ELMODEL-bolig. Nye husholdningsapparaters elforbrug ELMODEL-bolig Datagrundlag 2006

Transkript

1 ELMODEL-bolig Nye husholdningsapparaters elforbrug ELMODEL-bolig Datagrundlag 2006

2 Resumé Rapporten er udarbejdet af IT Energy: Ali Rahbar Hans Skyum Larsen Troels Fjordbak Larsen IT Energy IT Energy IT Energy Projektansvarlig: Troels Fjordbak Larsen IT Energy IT Energy rapport: EB 2008/1 Sidst ændret: 26. juni 2008 Sag: Nye husholdningsapparaters elforbrug Projektet er finansieret af Dansk Energi, Energinet.DK, Elsparefonden og Energistyrelsen. Postadresse Kontoradresse Telefon IT Energy IT Energy Postboks 78 Hørkær 14A Fax DK-2730 Herlev DK-2730 Herlev

3 Resumé Resumé Rapporten indeholder en opgørelse af elforbruget for nye husholdningsapparater i perioden Opgørelsen omfatter i alt 31 større apparater samt en diversegruppe, opsplittet på et antal småapparater. For hvert apparat er der foruden det årlige elforbrug og evt. standbyforbrug, anført beregningsforudsætninger i form af brugshyppigheder, størrelsesfordelinger, opdeling på husstandsstørrelser og lign. samt kildehenvisninger. Rapporten henvender sig til husholdningskonsulenter, energirådgivere, ingeniører samt øvrige med interesse for boligsektorens elforbrug. Arbejdet er udført som et led i opdateringen af ELMODEL-bolig, de danske elselskabers analyse- og prognosemodel for boligsektorens elforbrug, af IT Energy. Projektet er finansieret af Dansk Energi, Energinet.DK, Elsparefonden og Energistyrelsen. 3

4 4 Resumé

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Fremgangsmåde Resultater Samlede forbrug Fordeling på boligkategorier Vaskeapparater Opvaskemaskine Resultater Baggrundsdata Tørretumbler Resultater Baggrundsdata Vaskemaskine Resultater Baggrundsdata Køle/fryseapparater Kombiskab Resultater Baggrundsdata Kummefryser Resultater Baggrundsdata Køleskab med indvendig fryser Resultater Baggrundsdata Køleskab uden indvendig boks Resultater Baggrundsdata Skabsfryser Resultater Baggrundsdata Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn Resultater Baggrundsdata El-kogeplader Resultater Baggrundsdata Mikrobølgeovn Resultater Baggrundsdata Belysning Resultater Fremgangsmåde og baggrundsdata Lavenergipærer Lys-glødelamper

6 Indholdsfortegnelse Lysstofrør Apparater til opvarmning Cirkulationspumpe Resultater Baggrundsdata El-vandvarmer Resultater Baggrundsdata Elvarme Resultater Baggrundsdata Gulvvarme Naturgaskedel Resultater Baggrundsdata Oliefyr Resultater Baggrundsdata Vandseng og elevationsseng Resultater Baggrundsdata Multimediaudstyr Pc udstyr Resultater for en hjemmearbejdsplads Delresultater for pc med skærm Baggrundsdata pc'er og skærme Baggrundsdata for øvrigt pc-udstyr TV-apparater Resultater Baggrundsdata Video Resultater Baggrundsdata TV-tilbehør Resultater Diverse el-apparater Resultater Baggrundsdata Apparater til madlavning Belysning Apparater til opvarmning Multimediaudstyr Hobby og fritid Diverse Standbyforbrug Baggrund Fremgangsmåde og resultater Vaskeapparater Køle/fryseapparater Apparater til madlavning Halogenbelysning Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget

7 Indholdsfortegnelse 13.1 Baggrund Fremgangsmåde og resultater Referenceliste

8 1. Indledning Indledning Denne rapport indeholder en opgørelse af elforbruget til nye husholdningsapparater i perioden , dvs. gennemsnitsforbrug for nye apparater fra hver af årgangene i perioden. Rapporten er en opdatering af Nye husholdningsapparaters elforbrug , IT Energy rapport TR 2005/2. De seneste opdateringer er sket i 2002, hvor hele rapporten er opdateret, og i 2004, hvor kapitel 8 Apparater til opvarmning er opdateret. Nærværende opdatering omfatter med få undtagelser alle apparater dog afventer specifikt området belysning nye data vedr. brændtider. De væsentligste ændringer ved de seneste opdateringer er, at der er nu medtaget endnu flere baggrundsdata i rapporten, således at det i høj grad er muligt, dels at gennemskue hvilke forudsætninger der ligger til grund for resultaterne, dels at beregne alternative resultater med egne forudsætninger. Apparatlisten blev udvidet i 2004, og denne udvidelse er fastholdt i den nye version. Mht. standby-forbrug, er der i denne rapport anvendt termen ikke-drift om alt elforbrug der går til andet end apparaternes driftssituation. Dvs. fx sleep, soft-off, standby osv. Den anvendte fremgangsmåde er beskrevet generelt i kap. 2, og yderligere under behandlingen af det enkelte apparat, i tilfælde hvor specielle forhold gør sig gældende. I kap. 3 er anført oversigtstabeller for de opnåede resultater. Herefter følger gennemgangen af apparaterne, grupperet efter slutanvendelse. Således behandler kap. 4 vaskeapparater, kap. 5 køle/fryseapparater, og kap. 6 apparater til madlavning. Kap. 7 omhandler belysning, kap. 8 apparater til opvarmning, kap. 9 det specielle apparat vandseng og elevationsseng, kap. 10 multimedia, kap. 11 diversegruppen opdelt på småapparater, kap. 12 er elforbrug til standby. Elforbruget til standby er steget væsentligt i forhold til tidligere udgaver af rapporten og er derfor prioriteret højere. Størrelser på standbyforbrug er dels nævnt i de enkelte kapitler og dels behandlet i et nyt selvstændigt kap. 12. I kap. 13 findes en analyse af husstandsstørrelsens indflydelse på elforbruget for relevante apparater. Denne er ikke opdateret, og er altså baseret på 2002 data. Af pladshensyn vises for samtlige tabeller der illustrerer tidsudviklinger, kun udvalgte år. For fuldt detaljerede data henvises til ELMODEL-bolig s database, der tillige indeholder prognoser for alle apparatdata frem til år

9 Fremgangsmåde 2. Fremgangsmåde Opgørelsen af elforbruget er i videst mulige omfang baseret på målinger, dels fra undersøgelser offentliggjort i Tænk + Test, Publikationer udgiver af NESA, Bedre Elvaner og Gode Elvaner, dels fra fabrikantoplysninger registreret i elselskabernes database ELDA (efterfølgende kaldet ELDA), eller opgivet ved direkte henvendelse eller i deres produktbrochurer, på internettet osv. Oplysninger for forbrugselektronik stammer primært fra brancheforeningen BFE. I de tilfælde hvor elforbruget er beregnet ud fra tidligere opgørelser eller skønnede værdier, er dette anført. De opgjorte elforbrug, der som oftest er målinger af enhedsforbrug - dvs. elforbrug pr. anvendelse - kombineres med oplysninger om brugshyppighed og størrelsesfordeling, således at elforbruget pr. år for et gennemsnitsapparat kan beregnes. Oplysningerne om brugshyppighed og størrelsesfordeling fås fra omnibusundersøgelserne, der gennemføres hvert andet år. Udformningen af spørgeskemaet sker i et tæt samarbejde mellem det udførende markedsbureau, IT Energy og repræsentanter for ejerkredsen, således at der opnås et så detaljeret og præcist billede af boligsektorens elforbrug, som undersøgelsens økonomiske rammer tillader. Respondenterne inddeles efter geografisk placering (øst/vest for Storebælt) og boligtype (landhusholdninger, lejligheder og parcelhuse). Det er således muligt at få beregnet et gennemsnitsapparat for hver af boligtyperne. Ofte vil tallene for landhusholdninger og parcelhuse dog være meget lig hinanden, og disse kategorier er derfor tit slået sammen i resultattabellerne. For fremgangsmåden ved vurderingen af indflydelsen af husstandsstørrelsen på gennemsnitsapparatets elforbrug, henvises til kap. 13. Afvigende fremgangsmåder for specielle apparater er anført i de respektive kapitler. 9

10 Resultater 3. Resultater I det følgende gives en samlet oversigt over nye apparaters elforbrug Der anføres og kommenteres dels en sammenligning mellem elforbrugene fra 1995 og op til 2006 dels elforbruget for hvert apparat i fordelt på boligtyper. Den detaljerede apparatgennemgang er anført i de efterfølgende kapitler. 3.1 Samlede forbrug Af 3.1 fremgår nye apparaters elforbrug i 1980,1995 og i det seneste opdateringsår. 10 Tabel 3.1 Nye apparaters elforbrug i kwh/år, 1980, 1995 og seneste opdatering. Apparat Forbrug senest Senest opdatering Cirkulationspumpe Diverse småapp El-bageovn Bordovn/miniovn El-kogeplader Lavenergipære El-vandvarmer El-varme Farve TV Farve TV Gaskedel Glødelampe Halogenpære Kombiskab Kummefryser Køleskab m. boks Køleskab u. boks Lysstofrør Mikrobølgeovn Oliefyr Opvaskemaskine Pc'er stationær Pc'er bærbar S/h TV Skabsfryser Tørretumbler Vandseng Vaskemaskine Video Der er skrevet uddybende kommentarer i de enkelte delafsnit.

11 Resultater 3.2 Fordeling på boligkategorier I tabel 3.2 er husholdningsapparaternes årlige elforbrug opdelt på boligtyper vist for det seneste opdaterings år. For en del apparaters vedkommende, er forbruget i landhusholdninger og parcelhuse ens, svarende til at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er omtrent den samme for disse to boligtyper. Af samme grund er apparaternes elforbrug i lejligheder ofte lavere, idet den gennemsnitlige husstandsstørrelse her er ca. 1.7 personer, mod 2.6 i parcelhuse, 2.8 landbrug, og 2.2 samlet. En del af apparatforbrugene er dog vurderet ens for alle boligtyper. Det gælder f.eks. hele multimedia-gruppen. Tabel 3.2 Elforbrug i kwh/år som funktion af boligtype. Apparat Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Senest opdat. år Cirkulationspumpe Diverse småapp El-bageovn Bordovn/minovn El-kogeplader Lavenergipære El-vandvarmer El-varme Farve TV Farve TV Gaskedel Glødelampe Halogenpære Kombiskab Kummefryser Køleskab m. boks Køleskab u. boks Lysstofrør Mikrobølgeovn Oliefyr Opvaskemaskine Pc ere stationære Pc ere - bærbare Skabsfryser Tørretumbler Vandseng Vaskemaskine Video

12 Vaskeapparater Opvaskemaskine 4. Vaskeapparater I det følgende gennemgås gruppen af vaskerelaterede husholdningsapparater; opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Data er hovedsageligt hentet fra ELDA. Apparatgruppen repræsenterer et elforbrug svarende til ca. 14 % af det samlede elforbrug i husholdningen, jf. [ref. 36]. For lejligheder er det dog kun ca. 9 %, mens andelen for parcelhuse er 15 % og landhusholdninger udgør ca. 16 % [ref. 36], Der er i beregningerne taget højde for dækningsprocenten. Idet brugshyppigheden er påvirket af husstandsstørrelsen, er der under resultatafsnittene medtaget tabeller over elforbrug som funktion af antal personer i husstanden. 4.1 Opvaskemaskine Resultater Ved beregningen af de resulterende elforbrug antages at 65 % af alle anvendelser er på normalprogrammer (65/70 C), resten på økonomiprogrammer (50/55 C). Da denne forudsætning er forbundet med stor usikkerhed, er det samlede elforbrug tillige beregnet under antagelse af, at der udelukkende anvendes normalprogram (altså uden økonomiprogram). Herved fås følgende resultater: 12 Tabel 4.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye opvaskemaskiner , inddelt efter boligtyper, med og uden programvalg. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog Tabellen er beregnet for en gennemsnitshusstand. Se kap. 13 for en analyse af brugshyppighedens afhængighed af husstandsstørrelsen

13 Opvaskemaskine Vaskeapparater Standby-forbrug For opvaskemaskiner med displays blev standby-forbrug opgjort til gennemsnitlig 20 kwh pr. år i 1995 [ref. 7]. For 2002 er der målt et supplerende forbrug på en maskine med 4 lysdioder. Forbruget er målt til 0,0017 kwh på en time, eller et årsforbrug på 15 kwh, hvis lysdioderne er tændt alle årets 8760 timer [ref. 25] Baggrundsdata I tabel 4.2 er vist elforbrugets udvikling for forskellige vasketemperaturer. Opvaskeprogrammerne er defineret som i ELDA. Dvs. et økonomiprogram har vasketemperaturen 50/55 C, og en vasketid omtrent som et normalprogram. Der opereres ikke med et egentligt spareprogram, dvs. et program med nedsat vasketid, da dette program indeholder en risiko for at der ikke vaskes helt rent. Der er i tabellen regnet med 12-kuvertsmaskiner. Tabel 4.2 Opvaskemaskinens elforbrug i kwh/opvask, opdelt på normal- og økonomiprogram. Tallene i parentes angiver antallet af undersøgte apparater. Programdefinition Normalprg. 65/70 C Økonomiprg. 50/55 C ,70 (20) 2,16 (-) ,20 (9) 1,76 (-) ,84 (12) 1,44 (8) ,58 (64) 1,34 (37) ,50 (172) 2 1,28 (117) ,32 (20) 3 1,06 (212) 3 Tabel 4.3 Opvaskemaskinens elforbrug i kwh/opvask, opdelt på normal- og økonomiprogram. Tallene i parentes angiver antallet af undersøgte apparater. Programdefinition Høj temp. prg. Standardprogram Øko.program ,37 (31) 1,04 (397) 1,06 (45) ,22 (8) 1,03 (274) 0,98 (22) Den procentvise forskel mellem forbruget til normal- og økonomiprogrammer er i dag meget forskellig fra fabrikat til fabrikat. Beregninger på apparater i ELDA viser, at økonomiprogrammets elforbrug udgør mellem 63 % og 96 % af normalprogrammets, med en middelværdi på ca. 89 %. 1 Elforbruget til et økonomiprogram er ikke målt, men er, som tidligere, skønnet til 80% af elforbruget til et normalprogram. De 80% er fastholdt, da middelværdien på 89% er forbundet med stor usikkerhed. 2 Data fra ELDA, juni Data fra ELDA, september

