Mad og måltider i børnehaver hvorfor og hvordan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad og måltider i børnehaver hvorfor og hvordan"

Transkript

1 hvorfor og hvordan hvorfor og hvordan Ideer, erfaringer og inspiration

2 Indholdsfortegnelse Børnehaver er med til at forme børns madvaner 1. Pædagogiske madaktiviteter i børnehaven Eksempler på pædagogiske aktiviteter 2. Mad- og måltidspolitik sådan kan det gøres Hvorfor en mad- og måltidspolitik Hvad er en mad- og måltidspolitik, og hvordan udarbejdes den Hvad indeholder en politik, og hvordan opbygges den 3. Eksempler på mad- og måltidspolitikker Læs 3 børnehavers mad- og måltidspolitikker 4. Sund mad i børnehaven Generelle råd Hvordan sammensættes et sundt måltid i børnehaven 5. Opskrifter på sunde mellem- og frokostmåltider Opskrifter af kokken Katrine Klinken 6. Hvilken mad må vi lave i vores køkken? Hvilken mad må tilberedes i henholdsvis et godkendt og et ikke godkendt køkken? Fælles for både godkendte og ikke godkendte køkkener

3 Fødevarestyrelsen 1. udgave 1. oplag oktober 2004 Oplag 5000 eksemplarer bestillingsnummer ISBN: Design: essensen Aps Foto: Lars Bahl, Lars Wittrock Tryk Schultz Pris: Gratis Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg Tlf fax Mad- og måltider i klubber hvorfor og hvordan Idekataloget findes i elektronisk form på adresserne: Idekataloget kan rekvireres hos: Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Telefon: (Mellem kl og på hverdage) Teksten er udarbejdet af: Fødevarestyrelsen i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender. Styrelsen står for administration og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af 10 regioner fordelt over hele landet, mens regeldannelse, koordination af kontrollen foregår i Mørkhøj ved København. Fødevarestyrelsen har ca årsværk i regionerne og ca. 350 i Mørkhøj. Synspunkter og holdninger i materialet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens. Det er tilladt at citere mindre dele af indholdet, når det sker med tydelig kildeangivelse.

4 Børnehaver er med til at forme børns madvaner Børn i børnehavealderen har ofte en udfordrende og lang hverdag. Derfor er det vigtigt, at de får sund mad i tilstrækkelige mængder over hele dagen. Der skal være energi til alt det spændende, der sker i institutionen. Ellers risikerer man at få nogle trætte, uoplagte børn i stedet for nogle glade, aktive unger. Det er hverken sjovt for børnene, forældrene eller for de voksne, der passer dem i løbet af dagen. En del børn får for meget slik og sodavand og for lidt frugt og grønt. Det er en af grundene til, at der bliver flere overvægtige børn og unge. Børns sundhed er selvfølgelig først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller institutionen også en rolle i forhold til, hvilke madvaner børnene får og tager med sig videre i livet. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vil med dette idekatalog give personalet i børnehaver gode ideer til, hvordan de kan være med til at give børnene gode madvaner og samtidig lave nogle sjove aktiviteter for børnene. Mange børnehaver er allerede godt i gang og har bidraget med deres erfaringer til dette katalog tusind tak for det. En gennemgående erfaring er, at både børn og forældre er meget begejstrede for det arbejde, der bliver gjort med mad og måltider i institutionerne. Vi håber, at endnu flere børnehaver får lyst til at tage fat i det arbejde. Med ønsket om god fornøjelse og arbejdslyst Henriette Kjær Minister for Familie- og Forbrugeranliggender

5 1 Pædagogiske madaktiviteter i børnehaven Pædagogiske madaktiviteter, som fx at have børnene med til at lave mad eller spille og lege med frugt- og grøntspørgsmål, er en god måde at lære børnene noget om sund mad. Aktiviteterne er gode, fordi de: Giver gode og sjove oplevelser. Øger børnenes kendskab til forskellige råvarer og smagstyper. Styrker børnenes sociale fællesskab ved tilberedningen og ved selve måltidet. Træner børnenes evne til samarbejde og til at være ansvarlige. Træner motorikken, når børnene fx skræller grønsager, hælder i målebæger eller ælter dej. Vi har samlet en række børnehavers ideer og erfaringer med både madordninger, sunde madpakker og forskellige lege og spil. Måltidet er en vigtig del af vores liv, så hvorfor ikke bruge måltidet aktivt. Børnene lærer, hvordan man spiser og bruger redskaber. Børnehaveleder Madordningen har givet os meget mere, end vi havde regnet med. I starten tænkte vi kun på det som et madprojekt, men nu kan vi se, at det har udviklet sig til meget mere end det. Børnehaveleder Aktiviteterne ligger lige så meget i den daglige kultur. Det må gerne være budskabet fra os. Alle de signaler, man sender omkring måltidet, og det sociale, har indflydelse på børnenes opfattelse af maden og måltidet. Souschef 1 1

6 Madpakkefest Red Barnets Børnegård i Horsens syntes, at børnenes madpakker var blevet for usunde, og børnehaven inviterede derfor forældrene til madpakkefest. Formålet var at vise forældrene eksempler på sunde madpakker. De sunde madpakker havde børn og pædagoger lavet sammen, så børnene også fik en fornemmelse af, hvad sunde madpakker er. Madpakkefesten kan evt. suppleres med en madpakkeguide til forældrene med opskrifterne på de sunde madpakker sammen med fotos eller børnenes tegninger af madpakke-eksemplerne. Vi snakker meget om, hvad der er sundt og hvad der er usundt. Og det hænger ligesom ved hos børnene. Det ved vi, for de kan godt finde på at sige, at dét der er usundt. Souschef Vi ser mange flere sunde madpakker, efter vi havde haft besøg af en kok, der kom med fiduser til, hvad man kan putte i madpakken. Børnehaveleder Flere ideer til sunde madpakker: Sunde madpakker en pjece fra Forbrugerstyrelsen, tlf eller Sunde børn leger bedst en pjece fra Forbrugerstyrelsen, tlf eller Madpakken en pjece fra Mejeriforeningen, tlf eller Hvad har du med i dag? gode råd til madpakken og spisefrikvarteret en pjece fra FDB tlf eller Grønsagsguf og frugtfiduser en folder fra bl.a. Fødevarestyrelsen, tlf kl eller madpakkeideer pr. hver uge fra Kræftens Bekæmpelse Eller søg på ordet madpakke på internettet her findes der en masse materiale 1 2

7 Madværksted Børnehaven Rosenkilde i Slagelse har valgt, at børnehavens madordning skal fungere som et madværksted, hvor børnene kan lære at bruge redskaber samtidig med, de lærer om sund mad, og om hvor maden kommer fra. Madværkstedet er en pædagogisk aktivitet på lige fod med de mere traditionelle pædagogiske aktiviteter som teater eller at lægge perler på en plade. Madværkstedet er en succes, og børnene står i kø for at komme i køkkenet. I madværkstedet laver børn og pædagoger derfor hver dag et sundt supplement til børnenes madpakker. Det kan være råkost, brød, salat, grød eller bålsuppe. Man kunne også vælge, at madværkstedet i stedet skulle lave et sundt mellemmåltid hver dag eller måske bare lejlighedsvis. Man skal prioritere madordningen som en pædagogisk aktivitet, der er lige så god som fx at sidde og male. Det pædagogiske er lige så vigtig som selve maden. Børnehaveleder Da vi indførte vores madordning, skulle det også blive en pædagogisk aktivitet. Det skulle ikke bare være det at spise. Børnene skal også hjælpe til med madlavning, borddækning osv. Børnehaveleder Flere ideer: Diverse pjecer om sund mad kan bestilles hos Forbrugerstyrelsen på tlf eller på På kan man få opskrifter, madpakkeideer og meget mere har materiale om bl.a. madpakker og sund mad er Fødevarestyrelsens portal med den nyeste viden om ernæring. Her findes også eksempler på forskellige madordninger i børneinstitutioner, og der kan hentes viden og inspiration om mad, økonomi, hygiejne og meget mere. Hent yderligere hjælp og vejledning hos den lokale fødevareregion på tlf eller inden I går i gang. 1 3

