Fugt i træskeletvægge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fugt i træskeletvægge"

Transkript

1 Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år SBI-MEDDELELSE 131 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

2 Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år Tove Andersen SBI-MEDDELELSE 131 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

3 SBI-meddelelser er foreløbige rapporteringer og beretninger om forundersøgelser, konferencer, symposier mv. Denne meddelelse kan frit læses og downloades fra SBI s hjemmeside: SBI-publikationer udgives i følgende serier: Anvisninger, Rapporter, Meddelelser, Byplanlægning og Beton. Publikationerne kan købes gennem boghandlen eller via et SBI-abonnement. SBI-abonnement er en rabatordning med mange fordele for dem, der vil sikre sig løbende orientering om væsentlige udgivelser inden for byggeforskningsområdet. Kontakt SBI og hør nærmere, eller slå op på SBI s hjemmeside: ISBN ISSN Pris: Kr. 55,00 inkl. 25 pct. moms. Statens Byggeforskningsinstitut Postboks 119, 2970 Hørsholm. E-post: Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBI-meddelelse 131: Fugt i træskeletvægge. 2000

4 Indhold Forord...4 Baggrund og formål...5 Oprindelige forsøg...6 Lufttæthed i pladebeklædte skeletvægge...7 Diffusionstæthed i pladebeklædte skeletvægge...13 Konklusion...24 Summary

5 Forord Siden 1976 har SBI gennemført fugtmålinger i forskellige former for tag- og vægkonstruktioner i et forsøgshus beliggende i tilknytning til SBIs bygning i Hørsholm. Væg- og tagkonstruktioner har været udsat for det naturlige klimas påvirkninger, medens klimaet inde i huset har været styret således, at der har været normalt rumklima. Som følge af igangsættelse af et nyt projekt vedrørende fugtforhold i højisolerede vægelementer af træ blev de eksisterende vægelementer, som også var træbaserede, fjernet i efteråret I forbindelse med nedrivning af væggene blev disse adskilt (åbnet), således at det varmuligtatkonstatere,omdervarsporefterfugtansamlingerielementerne. De undersøgte elementer havde siddet i forsøgshuset i ca. 22 år. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet Jørgen Nielsen, forskningschef, maj

6 Baggrund og formål SBI opførte i 1975 et fugtforsøgshus på instituttets areal i Hørsholm for at vurdere nogle udvalgte tag- og ydervægskonstruktioners fugtog vametekniske forhold under danske klimapåvirkninger. Nogle af forsøgsfelterne har været uændret i hele perioden, hvor de har været udsat for forskellige påvirkninger i forbindelse med forskellige forsøgsopstillinger. De intakte forsøgsfelter er de nordvendte vægge, der blev bygget for at belyse betydningen af: - lufttæthed i pladebeklædte skeletvægge - diffussionstæthed i pladebeklædte skeletvægge. Disse vægge blev i efteråret 1997 udskiftet med nye forsøgselementer i forbindelse med projektet "Fugtsikre træfacader". I forbindelse med nedtagningen blev de gamle facadeelementers tilstand registreret. Formålet var at undersøge, om vurderingen vedrørende konstruktioners fugtbelastning baseret på de oprindelige korttidsforsøg, svarer til, hvad der nu kan registreres efter lang tids påvirkning. Det har stor betydning for vurdering af pålideligheden af korttidsforsøg, som man normalt er henvist til. Da de nordvendte facader normalt er de kritiske, og da det også var de nordvendte vægge, der var mest fugtpåvirkede under de oprindelige forsøg, anses det for forsvarligt at basere konklusionerne alene på observationerne fra de nordvendte felter. Registreringen af materialernes tilstand er baseret på visuelle observation i forbindelse med nedtagningen af forsøgsvæggene. 5

