Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg"

Transkript

1 Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

2 Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at fremme gode og ernæringsrigtige spisevaner. For at alle kan trives og udvikle sig på skolen, er det nødvendigt, at de basale ernæringsmæssige behov dækkes med en sund og varieret kost. Vores viden om kost og ernæring ændrer sig løbende, og derfor ændrer vi også løbende vores kostpolitik, så den er opdateret i forhold til de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen. Med det mad vi serverer, vil vi gerne give alle på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg spændende madoplevelser igennem et mix af nye og gamle retter og mad fra ind- og udland under hensynstagen til årstidens sortiment og muligheder. I Social- og Sundhedsskolens virksomhedsplan er der sat fokus på sundhedsfremme, hvor der er fokus på at få motion på skemaet, at få temaet integreret i pædagogikken, at introducere forskellige sundhedsfremmende aktiviteter og at få etableret samarbejde med kantinen. Der arrangeres temadage med fokus på sundhed. Ansvar Forpagteren har det overordnede ansvar for, at kostpolitikken udfærdiges og løbende tilrettes i forhold til gældende retningslijer fra Fødevarestyrelsen. Ansvaret for den daglige madlavning og gennemførelse af den vedtagne kostpolitik påhviler personalet i kantinen, der alle har en kostfaglig baggrund, eksempelvis kok, økonoma og ernæringsassistent. Der afholdes møder vedrørende tilrettelæggelse og justering af kostpolitikken efter behov, og personalet får løbende ny viden og inspiration til arbejdet via nyhedsmails, inspirationsdage og fagkurser. Kostpolitikken har været drøftet og er blevet godkendt i skolens kantineudvalg. Målsætning Vores målsætning er, at maden lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund kost i form af de 8 kostråd, og at maden har en energifordeling, som anbefales af de Nordiske Næringsstofanbefalinger til grupper. Madpyramiden, der er udarbejdet af VIFFOS og FDB, tager udgangspunkt i gældende anbefalinger for sundhed og ernæring herunder de Nordiske Næringsstofanbefalinger, de 8 kostråd samt anbefalinger fra Fødevarestyrelsen. På den baggrund er Madpyramiden den visuelle fremstilling af, hvordan en sund kost bør sammensættes. De Nordisk Næringsstofanbefalinger for energifordelingen til grupper I vores målsætning om, at maden følger de Nordiske Næringsstofanbefalinger for energifordelingen til grupper, følger vi den overordnede anbefaling for makronæringsstofferne fedt, kulhydrat og protein. De Nordiske Næringsstofanbefalinger har yderligere anbefalinger i forhold til energifordelingen af fedtsyrer, sukker og kostfibre, og vi har en vision om på sigt også at inkludere disse anbefalinger i vores målsætning. Vi følger de overordnede anbefalinger om, at max 30 % af energien kommer fra fedt, at 55 % af energien kommer fra kulhydrat, og at 15 % af energien kommer fra protein. I forhold til energifordelingen af fedtsyrer anbefales det, at indtaget af mættet fedt og transfedtsyrer begrænses til ca. 10 % af det samlede energiindtag, og at indtaget af enkeltumættet fedt og flerumættet fedt udgør henholdsvis % og 5-10 % af det samlede energiindtag. N-3 fedtsyrer er inkluderet i de flerumættede fedtsyrer, og 1 % af det samlede energiindtag bør komme herfra. Det anbefales, at tilsat sukker max. udgør 10 % af det samlede energiindtag. For kostfibre anbefales det, at kosten indeholder 25-35g pr. dag eller ca. 3g pr. MJ. 2

3 De 8 kostråd Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Madpyramiden Madpyramiden viser, hvordan maden sammen sættes i de rigtige forhold, så den bliver sund og varieret. Den viser, at man skal spise noget fra alle fødevaregrupper, og at man skal spise mest fra bunden og mindst fra toppen. Hvert lag i madpyramiden er op delt sådan, at man skal spise mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Madpyramiden har også to spor, som går på tværs af det nederste og det midterste lag. Det ene spor består af frugt og grønt, det andet af stivelseholdige fødevarer. Sporene er opdelt sådan, at man skal spise mest fra bunden af hvert spor, og at man kan variere med fødevarerne øverst i sporet. Mere viden om madpyramiden kan findes på hjemmesiden 3

4 Grundlaget for produkt- og menuvalg Det følgende er en kort uddybning af de 8 kostråd, der danner grundlaget for vores retningslinjer for produkt- og menuvalg. I forhold til produktvalg køber vi så vidt muligt produkter, der har Nøglehulsmærket, som Fødevarestyrelsen står bag, og i de tilfælde, hvor eksempelvis pris, indkøbsaftaler eller udbud ikke gør det muligt at vælge et Nøglehulsmærket produkt, følger vi vores egne retningslinjer for produktvalg. Yderligere information om de 8 kostråd og kriterierne for Nøglehulsmærket kan findes på hhv. og Spis frugt og grønt 6 om dagen Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne spiser 600g frugt og grønt om dagen, hvor mindst halvdelen skal være grøntsager og gerne de grove, der har et højt kostfiberindhold som rodfrugter, kål og bønner. Kostfibre mætter godt og er vigtige for fordøjelsen. Et indtag på 600g frugt og grønt om dagen nedsætter risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme, og det er sandsynligvis samspillet mellem vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer i frugt og grønt, der har en forebyggende effekt. Frugt og grønt har også en gavnlig virkning i forhold til fedme og diabetes. Frugt og grønt er en vigtig kilde til forskelle næringsstoffer som bl.a. kostfibre, C-vitamin, beta-karoten, E-vitamin, B6-vitamin, folat, magnesium, jern og kalium. Indholdet af kostfibre, vitaminer og mineraler varierer mellem de forskellige frugter og grøntsager, hvorfor det anbefales at spise mange forskellige slags. Det anbefales også at variere tilberedningsmetoden, så man både spiser rå og tilberedte grøntsager. Nogle af næringsstofferne mistes ved opvarmning, men det er ofte nemmere at spise flere tilberedte Danskerne spiser i gennemsnit 400g frugt og grønt om dagen, så der er stadig plads til et øget indtag på dette område. 1 glas juice kan tælle som 1 stykke frugt, men ikke mere, mens tørret frugt og nødder ikke tæller med i den anbefalede mængde frugt og grønt, hvilket skyldes, at energi- og sukkerindholdet er for højt grøntsager. Nødder er dog kilde til umættet fedt, der har en beskyttede effekt på udviklingen af hjertekar-sygdom, og ½ dl (ca. 30g) nødder om dagen uden olie og salt kan indgå som en del af en sund kost. Energiindholdet i frugt og grønt er lavt, og det er derfor muligt at spise meget af det uden at komme til at veje for meget. Avocado og oliven indeholder dog en del umættet fedt, men de tæller med i de anbefalede 600g frugt og grønt. Udover at være sundt bidrager frugt og grønt også med forskellige farver, smag og konsistens i maden. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne spiser g fisk om ugen, hvilket svarer til to fiskemåltider om uge, eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag. Fisk er kilde til fiskeolier, D-vitamin, jod og selen, som ikke findes i så store mængder i anden mad, og et indtag af fisk i den anbefalede mængde er vist at kunne forebygge hjerte-kar-sygdomme. Fiskeolier og D-vitamin findes især i fed fisk, hvorfor det anbefales at variere sit indtag mellem magre og fede fisk. Fisk kan være forurenet med kviksølv og dioxin, men fordelene ved at spise fisk er større end risikoen ved forurening, og der er fangstforbud, hvor forureningen er størst. Vil man gerne spise over 300g fisk om ugen, anbefales det at vælge visse magre eller opdrættede fisk, da de indeholder mindre forurening end fed fisk og fisk fra Østersøen. Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer bør højst spise 100g rovfisk om uge på grund af risikoen for forurening. 4

5 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser fuldkornsprodukter og kartofler hver dag og varier med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen. Voksne anbefales at spise mindst 75g fuldkorn om dagen. Det anbefales at spise fuldkornsbrød og gryn flere gange om dagen, da det generelt er fedtfattige produkter, der bidrager med mange vigtige næringsstoffer. Fuldkornsprodukter fx rugbrød og havregryn bør udgøre mindst halvdelen af de brød- og kornprodukter, man spiser, mens resten kan varieres med finere brødtyper. Fuldkorn består af alle dele af kornet, og da det især er i skaldelene og kimen, at kostfibre, mineraler og vitaminer herunder B-vitaminerne sidder, er fuldkornsprodukter særligt rige på disse næringsstoffer. Fuldkorn kan både være hele, knækkede og malede korn, og det har ingen betydning for kostfiberindholdet, hvor findelt kornet er. Fuldkorn anbefales, da det kan bidrage til at nedsætte risikoen for en række alvorlige sygdomme. Kartofler indeholder mange kostfibre, C-vitamin og Bvitaminerne thiamin og niacin. De kan indgå i en sund kost hver dag, og de bør tilberedes uden brug af fedtstof. Ris og pasta indeholder mere energi og færre vitaminer og mineraler end kartofler, og kosten bør derfor, på de dage hvor der spises ris eller pasta, indeholde flere grøntsager eller mere frugt. Det anbefales at vælge fuldkornsvarianterne fuldkornspasta og brune ris. Fuldkornslogoet er en hjælp til at finde de sunde fuldkornsprodukter. Fødevarer kan få fuldkornslogoet, hvis de efterlever en række krav i forhold til indholdet af fuldkorn, kostfibre, fedt, sukker og salt. Spar på sukker Fødevarestyrelsen anbefaler, at man sparer på sukkeret, og at man ikke drikker sodavand og spiser slik og kager hver dag. Kroppen har ikke brug for sukker, der kun indeholder energi og ingen vitaminer og mineraler, og som derfor også kaldes for tomme kalorier. Fylder sukker for meget i kosten, nedsætter det næringsstoftætheden i maden og øger risikoen for overvægt og caries. Rørsukker og andre typer af sukker er ikke sundere end almindeligt hvidt sukker, og da honning kun indeholder ubetydelige mængder vitaminer og mineraler regnes det også for sukker. Fødevarestyrelsen og NNR anbefaler, at sukker maks. udgør 10 % af madens samlede energi, da det er vigtigt for kroppen, at maden indeholder tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Spar på fedtet Fødevarestyrelsen anbefaler, at man sparer på fedtet og især det fra mejeriprodukter og kød. For voksne anbefales det, at % af det samlede energiindtag kommer fra fedt. Kroppen har brug for fedt, der bidrager med livsnødvendige fedtstyrer og fedtopløselige vitaminer. Fedt indeholder mere en dobbelt så meget energi som kulhydrat og protein, og indtaget bør derfor ikke være for stort, da det øger risikoen for overvægt. Fedt inddeles i sundt og usundt fedt, hvor det sunde fedt kommer fra planter og fisk, mens det usunde fedt kommer fra kød og mejeriprodukter. Sundt fedt kaldes også enkeltog flerumættet fedt, mens usundt fedt også kaldes mættet fedt og øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og diabetes. Maks. 10 % af det samlede energiindtag bør komme fra mættet fedt. Smør og hårde margariner indeholder meget mættet fedt, og det anbefales i stedet at bruge planteolie eller blød plantemargarine til madlavning og bagning. Mejeriprodukter indeholder primært mættet fedt, men også mange andre sunde næringsstoffer. Ved at vælge fedtfattige mejeriprodukter får man de sunde næringsstoffer og begrænser indtaget af det usunde mættede fedt. 5

6 Kød og kødpålæg bidrager med protein og forskellige vitaminer og mineraler, herunder jern, som det kan være svært at få tilstrækkeligt af, hvis kød ikke indgår i kosten. Ved at vælge de fedtfattige produkter, får man de sunde næringsstoffer og begrænser indtaget af mættet fedt. Som en hjælp til at begrænse indtaget af mættet fedt kan man vælge kød og mejeriprodukter med Nøglehulsmærket. Spis varieret og bevar normalvægten Fødevarestyrelsen anbefaler, at man varierer kosten. De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer, og ved at spise lidt af det hele sikres kroppen alle de næringsstoffer, den har brug for. At spise varieret betyder i praksis at sammensætte måltiderne med mad fra alle fødevaregrupper. Det anbefales, at man hver dag eller næsten hver dag spiser noget inden for følgende fødevaregrupper og varierer mellem forskellige produkter inden for hver gruppe: Frugt og grønt, fisk, brød, gryn, kartofler, ris og pasta, kød og æg, mælk og ost. Sodavand, slik, kager, snacks og is er ikke omfattet af rådet om variation, da der ikke er nogen ernæringsmæssige fordele ved at spise disse produkter. Fødevarestyrelsen anbefaler ligeledes, at man bevarer normalvægten ved at leve efter de 8 kostråd. Ønsker man at tabe sig, anbefales det, at man går efter overkommelige forandringer og får motion ind som en naturlig del af sin hverdag. Sluk tørsten i vand Fødevarestyrelsen anbefaler, at man drikker vand flere gange om dagen, da vand slukker tørsten, ikke indeholder energi og samtidig bidrager med mineralerne kalcium, jod og magnesium. Kroppen består af ca % vand, og i løbet af dagen afgiver kroppen væske fra huden, lungerne og blæren. Kroppen har behov for ca. 1-1½ liter væske i døgnet, men væskebehovet stiger, hvis man sveder på grund af høje temperaturer, fysisk aktivitet, har diaré eller kaster op. ½ liter af væskebehovet kan dækkes med fedtfattig mælk. Sukkerholdige drikke anbefales ikke, da de øger risikoen for overvægt og caries, mens sodavand og saftevand uden sukker heller ikke anbefales, da syren skader tænderne. Både kaffe og te indeholder koffein, og for meget koffein kan medføre hovedpine, rystelser, nervøsitet og søvnbesvær. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, da det hjælper i forhold til at bevare normalvægten og holde sig glad og rask. Fysisk aktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler, og daglig brug af musklerne er vigtigt for den fysiske form. Regelmæssig motion giver øget velvære, modvirker bl.a. stress og depression, giver en naturlig træthed og regulerer appetitten. Alle former for bevægelse, der øger pulsen og åndedrættet, tæller med, og de positive effekter af fysisk aktivitet stiger, hvis man bevæger sig i mere end 30 minutter og med større intensitet. Ved vægttab anbefales mindst 60 minutter om dagen. Yderligere anbefales det at få pulsen op, så man får sved på panden, 2 timer om ugen. 6