8 Madordning med Ugens kok Børnehuset Sjælsø i Birkerød mener, at sunde mad- og måltidsvaner hos børnene bedst fremmes ved, at de i børnehaven prioriterer det daglige måltid højt. At børnene simpelthen spiser sunde og varierede måltider, som der er tid til at nyde. Børnehaven har derfor valgt at tilbyde børnene samtlige måltider, mens de er i børnehaven, og at gøre måltidet til et socialt samlingspunkt. Sideløbende med madordningen har børnehaven indført aktiviteten Ugens kok. En dag om ugen er ét barn på skift med i køkkenet som ugens kok. Ugens kok får lov til at vælge dagens ret og tilbereder retten sammen med børnehavens køkkenleder. Mere information om madordninger: Hjælp til opstart af madordning og formulering af mad- og måltidspolitik kan fås fra den lokale Alt om kost rejseholdsmedarbejder på tlf eller Læs om andre madordninger og få gode ideer på hvor der blandt andet også findes en budgetmodel, der kan hjælpe med at beregne, hvor meget en madordning vil koste i den enkelte børnehave. Se Vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner og kontakt den lokale fødevareregion, inden I går i gang for at få vejledning til at overholde fødevare- og hygiejnereglerne. Gennem madordningen lærer børnene at spise forskellig slags mad. Vi kan se, at det styrker både deres fin- og grovmotorik. Samtidig finder børnene ud af, hvor tingene kommer fra, og hvordan maden bliver til. Børnehaveleder Når børnene får lov til at være med i madlavningen, oplever de, at de har en værdi, og der er brug for dem. Børnehaveleder Når børnene er med til at lave mad, lærer de at samarbejde og får trænet deres motoriske færdigheder, fx når de piller æggene. Pædagogmedhjælper 1 4

9 Så meget sukker en udstilling For at vise børnene, hvor meget sukker der er i mange af de ting, de spiser, lavede Søndergades Børnehave i Vojens sammen med børnetandplejen en sukkerudstilling. Pædagoger og børn indkøbte ét eksemplar af de forskellige sukkerholdige produkter, og ved siden af hvert produkt lagde de et antal sukkerknalder svarende til den mængde sukker, produktet indeholder. Efter at børn og pædagoger havde snakket om, hvorfor de udstillede produkter er usunde, blev sukkerudstillingen vist for forældrene. Og mange forældre var overraskede over produkternes sukkerindhold. I børnehaven Mariehønen i Middelfart havde man også lavet en sukkerudstilling, hvor man også viste, at der skal 22 mælkesnitter til et stort glas mælk (1/4 liter). Det var en stor overraskelse for mange. Vi har en plakat, som viser, hvor mange sukkerknalder der er i en yoghurt, og hvor mange der er i en sodavand osv. Forældrene bliver tit overrasket over det. Pædagog Børnene får yndlingsopskrifterne med hjem, og forældrene spørger også efter dem. Og så er det jo børnene, der kommer hjem i familien og præsenterer en sund ret, som bringer glæde. Pædagog Hvor andre prioriterer at have en kunstpædagog, har vi valgt at investere i det daglige måltid. Souschef Listen herunder viser, hvor mange sukkerknalder der er i udvalgte produkter. I kan selv lave en udstilling eller en plakat, hvor børnene klipper produkterne ud fra reklameaviser og skriver/tegner, hvor mange sukkerknalder, der er i produkterne. Sukkerindholdet i en række sukkerholdige produkter Vægt Sukkerindhold Antal sukkerknalder (á 2,1 g) Sodavand 500 g 49 g 23 Chokoladebar 57 g 28 g 14 Vingummipose 60 g 24 g 12 Frugtsaft, sødet (fortyndet 1:4) 200 g 17 g 8 Flødebolle 22 g 14 g 7 Ispind, limonade 60 g 12 g 6 Børnefrugtyoghurt (bæger) 125 g 6 g 3 Mælkesnitte 28 g 5 g 2 Pålægschokolade, lyst (2 stk.) 8 g 4 g 2 Kiks, fuldkorns 15 g 2 g 1 Højst 10 % af energien i en dagskost bør komme fra sukker. For et barn på 3 år svarer det til højst 30 g sukker. For et barn på 6 år svarer det til højst 40 g sukker årige børn spiser gennemsnitlig 73 g sukker om dagen, hvilket er 40 % mere, end det maksimalt tilrådes, at børn spiser. 1 5

10 Ta'selv-bord Den aldersintegrerede institution Røde Rust i Farum har hver torsdag ta'selv-bord. Formålet er blandt andet, at børnene skal: Opleve madglæde. Blive selvhjulpne. Lære at vælge pålæg. Variere deres valg. Hvis børn skal lære at respektere maden og få gode og sunde kostvaner, skal de have lov til at have fingrene i det. Jo yngre de er, jo bedre er det. Børnehaveleder Aktiviteten bidrager således med motorisk og social træning og med at lære at sammensætte et sundt måltid. Hver uge bliver der hængt en liste op med nogle af de madvarer, institutionen skal bruge til ta'selv-bordet. Forældrene vælger så sammen med deres børn, hvilke madvarer de vil købe til det fælles ta'selv-bord. Flere informationer: I pjecen Fællesmad i børneinstitutionen kan man læse, hvilken mad forældrene må medbringe til børnenes fælles frokost, og under hvilke forhold dette skal foregå. Pjecen kan bestilles hos Fødevarestyrelsen kl på tlf eller på 1 6

11 Lav et spil med mad og bevægelse En skoleklasse lavede i forbindelse med et sundhedsprojekt et spil, som let kan tilpasses børnehavebørn. Spillet handler om at svare på spørgsmål om sund mad og udføre forskellige bevægelsesaktiviteter. Lav en spilleplade med ca. 40 felter i forlængelse af hinanden, gerne formet som en snegl eller en ring. Det første felt er startfeltet det sidste er slutfeltet. Indimellem skal felterne skifte: et felt med et spørgsmålstegn, et tomt felt, et felt med et surt ansigt, et tomt felt, et felt med spørgsmålstegn osv. Lav så nogle kort med spørgsmål og bevægelsesaktiviteter. Kortene lægges i en bunke med bagsiden opad. Spillerne slår med en terning og rykker det antal felter, terningen viser. Tomt felt: Der sker ikke noget Felt med spørgsmålstegn: Træk et kort og svar på spørgsmålet eller udfør aktiviteten. Svarer spilleren forkert, skal han vente en omgang. Rigtigt svar giver et ekstra slag. Surt ansigt: Vent en omgang Den, der kommer først i mål, vinder. Forslag til mad- og bevægelseskort: Hop i 1 minut. Hink 5 meter frem og 5 meter tilbage. Lav 10 englehop. Syng og vis bevægelserne til Lille Peter edderkop. Stå på ét ben i 1 minut. Hvor mange stykker frugt og grønt skal man spise om dagen? Spiste du grøntsager i går og hvilke? Spiste du frugt i går og hvilke? Er det usundt at drikke meget sodavand? Hvad er sundest at drikke, når man er tørstig? Hvad er din yndlingsfrugt/-grøntsag? Nævn 2 fisk man kan spise. Find selv på flere spørgsmål. Ideen er taget fra bogen Elever fortæller om sundhedsundervisning glimt fra skolens hverdag fra Danmarks Pædagogiske Universitet, CVU København & Nordsjælland og Forebyggelsesrådet Fredensborg Amt, Bogen kan rekvireres på tlf eller på 1 7

12 Flere ideer og informationer findes her: Madspillet er et brætspil fra FDB, hvor børnene spiller sig igennem dagen og dens måltider. Til børnehave/indskoling. Spillet koster 40 kr. og kan sammen med andet materiale fås ved skolekontakten på tlf eller Husk det lige et spil fra Fødevarestyrelsen er et vendespil med billeder af frugt og grønt fra Fødevarestyrelsen, tlf kl eller henvender sig til børnefamilier med børn fra 3-6 år. Medlemmer får materiale med inspiration til sund mad og sjove lege og adgang til hjemmeside. Hjerteforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Tryg i Danmark står bag. en hjemmeside, som handler om sund mad og bevægelse, og som retter sig mod de voksne i børnehaverne. Der er forslag til opskrifter og lege. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, BUPL, PMF, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Ballerup Kommune og Idræthistorisk Værksted, der står bag er Danske Gymnastik- og Idrætforeningers hjemmeside, hvor I kan købe materialer med viden og inspiration om leg, bevægelse, motorisk udvikling og aktiviteter På kan I bestille materiale med inspiration til gamle idrætslege læs erfaringer fra et sundhedsfremmeprojekt i Fyns Amt, hvor målgruppen var børn i alderen 3-10 år. 1 8

13 2 Mad- og måltidspolitik sådan kan det gøres Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Glade, nysgerrige og mætte børn er naturligvis hovedformålet med sunde mad- og måltidsvaner i børnehaven. Men at lave en mad- og måltidspolitik er også en god anledning til at få diskuteret både forældres og personalets holdning til maden i børnehaven og i det hele taget at få emnet på dagsordenen. Når først man har en politik, er den et godt styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven både for det pædagogiske personale, køkkenpersonale, forældre og kommunale samarbejdspartnere som sundhedsplejerske og kostkonsulenter. Politikken kan bruges til at få gang i nye aktiviteter og fastholde og forbedre dem, der allerede er. En mad- og måltidspolitik: Hjælper til at sikre, at børnene tilbydes sund mad og drikke i passende mængder i løbet af dagen. Giver børnene bedre mulighed for at have energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Sikrer, at alle parter har forholdt sig til, hvilke rammer og betingelser børnehavebørnene skal have for maden og måltiderne. Giver børnehaven et klarere image og viser omgivelserne, at den har en holdning til børnenes mad og måltider. Sikrer, at også nye børn, forældre og pædagoger bliver introduceret til de retningslinjer, der er i børnehaven på mad- og måltidsområdet. Konkretiserer, hvem der har ansvar for, at diverse aktiviteter igangsættes og videreudvikles. Gør det lettere at foreslå forbedringer, iværksætte og evaluere dem. Sikrer, at projekter og aktiviteter ikke falder fra hinanden, hvis en igangsætter forlader børnehaven. 2 1

14 Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning om børnenes mad og måltider, mens de er i børnehaven. Politikken skal sige noget om: Hvordan børnehaven, forældre og pædagoger forholder sig til den mad, der tilbydes og spises i børnehaven. Hvordan rammerne for måltiderne i børnehaven skal være. Hvilke aktiviteter der skal igangsættes, for at politikken bliver synlig i dagligdagen og løser eventuelle problemstillinger. Alle de måltider, der spises i børnehaven, hvad enten de bliver tilberedt i børnehaven eller er medbragt hjemmefra. Det har været spændende, men også hårdt. Selvom man møder modstand, er det vigtigt, at man bliver ved med at holde fast i, at det er det her, vi vil. Vi ved, at det i sidste ende er bedre for børnene. Souschef Med en mad- og måltidspolitik i hånden vil det også være nemmere at diskutere, hvordan man fejrer børnefødselsdage i børnehaven. Er det OK med slik, kage og sodavand? Eller bliver det til for mange søde sager, når alle børn i løbet af et år skal holde fødselsdag? Mange kommuner har en overordnet kostpolitik med retningslinjer for den offentlige bespisning i kommunen på daginstitutionsområdet. Det er oplagt, at børnehaven formulerer sin mad- og måltidspolitik i forlængelse af en kommunal politik. Det sikrer, at børnene får tilbudt mad efter samme principper, ligegyldigt hvilket kommunalt dagtilbud, barnet er i. 2 2

15 Hvordan udarbejdes en mad- og måltidspolitik? Nedsæt en arbejdsgruppe Når I har besluttet at lave en mad- og måltidspolitk, er det første skridt at få sammensat en arbejdsgruppe. Den kan bestå af forældre, pædagogisk og/eller køkkenfagligt personale osv. Det afgørende er, at arbejdsgruppen bliver stor og sammensat nok. Det er nemmere at løfte i flok, og en bred faglig sammensætning styrker gruppen. Erfaringen viser, at en eller to ildsjæle som regel ikke kan løfte opgaverne alene. Mad- og måltidspolitikken kan udarbejdes separat, men det er også naturligt at koordinere arbejdet med de årlige læreplaner, der også skal udarbejdes. Fra august 2004 skal alle børnehaver udarbejde læreplaner. Ifølge Bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner handler punkt 4 om krop og bevægelse. Her lægges der op til, at børn skal have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i daginstitutionen. Børnene skal have stimuleret deres sanser gennem brug af forskellige redskaber og materialer. Det er mål, der stemmer godt overens med indholdet i en mad- og måltidspolitik. Vi valgte sammen med forældrebestyrelsen at formulere en mad- og måltidspolitik, fordi der var opstået uenigheder blandt forældrene om sunde og usunde madpakker. Børnehaveleder Kostpolitikken har gjort os mere bevidste om at huske at motivere forældrene til at lave sundere madpakker. Børnehaveleder Arranger en debataften Det er arbejdsgruppens opgave at få udarbejdet et oplæg til, hvad der er de konkrete problemer, og eventuelt hvad der kan gøres for at løse dem. For at sikre, at det ikke kun bliver arbejdsgruppen, der brænder for emnet og kender til arbejdet, er det en god ide at indkalde til en temaaften for børnehavens personale og forældregruppe. En velforberedt temaaften er en langsigtet investering, da det er en fordel at få mange involveret så tidligt som muligt. Formålet med en temaaften er, at alle får lejlighed til at lufte ideer i en interesseret kreds og få tilkendegivet deres synspunkter. Her vil det også være oplagt at rekruttere flere medlemmer til arbejdsgruppen. Det er rart for deltagerne efterfølgende at få et sammendrag af aftenens resultater og hvilke aktiviteter der er sat i gang. Denne information kan gives på en hjemmeside, et nyhedsbrev, på en central opslagstavle osv. 2 3

16 Inddrag relevante inspiratorer Overvej, om der er andre relevante deltagere til en sådan temaaften. Fx kan jeres sundhedsplejerske være en oplagt samarbejdspartner, fordi han/hun kan hjælpe med det sundhedsfaglige indhold i madog måltidspolitikken. Måske har sundhedsplejersken, kostkonsulenten eller en pædagogisk konsulent allerede erfaring med mad- og måltidspolitik fra andre børnehaver. De kan også hjælpe med at koordinere politikken med en eventuel kommunal kostpolitik. Ved at tage afsæt i en kommunal politik kan børnehaven arbejde med de samme målsætninger som hele kommunen. Der kan også være inspiration at hente hos fx nabobørnehaver, som allerede har en mad- og måltidspolitik. Forældrebestyrelsen træffer i fællesskab med ledelsen afgørelser om alle mål, rammer og principper i børnehaven. Derfor er det en forudsætning at have bestyrelsens og lederens opbakning, hvis mad- og måltidspolitikken skal føre til aktiviteter og forandringer i børnehaven. Flere informationer: Fødevarestyrelsens rejsehold kan også bidrage med faglige indlæg om mad- og måltidspolitikker. Rejseholdet kan rekvireres på eller på 2 4

17 Politikkens indhold Børnehaver har forskelligt antal børn, fysiske rammer og ressourcer i form af tid, personale og forældre til rådighed. Mængden af ressourcer vil naturligvis afspejle sig i politikken, og det er vigtigt at tilpasse ambitionerne med ressourcerne, så projektet kan blive til virkelighed. Politikkerne vil altid variere, og der kan ikke gives en endelig opskrift på, hvad politikken skal indeholde. Men der er en række centrale spørgsmål at forholde sig til. Følgende spørgsmål kan bruges som inspiration: Mad og drikke Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes, hvor meget, hvordan og hvornår? Skal børnene selv medbringe maden, eller skal den tilberedes i børnehaven? Hvilke ernærings- og smagsmæssige krav skal der være til mad og drikke? Skal der være frie rammer for maden til festlige lejligheder, fx fødselsdage? Skal der være adgang til koldt drikkevand? Skal der arbejdes for en frugtordning? Skal der tages særlige hensyn til børn på diæt og børn fra andre kulturer? Hvem skal tilberede og have ansvaret for udvalget af mad og drikke? Skal maden tilberedes sammen med børnene som en pædagogisk aktivitet? Skal børnene inddrages i en evt. madordning? Skal der være krav til børnenes medbragte mad? Skal der tilbydes morgenmad for børn, der kommer tidligt? Skal der tilbydes sen eftermiddagsmad for meget sultne børn? Skal børnene lære om sund mad og drikke? Det er vigtigt at få fat i forældrene og få en debat og en fælles holdning, så man løfter opgaven i fællesskab. Souschef Vi kom med et oplæg fra personalet, omkring hvad vi gjorde i dagligdagen, og hvad vores holdninger var i forhold til maden og måltidet. Det brugte vi som oplæg i forældrebestyrelsen og talte så om, hvad forældrenes holdning var. Til sidst skrev vi en fælles holdning ned, og det blev til en kostpolitik. Børnehaveleder 2 5

18 Måltidet Hvilke krav og ønsker skal der være til de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer for måltiderne? Skal børnene deltage i borddækning, afrydning, oprydning som pædagogiske aktiviteter? Hvor skal maden spises? Hvordan skal spiseområdet indrettes? Hvor lang tid skal børnene have til at spise i? Skal børnene selv tage maden fra skåle og fade? Skal børnene selv hælde drikkevarer op? Skal børnene blive siddende, til alle er færdige med at spise? Hvordan skal børnene lære vigtigheden af socialt samvær under måltidet? Hvad skal vi gøre, for at måltidet bliver en god oplevelse? Ansvar Hvem har ansvaret for mad- og måltidspolitikken? Hvem har ansvaret for de forskellige aktiviteter, som politikken resulterer i? Hvem har ansvaret for, at politikken bliver evalueret? Flere ideer: Få ideer til Pædagogiske madaktiviteter i kapitel 1 og om Sund mad i børnehaver i kapitel

19 Opbygning af politikken Nedenstående punkter er opstillet for at lette arbejdet og for at komme rundt om alle centrale forhold i mad- og måltidspolitikken. Spørgsmålene om mad, drikke og måltidet i foregående afsnit kan bruges som inspiration til politikkens indhold. Yderligere kan der hentes inspiration i kapitel 3. Her er der eksempler på andre børnehavers mad- og måltidspolitik. Følgende punkter kan bruges til opbygning: Status og baggrund Mål Aktiviteter Succeskriterier Evaluering og justering Status og baggrund Status- og baggrundsafsnittet i politikken er en indledning og en oversigt over nuværende aktiviteter. Status og baggrund skal endvidere besvare spørgsmålene: Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? Hvilke økonomiske og tidsmæssige ressourcer er der til arbejdet? Hvem skal udarbejde politikken? Hvilken litteratur, anbefalinger, læreplaner, kommunekrav m.m. ligger til grund for politikken? Mål For at sikre, at arbejdet med børnenes mad og måltider bliver en succes, er det nødvendigt at konkretisere: Hvilken retning arbejdet med maden og måltiderne skal gå? Hvad skal børnehaven opnå? Hvad skal fastholdes? Hvad skal forandres? Hvordan når vi dertil? Hvordan evaluerer vi vores aktiviteter? Jo mere konkret målene formuleres, jo nemmere er de at bruge i det videre arbejde. Overvej også, om antal og omfang af målene er realistiske i forhold til tid, ressourcer og muligheder. Spørgsmålene om Mad og drikke og om Måltidet kan bruges til at afgrænse, hvad I ønsker at arbejde med i børnehaven. 2 7

20 Aktiviteter Næste skridt er at beskrive de aktiviteter, der skal sættes i gang i børnehaven for at opfylde målene. Det er en god ide at opstille en tidsramme for projekternes gennemførelse og at fordele ansvaret ved at sætte navne på arbejdsopgaverne. Endelig skal der tages stilling til, hvor lang levetid arbejdsgruppen skal have, hvornår mad- og måltidspolitikken kan køre over i driftsfase, og hvem der herefter skal varetage de forskellige opgaver. Succeskriterier Næste punkt er opstilling af succeskriterier. De skal definere, hvad børnehaven vil opnå med politikken. Jo mere konkrete målene er, jo nemmere er de at måle. Succeskriterier er også en hjælp til senere at foretage en evaluering af, om børnehaven i praksis efterlever politikken, og om den forandrer noget i dagligdagen. Succeskriterierne kan måles gennem observationer i hverdagen og gennem regelmæssige møder med forældre og personale. Har det eksempelvis været et mål at ændre indholdet af madpakkerne, kan det pædagogiske personale observere, om madpakkerne er blevet mere sunde. Hvis der i denne forbindelse er afholdt en informationsaften for forældrene om sunde madpakker, er det altså ikke tilstrækkeligt at måle på, om der møder mange forældre op. Det skal også måles, om madpakkernes indhold er ændret. 2 8

21 Evaluering og justering Det er naturligt at stoppe op og give politikken et serviceeftersyn, for at tjekke om der er behov for at justere og stramme op. Ligeledes kan nye pædagoger, køkkenfagligt personale, børn, forældre, anbefalinger, kommunale krav osv. også skabe nye behov i politikken. Et godt udgangspunkt for evalueringen er de opstillede succeskriterier. Evalueringen kan fx foretages mundtligt på møder med hhv. forældrebestyrelsen, de øvrige forældre, sundhedsplejersken og pædagoger. En anden mulighed er en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og børnehavens personale. Det er en god ide, at politikken beskriver hvordan, hvornår og hvem, der har ansvaret for, at den bliver holdt ved lige og opdateret. Det ville være oplagt, at evalueringen af mad- og måltidspolitikken foregår på samme tidspunkt som den årlige revision af børnehavens læreplan/virksomhedsplan. Få yderligere inspiration her: Fødevarestyrelsens lokale rejseholdsmedarbejder på tlf eller på adressen 2 9

22 3 Eksempler på mad- og måltidspolitikker Kostpolitik for Red Barnets børnehave i Horsens Politikken er karakteriseret ved bl.a.: At have få og meget konkrete mål med politikken At være kort, konkret og meget præcis At der er opstillet konkrete handlinger til de enkelte mål Politikken udarbejdet af: En medarbejder fra hver stue, som var en blanding af både uddannede og ikke uddannede medhjælpere i samarbejde med forældrebestyrelsen. Overordnede mål Gennem sund kost give børnene mulighed for at udvikles optimalt motorisk, mentalt og socialt. Skabe glade aktive børn, som trives. Modvirke fejlernæring, overvægtsproblemer og spiseforstyrrelser. Delmål Børnene skal have en sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem, hvilket giver overskud til at deltage aktivt i sin egen hverdag og sikrer læring. Praksis Mellem kl tilbydes morgenmad bestående af havregrød, havregryn og cornflakes, hertil serveres mælk eller vand. Ca. kl tilbydes et mellemmåltid bestående af brød og vand. Ved samme lejlighed må børnene spise et stykke af deres egen medbragte mad. Ca. kl spises de medbragte madpakker, og der tilbydes et glas mælk pr. barn og herefter vand. Ca. kl tilbydes frugt, brød og vand samt det resterende af madpakken. Madpakken må ikke indeholde slik, mælkesnitter, chokoladepålæg, yoghurt, kiks, kage, drikkevarer mv. Slik og kage mv. må kun medbringes ved særlige lejligheder, såsom fødselsdage, og medbringes da til hele stuen. Indeholder madpakken alligevel de ting, vi har frabedt, eller medbringer barnet slik i taske eller lommer, fjerner personalet dette, og det udleveres ved afhentning. Delmål Børn og forældre skal informeres om og have kendskab til varieret og sund mad. Praksis Daglig snak med børnene om sund mad. Hver fredag tages børnene på skift med i køkkenet, hvor de hjælper med at tilberede frokost til resten af institutionen. Der laves en bagegruppe, hvor børnene på skift deltager. Her bages brød til formiddags- og eftermiddagsmåltidet. Året igennem laves små projekter, som omhandler mad. F.eks. bondegårdsbesøg, gartneribesøg, indkøb og tilberedning af sund mad, udflugt til skoven, hvor vi spiser spiselige planter fra naturen. Forældrene tilbydes inspiration til madpakkens indhold og informeres løbende om, hvad sund og varieret kost er, og hvilken betydning det har for børns udvikling. 3 1

23 Kostpolitik for Børnehaven Isbjergparken, Varde Politikken er karakteriseret ved bl.a.: At være udarbejdet i forlængelse af kommunens overordnede kostpolitik At angive de konkrete aktiviteter, der skal igangsættes for at imødekomme de opstillede målsætninger med fokus på både børn og forældre At have fokus på både maden og måltiderne Politikken er udarbejdet af: Børnehavens pædagogiske personale og godkendt i forældrebestyrelsen. Overordnede mål Vi følger Varde Kommunes kostpolitik. Børnehaven tilbyder morgenmad til de børn, der kommer før kl. 8. Morgenmad består af sunde grundelementer, fx cornflakes, havregryn, hjemmelavet mysli og hjemmebagt brød, ost, og så ofte vi har produkterne til det hjemmelavet marmelade. Der suppleres med alt fra yoghurt over pålægschokolade til amerikanske pandekager. Hverdagens drikkevarer er mælk og vand. Ud over det vand, der er tilgængeligt i drikkekummen, skal der i varme perioder sættes tappedunke ud til fri afbenyttelse på legepladsen. Saftevand er til festlige lejligheder eller til supplement, når det er varmt. Børnene medbringer selv frugt til eftermiddagsmåltidet. Det indgår i en fælles pulje, og det er den gruppe, der har spisestue i køkkenet, der har ansvar for tilberedning af frugt og bagning af brød. Dog er det morgenvagterne, der sørger for at lægge dej. Børn, der har deltaget i svømning, får tilbudt boller og kakao ved hjemkomsten. Den sidste onsdag i hver måned er der SMØR SELV DAG. I stedet for madpakke medbringer børnene pålæg, der bliver en del af Det store kolde bord. Økologi og miljø Vi tilstræber at bruge så mange økologiske varer, som budget og indkøbsmuligheder tillader. Der serveres økologiske mælkeprodukter dagligt. Det daglige brød bages af økologisk mel. Vi sorterer affald og bruger kompostbeholder. Vi udnytter havens/naturens bær og frugter og er model for, hvordan fødevarer udnyttes bedst muligt. På vores færden i nærmiljøet lærer børnene at bruge skraldespande og rydde op efter sig og at bruge naturen med respekt. 3 2

24 Aktivitetsskema, Isebjergparken, Varde Værdi: Intention: Handling: A = aktivitet vi gør allerede Det er værdifuldt at: Derfor vil vi: Konkrete aktiviteter: N = forslag til ny aktvitet Børn er mætte og veltilpasse Følge Varde Kommunes kostpolitik for 0 6 årige Hverdagens drikkevarer er mælk og vand og saftevand ved festlige lejligheder. A Børn får varieret og sund kost Børn får kendskab til forskellige mad- og måltidskulturer Tilbyde mad og drikke når barnet har behov for det Oplyse og inddrage forældre om sund kost Skabe gode rammer for DEN GODE STEMNING VED MÅLTIDET Tilbyde morgenmad til børn der møder før kl. 8 Give mulighed for løbende at få en mad fra madpakken Tilbyde frugt og brød som Eftermiddagsmåltid. Have min. en månedlig maddag,som: smør selv / tag selvbord, en lun ret. tilberedt i fællesskab eller bålmad. A A A A Børn føler sig ligeværdige værdifuld og anerkendte i fællesskabet. Inddrage børnene i forberedelse og gennemførelse af måltidet Lade forskellige kulturer mødes om måltidet og maden Bruge flest mulige: hjemmelavede produkter danske produkter økologiske produkter Give barnet kendskab til hvordan mad tilberedes -fra jord til bord princippet. Ophænge inspirerende opslag om sunde og spændende madpakker. Anerkende sunde madpakker både over for forældre og børn. Tale med forældrene om hvilke ting der stjæler appetitten fra den lødige mad. Gruppepædagogerne aftaler dagligt hvornår måltidet påbegyndes, og er opmærksomme på at begynde i god tid med klargøring hastværk er lastværk. Børnene hjælper med klargøring til måltidet, f.eks. ved afvaskning af borde, borddækning og pyntning A/N A/N N N A/N Tage hensyn til børns leg og aktiviteter måske kan 5 minutter mere afslutte en leg, og gøre barnet klar til at spise Børnene spiser i små grupper ved små borde Bordene skal være ryddelige og gerne pyntet med f. eks. Lys, blomster, duge, dækkeservietter el.lign A/N A/N Udarbejde børnehavens egen Måltidspolitik Børnene sidder blandet i alder og køn men med hensyntagen til venner/legekammerater/uromagere. A/N Som hovedregel faste pladser A/N Børnene tisser og vasker hænder før måltidet A Børnene inddrages i gruppens bordskikke f.eks. man venter med at spise til der er sagt værs go, sender mælk rundt, taler med de børn man sidder sammen med. A/N Gruppernes aftaler/ regler skal være tydelige og kendt af både børn og forældre A/N Børnene hjælper med oprydningen A Tænke anderledes oplevelser ind omkring måltidet, f.eks.: Lege skovtur i grupperummet, lege hule under bordene, spise ude en snevejrsdag m.m. N Måske skal et par børn have lov til at blive ude og lege og spise. A/N Have temadage hvor der laves og serveres mad fra forskellige kulturer A/N Invitere forældre til at deltage i madlavningen A/N Opfordre til at sende varieret frugt med. A/N Invitere børn og forældre til gruppevis smør selv fyraftensmøde. N At børnenes bud på godt og skidt til madpakken laves som grønt og rødt kort der kan udleveres til forældreneforældrene. N 3 3

25 Kostpolitik for Børnehuset Riddersborg, Nakskov Politikken er karakteriseret ved bl.a.: Har en god baggrundsbeskrivelse for at have en politik Har klare retningslinjer hele dagen igennem for, hvad og hvornår der skal spises Er en guide for personalet til, hvad der skal gøres i diverse mad- og måltidssituationer Angiver de aktiviteter, der foregår for at opnå de opstillede mål Hvem er politikken udarbejdet af: Forældrebestyrelsen og personalet på Riddersborg. Målsætning og vision Med en kostpolitik vil vi sikre børns tryghed, trivsel og gode kostvaner. Sund mad er en meget vigtig forudsætning for, at vi kan sikre vores børn et godt helbred og forebyggelse af sygdomme. Gennem kosten kan vi sikre, at børnene trives både fysisk og psykisk. Risikofaktorer ved dårlig ernæring: Umiddelbare følger: hovedpine, mavepine, træthed, irritabilitet, nedsat koncentrationsevne og indlæringsevne Spiseforstyrrelser i form af fedme, anoreksi, bulimi, vitamin- og mineralunderskud Følger på længere sigt: større risiko for hjerte-kar-sygdomme, kræft, sukkersyge og knogleskørhed Det er dokumenteret, at sunde kostvaner er med til at forebygge, at visse sygdomme opstår. Derfor anbefales 3-6 års børns mad således: Brød med højst 5 g fedt og minimum 8 % fibre 400 g frugt og grønt dagligt Mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold, (mindst 2 liter væske om dagen, 1 2 liter mælk, resten vand) Gryn Kartofler, ris eller pasta hver dag Fisk mindst 1 gang ugentlig og fiskepålæg ofte Kød og pålæg med lavt fedtindhold Kun lidt smør, margarine, olie, sukker og salt Det anbefales med 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Undgå usunde mellemmåltider. Husk frisk luft og masser af motion Sådan gør vi på Riddersborg Det er vigtigt, at barnet får en god start på dagen i form af et morgenmåltid. Fra kl til kl tilbyder vi: Havregryn. Hvis børnene ikke vil have dette, og de ikke kan nå at spise hjemmefra, må de gerne medbringe en klapsammenmad eller en bolle. Vi vil så give en tår mælk hertil. Det er ikke tilladt at tage andet med. Fra kl til kl. 9.30: Kan der spises en mellemmad (en bolle eller klapsammenmad), som medbringes hjemmefra. Dertil drikkes der vand. 3 4

26 Ca. kl : Frokost. Madpakken, som medbringes hjemmefra, bør være indbydende, varieret og mættende. Madpakken må ikke indeholde slik og kage/kiks produkter, men grøntsager. Hertil serverer vi skummetmælk og vand. Fra den 1/10 og til den 1/4 får børnene en gulerodsstav eller et kvart æble efter frokost. Ca. kl : Frugt. Børnene medbringer frugt hjemmefra, som så bliver samlet i en kurv. Frugten bliver skåret ud i passende stykker og lagt på fade, hvor børnene så kan vælge, hvilken slags frugt man vil have. En gang imellem får børnene deres egen frugt, hvor vi så sætter navn på om morgenen, når børnene kommer. Hertil drikkes der vand. Har børnene andet end frugt med (hvis andet ikke er aftalt med stuens personale), bliver det lagt ud i deres rum igen, så man kan tage det med hjem. I julemåneden sørger Riddersborg for pebernødder m.m., som man får til frugt. Ca. kl : Får børnene, der er tilbage fra om eftermiddagen, frugt, eller børnene kan have en mad med hjemmefra. Drikkelse Hver dag får børnene økologisk skummetmælk og vand. I forbindelse med traditioner (f.eks. fastelavn, Skt. Hans), hvor vi serverer mad, drikkes der selvfølgelig saft (også til kaffedage). Når vi er på tur, er det Riddersborg, der sørger for drikkevarer. I sommerperioden, når det er meget varmt, stilles der iglo med vand, isterninger og evt. citronskiver ud til fri afbenyttelse. Har børnene saft eller juice med, sættes det ud i deres rum, og man tager det med hjem igen. Har børnene fødselsdag, må der selvfølgelig gerne tages f.eks. saft med til uddeling. Slik og kage Har børnene mælkesnitte, Danone, kiks, småkager, chokolade med mere med i madkassen eller til frugt, kommer det ud i deres rum og tages med hjem igen. Når vi til højtiderne skal slikke, er det Riddersborg, der sørger for det. Har man fødselsdag og vil dele slik ud, må man selvfølgelig gerne det. Maddage på Riddersborg Både når vi har maddage på stuerne og laver mad ved festlige lejligheder, er vi meget bevidste om indkøb af madvarer. Det vil sige: kød med lavt fedtindhold, forskellige grøntsager, groft brød, fiskepålæg og varieret. Vi veksler mellem varm og kold mad. Kostuger 2 gange årligt har vi det, vi kalder kostuge af 4 dages varighed. Det vil sige, at børnene ikke skal have madpakke eller frugt med. De uger skal der selvfølgelig betales for, og det bliver ca. kr. 10 om dagen, alt efter hvad vi serverer. Når vi afholder disse uger, vil det stå på børnenes månedsplan. Specielle hensyn Er der specielle hensyn, der skal tages, er det leder/souschef, der beslutter, på hvilken måde det skal udføres, i samarbejde med forældrene. Til børn af fremmede kulturer bliver der taget specielle hensyn. 3 5

27 4 Sund mad i børnehaven Børn har brug for god og sund mad flere gange i løbet af dagen for at kunne være oplagte og fungere godt i en aktiv hverdag. Mange børn er i daginstitution fra klokken 9-16, så op til halvdelen af barnets energibehov skal dækkes i løbet af den tid. Hvis barnet ikke har fået morgenmad, er det op til tre fjerdedele af energibehovet, der skal dækkes i daginstitutionen. Størstedelen af dagens mad spises ved hovedmåltiderne. Men især for børn er mellemmåltiderne også en stor del af den samlede mængde mad. Mellemmåltiderne har derfor både til opgave at stille sulten mellem to hovedmåltider og at bidrage til, at dagens samlede måltider bliver varierede og dækker behovet for energi, vitaminer og mineraler. Generelle råd Det er let og spændende at tilberede og spise sund mad, når I følger nogle enkle råd: Hold igen med sukkeret Sukker giver kun energi. Det indeholder ingen vitaminer og mineraler. Det betyder, at for meget af de søde sager optager pladsen fra andre sundere fødevarer og øger risikoen for, at børnenes kost som helhed bliver mangelfuld. 8 ud af 10 børn spiser for meget sukker. Det meste kommer fra saftevand og sodavand. Dernæst fra slik, chokolade og kager. Mindre af det søde øger appetitten for den sunde mad og nedsætter risikoen for, at børn bliver overvægtige. Spar på fedtet Fed mad øger risikoen for udvikling af bl.a. overvægt, så derfor er det nødvendigt at være opmærksom på madens fedtindhold. Mad har et naturligt indhold af fedt. Det anbefales, at maks. 30 % af det daglige energiindtag kommer fra fedt, så der er ikke plads til, at I selv tilsætter særligt meget fedtstof. Vi prøver lidt forskelligt som bladselleri og broccoli, så de hele tiden får set og smagt noget nyt. Det er sådan, at jo mere stavagtig det er, jo bedre glider det ned. Børnehaveleder Vi serverer suppe for børnene, og de er som regel selv med til at lave den. De fleste børn er glade for suppe. Men laver vi suppen ude på bål, spiser de alt det, de normalt ikke vil spise. Tit er der nogen, der ikke kan lide gulerødder og selleri. Men foregår det ude ved bålet, så spiser de alle sammen det hele. Børnehaveleder Skrab brødet En af de nemmeste og mest effektive måder at spare på fedtet er at skrabe brødet i stedet for at smøre tykt på. Under nogle slags pålæg kan fedtstoffet helt undværes, fx leverpostej, tunsalat, humus osv. Brug olie Brug fortrinsvis olie, når I bruger fedt i madlavningen. Olie indeholder mindre mættet fedt og er derfor sundere. Ved bagning af brød/boller kan fedtstoffet ofte helt undværes. 4 1

28 Smid stegefedtet ud Når I steger, så kasser det fedt, der er tilbage på panden og undlad at komme det i sovsen. Når I tilbereder gryderetter, så vær særlig opmærksom på ikke at bruge for meget fedt til at brune kødet i, for alt fedtet ender i retten. Frugt og grønt til alle måltider Frugt og grønt er sprængfyldt af vitaminer og andre sundhedsfremmende stoffer. Det anbefales, at børn mellem 4 og 10 år i gennemsnit spiser 400 gram frugt og grønt om dagen. Men der er ikke nogen specifikke anbefalinger for børn under 4 år. Der er stor forskel på, hvor store mængder børn kan spise, men det vigtigste er, at de tilbydes frugt og grønt til de fleste måltider, så det bliver en naturlig del af børnenes madvaner. Grønsagerne bliver som regel spist ved hovedmåltiderne, og det er derfor vigtigt at tænke grønsagerne ind som en naturlig del af frokosten. I en kold frokost kan man fx bruge grønsager: som pålæg gnavegrønsager i salater I et varmt måltid kan grønsagerne fx: serveres separat være en del af en sammenkogt ret hakkes og kommes i fx frikadellerne eller kødsovsen Variation Variation er vigtig, fordi alle vitaminer, mineraler og andre stoffer, som kroppen har brug for, findes i maden, men i meget varierende mængde fra den ene fødevare til den anden. I kan sikre variationen ved at udarbejde en ugeplan for de større måltider, så der fx er dage med fisk, kød, grønt og rugbrødsmadder. Det er en god ide at inddrage årstidens frugt og grønt og lade dem bestemme, hvilke retter der skal serveres. Om sommeren kan I lave grillede grønsager, majs, dampede asparges og friske salater, og om vinteren kan I lave supper, ovnbagte rodfrugter, gullasch og råkost. Vi skal også have børnene til at spise grønsagerne. River vi gulerødderne til gammeldags gulerodssalat, bliver der ikke spist noget, men har vi gulerodsstave, så spiser de mange gulerødder. Blandede salater rører børnene heller ikke, men skåle med grøn peber, agurker, gulerødder, løg og tomater er et hit, der er tomme skåle hver eneste gang. Børnehaveleder Sådan noget som rodfritter, det stod folk helt af på, men det er vi så begyndt at lave her, og børnene er faktisk utrolig glade for dem. Børnehaveleder Så siger børnene, at de for eksempel ikke kan lide grøn peberfrugt. Men så smager de det her i køkkenet, og så kan de godt lide det. Det er godt, de smager på det, for børnene smitter jo af på hinanden. Børnehaveleder 4 2

29 Hvordan sammensættes et sundt måltid i børnehaven Morgenmad Et sundt og mættende morgenmåltid giver et godt udgangspunkt for at gå dagen i møde, og undersøgelser tyder på, at det mindsker risikoen for at spise usundt i løbet af dagen. Nogle børn har svært ved at spise, lige efter de er stået op, og bliver først sultne efter en times tid. Derfor er det en god ide, hvis børnehaven kan tilbyde børnene et sundt morgenmåltid eller et supplement, hvis børnene kun har spist lidt derhjemme. Det behøver hverken være besværligt eller dyrt. Det kan fx være: Rugbrød eller groft brød med mager ost, maks. 30+ (17% fedt), eller syltetøj og udskåret frugt. Grød som havregrød, øllebrød og lignende med frugtmos. Syrnede, fedtfattige mælkeprodukter med mysli og frugt. Havregryn med frugt og mælk med lavt fedtindhold. Det er en god ide... at servere frisk frugt til morgenmaden. Det giver kulør til maden, samtidig med at det er læskende, sprødt og sødt. at skrabe smørret på brødet. På lunt brød og under ost kan fedtstoffet måske helt undværes. ikke at servere cornflakes alene. Blandes cornflakes med havregryn, giver det en bedre og mere længerevarende mæthed, blandt andet fordi havregryn indeholder mange kostfibre, hvilket cornflakes ikke gør. Det betyder, at man ikke så let føler sig fristet til at fylde sig med sukker- og fedtholdige mellemmåltider. Yderligere kan det skabe lidt variation. at spise rugbrød til morgen. Rugbrød er en af de vigtigste kilder til fibre, og det mætter godt. Forældrene sagde 'ædr havregrød', men børnene elsker det. Souschef Vi har haft børn, som var totalt hyperaktive af alt det sukkermorgenmad, de havde fået. Det oplever vi faktisk ikke mere, efter vi er begyndt at tilbyde morgenmad. Pædagog Gode morgenmadsprodukter Gode morgenmadsprodukter har et lavt indhold af sukker og fedt, Fx Havregryn Ymerdrys uden sukker Nogle former for mysli (kik efter sukkerindholdet på varedeklarationen) Det er i orden med lidt sukker på grød og morgenmadsprodukter svarende til 1 tsk., hvis de har et lavt indhold af fedt og sukker. Kik på varedeklarationen. Indholdet af sukker bør være under 10 gram pr. 100 gram. Alle produkter, der indeholder over 20 gram sukker pr. 100 gram, er nærmest slik og skal ikke bruges som morgenmad. 4 3

30 Frokost I mange børnehaver sørger forældrene for, at børnene har en madpakke med. Indholdet af madpakken er primært forældrenes ansvar, men som institution kan I sammen med forældrebestyrelsen sætte nogle rammer for, hvad der er hensigtsmæssigt at komme i madpakken. Det kan fx gøres ved at formulere en madog måltidspolitik, læs mere om politikker i kapitel 2. I kapitel 1 kan I hente inspiration til madpakkerne. Vælger I selv at stå for frokosten, er det jeres ansvar, at maden er sund. I det følgende kan I hente inspiration og få gode råd om den mad, I serverer til frokost i institutionen. De opstillede retningslinjer om sund mad kan med fordel også bruges i arbejdet med madpakker. Kold frokost En kold frokost er lige så sund som en varm. Det handler om, hvordan måltidet er sammensat. Det er vigtig at præsentere børnene for noget forskelligt, og her er det pædagogiske personale en vigtig faktor. De voksne må lade som om, at de synes det smager godt og sende et positivt signal, selvom de måske ikke kan lide det. Køkkenleder Vi lærte af diætisten, at børn skal smage en ny ting 14 gange, inden de kan sige, at den her smag er egentlig god nok. Så vi opgiver ikke, hvis de siger, at de ikke kan lide det første gang. Børnehaveleder Det er en god ide... at servere rugbrød. Rugbrød er fiberholdigt og mætter godt, og med forskellige slags pålæg kan det varieres i det uendelige. Andet brød er også sundt, specielt hvis det indeholder grovere meltyper, som fx grahamsmel, rugmel eller klid. at bage brødet selv, så sparer I penge, får glæden ved smagen og duften af nybagt brød, og I kan variere opskrifterne, så børnene ikke bliver trætte af brødet. Desuden er bagningen en fin aktivitet til at involvere børnene. at servere både kød-, fiske- og grønsagspålæg hver dag. med hensyn til fisk er det godt at veksle mellem fede fisk, som fx makrel i tomat, sild og laks, og de magre, som fx fiskefrikadeller, fiskefilet, torskerogn og tun. med hensyn til kødpålægget bør I først og fremmest bruge de magre produkter, dvs. under 10 g fedt/100 g. Det kan fx være skinke, filet, hamburgerryg, saltkød, kalkun og kylling. I behøver ikke helt at undvære federe produkter, som fx spegepølse og flæskesteg. De kan serveres en gang om ugen i mindre mængder. Derimod er det godt at servere leverpostej ca. hver anden dag. Vælg en mager type som børnene kan lide. Vi får nogle gange de sjoveste boller. Med æbler, appelsiner og alverdens ting i, men de er gode. I dag lugtede det, som om vores køkkendame bagte kage, da hun bagte boller, men det var så fordi, der var vaniljesukker i. Børnehaveleder at vælge frugt og grønt som pålæg og pynt. at servere mager ost, maks. 30+ (17% fedt), og æg et par gange om ugen. at servere gnavegrønt ved siden af. at servere mager mælk eller vand som drikkevare. 4 4

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Regnbuens kostpolitik

Regnbuens kostpolitik Udgivet April 2011 Regnbuens kostpolitik Bestyrelsen og personalet i Regnbuen har udarbejdet en kostpolitik, da vi gerne vil være medvirkende til at lære børnene gode kostvaner. Det er forældrenes ansvar,

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS 1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og

Læs mere

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig. Mad og kostpolitik Børnehaven har tilbud om morgenmad i tidsrummet fra 6.15-7.30. Til frokost, som vi spiser ved ca. 11.15 tiden, skal børnene selv medbringe madpakke hjemmefra. Ved 14 tiden spiser vi

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK At børnene får en sund og ernæringsmæssig rigtig kost minimering af sukkerindtaget som minimum økologiske basisprodukter At vi gennem dialog, samarbejde og vidensdeling hele

Læs mere

Brug din ernæringsvejleder

Brug din ernæringsvejleder Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård Kostpolitik Tovværkets Børnegård Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold

Læs mere

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det

Læs mere

Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven.

Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mål og visioner. For at sikre at arbejdet med børnenes mad og måltider bliver en succes, er det nødvendigt at konkretisere i hvilken retning arbejdet skal gå. Hvad

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,

Læs mere

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik er udarbejdet i samarbejde med personale og forældrebestyrelse. Vi følger de retningslinjer som

Læs mere

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

F:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx

F:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx Kostvejledning Måltidet er en oplevelse for barnet og en pause fra dagens andre aktiviteter. Gode måltider fremmer sunde spisevaner og god trivsel. I Molevitten vil vi gerne give børnene sunde spisevaner

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Sundhed i Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Kostpolitik Skovhuset havde i årene 2004-2005 valgt at sætte fokus på mad, måltider

Læs mere

Integreret Institution Tangebo

Integreret Institution Tangebo Integreret Institution Tangebo Kostpolitik 1 Tangebos kostpolitik. Forældrebestyrelsen og personalet i Tangebo har sammen udarbejdet nedenstående kostpolitik. Vi har søgt viden og vejledning hos rejseholdsmedarbejder

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010

Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010 Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010 Formålet: At stille alle børn på Sfoèn lige At give børnene gode og sunde kostvaner og dermed på længere sigt større livskvalitet At børn, personale og forældre

Læs mere

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK I TINSOLDATEN

SUNDHEDSPOLITIK I TINSOLDATEN SUNDHEDSPOLITIK I TINSOLDATEN Politikken er udarbejdet af personalet og bestyrelsen i fælleskab og ved opstart har hele forældregruppen været inddraget. Overordnet målsætning Vi ønsker i fællesskab med

Læs mere

De kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd.

De kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd. KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET SMØRBLOMSTEN Kostpolitikken i Børnehuset Smørblomsten er udarbejdet med udgangspunkt i Sundheds og levnedsmiddelstyrelsens anvisninger, samt Slagelse kommunes kostpolitik.* Vi

Læs mere

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens. Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere

Sund mad gi r glade Guldænder

Sund mad gi r glade Guldænder Sund mad gi r glade Guldænder Indledning. Nærværende pjece er opdelt i to dele. Èn del hvor vi redegør for institutionens kostpolitik. Her er der overvejende taget udgangspunkt i det, der allerede er beskrevet

Læs mere

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens

Læs mere

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Baggrund Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal

Læs mere

Kære forældre. Madpakker

Kære forældre. Madpakker KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Kostpolitik for Trækronerne

Kostpolitik for Trækronerne Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Lokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd.

Lokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd. Lokal mad og måltidspolitik Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd. Udarbejdet Marts 2013 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Det sunde frokostmåltid Side 4-5

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kostpolitik i Sognefogedgården

Kostpolitik i Sognefogedgården Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium Kost- og bevægelsespolitik Børnehuset Nysgerrium Revideret december 2015 Indledning Denne kost og bevægelsespolitik er blevet til på baggrund af drøftelser i forældrebestyrelsen, Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles Emmerske Efterskoles KOSTPOLITIK Vi vil gerne servere en sund og varieret kost. Vi vil give gode spisevaner og madkultur. Vi vil opdrage til god dansk bordskik. Et måltid skal være en god sanseoplevelse.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013

Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013 Kostpolitik 2013 1 Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013 Forord De holdninger, normer og rammer som børn møder til hverdag, også uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner og derfor har

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Politikken er blevet til i samarbejde med ledelsen og køkkenpersonalet i Smagsløget Mål og visioner Hvad vil institutionen opnå: En implementering af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

KOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS

KOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS BILAG 4 KOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS Torvets Børnehus/ Torvegade 10/ 3300 Frederiksværk/ Tlf. 4778 41 80 4181/ e-mail: jawi@halsnaes.dk Udgård: 4778 4182/ Asgård: 4778 4183/ Midgård: 4778 4184 www.torvetsboernehus.halsnaes.dk

Læs mere

VELKOMMEN TIL BØRNEHAVEN

VELKOMMEN TIL BØRNEHAVEN VELKOMMEN TIL BØRNEHAVEN Svend Poulsensvej 154, 3060 Espergærde, Åbningsningstid: mandag-fredag kl. 6.30 17.00 Galaksen: 49284357 Himmel Stuen: 49284356 Stjernerne: 49284358 Leder David Seebach: 49282451

Læs mere

Velkommen til Humlebien

Velkommen til Humlebien Velkommen til Humlebien Humlebien Sct. Jørgens Park 17 4700 Næstved Tlf. 55 88 75 10 Email:Humlebien@naestved.dk Kære forældre Med denne folder vil vi gerne byde Jer og Jeres barn velkommen i Humlebien.

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

kost politik Børnehuset Kaninbjerget

kost politik Børnehuset Kaninbjerget kost politik Børnehuset Kaninbjerget 1 2 kære forældre Børnehuset Kaninbjerget har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den tid der er i institutionen.

Læs mere

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik

Kost- og ernæringspolitik Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Kostpolitik. Regnbuen

Kostpolitik. Regnbuen Kostpolitik Regnbuen 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Forklaring til kostpolitikken side 3 Økologi og næringsværdi side 4 Måltider side 5 Sukkerforbrug side 7 Udarbejdelse

Læs mere

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk 12 kan der være oplæg fra enten personalet eller andre,

Læs mere

Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større

Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større 1 Praktiske informationer Børnehuset Rævehøjen er normeret til 60 børn. 24 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer og 1 gruppe bestående af 36 børnehavebørn, opdelt

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Til nye børn og deres forældre

Til nye børn og deres forældre Velkommen til Børnegården Information fra Køkkenerne Til nye børn og deres forældre Vores Hus Vi består af 4 vuggestuegrupper, 1 fast udflyttergruppe i Auderød, samt 2 turnusudflytterbørnehavegrupper som

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010

Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010 Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010 Indledning Det er vigtigt for børns trivsel og helbred, at de under deres opvækst får en god og ernæringsrigtig kost. Regnbuen har siden august 2005 haft en forældrebetalt

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 Her kan I læse om vores retningslinier for mad & måltider, bevægelse samt hygiejne. Vi har i Børnehuset Stjernen udarbejdet en sundhedspolitik på områderne

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder:

Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder: Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder: Din kontaktperson hedder. Vi har aftalt at du og dine forældre kommer på besøg dag den / klokken. Det vil være

Læs mere

Kostpolitik for Jejsing BørneUnivers 2014 Jejsing BørneUnivers er i overensstemmelse med Tønder kommunes mad og måltidspolitik.

Kostpolitik for Jejsing BørneUnivers 2014 Jejsing BørneUnivers er i overensstemmelse med Tønder kommunes mad og måltidspolitik. Kostpolitik for Jejsing BørneUnivers 2014 Jejsing BørneUnivers er i overensstemmelse med Tønder kommunes mad og måltidspolitik. Med baggrund i sundhedsstyrelsens 8 kostråd skal vi i Jejsing BørneUnivers

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere