Bankkrakket i Island

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bankkrakket i Island"

Transkript

1 Bankkrakket i Island 5. maj 2009 Kirstine A. Knudsen Bankkrakket i Island Her går det godt, send flere penge! 1 BA projekt d. 5. maj 2009 Kirstine Arbjørn Knudsen Vejleder: Palle Bruus, Europas Økonomiske Historie 1 Billedet var publiceret I Financial Times d. 1. April 2006 Side 1 af 79

2 Abstract In the autumn of 2008 three of the four private banks on Iceland went bankrupt. Shortly after, the last bank followed. This caused the economy to collapse and many Icelanders was suddenly deeply buried in debt. Many lost their job and the panic was widely spread among the common people of Iceland. Prior to the crisis, Iceland was a country with a very high quality of life. Businesses in Iceland blossomed and everyone wanted to join the shopping spree. Many families took out mortgages in foreign currency to pay for luxurious houses and expensive cars. The Icelandic inflation more or less constantly exceeded the optimal level, and the central bank, Sedlabanki, failed to control and execute the monetary policy. The banks had free hands on the global marked. There was almost no financial supervision. This meant that the banking sector grew very large seen on an Icelandic scale, and at the end, the banks had build up debt that many times exceeded the value of Iceland s GDP. This bachelor thesis is about the 2009 bank crisis in Iceland. The main objective is to find out what caused the banks to go bankrupt in a very shot time period and why there was only a limited amount of supervision with the financial institutions. It seeks to investigate who is to blame for the crisis. It seems to be difficult to find just one scapegoat, and the result of these investigations shows that, so far, it is obvious that there has been a massive amount of corruption within the government and the financial sector. The newly elected government of Iceland has founded a commission to investigate the corruption inside the government and also in the banking sector, but so far there has been no results. Also the thesis seeks to understand, why none of the international organisations spoke their mind to the Icelandic government. It seems that no one had the courage to protest against the Icelandic business methods and if they did, the Icelanders would soon contradict such statements, both the banks, but also the financial supervisory authorities. Side 2 af 79

3 The main question is, how and if Iceland can rise from this credit crunch. For certain, Iceland will get help to recover the crisis through a huge loan from the IMF. But the thesis also consider weather or not Iceland will benefit from a EU membership, and if the EU is interested in having Iceland joining the union. (2.375 strokes) Side 3 af 79

4 Forord Denne opgave skulle få en svær fødsel. Da jeg skulle vælge emne til mit BA projekt var jeg på besøg hos min far. Han har en rideskole med islandske heste. Det var i januar, og græsset i vores have var dækket med rimfrost. Jeg sad over morgenkaffen og spekulerede over mit emnevalg, da hestene kommer løbende forbi mit vindue på vej ud på marken. Et romantisk syn. Da min far senere fortæller, at han planlægger at rejse til Island for at gøre en god handel, nu da priserne er i bund, kommer jeg til at tænke. Man kan forhandle en god pris på heste, hvis man betaler med danske dollars, griner min far. Selv har jeg aldrig været på Island, men jeg kender nogle islændinge i Danmark. Meget hjertelige mennesker, der aldrig siger nej til en fest. Men nu er festen forbi. Som min fars ven Kjartan siger: Vi er blevet snudet (islændinge kender ikke det danske y). Jo mere jeg læste om den islandske situation, desto mere ville jeg give Kjartan ret. I er virkelig blevet snudet! Jeg præsenterede mit projekt for min vejleder, han var, noget skeptisk, med på ideen og har været en fantastisk støtte i forløbet. Det var ham, der introducerede mig for Jakúp Sverri Kass. Færing, tidligere elev på ASB og en kilde til gode tips, inspiration og refleksioner om Island og islændingene. En person, som ikke er bange for at lægge fingre imellem. Det var også genne Palle Bruus at jeg fik kontakt til Lars Christensen, senioranalytiker hos Danske Bank og medforfatter til en kritisk rapport om Island, som også har været inspiration i selve opgaven. Vi talte sammen i telefon, hvor Lars, om jeg så må sige, slog hovedet på sømmet og ledte mine tanker i den rigtige retning. Jeg er meget taknemmelig for, at både Lars og Jákup tog sig tid fra deres travle skema til en snak om et BA projekt om Island. Opgaven er blevet til på baggrund af samtaler, ny viden frisk fra pressen og mit eget udgangspunkt, islændingene er blevet snudet! Side 4 af 79

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING DET ER SKET PÅ ISLAND ICESAVE KONFLIKTEN BEFOLKNINGEN VISER SIN UTILFREDSHED BANKERNES DØDSSTØD FINANSKRISE HVORDAN KUNNE DET GÅ SÅ GALT? VAGTHUNDENE Sedlabanki OECD OECD Economic Survey OECD Economic Survey Konklusioner IMF DANSKE BANK RESEARCH Reaktioner FME Det islandske finanstilsyn SYNDEBUKKENE BANKERNE BEFOLKNINGEN REGERINGEN VIRKSOMHEDERNE HVORDAN KOMMER LANDET VIDERE ISLAND OG EU EU er klar til samarbejde Fiskeriet er igen den vigtigste industri HJÆLPEN FRA IMF DET DEMOKRATISKE UNDERSKUD BESKIDTE METODER OFFENTLIG MUDDERKASTNING Striden mellem Oddsson og Jón Ásgeir Jóhannesson OPRYDNING KORRUPTIONSJÆGERNE KILDEKRITIK RETORIK KONKLUDERENDE DISKUSSION LITTERATURLISTE MONOGRAFIER ANTOLOGIER ARTIKLER I TIDSSKRIFTER ARTIKLER FRA INTERNETTET RAPPORTER...37 Side 5 af 79

6 11.6 HJEMMESIDER TV UDSENDELSER BILAG APPENDIKS; ISLANDS HISTORIE Side 6 af 79

7 1 Indledning Denne opgave handler om, hvorfor den Islandske stat pludselig stod på randen af et statsbankerot og kiggede ned i afgrunden. Den handler om, hvordan så få mennesker kunne gøre så stor skade for så mange på så kort tid. Den handler også om, hvorfor det internationale samfund har været stiltiende tilskuere, mens Island langsomt, men sikkert, savede den gren over, som holdt den lille vulkanø oppe. Og den handler især om, hvorfor der på intet tidspunkt var nogen der protesterede, og hvorfor de få, der rent faktisk protesterede, blev kaldt for misundelige og gammeldags. Nu gik det ellers lige så godt. Island var det land inden for OECD området, er klarede sig bedst. Økonomien buldrede derudaf, som et lokomotiv uden bremser. Flere og flere sprang med på finansbølgen og droppede det gamle erhverv som fx fisker. Den, der ikke investerede, havde da bestemt knald i låget. På Island holdt der nu en 4WD udenfor alle hjem. Reykjavík, den gamle hovedstad, ændrede udseende næsten over en enkelt nat. Pludselig var der eksklusive restauranter, hoteller og natklubber overalt. Alle ville have del af kagen, og det fik de. Bankerne lånte ud til hvem som helst, uden at bede om sikkerhed, for man var sikker på, at forbrugsfesten aldrig stoppede. Men det gjorde den så alligevel. Og det gik stærkt. Med et slag sad alle i gæld til halsen, uden arbejde og med en husleje, der var steget til det tredobbelte, fordi lånet var optaget i udenlandsk valuta. Men hvorfor skete det? Og hvad skal der nu ske? Man lader da ikke bare et land gå konkurs, vel? Men hvem er man? Det er det, jeg vil undersøge i denne opgave og derfor lyder min problemformulering således: Hvorfor er Island endt på randen af statsbankerot og hvordan kommer landet bedst ud af den nuværende situation? Kan et EU medlemskab redde Island, og er det I så fald I EU s interesse at optage Island givet landets nuværende situation og historiske holdning til unionen? Opgaven er udformet samtidig med at mange af de vigtigste begivenheder har fundet sted, og derfor må jeg tage forbehold for ændringer, der er sket efter projektets afslutning. Side 7 af 79

8 2 Det er sket på Island En dato, som står klart i islændingenes bevidsthed. Det islandske finanstilsyn, FME, overtager 75% af aktierne i landets største bank, Glitnir. Overtagelsen sker, efter den islandske regering har ydet økonomisk støtte til banken i en størrelsesorden på 600 mio., fordi banken lider under store likviditetsproblemer. Herefter går det stærkt, og allerede d. 6. oktober indfører Altinget en nødlovgivning, som giver parlamentet ret til at gribe ind i det finansielle system, en meget radikal lovgivning, som FME anvender allerede dagen efter, til at overtage Islands næststørste bank, Landsbanki. Dagen efter blev også den største af de islandske banker, Kaupthing, overtaget. I kølvandet på statens overtagelse af de tre banker går flere virksomheder, og senere den sidste private bank, Straumur, konkurs. Straumur overtages også af de offentlige myndigheder. 2.1 ICEsave konflikten FME s overtagelse af Landsbanki og Kaupthing medførte, at bankerne ikke længere ville opfylde forpligtelser overfor udenlandske kreditorer. Denne udmelding bragte en mindre diplomatisk krise omhandlende ICEsave og KAUPTHING Edge med sig. ICEsave og Edge var online opsparingskonti med høj rente, som bankerne tilbød private kunder, hovedsagelig i Storbritannien, men også i Holland, Finland, Norge, Østrig og Tyskland. Investorer i Finland og Norge fik dækket deres tab af de nationale regeringer, Østrig indgik en aftale med Kaupthing om delvis tilbagebetaling, mens Tyskland, Holland og Storbritannien stod uden afklaring. Investorer i Storbritannien havde investeret ca. 5 mia. via ICEsave. For at garantere britiske borgere deres penge, valgte den britiske finansminister Alistair Darling at indefryse alle islandske, økonomiske aktiviteter i Storbritannien ved at benytte sig af antiterror lovgivningen 3. Denne handling skabte panik og raseri blandt islændingene, der mente, at briterne med denne handling føjede spot til skade. Islændingene modsatte sig også, at briterne brugte anti terror lovgivning imod dem, da man mente, at dette satte Island i et meget dårligt lys. D. 10. oktober fordømmer Gordon Brown Islands 2 BBC. ( ) Timeline: Iceland economic crisis og The Icelandic Government Information Centre. ( ). Timeline med mindre andet er angivet 3 Agence France Presse. ( ). Britain vows to to protect savers Side 8 af 79

9 behandling af de britiske opsparere. D. 15. oktober tages de første skridt for at indlede en retssag mod briterne på baggrund af indefrysningen af de islandske aktiver, idet Island klager til Nato over Englands behandling af Island. D. 11. november står det fast, at tvisten ikke kan løses i en voldgiftsret, og både Kaupthing og Landsbanki får regeringens støtte til at føre en civil retssag mod den engelske regering, 15. oktober modtager Island økonomisk hjælp fra Danmark og Norge i form af 400 mio. og Islands nationalbank sænker renten fra 15,5% til 3,5%. D. 20. oktober genetableres de tre banker, nu kun med ansvar for indlandsforpligtelser. Dette skridt tages for at stabilisere den hjemlige økonomi. Den 24. oktober indgår Island en aftale med IMF om, at der skal udarbejdes en økonomisk hjælpepakke. D. 20. november godkender IMF hjælpepakken, og Island får tilsagn om at låne 2,1 mia. dollars gennem IMF. IMF s hjælpepakke betyder, at al kapitalbevægelse ind og ud af Island fastfryses og Island modtager straks 827 mio. dollars. Resten af pengene skal udbetales kvartalsvis i otte rater i en stand by aftale. Lånet fra IMF dækker 42% af det beløb Island vurderes at have brug for , resten af pengene skal komme fra lån fra andre stater 5. IMF programmet skal hjælpe med at genetablere tilliden til den islandske króna. D. 26. november eskalerer den islandske inflation til 17,1%. D. 16. december udtaler den islandske statsminister Geir Haarde, at han er klar til at gå rettens vej overfor England i sagen om ICEsave og Kaupthing Edge og får støtte fra regeringen. Det er dog endnu ikke kommet så vidt. Der forhandles stadig om, hvordan en eventuel tilbagebetaling skal finde sted, både gennem EU, qua EØS samarbejdet 6, og samtaler mellem islandske og britiske ministre. Under alle omstændigheder har Storbritannien givet statsgaranti for, at de britiske borgere får deres penge tilbage. Der er uden tvivl stadig store uenigheder om, hvor mange penge Island skal betale tilbage til briterne, men striden foregår er i det mindste ikke længere gennem pressen. I skrivende stund er der ikke opnået en afklaring i sagen. 4 Helt præcis hvad dette udtryk dækker over, er jeg usikker på. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for denne formulering, derfor gætter jeg på, at det betyder det opgjorte lånebehov, hvad det så end måtte skulle dække. 5 Andersen, C. (2008). Iceland Gets Help to Recover from Crisis. IMF Survey Magazine vol. 37, NO. 12. pp Det europæiske økonomiske samarbejdsområde Side 9 af 79

10 2.2 Befolkningen viser sin utilfredshed Da det første chok havde lagt sig hos islændingene, begyndte befolkningen at demonstrere foran parlamentsbygningen i Reykjavík hver lørdag. Man ønskede at få placeret ansvaret for krisen og at beslutningstagernes handlinger skulle få konsekvenser 7. Det var disse demonstrationer, der tvang det konservative regeringsparti, Selvstændighedspartiet, til at udskrive valg i 2009 i stedet for, som planlagt, i Regeringen måtte hurtigt indse, at den ikke længere havde befolkningens opbakning, og da socialdemokraterne, Samfylking, valgte at bryde koalitionen og i stedet gå sammen med de venstre grønne og danne en overgangsregering, havde statsministeren ikke andet valg end at forlade posten 9. Valgdagen blev sat til 25. april. Ved valget blev socialdemokraterne og de venstre grønne vinderne med hhv. 20 og 14 pladser i parlamentet. Hvad mere interessant er, selvstændighedspartiet, som alle ellers havde dømt ude, fik 16 pladser, og er dermed det næststørste parti 10. Men det var ikke kun regeringen, der blev offer for befolkningens vrede. Den nye koalitionsregering følte hurtigt, hvilken vej vinden blæste og krævede derfor, at de tre direktører for centralbanken skulle tage deres afsked. De to trak sig uden videre, men Davíð Oddsson nægtede. I stedet forsøgte han at flytte fokus fra centralbanken ved at foreslå, at der indledtes undersøgelser mod virksomheder og privatpersoner, som han mente havde fået særbehandling af bankerne 11, jf. afsnit 7.2. Det var først efter flere ugers pres, at han valgte at gå 12. Island får, som det første land i verden, en udenlandsk centralbankchef i form af nordmanden Svein Harald Øygard. Øygard kommer fra en stilling i konsulentfirmaet McKinsey og har en baggrund i Norges Bank og som statssekretær i det norske finansministerium Radioavisen. dr.dk Udland. ( ). Islændinge på gaden hver lørdag 8 Pedersen T. Borsen.dk. ( ) finanskrise koster Islands regering livet 9 Pedersen, T. Borsen.dk. (2009). Islands statsminister går af 10 Sigurgrimsdottir, H. og Helgason, G. Iceland s leftist coalition win general election. Associated Press Online d. 26. april Børsen. (2009). Centralbankchef flytter fokus. Børsen. 26 februar Pedersen, T. Borsen.dk. (2009). Islands statsminister går af 13 Børsen. (2009). Norsk centralbankchef i Island. Børsen. 2. marts 2009 Side 10 af 79

11 2.3 Bankernes dødsstød 14 Men hvorfor kollapsede banksystemet på så kort tid? Svaret er enkelt, de løb tør for penge. Glitnir var den første. Banken havde udstedt obligationer for at betale for sin egen udvidelse, og tiden var nu kommet til at indfri dem. Pris 600 mio., penge, som Glitnir ikke havde, og ikke kunne skaffe, selvom banken forsøgte at låne i udlandet. Ingen var interesserede i at tage de islandske lån i sikkerhed, som Glitnir kunne tilbyde. De internationale banker var blevet forsigtige med at låne ud til hinanden, jf. afsnit 3 om krisen. Altså havde Glitnir kun en mulighed tilbage, at låne fra den islandske centralbank. Men centralbanken var ikke interesseret i at låne Glitnir pengene. Centralbanken havde på det tidspunkt en reserve af udenlandsk valuta svarende til 2 mia., på trods af, at Islands gæld til udlandet var på ca. 50 mia. Króna havde centralbanken nok af, men dem var ingen udlændinge interesserede i. Centralbanken mente, at de 600 mio. bare ville falde i et stort sort hul. Derfor tog regeringen 75% af aktierne i banken til gengæld for et lån på 600 mio. Denne handling medførte et kollaps af krónan og de islandske bankaktier. Nyheden om Glitnir rystede verden og alle, der havde penge i islandske banker, forsøgte at hæve pengene. Det gik hårdt ud over Landsbanki og deres ICEsave konti. Derfor måtte Landsbanki henvende sig til centralbanken for at få et lån, også uden held. Regeringen forsøgte at sælge ud af befolkningens pensionsinvesteringer for at få fat i udenlandsk valuta, men pensionsfondene nægtede at holde brandsalg på et svagt marked. Nu havde Island ikke flere muligheder, og regeringen måtte overtage Landsbanki. Dette blev startskuddet til ICEsave slagsmålet med briterne. Kaupthing så dog ud til at ville klare sig igennem, indtil briterne gav banken dødsstødet; briterne indefrøs alle britiske aktiver, som banken ejede, fordi den britiske regering var bange for, at også Kaupthing skulle erklære sig konkurs. Hermed måtte den islandske regering overtage resterne af både Kaupthing og de sidste 25% af Glitnir. Det betød, at der nu kun var en privat bank tilbage på Island, nemlig Straumur Burdaras. Den måtte 14 Forelle, C. wsj.com. ( ). The Isle That Rattled the World Side 11 af 79

12 dreje nøglen om d. 8. marts af samme grund som de andre. Kassen var tom og banken kunne ikke honorere dens almindelige forpligtelser Finanskrise 16 At vi i øjeblikket er vidne til en finanskrise, er åbenlyst for enhver. Verden har oplevet mange finanskriser, alligevel føles det som om den nuværende er anderledes end de andre vi har oplevet. At man har denne følelse skyldes ikke mindst mediernes retorik omkring emnet. Det er blevet almindeligt at omtale den nuværende finanskrise som krisen, bestemt form, singular. Ingen er i tvivl om, hvilken krise der omtales, og det på trods af, at vi bare i min relativt korte levetid har været vidne til en del økonomiske og finansielle kriser, som fx den internationale bankkrise 1982, spare og lånekrisen 1986, portefølje og forsikringskrisen 1987 og teknologiboblens brist i Nogle medier sammenligner endda den nuværende krise med depressionen i 30 erne, der ledte til adskillige bankers undergang. Dette er dog ikke en korrekt sammenligning, da vores tid ikke tillader bankerne at krakke, i stedet griber de nationale regeringer og det internationale samfund, herunder IMF i Islands tilfælde, ind. Der er i denne krise store forskelle til de kriser vi har oplevet tidligere, fordi den er mere omfattende, end dem vi kan huske tilbage på, og dette faktum kan måske forklare retorikken omkring den. Det, der skulle blive startskuddet til den nuværende krise var, ifølge Soros 17, teknologiboblens brist i 2000 og terrorangrebet på World Trade Centre d. 11. september Dette fik USA s nationalbank til at sænke diskontoen til 1%, og lod den blive der indtil Dette dannede baggrund for boligboblen, både i USA, men også i andre lande. Boligboblen kunne opstå, fordi banker i USA fik et nærmest ligegyldigt forhold til privatøkonomien hos låneansøgere. Der var en forventning hos alle om, at når der blev investeret i mursten, så var det en sten sikker investering. 15 Bentow, D. et. al. Islandsk bankkrak sætter detailgiganter under pres. Berlingske Tidende d. 10. Marts Soros, G. (2008). Finanskrisen : Nye spilleregler på finansmarkederne 17 George Soros, amerikansk finansmand, forfatter og valutaspekulant Side 12 af 79

13 Det hele startede med subprime boblens 18 brist i USA. Da boligboblen i USA bristede og boligpriserne faldt drastisk, medførte det, at de banker, der havde givet subprime lån, ikke længere havde sikkerhed for pengene via fast ejendom, fordi priserne på boligmarkedet var faldet drastisk. Samtidig skete det, at den kortsigtede rente steg hurtigt, og da de fleste subprime lån havde variabel rente, kunne mange boligejere ikke længere betale terminen. Konsekvensen for dem blev tvangsauktion. At subprime krisen har bredt sig til resten af verden skyldes, at de amerikanske pantebreve spredtes over hele verden, idet de banker, der har udstedt dem, har solgt dem videre til investeringsbanker, som så igen pakker lånene i obligationspuljer og sælger dem videre til investorer. Alligevel gik der lang tid, før boligboblen bristede, på trods af rentestigningen. Priserne blev holdt kunstigt oppe af en øget aggressivitet blandt bankerne, samtidig med en forventning hos stort set alle om, at efterspørgslen ville stabilisere sig igen. 4 Hvordan kunne det gå så galt? Det er et spørgsmål, som mange stadig stiller sig selv. Hvordan kan en nation gå fallit uden nogen griber ind eller i det mindste stiller spørgsmål til den crash kurs, som alle, i bagklogskabens ulideligt klare lys, beskriver. Hvordan lykkes det en hel nation at gå fra at være bondeknolde og fiskere til at være internationale finansmoguler på under 10 år? Hvordan kan den før så beundringsværdige, islandske geyserøkonomi falde fra hinanden på få måneder? I denne del af opgaven vil jeg forsøge at give et svar på nogle af disse spørgsmål. 4.1 Vagthundene Sedlabanki 19 Den islandske centralbank publicerede i 2008 en vurdering af den finansielle stabilitet i Island. Som opsummering må det siges, at centralbanken roser de islandske banker for at, på trods at den økonomiske ustabilitet på den globale scene, de stadig henter gode overskud hjem og foretager kloge investeringer, der har spredt risikoen ud på flere brancher og derfor gjort bankerne velrustede overfor udsving i økonomien(!). 18 Subprime lån defineres ved, at private kan låne til fast bolig uden at stille sikkerhed, også selvom personen ikke er kreditværdig 19 Baseret på Sedlabanki (2008) Financial Stability 2008 vol Side 13 af 79

14 Derudover mener centralbanken, at den likvide beholdning hos bankerne er tilfredsstillende. Centralbanken påpeger dog, at de islandske banker er noget følsomme overfor fald på udenlandske aktiemarkeder. Alt i alt er rapporten fra 2008 en lang ros til de islandske banker, fordi de har klaret sig godt og, i disse svære tider, til stadighed øger gennemskueligheden i deres bankforretning. Tabel 1 analyse fra Sedlabanki: Financial Stability 2008 p Det ovenstående screenshot er med i opgaven for underbygge mit argument om, at centralbanken forsvarede de islandske bankers metoder til det sidste. 20 Sedlabanki (2008) Financial Stability 2008 vol p. 9 Side 14 af 79