7 Oprindelige forsøg Formålet med de oprindelige forsøg var at vurdere nogle udvalgte tag- og ydervægskonstruktioners fugt- og varmetekniske forhold under danske klimapåvirkninger. Det oprindelige forsøg vedrørende ydervægge omfattede ens felter i facaderne mod nord og syd: 3 felter - skeletvægge med forskellige grader af luftutæthed 3 felter - skeletvægge med beklædninger med forskellig diffusionstæthed. Der var derudover 4 felter med hulmure med forskellig isoleringsmaterialer. Disse omtales ikke yderligere i denne rapport. Det samme gælder felterne mod syd, der har været brugt til supplerende forsøg, og er ændret undervejs. Forsøgsfelterne har været udsat for de i tabel 1 viste varme- og fugtpåvirkninger. Tabel 1. Påvirkninger på indersiden af vægfelterne og tilhørende rapporter. Der foreligger ingen notater om fugt og varmeforhold i de mellemliggende perioder, hvor huset det meste af tiden har stået uopvarmet. År Påvirkning Rapport Vinter: 20 C 50 % RF SBI-rapport 134: Fugt- og varmetekniske målinger i tage og ydervægge, C SBI-rapport 171: Sommerkondens en risiko ved indvendig efterisolering af ydermure?, C BUR Rapport: Ventileret ydervæg - Vindens indflydelse på varmetabet", C 60 % RF SBI-Rapport 292: Undersøgelser af uventilerede undertage",

8 Lufttæthed i pladebeklædte skeletvægge Det oprindelige forsøg Formålet med forsøget var at foretage en fugt- og varmeteknisk vurdering af konstruktioner med forskellige grader af luftutæthed. Opbygningen af konstruktionerne i det oprindelige forsøg var: - krydsfiner, 12 mm - mineraluld, 200 mm - krydsfiner, 12 mm - ventileret hulrum, 50 mm - regnskærm af malet træfiberplade. De forskellige grader af luftutæthed var opnået på følgende måde: - Ingen spalter i den udvendige eller indvendige krydsfiner - 2 stk. 1 mm vandrette spalter i både den udvendige og indvendige krydsfiner - 4 stk. 1 mm vandrette spalter i både den udvendige og indvendige krydsfiner. Resultaterne fra forsøgene (se figur 1, 2 og 3) var: Målingerne af fugtindholdet i yderfineren viser, at det tætte vægstykke har den mindste opfugtning. Alle vægstykkerne kan tørre ud om sommeren. For de nordvendte utætte vægstykker kom der et højt fugtindhold om vinteren (Citat fra SBI-rapport 134: Fugt- og varmetekniske målinger i tage og ydervægge). Konklusionen fra forsøgene var: Hvis en pladebeklædt skeletvæg ikke er lufttæt, nedsættes isoleringsevnen ganske betydeligt. Men selv i en lufttæt væg med krydsfinerbeklædning på begge sider, vil der blive lidt for højt fugtindhold i vinterperioden. (Citat fra SBI-rapport 134: Fugt- og varmetekniske målinger i tage og ydervægge). 7

9 Figur 1. Nordvendt skeletvæg med pladebeklædning af krydsfiner på begge sider. Dereringenspalteridenudvendigeellerindvendigekrydsfiner. Figuren viser fugtindholdet i konstruktionens udvendige beklædning gennem 3 år. Figur 2. Nordvendt skeletvæg med pladebeklædning af krydsfiner på begge sider. Væggen har 2 stk. 1 mm spalter i både den udvendige og indvendige krydsfiner. Figuren viser fugtindholdet i konstruktionenes udvendige beklædning gennem 3 år. 8

10 Figur 3. Nordvendt skeletvæg med pladebeklædning af krydsfiner på begge sider. Væggen har 4 stk. 1 mm spalter i både den udvendige og indvendige krydsfiner. Figuren viser fugtindholdet i konstruktionenes udvendige beklædning gennem 3 år. Tilstandsregistrering I forbindelse med nedtagningen af forsøgsfelterne blev tilstanden af de forskellige materialer i konstruktionen registreret. Kommentarer vedrørende iagttagelserne er knyttet til billederne (se figur 4-10). 2 spalter Ingen spalter 4 spalter Figur 4. Vindspærre. Det yderste lag krydsfiner set udefra. Alle felterne havde fugtaftegninger langs fundamentet. Det tætte vægfelt uden spalter havde derudover ingen fugtaftegninger, hvorimod de utætte vægfelter havde fugtaftegninger over spalterne Det mest utætte vægfelt havde de kraftigste aftegninger. (De røde pletter er afpropning af målerør). 9

