Landskabsarkitektur. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Transkript

1 Landskabsarkitektur Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen

2 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET BB KONTROLLERET TWA GODKENDT LHE Landskabsarkitektur ISBN: Banedanmark Amerika Plads København Ø Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S Ny Østergade København K

3 Landskabsarkitektur Indhold Side 1 Indledning Baggrund Introduktion til landskabsarkitektur Overskudsjord 7 2 Landskabsprojektet generelt 8 3 Landskabsprojektet Masnedø Influenszone Anlæggets overgang til omgivelserne Landskabstema Regnvandsafledning Anvendelse af frigivne arealer efter nedrivninger/ekspropriationer eller arealer med ændret anvendelse Infrastruktur. Ny og eksisterende Stier og gennemføringer Eksisterende dæmning Støjdæmpende foranstaltninger Beplantningsprincipper Masnedøfortet Kystpassagen Byggeplads, indretning og retablering 17 4 Landskabsprojektet Falster Influenszone Anvendelse af evt. overskudsjord Anlæggets overgang til omgivelserne Landskabstema Regnvandsafledning Anvendelse af frigivne arealer efter nedrivninger/ekspropriationer eller arealer med ændret anvendelse Infrastruktur. Ny og eksisterende Stier og gennemføringer Eksisterende dæmning Støjdæmpende foranstaltninger Beplantningsprincipper Kystpassagen Byggeplads, indretning og retablering 23

4 Bilag Bilag A: Landskabsarkitektur Masnedø, Scenarie 3 Bilag B: Landskabsarkitektur Masnedø, Scenarie 4 Bilag C: Landskabsarkitektur Falster, Scenarie 3 Bilag D: Landskabsarkitektur Falster, Scenarie 4 Bilag E: De 5 scenarier på grafisk form

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Som forberedelse af Femernforbindelsen planlagde man en hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den forbindelse viste særeftersyn og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til kravene, når Femernforbindelsen åbner i Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej og banetrafikken kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken. Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012 skal danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved Storstrømmen. Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier: Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane og vejbro. Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I scenariet undersøges muligheden for nedlæggelse af vejforbindelsen på den eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er begrænset, og istandsættelse vil være dyr. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende bro. Scenarie 4: Ny kombineret vej og jernbanebro. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. Scenarie 5: Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår som sidste bilag, Bilag E. I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt og dobbeltsporede løsninger. I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny forbindelse i form af en bro. Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny forbindelse og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser desuden anlægs og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne, miljøkonsekvenser samt risikoforhold. Ny forbindelse Storstrømmen 5

6 Banedanmark analyserer i samarbejde med Vejdirektoratet de samfundsøkonomiske og trafikale effekter ved de fem scenarier. 1.2 Introduktion til landskabsarkitektur Dette fagnotat indeholder en principiel stillingtagen til emner, der berører integrationen mellem det tekniske anlæg og det eksisterende landskab og infrastruktur. Ud fra en overordnet analyse af de landskabelige og planlægningsmæssige forhold er der taget stilling til de elementer, der kan gøre, at der opnås et æstetisk og funktionelt samspil mellem det tekniske anlæg og de tilstødende landområder. Det anbefales i det videre forløb at udføre en egentlig landskabsregistrering med basis i Landskabskaraktermetoden (LKM) som er den metode, som er anerkendt som den officielle metode til registreringer af landskab i forbindelse med planlægning og etablering af større infrastrukturanlæg. LKM er anvendt i forbindelse med jernbanelandanlæg Femern. Projektet opererer som nævnt ovenfor med fem forskellige scenarier, hvoraf især de tre scenarier 3, 4 og 5 kræver omfattende stillingtagen til sammenhængen mellem anlæg og landskab. De fem scenarier og relevansen for landskabsprojektet ses herunder: Tabel 1.1: Vurdering af relevans Vurdering af relevans Influenszone Anvendelse af evt. overskudsjord Anlæggets overgang til omgivelserne Landskabstema (Natur/teknik) Regnvandsafledning Anvendelse af arealer med ændret anvendelse Infrastruktur. Ny og eksisterende. Stier og gennemføringer Eksisterende dæmning Støjdæmpende foranstaltninger Beplantningsprincipper Masnedøfortet Kystpassagen Byggeplads. Indretning og retablering Scenarie x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Projektforudsætningerne er ens for Masnedø og Falster, men forholdene er selvfølgelig forskellige for de to sider af Storstrømmen. Det skal bemærkes, at Banedanmark kun er ansvarlig for egne matrikulerede områder, mens henvisninger i landskabsprojektet til tilliggende områder skal ses som anbefalinger. Ny forbindelse Storstrømmen 6

7 Som et supplement til landskabsprojektet er linjeføringen i plan og længdeprofilet kommenteret i samarbejde med øvrige dele af projektet for at opnå et æstetisk tilfredsstillende resultat i forhold til landskabet Overskudsjord Ifølge indledende beregninger af jordbalancen ser det ikke ud til, at der bliver et overskud af jord i projektet, og der er dermed ikke grundlag for at skabe nye landskabselementer med mængder, der kommer fra selve broprojektet. Hvis projektet Femern Bælt danske jernbanelandanlæg indregnes, kan der være mulighed for at bruge overskudsjord fra dette projekt til at understøtte jordbalancen, hvis der skulle være underskud i broprojektet, eller det skønnes at der er behov for mængder til landskabsudformning eller kystsikring eller udformning. Herunder ses første beregning af jordmængder: Tabel 1.2: Jordmængder Enkeltsporet jernbane Dobbeltsporet jernbane 9 m vej Adgangskanal, Masnedø m³ m³ m³ Adgangskanal, Kalverev m³ m³ m³ Adgangskanal, Falster m³ m³ m³ Almindelige fundamenter, 34 stk m³ m³ m³ Gennemsejlingsfag, 3 stk m³ m³ m³ Såfremt der bygges både vej og jernbanebro (Scenarie 4), er det på den sikre side at lægge mængderne sammen, især for adgangskanaler. For adgangskanaler kan man tage den ene mængde og gange den med 1,17 for at dække den ekstra bredde til to broer (140 m bredde i stedet for 120 m). For fundamenter er det rimeligt nøjagtigt at addere mængderne. Den eventuelle overskudsjord i projektet vil hovedsagligt stamme fra opgravninger af havbunden i forbindelse med funderinger og adgangskanaler. Den mest simple måde at deponere den opgravede havbund er at klappe materialet et sted i nærheden, anvist i forbindelse med en klapningstilladelse. De opgravede materialer kan alternativt anvendes til kystregulering og som konstruktionsjord til dæmninger, hvis jorden er egnet til dette formål. Det forudsættes, at der ikke er krav om tilbagefyldning af adgangskanaler. Cirka halvdelen af den udgravede jordmængde for fundamenter skal tilbagefyldes, evt. med lignende materiale. Hvis opgravede mængder skal genanvendes, skal der afsættes areal til midlertidigt jorddeponi. Det anbefales at afrømme muldlaget i anlægsperioden der, hvor anlæggets fodaftryk opstår, deponere mulden og efterfølgende anvende mulden til afretning og slutregulering af dæmninger og øvrige arealer, der skal fremtræde med beplantning. Ny forbindelse Storstrømmen 7

8 2 Landskabsprojektet generelt Landskabsprojektet er i den indledende fase opbygget over iagttagelser gjort på stedet samt kort og litteraturstudier. Både iagttagelser og planlægningen, der gælder for de berørte områder indikerer, at der er store forskelle på områderne, som projektet influerer på. Masnedø er skarpt opdelt af nuværende infrastruktur, hvor jernbanedæmningen dominerer hele øen. Den opdeles på denne måde i en nordøstlig, naturpræget, landlig del og en sydvestlig del domineret af kraftværk, gartnerier, Masnedøfortet og havneanlæg. Masnedøs kyst er en lav, lodret kystskrænt med en smal stenstrand. Vanddybden stiger hurtigt ud for kysten. Figur 2.1: Masnedøsidens landskabelige forudsætninger Falsters kyst er naturpræget, men indrammet af dæmningsanlæg i forbindelse med nuværende Storstrømsbro og Orehoved Havn. Disse anlæg ligger fremskudt som halvøer, strækkende sig ud i Storstrømmen, ligesom Gåbense Havn. Kyststrækningen, hvor det ny anlæg skal ramme land, er en typisk dansk, østvendt, lav kyst, med spredt træ og kratbeplantning og en lang, åben strækning med marker, oprindeligt skovklædt. Vanddybden bliver kun langsomt større ud for kysten. Ny forbindelse Storstrømmen 8

9 Figur 2.2: Falstersidens landskabelige forudsætninger Det er landskabsprojektets opgave at understrege de karakteristika, der præger stedet i øjeblikket og bruge disse karakteristiske landskabstræk til yderligere at understrege stedets identitet. Figur 2.3: Kort fra Det ses at i områdets nyere historie har der ikke været karakteristiske beplantninger i forbindelse med de berørte områder. Ny forbindelse Storstrømmen 9

10 I alle tilfælde, uanset scenarie for projektet, foreslås det at bevare de eksisterende dæmningsanlæg over Masnedø og på Falstersiden til broen, da de har præget stedet siden Storstrømsbroens anlæggelse sidst i 1930erne. Selvom nuværende bro nedrives, vil de kunne fremstå som kulturspor i landskabet visende et vigtigt kapitel i krydsningen af Storstrømmens historie. Ny forbindelse Storstrømmen 10