14 Vaskeapparater Opvaskemaskine Angivelser af økonomiprogrammets elforbrug baseret på selvstændige målinger, ikke vurderinger af forbruget i forhold til normalprogrammet, jævnfør [ref. 1]. I tabel 4.3 er elforbruget beregnet for lavest-, gennemsnits- og højestforbrugende nye opvaskemaskiner, 1995 og Tabel 4.4 Nøgletal i kwh/opvask. Programtemp. Laveste forbrug Middel forbrug Højeste forbrug Normal (65/70 C) Normal (65/70 C) Standardprogram (50/55 C) * * Er en 6-kuvertersmaskine. Tabel 4.4 viser brugshyppigheden som et gennemsnit af årene fordelt på boligtyper samt 2002 fordelt på boligtyper: Tabel 4.5 Brugshyppighed fordelt på boligtyper. Boligtype Brugshyppighed 1995 Brugshyppighed 2002 Lejligheder 196 gange/år 174 gange/år Parcelhuse 215 gange/år 215 gange/år Landbrug 272 gange/år 253 gange/år Alle 220 gange/år 210 gange/år Tabel 4.6 Brugshyppighed fordelt på boligtyper, Pr. uge gr gr gr gr Sum Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle Ved beregning af de samlede elforbrug antages frem til 2002 at 65 % af alle anvendelser er på normalprogram, de resterende 35 % på økonomiprogrammer, jf. [ref. 4]. For 2004 antages fordelingen 60/40, jf. [ref. 10]. For 2006 haves den viste fordeling. Da der tidligere har været stor usikkerhed forbundet med fordelingsantagelsen, beregnes det samlede forbrug dels med hensyntagen til programvalg, og dels hvor det antages, at der kun bliver anvendt normalprogrammer. Resultatet fremgår af tabel 4.5. Tabel 4.7 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye opvaskemaskiner Med og uden programvalg. 14

15 Opvaskemaskine Vaskeapparater Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg Uden økon. prog Tabel 4.6 viser den gennemsnitlige brugshyppighed for opvaskemaskiner som funktion af husstandsstørrelsen [ref. 5]. I denne beregning er der ikke taget højde for programvalg. Tabel 4.8 Gennemsnitlig brugshyppighed som funktion af husstandsstørrelse, 1995 og Antal personer Middel brugshyppighed person personer personer personer personer personer personer Af tabellen ses, at den gennemsnitlige brugshyppighed øges med antallet af personer i husstanden. For husstande over 5 personer er beregningerne af den gennemsnitlige brugshyppighed forbundet med stor usikkerhed, da relativt få husstande indgår i beregningerne. Tabel 4.7 viser elforbrugets størrelse afhængig af husstandsstørrelsen. Resultaterne fremkommer ved at kombinere nøgletallene for nye apparaters elforbrug i tabel 4.3 med brugshyppighederne i tabel 4.6. Tabel 4.9 Elforbrug i kwh/år som funktion af husstandsstørrelse, opdelt på maskinforbrugskategorier, Antal personer Lavest forbrugende maskine Middel forbrugende maskine Højest forbrugende maskine 1 person personer personer personer

16 Vaskeapparater Opvaskemaskine 5 personer personer personer Små opvaskemaskiners el-økonomi er herunder vurderet på basis af ELDA: Tabel 4.10 Elforbrug til små opvaskemaskiner i kwh/opvask og kwh/kuvert samt jævnføring med standardmaskine (12 kuverter), 2002 og Maskinstørrelse Elforbrug v. standardprg. Elforbrug pr. kuvert kuverter kuverter kuverter kuverter Sammenlignes de små opvaskemaskiner med standardstørrelsen (12 kuverter) fremgår det, at jo flere kuverter jo bedre energieffektivitet. En 12-kuvertsmaskine bruger under 0,1 kwh/opvasket kuvert, jf. tabel 4.3. Yderligere ses at der er sket en klar effektivitetsforbedring af de mindre maskiner fra 2002 til

17 Tørretumbler Vaskeapparater 4.2 Tørretumbler Resultater Der findes to typer tørretumblere, nemlig aftrækstumblere og kondenstumblere. Elforbruget er stort set det samme for de to typer tørretumblere, hvis de optimale betingelser er til stede. Den vigtigste betingelse for begge typer er en god centrifugering. Desuden er det vigtigt for aftrækstumblere, at aftrækket er monteret efter anvisningen - og for kondenstumblere, at der er adgang til den anbefalede luftmængde. Der er i dag 2 kondenstumblere på det danske marked og som er i energiklasse A. Øvrige tumblere ligge i klasse C eller D. De to energivenlige tumblere er forsynet med en varmepumpe og bruger ikke strøm til et varmelegeme. Det betyder de i kwh kun bruger omkring det halve af, hvad andre tumblere på det danske marked bruger. Udviklingen følges nøje mht. flere varmepumpetumblere. Der er fundet følgende årlige elforbrug for nye tørretumblere: Tabel 4.11 Elforbrug i kwh/år for tørretumblere, som funktion af boligtype. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Standby-forbrug For tørretumblere med displays blev der i 1995 målt et standbyforbrug på 20 kwh pr. år, [ref. 7]. I 2003 er der gennemført en supplerende måling på en tumbler med 6 lysdioder og forbruget er målt til 0,0031 kwh eller 27 kwh pr. år hvis den står tændt alle årets 8760 timer [ref. 25]. Der er målt et forbrug på 0,010 kwh for en tumbler som har halogenbelysning, når lugen bliver 17

18 Vaskeapparater Tørretumbler Baggrundsdata åbnet. Hvis vi antager lugen står åben 1 time efter hver tumbling, som fastsættes til 141 gange pr. år, giver det et forbrug på ca. 1.4 kwh pr. år [ref. 25]. Vigtigst for elforbruget er tøjets restfugtighed efter endt centrifugering. Herunder ses sammenhængen mellem centrifugeringshastighed, restfugtighed og elforbrug: Tabel 4.12 Centrifugeringshastighed, restfugt, elforbrug pr. gang, [ref. 9]. Omdr. pr. minut Restfugtighed Elforbrug, kwh 500 ca. 85 % ca ca. 70 % ca ca. 60 % ca ca. 55 % ca ca. 50 % ca. 2.5 Restfugtigheden afhænger af vaskemaskinens evne til at centrifugere tøjet. Siden 1980 er der sket en stadig udvikling af centrifugeringshastigheden i retning af højere og højere omdrejningstal, som det fremgår af tabel 4.11: Tabel 4.13 Gennemsnitsomdrejningshastighed , [ref.3, 41]. Tal i parentes er antal observationer. Maks. o./min. Min. o./min. Gennemsnit ( 21 ) ( 119 ) ( 112 ) ( 142 ) ( 181 ) ( 241 ) M.h.t. vaskemaskiners centrifugeringshastigheder og restfugtighed, er der for en del maskiner forskelle på den opgivne og den målte værdi, se tabel 4.12 [ref. 38]. Tabel 4.14 Omdrejningshastighed samt målt og opgivet restfugtighed Omdr. hastighed Restfugtighed, % Forskel i Apparat Opgivet værdi Målt værdi Opgivet værdi Målt værdi % - afrundet AEG ,0 Ariston AL109X ,9 60,7 3,5 Asko ,7 1,6 BEKO 2312 C

19 Tørretumbler Vaskeapparater Omdr. hastighed Restfugtighed, % Forskel i Apparat Opgivet værdi Målt værdi Opgivet værdi Målt værdi % - afrundet Blomberg ,3 Brandt WFH 1681 N ,9 2,0 Candy C 836 XT ,6 Haka ,9 Miele W ,4 1,2 Philco WMN 1262C ,6 Siemens ,0 Vølund jubi ,6 Fra et EU-kommissionsdirektiv pr. 23. maj 1995, [ref. 17], er hentet et anslået årligt forbrug for en husstand på fire personer, hvor der normalt benyttes tørretumbler. Tøjmængden antages at omfatte; 150 kg skabstørt bomuld, 280 kg strygetørt bomuld, 150 kg polyester / bomuld blandinger. På basis af den vedtagne standard på i alt 580 kg tumblet tøj pr. år, er udviklingen i elforbruget beregnet i tabel Tabel 4.15 Elforbrug for 580 kg tøj kwh/kg kg/år kwh/år , , , , , , Fra [ref. 4, 5] er anvendelseshyppigheden , opdelt på boligtyper, hentet data er taget fra [ref. 36]. Tabel 4.16 Brugshyppighed , fordelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger

20 Vaskeapparater Tørretumbler Samlet og for de enkelte boligtyper ses store udsving. I de videre beregninger er det derfor valgt at anvende en gennemsnitbrugshyppighed. Den adfærdsbetingede udvikling af elforbruget fås i stedet ved at anvende sammenhængen mellem husstandsstørrelse og brugshyppighed (tabel 4.17), idet udviklingen i husstandsstørrelsen haves fra tabel Tabel 4.17 Vægtet gennemsnitsbrugshyppighed (gange/uge) for tørretumbler som funktion af husstandsstørrelse (antal personer) på basis af familievægt og Antal personer 1995 Mid. brugshypp Mid. brugshypp. 1 person personer personer personer personer personer personer Som det fremgår, er hyppigheden jævnt stigende med antallet af personer i husstanden. Herunder er opgjort nøgletal for elforbruget pr. tumbling, som funktion af omdrejningshastigheden i den foregående centrifugering. Tabel 4.18 Nøgletal i kwh pr. gang, ved 2.6 kg tøj, hele ELDA. Omdr. min. Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit Brugshyppighedens afhængighed af husstandsstørrelsen er for tørretumbleren opgjort i tabel På basis af denne og tabel 4.18 kan elforbrugets variation med husstandsstørrelsen beregnes: Tabel 4.19 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 500 omdr./min., Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 20

21 Tørretumbler Vaskeapparater 1 pers pers pers pers pers pers pers Tabel 4.20 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 910 omdr./min., Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 1 pers pers pers pers pers pers pers Tabel 4.21 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse omdr./min., Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 1 pers pers pers pers pers pers pers Elforbrug Via brugshyppighedens sammenhæng med husstandsstørrelsen, kan beregnes en sammenhæng mellem tøjmængde og husstandsstørrelse. Som tidligere nævnt antages en familie på 4 personer at repræsentere en tøjmængde på 580 kg/år. Fra kap. 13 haves Brugshyppighed = 0.665*antal personer [gange/uge] For 4 personer fås altså en brugshyppighed på gange/uge = 224 gange/år. Svarer dette til 580 kg tøj, tumbles der ca. 2.6 kg tøj pr. gang. Bruges denne omregningsfaktor, og ganges med 52 uger, fås: Tøjmængde = 111.2*antal personer [kg/år] 21

22 Vaskeapparater Tørretumbler Ud fra husstandsstørrelserne i tabel 13.1 og de specifikke forbrug i kwh/kg tøj, kan nu opstilles en tabel for det årlige elforbrug , fordelt på boligtyper: Tabel 4.22 Elforbrug i kwh/år , som funktion af boligtype. Elforbrug i kwh/kg Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger

23 Vaskemaskine Vaskeapparater 4.3 Vaskemaskine Resultater Der er p.t. en tendens med, at vaskemaskinerne får et større tromlevolumen dvs. går fra 5 kg til 6, 7 og 8 kg. August 2003 har 20 vaskemaskiner en kapacitet på 6 kg, 6 maskiner 7 kg og 1 maskine 8 kg der er i alt 231 maskiner på marked [ref. 26]. I tabel 4.23 er vist afrundede værdier af elforbrug i vaskemaskine for perioden Tabel 4.23 Elforbrug (kwh/år) for vaskemaskine Lejligheder Parcelhuse Alle boliger Standby-forbrug I 1995 havde vaskemaskiner med displays i gennemsnitlig et standbyforbrug på 20 kwh pr. år [ref. 7]. I 2003 er der udført en supplerende måling på en maskine med 3 dioder og tekster. Forbruget er målt til 0,006 kwh. Ved en antagelse om at den er tændt alle årets 8760 timer giver det er årligt forbrug på 53 kwh [ref. 25]. Der er målt et forbrug på 0,010 kwh for en vaskemaskine som har halogenbelysning, når lugen bliver åbnet. Hvis vi antager lugen står åben 1 time efter hver vask, som fastsættes til 267 gange pr. år, giver det et forbrug på ca. 2.7 kwh pr. år [ref. 25] Baggrundsdata 23

24 Vaskeapparater Vaskemaskine Siden 1973 har de fleste producenter systematisk målt elforbruget for deres produkter. Efter 1996 er der anvendt data direkte fra ELDA. Tabel 4.23 viser det gennemsnitlige elforbrug pr. vask. Det ses at elforbruget generelt er reduceret i perioden Tabel 4.24 Gennemsnitligt elforbrug (kwh/gang) 40 C 60 C 90 C ΣΣ 1.7 ΣΣ ΣΣ 1.2 ΣΣ For haves disse anvendelsesfrekvenser: Tabel 4.25 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2002, [ref. 36]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder Landbrug Parcelhuse Alle boliger Tabel 4.26 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2004, [ref. 55]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder Landbrug Parcelhuse Alle boliger Tabel 4.27 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2006, [ref. 55]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder Landbrug Parcelhuse Alle boliger sforbruget som funktion af anskaffelsestidspunkt og boligtype er beregnet ved at kombinere anvendelsesfrekvenserne med måleresultaterne. Resultaterne fremgår af tabel 4.24 ΣΣ Beregnet ud fra elforbruget til kogevask. Forbruget til varmvask og finvask er sat til henholdsvis 45% og 30% af forbruget til kogevask. 24

25 Vaskemaskine Vaskeapparater Tabel 4.28 Elforbrug (kwh/år) vaskemaskine, som funktion af anskaffelsestidspunkt og boligtype. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger For gennemsnitlige brugshyppigheder af finvask, varmvask og kogevask som funktion af husstandsstørrelse, se kap. 13. Herunder er vist andelen af vaske der foregår med brug af forvask: Forvaske sker i dag i overvejende grad med koldt vand, og påvirker derfor ikke det samlede elforbrug i lige så høj grad som tidligere. Forbruget til ekstra sæbe og vand er dog påvirket og forøget. 25

26 Køle/fryseapparater Kombiskab 5. Køle/fryseapparater I det følgende gennemgås gruppen af køle- og fryseapparater, dvs. køleskabe m/u boks, kombiskabe samt skabs- og kummefrysere. Fælles for denne apparatgruppe er elforbrugets afhængighed af apparatstørrelsen frem for brugshyppigheden, idet apparaterne konstant er sluttet til nettet og termostatregulerede. Husstandsstørrelsen har praktisk talt ingen indvirkning på elforbruget. Elforbruget i denne gruppe af husholdningsapparater udgør i 2002, ca. 19 % af det samlede elforbrug i boligsektoren. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 30 % for lejligheder, ca. 17 % for parcelhuse og ca. 17 % for landhusholdninger [ref. 36]. Mange nye køle-/fryseapparater er i dag med elektronisk display, som viser den aktuelle temperatur i apparater. Der er udført en effektmåling på et display og det er målt til 0,57 W eller 5 kwh pr. år. En mindre del af køleskabene er lanceret med dynamisk køling, så luften fordeles og der er ens temperatur overalt i skabet. Det har i denne rapport ikke været muligt at kortlægge elforbruget til denne funktion. 5.1 Kombiskab Resultater 26 Tabel 5.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye kombiskabe , alle boligtyper under ét. Alle boliger Udviklingen går som det fremgår mod stadigt mere effektive kombiskabe. Generelt bliver der stadigt flere A-mærkede apparater i bestanden:

27 Kombiskab Køle/fryseapparater Figur 5.1. Udvikling i køleskabsbestandens sammensætning Her ses en jævn udvikling med større effektivitet men også at der stadig er stor spredning på apparaterne. Således er det bedste skab mere end dobbelt så effektivt som markedsgennemsnittet Baggrundsdata Elforbruget i nye kombiskabe er af fabrikanterne opgjort i 1980, 1991 og 1996 i [ref ]. Derefter er det fulgt løbende gennem statistik fra ELDA. For perioden er der følgende statistik for kombiskabe, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.2. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for kombiskabe, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 3, 41]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år

28 Køle/fryseapparater Kombiskab Tabel 5.3 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (172) 198 (16) (187) 198 (15) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.4 Salgsfordeling for kombiskabe, [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.5 Elforbrug i kwh/år for kombiskabe, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger

29 Kummefryser Køle/fryseapparater 5.2 Kummefryser Resultater I tabel 5.5 er vist de fundne værdier for elforbrug i nye kummefrysere for perioden Tabel 5.6 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye kummefrysere , for alle boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle boliger Baggrundsdata Elforbruget i nye kummefrysere er før 1997 opgjort af fabrikanterne, jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Herefter er det løbende registreret i ELDA. For perioden er der følgende statistik for kummefrysere, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.7. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for kummefrysere, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref ]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år

30 Køle/fryseapparater Kummefryser Tabel 5.8 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (71) 160 (42) (60) 160 (34) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001 og 2002 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.9 Salgsfordeling for kummefrysere, [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.10 Elforbrug i kwh/år for kummefrysere, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: 30

31 Kummefryser Køle/fryseapparater Tabel Størrelsesfordelinger for kummefrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet <100 l 25,2 28,9 7,6 4,4 1,9 3,2 9,0 8, l 35,0 25,8 18,8 19,4 16,8 15,4 20,4 20, l 25,1 24,7 34,0 34,7 26,0 38,6 32,3 33, l 4,5 11,9 28,9 31,5 43,8 29,3 27,5 28,3 >350 l 7,3 3,9 7,1 7,7 10,9 12,6 7,4 7,6 Ved ikke 3,0 4,8 3,7 2,2,5 0,9 3,3 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel Størrelses- og forbrugsfordelinger for kummefrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Middelstørr Elforbrug

32 Køle/fryseapparater Køleskab med indvendig fryser 5.3 Køleskab med indvendig fryser Resultater Tabel 5.11 viser afrundede værdier af elforbruget i nye køleskabe med indvendig fryser , fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioderne hvor der ikke findes data, er baseret på skøn. Det ses af tabellerne at elforbruget er reduceret i perioden mens det er relativ uforandret i de seneste år. Tabel 5.13 Elforbrug (kwh/år) for køleskabe med indvendig fryser , fordelt på boligtype. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger Baggrundsdata Elforbruget i nye køleskabe med indvendig fryser er før 1997 opgjort af fabrikanterne, jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Herefter er der løbende foretaget opgørelser vha. ELDA. For perioden er der følgende statistik for køleskabe med indvendig frostboks, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: 32

33 Køleskab med indvendig fryser Køle/fryseapparater Tabel Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for køleskabe med indvendig frostboks, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år Tabel 5.15 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (42) 136 (14) (41) 139 (15) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.16 Salgsfordeling i procent for køleskabe med indvendig frostboks, [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: 33

34 Køle/fryseapparater Køleskab med indvendig fryser Tabel 5.17 Elforbrug i kwh/år for køleskabe med indvendig frostboks, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: Tabel Størrelsesfordelinger for køleskabe med indvendig fryser 2002 og 2006, [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet <100 l 20,7 20,5 17,6 16,1 30,0 5,9 19,6 18, l 33,0 40,7 30,9 32,0 32,3 32,2 31,9 36, l 21,9 20,8 27,8 31,4 21,7 34,6 24,8 26,1 >250 l 4,7 8,1 8,1 10,7 13,6 16,5 6,8 9,6 Ved ikke 19,7 9,9 15,7 9,9 2,5 10,7 17,0 9,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel Størrelsesfordelinger for køleskabe med indvendig frostboks 2002 og 2006, [ref.54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Middelstørr Elforbrug

35 Køleskab uden indvendig boks Køle/fryseapparater 5.4 Køleskab uden indvendig boks Resultater I tabel 5.17 er vist afrundede værdier af elforbruget i nye køleskabe fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioden , hvor der ikke findes nogen data, er baseret på et skøn. Fra 1980 til 1995 er elforbruget oplyst af fabrikanter. Og efter 1995 stammer data fra ELDA. Den markante forbedring af køleskabenes energieffektivitet de seneste år, skyldes formentlig indførelse af energimærkningen pr. 1. januar Tabel 5.20 Elforbrug(kWh/år) for nye køleskabe uden indvendig fryser Lejligheder Parcelhuse Alle boliger Til sammenligning bruger det mest energieffektive køleskab 95 kwh/år i Baggrundsdata For perioden er der følgende statistik for køleskabe med uden indvendig frostboks, idet der nu anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: 35

36 Køle/fryseapparater Køleskab uden indvendig boks Tabel Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for køleskabe uden indvendig frostboks, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år Tabel 5.22 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (93) 107 (7) (101) 107 (7) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.23 Salgsfordeling for køleskabe uden indvendig frostboks, [ref. 40]. NB: samme fordeling som for køleskab med indvendig frostboks. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: 36

37 Køleskab uden indvendig boks Køle/fryseapparater Tabel 5.24 Elforbrug i kwh/år for køleskabe uden indvendig frostboks, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: Tabel Størrelsesfordelinger for køleskabe med uden fryser 2002 og 2006 [ref. 54]. Literinddelinger er ikke sammenfaldende for de to år, hvorfor der blot er angivet det samlede litergennemsnit. Størrelse i Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet liter Gennemsnit Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel Størrelsesfordelinger for køleskabe uden indvendig frostboks 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Middelstørr Elforbrug

38 Køle/fryseapparater Skabsfryser 5.5 Skabsfryser Resultater I tabel 5.23 er vist afrundede værdier af elforbruget i nye skabsfrysere og fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioderne hvor der ikke findes nogen data, er baseret på et skøn. Tabel 5.27 Elforbrug (kwh/år) for skabsfryser Lejligheder Parcelhuse Alle boliger Baggrundsdata Elforbruget i nye husholdningsapparater er før 1996 opgjort af fabrikanterne., jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Derefter er forbruget fulgt løbende gennem ELDA. For perioden er der følgende statistik for skabsfrysere, idet der nu anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for skabsfrysere, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. 38 A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år

39 Skabsfryser Køle/fryseapparater Tabel 5.29 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (72) 178 (14) (74) 196 (21) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.30 Salgsfordeling for skabsfrysere, [ref. 40]. NB: samme fordeling som for kummefrysere. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.31 Elforbrug i kwh/år for skabsfrysere, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger Fordeling på boligtyper fås af oplysninger om størrelsesfordeling fra ELMODEL-bolig: Tabel Størrelsesfordelinger for skabsfrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Liter-inddelinger er ikke sammenfaldende for de to år, hvorfor der blot er angivet det samlede litergennemsnit. Størrelse i liter Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet

40 Køle/fryseapparater Skabsfryser Gennemsnit Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel Størrelsesfordelinger for skabsfrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Middelstørr Elforbrug

41 El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning 6. Apparater til madlavning 6.1 El-bageovn/miniovn Resultater I det følgende gennemgås madfremstillingsrelaterede husholdningsapparater, dvs. El-bageovn/miniovn, El-kogeplader, mikrobølgeovn med og uden grill, kaffemaskine og el-kedel. Selvom gruppen kun omfatter 5 apparatergrupper, udgør elforbruget til madfremstilling ca. 8 % af det samlede elforbrug i husstanden. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 11 % for lejligheder, ca. 7 % for parcelhuse og ca. 6 % for landhusholdninger [ref. 36]. Som for vaskeapparatgruppen er elforbruget i denne gruppe af apparater påvirket af husstandsstørrelsen. Dette gælder dog ikke for mikrobølgeovnen, hvor brugshyppigheden stort set er uafhængig deraf, se senere. Tabel 6.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye El-bageovne/miniovne , inddelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger * * * * gælder miniovn/bordovn. Standby-forbrug I 1995 blev elforbruget for El-bageovne med ur-funktion opgjort til ca. 20 kwh/år. Vi har i forbindelse med denne rapport målt 3 forbrug i 2003, på hhv. 21 kwh/år [ref. 27], 41 kwh/år [ref. 25], og 135 kwh/år [ref. 28]. Indikatorer for restvarme (lysdioder) for pladebrug er forsvindende. 41