11 2 spalter Ingen spalter 4 spalter Figur 5. Mineraluld set udefra. Mineralulden ser ud som ny i det vægfelt, der er uden spalter. Mineralulden i de utætte vægfelter er misfarvet efter fugtpåvirkninger, specielt i vægfelternes nederste halvdel, hvor de har mørke aftegninger ud for spalterne. Det mest utætte vægfelt med 4 spalter er kraftigst påvirket, og har misfarvninger over hele vægfeltet. (De røde pletter er afpropning af målerør). 2 spalter Ingen spalter 4 spalter Figur 6. Trækassetter. Trækassetterne er alle misfarvet i bunden og op ad bagbeklædningen (se også figur 7, 8 og 9). De utætte vægfelter har kraftig misfarvning langs yderste kant af trækassetten, og bagbeklædningen har lettere aftegninger efter fugt over spalterne. Trækassetten i det mest utætte vægfelt er angrebet i bunden af skimmelsvamp. 10

12 Figur 7. Vægfelt uden spalte. Lettere misfavning i bunden af trækassetterne og op ad bagbeklædning, ellers er træet frisk. Figur 8. Vægfelt med 2 spalter. Kraftig misfavning i bunden og langs yderste kant af trækassetten. Figur 9. Vægfelt med 4 spalter. Træet er angrebet af skimmelsvamp i bunden, og der er kraftig misfavning i bunden og langs yderste kant af trækassetten. Misfavningerne er kraftigere end på vægfeltet med 2 spalter. Der er lettere fugtaftegninger over spalter i bagbeklædningen. 11

13 4 spalter Ingen spalter 2 spalter Figur 10. Bagbeklædning set indefra. Alle vægfelter har fugtaftegninger på den nederste del af den indvendige beklædning. Ingen af krydsfinerpladerne har aftegninger af fugt langs spalterne på den side, der vender ind mod rummet. Lufttæthed - Sammenfatning Ved nedtagningen af elementerne bekræftedes de forventninger, der var knyttet til den oprindelige konklusion, idet der kunne ses en klar sammenhæng mellem konstruktionernes utæthed, de oprindeligt målte fugtindhold samt de anvendte materialers tilstand. Der kunne således tydeligt ses en sammenhæng mellem misfarvningen efter fugtpåvirkninger og graden af utætheder. I konstruktionen uden spalter blev der kun konstateret en lettere misfarvning af træet i bunden af elementet svarende til at det oprindeligt blev konkluderet, at selv i denne konstruktion, ville der blive et lidt for højt fugtindhold i vinterperioderne. Generelt set var tegnene på fugtpåvirkninger størst i den ydre/kolde del af konstruktionerne og i bunden af elementerne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der ikke er konstateret egentlige svampeangreb, til trods for at der er kraftige fugtpåvirkninger i flere tilfælde. Forklaringen antages at være, at i forbindelse med fugtpåvirkninger har temperaturerne i de ydre bygningsdele, hvor fugtophobningen blev konstateret, været så lav, at svampeangreb ikke går i gang. Lufttæthed - Konklusion Tilstanden af de ca. 22 år gamle vægge svarer nøje til de forventninger, man kunne have på baggrund af de korttidsforsøg, der oprindeligt blev udført til bestemmelse af de klimabaserede fugtbelastninger. Tilstandsregistreringen har, ud over at bekræfte betydningen af at en pladebeklædt skeletvæg udføres lufttæt, vist at opfugtningen er kraftigst i bunden og i den udvendige del af konstruktionen. 12