11 3 Landskabsprojektet Masnedø 3.1 Influenszone Influenszonen er i disse to scenarier er næsten ikkeeksisterende, da der ikke ændres væsentligt ved nuværende forhold. Vejforbindelsen til nuværende bro er forudsat opretholdt undtagen i scenarie 2, hvor strækningen fra Brovejens afkørsel mod Gødningshavnen nedlægges, hvis broen omdannes til ren jernbanebro. Scenarie 3, 4 og 5: Influenszonen i plan er koncentreret omkring selve den nye linjeføring. Aftrykket af det nye anlæg koncentrerer sig inden for en korridor, der omfatter den nye dæmnings skråningsfod og evt. sideanlæg knyttet til vejen i det tilfælde, at der skal etableres ny vejforbindelse. Gartneriet på Masnedø nedlægges eller reduceres i forbindelse med anlæggelsen af den nye bro. Omfanget af påvirkningen afhænger af anlæggets bredde, alt efter om det drejer sig om en enkeltsporet eller dobbeltsporet jernbanebro, evt. kombineret med en vejbro, samt konstruktionsprincippet og den valgte højde på rampen til broen. En del af landskabsprojektet er at formidle overgangen mellem anlægget og Masnedøfortet, se afsnit Masnedøfortet. I perspektiv set fra Masnedøfortet, langs kysten mod vest opleves broen og brofæstet som en ny barriere, i større eller mindre grad alt efter den endelige udformning. Landfæstet er derfor trukket tilbage således at broen er pillebåret i zonen mod kysten. I forbindelse med tilbagetrækningen af landfæstet fra kysten, nedsættes påvirkningen af udsigten fra de huse der er placeret på Masnedø mellem Maagevej og Brovejen, sydvest for nuværende banedæmning i forhold til den reduktion af udsigten der ville være sket hvis vej/banedæmningen var ført helt ud til kysten. Hvis der sammenlignes med nuværende forhold hvor gartneriets østlige del spærrer for udsigten mod sydvest er der ikke stor forskel på udsigtsmulighederne fra husene ud over Storstrømmen, før og efter anlæggets etablering i scenarie 3,4 og 5. Landanlægget ses ikke fra Sjælland. 3.2 Anlæggets overgang til omgivelserne Dæmningsanlæg og øvrige anlæg i forbindelse med broen udføres som geometrisk bestemte, tekniske skråninger og flader, passende med Ny forbindelse Storstrømmen 11

12 Masnedøs sydvestlige relativt urbaniserede landskab og også for at understrege kontrasten til Masnedøs naturprægede nordøstlige del. Geometrisk bestemte anlægsprincipper går desuden fint sammen med Masnedøfortets skarptskårne former. De geometrisk bestemte former gør, at overgangen mellem anlægget og omgivelserne kommer til at fremstå markant, som et element der er tilføjet landskabet, ligesom de øvrige store anlæg der er tilføjet øen sydvest for nuværende jernbanedæmning. Herved kan det oprindelige landskabs parametre let opfattes, og det ny anlæg separeres ud fra det overordnede visuelle indtryk. 3.3 Landskabstema Masnedø er karakteriseret ved en skarp opdeling mellem den landlige nordøstlige del og den urbant udviklede del sydvest for nuværende banedæmning. Som nævnt under overgangen mellem anlægget og omgivelserne skal hele landskabstemaet være med til at understrege den urbaniserede natur, der præger området omkring anlæggets brofæste, samtidig med at der tages mest muligt hensyn til Masnedøfortets fredningsbestemmelser. Alle regulerende jordarbejder, udformningen af tilføjede elementer og beplantninger bør udformes med udgangspunkt i genkendelige euklidiske, geometrisk bestemte former. Formerne korresponderer med kraftværket, gartneriet og fortets regelrette former. Landskabselementernes former vil blive delvis udvisket med tiden, men vil stadig indikere at her er et menneskebestemt element tilføjet landskabet. På denne måde tydeliggøres, at der er tale om et markant element, der evt. vil kunne fjernes igen, således at det oprindelige landskab igen bliver dominerende. Se Bilag A og B for disposition af landskabsprojektet. 3.4 Regnvandsafledning For at understøtte det geometrisk bestemte landskabsudtryk udformes regnvandsbassiner og grøfter ligeledes efter en fast geometri, der er med til at formidle overgangen mellem anlægget og omgivelserne på en veldefineret måde. Bassinerne placeres tæt på og langs med anlæggets skråningsfod for at optage så lidt plads som muligt i bredden. Bassinerne dimensioneres efter at der skal afledes regnvand fra halvdelen af broens længde på hver side af Storstrømmen. Hvis det viser sig, at der kun er krav om afledning af regnvand fra dæmningsanlæg (eller slet ikke), Ny forbindelse Storstrømmen 12

13 vil dette influere på den konkrete dimensionering/udformning. Bassinerne kan evt. etableres på nuværende terræn, omkranset af lave volde i stedet for traditionelle udgravninger, hvis der kan opnås en fordel ved dette i forhold til jordbalancen. 3.5 Anvendelse af frigivne arealer efter nedrivninger/ekspropriationer eller arealer med ændret anvendelse I forbindelse med projektet nedlægges/flyttes nuværende transformeranlæg, der ligger i ny vej/banelinjeføring og gartneriet reduceres i omfang. Det foreslås, at terrænet jævnes mest muligt ud og braklægges, således at der opstår naturlig genvækst. Dette fører sandsynligvis til, at arealerne fremstår med engbeplantning eller som overdrev. En sådan løsning kræver vedligeholdelse, der kan kombineres med vedligeholdelsen af fortets nære omgivelser. I den forbindelse skal der udarbejdes plejeplan på et senere tidspunkt i projektet. Eksisterende høj beplantning fjernes for at give bedst muligt udsyn over Storstrømmen og understøtte indtrykket af et geometrisk bestemt anlæg. I forbindelse med anlægget kan der etableres sideanlæg til en evt. vej som en parkeringsmulighed i forbindelse med muligheden for at nyde udsigten over Storstrømmen. Dette anlæg kan evt. kombineres med et parkeringsanlæg, der kan betjene Masnedøfortet i spidsbelastningssituationer, hvor fortet anvendes til større arrangementer. En del af arealet kan evt. planlægges således, at det bliver helt integreret med nuværende friareal omkring fortet. Arealet, der optages af nuværende gartneri, kan selvfølgelig genetableres som gartneri i så vid udstrækning som muligt, men måske ville det være bedre at etablere et demonstrationsanlæg for alternative energiformer, evt. et solfangeranlæg der kunne forsyne det nye anlæg med energi til belysning mv. Nuværende afgravning i forbindelse med vendeplads for intern vej gennem gartneriet fyldes op og udjævnes med omgivende landskab. Ved eksisterende Storstrømsbros landfæste retableres oprindeligt landskab mest muligt. Evt. traktose afhjælpes ved at behandle jorden med en grubber eller anden dybdegående kultivator, der løsner jorden. 3.6 Infrastruktur. Ny og eksisterende Som nuværende, ingen ændringer bortset fra den østligste del af Brovejen, der nedlægges. Ny forbindelse Storstrømmen 13

14 I forbindelse med disse scenarier skal der etableres underføring af Brovejen eller ny vejforbindelse i forbindelse med sammenfletningen mellem eksisterende Brovejen og den nye vejforbindelse. Det er landskabsprojektets intention at sikre, at disse nye anlæg indpasses i de principper, der gælder for udformningen af landskabet på sydvestsiden af eksisterende jernbanedæmning for at opnå et konsistent, landskabeligt indtryk. 3.7 Stier og gennemføringer I forbindelse med udformningen af det nye anlæg skal der sørges for, at cykler og fodgængere kan passere inspireret og uhindret på tværs af anlægget. Der skal være mulighed for, at man kan passere langs kysten under broen, evt. som en del af en nyanlagt kyststi langs hele øen. En sådan sti vil være et fint rekreativt tilskud til øen. Hvis en sådan sti skal have den ønskede effekt, skal der sørges for forbindelse til Vordingborg over Masnedsundbroen. Som udgangspunkt er anlæggelsen af en egentlig kyststi ikke en del af landskabsprojektet. I det tilfælde at der skal føres cykelsti/fortov over vejbroen (Scenarie 5), skal disse linjeføringer integreres i anlæggets tværprofil. Cykelstier og fortove i forbindelse med broen skal have fast belægning, evt. med asfalt i en farve, der afviger fra vejbanen. Gangstier udlægges som grusstier, mens cykelstier langs kysten kan være grusstier eller have fast belægning (Evt. Gul majs ). Hvis der skal etableres faunapassager, skal disse indpasses i landskabsudformningen. 3.8 Eksisterende dæmning Hvis nuværende Storstrømsbro nedrives eller afspærres for jernbanetrafik, bliver banedæmningen over Masnedø frigjort til anden brug. Det foreslås at bevare det smukt slyngede anlæg som et markant kulturspor. Strækningen kan på denne måde blive rygraden i en ny rekreativ forbindelse gennem øen for fodgængere, motionsløbere og cyklister. Dæmningen i sig selv giver et uhindret udsyn over Storstrømmen, Masnedsund samt til Sjælland og Falster, hvilket er en attraktion i sig selv. Hvis ruten afsluttes mod nuværende brofæste med et markant, tårnagtigt element, evt. kombineret med udsalg af f.eks. is eller Ny forbindelse Storstrømmen 14

15 med et besøgscenter, vil dette punkt være med til at tiltrække brugere. Dette kan evt. kombineres med at bevare nuværende brofæste. Figur 3.1: Forslag til disponering af Masnedøs sydøstlige spids. I forbindelse med anlæggelsen af stiforløbet på dæmningen bør den suppleres med kyststier, evt. både mod nordøst og sydvest, således at disse kan anvendes til returkørsel eller gang tilbage mod den nye broforbindelse og Vordingborg. Dette ligger dog uden for nærværende projekt. Ruten kan suppleres med motionsmuligheder, legeredskaber, historiske/geologiske forklaringer af omgivelserne og andre tiltag, der gør strækningen yderligere attraktiv. 3.9 Støjdæmpende foranstaltninger Der er ikke lagt op til egentlige støjdæmpende foranstaltninger på Masnedø ved hjælp af landskabsudformning. Hvis den nye bro skal etableres, vil den eksisterende dæmning (Se ovenfor) evt. have en vis støjdæmpende effekt for området mod nordøst. Ny forbindelse Storstrømmen 15

16 3.10 Beplantningsprincipper Der etableres ingen høj beplantning i forbindelse med projektet. De frigivne arealer omkring transformerstationen og under broens pillebårne landfæste beplantes med Tjørn i geometrisk bestemte mønstre, der kan være med til at danne rum og læ samtidig med at udsigter kan markeres. Tjørnen kræver minimal vedligeholdelse. Resten af arealet udlægges uden beplantning, således at naturlig vækst indfinder sig. Dette vil føre til, at området fremstår som strandoverdrev med enkelte plantninger af tjørn. Det foreslås, at der udarbejdes plejeplan i samarbejde med Masnedøfortet. Bane/vejdæmningsskråninger beplantes med græs. I forbindelse med faunapassager skal der evt. etableres ledelinjer. Der bør udarbejdes plejeplan for de tekniske anlæg på et senere tidspunkt i projektet Masnedøfortet Et særligt aspekt ved disse scenarier er forholdet til Masnedøfortet, hvor arealet mellem anlægget og fortet skal behandles. Brofæstet er trukket mest muligt ind, således at der opnås gennemsyn/udsigt fra fortet over arealet mod vest. Terrænet bør fremstå som det nuværende, således at der ikke er hindringer for udsyn fra fortet over Storstrømmen. Figur 3.2: Masnedøfortet nuværende forhold Udsigten over Storstrømmen bør prioriteres. Ny forbindelse Storstrømmen 16

17 3.12 Kystpassagen Projektet bør sikre at der kan skabes fri passage for fodgængere og evt. cykler langs kysten under broen Byggeplads, indretning og retablering Hvis der skal indrettes byggeplads i forbindelse med disse scenarier, følges nedenstående anvisninger. Landskabets oprindelige tilstand registreres før anlæggelsen af byggeplads. I anlægsperioden fastlægges byggepladsen ud fra tekniske parametre, men det er vigtigt at deponere evt. overskudsjord/afgravet muld i depot omkring anlægget. Afgravet materiale kan anvendes til omkransende vold der skærmer mod indblik og dæmper støj. Efter anlægsarbejdet retableres landskabet så vidt muligt i den tilstand der rådede før anlæggelsen af byggepladsen. Traktose afhjælpes ved at behandle jorden med en grubber eller anden dybdegående kultivator, der løsner jorden. Ny forbindelse Storstrømmen 17

18 4 Landskabsprojektet Falster Figur 4.1: Kysten nord for nuværende Storstrømsbro. Her lander broen i de tilfælde, hvor der kommer en ny bro. 4.1 Influenszone Influenszonen i disse to scenarier er næsten ikkeeksisterende, da der ikke ændres væsentligt ved nuværende forhold. Vejforbindelsen til nuværende bro nedlægges dog i scenarie 2 på en del af strækningen tættest på broen, hvis broen omdannes til ren jernbanebro. Det må dog forudses, at der opretholdes vejforbindelse i form af en rednings og servicevej til broen/dæmningen. Scenarie 3: Ved anlæggelse af en ny jernbanebro og samtidig opretholdelse af vejforbindelsen over eksisterende bro skabes en ny forholdsvis smal, høj halvø, der kommer til at præge kysten i lighed med nuværende bro dæmning og Orehoved Havns frembygning. Ved skabelsen af den nye halvø opstår et mellemrum mellem den eksisterende dæmning og den nye dæmning, som landskabsprojektet skal tage stilling til. Der skal desuden tages stilling til dæmningens tilslutning til kysten mod vest. Scenarie 4: Ved anlæggelsen af en ny kombineret vej og jernbanebro og nedrivningen af eksisterende bro opstår der behov for anlæggelse af en forholdsvis bred, høj halvø/dæmning, der kommer til at præge kysten i lighed med nuværende brodæmning og Orehoved Havns frembygning. Ved skabelsen af den nye halvø opstår et mellemrum mellem den eksisterende dæmning og den nye dæmning som landskabsprojektet skal tage stilling til. Der skal desuden tages stilling til dæmningens tilslutning til kysten mod vest. Scenarie 5: Ved anlæggelsen af dette scenarie med ny jernbanebro og nedlæggelsen af vejforbindelsen gælder en kombination af ovenstående. Der skabes en ny forholdsvis smal, høj halvø. Ved skabelsen af den nye halvø opstår et mellemrum mellem den eksisterende dæmning og den nye dæmning som landskabsprojektet skal tage stilling til. Vejforbindelsen til nuværende bro nedlægges på en del af strækningen tættest på broen, hvis broen omdannes til ren jernbanebro. Det må dog Ny forbindelse Storstrømmen 18

19 forudses, at der opretholdes forbindelse i form af en rednings og servicevej til broen/dæmningen. Der skal desuden tages stilling til dæmningens tilslutning til kysten mod vest. Scenarier, der indebærer nedlæggelse af vejforbindelsen over Storstrømmen, vil sikre en fredeliggørelse af området omkring broens/broernes landing med hensyn til biltrafik. Der vil dog stadig være støj og vibrationspåvirkninger fra jernbanetrafikken. Der skal tages stilling til udnyttelsesmulighederne af og adgangen til det nye areal, der opstår i mellemrummet mellem de to dæmninger/halvøer i de tilfælde, der etableres ny halvø/dæmning. I de tilfælde, hvor der etableres ny halvø/dæmning, kommer kyststrækningen i højere grad end nu til at fremstå som domineret af disse strukturer i modsætning til nu, hvor der er ganske langt mellem Orehoved Havn og nuværende brodæmning. Selvom jernbaneforbindelsen i nogle tilfælde nedlægges på en stor del af nuværende jernbanedæmning, foreslås det at den nuværende banedæmning bevares som et kulturspor, der viser udviklingen af området. 4.2 Anvendelse af evt. overskudsjord I de tilfælde, hvor der opnås et jordoverskud i projektet, skyldes dette at der afgraves i marine aflejringer i Storstrømmen. Nogle af disse materialer vil evt. kunne anvendes som konstruktionsjord i dæmningerne, men på Falstersiden vil disse materialer også kunne anvendes til kystregulering i forbindelse med den nye dæmning og forbindelsen til den eksisterende brodæmning samt til at udjævne terrænet mellem de to dæmninger. Der er desuden brug for at skabe en jævn overgang mellem den nye dæmning og kysten mod vest. Hvis kysten ikke udjævnes, vil der opstå problemer med tangopstuvning i det lavvandede område. En udjævning af kysten vil sandsynligvis også hjælpe marginalt på gennemstrømningsforholdene. Arealet kan evt. etableres som egentlig strand i områderne tættest på vandet, men det skal eftervises hydraulisk, om dette kan lade sig gøre. 4.3 Anlæggets overgang til omgivelserne Som nuværende, ingen ændringer bortset fra det areal, der frigives ved nedlæggelsen af forbindelsesvejen til nuværende Storstrømsbro. Her retableres landskabet, således at det indgår på en naturlig måde i forhold de tilstødende landskabstræk. Ny forbindelse Storstrømmen 19

20 I scenarie 3 omlægges jernbaneforbindelsen hvorved sporanlægget fjernes fra en del af nuværende jernbanedæmning, tættest på nuværende Storstrømsbro. Det anbefales at bevare dæmningen som et kulturspor i landskabet. I mellemrummet mellem de to anlæg braklægges arealet, og man må formode at den skov/kratagtige beplantning spreder sig til dette areal. Der skal i en kommende plejeplan tages hensyn til, at beplantningen holdes nede på et rimeligt niveau, da det vil være forkert, at der på stedet opstår en meget høj træplantning, der skærmer for udsigten over Storstrømmen. Alt i alt skabes bedre betingelser for både flora og fauna i området. I scenarierne 4 og 5 frilægges både jernbane og vejarealet, og en kombination af ovenstående scenarier kan anvendes på arealet. I de tilfælde, hvor anlægget kommer til at ligge tæt på tilstødende bebyggelse, alt efter hvor meget der eksproprieres, skal der tages detaljeret stilling til udformning og anvendelse af disse områder. 4.4 Landskabstema Som nuværende, ingen ændringer (Se ovenfor) Falstersiden fremstår langt mere landlig/naturlig end Masnedøsiden. Dette bør fremhæves ved en landskabsudformning, der respekterer de forhold, der råder syd for den nye bro. I så stor udstrækning som muligt skabes naturprægede arealer med skovagtig beplantning, eller der braklægges jord, således at den nuværende beplantning kan sprede sig til disse områder, der efter anlæggets etablering kan indgå i et samlet rekreativt forløb langs kysten fra Orehoved til Gåbense. Dette projekt ligger dog uden for nærværende opgave, men forudsætningerne for at et sådant forløb kan etableres skal være til stede. Terrænet på denne side udjævnes mest muligt med bløde overgange, og alle anlæg udføres med udgangspunkt i organiske former. Se Bilag C og D for disposition af landskabsprojektet. 4.5 Regnvandsafledning I de tilfælde, hvor der skal skabes regnvandsbassiner er det vigtigt at de kommer til at fremstå i harmoni med det omgivende landskab. Dvs. at der skal tages udgangspunkt i en blød, organisk udformning. Regnvandsbassinerne bør udformes som våde bassiner med tilhørende Ny forbindelse Storstrømmen 20

21 beplantning uden mulighed for udtørring, da dette giver den bedste rensning af vandet og forhindrer tilgroning. 4.6 Anvendelse af frigivne arealer efter nedrivninger/ekspropriationer eller arealer med ændret anvendelse I forbindelse med projektet ændres forholdene for arealer, der ligger mellem kysten og anlægget, og arealer der ligger mellem jernbane og tilsluttende vejforbindelse(r). I de tilfælde, hvor der er mulighed for det, bør områderne udnyttes til rekreative, naturprægede formål. I de tilfælde, hvor der opstår arealer, der ikke umiddelbart kan udnyttes til rekreative formål, er det vigtigt, at de kommer til at fremtræde i harmoni med omgivelserne og anlæggets øvrige dele, således at der opstår ét samlet indtryk. Der skal i hvert tilfælde tages stilling til, om der skal være offentlig adgang til arealet og om arealet evt. kan rumme funktioner, der er til gavn for lokalområdet eller infrastrukturen. 4.7 Infrastruktur. Ny og eksisterende Scenarie 1: Stort set som nuværende, ingen ændringer af væsentlig betydning. Scenarie 2: Ved nedlæggelsen af vejforbindelsen fredeliggøres arealet tættest på Storstrømsbroen. Vejarealet tættest på broen omlægges til rednings og servicevej eller som mulighed for at køre til udsigtspunkt, hvorved vejarealet kan reduceres væsentligt. Det foreslås at prioritere det ledige areal til anvendelse til adgangsareal for bløde trafikanter til området på og tæt på den eksisterende jernbanedæmning, udformet med et grønt præg. Scenarie 3: I dette scenarie bevares vejforbindelsen over eksisterende bro og en ny jernbanebro kommer til. Der er derfor ikke store forandringer mht. den omgivende infrastruktur. Det bør sikres, at viadukten under jernbanen tillader passage af cykler og gående. Scenarie 4: Det er vigtigt, at den nye tilsluttende infrastruktur integreres tæt med det nye anlæg, således at den ikke optager unødigt areal. På arealet mellem ny tilslutningsvej og eksisterende, tilbageværende bebyggelse bør etableres tæt, skovagtig beplantning, og der kan etableres støjvold hvis det skønnes nødvendigt. I det tilfælde at der etableres cykel/gangsti over den nye Storstrømsbro på Ny forbindelse Storstrømmen 21

22 dennes vestside, bør der etableres direkte forbindelse fra ny afkørselsvej (omlagt Storstrømsvej) gennem dæmning til rampe til brug for bløde trafikanter. Scenarie 5: Se scenarie Stier og gennemføringer Som nuværende, ingen ændringer bortset fra at der er mulighed for reduktion af vejareal i scenarie 2 og dermed mulighed for at prioritere det ledige areal til bløde trafikanter. I alle scenarier er det vigtigt, at man kan passere uhindret langs kysten. Det anbefales at anlægge en egentlig sti i forbindelse med vej/jernbanedæmningens fod, således at kysten kan følges på tværs af anlægget. Der bør tages hensyn til at man kan få adgang til inddæmmede arealer direkte fra landsiden, evt. i forbindelse med anlæggelse af sideanlæg. I de tilfælde, hvor der etableres passagemulighed for bløde trafikanter over Storstrømmen, skal cykelsti/fortov integreres mest muligt i anlægget, adskilt fra vej med en rabat på min. 1,5 m. 4.9 Eksisterende dæmning Det anbefales at bevare dæmningen som et kulturspor i landskabet, således at infrastrukturens historie vises. Man må formode, at den nuværende træ og kratbevoksning på dæmningen spreder sig til der, hvor sporene tidligere gik. På den nye jernbane eller vej/jernbanedæmning etableres beplantning der svarer til beplantningen på den eksisterende jernbanedæmning Støjdæmpende foranstaltninger I de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt at etablere støjvold mellem anlægget og den eksisterende bebyggelse, anbefales det at udforme anlægget som en stejl skråning mod infrastrukturen (1:2) og en meget mindre stejl skråning mod omgivelserne (Mindre end eller lig 1:10). På denne måde integreres støjvolden i landskabet udadtil. Ny forbindelse Storstrømmen 22

23 4.11 Beplantningsprincipper Den nye beplantning på Falstersiden bør afspejle den nuværende blanding af afgrænsede skovagtige, plantninger og åbne eng/markarealer. Alle plantninger skal overholde eldriftservitutten mod baneanlægget og gældende vejregler mod vejanlægget. Mod anlægget følger beplantningens afgrænsning anlæggets konturer, mens beplantningen afgrænses flydende/organisk mod omgivelserne. Det er vigtigt, at beplantningen på den nye bane/vejdæmning ikke afskærer for udsyn til den nye bro, da kombinationen af udsyn over Storstrømmen og broen er den største visuelle oplevelse på strækningen. Det anbefales at udvide det braklagte areal langs nuværende kyst vest for anlægget Kystpassagen Som nuværende, ingen væsentlige ændringer. Projektet bør sikre, at der kan skabes fri passage for fodgængere og evt. cykler langs kysten, følgende anlæggets kystlinje eller alternativt ved etablering af tunnel gennem dæmningsanlæg Byggeplads, indretning og retablering Hvis der skal indrettes byggeplads i forbindelse med disse scenarier, følges nedenstående anvisninger. Der regnes med anlæggelse af primær arbejdsplads på Masnedøsiden, men hvis der skal etableres byggeplads i større omfang på Falstersiden, bør nedenstående anvisninger følges. Landskabets oprindelige tilstand registreres før anlæggelsen af byggeplads. I anlægsperioden fastlægges byggepladsen ud fra tekniske parametre, men det er vigtigt at deponere evt. overskudsjord/afgravet muld i depot omkring anlægget. Afgravet materiale kan anvendes til omkransende vold, der skærmer mod indblik og dæmper støj. Efter anlægsarbejdets afslutning retableres landskabet i den tilstand, der rådede før anlæggelsen af byggepladsen. Traktose afhjælpes ved at behandle jorden med en grubber eller anden dybdegående kultivator, der løsner jorden. Ny forbindelse Storstrømmen 23

24 Bilag Ny forbindelse Storstrømmen

25 N Vordingborg Masnedsundbroen udvides Tilbageværende del af nuv. gartneri Masnedsund Frigivet areal Nyt vejanlæg Delstrækning af Brovejen nedlægges Regnvandsbassin Skarpt afgrænsede tekniske anlæg Evt. ny kyststi Servicevej Tilbagetrukket brofæste Nyt fleksibeltparkeringsanlæg Transformeranlæg flyttes Masnedø Banen nedlægges på eksisterende dæmning. Dæmningen bevares og omdannes til rekreativt anlæg med gang- og cykelsti Evt. ny kyststi Ny jernbanebro Arealer omkring Masnedøfortet friholdes for høj beplantning Masnedøfortet Eks. vej bevares Ny forbindelse - Storstrømmen Landskabsarkitektur Masnedø Bilag A Scenarie 3 Dato:

26 N Vordingborg Masnedsundbroen udvides Tilbageværende del af nuv. gartneri Masnedsund Frigivet areal Nyt vejanlæg Delstrækning af Brovejen nedlægges Regnvandsbassin Skarpt afgrænsede tekniske anlæg Evt. ny kyststi Servicevej Tilbagetrukket brofæste Nyt fleksibeltparkeringsanlæg Transformeranlæg flyttes Masnedø Banen nedlægges på eksisterende dæmning. Dæmningen bevares og omdannes til rekreativt anlæg med gang- og cykelsti Evt. ny kyststi Ny kombineret vej- og jernbanebro, evt. med gang- og cykelsti Arealer omkring Masnedøfortet friholdes for høj beplantning Masnedøfortet Eks. vej bevares men lukkes mod eks. Storstrømsbro ved nedkørsel til Gødningshavnen Ny forbindelse - Storstrømmen Landskabsarkitektur Masnedø Bilag B Scenarie 4 Dato:

27 Orehoved Havn N Ny halvø med dæmning til bro. Ny jernbanebro. Storstrømmen Orehoved Evt. ny kyststi Strand og/eller strandeng Ny kombineret kyststi og rednings- og servicevej Nuv. Storstrømsbro med opretholdt vejforbindelse. Braklægningszone udvides mod kysten Nyt bearbejdet, rekreativt landskab danner overgang mellem det tekniske anlæg og kysten. Strand og/eller strandeng Halvø med dæmning til nuv. Storstrømsbro bevares. Flydende overgange mellem teknisk anlæg og landskabet Ny servicevej Areal omdannet fra bebyggelse med haveanlæg til natur. Regnvandsbassin Banen nedlægges på eksisterende dæmning. Dæmningen bevares og omdannes til rekreativt anlæg med gang- og cykelsti Evt. ny kyststi Ny viadukt Nyt sænket vejanlæg Falster Gåbense Ny forbindelse - Storstrømmen Landskabsarkitektur Falster Bilag C Scenarie 3 Dato:

28 Orehoved Havn N Ny kombineret vej- og jernbanebro, evt. med gang- og cykelsti Orehoved Ny halvø med dæmning til bro. Evt. ny kyststi Braklægningszone udvides mod kysten Strand og/eller strandeng Ny kombineret kyststi og rednings- og servicevej Nyt bearbejdet, rekreativt landskab danner overgang mellem det tekniske anlæg og kysten. Strand og/eller strandeng Ny kombineret kyststi og rednings- og servicevej Halvø med dæmning til nuv. Storstrømsbro bevares og danner udsigtspunkt. Storstrømmen Delstrækning af Storstrømsvej nedlægges Regnvandsbassin Flydende overgange mellem teknisk anlæg og landskabet Areal omdannet fra bebyggelse med haveanlæg til natur. Evt. ny kyststi Cykel og gangsti Ny beplantning og evt. terrænregulering mod bebyggelse Banen nedlægges på eksisterende dæmning. Dæmningen bevares og omdannes til rekreativt anlæg med gang- og cykelsti Falster Nyt vejanlæg Gåbense Ny forbindelse - Storstrømmen Landskabsarkitektur Falster Bilag D Scenarie 4 Dato:

29 Bilag E De 5 scenarier på grafisk form Ny forbindelse Storstrømmen