen der afgrænser Slotslyngen fra Hammershus og det bagvedliggende bornholmske landskab. Vestkysten er meget stejl mens istidens gletcherfremstød har givet den østlige del af Hammerknuden har en mere afrundet facon, hvis overordnede form og retning går igen i det frit beliggende Langebjerg. Højeste punkter er 76 m på Langebjerg, 82 m ved Hammerfyr, imens Slotslyngen når 91 m og store dele af dette areal ligger over 80 m-koten. Hammershus Slotsruin er områdets i særklasse største og vigtigste turistlokalitet, men Hammerknuden og Slotslyngen er også i sig selv vigtige turistlokaliteter og midt mellem Hammersø og Hammershus ligger et feriecenter. Mest gennemgribende er den menneskelige påvirkning i stenbruddet ved Hammersøens sydende, hvor brydning af granit i 90 år indtil 1970 har efterladt et kæmpe stenbrudsområde (3). Figur 1.1. Kort over habitatområde af 20

4 Nr. Natura2000 Navn Areal (ha) H160 DK007X243 Hammeren og Slotslyngen 549 Tabel 1.2: oversigt over det habitatområde der er inkluderet i denne basisanalyse. Indenfor habitatområdet er 212 ha. omfattet af strandbeskyttelseslinie og 276 ha. af skovbyggelinie. Dertil 32 beskyttede fortidsminder (i omfang fra ét skåltegn på en klippeflade til hele Hammershus Slotsruin) og 11 tinglyste til dels overlappende fredninger, se tabel 1.3. Fredningsnr. år Navn Formål Fredet areal (ha) Areal indenfor habitatområde (ha) K Hammersholm Æstetisk fredning 124,82 123,80 K e og 1y, Hammersholm Æstetisk fredning 1,91 1,91 K Hammershus Æstetisk fredning 21,70 21,70 K ah, Hammersholmgård Æstetisk fredning 11,19 11,19 K Sandvig Feriepark Æstetisk fredning 7,88 7,78 K Hammersholm Træer 0,17 0,17 K Langebjerg Landskabsfredning 7,99 7,80 K Hammerknuden Landskabsfredning 181,35 179, Troldbjerg, 17b m.fl., Rutsker Klippeløkker 12,25 11,75 K Salomons Kapel Fortidsminde 0,34 0,34 K Sandvig Feriepark Bebyggelsesregulering 7,88 7,88 Tabel 1.3: Oversigt over fredninger i Habitatområde 160. Slotslyngen og Hammerknuden var før i tiden del af det vidtstrakte græssede hedeområde på Bornholm: Højlyngen. Stadigvæk er der meget hede og overdrev indenfor habitatområdet, se tabel 1.4, selvom skovbevoksninger særligt i Slotslyngen længe har været i fremgang. Skoven er i overvejende grad selvsået løv- eller løvblandskov af eg, kirsebær birk og skovfyr. Mange steder ses rester af hedefloraen nede under træerne eller på tynd jord over talrige træløse klippepartier. I de dybe sprækkedale og i sænkerne i terrænet er vandløb og småsøer. Hvor der er skovdækket ses her en frodig skovbundsflora. Kildevæld findes især ved foden af klipperne langs kysten, imens strandengsvegetation hovedsageligt optræder punktvis imellem beskyttende skær og forklipper i havstokken. 4 af 20

5 Naturtype Areal (ha) eller længde Antal Fredsskov* 66,87 - Overdrev 24,65 10 Hede 193,21 6 Mose 0,73 1 Eng 3,89 2 Sø 15,96 28 Vandløb 3,02 km 2 Strandeng 1,55 66 (heraf 1 på 4772 m² resten < 2500m²) Areal i omdrift 69,04 Øvrige (fx læhegn, bebygget areal) 0,37 Tabel 1.4: Oversigt over arealudpegninger og anvendelse i Habitatområde 160 (4, 5). *Af de fredskovspligtige arealer overlapper 5,45 ha. med 3-hedearealer. 2. Udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabel 2.1 og 2.2 er habitatområde nr. 160 udpeget af hensyn til 18 habitatnaturtyper (2) og een art. Under kortlægningen blev naturtype 2320 Revling-indlandsklit dog ikke fundet. Dette skyldes at typen primært er defineret geologisk og ikke botanisk. Når man går i felten opfattes de meget tynde sandlag over klipperne (hvis sandet overhovedet kan erkendes under vegetationen) ikke som klit eller indlandsklit. I Bilag 2 ses et jordartskort over Hammerknuden med placering af flyvesandet (lysegrøn signatur). Det viser at det især er på den centrale del af Hammerknuden, der er aflejret flyvesand og man kunne være opmærksom på at typen måske her ikke skulle være kortlagt som 4030, men 2320, såfremt man ønsker at fastholde at det tynde lag af flyvesand er tilstrækkeligt til at udgøre en klit. Der blev også kortlagt naturtyper, der ikke allerede forekommer på udpegningsgrundlaget. Se afsnit 7. 5 af 20

6 Habitatområde nr. 160: Hammeren og Slotslyngen Kode Naturtype Kortlagt areal (ha) Antal forekomster 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ikke kortlagt 1230 Klinter eller klipper ved kysten 8,52 3) 8 3) 1330 Strandenge 0,81 2) Indlandsklitter med lyng og revling Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ikke kortlagt 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 40,07 2) Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 31,44 3) 6 3) Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 6,18 2) 6 22,93 2) 14 0,38 2) 5 0,10 2) Rigkær 2,24 2) Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter 17,04 3) 6 3) Havgrotter, der står helt eller delvis under vand Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke kortlagt Ikke kortlagt 1) 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Ikke kortlagt 1) 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke kortlagt 1) Tabel 2.1. Oversigt over de naturtyper, der aktuelt indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde 160. Noter: 1) Skov naturtyperne kortlægges af SNS og er ikke inkluderet i denne basisanalyse. 2) Naturtypen er omfattet af NOVANA-programmet. 3) Naturtypen er kun kortlagt i sammenhæng med andre kortlagte naturtyper (mosaikforekomst). * Prioriteret naturtype Kode Artsnavn Antal fund Potentielt areal (ha) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 0 16,7 Tabel 2.2. Oversigt over den art, der aktuelt indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde 160. Artens potentielle leveareal er opgjort som det samlede areal af 3-søer og moser indenfor habitatområdet. 6 af 20

7 3. Datapræsentation Habitatområde nr. 160: Hammeren og Slotslyngen Kode Naturtype Datatype Litteraturliste nr.: 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ingen data Klinter eller klipper ved kysten NOVANA-kortlægning 2006 (ikke fyldestgørende) 2, Strandenge NOVANA-kortlægning , Indlandsklitter med lyng og revling NOVANA-kortlægning 2006: Ingen data Se kap Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ingen data Ikke kortlagt Brunvandede søer og vandhuller Ingen data Ikke kortlagt Tørre dværgbusksamfund (heder) NOVANA-kortlægning , Enekrat på heder, overdrev eller skrænter NOVANA-kortlægning 2006 (ikke fyldestgørende) 2, Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand NOVANA-kortlægning , 4 NOVANA-kortlægning , 4 NOVANA-kortlægning , 4 NOVANA-kortlægning , Rigkær NOVANA-kortlægning , Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter NOVANA-kortlægning 2006 (ikke fyldestgørende) 2, Havgrotter, der står helt eller delvis under vand Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ingen data. - Ingen kortlægningsdata - 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Ingen data - 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ingen data - Kode Artsnavn Datatype Litteraturliste nr Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Tilsyn Vandløb Der findes 3-beskyttede vandløb, der løber i Finnedalen (B-målsat) og i Mølledalen (Ej målsat). Der er ikke foretaget faunaundersøgelser i disse vandløb. 7 af 20