14 Diffusionstæthed i pladebeklædte skeletvægge Det oprindelige forsøg Formålet med forsøget vedrørende pladebeklædte skeletvægge med forskellig diffusionstæthed var at foretage en fugt- og varmeteknisk vurdering af konstruktionerne. Konstruktionerne var bygget ens op men med varierende indvendig og udvendig beklædning og dermed forskellig diffusionstæthed. De eksakte værdier er dog ikke nævnt i rapporten. Væg A. Størst diffusionsmodstand indvendig: - Krydsfiner, 12 mm - Mineraluld, 200 mm - Træfiberplade, 12 mm - Ventileret hulrum, 50 mm - Regnskærm. Væg B. Mindst diffusionsmodstand indvendig: - Træfiberplade, 12 mm - Mineraluld, 200 mm - Krydsfiner, 12 mm - Ventileret hulrum, 50 mm - Regnskærm. Væg C. Ens lav diffusionsmodstand indvendig og udvendig: - Træfiberplade, 12 mm - Mineraluld, 200 mm - Træfiberplade, 12 mm - Ventileret hulrum, 50 mm - Regnskærm. Endvidere medtages den tætte konstruktion fra forsøget vedrørende luftutæthed. Ens diffusionsmodstand indvendig og udvendig: - Krydsfiner 12 mm - Mineraluld, 200 mm - Krydsfiner, 12 mm - Ventileret hulrum, 50 mm - Regnskærm. Resultaterne fra forsøgene (se figur 11 og 12) var: Væg A havde krydsfiner indvendigt og træfiberplade udvendigt. Her kom der en mindre fugtophobning i den udvendige plade om vinteren. Væg B med krydsfiner udvendigt og træfiberplade indven- 13

15 digt fik en kraftig fugtophobning om vinteren. Væg C med træfiberplade både indvendig og udvendig fik om vinteren en fugtophobning, som lå lige på grænsen af det acceptable (Citat fra SBI-Rapport 134: Fugt- og varmetekniske målinger i tage og ydervægge). Konklusionen fra forsøgene var: Beklædningen på indersiden af en skeletvæg skal have en større diffusionsmodstand end beklædningen på ydersiden. Vægelmenter må være tydeligt mærket indvendig og udvendig for at undgå fejlmontage. Anvendelse af samme plader på begge sider af væggen kan give for kraftig fugtophobning om vinteren ved væggens yderside. Det må bemærkes, at der her er tale om vægge, hvor der ikke er indbygget egentlig dampspærre. (Citat fra SBI-rapport 134: Fugt- og varmetekniske målinger i tage og ydervægge). 14

16 = sydvendt væg = nordvendt væg A: krydsfiner inde, træfiberplade ude B: træfiberplade inde, krydsfiner inde C: Træfiberplade inde, træfiberplade ude Figur 11. Skeletvægge med pladebeklædnin. Figuren viser fugtindholdet i konstruktionernes udvendige beklædning gennem 3 år. 15

17 Figur 12. Nordvendt skeletvæg med pladebeklædning af krydsfiner på begge sider. Der er ingen spalter i den udvendige og indvendige krydsfiner. Figuren viser fugtindholdet i konstruktionens udvendige beklædning gennem 3 år. Fugtniveauet lå højere i denne konstruktion end i væg C, der også har ens beklædning indvendig og udvendig (se figur 11). Tilstandsregistrering I forbindelse med nedtagningen af forsøgsfelterne blev tilstanden i de forskellige materialer registreret. Iagttagelserne fremgår af figur Krydsfiner inde, træfiber ude Træfiber inde, krydsfiner ude Træfiber inde, træfiber ude Krydsfiner inde, krydsfiner ude Figur 13. Vindspærre set udefra. Alle felter har fugtaftegninger mod fundamentet. Feltet til højre er det tætte element fra forsøg med luftutæthed. Omkring de gennemgående indbyggede målerør var der tegn på fugt (se figur 14, 15,16 og 17). Åsagerne hertil kan være luftutæthed og/eller kuldebroeffekten. Observationerne giver ikke grundlag for at pege på, i hvilken udstrækning fugtaftegningerne skyldes luftutæthed og/eller kuldebroeffekt. 16

18 Figur 14. Vindspærre. Størst diffusionsmodstand inde. (krydsfiner inde, træfiberplade ude). Der var flammeformede fugtaftegninger omkring rørgennemføringerne. Figur 15. Vindspærre. Ens diffusionsmodstand indvendig og udvendig (træfiberplade inde, træfiberplade ude). Fugtaftegningerne omkring rørgennemføringerne er nærmest cirkulære. Fugtaftegningerne er kraftigere end på figur 14. Figur 16. Vindspærre. Mindst diffusionsmodstand inde (træfiberplade inde, krydsfiner ude). Fugtaftegningerne ved rørgennemføringerne er "langstrakte" med noget over rørene og mere under rørene. Der kan ikke ud fra visuelle betragtninger konkluderes vedrørende fugtniveauet i forhold til konstruktionerne med træfiberplade udvendig, da fugtaftegningerne er forskellige, hvorimod fugtaftegningerne synes kraftigere end på konstruktion med ens diffusionsmodstand med krydsfiner (se figur 17). 17

