Behandling med kemoterapi
|
|
- Erik Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Du skal i behandling med kemoterapi. Kemoterapi er en medicinsk behandling med ét eller flere kemiske stoffer, der standser cellers vækst og dermed virker celledræbende på såvel raske som syge celler. Kemoterapi anvendes til behandling af forskellige sygdomme, fx blodsygdomme som leukæmi og lymfeknudekræft samt bindevævssygdomme. Det anvendes også i forbindelse med transplantation. Kemoterapi kan gives alene eller i kombination med strålebehandling eller immunterapi (antistofbehandling). SÅDAN VIRKER MEDICINEN De kemiske stoffer i kemoterapien påvirker alle celler, der er i vækst. Kemoterapien angriber derfor både kræftcellerne og de raske celler i kroppen, som alle svækkes. For at kroppens raske celler kan blive gendannet, skal der være pause mellem behandlingerne. SÅDAN FOREGÅR DEN MEDICINSKE BE- HANDLING Før hver kemoterapi får du taget blodprøver for at kontrollere, at de raske celler i din krop er gendannet. Kemoterapi gives som tabletter/kapsler, som indsprøjtning/drop i en blodåre eller under huden eller som indsprøjtning i væsken omkring rygmarven. Medicinen optages i blodet og transporteres rundt i hele kroppen. Behandlingsformen og varigheden er forskellig fra person til person og fra sygdom til sygdom. Nogle behandlinger kræver indlæggelse, mens andre kan gives ambulant eller i hjemmet. Ambulant vil sige, at du møder til behandling på sygehuset, men kan tage hjem igen efter behandlingen. BIVIRKNINGER Kemoterapi påvirker alle celler i vækst, især celler der deler sig hurtigt, fx celler i knoglemarven, slimhinder i munden og mave-tarmkanalen, hårceller og kønsceller. Dette kan medføre bivirkninger, som varierer afhængig af præparat, dosis, indgiftsmåde og person. Bivirkningerne kan også opstå i tiden efter, at kemoterapien er givet. De hyppigst forekommende bivirkninger er: Personalets forholdsregler ved kemoterapi Som personale på afdelingen plejer vi dagligt mennesker, der får kemoterapi, og derfor har vi hyppig omgang med kemoterapi og medicinens udskillelsesprodukter. Der er uvist, hvorvidt dette påvirker os på lang sigt, og derfor bruger vi handsker for at beskytte os selv. Det gør vi, både når vi giver kemoterapi, og indtil kemoterapien er ude af din krop efter 5 dage. Kemoterapi udskilles gennem urin, afføring, sved, opkast, sæd og sekret fra skeden. Det er ikke nødvendigt, at din familie tager særlige forholdsregler. Træthed Nedsat antal røde blodlegemer Nedsat antal blodplader Nedsat antal hvide blodlegemer, herunder nedsat antal neutrofile blodlegemer Nedsat funktion af kønskirtler. Hæmatologisk Afdeling ID nr. MEDA marts 2015
2 De hyppigst forekommende bivirkninger er gennemgået grundigt nedenfor. De øvrige og sjældnere bivirkninger får du information om i en særskilt pjece om din konkrete kemobehandling, eller hvis du får den pågældende bivirkning. Træthed Træthed er den gene, som de fleste oplever under kemoterapien og ofte den, der belaster mest. Behandlingen kan medføre, at du oplever en træthed, der ikke forsvinder efter en god nattesøvn. I forbindelse med en serie kemobehandlinger over måneder, kan trætheden tiltage. Træthed påvirker mennesker forskelligt og kan opleves på mange måder. Ligeledes kan årsagerne til træthed være forskellige. Du kan læse mere i pjecen Træthed hos kræftpatienter, som du kan få udleveret på afdelingen. Nedsat antal af røde blodlegemer De røde blodlegemer dannes i knoglemarven. Deres funktion er at transportere ilt rundt i kroppen. De røde blodlegemer har betydning for blodprocenten og måles ved blodets hæmoglobinindhold. Et lavt antal af røde blodlegemer er det samme som blodmangel. Hvis du har lav blodprocent, kan du opleve følgende symptomer: Træthed Svimmelhed Åndenød Hjertebanken Susen for ørerne Snurrende fornemmelse i fingrene Smerter i benene Hovedpine Bleghed. Hvis du bliver opmærksom på et eller flere af ovenstående symptomer, skal du kontakte os, så du kan få kontrolleret din blodprocent og eventuelt få en blodtransfusion. Dette kan foregå ambulant. En lav blodprocent kan ikke forebygges, men hvis du oplever ovenstående gener, kan du eventuelt forebygge forværring af generne på følgende måde: Undgå større fysisk anstrengelse. Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder. Hold hyppige pauser. Få en god nattesøvn. Nedsat antal blodplader Blodpladerne dannes i knoglemarven og har betydning for blodets evne til at standse blødning, fx hvis man skærer sig. Et lavt antal blodplader kan bevirke, at der er øget blødningsrisiko. Blødningsrisikoen øges ved forhøjet temperatur, da blodkarrene udvider sig og derfor lettere brister. Hvis dit antal af blodplader en nedsat, kan du forebygge blødning på følgende måde: Vær forsigtig, når du anvender skarpe genstande, fx knive, sakse, nåle med videre. Brug elektrisk barbermaskine i stedet for barberblade. Børst tænder forsigtigt med en blød tandbørste. Undgå at pudse næsen for kraftigt, brug eventuelt saltvand til at løsne skorper med. Undgå at få tør hud og tørre læber, brug cremer og læbepomade. Vær forsigtig med at presse for kraftigt ved afføring. Anvend gel/creme i forbindelse med samleje. Undgå tabletter med acetylsalicylsyre, da disse øger risikoen for blødning. Spørg os, hvis du er i tvivl om, hvilke tabletter det drejer sig om. Brug tablet/brusetablet paracetamol ved behov. Undgå at bruge stikpiller. Vær opmærksom på, at medicinen virker febernedsættende, og derfor kan skjule en forhøjet temperatur. Mål eventuelt din temperatur, inden du tager paracetamol. Hvis antallet at blodplader er nedsat, kan du opleve følgende symptomer: Blødning fra næse, mund, endetarm eller skede 2 af 8
3 Hudblødninger i form af blå mærker i varierende størrelse (fra størrelsen på et knappenålshoved til store blå mærker) Blod i urinen Sort afføring, eventuelt diarré Blodigt opspyt Blodig opkastning Kraftig vedvarende hovedpine. Hvis du bliver opmærksom på ét eller flere af ovenstående symptomer, skal du kontakte os, så du kan få kontrolleret dit antal af blodplader og eventuelt få en transfusion af blodplader. Dette kan foregå ambulant. Nedsat antal hvide blodlegemer De hvide blodlegemer dannes i knoglemarven. De er en del af immunforsvaret, som modvirker og bekæmper infektioner. Et nedsat antal hvide blodlegemer medfører derfor en øget risiko for infektion. En undergruppe af de hvide blodlegemer er de neutrofile granulocytter, som specielt har til opgave at bekæmpe infektioner, der skyldes bakterier. De fleste infektioner opstår, når bakterier, som er en naturlig del af hud og tarme, spreder sig til områder, fx sår, urin eller blod, hvor de ikke hører hjemme. Hvis dit antal af hvide blodlegemer er nedsat, kan du forebygge infektion på følgende måde: Vask hænder grundigt og altid efter toiletbesøg og før måltider. Sørg for at have god hygiejne. Tag fx et dagligt brusebad. Undgå at huden sprækker, og der opstår sår. Smør fx med fugtighedscreme. Hav en god mundhygiejne. Børst tænder med en blød tandbørste eller skyl munden efter hvert måltid. Vær opmærksom på rifter i forbindelse med toiletbesøg. Undgå forstoppelse og diarré, da det kan medføre rifter og hudløshed, der kan være indgang for infektion. Drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse. Undgå tæt kontakt med personer med infektioner, især virusinfektioner som forkølelse og influenza. Hvis du får en infektion, kan du opleve følgende symptomer: Pludselig opstået, høj eller svingende temperatur Kulderystelser Smerter og rødme på huden, fx i forbindelse med rifter, sår, indstikssteder efter drop eller knoglemarvsprøve Hvide belægninger og smerter i fx munden, halsen eller ved kønsdelene Synkesmerter eller synkebesvær. Hvis du bliver opmærksom på et eller flere af ovenstående symptomer, skal du kontakte os, så vi kan undersøge, hvilken infektion det drejer sig om. Det undersøger vi fx ved hjælp af blodprøver, urinprøver, podninger og røntgenbilleder. Af og til finder vi ikke ud af, hvilken infektion det drejer sig om, og den forsvinder af sig selv. Hvis antallet af hvide blodlegemer er nedsat, og hvis vi får mistanke om infektion, får du antibiotikabehandling. Antibiotika hæmmer og dræber bakterier og svampe. Behandlingen kan gives som indsprøjtning i en blodåre eller som tabletter. Ofte vil du i starten få den som indsprøjtning, og senere, når din temperatur er faldet til det normale, vil du få tabletter. Hvis antallet af neutrofile granulocytter er nedsat, kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at give dig indsprøjtninger, der stimulerer knoglemarven til at udvikle disse. I så fald informerer vi dig om det. Nedsat funktion af kønskirtler Kemoterapi påvirker alle celler, der deler sig hurtigt, herunder også celler i æggestokke og testikler. Kvinders æggestokke holder ofte op med at producere æg og kønshormoner, og evnen til at få børn bliver nedsat i en periode eller måske varigt. Menstruationen kan blive uregelmæssig, og nogle gange kan den helt ophøre. Dette vil kunne give symptomer på overgangsalder. Slimhinderne i skeden kan være sarte og tørre, hvilket øger risikoen for skader og infektion. 3 af 8
4 Brug glidecreme og eventuelt kondom for at forebygge dette. Inden behandlingen bliver du, hvis det er relevant, informeret om dine fremtidige muligheder for at få børn og om muligheden for at få nedfrosset et lille stykke af æggestokken, inden behandlingen begynder. Mænds sædproduktion påvirkes, så evnen til at få børn mindskes betydeligt, men den ophører ikke fuldstændigt. I nogle tilfælde tilrådes mænd, der har ønske om at få børn på et senere tidspunkt, at deponere sæd i en sædbank, inden behandlingen begynder. Kemoterapi kan give alvorlige fosterskader, hvorfor det er vigtigt, at du bruger sikker prævention under behandlingen og i mindst 1 år efter endt behandling. ØVRIGE BIVIRKNINGER Hårtab Nogle former for kemoterapi medfører, at du taber håret helt eller delvist. Håret vokser ud igen hos langt de fleste, efter behandlingen er helt afsluttet. Håret kan dog få en anden struktur eller farve end før, fx blive krøllet og gråt. Håret begynder som regel at falde af et par uger efter, at behandlingen er startet. Du kan få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket, hvis du taber håret som følge af din behandling. Det er en god ide at få lavet din paryk, inden du begynder at tabe håret, da det så er lettere for parykmageren at skabe en paryk, der ligner dit eget hår. Hud og negle Nogle former for kemoterapi kan give forandringer af hud og negle. Hud Kemoterapi påvirker dannelsen af ny hud. Det betyder, at din hud kan blive tør og i enkelte tilfælde blive meget hård og skalle af, især på hænder og fødder. Forandringerne forsvinder, når behandlingen er slut, og den nye hud gendanner sig, og den gamle forsvinder. Det kan tage måneder, inden huden ser normal ud. Ved nogle former for kemoterapi kan der opstå misfarvning langs med den blodåre, hvor kemoterapien er givet. Misfarvningen bliver blegere med tiden, men forsvinder ikke helt. Du kan under og efter behandlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere blive solskoldet. I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med. Du kan selv gøre følgende for at forebygge udslæt og problemer med huden: Brug dagligt en fed, uparfumeret fugtighedscreme. Brug solcreme med høj faktor og beskyt huden med tøj og hat ved ophold i stærkt sollys. Ophold dig ikke i solen mellem og Gå ikke i solarium i behandlingsforløbet og op til 1 år efter afsluttet behandling. Kontakt afdelingen, hvis du får udslæt, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin for udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling. Negle Neglene fornyer sig normalt i takt med, at de bliver slidt. Mens du får behandling kan de blive fortykkede, få striber, blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag. I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig. Der kan gå flere måneder efter afsluttet behandling, inden neglene igen er normale. Du kan selv gøre følgende for at forebygge problemer med neglene: Klip skøre og flossede negle tæt Forsegl eventuelt neglene med klar lak. Kvalme Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen. Det er dog ikke alle kemoterapistoffer, som giver kvalme eller opkastning. Du får altid kvalmestillende medicin, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning. Hvis du får kvalme, starter den som regel nogle timer efter, at du har fået behandlingen. Kvalmen kan vare fra nogle 4 af 8
5 få timer til flere døgn. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode. Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin. Enkelte oplever også at få kvalme ved den blotte tanke om at skulle have kemoterapi igen. Dette kaldes forventningskvalme. Behandlingen er den samme - at få tilstrækkelig kvalmestillende medicin, eller du kan have glæde af en beroligende tablet. Du kan selv gøre følgende for at modvirke kvalme: Spis, når du føler dig sulten, og gerne mange små måltider i løbet af dagen. Drik rigeligt. Sid op, når du spiser. Spis let fordøjelig mad, fx frugt, desserter, kiks og lignende. Anret maden pænt; få eventuelt en anden til at anrette maden for dig. Hvil dig i løbet af dagen. Lyt gerne til musik, du kan lide, eller se en god film, mens du får kemoterapi. Dyrk motion. Ændret afføring Du kan få forstoppelse eller tynd mave (diarré) af behandlingen. Forstoppelse Hvis du får forstoppelse af kemoterapien, er det næsten altid nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Tal med sygeplejersken om det, så du kan få det middel, der er bedst for dig. Afføringsmidler kan købes på apoteket uden recept. De findes som henholdsvis blødgørende afføringsmidler og afføringsmidler, der fremmer tarmenes bevægelser. Du kan selv gøre følgende for at holde maven i gang: Drik rigeligt med væske. Hold dig i bevægelse. Undgå så vidt muligt sengeleje. Spis fiberrigt - grøntsager, hvedeklid, tørrede frugter som fx svesker, abrikoser, rosiner. Diarré Diarré betyder at have mindst 3 eller flere løse/ vandige afføringer om dagen. Hvis du får svær eller langvarig diarré, kan du miste vigtige salte og væske. Det kan blive nødvendigt at give dig salte og væske i en blodåre under indlæggelse og eventuelt også stoppende medicin. Du kan selv gøre følgende, hvis du har let diarré: Drik rigeligt for at erstatte den mistede væske. Spis bananer, dåsefrugt, supper og drik sportsdrikke for at holde saltbalancen. Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarréen. Har du feber og samtidigt diarré, skal du kontakte os, da du kan have fået en tarminfektion og behøver antibiotisk behandling. SENFØLGER Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af kræftbehandlingen. Nogle senfølger udgøres af bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut. Fysiske senfølger Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter, fx i fødder eller fingre. Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde. Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, vedvarende træthed og muskelsvaghed, fordøjelsesbesvær eller hukommelses- og koncentrationsbesvær. Ved mange former for kemoterapi er der en let øget risiko for at få andre kræftformer senere i livet. 5 af 8
6 Psykiske senfølger På samme måde, som at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling. Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed og depression. Oplever du disse problemer, vil det have indflydelse på dit fremtidige liv. Du kan selv gøre følgende: Fester og rejser Kemoterapi skal ikke afholde dig fra at deltage i familiefester og lignende, hvis din tilstand tillader det. Vi vil forsøge at planlægge dine behandlinger, så du har mulighed for at deltage i en fest eller tage på en ferie, hvis der er noget bestemt, du gerne vil. Tal altid med lægen på forhånd om, hvilke risici og anbefalinger der er ved at rejse i forhold til sygdom/behandling. Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation. Kontakt eventuelt Foreningen for kræftoverlevere med senfølger via Forsikringsreglerne ved rejser kan være komplicerede, når man har en kræftsygdom. Det er derfor vigtigt, at du og din familie sætter jer grundigt ind i dem, da du ofte ikke vil være dækket forsikringsmæssigt i udlandet, når du er under behandling og lige efter et afsluttet behandlingsforløb. LIVET UNDER BEHANDLING MED KEMO- TERAPI I det følgende kan du få svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte hører fra patienter, der er i behandling med kemoterapi. Du er naturligvis også velkommen til at tale med os om, hvad du oplever under din behandling. Mad og drikke Mange sociale hyggestunder foregår omkring et måltid. Under behandlingen kan det ske, at din appetit eller din lugte- og smagssans ændrer sig. Det kan ske, at du ikke har lyst til mad og derfor taber dig. Den ændrede smags- og lugtesans kan betyde, at du mister glæden ved at nyde maden sammen med andre. Hvis du får ernæringsproblemer under din behandling, kan du søge råd og vejledning hos os. Det er en god idé at tage en vitaminpille med mineraler dagligt. Generelt udelukker behandlingen ikke, at du kan nyde spiritus, øl eller vin. Du bør dog undgå større mængder alkohol. Der findes enkelte behandlinger, hvor man ikke samtidig tåler alkohol. Spørg derfor altid lægen til råds. I øvrigt henviser vi til pjecen Kostråd til kræftpatienter fra Kræftens Bekæmpelse ( Motion Det er en god idé, at du så vidt muligt holder dig i fysisk god form. Daglig motion, fx i form af spadsereture, er med til at øge dit velbefindende, og frisk luft giver ekstra energi. Grænsen for, hvor meget motion der er godt, er meget individuel. Det er vigtigt, at du lytter til din krop og finder dit eget niveau, hvad motion angår. Kropsændringer Kroppen kan ændre sig under sygdom og kemoterapi. Derfor får du måske en anden opfattelse af din krop, og det minder dig om sygdommen. Nogle af kropsforandringerne kan vare ved, andre forsvinder igen, når behandlingen ophører. Ændringerne kan fx være: At du har fået anlagt kateter, som kemoterapien skal gives igennem Hårtab Vægttab og vægtøgning. Nogle ændringer behøver ikke at være synlige for andre, men kroppen kan opleves og føles anderledes. For mange kan der gå lang tid med at vænne sig til et ændret kropsbillede. 6 af 8
7 Ændret lugtesans Kropslugte og duften af parfume kan virke anderledes, og den kendte duft af din partner kan opleves ubehagelig. Føleforstyrrelser Kemoterapi kan give føleforstyrrelser i form af prikken, stikken eller sovende fornemmelser i hænder og fødder. Også andre steder i kroppen kan det føles anderledes. Nogle mænd oplever ændret følsomhed i penis og rejsningsproblemer. Kvinder kan opleve ændret følsomhed i skeden og ved klitoris. Seksualitet og samliv Seksualiteten er en del af et menneskes personlighed. Det er ikke kun et fysisk behov for samleje, men i høj grad behovet for kærlighed og følelsen af at blive holdt af. Seksualiteten påvirkes livet igennem af glæder og sorger. Når et menneske får stillet diagnosen kræft, er al opmærksomheden ofte rettet mod sygdommen i en kortere eller længere periode. For de fleste mennesker kræver det et stort overskud at komme igennem et behandlingsforløb. Den nye situation kan fylde så meget, at det kan være svært at finde lyst og energi til seksuelt samvær. Hvis der tidligere har været problemer i seksuallivet, vil de ofte blive forstærket i forbindelse med ændringer af kroppen. Åbenhed er derfor vigtig, så du og din partner får talt om, hvad det betyder i jeres samliv. Uanset hvor mange fysiske og psykiske gener, sygdom og kemoterapi giver, er kropskontakt altid mulig. Behovet for kærlighed og ømhed kan være endnu større, når sygdom og behandling er tæt inde på livet. Lige meget hvor syg du er, er det vigtigt at mærke, at andre holder af dig. Hvis du ikke har det fysiske behov for eller overskuddet til samleje, er det vigtigt, at I foretager jer noget andet sammen, som du synes er rart. I kan fx holde i hånd, kærtegne hinanden eller ligge tæt sammen. Opstår der seksuelle problemer, er I ikke alene om at opleve dem. Hvis problemerne er vedvarende, skal du/i ikke bare vente på, at de forsvinder, men søge hjælp. Henvend dig til din kontaktlæge eller sygeplejerske og tal med dem om problemerne. Rehabilitering Rehabilitering er et udtryk for et målrettet samarbejde mellem dig som patient, pårørende og sundhedspersonale. Formålet er, at du bevarer flest mulige af de funktioner, du havde, før du blev syg. Formålet er også, at du vender tilbage til et liv, der er tilfredsstillende for dig, når dit behandlingsforløb er overstået. Regioner og kommuner har en bred vifte af tilbud om rehabilitering til patienter med kræft. Tilbuddene kan dreje sig om fysisk træning, samtaler, kurser og andre aktiviteter i kommunalt regi. Du kan finde en oversigt over de sundhedstilbud, der findes i din kommune, på Nogle har brug for at gå til fysisk genoptræning af kroppens funktioner under og efter behandlingen. Andre har glæde af kurser, der støtter dem i at vende tilbage til familie- og arbejdslivet. Tal med os, hvis du ønsker rådgivning i din situation. I samråd med dig kan afdelingens læge, fysioterapeut, ergoterapeut og plejepersonale eksempelvis udarbejde en rehabiliterings-/genoptræningsplan til kommunen. KONTAKT ALTID AFDELINGEN Du skal altid kontakte afdelingen, uanset hvilken sygdom du modtager behandling for, hvis du oplever nedenstående problemer. Du skal især være agtpågivende, hvis et problem opstår ret pludseligt og ikke tager af eller forsvinder af sig selv, og hvis du oplever gener, du ikke er vant til at have. Åbenhed mellem dig og din partner giver jer begge mulighed for at sige til og fra. Måske kan I finde inspiration til nye måder at være sammen på i bøger, film eller ved at bruge seksuelle hjælpemidler. Feber over 38,5 grader Blødning, som ikke standser af sig selv Stærke smerter 7 af 8
8 Synsforstyrrelser og stærk hovedpine Åndenød eller stakåndethed Smerter i brystet eller ved vejrtrækning Føleforstyrrelser eller sovende fornemmelser i tæer, fødder eller fingre Udslæt Forstoppelse over flere dage Diarré, som rækker ud over 1-2 dage Vedvarende opkastninger i mere end ca. 1-2 dage Hvis du har glemt at tage medicin, du får som behandling af din kræftsygdom Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin, fx på grund af kvalme. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Speciale for blodsygdomme Hæmatologisk Ambulatorium Tlf Vi træffes bedst: Mandag fredag Hæmatologisk Sengeafsnit 7 Vest Tlf Resten af døgnet samt weekender og helligdage. 8 af 8
Behandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereMedicinsk behandling af lymfekræft med ICE
Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereBehandling af lymfekræft med CHOP-21
Behandling af lymfekræft med -21 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -21, og om hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede
Læs mereBehandling af lymfekræft med CHOP-14
Behandling af lymfekræft med -14 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -14, samt hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede
Læs mereBehandling af lymfekræft med CHOEP-14
Behandling af lymfekræft med -14 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -14, samt hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereStrålebehandling efter brystoperation
Patientinformation Strålebehandling efter brystoperation - stråleterapi Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 2 Information om strålebehandling efter brystoperation I forbindelse med strålebehandlingen
Læs mereBehandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza
Behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din knoglemarvssygdom med lægemidlet Vidaza, der indeholder stoffet azacitidin. Denne pjece kan være en hjælp til at
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen kan også danne
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs merePatientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereHALSBRAND OG SUR MAVE
Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereBehandling. Azacitidin (Vidaza ) med. Aarhus Universitetshospital. Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf Mail:
Behandling med Azacitidin (Vidaza ) Sidst revideret: 14.02.2018 Side 1 af 8 Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf. 7845 0000 Mail: www.auh.dk Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Indledning
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereNedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres
Læs mereBehandling. Cyclophosphamid og Dexamethason. med. Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Behandling med Cyclophosphamid og Dexamethason Cyclophosphamid og Dexamethason Udarbejdet
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereStomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen
Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Prolapsoperation Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ved en prolapsoperation sys en defekt i bindevævet i skeden (forvæg/bagvæg). Operationen afhjælper nedsynkning
Læs mereSex uden sygdom. Til dig som sælger sex
Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereKikkertoperation af knæ
Patientinformation Kikkertoperation af knæ Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Knæartroskopi Dagkirurgisk Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling O Forberedelse til operation Kikkertoperation
Læs mereBehandling med Vidaza
Til patienter og pårørende Behandling med Vidaza Hæmatologisk afdeling X Indledning Vi håber denne patientinformation kan være en hjælp til at få et overblik over den behandling vi anbefaler dig. Dine
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereLyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem
Læs mereBugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs merePatientinformation. Sterilisation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet
Patientinformation Sterilisation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om sterilisation. Pjecen informerer
Læs mereÅreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre
Indlægsseddel: Information til brugeren Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter Alendronsyre Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol
Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereFORKØLELSE FORKØLELSE
Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end
Læs mereFjernelse af Livmoderen
Fjernelse af Livmoderen Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Denne pjece skal suppleres med den mundtlige information, som du har modtaget
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs merePatientinformation. Prolaps. Operation for nedsynkning. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Prolaps Operation for nedsynkning Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Prolaps - operation for nedsynkning Du er blevet tilbudt en operation for nedsynkning
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs merePanodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol
OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereEfter mulig smitte med hiv
Patientinformation Efter mulig smitte med hiv - information om forebyggende behandling Infektionsmedicinsk Afdeling Q Du har haft et uheld, hvor du med stor sandsynlighed er blevet udsat for smitte med
Læs mereIndsættelse af kunstigt knæled
Du skal have indsat et kunstigt knæled, en såkaldt knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men årsagen kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig
Læs mereOperation for lyskebrok. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok
Operation for lyskebrok Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok Operation for lyskebrok Brok er en udposning af bughinden og en del af tarmen -
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon
Indlægsseddel: Information til brugeren Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse
Læs mereOperation for stiv storetå
Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Artrodese af storetå Dagkirurgisk Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling O Forberedelse til operation
Læs mereOperation for stiv storetå
Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Hallux rigidus: Kellers operation Ortopædkirurgisk Afdeling O OUH Svendborg Sygehus Forberedelse til operation
Læs mereHudkræft. hos nyretransplanterede
Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereFjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Planlagt kejsersnit Patientinformation www.koldingsygehus.dk Det er nu blevet besluttet, at du skal føde ved kejsersnit. I det følgende beskrives det almindelige forløb
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Brystreduktion www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystreduktion. Pjecen informerer
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereLokalbedøvelse til brokoperation
Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs mereImadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs merePatientinformation. Lyskebrok. - Hernie ingvinalis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet
Patientinformation Lyskebrok - Hernie ingvinalis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Information om sygdommen og behandlingen Denne pjece indeholder information om lyskebrok og dertilhørende
Læs mereForstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Læs mereInformation til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Det er besluttet, at din fødsel skal foregå
Læs mereForkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.
Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereIndsættelse af kunstigt knæled
Vi tilbyder dig at få en knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. En forkert
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs meremeget svimmel under behandlingen, da det kan være tegn på lavt blodtryk, som kan medføre besvimelse.
Indlægsseddel: Information til brugeren Flolan 0,5 mg og 1,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning Epoprostenol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereFjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en blærepolyp? En polyp er en udvækst af celler i blærens
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs merePatientinformation. Brystløft. - Ptose. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Brystløft - Ptose www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystløft. Pjecen informerer
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereKikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)
Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med
Læs mereDet er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.
Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn
Læs mereTil børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.
Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs merePatientinformation. Bedøvelse
Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-
Læs merePatientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær
Patientinformation Grå Stær Information om ambulant operation for grå stær Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Operation på 1. øje i Øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg dag den 20 kl Medbring
Læs merePatientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,
Læs mere