8 Planter: Natur og miljø har kendskab til 571 plantearter fra habitatområdet, se Bilag 3, hvoraf hovedparten ikke er dokumenteret i forbindelse med kortlægningen. Iblandt arterne er der gamle kulturplanter som Alm. Hjertespand, Bulmeurt, Peberrod og Rød Tandbæger og de rødlistede bregner Rundfinnet og Sort Radeløv samt en række fredede orkideer. Fx huser Langebjerg en mindre bestand af Hylde-Gøgeurt. Dyr Stor Vandsalamander er set lige udenfor habitatområdets grænser og findes med stor sandsynlighed også indenfor områdets grænser. Desuden er bilag IV-arterne Strandtudse, Grønbroget Tudse og Løvfrø kendt fra habitatområdet (4). Der har tidligere (1942, 1981) været fundet Bred Vandkalv i Ankermyr, men arten blev ikke fundet ved NOVANA-artsovervågningen i 2004 (8). Der har i 2006 ynglet Vandrefalk ved Slotslyngen (9). I 2005 Trane i Ankermyr (4). 4. Foreløbig trusselsvurdering I forbindelse med kortlægningen af de 18 lysåbne terrestriske naturtyper er der foretaget en registrering af udbredelsen af en række naturtypekarakteristiske strukturer. Disse strukturer er delt op i negative og positive strukturer. De positive strukturer er tilstede i veludviklede forekomster af naturtyperne under mere eller mindre upåvirkede forhold. Tilsvarende vidner de negative strukturer om en stærkt påvirket naturtype. I felten er strukturernes samlede omfang registreret på en tre-trins skala: Udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Tabel 4.1.a-i giver en oversigt over de enkelte naturtypers arealmæssige fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer (2). Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nogle nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antageligt påvirkes kraftigt af en eller flere trusler Negative strukturer Positive I S U U 0% 100% 0% S 0% 0% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.a: Strandeng (0,81 ha) Negative strukturer Positive I S U U 11% 89% 0% S 0% 0% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.b: Våd hede (1,42 ha) Negative strukturer Positive I S U U 0% 13% 0% S 0% 0% 87% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.c: Tør hede (40,07 ha) Negative strukturer Positive I S U U 0% 16% 84% S 0% 0% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.d: Kalkoverdrev (6,18 ha) 8 af 20

9 Negative strukturer Positive I S U U 11% 5% 24% S 0% 4% 44% I 0% 0% 13% Tabel 4.1.e: Surt overdrev (22,93 ha) Negative strukturer Positive I S U U 0% 100% 0% S 0% 0% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.f: Tidvis våd eng (0,38 ha) Negative strukturer Positive I S U U 0% 2% 68% S 2% 0% 19% I 0% 0% 9% Tabel 4.1.h: (1,36 ha) Negative strukturer Positive I S U U 0% 0% 27% S 0% 73% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.i: Rigkær (2,24 ha) Negative strukturer Positive I S U U 0% 0% 10% S 0% 90% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.g: Hængesæk (0,10 ha) Det fremgår at naturtyperne 1330 strandeng, 4010 våd hede og 6410 tidvis våd eng har udbredte positive strukturelementer og kun spredte eller fraværende negative strukturer, 6210 *kalkoverdrev og 7220 *kildevæld har overvægt af areal med både udbredte negative og positive strukturer, imens overvægten for 7140 hængesæk og 7230 *rigkær ligger på arealer med spredte negative og positive strukturer. Værre står det til med 4030 tør hede og 6230 *surt overdrev der har en arealmæssig overvægt med udbredte negative og spredte eller helt fraværende positive strukturer. At arealprocenterne for naturtype 6230 sumerer op til 101% skyldes en afrundingsfejl. Der er ikke bedømt strukturelle elementer i naturtyperne 1210, 1230, 2320, 3150, 3160, 5130, 8220, 8330, D0 og 91E0 siden disse ikke var mål for kortlægning eller (2320) ikke vurderet var til stede Eutrofiering Baggrundsbelastningen på Bornholm med ammoniak ligger omkring 14 kg N/ha/år (7). Den kan dog reelt være lavere, da der ikke ligger større husdyrbrug i umiddelbar nærhed til habitatområdet. Habitatområdet ligger ideelt i forhold til lokale påvirkninger af landbrugsproduktion. Jorden på denne del af Nordbornholm er særdeles klippefyldt og vanskelig at dyrke. I nærområdet ligger der derfor kun få større landbrug, der alle ligger syd eller øst for habitatområdet. Området indeholder naturtyper (fx 7140) med en lav tålegrænse (5-10 kg N/ha/år) og flere naturtyper (fx 4030, 6210 og 6230), hvor tålegrænsen er fastsat til kg N/ha/år. Tålegrænsen for flere af typerne kan altså med den nuværende baggrundsbelastning være overskredet. Eutrofiering kan registreres i naturtyperne som fx tilgroning med vedplanter eller en ændret artssammensætning således at mere næringselskende arter begynder at dominere. Disse forhold registreres som negative strukturer og det kan dermed skyldes en høj grad af eutrofiering koblet med en for ekstensiv drift at typer som 4030 og 6230 har mange negative strukturer (se kapitel 4). Der er kun registreret påvirkninger af landbrugsdrift i en mindre del (6%) af Ikke i øvrige typer. 9 af 20

10 4.2. Tilgroning Tilgroning kan både forekomme med høje græsser og urter og med vedplanter. Arealandelen af vedplanter i de enkelte naturtyper fremgår af tabel SUM AF AREAL AREALANDEL MED VEDPLANTER (KRONEDÆKKE) (HA) Habitattype 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Hovedtotal % 0% 0% 0% 0% 100% % 0% 0% 89% 0% 100% % 1% 92% 7% 0% 100% % 6% 0% 0% 84% 100% % 34% 14% 1% 0% 100% % 0% 100% 0% 0% 100% % 0% 0% 100% 0% 100% % 10% 0% 68% 3% 100% % 5% 95% 0% 0% 100% Hovedtotal 1% 1% 96% 2% 0% 100% Tabel Oversigt over arealandel med vedplanter i de enkelte naturtyper. Registreret under kortlægningen Under kortlægningen i 2006 blev vegetationsstrukturen beskrevet som arealandele af naturtypen med forskellige højder af græs- og urtevegetationen. Dette kan bl.a. bruges til en fortolkning af hvor udbredt tilgroningen af naturtypen er. Betydelige arealandele med høj (over 50 cm) og middelhøj (15-50 cm) vegetation ses bl.a. hos naturtyperne 6230, 7140 og Typer der også indeholdt en høj andel af negative strukturer. Den våde hede (4010) indeholder dog også en del høje græsser og urter, men i denne type udgør de en naturlig del af typen og er som sådan ikke en negativ struktur indeholder fx blåtop, der er en høj græsart. Derimod ses tilgroningen med vedplanter i denne type at udgøre et problem (se tabel 4.2.1). Tilgroning modvirkes af drift med græsning og høslæt, hvor dyrene eller slættet medvirker til at holde vegetationen lav. Typerne 1330, 4010, 6210 og 7220 græsses 100%. Der forekommer ikke afgræsning/høslæt i 7140 og kun på 0,26% af 6410 s areal. Rigkærene (7230) og store områder af heden (4030) afgræsses stort set (7230 :95%; 4030: 87%) heller ikke og det afspejler sig igen i den høje tilgroningsgrad og den høje andel af negative strukturer i disse typer Hydrologi Der ses tegn på afvanding i en mindre del (5-10%) af 7220 (væld) og 7230 (rigkær). Det er typisk hvor de ligger i et område med landbrugsmæssig drift. Hvor de ligger uforstyrret langs kysten er der ingen regulering Invasive arter Der er i kortlægningen 2006 registreret invasive arter i de forskellige naturtyper. De invasive arter udgøres primært af fx rødgran og gyvel. I tabel ses dækningen af de invasive arter i de naturtyper, hvor de er registreret. Fx dækker de invasive arter i 93% af naturtype 4030 s areal mellem 1 og 10 %. 10 af 20

11 DÆKNINGSGRAD AF INVASIVE ARTER Habitattype 1-10% 10-25% 25-50% Hovedtotal % 0% 0% 100% % 0% 0% 100% % 0% 7% 100% % 0% 0% 100% % 4% 0% 100% % 100% 0% 100% % 0% 0% 100% % 3% 0% 100% % 0% 0% 100% Hovedtotal 8% 91% 0% 100% Tabel Oversigt over registreret dækning af invasive arter i de kortlagte naturtyper. Der findes også rynket rose langs kysten bl.a ved Sæne Havn Arealmæssige ændringer siden 1994 Natur og Miljø har ikke kendskab til deciderede arealmæssige ændringer indenfor habitatområdet siden 1994 bortset fra ændringer i drift, rydningsarbejder o. lign Forstyrrelse af arter Der er ikke kendskab til forstyrrelse af stor vandsalamander. Bornholms Statsskovdistrikt forsøger på bedste vis at håndtere den store publikumsfærdsel i området og den ynglende Vandrefalk. Nærområdet til reden har i en periode været afspærret Andre trusler Der forekommer et vist slid fra publikumsfærdsel, men det er overvejende knyttet til de markerede stier. Natur & Miljø har ikke umiddelbart kendskab til andre interesser eller typer af sager, der kan udgøre en trussel mod de arter og naturtyper habitatområdet er udpeget for at beskytte. 5. Modsatrettede interesser Bevarelsen af de lysåbne hede- og overdrevstyper (4010, 4030, *6210, *6230) og af den dertil knyttede naturtype 5130 enekrat står i et modsætningsforhold til naturtype 9160 Ege-blandskov, der har udviklet sig på tørre områder. Naturtype 91D0 *skovbevokset tørvemose vil typisk stå i forbindelse med 6410 tidvis våd eng, 7140 hængesæk eller 7230 *rigkær, eller slet og ret have overtaget lokaliteter hvor disse naturtyper før fandtes. Det er ikke undersøgt nærmere hvor stort omfanget er i habitatområdet af de modsatrettede interesser. Det afhænger iøvrigt af udgangstidspunktet. Hedeområderne har været langt større i fx 1800-tallet, men er groet til i skov i takt med driftsophør. 6. Naturforvaltning og pleje Størstedelen af habitatområdet er ejet af Miljøministeriet og forvaltes af Bornholms Statsskovdistrikt. De udfører en lang række plejetiltag for flere forskellige natur- og turismerelaterede interesser i området. Der foretages fx rydninger af hedearealerne og bekæmpelse af gyvel på Hammeren og i Slotslyngen, tyndinger og rydninger i skovene ved Hammersholm, afgræsning med får på 11 af 20

12 Hammerknuden, Hammershus og i Slotslyngen, afgræsning med kødkvæg på Hammersholm, formidling af levende fortidsminder ved Hammershus osv. Der er ikke indhentet nærmere oplysninger fra Bornholms Statsskovdistrikt om naturforvaltning og pleje på statens egne arealer. Der er rejst en ny kulturhistorisk fredningssag omkring Hammersholm og Madsebakke. Fredningen skal medvirke til at bevare de mange helleristninger i området og åbne op for offentligheden. Der ligger en række ideer omkring Nordbornholm som en slags nationalpark og tanker om øget afgræsning og ekstensivering af nuværende intensive landbrugsdrift i nærområdet til habitatområdet, men det er foreløbig på idestadiet. Natur & Miljø har foretaget naturpleje på Langebjerg. På Langebjergs vestlige indhegnede del er der ryddet gennem årene. Lidt på sydskråningen og temmelig meget på nordskråningen. Nordskråningen var næsten helt tilgroet tilbage i Rydningen stod på i årene Arealet har været hegnet i alle årene, men hegnet blev forbedret ca. i 2000 så det også blev fåretæt. Det er ejeren selv der står for afgræsning. For 20 år siden gik der hovedsagelig kreaturer (omkring 10 dyr). Senere er der kommet flere får og geder, ialt vel 10 dyr og 3-4 kreaturer. Der er dispensation fra fredningsdeklerationen til fåreafgræsning. På den østlige del af Langebjerg begyndte Natur & Miljø at pleje i vinteren 2005/6. Der foretages nedskæring af træer. Det er meningen at det arbejde skal færdiggøres i 2007 med efterfølgende hegning og afgræsning. På Hammer Havn lige udenfor habitatgrænsen er der de seneste år eksperimenteret med bekæmpelse af Rynket Rose. Desuden foretages der vedligeholdelse af vandrestier. 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Naturtyperne 4010 våd hede og 7220 *kildevæld er konstateret indenfor habitatområdet (2), men optræder ikke i udpegningsgrundlaget, se tabel 7.1. Kode Naturtype Kortlagt areal (ha) Antal forekomster 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 2) 1, *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 2) 1,36 13 Tabel 7.1: Nykonstaterede naturtyper, der ikke er på habitatområdets udpegningsgrundlag. Note: 2) Naturtypen er omfattet af NOVANA-programmet. * Prioriteret naturtype 8. Litteraturliste Henvisning foregår i teksten som nummer i parentes, f. eks.: (2) 8.1. Liste over anvendt materiale 1. Diverse fredningskendelser jf. tabel Kortlægning iflg. NOVANA-programmet. Data indrapporteret til DMU og udtrukket vha. TILDA Hammeren og Hammershus. Vandreture i Statsskovene nr 50; Miljø og energiministeriet 1969, revideret af 20

13 4. Natur og Miljøs naturdatabase (data overføres til fællesoffentlig database) 5. En række korttemaer fra Natur og Miljøs GIS-system. 6. Naturforvaltning 2000, SNS pdf 7. Atmosfærisk deposition NOVANA. Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Brandt, J., Christensen, J., Frohn, L.M., Geels, C., Kemp, K., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B., & Monies, C., Faglig rapport nr. 595, DMU, Natur & Miljø, Bornholms Regionskommune, NOVANA 2004, terrestrisk artsovervågning. Afrapportering til Danmarks Miljøundersøgelser. 9. Pers. com Tommy Hansen, Bornholms Statsskovditrikt Liste over manglende data Der mangler data fra kortlægning af skovnaturtyperne og resterende lysåbne naturtyper. Stor vandsalamander bør eftersøges Den reelle ammoniakdepostion samt naturtypernes tålegrænse bør beregnes. Der bør indsamles viden om statsskovens drift og pleje af området gennem tiden Liste over andet relevant materiale 1. Hansen, Finn På tur i Bornholms natur. Bornholms Velkomstcenter og Bornholms amt. 3. oplag. 2. Ravnsted-Larsen, Lis. Turforslag, geologi og den levende natur på Hammeren. Samvirkende Bornholmske Turistforeninger. ISBN Ca Bilag Bilag 1. Kort med forekomst af udvalgte kortlagte habitatnaturtyper 13 af 20

14 14 af 20 Kort & Matrikelstyrelsen

15 15 af 20 Kort & Matrikelstyrelsen

16 Bilag 2. Jordartskort over Hammerknuden. Udtræk fra BRK s GIS. 16 af 20

17 Bilag 3. Oversigt over fund af planter i Habitatområde 160 Plantearter fundet Aflangbladet Vandaks Aften-Pragtstjerne Ager-Gåseurt Ager-Mynte Ager-Padderok Ager-Sennep Ager-Snerle Ager-Stedmoderblomst Ager-Svinemælk Ager-Tidsel Ahorn Akselblomstret Star Aks-Tusindblad Aks-Ærenpris Alm. Agermåne Alm. Akeleje Alm. Bingelurt Alm. Brandbæger Alm. Brunelle Alm. Dværgløvefod Alm. Eg Alm. Engelsød Alm. Firling Alm. Fredløs Alm. Fuglegræs Alm. Gedeblad Alm. Guldnælde Alm. Guldregn Alm. Guldstjerne Alm. Gyldenris Alm. Gåsemad Alm. Hanekro Alm. Hjertegræs Alm. Hjertespand Alm. Hundegræs Alm. Hvene Alm. Hvidtjørn Alm. Hyld Alm. Hønsetarm Alm. Kamgræs Alm. Katost Alm. Knopurt Alm. Kohvede Alm. Kongepen Alm. Kvik Dusk-Syre Alm. Kællingetand Alm. Liguster Alm. Mangeløv Alm. Markarve Alm. Mjødurt Alm. Mælkeurt Alm. Pimpinelle Alm. Rajgræs Alm. Rapgræs Alm. Røllike Alm. Røn Alm. Sand-Løg Alm. Skjolddrager Alm. Slangehoved Alm. Snebær Alm. Spergel Alm. Star Alm. Stedmoderblomst Alm. Sumpstrå Alm. Syre Alm. Torskemund Alm. Ædelgran Angelik Armensk Brombær Ask Asparges Avnbøg Bakke-Forglemmigej Bakke-Gøgelilje Bakke-Jordbær Bakke-Nellike Bakke-Svingel Bakketidsel Benved Bidende Ranunkel Bidende Stenurt Bittersød Natskygge Bjerg-Perikon Bjerg-Rørhvene Bjerg-Ærenpris Bleg Frytle Bleg Fuglegræs Bleg Pileurt Bleg Star Blodrød Storkenæb Blæresmælde Blære-Star Blød Filt-Rose Blød Hejre Blå Anemone Blåbær Blågrøn Gåsefod Blågrøn Kogleaks Blågrøn Løvefod Blågrøn Rapgræs Blågrøn Star Blåhat Blå-Klokke Blåmunke Blåtop Bredbladet Dunhammer Bredbladet Mangeløv Brombær Brudelys Bugtet Kløver Bukkeblad Bukketorn Bulmeurt Burre-Snerre Butbladet Skræppe Butlappet Løvefod Bægerbregne Bævreasp Bøg Bølget Bunke Børstebladet Vandaks Børste-Kogleaks Børste-Siv Cikorie Dag-Pragtstjerne Dansk Ingefær Dansk Kokleare Desmerurt Djævelsbid Draphavre Dueurt Dun-Birk Dunet Gedeblad Dunet Havre Dunet Steffensurt Dunet Vejbred Dusk-Fredløs 17 af 20

18 Dynd-Padderok Døvnælde Enblomstret Fladbælg Enblomstret Flitteraks Ene Eng-Brandbæger Engelskgræs Eng-Forglemmigej Eng-Guldstjerne Eng-Havre Eng-Kabbeleje Engkarse Eng-Nellikerod Eng-Rapgræs Engriflet Hvidtjørn Eng-Rottehale Eng-Rævehale Eng-Svingel Enårig Knavel Enårig Rapgræs Europæisk Lærk Farve-Vajd Feber-Nellikerod Femhannet Hønsetarm Fersken-Pileurt Filtbladet Kongelys Fin Kløver Finger-Lærkespore Firblad Fjerbregne Fjernakset Star Fladstrået Rapgræs Fladstrået Siv Fladtrykt Kogleaks Fliget Vejbred Flipkrave Fløjlsgræs Foder-Lucerne Forskelligfarvet Forglemmigej Fugle-Kirsebær Følfod Fåblomstret Kogleaks Fåre-Svingel Gederams Gedeskæg Glanskapslet Siv Glat Burre Glat Dueurt Glat Hunde-Rose Glat Rottehale Glat Vejbred Glat Ærenpris Gold Hejre Græsbladet Fladstjerne Grøn Høgeskæg Grøn Star Grønblomstret Bjørneklo Grå Potentil Grå Star Grå-Bynke Gråfrugtet Sand-Mælkebøtte Grå-Pil Gråris Gul Anemone Gul Fladbælg Gul Iris Gul Kløver Gul Okseøje Gul Rævehale Gul Snerre Gulgrøn Løvefod Gyvel Gærde-Kørvel Gærde-Snerle Gærde-Vikke Gåse-Potentil Hare-Kløver Haremad Harril Hassel Have-Jordbær Have-Malurt Have-Ribs Hedelyng Hejrenæb Himalaya-Dværgmispel Hindbær Hirse-Star Hjortetrøst Horse-Tidsel Hoved-Frytle Hulkravet Kodriver Hulrodet Lærkespore Hulsvøb Humle-Sneglebælg Hunde-Hvene Hunde-Kvik Hunde-Viol Hvas Randfrø Hvid Anemone Hvid Okseøje Hvid Stenkløver Hvid Åkande Hvid-Kløver Hvidmelet Gåsefod Hyldebladet Baldrian Hylde-Gøgeurt Hylster-Guldstjerne Hyrdetaske Høst-Borst Høst-Star Håret Frytle Håret Hunde-Rose Håret Høgeurt Håret Star Håret Viol Hår-Tusindblad Italiensk Rajgræs Jordbær-Potentil Kalmus Kantbælg Kantet Kohvede Kantet Konval Kantet Perikon Kassubisk Vikke Kattehale Katteskæg Kirtel-Øjentrøst Klit-Fladbælg Klit-Kvik Klæg-Siv Knoldet Brunrod Knoldet Mjødurt Knold-Ranunkel Knold-Rottehale Knopnellike Knop-Siv Knæbøjet Rævehale Korbær Kornet Stenbræk Korsknap Kortstilket Filt-Rose Kragefod Kransbørste Krans-Tusindblad Krat-Fladbælg Krat-Viol 18 af 20

19 Kredsbladet Vandranunkel Kristtorn Krognæb-Star Kruset Skræppe Krybende Hestegræs Krybende Pil Krybende Potentil Kryb-Hvene Kvalkved Kæmpe-Bjørneklo Kæmpe-Svingel Kær-Dueurt Kær-Fladstjerne Kær-Galtetand Kær-Høgeskæg Kær-Padderok Kær-Snerre Kær-Tidsel Kær-Trehage Kødfarvet Gøgeurt Lancet-Vejbred Langstakket Væselhale Lav Ranunkel Lav Skorsonér Lav Tidsel Liden Andemad Liden Burre Liden Hønsetarm Liden Lærkespore Liden Museurt Liden Pileurt Liden Siv Liden Skjaller Liden Sneglebælg Liden Storkenæb Liden Vintergrøn Liggende Hejre Liljekonval Loppe-Star Lugtløs Kamille Lund-Fredløs Lund-Padderok Lund-Rapgræs Lyse-Siv Læge-Baldrian Læge-Jordrøg Læge-Kokleare Læge-Oksetunge Læge-Stenfrø Læge-Ærenpris Løgkarse Løg-Rapgræs Lådden Dueurt Majblomst Maj-Gøgeurt Mangeblomstret Frytle Manna-Sødgræs Marehalm Mark-Bynke Mark-Forglemmigej Mark-Frytle Mark-Hindeknæ Mark-Krageklo Mark-Tusindgylden Mark-Ærenpris Marts-Viol Melet Kodriver Mellembrudt Star Merian Miliegræs Mirabel Mose-Bunke Mose-Troldurt Muse-Vikke Mælkebøtte Mørk Kongelys Navr Nedbøjet Ranunkel Nikkende Limurt Nikkende Star Nyrebladet Ranunkel Næb-Star Nælde-Klokke Nøgle-Skræppe Nåle-Sumpstrå Opret Hønsetarm Peberrod Pebertræ Pengebladet Fredløs Pigget Star Pille-Star Plettet Gøgeurt Plettet Kongepen Prikbladet Perikon Pur-Løg Pyramide-Læbeløs Pære Rams-Løg Rank Vejsennep Rejnfan Revling Ris-Vortemælk Roset-Springklap Roset-Vandstjerne Ru Brombær Ru Svinemælk Rubladet Rose Rundbladet Katost Rundbladet Soldug Rundbælg Rundfinnet Radeløv Rynket Rose Rød Dværgmispel Rød Kornel Rød Svingel Rød Tandbæger Rød Tvetand Rødbrun Kogleaks Rød-El Rød-Kløver Rødknæ Rørgræs Samel Sand-Hjælme Sandkryb Sand-Lucerne Sand-Løg Sandsennep Sandskæg Sand-Star Sanikel Segl-Sneglebælg Selje-Pil Selje-Røn Sideskærm Skavgræs Skive-Kamille Skovarve Skov-Brandbæger Skov-Brombær Skov-Elm Skov-Forglemmigej Skov-Fuglegræs Skov-Fyr Skov-Galtetand Skov-Gøgelilje Skov-Hanekro 19 af 20