19 Figur 17. Vindspærre. Ens diffusionstæthed inde og ude (krydsfiner inde, krydsfiner ude). Størst diffusionsmodstand inde. Mindst diffusionsmodstand inde. Ens diffusionsmodstand. Ens diffusionsmodstand. Krydsfiner inde, træfiber ude. Træfiber inde, krydsfiner ude. Træfiber inde, træfiber ude. Krydsfiner inde, krydsfiner ude. Figur 18. Mineraluld set udefra. Mineralulden ser ud som ny i alle felter. Det lysere isoleringsmateriale er et andet produkt end resten. 18

20 Krydsfiner inde, træfiber ude Træfiber inde, krydsfiner ude Træfiber inde, træfiber ude Figur 19. Trækassette set udefra (se detaljer figur 20-26). Figur 20. Trækassette. Størst diffusionsmodstand inde (krydsfiner inde, træfiberplade ude). Træet er frisk i top og bund, her ses toppen af kassetten (se figur 21). 19

21 Figur 21. Trækassette. Størst diffusionsmodstand inde (krydsfiner inde, træfiberplade ude). Træet er frisk i top og bund, her ses bunden af kassetten (se figur 20). Figur 22. Trækassette. Mindst diffusionsmodstand indvendig (træfiberplade inde, krydsfiner ude). Der er misfarvning langs yderste kant af trækassetten, og i toppen af kassetten i bundens yderste halvdel er der kraftig misfarvning (se figur 23). Figur 23. Trækassetter. Mindst diffusionsmodstand indvendig (træfiberplade inde, krydsfiner ude). Kraftig misfarvning af bundens yderste halvdel. Der er også misfarvning langs yderste kant af trækassetten og i toppen af kassetten (se figur 22). 20

22 Figur 24. Trækassette. Ens diffusionsmodstand inde og ude (træfiberplade inde, træfiberplade ude). Liste i top af trækassette med farveændring. Ellers er træet frisk i toppen af kassetten. Der er ingen misfarvning langs de lodrette kanter, men der ses lettere fugtskygger i yderste del af bunden (se figur 25). Figur 25. Trækassette. Ens diffusionsmodstand inde og ude (træfiberplade inde, træfiberplade ude). Lettere fugtskygger i yderste del af bunden. Ingen misfarvning langs lodrette kanter (se figur 24). Figur 26. Trækassette. Ens diffusionsmodstand inde og ude (krydsfiner indvendig, krydsfiner udvendig). Lettere misfarvning af bund i kassette og op af bagbeklædning ellers er træet frisk. Der er lettere misfarvninger i begge konstruktioner med ens diffusionsmodstand inde og ude (se figur 25). 21

23 Krydsfiner inde, træfiber ude. Træfiber inde, krydsfiner ude. Træfiber inde, træfiber ude. Figur 27. Bagbeklædning set udefra. Bagbeklædningen på feltet med træfiber indvendigt og krydsfiner udvendigt er lettere skjoldet Diffusionstæthed - Sammenfatning Ved nedtagningen af elementerne kunne der ses en sammenhæng mellem beklædningernes diffusionstæthed og de anvendte materialers tilstand. I konstruktionen med størst diffusionsmodstand indvendig bar materialerne ikke tegn på fugtpåvirkning, hvorimod der fandtes tegn på lettere fugtpåvirkning af materialerne i konstruktionerne med ens diffusionsmodstand ude og inde. I konstruktioner med mindst diffusionsmodstand inde ses en kraftigere fugtpåvirkning. I konstruktioner med ens diffusionsmodstand inde og ude blev der kun konstateret en lettere misfarvning i bunden af elementerne, svarende til den oprindelige konklusion om at sådanne konstruktioners fugtbelastninger ligger på grænsen til det acceptable. Ved sammenligning mellem de oprindelige målinger (se figur 11 og 12) og iagttagelserne (se figur 25 og 26) kan det konstateres, at fugtniveauet afhænger af materialerne i elementerne, når der er ens diffusionsmodstand inde og ude. Diffusionstæthed - Konklusion Tilstanden af de ca. 22 år gamle vægfelter svarer nøje til de forventninger, man kunne have på baggrund af de korttidsforsøg, der oprindeligt blev udført til vurdering af konstruktionernes fugt- og varmetekniske forhold under danske klimapåvirkninger. Tilstandsregistreringen har bekræftet betydningen af at beklædningen på indersiden af en ydervæg, skal have en diffusionsmodstand, der er større end eller lig den udvendige beklædnings diffusi- 22

24 onsmodstand. Det er endvidere bekræftet, at der er risiko for fugtophobning i konstruktionen ved anvendelse af indvendige og udvendige beklædninger med samme diffusionsmodstand. I overensstemmelse med de oprindelige målinger er denne risiko forskellig for forskellige valg af beklædning. Tilstandsregistreringen giver endvidere anledning til at pege på betydningen af, at f.eks. rørgennemføringer i beklædningen udføres så der ikke bliver utætheder. 23

25 Konklusion Sammenholder man resultaterne fra undersøgelsen om lufttæthed med resultaterne fra undersøgelsen om diffussionstæthed, er det interessant at iagttage, at konstruktionernes lufttæthed har langt større betydning for fugtophobningen og dermed for materialernes holdbarhed end beklædningernes diffusionsmodstand. Registreringen af de ca. 22 år gamle skeletvægges tilstand har behæftet den oprindelige konklusion: "Pladebeklædte skeletvægge uden indlagt dampspærre kan anvendes, hvis de enkelte vægkomponenter er tætte, samt hvis den indvendige pladebeklædning har større diffusionsmodstand end den udvendige. Komponenter med samme plademateriale på indvendig og udvendig side bør undgås, da der vil være risiko for fugtophobning i væggenes yderside". Den gennemførte registrering har altså vist, at vurderingen på baggrund af korttidsforsøgene svarer til vurderingen foretaget efter lang tids påvirkning. Det kan derfor konkluderes, at der ud fra undersøgelser vedrørende konstruktioners fugtbelastning baseret på korttidsforsøg, kan drages pålidelige konklusioner vedrørende langtidspåvirkninger af konstruktionerne. 24

26 Summary SBI Bulletin 131 Moisture in Timber Frame Walls - Short-term measurements and conditions after 20 years In 1975 the Danish Building Research Institute (SBI) erected a moisture test house to examine the significance of leaks and diffusion tightness of light timber framed outer walls over a number of years. The claddings used in this investigation were all wood based panels. In 1997 these constructions were dismantled to leave room for new tests. In this process the condition of the test elements was examined and a comparison was made between this registration and the original conclusion. Looking at the results of the examinations, it is interesting to observe that the airtightness is of greater importance to the moisture accumulation and consequently to the durability of the materials than the water vapour diffusion resistance of the claddings. The registration of the condition of the old frame walls has confirmed the original conclusion: Frame walls with cladding without a vapour barrier may be used if the individual components of the wall are airtight, and if the resistance to moisture diffusion of the interior cladding is higher than that of the exterior cladding. Components with identical cladding on the outside and the inside should not be used since moisture may accumulate in the exterior part of the walls. The examinations of the constructions durability made 20 years after the first measurements were initiated confirm the conclusions of the first report, and that it is possible to make reliable conclusions concerning long-term exposure effects based on short-term tests. 25

27 SBI opførte i 1975 et fugtforsøgshus for at vurdere ydervægskonstruktionerners fugttekniske forhold. I 1997 blev væggene nedtaget og deres tilstand registreret. Registreringen viste, at den fugttekniske vurdering der blev foretaget på baggrund af korttidsforsøg, svarer til vurderingen foretaget efter lang tids påvirkning.

Varmeanlæg. med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Varmeanlæg. med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Varmeanlæg med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 VARMEANLÆG med vand som medium Teknisk redaktion: KAJ OVESEN SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: Mandag, den 30. marts 2015, kl. 14:00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: Mandag, den 30. marts 2015, kl. 14:00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L. SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: Mandag, den 30. marts 2015, kl. 14:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

TILTRÆDELSESFORELÆSNING

TILTRÆDELSESFORELÆSNING TILTRÆDELSESFORELÆSNING STORE ISOLERINGSTYKKELSERS BETYDNING FOR KLIMASKÆRMENS BYGNINSFYSISKE FUNKTION TOMMY BUNCH-NIELSEN 12. DECEMBER 2013 Statik mit oprindelige fag Og stadig vigtigt for forståelsen

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8206 Oversigt over klagepunkter: 1.Der klages over at ydervægge i tilstandsrapport er beskrevet som stænkpudset og malet murværk, hulmur i dele af bygningen og massiv murværk med

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Facadeelement 10 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

AFLØBSINSTALLATIONER INDHOLD KAJ OVESEN INGE FALDAGER VIGGO NIELSEN

AFLØBSINSTALLATIONER INDHOLD KAJ OVESEN INGE FALDAGER VIGGO NIELSEN AFLØBSINSTALLATIONER INDHOLD KAJ OVESEN INGE FALDAGER VIGGO NIELSEN 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 185 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1997 INDHOLD SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10038 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. K.K. klager over at kælderen er meget fugtig, samt at gulvet gynger kraftigt i det ene af ejendommens kælderrum. Ad.

Læs mere

Tilsynsrapport efter besigtigelse af ejendommen med matr. nr. 1 A, St. Darum By beliggende Feilbergvej 15, 6740 Bramming.

Tilsynsrapport efter besigtigelse af ejendommen med matr. nr. 1 A, St. Darum By beliggende Feilbergvej 15, 6740 Bramming. Darum Menighedsråd Feilbergvej 15 6740 Bramming Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. august 2011 Sagsbehandler Michael Fjord Telefon direkte 76 16 13 46 Sags id 2011-18071 Tilsynsrapport efter besigtigelse

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Højstrupvangen 1 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-556779-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Termografi af ydervægge

Termografi af ydervægge Firma Kontrolpers on Kuben Manegement A/S Gammel Køge Landevej 22 DK2500 Valby Ordregiver Albertslund Ungdomsboliger Morbærhaven 1741 2620 Albertslund Enhed testo 8752 Serienr. : 2282495 Objektiv: Vidvinkel

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN SBI-ANVISNING 159 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1988 SBI-anvisninger er egne eller andres forskningsresultater bearbejdet til praktiske vejledninger til

Læs mere

SBI-RAPPORT 209. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1990

SBI-RAPPORT 209. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1990 6B I - ~ r ~. 1-trinsfuger og -lagsfuger 0 :] omkring trævinduer i teglstensmure SBI-RAPPORT 09. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1990 l-trinsfuger og -1agsfuger omkring trævinduer i teglstensmure ALICE

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 Besigtigelsesdato: Mandag den 6. oktober 2014 kl. 12.30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9066 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Lægter i tagkonstruktion (litra A) har fugtskjolder på hele sydsiden og taget er utæt. 2. Fugt i kælderen er mere omfattende

Læs mere

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler By og Byg Dokumentation 9 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 9 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?.

EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?. EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?. V. EVA MØLLER, STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING AF LOFTER?

Læs mere

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Byg sådan 3 Merisolering af ydervægge paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 UDVENDIG ISOLERING GIVER HUSET VARMT TØJ PÅ At merisolere huset er en god investering.

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 Besigtigelsesdato: 28. juni 2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab

Læs mere

Afrapportering af beboerinddragelsen i Hyldespjældet fase 1 og 2. August 2011. Udarbejdet af Cowi

Afrapportering af beboerinddragelsen i Hyldespjældet fase 1 og 2. August 2011. Udarbejdet af Cowi 1 Landsbyggefonden 18/10 2011 Studiestræde 50 mek/ 1554 København K Materialet omfatter: Tekniske forundersøgelser. Trin 1. Tilstandsundersøgelse. Rev. 1. december 2010. Udarbejdet af Cowi Tekniske forundersøgelser.

Læs mere

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER SBI-ANVISNING 181 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

FUGT OG YDERVÆGGE. STATENS BY66EFORSKNINGSINSTlTUT øl{ {j/f~?

