Dagsorden for ekstraordinært Handicaprådet

Transkript

1 Dagsorden for ekstraordinært Handicaprådet Mødedato: Mandag den 11. april 2016 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Mødested: Epsergærde Gymnasium Bemærkninger: Kun fremlæggelse af projekt. Beslutning/høringssvar udarbejdes efterfølgende på mødet i Handicaprådet den 18. april 2016 Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Høringssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag...2 Bilagsliste...3

2 Handicaprådet Mødedato Side Høringssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20225 Handicaprådet Projektforslag: E _EIH_PROJEKTFORSLAG.pdf Ny Idrætsby - referat af vedtaget dagsorden i SIF_11.02_ØK_22.02_BY_29.02.docx Indledning/Baggrund Espergærde Idrætsby står over for at skulle hovedprojekteres. Projektforslaget forelægges Handicaprådet med henblik på afgivelse af høringssvar. Sagsfremstilling Projektleder Annie Højriis og arkitekt Ane Ebbeskov fra Elkiær+Ebbeskov ARKITEKTER deltager på møde i Handicaprådet den 16. marts 2016, hvor de fremlægger projektforslag for Ny Idrætsby i Espergærde. Fremlæggelsen indeholder også rundvisning på stedet. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller: AtHandicaprådet afgiver høringssvar. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu Ngotho, Lene Fritzbøger Andersen, Hanne Olsson-Dragø, Janie Nielsen Sagen udsat. Projektet fremlægges mandag den 11. april 2016.

3 Handicaprådet Mødedato Side 3 Bilagsliste 1. Høringssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag 1. Projektforslag: E _EIH_PROJEKTFORSLAG.pdf (59587/16) 2. Ny Idrætsby - referat af vedtaget dagsorden i SIF_11.02_ØK_22.02_BY_29.02.docx (60001/16)

4 Handicaprådet Mødedato Side 4 Michael Mathiesen Philip Læborg Ib Kirkegaard Haldis Glerfoss Duygu Ngotho Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt

5 Bilag: 1.1. Projektforslag: E _EIH_PROJEKTFORSLAG.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 11. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59587/16

6 IDRÆTSBYEN NY IDRÆTSHAL I ESPERGÆRDE_PROJEKTFORSLAG_

7 FAKTA Placering: Matr. nr. Bygherre: Grund: Areal: Gymnasievej 2 4 i Espergærde 3 bæ Mørdrup by og sogn. Ejendomscenteret, Helsingør Kommune Ejes af staten, stilles til rådighed af Espergærde Gymnasium Nye bygningsdele ca brutto m2 eksist. idrætshal 1814 m2 INDHOLD 2 0.0_INTRO BAGGRUND Scenarier og forudsætninger KONCEPT IDRÆTSBYEN Projektforslaget og den videre bearbejdning 4 1.0_VISION introduktion 8 2.0_NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER Det åbne hus Digitale ambassadører følgegruppen De unge og idræt Brugermønster KOLOFON Bygherre: Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Sct. Anna Gade 5a 3000 Helsingør Annie Højriis, projektleder, aho09@helsingor.dk mobil.: Jesper Lyngsøe Christensen, områdeleder, jlc64@helsingor.dk mobil: Espergærde Gymnasium: Rektor Henrik Boberg Bæch, hb@eg-gym.dk, tlf.: mobil: Pedel Ole Jensen, oj@eg-gym.dk, tlf.: _ARKITEKTUR KONCEPTER tektonik OG MATERIALITET idrætsbyen husene KUNST _LANDSKAB helhedsplan DET NÆRE LANDSKAB _TEKNIK BÆREDYGTIGE TILTAG GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING KLOAK KONSTRUKTIONER BRAND installationer el RISIKO VURDERING PROJEKTERINGSLOG Rådgiverteam: Elkiær + Ebbeskov arkitekter, projektleder Ane Ebbeskov, ane@ee-arkitekter.dk mobil: NOVA5, Kasper Bjørn, kbj@nova5.dk, mobil: Lemming & Eriksson, Lars Carstensen, lc@lemming-eriksson.dk, mobil: _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

8 INTRO 0.0 INTRO Følgende er en kort opsummering af baggrund og forudsætninger for nærværende projektforslag. Målet for projektet er at fremtidssikre og nytænke idrætsfaciliteterne i Espergærde i et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Espergærde Gymnasium, Idrætsforeninger, skoler og potentielle brugere af de kommende nye faciliteter. 0.1 BAGGRUND Nærværende projektforslag er udsprunget af en række samtaler med de fremtidige brugere af den nye idrætsby i sommeren 2015 formuleret i Byggeprogram dateret 6. okt Der har samtidig været en tæt dialog med Espergærde Gymnasium ved Rektor Henrik Boberg Bæch og pedel Ole Jensen, og en god dialog med udviklingskonsulent Jakob Færch fra Lokale og Anlægsfonden. Brugerne i følgegruppen og kommunens teknikere i arbejdsgruppen har bidraget med konstruktive kommentarer og meningstilkendegivelser på visionsaften den 15. juni 2015, inspirationstur til 3 relevante lokaliteter den 19. august 2015, på følgegruppemøderne den 6. oktober og 9. november 2015, på besigtigelse for arbejdsgruppen den 3. juni 2015, dialogmøde med arbejdsgruppen den 27. november Lille sal, Test- og Styrketrænings faciliteter, Multiareal, Depoter, Omklædning, Terrassen, Gammel Hal. 0.2 Scenarier og forudsætninger I forlængelse af brugerprocessen har det været et ønske fra Helsingør Kommune, at få belyst hvilke brugerønsker, der kan realiseres for den givne økonomiramme på 40 mio. kr. Med de foreliggende visioner og ønsker som grundlag blev der i byggeprogrammet skitseret 4 scenarier for disponeringen: Stor Model_A+B: Lille Model_C+D: For 46 mio. kr. kan der bygges ca m2 brutto For 40 mio. kr. kan der bygges ca m2 brutto Styregruppen besluttede på mødet den 20. august, at der skal arbejdes videre med model B, hvor det samtidig var en forudsætning at søge et samarbejde med Lokale og Anlægsfonden med henblik på at opnå et bedre projekt. Samarbejdet med Lokale og Anlægsfonden har styrket projektet og skærpet visionerne om helheden og den samlede Idrætsby, samt sat baren højt for kvaliteten og bl.a. udviklingen af det digitale lag i bygningen. Det har samtidig medført, at det fulde projekt, hvor alle ideer er indarbejdet er prissat til 49,5 mio. kr. Heraf dækker 46 mio. kr. bygninger og nødvendigt inventar, aptering, terrænbehandling mv. og 3,5 mio. kr. dækker ønsket inventar og landskabselementer, som binder projektets ydre sammen med Gymnasiet og som kan etableres efter opførelsen af bygningerne. Helsingør kommune søger derfor på baggrund af dette projektforslag økonomisk støtte til projektet hos Lokale og Anlægsfonden. Hvis Dette ikke kan opnås er der mellem Helsingør Kommune og Espergærde Gymnasium aftalt en prioritering i projektet, således at der kan opføres bygninger og faciliteter i et beskåret omfang for i alt 40 mio. kr. 0.3 KONCEPT IDRÆTSBYEN Nærværende forslag er et udtryk for den fælles vision hos Gymnasium, kommune og foreningsliv om at fortsætte det gode samarbejde og at skabe et attraktivt og inspirerende mødested for idrætsudøvere i bred forstand, et sted med potentiale for lokal forankring og en fremtidssikring af idrætslivet i Espergærde. Ønsket er at gøre området ved Espergærde Gymnasium, Espergærde EIF fodboldklub og Espergærde EIF tennisklub til et kraftcenter for idrætsfaciliteterne i Espergærde. Der er arbejdet både med en helhedsplan, en organisatoriskplan og et bygningskoncept i arbejdet med at få denne vision til at tage en konkret form. Konceptet med Idrætsbyen i Espergærde understøtter denne tanke om, at alle idrættens huse på området er en del af fællesskabet og skal knyttes stærkere sammen, fysisk, virtuelt og socialt. På helhedsplan niveau er der arbejdet med fysisk gennem nye løbestier og gennembrydninger af hegn, at forbinde de nye idrætsfaciliteter med de eksisterende ved fodbold- og tennisbanerne. På det virtuelleplan arbejdes der på at samtænke informationer, bookingsystemer, etc. i et fælles netværk, så området fremstår som en enhed i forhold til Helsingør Kommunes mange andre idrætsanlæg. De daglige brugere går ikke op i ejerforhold eller overordnet foreningsstrukturer, men skal gerne møde en samlet overskuelig og velfungerende facilitet. På det socialeplan arbejdes der med en organisering af den nye idrætsfacilitet ligefra driften til nye test- og læringsforløb, der kan komme alle brugere til gavn. 0.4 Projektforslaget og den videre bearbejdning Projektforslaget er en arkitektonisk bearbejdning og konkretisering af alle de visioner, idéer og tanker som har været frembragt under interviews, møder, etc. som nævnt i afsnit 0.1. Forslaget vægter højt, at skabe en idrætsfacilitet for sameksistens af mange forskellige idrætsbrugere på samme tid med respekt for deres foreningsliv, og at skabe en inspirerende og imødekommende ny idrætsfacilitet. Den nye Idrætsby optager de mange faciliteter som er på området allerede, men lægger nye idrætsfaciliteter til, så der skabes nye koblinger og synergier på området. Projektet tager bl.a. udgangspunkt i at den eksisterende idrætshal allerede rummer en 20X40 bane, og at de nye faciliteter derfor kan være af en anden karakter og rumstørrelse, så der skabes faciliteter for nye brugere og for så mange brugere som muligt. Den samlede Idrætsby indeholde således Boldhuset (20X40 bane), Multihuset ( basketball + springgrav), Rytmikhuset (blød måtte), Det Fleksible Hus (squash + dans), Fælleshuset (undervisning + klubmiljø), Laboratoriet (test + mødelokale), Styrkehuset (fittness) og Torvet (bouldervæg + sidderampe), Streetbanen (boldspil ude) og Haven for afslapning og nye møder. Projektforslaget fastlægger således arkitektur og design gennem plantegninger, snit og facader, samt for overordnet valg af farver og materialer. Der er fastsat retningslinier for de tekniske installationer herunder placering af teknikrum og depoter, etc. Udover nærværende mappe med illustrationer af forslaget, er der udarbejdet en 3D model i Revit, pdf filer af hovedtegningerne, samt en successiv kalkulation (budget) af forslaget. Nærværende forslag skal viderebearbejdes i hovedprojekteringsfasen. Her viderebearbejdes projektet og der udarbejdes detaljer, arbejdsdelsbeskrivelser, tilbudslister, etc. som baggrund for et udbud i fagentreprise. Rådgiveren for hovedprojekteringen vil gennemføre projektopfølgning, mens selve byggeledelsen og fagtilsynet påtænkes udbudt som sin egen rådgivningsydelse _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 2

9 Helsingørs kommunes ønsker er: At skabe et visionært projekt indenfor de givne rammer. Den nye idrætshal skal favne flest mulige ønsker og behov fra idrætsudøvere og brugere i Espergærde. Den nye hal skal være fleksibel i indretningen, der understøtter mangfoldige foreningsaktiviteter, selvorganiserende aktiviteter og andre former for motion og bevægelse Den nye hal fremtidssikrer behovet for idrætsfaciliteter i Espergærdeområdet At der sker en tilpasning af den nye hal til eksisterende bygningers arkitektur og hallen indpasses i omgivne friarealer _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

10 1.0_VISION INTRODUKTION _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

11 VISION FODBOLDBANER FODBOLDBANER ESPERGÆRDE GYMNASIUM FODBOLDBANER FODBOLDBANER PARKERING GYMNASIEHALLEN BYGGEFELT HOVVEJ GYMNASIEVEJ TENNISBANER _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

12 VISION 1.0 INTRODUKTION Igennem en lang årrække har idrætsforeninger i Espergærde og Espergærde Gymnasium ønsket at samle idrætsfaciliteterne i området ved gymnasiet og gymnasiets idrætshal. I tilknytning til gymnasiet ligger det kommunalt ejet Mørdrup Idrætsanlæg med løbestier, fodboldbaner, tennisbaner og tennishal. Tennishallen har status som selvejende enhed med kommunalt driftstilskud samt lokaletilskud. Helsingør Byråd har på denne baggrund bevilget i alt 40 mio. kr. til opførelsen af en ny idrætsfacilitet, der skal erstatte den nuværende gamle Espergærdehal. Espergærdehallen er beliggende ved Tibberupskolen på Idrætsvej 5 - ca. 2 km fra gymnasiet og Mørdrup Idrætsanlæg. Der er i dag et velfungerende samarbejde mellem Helsingør kommune og Espergærde Gymnasium (stat) om brug af områdets idrætsfaciliteter. På større idrætsdage benytter gymnasiet det kommunale idrætsanlæg og i idrætsundervisningen benyttes tennishallen. Gymnasiet har siden 2007, hvor institutionen skiftede status fra amtsgymnasium til selvejende gymnasium, fortsat sin praksis med at stille gymnasiets egen idrætshal vederlagsfrit til rådighed for de lokale idrætsforeninger primært basketball og gymnastik. Espergærde Gymnasium har været og er stadig en ressource i lokalområdet ved at invitere de lokale idrætsforeninger indenfor. Det er derfor oplagt at udvide dette samarbejde ved at etablere den nye idrætsfacilitet i sammenhæng med den eksisterende gymnasiehal og i tilknytning til Mørdrup Idrætsanlæg. Udviklingen af dette projektforslag er sket med udgangspunkt i ønsker formuleret af fremtidige brugere på en række interviews gennemført i sommeren En stor del af de interviewede brugere har valgt at deltage i en følgegruppe, som har engageret sig aktivt i projektets idefase. Projektforslaget tager således udgangspunkt i de behov og ønsker der er givet udtryk for samtidig med at brugerne allerede fra starten har vist det nødvendige lokale ejerskab og engagement til projektet og til stedet. Idrætshusenes funktionalitet og fysiske sammenbygning med den eksisterende gymnasiehal danner til sammen Idrætsbyen, der som lokalsamfundets Community House skaber grobund for: Nye idrætsaktiviteter, nye foreninger og andre brugergrupper får adgang til tidsvarende faciliteter. Den lokale foreningsidræt samles og samarbejdet om fælles udnyttelse af ressourcer fremmes. Fleksible idrætsaktiviteter for borgere i alle aldersgrupper tilbydes gennem åbent hus arrangementer. Samarbejde mellem gymnasium og idrætsforeninger etableres for at tilbyde idrætsaktiviteter for idrætsuvante unge og med særligt fokus på teenagepiger. Helsingør Kommune kan gennem nem og fleksibel adgang tilbyde ledige og ubenyttede tider til borgere, der selv organiserer deres idrætsaktiviteter. Gymnasiet kan skabe alsidig idrætsundervisning og arbejde teoretisk og praktisk med idræt og biomekanik i et naturfagligt perspektiv. Gymnasiet kan i forhold til idrætsforeninger og skoler dele viden indenfor monitorering, analysemetoder samt teknik og udstyrsoptimering i forskellige idrætsgrene Samarbejdet mellem Helsingør Talent og elite og ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune styrkes. 1. Som et alternativ til en traditionel idrætshal etableres den nye idrætsfacilitet i mindre fysiske enheder de såkaldte Idrætshuse. Herved opnås en række fordele for både gymnasium, foreningsliv og andre brugere. Antallet af aktivitetstimer øges på samme eller færre antal m2. 2. Samtidsbrug flere idrætsgrene og brugergrupper anvender stedet på samme tid 3. Funktionsfejl i én enhed forhindrer ikke aktivitet i andre enheder _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 6

13 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

14 2.0_NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER DE ÅBNE HUSE DIGITALE AMBASSADØRER FØLGEGRUPPEN DE UNGE OG IDRÆT BRUGERMØNSTER _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

15 BRUGERFLADEN Med Følgegruppen på sturdietur til Herlev Squashcenter (Mobile squashvægge), Gyngemosehallen (Gymnastik) og Stenhus 2.2 FØLGEGRUPPEN / BRUGERGRUPPEN Nuværende foreninger EIF Hovedafdeling EG Basketball klub Espergærde Fodbold Espergærde Tennis Espergærde IF Gymnastik Espergærde Badminton Kvistgård IF Espergærde Håndbold Nye foreninger Squash Øresund Løbeklubben Puls 3060 KlatreKlub Nordsjælland Idrætslærere og elever fra gymnasium og skoler Espergærde Gymnasium Tibberupskolen Espergærde Skole Mørdrupskolen Aftenskoler og øvrige kultur- og fritidsforeninger Selvorganiserede idrætsbrugere Aktivitetsledere og driftspersonale fra kommune og gymnasium Helsingør Talent og Elite Idrætsrådet Helsingør kommune _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

16 BRUGERFLADEN 2.0 NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER 2.1 DE ÅBNE HUSE Idrætsbyens forskelligartede idrætshuse skaber ikke alene et nyt og anderledes samtidsbrug, da flere idrætsgrene og brugergrupper vil kunne dyrke deres aktiviteter på samme tid, men de øger også antallet af aktivitetstimer væsentligt for idrætsbyens forskellige brugere. Det betyder, at anvendelsen af Idrætsbyens idrætshuse skal anskues på en anden og ny måde end de traditionelle halfordelingsmøder. Nuværende- og nye idrætsforeninger, aftenskoler, gymnasiet, skoler samt selvorganiserede grupper danner til sammen en ny type brugergruppe, hvis fælles opgave er at fremme idrætsdeltagelsen ved bl.a. at samarbejde om idræts- og motionstilbud og imødekomme nye aktiviteter for derigennem at tiltrække nye brugere. Det stiller krav til organiseringen og en ny brugergruppe kan i den forbindelse betragtes som et engageret servicefælleskab, hvor man gennem åbenhed, dialog og medejerskab har til opgave, at finde frem til hvordan Idrætsbyen kan tilgodese de forskellige brugeres behov og ikke blot hvorledes aktivitetstimerne fordeles. Erfaringerne fra projektets brugerinterviews og følgegruppe viser, hvorledes brugerinddragelse kan skabe engagement i forhold til projektets endelig udformning og efterfølgende anvendelse. Projektet har ændret sig fra et traditionelt halbyggeri til en moderne idrætsfacilitet, der rummer mange aktivitetsformer og i følgegruppen er allerede drøftet nye muligheder for samarbejdsformer. Det er derfor oplagt, at der med inspiration fra følgegruppens sammensætning nedsættes en brugergruppe med bred repræsentation fra Idrætsbyens aktører som eksempelvis idrætslærere, almindelige brugere, frivillige foreningsledere og andre ildsjæle. Brugergruppen skal have en høj grad af selvstyre, hvilket medfører, at Folkeoplysningsudvalget som normalt og traditionelt har kompetencen til at anvise lokaler, skal delegere kompetencen til brugergruppen. Det giver en større lokal forankring og ejerskab. Et stort ejerskab gør det væsentligt nemmere at fremme ideen om en Åben Idrætsby, hvor brug og adgangsforhold er let tilgængelig. Nøglebriksystem, IT-baseret brugerprofiler med adgang via kodelås, abonnementer og synlig onlinebooking samt respekt for foreningslivets sæsonplanlægning er alle elementer i brugergruppens arbejde med at udnytte Idrætshusene optimalt. Projektforslaget lægger op til at danne rammerne for et bredt udbud af mangfoldige idrætsaktiviteter. 2.2 DIGITALE AMBASSADØRER Gymnasiets adgang til Idrætsbyen skaber nye muligheder for en alsidig idrætsundervisning. Idrætsbyens Styrkehus og Laboratorium (testcenter) er et særlig tiltag, der muliggør, at eleverne kan arbejde teoretisk og praktisk med idræt og biomekanik i et naturfagligt perspektiv. Endvidere er der i idrætshusene opsat kameraer, som gør det muligt at optage udøvelsen og efterfølgende arbejde med materialet i Laboratoriet eller Fælleshuset. Læring og vidensopsamling i forhold til monitorering, analysemetoder samt teknik- og udstyrsoptimering kan formidles til foreninger gennem et struktureret samarbejde. Gymnasiet uddanner idrætslærerne til at bruge testcenteret og ad den vej være Idrætsbyens digitale ambassadører. Helsingør Talent og Elite samt andre elite- og breddeidrætsklubber kan i et nærmere omtalt omfang booke tid i testcenteret og under idrætslærernes vejledning få ny viden om deres idrætsudøvelse. Arbejdet kan formidles via elektroniske infotavler i Idrætsbyens Fælleshus, der om dagen tjener som undervisningslokale og i eftermiddags- og aftentimer som foreningshus. I den øvrige del af Idrætsbyen etableres der digitale Hotspot installationer, hvor alle Idrætsbyens brugere ved hjælp af en IPhone kan teste, måle og konkurrere med sig selv og egen performance. Informationsteknologien kan altså bruges til informationssøgning i forbindelse med idrætslige opgaver: Fordybelse og refleksion samt præsentation ved hjælp af digitale muligheder Analyse af fysiske og biologiske forhold Overførsel og bearbejdning af informationer fra fx pulsur, skridttæller, accelerometer Eksperimenter, med billeder, der kan understøtte og udvikle det kropslige, æstetiske udtryk Indblik i idrætsfaglig viden, fx visualisering af bevægelsesteknik eller tyngdepunktets bane Udvikling og ændring af betingelser inden for fx boldspil eller redskabsbane _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 10