15 4.1.2 OECD Island har været medlem af OECD siden organisationen blev grundlagt i Dette del afsnit er udarbejdet på baggrund af OECD s Economic Surveys: Iceland 2006 og OECD udgiver hvert eller hvert andet år Economic Surveys omhandlende deres medlemslandes økonomi. Disse surveys tjener det formål at beskrive den økonomiske tilstand i det pågældende medlemsland og give alle interesserede parter et fingerpeg om, hvordan den generelle økonomiske tilstand i et land er, og hvordan udviklingen i økonomien former sig. Disse rapporter giver et indblik i den islandske økonomi, mens alt stadig var godt. Undersøgelsen udpeger dog enkelte udfordringer, som det islandske samfund står overfor OECD Economic Survey 2006 Den islandske regering rådes kraftigt til at begrænse udenlandsgælden og indføre øget kontrol med de offentlige budgetter. Rapporten advarer om, at både den private og offentlige gæld er meget høj i forhold til den islandske økonomis størrelse som sådan. Herudover opfordres landet til at videreføre liberaliseringen af den finansielle sektor, dog stadig med offentlige kontrolinstanser. Rapporten påpeger, at de største udfordringer for den islandske økonomi er den høje inflation og den store udenlandsgæld, og opfordrer til, at der føres en kontraktiv pengepolitik, for at bremse inflationen. Vigtigt er det især, at den islandske centralbank hæver renten for at bremse inflationen og vise, at banken aktivt ønsker at bevare inflationen under målet på 2,5%. Regeringen skal sørge for, at nationalbanken ikke udtrykker overfor offentligheden, at en inflationsrate, der hele tiden er i risiko for at overskride den ønskede værdi, er acceptabel. Herudover skal regeringen begrænse offentlige investeringer, både på regionalt og nationalt. Rapporten påpeger i samme åndedrag, at de skattelettelser, der blev givet i 2003, er uhensigtsmæssige i en tid, hvor det ser ud til, at økonomien er overophedet og der ikke er udsigt til at tempoet sættes ned. 21 Jeg ønsker at gøre det klart for læseren, at disse rapporter i forhold til temaet i denne opgave, tjener det formål at belyse, hvordan det er lykkedes Island at narre /overbevise selv dygtige økonomer om, at den islandske økonomi var bæredygtig. Det er min overbevisning, at disse reporter er udarbejdet på baggrund af et tæt samarbejde med de finansielle myndigheder på Island. Jeg er også af den holdning, at disse rapporter muligvis er udarbejdet delvist med det formål at berolige udenlandske investorer og underbygge de islandske banker og økonomers påstand om, at den islandske økonomi er det nordiske svar på østens tigerøkonomi. Denne påstand er udelukkende mit eget gætværk og kan ikke underbygges af fakta. Side 15 af 79

16 4.1.4 OECD Economic Survey 2008 Rapporten fra 2008 er udkommet i februar, og giver et mere positivt billede af den islandske økonomi. På den negative side påpeges det, at den islandske økonomi, på grund af den store udenlandsgæld, er meget let påvirkelig af ændringer på de oversøiske, finansielle markeder. Islands regering skal stadig føre en strammere penge og handelspolitik for at bremse inflationen og minimere underskuddet på handelsbalancen. Ydermere mener OECD, at bankerne stadig er meget store i forhold til størrelsen af den islandske økonomi. På den positive side mener OECD s rapport, at den islandske økonomi er stabil og bedre end i mange andre OECD medlemslandelande. Rapporten roser de islandske myndigheder for at have fuldendt liberaliseringen af finansmarkedet og siger ordret at: The fast growth of the Icelandic banks has been accompanied by growing pains. In 2006, large and growing imbalances in the Icelandic economy raised concerns about the viability of the banks and the stability of the Icelandic financial system. Many observers 22 became worried about high levels of debt and potential exposure of financial institutions to asset prices. Despite a sharp fall in the exchange rate and share prices and a rise in the Credit Default Swap (CDS) spreads of the major Icelandic banks in the first half of 2006, the banks have continued to perform well and the financial system has remained stable. Several observers 23 have concluded that the funding problems of the banks at that time reflected a lack of transparency concerning their business model and activities, as the concerns about market risk were shown to be exaggerated. 24 (OECD Economic Surveys: Iceland, 2008, p. 29) Dette citat fra OECD kun måneder før bankerne kollapsede beviser, at OECD s rapporter angående Island er mere eller mindre ubrugelige for uafhængige parter, der er 22 Dette kunne også være en henvisning til Danske Banks rapport? 23 Og dette er en henvisning til centralbanken og FME? 24 OECD. (2008). OECD Economic Surveys: Iceland. Vol. 2008/3 Side 16 af 79

17 interesserede i landets økonomiske tilstand, fordi formuleringerne, som det også er tilfældet i dette citat, er alt for vage Konklusioner I rapporten 2008 er sproget ændret væsentligt i forhold til 2006 udgaven. Konklusionerne i 2008 er baseret på, at regeringen har klaret de økonomiske udfordringer godt og at de offentlige finanser er fortrinsvis under kontrol. Det fremhæves, at udenlandsgælden hovedsagelig er privat og der udvises bekymring over, at bankernes størrelse gør dem meget følsomme overfor ændringer i den globale økonomi, fordi de baserer en stor del af deres bankforretning på udenlandske investeringer. Men sproget er overvejende positivt og bankerne roses for deres forretningsmetoder og evne til at skabe overskud. Det er som om, at man, mere eller mindre mellem linjerne, undskylder for rapporten i Man beklager at have talt dårligt om bankernes metoder og begrunder det med, at de islandske banker agerer på en ny og anderledes måde, og at man dengang ikke kunne gennemskue systemet IMF IMF udgav en rapport så sent som i august Rapporten påpeger, at den islandske økonomi er på vej ind i en periode med fald i væksten. IMF advarer om, at der vil komme et øget pres på den islandske króna på baggrund af den høje udenlandsgæld..rapporten fastslår, at det finansielle system er for stort i forhold til størrelsen af den islandske økonomi og udviser bekymring over bankernes størrelse. Konklusionerne i denne rapport er de samme, som OECD fremhæver. Herudover fremhæver rapporten også et øget behov for tilsyn med bankerne, noget som ikke skete, jf. afsnit 5.3. På den positive side mener IMF, at selvom økonomien er overophedet og der er fare for recession, så vil landet sandsynligvis klare sig igennem, fordi centralbanken og FME har gennemført stresstests hos bankerne 26. The FME tests bank balance sheets in the context of Pillar II requirements and uses liquidity data collected by the CBI for their own liquidity stress tests. 25 Jeg er af den holdning, at rapporten fra 2006 har givet anledning til rynkede bryn på Island og at man fra OECD s side ønsker at glatte ud gennem det citat, jeg har udvalgt. Den måde det er formuleret på ligner, fra mit synspunkt, en undskyldning, der er pakket ind således at ingen taber ansigt. Dette er igen udelukkende spekulationer fra min side og kan ikke underbygges af facts. 26 Problemet er, som jeg ser det, at det er bankerne selv, der har leveret tallene, der danner baggrund for analysen. Side 17 af 79

18 The tests show that financial system to be resilient to a variety of historical shocks but the increasingly difficult conditions in global markets warrant more stringent tests 27. (IMF. Financial System Stability Assessment Update p 25.) Dette citat viser, at retorikken fra IMF er noget skarpere end den fra OECD, men alligevel er tonen hovedsagligt overbærende og rapporten fornærmer ingen, fordi den siger en masse, uden rigtig at sige noget alligevel 28. Konkluderende kan det siges om IMF, at de er mere kritiske overfor den islandske økonomi end OECD, men der er stadig ingen antydning af, at Island er på seriøs kollisionskurs. Jeg kan ikke udelukke, at der ligger mere graverende bekymringer bag de overvejende forsigtige udtalelser i rapporterne, men der er, som jeg ser det, ingen seriøse løftede pegefingre i nogen af rapporterne. Institutionerne er meget diplomatiske i udtalelserne og det får mig til at stille seriøse spørgsmålstegn ved begge rapporters relevans, både nu og i fremtiden. 4.2 Danske Bank Research 29 Den 21. marts udgiver Danske Bank Research en rapport ved navn: Iceland: Geyser Crisis. Rapporten stiller sig meget kritisk overfor den islandske makroøkonomi og mener, at økonomien er den mest overophedede økonomi af alle OECD s medlemslande. Rapporten påpeger, at Island er godt i gang med at oparbejde en kæmpe boble på det finansielle marked. Først og fremmest er der de makroøkonomiske faktorer, såsom et presset arbejdsmarked med meget lav arbejdsløshed, øget lønpres og høj inflation. Hertil skal lægges et stort underskud på handelsbalancen. Foruden de makroøkonomiske faktorer påpeger rapporten også den store udenlandsgæld og husejernes følsomhed overfor fald i krónan som værende en klar indikator for, at den islandske økonomi er på vej ind i recession. Rapporten kritiserer dog hovedsagligt den 27 IMF: Iceland: Financial System Stability Assessment 28 dette er udelukkende min egen holdning 29 Danske Bank Research er en uafhængig part og har ingen delinteresser i den islandske økonomi og jeg mener derfor, at denne rapport er den mere troværdig end fx OECD s. Rapporten er udviklet med det formål at beskrive den islandske økonomi for interesserede investorer (kunder i Danske Bank) Side 18 af 79

19 makroøkonomiske udvikling og nævner udelukkende bankerne i forbindelse med en kommentar om den likviditetskrise, som Danske Bank forudsiger Reaktioner Analytikerne i Danske Bank havde nok næppe regnet med, at reaktionen på deres rapport ville være så kraftig. Islændingene følte sig trådt over tæerne og både bankerne, regeringen og centralbanken beskyldte danskerne for bagvaskelse og for at være misundelige på den islandske succes. Islændingene beskyldte Danmark for at bære nag fra gammel tid og mente samtidig, at det danske banksystem var umoderne og at danskerne ikke havde forstand på at læse tallene for den islandske økonomi rigtigt. Islændingene mente, at den danske rapport udelukkende havde det formål at sætte den islandske økonomi i et dårligt lys 30, hvilket må siges at være en uovervejet beskyldning, da Danske Bank, såvel som alle andre banker i Skandinavien, må forventes at have et ønske om, at økonomien i Norden vedholder sin stærke profil. Samtidig kom islændingene med modbeskyldninger om, at danskerne forsøgte at skjule egne økonomiske vanskeligheder ved at rette den negative omtale mod Island. På mit spørgsmål til Lars Christensen, senioranalytiker hos Danske Bank, om, hvorvidt man kunne have undgået bankkrakkene, svarede han, at islændingene allerede i 2006 var så forgældede og indviklet i udenlandske investeringer, at boblens brist var uundgåelig. Men landingen kunne have været blødere, hvis nogen havde grebet ind tidligere FME Det islandske finanstilsyn Selv det islandske finanstilsyn kommenterer Danske Banks rapport i deres egen rapport fra Det må siges at være højst besynderligt, at en myndighed som FME, der udelukkende har til formål at overvåge finansielle institutioner direkte blander sig i og kommenterer på en aktuel sag. Det er bl.a. denne udtalelse, som jeg mener henviser direkte til Danske Banks rapport. In 2006 foreign analysts criticized the commercial banks for their financing methods. This put some strain on the banks refinancing needs, but they 30 Comments by Glitnir Research on the Danske Bank report Iceland: Geyser Crisis, bilag 1 31 Baseret på en personlig samtale, der ikke er dokumenteret. Min hensigt er at forklare, hvordan det ikke var muligt for udefrakomne at ændre på den islandske kaoskurs, fordi der i Island ikke var noget ønske om at modtage rådgivning udefra. Side 19 af 79

20 responded by improving the flow of information to the market, diversifying their financing across markets and improving their liquidity, among other things 32. (FME. The Icelandic Financial Market Annual Report 2007 p. 21, 2. spalte) Som jeg læser denne del af rapporten, nærmest roser FME de islandske banker for at modtage kritikken værdigt og siger, at det er Danske Bank, der ikke forstår de islandske bankers metoder. Det er nøjagtig denne retorik, der genspejler sig i OECD s rapport i Problemet ligger ikke i, at bankerne agerer forkert på det globale marked, problemet er, at de ikke har været dygtige nok til at udsende gennemskuelig information om deres metoder, mener FME. Herudover udsendte FME en pressemeddelelse, der skulle bekræfte, at bankerne var stabile. De beskriver, at de har udført gentagne stresstests hos bankerne og at disse tests indikerer, at bankerne er stabile. Bankernes soliditet er bekræftet Stress testens resultat viser at de islandske banker består den med bravur og at selvom de bliver ramt af de ovennævnte kriser vil deres egenkapitaldækning ikke gå under 8 %. De islandske bankers soliditet er derfor bekræftet 33. (Den danske ambassade i Reykjavík. Finanstilsynet i Island bekræfter bankernes robusthed ) Pressemeddelelsen er ikke længere tilgængelig på internettet, kilden er derfor en notits fra den danske ambassade I Reykjavík. Denne notits opdagede jeg ved et tilfælde, da jeg surfede på ambassadens hjemmeside. 5 Syndebukkene I denne del af opgaven ønsker jeg at redegøre for, hvem der er skyld i krisen og hvorfor. Det er mit mål at argumentere for, at skylden for krakket ikke kan bæres af en aktør alene, flere parter har haft en finger med i spillet. 32 FME. (2007). The Icelandic Financial Market: Annual Report 2007 p Den danske ambassade i Reykjavík. (2006). Finanstilsynet i Island bekræfter bankernes robusthed. Side 20 af 79

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Regeringerne og centralbankerne kæmper side om side for at stoppe den økonomiske krise spørgsmålet er, om de kortsigtede initiativer

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier 1 Straticator: Sådan handler du CFD-aktier Når man handler aktier i Straticator, så handler man det i CFD-form, hvilket vil sige, at man ikke får den fysiske aktie i sit depot, men man modtager udbytte.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 1 09.09.2009 IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 Agenda 2 09.09.2009 Kort om TrygVesta marked, forretningsmodel og finansiel størrelse EPS udviklingen inkl. 2011

Læs mere