FUGT OG YDERVÆGGE. STATENS BY66EFORSKNINGSINSTlTUT øl{ {j/f~? l UDK 699.82:69.022.3 FUGT OG YDERVÆGGE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1974 I kommission hos Teknisk Forlag Fugtproblemer ved ydervægge Der stilles i dag mere vidtgående krav end før til ydervæggens

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10 027 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter 1. 2. 3. 4. 5. 6. Fugt nederst i skorstenen Fugt i væg i entré Hængsler på indvendige døre Skade i spærhoved Tagbelægning understrøget

Læs mere

Magnesiumoxid-plader

Magnesiumoxid-plader Magnesiumoxid-plader Vindtæt afdækning i lette facader Tommy Bunch-Nielsen, Typiske konstruktionsopbygninger 1 ppm 28-09-2015 MgO pladers sammensætning Magnesiumoxid og magnesiumklorid danner bindemiddel

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne

Læs mere

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE Kommunale Bygninger. Tilstandsrapport for Østervej Børnehave

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE Kommunale Bygninger. Tilstandsrapport for Østervej Børnehave FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE Kommunale Bygninger. Tilstandsrapport for Østervej Børnehave Teknisk Forvaltning december 21 Tilstandsrapport 21 Østervej Børnehave,stervej 1AJ48 Fredensborg Indledning Teknisk

Læs mere

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse

BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse Carsten Rode BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport DTU Byg Byg SR-- ISSN 11-5 BSim simulering af hygrotermiske forhold i tre huse Carsten Rode DTU Byg

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Møllevej 17B 3630 Jægerspris BBR-nr.: 250-013575-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: SIDE 1 AF 50 Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-568891-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kraghave Gaabensevej 36 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005012 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

Ilulissat Kommuneat ATUARFIK MATHIAS STORCH REGISTRERING VEDRØRENDE ASBESTHOLDIGE BYGGEMATERIALER

Ilulissat Kommuneat ATUARFIK MATHIAS STORCH REGISTRERING VEDRØRENDE ASBESTHOLDIGE BYGGEMATERIALER Ilulissat Kommuneat ATUARFIK MATHIAS STORCH REGISTRERING VEDRØRENDE ASBESTHOLDIGE BYGGEMATERIALER 19.02.2007 Projekterende: Masanti A/S - Postboks 344-3952 Ilulissat tlf. 94 38 53 - fax: 94 34 97 Masanti

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 2. maj 2012. kl. 9,30. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 2. maj 2012. kl. 9,30. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 2. maj 2012. kl. 9,30 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Datering, navn og underskrift: Skønsmandens

Læs mere

Redskabsskur Model Classic

Redskabsskur Model Classic Redskabsskur Model Classic Behold Monteringsvejledninger, hvis du skulle få brug for den fremover Contents 1 2 22 3 MADE IN GREATBRITAIN Advarsel Der er gjort et stort arbejde for At undgå splinter i træet,

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 26.11.2015 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 16.03.2016 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager Måleteknisk Meddelelse 202 Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager Måleteknisk meddelelse 202 Ved en klage, bør det generelt undersøges om: Måleren står stille, når der ikke er noget forbrug Et

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 3,00 MWh fjernvarme

Årlig besparelse i energienheder. 3,00 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sandved 31A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-024430-001 Energikonsulent: Carl Bock Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

ARKITEKTFIRMAET OLE DREYER A/S FREDERIKSGADE 74 E DK 8100 ÅRHUS C TLF 86 19 25 55 FAX 86 19 25 16 E-MAIL AOD@ARK-DREYER.DK

ARKITEKTFIRMAET OLE DREYER A/S FREDERIKSGADE 74 E DK 8100 ÅRHUS C TLF 86 19 25 55 FAX 86 19 25 16 E-MAIL AOD@ARK-DREYER.DK ABF Ankermedet, Skagen Besigtigelses notat Vedr. murværk/sokkel/fugt. DATO: 30.10.2012 Udført af Arkitektfirmaet Ole Dreyer A/S for ABF Ankermedet, Skagen Init: TA 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gl Næssevej 53 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-043109 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrebro 88 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-020396 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere