Referat fra Klyngestyregruppemøde i Vest. Tid: Onsdag den 27. maj 2015 kl

Transkript

1 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Til Deltagerne i klyngestyregruppen Vestklyngen Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel kvalitetogudvikling@vest.rm.dk Dato: Else Hjortbak Mail: else.hjortbak@vest.rm.dk fra Klyngestyregruppemøde i Vest Lokaltlf.: Mobil: Tid: Onsdag den 27. maj 2015 kl Side /14 Sted: Sal 1, Regionshospitalet Holstebro, Lægårdvej 12, indgang U Kommunalt formøde kl i Møde 1 Regionalt formøde kl i Sal 1

2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden s 2 2. Godkendelse af referat s 2 3. Samarbejde om tværsektoriel forskning s.2 4 Nedsættelse af en tværsektoriel arbejdsgruppe med det formål at sætte et øget fokus på de socialt udsatte livsvilkår og helbred i Region Midtjylland s 6 5. Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger s 6 Side 2 6. Kommunale perspektiver på det nære sundheds væsen s 8 7. Klyngestyregruppen Vest s 8 8. Årlig konference s 9 9. Fælles Funktion 10. Temadøgn juni 2015 s Besparelser s Nøgletal 12.Eventuelt s 11 Skriftlig orientering s 12

3 1. Godkendelse af dagsorden Bilag 1 Dagsorden Godkendt 2. Godkendelse af referat Bilag 2 af Klyngestyregruppemøde februar 2015 Godkendt 3. Samarbejde om tværsektoriel forskning v. Mette Kjølby, CFK og Søren Kjærgaard, Institut for Folkesundhed Side 3 Formandskabet for KUF; Mette Kjølby Centerleder for CFK Center for Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Søren Kjærgaard, Institutleder, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet inviterer klyngestyregrupperne til en drøftelse af det videre samarbejde om og udvikling af den tværsektorielle forskning på folkesundhedsområdet. Indstilling Der ønskes en drøftelse af: - Hvad er de vigtigste problemstillinger at få belyst forskningsmæssigt på folkesundhedsområdet? - Hvor er der størst behov for tværsektoriel forskning? - Hvad er ambitionsniveauet ift. tværsektoriel forskning? - Hvilke muligheder og barriere er der i forhold til tværsektoriel forskning? - Er der behov for hjælp til at understøtte den tværsektorielle forskning / hvad er der i givet fald behov for? Baggrund og eksisterende tiltag Handleplan for samarbejde om forskning på folkesundhedsområdet Koordinationsudvalget for folkesundhedsområdet (KUF) har siden udvalgets start haft fokus på tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet. Udvalget har udarbejdet en handleplan for forskning på folkesundhedsområdet I handleplanen er der fokus på fælles indsatsområder mellem region og universitet, samt samarbejde med kommuner, hospitaler og praksissektor om forskningen. I Handleplanen er der valgt tre prioriterede satsningsområder. Prioriteringen er foretaget dels på baggrund af, hvad der er væsentligst for udviklingen af folkesundheden i Region Midtjylland med afsæt i de nationale, regionale og kommunale sundhedspolitikker og prioriteringer. Dels efter en vurdering af, hvor forskningsinstitutionerne ved Region Midtjylland og Aarhus Universitet har stærke videns- og forskningspotentialer, som vil kunne genere forskning i verdensklasse og understøtte udviklingen i og af praksis.

4 Temaerne er: Forbedring af udsatte gruppers gode leveår og middellevetid Rehabilitering med fokus på udsatte grupper og hverdagsliv Social- og sundhedsvæsenets organisering og funktion Under handleplanen er der som første step igangsat to konkrete tværsektorielle forskningsinitiativer: Unge år med psykiatriske lidelser arbejdsmarked Nye incitamentsstrukturer betydning for effekten af sundhedsvæsenets ydelser, organisering og befolkningens sundhed og trivsel Kortlægning af tværsektorielle forskningsinitiativer I 2014 har KUF på foranledning af Ledelsesforum for Universitet- Regionssamarbejdet (LUR) udarbejdet en kortlægning af tværsektorielle forskningsprojekter i regionen. I kortlægningen indgår der 68 tværsektorielle forskningsprojekter og 54 tværsektorielle udviklingsprojekter (opdelt i to forskellige bilag - vedlagt). Kortlægningen viser, at der er igangsat en bred vifte af tværsektorielle forsknings- og udviklingsprojekter i regionen. Side 4 Centrale emner i projekterne er; funktionsevne og tværgående interventioner, smidiggørelse af forløb og udvikling af redskaber. De fleste projekter relaterer sig til rehabiliteringsfeltet og en række projekter til sundhedstjenesternes funktion. For hovedparten af forskningsprojekterne gælder det, at der er tale om forskningsprojekter i klassisk forstand. På det foreliggende materiale kan kvaliteten vanskeligt vurderes men der er tale om projekter, der almindeligvis har opnået støtte gennem peer-review hhv. ph.d. studier, der er godkendt på Aarhus Universitet. Der er tale om projekter, som anvender både kvalitative og kvantitative metoder og der er en lang række RCT (randomiserede kontrollerede) studier. Ud over forskningsprojekterne er der en lang række tværsektorielle udviklingsprojekter, der har til hensigt at understøtte sammenhæng på tværs og indsatser overfor ressoursesvage grupper. Der er tale om udviklings-, kvalitetssikrings-, implementerings- og monitoreringsprojekter. Kortlægningen viser, at hovedvægten i de eksisterende forskningsprojekter ligger indenfor almen rehabilitering og sundhedstjenesteforskning. Emner, der også i et vist omfang understøttes af forskningsmiljøer og eksisterende strategier og handleplaner. Ud fra beskrivelserne vurderes det dog ikke at rehabiliteringsforskningen har indoptaget internationalt anerkendt terminologi for funktionsevne og samspil mellem funktionsevne, helbred og kontekst. Indenfor sundhedstjenesteforskningen vurderer KUF der ligeledes at der mangler teori og metodekendskab. Der kunne desuden med fordel fokuseres på udsatte grupper og lighed i sundhed i forhold til ex. mennesker med psykiske og eller sociale problemer.

5 I forskningsprojekterne er der særligt fokus på den del af befolkningen, der allerede er blevet syge og dermed er i systemet. Der vil fremadrettet være behov for yderligere forskning i sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod den almene og raske del af befolkningen, omfattende: - Generelle individorienterede sundhedsfremmende tiltag bl.a. ift. KRAM-faktorer med fokus på tidlige indsatser for børn, unge og familier samt de arenaer forebyggelsen udspiller sig i. - Screeningsprogrammer med fokus på effekt, bivirkninger og omkostningseffektivitet. - Strukturelle tiltag ift. levevilkår (fysisk, kemisk, biologisk, socialt miljø), med særligt fokus på effektvurdering samt implementerings- og evalueringsmetoder. Derudover er der behov for at udvikle redskaber til at uddrage videnskabelig evidens af interventioner (herunder de komplekse og tidsvarierende interventioner) der ikke kan gennemføres som klassiske randomiserede interventionsstudier. Mulighederne for sådanne er typisk begrænset af legale, kulturelle og/eller politiske begrænsninger og af muligheden for at holde interventioner adskilt. Side 5 Fakta om Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet er et udvalg under Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR). Koordinationsudvalget har til formål at udvikle, modne og konsolidere samarbejdet omkring forskning på folkesundhedsområdet mellem universitet, hospitaler, kommuner og praksissektoren. Koordinationsudvalget skal understøtte et samarbejde, der kan bidrage til at sikre sammenhæng mellem praksis, forskning, uddannelse og politik/administration til gavn for folkesundheden. Den bærende idé er at bidrage til udvikling af dialog og gensidig videns- og erfaringsudveksling mellem beslutningstagere, forskere og praktikere samt at videreudvikle et stærkt folkesundhedsmiljø. Samarbejdet skal bidrage til, at forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på folkesundhedsområdet understøtter forbedringer af befolkningens sundhed og velfærd. Sammensætning af KUF: Prodekanen for videnudveksling, Health, Aarhus Universitet Ad hoc prodekan for forskning, talentudvikling eller uddannelse efter behov Institutlederen ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet Institutlederen ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet (Formand) Centerchefen for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (Formand) Afdelingschefen for Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Sygeplejefaglig direktør for Aarhus Universitetshospital Hospitalsledelsesrepræsentant fra regionshospitalerne i Region Midtjylland 3 repræsentanter for kommunerne i Region Midtjylland Hospitalsledelsesrepræsentant fra Psykiatri og Social i Region Midtjylland

6 Lederen af Forskningsenheden for Almen Praksis Bilag 3 Kortlægning af tværsektorielle forskningsprojekter Det oplystes, at der er mulighed for at søge op til 10 konsulenttimer til at udarbejde en forskningsprotokol i forhold til ansøgning til Folkesundhed i Midten. Kontakt til Claus Winther Nielsen eller Søren Kjærgaard Emnet drøftedes. CFK og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet vil gerne indgå i partnerskaber om forskning. Dette tages med videre i arbejdet i klyngestyregruppen. Søren Kjærgaards slides vedhæftes Side 6 4 Nedsættelse af en tværsektoriel arbejdsgruppe med det formål at sætte et øget fokus på de socialt udsatte livsvilkår og helbred i Region Midtjylland v. Else Kayser, Nære Sundhedstilbud Indstilling At Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling I kommuner, i regionen og landspolitisk er der kommet et øget politisk bevågenhed på gruppen af socialt udsatte og hjemløse. Den nye sundhedsaftale mellem kommunerne, Region Midtjylland og almen praksis indeholder en række politiske målsætninger, som vedrører netop disse grupper: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Bedre sundhed for borgere, der er socialt udsatte Sundhedsstyregruppen har på møde den 6. februar 2015 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal afdække de mange sundhedsfaglige udfordringer inden for gruppen af udsatte og hjemløse borgere, herunder at afdække allerede eksisterende indsatser og nøglepersoner på området. Bilag 4 Orientering om nedsættelse af en tværsektoriel arbejdsgruppe Orienteringen tages til efterretning. Det er et område, hvor der er afsat mange midler til udvikling og forskning Else Kaysers slides vedhæftes 5. Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger v. Dorthe Klith og evt. konsulentfirmaet EY Indstilling At rapporten tages til efterretning At sagen drøftes og at der træffes beslutning om det videre arbejde. Det indstilles, At klyngestyregruppen godkender igangsætning af den beskrevne køreplan

7 At der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udarbejde et forslag til en projektorganisation og projektkommissorium herunder finansiering. At hele Vestklyngen indgår i arbejdet Sagsfremstilling Vestklyngen og Task force for nære sundhedstilbud har indgået et samarbejde om en analyse af udfordringer og potentialer på hjælpemiddelområdet. Baggrunden for analysen er, at både hospital og kommuner oplever hjælpemiddelområdet som bøvlet både for medarbejderne og for borgerne. Hospitalsenheden Vest, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Holstebro kommuner har deltaget i analysen efter aftale i Vestklyngen. Selve analysen er foretaget af konsulentfirmaet EY (tidligere KPMG). Analysen har til formål At afdække udfordringerne på hjælpemiddelområdet. Udfordringerne anskues fra flere perspektiver: organisatorisk, økonomisk og fra et borgerperskektiv. At få afklaret, hvorvidt udfordringerne er så betydelige, at de fordrer handling At få afdækket potentialer og få konkrete forslag til fremtidige modeller på området, der gør det bedre og billigere. At få udarbejdet et grundlag for fremtidige beslutninger på hjælpemiddelområdet. Side 7 EY vil på mødet kort præsentere analysens resultater samt et forslag for det videre arbejde. (Rapport og forslag til køreplan er vedlagt) Analysen konkluderer, at dygtige medarbejdere på området får løst de daglige opgaver i hverdagen under de givne rammer. Samtidigt peger rapporten på, at området langt fra er optimalt struktureret, og at området er præget af grænsefladeproblematikker. Der peges bla. på, at det er vanskeligt for borgerne at navigere på området og at nogle borgere falder mellem to stole. Det konkluderes samtidigt, at der både er organisatoriske og økonomiske gevinster at hente ved en mere effektiv og samtænkt udlevering/bevillingskoncept, depotdrift og indkøb. Analysen peger på 4 forbedringsspor: Spor 1: Tværsektoriel bæredygtigt koncept for smidig bevilling af hjælpemidler/ behandlingsredskaber Spor 2: Tværsektoriel depotstyring Spor 3: Tværsektorielt indkøb Spor 4: Implementering af udvalgte quick wins. EY har med afsæt i rapportens konklusioner udarbejdet et forslag for en køreplan for det videre arbejde herunder et overslag over ressourcetrækket. Køreplanen indeholder bl.a., at der foretages en mere uddybende analyse samt prøvehandlinger, som skal munde ud i: - et forslag til et fælles bæredygtigt koncept for smidig bevilling af hjælpemidler/behandlingsredskaber - et forslag til en model for fælles depotdrift

8 - et forslag til en model for fælles indkøb - Udvælge og implementere quick wins. EY vurderer ressourceforbruget til den videre analyse til ca dage svarende til ca kr. ved interne (kommunale/regionale) ressourcer/medarbejdere til projektet og uden ekstern bistand. Der lægges op til, at hele klyngen indgår i den videre proces, og at rolle samt arbejdsfordeling beskrives nærmere. Der skal i så fald nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udarbejde forslag til projektorganisation, projektkommissorium samt finansiering. Der har i forbindelse med analysen været nedsat en styregruppe med deltagere fra de fire organisationer, som har godkendt rapport samt forslag til køreplan. Rapporten er finansieret af Region Midtjylland og er udarbejdet som en forvaltningsrevision, som forelægges for regionsrådet den 24. juni I det videre arbejde forudsættes det fra regional side, at der også er kommunal finansiering til projektet. Side 8 Da rapporten og det eventuelt videre samarbejde også har interesse for de øvrige klynger foreslås det, at Vestklyngen præsenterer rapporten og det videre arbejde for Sundhedsstyregruppen på møde d. 17. august Bilag: 5. Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger 6. Køreplan for det videre forløb Analysens resultater fremlagdes. Kommunerne ønsker, at der arbejdes videre med quick wins og fælles indkøbsaftaler. Tættere, integreret samarbejde; arbejde på grænseproblematikker, men ikke i første omgang fælles depotdrift. Implementeringsgruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering arbejder videre med sagen. Fællessekretariatet udarbejder forslag til kommissorium, der udsendes til mailhøring. Der søges midler fra puljen i Nære Sundhedstilbud. 6. Kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen v/ Anders Kjærulf Indstilling Orientering Sagsfremstilling Anders Kjærulff vil kort fremdrage de vigtigste pointer for borgere med sygdom og for samarbejdet tværsektorielt.

9 Bilag: 7 - Kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen Punktet udsættes. 7. Klyngestyregruppen Vest Indstilling Godkendelse af kommissorium for Klyngestyregruppe og implementeringsgrupper. Orientering og beslutning om implementeringsgruppernes etablering og rolle Sagsfremstilling Kommissorier for Klyngestyregruppen/implementeringsgrupperne er revideret ud fra tilbagemeldinger fra klyngestyregruppemøde i februar 2015 Side 9 Implementeringsgrupperne er ved at blive etableret. Formændene for grupperne bliver indkaldt til etableringsmøde med Anne Christmas Ramsgaard, Pia Wiborg og Else Hjortbak. På disse møder behandles gruppens kommissorium, opgavevaretagelse, mødedeltagere, mødeplanlægning og aftaler om dagsorden etc. Behandling/pleje/rehabilitering og træning. Her har der været møde med formændene Grete Bækgaard Thomsen og Steen Husted. Første møde i gruppen afholdes efter sommerferien. Sundheds IT og digitale arbejdsgange. Der er afholdt møde med formændene Lars Olesen og Ole Zielke. Første møde i gruppen er i juni måned. Forebyggelse og forløbsprogram: der afholdes møde med formændene Ulla Svendsen og Henrik Grejsen Iversen den 12. juni Børn & Unge og somatik opstartes i juni måned Kvalitet og Økonomi opstartes efter sommer Det foreslås at implementeringsgrupperne til hvert klyngestyregruppemøde fremlægger en kort skriftlig status på arbejdet. Desuden inviteres implementeringsgrupperne på skift til at fremlægge gruppens arbejde for klyngestyregruppen. Rækkefølgen for, hvornår implementeringsgrupperne er på, besluttes i et samråd mellem fællessekretariatet og implementeringsgrupperne. Bilag: 8. Kommissorium for Klyngestyregruppen 9. Kommissorium for Implementeringsgrupper Godkendt som indstillet.

10 8. Årlig konference v/anders Kjærulf Indstilling: dialog og beslutning Sagsfremstilling: Det foreslås at der afholdes én årlig konference som inkluderer børne- og ungeområdet, arbejdsmarkedsområder m.v. sammen med sundheds- og psykiatriområdet i kommunerne + regionale / hospitals-funktioner + almen praksis + evt. andre (altså ikke kun sundhedsstyregruppen). Formålet er at 1) samle viden, som klyngestyregruppen kunne gøre brug af, 2) sættes fælles retning, 3) sikre involvering af de mange + sikre mulighed for, at de mange kan få indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet i Vest, samt 4) at skabe den nødvendige legitimitet for klyngestyregruppen i forhold til de, der ikke direkte indgår i klyngestyregruppens arbejde. Der afholdes en konference som beskrevet forår Der tages udgangspunkt i Fællessekretariatet suppleret af Anders Kjærulff samt repræsentanter for psykiatri, arbejdsmarked og børn og unge. Annette Bang melder en repræsentant ind fra psykiatrien. Herning og Ikast-Brande kommuner afklarer internt, hvem der kan deltage i planlægningen for de øvrige områder. Side Fælles Funktion v/ Henning Vestergaard og Søren Liner Christensen Indstilling At der tages stilling til, om der skal oprettes en fælles funktion At der tages stilling til, om funktionen skal være en person eller en initiativpulje Sagsfremstilling Vestklyngestyregruppen diskuterede på mødet den 5. februar 2015, hvorvidt der skal oprettes en fælles funktion mellem Hospitalsenheden Vest og kommunerne til at facilitere implementeringen af sundhedsaftalen. Beslutningen blev udsat, idet kommunerne ønskede en nærmere stillingsbeskrivelse før endelig stillingtagen. Den fælles funktion skal ses som et supplement til fællessekretariatet for klyngestyregruppen. Fællessekretariatet Fællessekretariatet i Vestklyngestyregruppen varetager ifølge kommissorium understøttelse af sikringen af sammenhæng mellem Sundhedstyregruppen/temagrupper og klyngestyregruppen, herunder implementeringsgrupper og faglige arbejdsgrupper. Fællessekretariatet sikrer samtidigt sammenhæng til det overordnede fællesssekretariat for sundhedsaftalen samt styregrupperne på psykiatriområdet både voksne samt børn og unge. Implementeringsgrupper Ifølge kommissorium for implementeringsgrupperne er der til hver implementeringsgruppe tilknyttet et fællessekretariat som sammen med formandskabet planlægger og afholder møder. Fællessekretariatet består af én hospitalsrepræsentant og én kommunal repræsentant.

11 Implementeringsgrupperne har en lang række opgaver at arbejde med i perioden Det er derfor nødvendigt at sikre implementeringskraft ved at understøtte gruppernes arbejde. I denne sammenhæng er den fælles funktion vigtig, idet den skal støtte op om arbejdet i grupperne. For nogle grupper vil der skulle sættes projekter i gang, som den fælles funktion kan bidrage til at koordinere. I dette arbejde skal funktionen sikre fokus på grænsekrydsende lederskab, opbygning af tillid og fortrolighed, udfordring af vanetænkning og silo-interesser og det strategiske blik på den fælles opgave med at definere fremtidens sundhedsvæsen. Fælles funktion Den fælles funktion er hidtil tænkt som en fælles medarbejder. Et alternativ er en fælles pulje med ressourcer til at igangsætte projekter eller prøvehandlinger til sikring af ovenstående fokusområder. Side 11 Bliver funktionen en fælles medarbejder vil de konkrete opgaver være at skabe innovation i forhold til nye initiativer bl.a i sundhedsaftalen og være koordinator og projektleder i forhold til klyngestyregruppen og implementeringsgruppen. Konneksen til direktørforum og dennes sekretariatsbetjening understøttes dette udfra en fælles tværsektoriel vinkel og kobling på tværs af sektorerne til gavn for det sammenhængende borger/patientforløb Deltage i Klyngestyregrupper og implementeringsgruppernes møder ad hoc Udfra en strategisk dagsorden på klyngestyregruppe/implementeringsgrupper udvælges særlige fokusområder, som den fælles funktion er projektleder/koordinator på; Være kontaktperson på den brede klinge til fællessekretariatet og klyngestyregruppen i forhold til igangsatte projekter Bliver funktionen en fælles pulje, vil de samme ressourcer kunne søges af Vestklyngestyregruppen til projekter, der implementeringen af sundhedsaftalen. Ansøgere kan fx være implementeringsgrupper. Finansiering Hospitalsenheden Vest står for 50% af lønnen og den resterende del fordeles mellem kommunerne ud fra antal beboere. Fordelingen ses i tabellen nedenfor. Herning Holstebro Ikast-BrandLemvig Ringkøbing Struer HEV I alt Indbyggertal 4. kvartal Udgift v/løn på 0,6 mio. kr Et forslag til fysisk placering kunne være, at funktionen alt efter aktiviteterne på det givne tidspunkt i 50% af tiden er fysisk placeret i Hospitalsenheden Vest og den øvrige tid i kommunerne - med fysisk placering i den kommune, der har formandskabet til Klyngestyregruppen.

12 Der var tilslutning til det gode i, at Vestklyngen samlet tager initiativ til tværsektoriel udvikling fx fælles ansøgninger. Områder for udvikling kunne være store befolkningsgrupper, kronikere, ældre områder hvor der kan samles energi. Der besluttedes en tredje mulighed, nemlig, at der kan søges om midler i klyngestyregruppen til konkrete projekter, som der dermed tages stilling til fra sag til sag. Kommuner og region forpligter sig dermed til at bidrage med maksimalt de angivne beløb pr. år i det omfang, der er projekter til det. 10. Temadøgn juni 2015 v/jacob Høj I en tid med store økonomiske besparelser, der skaber et pres på alle aktører i sundhedsvæsenet, er det væsentligt samtidigt at kunne have fokus på gennemsigtighed, udvikling og samarbejde. Side 12 Med den nye sundhedsaftale er der lagt op til både fastholdelse af meget af det, der allerede sker i det gode samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis men der er også med et højt ambitionsniveau, lagt op til udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. Grænsekrydsende ledelse er en af nøglerne til at lykkes med denne udvikling og det samarbejde, det kræver. Derfor sætter Vestklyngens temadøgn fokus på, hvordan vi, trods økonomiske udfordringer og pres, kan arbejde med grænsekrydsende ledelse i forhold til sundhedsaftalen mål og visioner. Temadøgnet kommer til at italesætte mange af disse problemstillinger, og samtidigt munde ud i, hvordan I mener, Vestklyngen konkret skal arbejde med grænsekrydsende ledelse i lyset af den nye sundhedsaftale. Temadøgnet faciliteres af Karen Ingerslev, AUH Innovation og Jacob Høj, Delendorff Advisory som vil føre Klyngestyregruppen gennem døgnet. Der er lagt op til et temadøgn hvor formålet er at videreudvikle et ligeværdigt og tættere samarbejde i Vestklyngen, baseret på grænsekrydsende ledelse at opstille fælles mål for de næste 4 år, og tage de første skridt til at realisere disse mål (øvebaner for grænsekrydsende ledelse) Datoen for temadøgn fastholdes. Muligheden for følgeforskning præsenteredes. Der var tilslutning til, at temadøgnet optages og analyseres, og at der efterfølgende gives en tilbagemelding til klyngestyregruppen. NB: efter mødet besluttedes det at udsætte temadøgnet til efter sommer men med samme program. Årsagen til udsættelsen er at valget afholdes 18.juni.

13 11. Besparelser v/ Henning Vestergaard og Søren Liner Christensen Indstilling: orientering Sagsfremstilling: Orientering om regionale og kommunale besparelser Status for regionens og kommunernes besparelser drøftedes. 12. Nøgletal v. Henning Vestergaard, Hospitalsledelsen Vest Indstilling: At Klyngestyregruppen drøfter nøgletal Sagsfremstilling: I forhold til nøgletal gældende for hele året 2013 og 2014 oplyser Koncernøkonomi (Region Midtjylland) om følgende to opmærksomhedspunkter: Side 13 1) Antal sengedage (fanebladet: Tabelark_Somatik, kolonne E - markeret med gult) : Tallene for 2013 stemmer ikke overens med tidligere datatræk for Dette skyldes, at SSI har ændret måden at opgøre antal sengedage på. SSI arbejder på at lave en variabel, der opgøres på samme måde, som vi tidligere har set det, så tallene stemmer overens. Regionen afventer SSI for dette arbejde. 2) Antal genoptræningsplaner (fanebladet: Tabelark_Somatik, kolonner I og J - markeret med gult): Her stemmer tallene for 2013 ligeledes ikke overens med tidligere datatræk fra Igen skyldes det, at SSI har ændret opgørelsesmetode. Koncernøkonomi afventer svar fra SSI på, hvad forskellen skyldes. Bilag: 10 Helår_ _v3 11 Grafer til kommunerne_maj2015_v1 12 Udtrækskriterier_april2015_v2 Nøgletallene blev gennemgået. Preben Sørensens slides vedhæftes 12.Eventuelt Skriftlig orientering Folkesundhed i midten 2015

14 I ansøgningsrunden for 2015 Folkesundhed i Midten ydes der støtte til forskningsprojekter, der understøtter sundhedsaftalens visioner og at puljen derfor kan støtte projekter, som bidrager til: Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Mere lighed i sundhed Der er i år blevet taget initiativ til at gøre det lettere for ansøgere at indfri formelle krav i forbindelse med ansøgning. Frist for ansøgninger i 2015 er 30. september. Se nærmere på fim.rm.dk. Side 14