17 k m k d m q m d s P n q i n b n k k h s q HM n HM P q s s s m HM m n q m m s m a t q s m HM m m L G G SIGNATURFORKLARING : Niveau 1, udvikles i samarbejde med lærerer, trænere, driftsfolk, etc. Niveau 2, udvikles i samarbejde med foreningerne og andre brugere Niveau 3, Fast monteret udstyr til selvtest etableres evt. i samspil med QR-kodes i Infoskærme m Musik med mulighed for opkobling til egen i-pod Hundrede meter løbebane opstreges i gangen t Testcenter n Netværk, Idrætbyens Intranet HM Heat-Maps, infrarøde kameraer q QR- koder med links til sports apps, placeres ved baner og opstregninger s Smartboards med mulighed for opkobling med egen tablet k + g Kameraer og Go-pros. Kameraer placeres permanent i loft p Projektor til film, men også projektering af baner til test med kameraer h Højdespring i form af stang m. pinde der kan slåes på i forskellige højder a Armgang, styrketræning og selvtest b Backdrop / millimeterpapir males på væg, inkl. stander for I-phone / kamera L Lys, LED med farvestyring d Digitale displayes som scoretavler, tidstagning, info _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

18 BRUGERFLADEN 2.3 DET DIGITALE IDRÆTSBYGGERI Idrætsbyens digitale lag udgør mere end et testcenter. Hele idrætsbyen skal være et stort testcenter. Det er et ønske at indarbejde digitale muligheder i byggeriet, så hele idrætsbyen byder på digitale oplevelser ligefra videospil, små konkurrencer, selvtest til planlægning af træningspas, rendyrkning af idrætspositioner, etc. Et hus der skal opmuntre til fysisk aktivitet ligefra den utrænede bruger til eliteidrætten. Det er et ønske at når man træder ind i Idrætsbyen og besøger dens huse, det være sig i Multihuset eller Tennisklubben, så er man en aktiv del af netværket, både fysisk og digitalt. Via det digitale netværk får brugerne tilgang til viden om dagsprogrammer, bookning, link til idrætsforeninger, link til sports apps, træningspas udviklet af andre idrætslærere og andre brugere, etc. En udfordring ved brugen af digitale medier i byggeriet er robustheden over for sikkerhed, tyveri, slag etc., men samtidigt forgængeligheden af digitale enheder, software etc. Der arbejdes videre med indarbejdning af digitale muligheder på 3 niveauer: Niveau_01 Niveau_02 Niveau_03 Det styrede niveau, udvikles i samarbejde med professionelle, trænere, idrætslærer, etc. Det brugerdrevne niveau, udvikles af brugerne selv ved hjælp af tilgengelig software Det robuste niveau, er en del af bygningens udformning, aptering etc. Fælles for alle niveauer er på nuværende tidspunkt at det er idéer der skal udvikles i samrbejde med idrætsforeningerne, gymnasiet, etc. Niveau_01 Det styrede niveau Er kendetegnet ved at der skal professionelle kræfter ind over, for at sammensætte det rigtige udstyr, programmer, test, undervisningsforløb etc. Det er samtidigt dette niveau der er med til at vedligeholde og forny mulighederne for de andre niveauer. Infoskærme Her vises dagens program for hele Idrætsbyen, evt. hele idrætsområdet F.eks. lægger trænerne løberuter op inden løberne mødes før afgang Laboratoriet Indeholder faciliteter for blodprøve tagning samt de dyreste redskaber og apparater til test, undervisning, etc. Laboratoriet har en aflukket del. Laboratoriet apteres af gymnasiet med vejledning fra trænere Helsingør Talent og elite Netværk Det foreslås at etablere et intranet for Idrætsbyen som kommunikations platform, men også med mulighed for udveksling brugerne imellem. Kan give nem adgang til øvelser, egne resultater, musik til opvarmning, videoklip, etc. Heat-Maps Heat-Maps er infrarøde kameraer der registrerer varme, dvs. menneskelig fysisk aktivitet. De opsættes i de aktive rum, for at registrere brugen af rummet. Kameraerne opsættes i forhold til driften, så man kan følge udviklingen i antallet af aktive i rummene, hvilket muligvis kan samkøres med CTS anlæg. Er pt. under udvikling af Aalborg universitet og Cowi. Niveau_02 Det brugerdrevne niveau Er kendetegnet ved en umiddelbar og legende tilgang til de digitale muligheder i huset. Brugerne benytter egne digitale enheder, smartphones, tablets, etc. Man benytter sig af software udviklet af andre og sikrer på denne måde fornyelse i udbuddet af digitale muligheder. Af indsatsområder foreslås: Niveau_03 Det robuste niveau Er mere fysiske genstande og indretninger der understøtter brugen af de digitale platforme, men som man også kan bruges uden digitale hjælpemidler. Det er mindre fleksible udformninger og redskaber som opstregninger, fastinventar, etc. Af indsatsområder foreslås: 100 Musik Der opsættes højtalere med mulighed for at man kan tilkoble egne enheder med musik QR - koder Sikrer at man præsenteres for ny software. Koderne opsættes som del af skiltning og kan udskiftes. Opsættes i synergi med niveau_03, så de mere permanente baner udnyttes sammen med software. Kan f.eks. være programmer som Condes, sportsplanner etc. Smartboards Opsættes ved klub- og undervisningsfaciliteter, men også i nicher ved fællesarealer. Her skal det være muligt at koble egne enheder til, spille spil, vise egne optagelser evt. ved brug af Skillcapture. Kameraer Opsættes i lofterne i de to store idrætshaller med opkobling til smartboards og optage udstyr. Go-pros kan opsættes i målstregen ved squashbaner Projektor Til brug ved forelæsninger, film fremvisning, etc. men også til projektion af baner, servefelter etc. på gulve og vægge i forbindelse med optagelser i hallerne. Digitale displays Enkle digitale skærme til ur, tidtagning, scoretavler, simpel streamer kommunikation / reklame for events. 100 meter bane Der opstreges 100 m på gangen. Opfordrer til at løbe, måske konkurrere. For enden findes QR-kode som understøtter løbebanen. Højdemåler En simpel stang med pinde eller lign. som man kan slå på når man hopper. En selvtest der ikke kræver digitalt udstyr. Men hvor der kan kobles kamera på, hvis man vil dyrke afsættet Armgang Stænger sættes i loft f.eks. ude ved klatregården til styrketræning. Men armgang ligger ofte op til en konkurrence om hvem der kan holde sig længst oppe. Backdrop Millimeter papir til opmåling af kroppens højde og bredde. Opsættes i samspil med stander for kamera. Lys LED belysning med farvestyring, så der kan sættes dagslys på, eller man kan styre lysetsfarver for at skabe anderledes stemninger. Lysstyring kan styres fra tablets _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 12

19 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

20 2.4 DE UNGE OG IDRÆT Idrætsbyens beliggenhed med tilknytning til Gymnasiet skaber en nærhed til de unges hverdag det gælder både gymnasieelever og udskolingselever og kan være med til at øge idrætsdeltagelsen blandt unge. Særligt for unge piger er det af væsentlig betydning, at hverken gymnasium eller Idrætsby ligger i nærheden af, hvor de bor. Det giver tryghed at have et ikke-eksponerende frirum, hvor man kan tilbringe sin fritid og være aktiv. I brugerinddragelsen blev en gruppe teenagepiger interviewet for at afdække, hvorledes Idrætsbyens funktionalitet kunne få flere piger til at dyrke idræt. Resultatet af interviewene falder fint i tråd med den undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet har foretaget omkring Teenagespigers idrætsdeltagelse. Da Gymnasiet ved at benytte flere af Idrætsbyens enheder har mulighed for at gennemføre idrætsundervisning i 4 moduler (i stedet for nuværende 5 moduler), vil der i tidsrummet opstå mulighed for at etablere åben hal. Åben hal er et tilbud til eksempelvis unge piger, som ikke nødvendigvis motiveres af foreningsidrættens mere struktureret idrætstræning. af den nuværende tilskudspulje til aftenskolerne kunne afsættes midler til at oprette idræts og bevægelsesaktiviteter for idræts inaktive unge piger i forbindelse med Åben hal. BRUGERFLADEN Åben hal / Fri Idræt tilbuddet vil med ovennævnte ordninger have både en organisatorisk og økonomisk tilgængelighed. Idrætsbyens indretning med flere adskilte bevægelseshuse giver en fysisk tilgængelighed i forhold til, hvem unge ønsker at dyrke idræt med og gerne på hold eller i mindre grupper. Det skaber en mulighed for nye aktivitetsbaseret fællesskaber. Fælleshuset, Torvet og gangarealernes nicher er oplagte mødesteder på tværs af idrætsgrene og brugergrupper og danner således også et grundlag for nye 2.5 fællesskaber. BRUGERMØNSTER Med BRUGERMØNSTER udgangspunkt i eksempler på nye samarbejder og fællesskaber kan nedenstående eksempel afspejle et brugermønster på hverdage: Med udgangspunkt i eksempler på nye samarbejder og fællesskaber kan nedenstående eksempel afspejle et brugermønster på hverdage: Tid/facilitet Boldhuset Multihuset Rytmikhuset Det fleksible Hus Torvet Styrkehus + lab Fælleshuset 08:00-15:30 15:30-17:00 Gymnasiet Gymnasiet Udskoling Ældreidræt Gymnasiet Gymnasiet Gymnasiet Åben Hal Åben Hal Åben Hal Åben Hal Åben Hal Helsingør Talent og Elite Åben Hal Åben hal eller fri-idræt kan organiseres i et samarbejde mellem det lokale foreningsliv, aftenskoler og gymnasiet. Det vil være et alternativt idrætstilbud til idræts-inaktive unge og særligt unge piger. 17:00 22:00 Håndbold badminton Basketball gymnastik Bevægelse Kampsport Squash aftenskole klatreklubber Foreninger Foreninger De lokale idrætsforeninger og i særdeleshed Espergærde IF Gymnastik vil kunne etablere særlige idrætstilbud som Aerobic, Ballstick, Streetcore. Ligeledes vil den lokale løbeklub etablere løbeture på Idrætsbyens omkringliggende løberuter. Tilbuddene kan organiseres via Fitdeal, som er en lokal og kommunal internetportal med fleksible og uforpligtende idrætstilbud. I Fitdeal konceptet kan der udstedes gratis rabatkoder. Enkelte aftenskoler bevæger sig væk fra den klassiske aftenskoleundervisning og tilbyder i et større omfang bevægelsesaktiviteter som Yoga, Dans og Zumba. Aftenskolerne kan med udgangspunkt i folkeoplysningsloven søge om fritagelse for- eller nedsat deltagerbetaling for særlige målgrupper. Der vil af den nuværende tilskudspulje til aftenskolerne kunne afsættes midler til at oprette idræts-og bevægelsesaktiviteter for idræts-inaktive unge piger i forbindelse med Åben hal. Åben hal / Fri-Idræt tilbuddet vil med ovennævnte ordninger have både en organisatorisk og økonomisk tilgængelighed. Idrætsbyens indretning med flere adskilte bevægelseshuse giver en fysisk tilgængelighed i forhold til, hvem unge ønsker at dyrke idræt med og gerne på hold eller i mindre grupper. Det skaber en mulighed for nye aktivitetsbaseret fællesskaber. Fælleshuset, Torvet og gangarealernes nicher er oplagte mødesteder på tværs af idrætsgrene og brugergrupper og danner således også et grundlag for nye fællesskaber _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 14

21 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

22 3.0_ARKITEKTUR KONCEPTER TEKTONIK OG MATERIALITET IDRÆTSBYEN HUSENE KUNST _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

23 KONCEPTER MØRKE / LYS Som kontrast til den eksisterende lukkede idrætshal ønskes der en lys og åben hal HAVERUMMET Gymnasiet er kendetegnet ved de fine haverum mellem undervisningsfløjene. Der ønskes at udvikle et haverum der må bruges aktivt MØRKE / LYS Som kontrast til den eksisterende lukkede idrætshal ønskes der en lys og åben hal _NY IDRÆTSHAL ESPERGÆRDE_DIAGRAMMER HAVERUMMET SYNLIGHED Gymnasiet Den nye hal er kendetegnet ligger gemt ved bag de den fine eksisterende haverum mellem hal i forhold undervisningsfløjene. til ankomsten fra Parkeringspladsen. ønskes at Der udvikle ønskes et at haverum arbejde der med må en bruges form der aktivt skyder frem og gør opmærksom på Der den nye hal. Opgaven med at udvide idrætskapaciteten i Espergærde ved Gymnasiehallen har følgende udfordringer: At bygge til bagved den eksisterende idrætshal i forhold til ankomsten fra Gymnasievej og parkeringspladsen At bygge på østsiden, dvs. i skygge af den eksisterende idrætshal At bygge til / på en meget monolitisk og tillukket bygning Rådgiverteamet har derfor ønsket at skabe en bygning der: Er synlig fra ankomsten og parkeringen Kan skabe lyse og venlige sale og opholdssteder som supplement til den lukkede hal uden dagslys Har en større diversitet i rum størrelser og rum performance, så der opstår større samtidighed og belægning Bygger videre på den eksisterende idrætshal, men så den indgår som del af en ny samlet helhed - Idrætsbyen _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG SYNLIGHED ELKIÆR + EBBESKOV Den nye hal ARKITEKTER ligger gemt bag den eksisterende NOVA hal 5 i forhold til ankomsten lemming fra & Parkeringspladsen. Der ønskes at arbejde med en form der skyder frem og gør opmærksom på ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER den nye hal.

24 3.0 ARKITEKTUR Idrætsbyen i Espergærde er den nye ramme for idræts- og fritidslivet i Espergærde. Idrætsbyen omfatter også Fodbold- og Tennisklubbens faciliteter, samt løberuterne der forbinder alle husene i en samlet Idrætsby. Idrætsbyen er det nye lokale samlingssted i Espergærde. Et sted der skal rumme sportsaktiviteter ligefra skoleidræt og motionister til elitesport og testcenter, fra undervisning til socialt samlingssted for både byens unge og ældre befolkning. Idrætsbyen bliver en smeltedigel af forskellige aktiviteter og brugergrupper. Den bliver byens nye mødested, hvor mange foreninger og brugere mødes på nye og inspirerende måder. De får mulighed for at benytte facliliteterne samtidigt og se på hinandens idrætsgrene, hænge ud sammen før og efter træning. Bygningen skal således kunne facilitere denne samtidighed og mødet mellem forskellige brugergrupper, og samtidigt give plads til at de enkelte foreninger og individer kan dyrke deres interesser indenfor et mindre fællesskab. For at skabe synergi med den eksisterende gymnasiehal, er der set på samlet at skabe et mangfoldigt og varieret udbud af faciliteter på stedet, så flest mulige idrætsgrene og fritidsaktiviteter bliver tilgodeset. Den eksisterende gymnasiehal rummer en traditionel 20 X 40 m bane og er uden dagslys og vinduer mod omverdenen. Derfor foreslåes det at de nye aktivitetsflader som kontrast præges af dagslys og udsyn mod de udendørs aktiviteter og landskabet. Gymnasiets eksisterende arkitektur er afklaret som et samlet anlæg, hvor de enkelte bygningsvoluminer med de respektive fagcentre som arme og ben går ud fra et fælles midterrum, gymnasiets atrium. De lægger sig ud i en række fine og alsidige have- og landskabsrum, der er med til at skabe dagslys, udsyn og ro til de tilstødende lokaler. Den nye idrætsby bliver ligeledes et selvstændigt anlæg, men hvor bygningsvoluminerne istedet for at lægge sig ud i landskabet omkranser et privat haverum, der på samme måde tilfører dagslys og åbenhed til bygningen. Hovedgrebet, det store haverum med de omkringliggende huse er med til at opløse hvad der er eksisterende bygning og hvad der er tilbygning. Den eksisterende gymnasiehal bliver Boldhuset i byen, på lige niveau med de nye huse Multihuset, Rytmikhuset, Det Fleksible Hus, Fælleshuset, Styrkehuset, Laboratoriet og Torvet. Gymnasiet og Idrætshallen har en række arkitektoniske kvaliteter: Gymnasiets fløje omkranser en række veldefinerede have- og landskabsrum En enkel og afklaret arkitektur HAVERUMMET Gymnasiet er kendetegnet ved de fine haverum mellem undervisningsfløjene. Der ønskes at udvikle et haverum der må bruges aktivt Robuste og smukke materialer, samt en farvepalette for indvendige overflader Rådgiverteamet har derfor ønsket at inddrage kvaliteterne på følgende måde: Indarbejde at Idrætsbygningen bliver et anlæg med eget haverum At skabe et enkelt greb, der komplimenterer den eksisterende arkitektur Forholder sig til den eksisterende materialitet uden at kopiere den i de nye bygninger, men inddrage dem på en fornyende måde. Forslaget udlægger idrætsfaciliteterne som enkelte huse i byen. På denne måde kan hvert hus opnå specifikke egenskaber i forhold til højde, længde, bredde, temperatur, overflader og akustik. Hvert hus kan således rumme en idrætsaktivitet og kan afvikles samtidigt med at de andre huse er i brug uden at forstyrre. Brugerne kan have ro om deres aktivitet og foreningsliv, samtidigt med at byen åbner for at man kan opsøge nye fællesskaber. Den nye bygning er åben og imødekommende. Ligesom den åbner sig mod boldbanerne og landskabet, åbner den også for indkig udefra, så man kan se at der foregår aktiviteter og liv i bygningen. Derfor har det også været vigtigt at den nye bygning ikke bliver gemt bag den eksisterende gymnasiehal, men skubbes frem, så man ser lys og aktivitet i bygningen når man ankommer en mørk vinteraften. Bygningens gangforløb, smutvejene er transparente, dels så man får en spændende oplevelse ved at færdes rundt i huset og se ud på landskabet, haverummet og aktivitetshusene, men også så man ser og bliver en del af livet i huset og føler sig tryk ved at færdes alle steder. Skitseprocessen Idrætsbyen i Espergærde er udviklet i samarbejde med idrætsforeningerne, gymnasiets elever og lærere, teknisk personale og medarbejde i Helsingør Kommune. Sekretariatet hos Lokale og Anlægsfonden har bidraget med konstruktive input til finjustering af nærværende forslag. Yderligere beskrivelse af de indledende faser findes i følgende dokumenter: Byggeprogrammet Ny Idrætshal i Espergærde_Byggeprogram_rev Oplæg til Lokale og Anlægsfonden# _LOA Oplæg til Lokale og Anlægsfonden# _EIH_LOA Visionsaften _Visionsaften SYNLIGHED Den nye hal ligger gemt bag den eksisterende hal i forhold til ankomsten fra Parkeringspladsen. Der ønskes at arbejde med en form der skyder frem og gør opmærksom på _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 18 den nye hal.

25 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

26 OMKLÆDNINGSHUSET BOLDHUSET TORVET STYRKEHUSET INDGANG KLATREGÅRDEN MULTIHUSET TEKNIK RYTMIKHUSET LABORATORIET FÆLLESHUSET HAVEN DET FLEKSIBLEHUS BOLDBURET _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 20

27 KONCEPT_SAMTIDIGHED SIGNATURFORKLARING : Aktivitetsspots Ophold, klubcafé og undervisning Laboratoriet Aktivitetsflader Udendørs boldbur Teknik Omklædning Depoter Forbindelsesareal _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

28 IDRÆTSPROGRAMMER Der etableres rumligheder for idræt i forskellige størrelser og udformninger for at skabe et mangfoldigt idræts- og foreningsliv MØDESTEDER Fordelingsarealet er samtidigt multizonen hvor der etableres mødesteder flere steder i bygningen MØDESTEDER ANDRE PROGRAMMER Fordelingsarealet Undervisningsfaciliteter samtidigt multizonen spredes i bygningen hvor der etableres - GUL mødesteder flere steder i bygningen Omklædningsfaciliteter samles ved eksist. omklædning - GRØN INDE / UDERUM Programmer placeres så de har synergi med udearealer _NY IDRÆTSHAL ESPERGÆRDE_DIAGRAMMER Udlægning af funktioner og programmer skal understøtte: At skabe mange typer af mødesteder ligefra uformelle til mere formelle samlingssteder At skabe varierende rumstørrelser, så der opstår diversitet i udbuddet af aktiviteter og dermed diversitet i bruger sammensætningen At udlægge aktivitetsfladerne så de reelt kan sameksistere i forhold til akustik og med respekt for foreningslivet i de respektive klubber At inde- og udearealer udvikles i samspil, så aktiviteter naturligt trækker udenfor At nye brugergrupper inviteres indenfor, så bygningen bliver mere end et mødested for idrættens aktiviteter, men et mødested for alle i Espergærde INDE / UDERUM _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER Programmer placeres så de har synergi med udearealer 22

29 TEKTONIK OG MATERIALITET BASEN Basen er bygningens fundament, terrændæk og sokkel. Den griber fat i Gymnasiehallens røde teglgulv og fører materialiteten videre til den nye bygning. Basen optager terræn og niveauforskelle ved at lade gulvet falde via 2 ramper, så der opstår 3 gulvplan, hvor det nederste plan ender i niveau med den eksisterende gymnasiehal. På denne måde opgraderes den eksisterende gymnasiehal i forhold til tilgængelighed. Basen har følgende egenskaber: Basen griber fat i og fortsætter Gymnasiehallens røde teglbelægning Basen skaber niveaufri adgang til den eksisterende idrætshal Basen har 3 niveauer: 0.0, -0.5, -1.0 Basens kanter bliver til siddetrin, tribuner, etc. for ophold Rytmikhuset er den eneste bygning der rejser sig med facader i tegl SKELETTET Skelettet udgøres af et rammesystem placeret i et grid pr mm. De står oven på basens overkant svarende til niveau 0.0. Rammerne udføres som stålkonstruktion, både for husene og for gangene. Rammerne består af stålsøjler og ståldragere. I husene er stålsøjlen gjort af den samme type HE-B profil. Højderne af drageren varierer, ligesom at bygningshøjder og bredder varierer. I gangene udgøres søjler og dragere af RHS-profiler. Rammerne har følgende egenskaber: Rammerne står oven på basens 0.0 niveau Husenes stålsøjler er samme HE-B profil. Dragerne varierer Gangenes stålsøjler er samme RHS profil. Rammerne placeres i bygningens grid pr mm Rammerne males hvide Basen udføres med røde teglklinker på gulv og med røde mursten på kanterne _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

30 3.1 TEKTONIK OG MATERIALITET Idrætsbyens ved Espergærde Gymnasium skal fremstå som et samlet hele, men samtidigt også stå ved at man bygger videre i en anden tid og i dag ønsker et tidssvarende idrætsbyggeri. Vi ønsker en moderne åben bygning med masser af dagslys til nutidens idrætsaktiviteter. Vi ønsker at aktiviteterne kan sameksisterende i egne huse i byen og vi ønsker at aktiviteterne nemt kan rykke udenfor når vejret tillader det. Vi ønsker at der materialemæssigt er et samspil mellem nye og gamle bygningsdele. Vi ønsker at Idrætsbyen skal fremstå let, åben og imødekommende for de fremtidige brugere, så vi peger på at bygningens arkitektoniske udtryk også understøtter denne tanke. Hvor den eksisterende hal fremstår som en lidt tung monolit i rødtegl med en meget lukket overflade, ønsker vi at de nye bygninger fremstår lette med en nærmest diffus og transparent overflade. Den røde tegl er meget karakteristisk for Espergærde Gymnasium og Gymnasiehallen, men egentlig også for nabobygningen mod syd, Triumphs tidligere hovedsæde. Vi ønsker at den røde tegl også er markant tilstede i de nye bygninger, men at den ikke overtager og tynger byggeriet - er tilstede som en stoflig klangbund i mødet med de mere moderne materialer. Den røde tegl bliver basen i de nye bygninger og binder på denne måde nyt og gammelt sammen. Oven på basen stilles stålrammer som bygningernes konstruktive system. Stålkonstruktioner er et kendt byggesystem hvor der ønskes store sammenhængende rumligheder og voluminer ligefra industrihaller til idrætshaller. De tilpasses nemt forskellige højder og bredder og der kan monteres utroligt mange forskellige beklædningstyper både indvendigt og udvendigt. På denne måde er det et meget fleksibelt system i forhold til at kunne regulere husenes størrelser og egenskaber mhs. til valg af indvendige overflader, akustikregulering, loftsbeklædninger, etc. HUDEN Huden er bygningens facade og ydre beklædning. Facadens grid er 1200 mm, som er optimalt i forhold til udnyttelsen af materiale forbrug og producenternes plademål. Gridded på de 1200 mm markeres med et spor mellem facadepladerne, f.eks. ved at lade vinduets ydre profilkappe gå hele vejen fra basen op til sternen. Den ydre beklædning er tiltænkt udført med en ydre perforeret hvid stålplade, evt. som kurvet sinus stålplade. Dette skal viderebearbejdes i næste fase under Hovedprojektering. Bag den ydre facadeplade monteres en vindplade, som f.eks eternitplade. Huden har følgende egenskaber: Hudens ydre beklædning er udtryksmæssigt en let facade i forhold til Gymnasiet, Boldhallen og Rytmehusets tunge facader Stålrammernes ben, søjlerne har samme dimensioner i alle husene, svarende til facadens opbygning bl.a. dimensioneret af isoleringstykkelsen. På denne måde opnås det at søjlerne er plan med indvendig beklædning, med andre ord at søjlerne ikke stikker igennem den indvendige beklædning i f.eks. Multihallen, hvor søjlerne således kun vil ses forneden ved vinduesbåndet. I andre af husene vil stålsøjlerne slet ikke være synlige, men kun loftsdragerne. Selve facadebeklædningen, husenes hud ønskes som beskrevet udført, så der opnås et let og transparent udtryk. Derfor peges der på en perforeret stålplade i hvid. Den bagvedliggende vindplade vil på denne måde være let synlig, derfor er farven af denne også af betydning. Her ønskes en lysgrå baggrundsplade. Endeligt valg af facadeplade, hultype, sinuskurve eller planplade skal viderebearbejdes i næste fase, hovedprojekteringen. Bygningens modullære opbygning ønskes markeret som en vertikal opdeling af facaderne, som et spor fra basen og op til sternkanten, f.eks. ved at lade vinduernes ydre alu-profil være et sværd eller et u-profil alt efter om facadepladen er glat eller sinuskurvet. Hudens ydre beklædning er en perforeret stålplade, hvid Bygningens grid markeres i facaden fra basen og op til sternen Markeringen mellem facadepladerne udføres som et udadgående profil - et sværd eller en skyggenot - U-profil _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 24

31 TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Indvendig beklædning, hvid perforeret stålplade SOLAFSKÆRMNING Indvendig dug, hvid VINDUESPARTI Alu/Alu Dækkappe som spyd eller U-profil, markering af modul De lette facader STÅLSØJLE TEGLBASE Siddeniche mellem stålsøjler GULV Sportsgulv, evt. Sportsflex PU farvet overflade på træundergulv Lægges på strøer Den tunge base _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

32 TAG Tagpap Isolering Drager Dampspærre Forskalling, Isolering Loftsplade hvid, akustik eller perforeret stål BELYSNING INSTALLATIONER Kanal for føring af el VINDUESPARTI Alu/Alu profiler og glas helt til stern STÅLSØJLE TEGLBASE TEGLGULV Klinkebelægning Den lette glasgang Den røde tegl base _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 26

33 TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK EKSISTERENDE HAL MULTIHAL RYTMEHUS STYRKEHUS INDGANG EKSISTERENDE HAL NORDFACADE Haverummet og de grønne vækster Det lette moderne materiale Det tunge rustikke materiale _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

34 TEKTONIK OG MATERIALITET_FARVER OG STOFLIGHED olour palette / interior NCS Color codes color suggestion for wall entrances FARVER FRA GYMNASIETS DESIGNMANUAL Colour palette / furniture -NCS Color codes Colour palette / interior -NCS Color codes -color suggestion for wall entrances 3.2 FARVER OG STOFLIGHED Idrætsbyens materiale sammensætning vil være karakterfuld i sammenstillingen af den tunge rustikke røde teglbase med de lette hvide bokse ovenpå. Men derudover vil bygningen også have et farvespil på udvalgte indvendige overflader, der er med til at skabe spændende rumlige oplevelser og kig igennem bygningen. Den indvendig farvepalette er udvalgt med udgangspunkt i gymnasiets designmanual. Gymnasiets designmanual tager udgangspunkt i de eksisterende farver på gymnasiet i dag, men tilfører også nye farver til bl.a. inventar. På gymnasiet har de forskellige afdelinger/huse en signaturfarve, som også går igen på brevpapir, inventar etc. Idrætsbyens farvesætning tager udgangspunkt i et udvalg af farver fra gymnasiets palette, men mikser farverne på nye måder og bruger ikke nødvendigvis en signaturfarve til de respektive huse. Her sammensættes farverne udfra at skabe smukke og sanselige farve og materialesammensætninger udfra rummenes funktion, lysforhold etc. NCS S 2075-Y70R _ Studiecentret NCS S 3030-R9OB _ Samfundsfag & humaniora NCS S 1005-G _ Naturvidenskab NCS S 5040-R _ Administration NCS S 2040-Y _ Kunstneriske De elementer som farvesættes er fortrinsvis møbler, fastinventar, rumstore møbler som f.eks. tribunen i Multihuset, døre og ikke mindst sportsgulvene og deres opstregninger. Dvs. elementer der i kraft af deres produktion eller brug alligevel leveres med farvede overflader i f.eks. laminater, fliser, linoleum, purbelægninger, møbelstoffer, etc. NCS S 2075-Y70R _ NCS S 3030-R9OB _ NCS S 1005-G _ NCS S 5040-R _ NCS S 2040-Y _ Studiecentret Samfundsfag & humaniora Naturvidenskab Administration Kunstneriske NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R9OG NCS S 1005-G NCS 2050-Y10R Colour palette / furniture -NCS Color codes NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R9OG NCS S 1005-G NCS 2050-Y10R _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 28