20 Skov-Hullæbe Skov-Jordbær Skov-Løg Skov-Padderok Skov-Salat Skov-Skræppe Skov-Star Skov-Stilkaks Skov-Storkenæb Skovsyre Skov-Viol Skov-Æble Skt. Hansurt Skvalderkål Skælrod Slangetunge Slangeurt Slåen Smalbladet Høgeurt Smalbladet Klokke Smalbladet Kællingetand Smalbladet Kæruld Smalbladet Mangeløv Smalbladet Rapgræs Smalbladet Timian Smalbladet Vikke Smalbladet Ærenpris Snerle-Pileurt Sort Dværgmispel Sort Radeløv Spidsblomstret Siv x Glanskapslet S. Spidskapslet Star Spyd-Mælde Spæd Pindsvineknop Stikkelsbær Stinkende Storkenæb Stiv Star Stivhåret Borst Stivhåret Kalkkarse Stjerne-Star Stor Fladstjerne Stor Knopurt Stor Konval Stor Nælde Storblomstret Strand-Kamille Storblomstret Vandranunkel Storbægret Storkenæb Storkronet Ærenpris Strandarve Strand-Asters Strandbo Strand-Firling Strand-Fladbælg Strand-Kogleaks Strandkål Strandsennep Strand-Siv Strand-Svingel Strand-Trehage Strand-Tusindgylden Strand-Vejbred Stribet Kløver Sump-Evighedsblomst Sump-Forglemmigej Sump-Kællingetand Sump-Snerre Svalerod Svine-Mælde Sværtevæld Svømmende Vandaks Sylt-Star Sød Astragel Sødskærm Sød-Æble Sølv-Potentil Tadder-Vikke Tagrør Taks Tandbælg Tandfri Vårsalat Tandrod Tarmvrid-Røn Tidlig Dværgbunke Tigger-Ranunkel Tjærenellike Tofrøet Vikke Tormentil Tornet Tidsel Toårig Høgeskæg Trekløft-Stenbræk Trenervet Snerre Trævlekrone Tråd-Siv Tråd-Vandaks Tudse-Siv Tusindfryd Tusindfrø Tvebo Baldrian Tveskægget Ærenpris Tykbladet Mælde Tykbladet Ærenpris Tyndakset Gøgeurt Tørst Udspilet Star Udspærret Dværgbunke Vandkarse Vand-Mynte Vandnavle Vand-Pileurt Vand-Skræppe Vedbend Vedbend-Ærenpris Vejbred-Skeblad Vej-Pileurt Vellugtende Agermåne Vellugtende Gulaks Vibefedt Vild Gulerod Vild Hør Vild Kørvel Vild Løg Vinget Perikon Vinterblomme Vinter-Eg Vinter-Eg x Stilk-Eg Vintergæk Voldtimian Vorte-Birk Vorterod Vrietorn Vår-Gæslingeblomst Vår-Potentil Vår-Spergel Vår-Star Vår-Vikke Weichsel Æble-Rose Øret Pil Ørnebregne 20 af 20