7 Social- og Sundhedsskolen Esbjergs retningslinjer for de enkelte fødevaregrupper: Følgende retningslinjer for produktvalg anvendes, når vi ikke har mulighed for at købe et nøglehulsmærket produkt jf. tidligere afsnit Grundlaget for produkt- og menuvalg. Kød og pålæg: Højst 10g fedt/100g. Bacon: Der anvendes kalkunbacon. Fisk: Ingen øvre grænse i forhold til fedt. Mælkeprodukter: Der anvendes mælk med max. 0,7 fedt/100g. Der anvendelse syrnede mælkeprodukter med max. 0,7g fedt/100g. I begrænset mængde anvendes syrnede mælkeprodukter med max.6g fedt/100g. Ost: Der anvendes alm. skæreost med max. 30+ Der anvendes salatost med max 10g fedt/100g. Der anvendes revet ost med max. 18g fedt/100g. Der anvendes smelteost med max 18g fedt/100g, dog indeholder pikantost 25g fedt/100g. Pikantost sælges i portionspakker, så det er kundens eget valg at købe dette produkt. Fedtstof: Brød: Grønsager: Frugt: Dressinger, saucer: Pålægssalater: Kartofler, pasta og ris: Til stegning anvendes flydende oliemargarine, rapsolie eller olivenolie. På smørrebrød anvendes minarine. Til bagning anvendes flydende oliemargarine. Rugbrød indeholder mindst 8g fibre og højst 8g fedt/100g. Hvedebrød indeholder mindst 5g fibre og højst 5g fedt/100g. Vi anvender både årstidens friske grønsager og grøntsager fra frost, ligesom vi anvender både grove og fine grøntsager. Der indkøbes frugt til køb enkeltvis, til frugt-tallerkener og udskåret til møder. Højst 5g fedt/100g. De fleste dressinger og saucer laves selv, og retningslinjen gælder både for hjemmelavede og købte dressinger og saucer. Pålægssalater laves fra bunden og baseres på mayonnaise, der er en kilde til sundt fedt, hvorfor der ikke er en øvre grænse på fedtindholdet. Der serveres kartofler mindst to gange i ugen, og der serveres fuldkornspasta og -ris. 7

8 De enkelte måltider og mødeservering Morgenbuffét Der er mulighed for at vælge mellem hjemmebagte boller, rundstykker, groft franskbrød, lunt rugbrød og knækbrød. Ost og pålæg er anrettet på fade, og der er både frugt- og grønttallerkener. Der kan købes minimælk, kærnemælk, skummetmælk, juice, hjemmelavet smoothie samt diverse varme drikke. Alt brød efterlever de respektive retningslinjer for rugbrød og hvedebrød. Lun ret Y- tallerkenmodellen anvendes i anretningen af maden, så 2/5 af serveringen består af grøntsager, hvor mindst halvdelen er grove, 2/5 består af en kulhydratkilde i form af kartofler, pasta, ris eller brød, og 1/5 består af en proteinkilde i form af svinekød, oksekød, fisk, fjerkræ, æg eller et mejeriprodukt. Serveres der sovs, følger den vores retningslinjer for dressinger og saucer, mens brød følger vores retningslinjer for hvedebrød. Der serveres fisk en gang om ugen. Anretningstallerken Anretningstallerkenen er mindre i portionsstørrelse end den lune ret og kan variere mellem at være en kold, lun eller varm ret. Y-tallerkenen (se under Lun ret ) anvendes i anretningen af maden, dog er der ikke krav om i anretningstallerkenen, at halvdelen af grøntsagerne er grove. Der serveres fisk en gang om ugen. Salatbar Hver dag anrettes en salatbar, hvor der er mulighed for at sammensætte ingredienserne, så maden følger Y-tallerkenmodellen. Der er forskellige grønsager, hvoraf halvdelen af grøntsagerne er grove, og der er forskellige kulhydratkilder i form af enten pasta, ris, kartofler, bulgur eller korn. Der er altid mulighed for tilkøb af en proteinkilde enten som et stykke kød fra den lune ret eller i form af en lille skål med fisk, kød eller salatost. Desuden er der hver dag brød, der følger vores retningslinjer for hvedebrød, hjemmelavet dressing og topping i form af frø, nødder og tørret frugt. 8

9 Håndmadder Der er hver dag mulighed for at købe håndmadder fremstillet i en sund udgave. Vi anvender produkter i henhold til vores retningslinjer. Mellemmåltider På Social- og Sundhedsskolen er der arbejdet meget med at begrænse udbuddet af slik og søde sager, og derfor sælges der blandt andet ikke længere sodavand. I hele åbningstiden kan der købes frisk frugt, frugttallerken, gulerødder, müeslibarer, nødder, yoghurt, juice, smoothies, kold og varm kakao samt te og kaffe. Der er koldt vand til fri afbenyttelse.for at begrænse indtaget af søde sager sælges der først kage og chokoladescones fra kl Mødeserveringer Mødeserveringer vil blive tillavet efter overstående principper med mindre, der bestilles særlig forplejning. En serviceminded kantine I kantinen er vi meget åbne for nye ideer, forslag til retter, ris, ros og lignende, og vi modtager gerne henvendelsen personligt. Hvis der er særlige ønsker til en festlig lejlighed eller anden anledning, hjælper vi gerne, hvis vi kan, og vi er også leveringsdygtige i opskrifterne på de retter, vi serverer. 9

KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG

KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG Forord Med det mad vi serverer på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, vil vi gerne give alle vores kunder spændende madoplevelser igennem en blanding af nye

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET

Læs mere

Overordnet mad og måltidspolitik

Overordnet mad og måltidspolitik Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles Emmerske Efterskoles KOSTPOLITIK Vi vil gerne servere en sund og varieret kost. Vi vil give gode spisevaner og madkultur. Vi vil opdrage til god dansk bordskik. Et måltid skal være en god sanseoplevelse.

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.

Læs mere

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER Alt det nedenstående er overordnede guidelines for en optimal fatbooster ernæringsstrategi. Du slipper ikke for at lytte til din krops signaler og justere herefter.

Læs mere

Miniguide Nøglehullet på spisesteder

Miniguide Nøglehullet på spisesteder Miniguide Nøglehullet på spisesteder Fødevarestyrelsen 4. udgave, opdateret marts 2015 Bestilling: www.nøglehulletpåspisesteder.dk Velkommen til Miniguiden Med Miniguiden i hånden får du et overblik over,

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist

Sund mad i børnehøjde. Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist Sund mad i børnehøjde Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist Tag mig med til dit drømmeland, Hvor jeg kan vokse og lege Og tag mig med, hvor der er store og små Også dem der lige har lært at gå Omkvæd:

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig. Mad og kostpolitik Børnehaven har tilbud om morgenmad i tidsrummet fra 6.15-7.30. Til frokost, som vi spiser ved ca. 11.15 tiden, skal børnene selv medbringe madpakke hjemmefra. Ved 14 tiden spiser vi

Læs mere

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Brug din ernæringsvejleder

Brug din ernæringsvejleder Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale J. nr. 82.16.05P27 1 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Kultur, Fritid og Idræt 20. december 2010 Caféen er beliggende i forbindelse med Gladsaxe

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,

Læs mere

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Madpyramiden. Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima. Marts 2011

Madpyramiden. Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima. Marts 2011 Madpyramiden Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima Marts 2011 Madpyramiden ved FDB På baggrund af den faglige baggrund for madpyramiden (appendiks 1) samt kommunikationsmæssige

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer 6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Kalium Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium i blodet, og derfor bør være ekstra opmærksom på, hvad du spiser

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i VE5

Mad- og måltidspolitik i VE5 - 2014-1 Mad- og måltidspolitik i VE5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formidlingen af mad- og måltidspolitikken... 3 1.2. Evaluering af mad- og måltidspolitikken... 3 1.3. Overordnede mål...

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Stenalderkost: Så sundt er det for os

Stenalderkost: Så sundt er det for os Stenalderkost: Så sundt er det for os Hjerte- og hudsygdomme, diabetes, kræft og demens. Det er ikke kun dit taljemål, som hulemændenes kostråd gavner. Af Lisbeth Kjær Larsen, 2. oktober 2012 03 Guide:

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere