Den fleksible efterløn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fleksible efterløn"

Transkript

1 Den fleksible efterløn For dig, der er født den 1. januar 1956 eller senere

2 Indhold S04 Introduktion Hvornår har jeg ret til efterløn? S05 Den fleksible efterløn S06 Efterlønsbeviset S09 Seniorjob Særlige forhold Pensionsformue S10 Gunstigere efterløn Den skattefrie præmie S11 2-års reglen (præmieoptjening ved delvis arbejde og efterløn) Hvornår har jeg ret til at gå på efterløn? S12 Hvor meget kan jeg få i efterløn? Pensionsordninger og fradrag S16 Hvis jeg bliver ledig og har nået efterlønsalderen Frivilligt arbejde samtidig med efterløn S17 Lønarbejde samtidig med efterløn S18 Mulighed for lempeligt fradrag S19 Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Efterløn og ferie S22 Særlige indtægter og bopæl Ophold uden for Danmarks grænser S23 Hvad skal du konkret gøre? Hvornår stopper min efterløn? Hvordan kan MA hjælpe dig?

3 S04 S05 Introduktion Den fleksible efterløn Denne pjece henvender sig til dig, som er født den 1. januar 1956 eller senere, og som fortsat er tilmeldt efterlønsordningen. Her kan du få et overblik over de muligheder, efterlønsordningen giver dig. Folketinget vedtog i 2011 en tilbagetrækningsreform: For dig, som er født før 1. januar 1954, har reformen ingen betydning, da reglerne om efterløn er uændrede. Du vil stadig kunne modtage efterløn i fem år, og reglerne om fradrag i efterlønnen for pensioner er også uændrede i forhold til reglerne fra før tilbagetrækningsreformen. Nærmere oplysninger for denne gruppe fremgår af brochuren Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar Du kan downloade den fra ma-kasse.dk. Efterlønsordningen er en fleksibel ordning. Det er muligt fortsat at have arbejde samtidig med efterløn mod fradrag for arbejdstimerne i efterlønnen. Det betyder, at du kan trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, fordi det er tilladt at arbejde som lønmodtager mod fradrag i efterlønnen. Det er helt op til dig, hvad du ønsker, og hvad du kan aftale med din arbejdsgiver. De timer, du arbejder, vil blive fratrukket din efterløn time for time. Hvis du er selvstændig, skal din virksomhed normalt være lukket helt ned, før du kan overgå til efterløn. For dig, som er født den 1. januar 1954 til og med 31. december 1955, har reformen konsekvenser, idet, der er tale om en udskydelse af tidspunktet for mulig overgang til efterløn. Hvornår har jeg ret til efterløn? For dig, der er født efter 1. januar 1956, er der flere ændringer, som har en større betydning. Reformen har blandt andet betydning fra hvilken alder, du kan gå på efterløn. Som det fremgår af tabellen, stiger efterlønsalderen til 62½ år for dig, der er født i 1. halvår 1956 til 30. juni 1956, hvorefter efterlønsalderen løbende ændres afhængig af, hvilket årstal og interval du er født i. Fødselsdato inden for nedenstående interval Min. alder ved efterlønsbevis Samtidig betyder reformen også, at din folkepensionsalder er hævet. Det blev i velfærdsforliget i 2006 vedtaget, at folkepensionsalderen og dermed efterlønsalderen forøges, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges med mindst 0,6 år. Første gang vil blive med virkning fra Folkepensionsalder 1. jan juni ½ år 67 år 4 ½ år 1. juli dec år 67 år 4 år 1. jan juni ½ år 67 år 3 ½ år 1. juli dec år 67 år 3 år 1. jan dec år 68 år 3 år Maks. periode på efterløn MA stiller ekspertisen til rådighed, hvis du har behov for at få hjælp til gennemgang af dine papirer vedrørende overgang til efterløn at få beregnet din efterløn at få udstedt dit efterlønsbevis at få en endelig godkendelse af overgang til efterløn at få afklaret eventuelle spørgsmål i forbindelse med overgang til efterløn at få afklaret om efterlønsordningen også er attraktiv for dig som 30-årig som alternativ til private opsparingsordninger. Har du generelt spørgsmål om efterlønsordningen, kan du dagligt ringe til MA s kontor i København, , eller sende os en mail via kontaktformularen på vores hjemmeside. I samarbejde med MP Pension kan du møde både en konsulent fra MP Pension og MA s forsikringsrådgiver. Der holdes særskilte fyraftensmøder rundt om i landet. Følg med i annonceringerne på MP Pensions hjemmeside. 1. jan eller senere 65 år* 68 år 3 år *For denne gruppe er der en forventning om, at efterlønsalderen hæves til 66 år og folkepensionsalderen bliver 69 år. For de yngste generationer er der dog mulighed for en yderligere stigning i efterlønsalderen til 67 år og en folkepensionsalder på 70 år.

4 S06 S07 Efterlønsbeviset Efterlønsbeviset er en erklæring fra os om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn. Vi udsteder det automatisk med virkning fra den dag, du når din efterlønsalder og opfylder betingelserne for ret til efterløn. Nogle gange er vi nødsaget til at indhente flere oplysninger fra dig, før vi kan udstede beviset. Beviset sikrer dig flere fordele: Ret til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet pga. sygdom. På denne måde er efterlønsbeviset en gratis sygeforsikring. Betingelserne for at få et efterlønsbevisefterløn Hovedregel vedrørende anciennitet af a-kasse og efterlønsordning: Medlemskab af en a-kasse i mindst 30 år Betalt efterlønsbidrag i 30 år Betalt efterlønsbidrag senest fra den dag du fyldte 30 år. Der er indført overgangsordninger for dem, der ikke kan opfylde kravet om 30 års medlemskab. Anciennitetskrav af a-kasse og betaling til efterlønsordningen Fødselsdato Krav til medlemskab Krav til efterlønsbidrag 1. januar 1959 til 31. december 1975 Medlemskab af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 2008 og mindst til du når efterlønsalderen. Medlemskabet skal mindst udgøre 25 år. Skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar Betalingen skal mindst udgøre 25 år. Betalingen kan sammenlagt højst udgøre 30 år. Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag. Sikring af din efterlønssats. Følgende gælder for personer født før 1. juli 1959 Når du får beviset, er det udstedt med en satsgaranti. Typisk 91 pct. af maksimum dagpengesatsen, som er 761 kr. pr. dag (2016) svarende til kr. årligt. Du får så mindst den efterlønssats, du havde ret til, da beviset blev udstedt. For senere at få den maksimale efterlønssats skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 24,67 time ugentligt og have en indtægt på minimum ca kr. mdl. (2016) de sidste tre måneder, inden du når din efterlønsalder. Personer født den 1. juli 1959 eller senere vil få efterlønsbeviset udstedt med maksimalsatsen, hvis man har en lønindtægt, som kan give maksimum. For personer født før den 1. januar 1959 Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. juli 1999 til mindst den dag, du når din efterlønsalder. Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for de sidste 25 år og uafbrudt fra den 1. juli Har du betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999, kan du nøjes med medlemskab i 20 år inden for 25 år. MA Guiden på ma-kasse.dk holder dig ajour med reglerne. Før den 1. juli januar 1976 til 31. december januar 1978 og senere Udover at have nået efterlønsalderen skal du opfylde følgende betingelser: Uanset alder skal du have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt. Det betyder blandt andet, at du skal opfylde rådighedsbetingelserne og beskæftigelseskravet. Kontakt MA hvis du arbejder i udlandet. Hvis medlemskab uafbrudt siden 1. juli 1999 kræver det kun 20 års medlemskab inden for de sidste 25 år. Medlemskab i mindst 30 år og senest fra det fyldte 32. år Medlemskab i mindst 30 år. Skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli Skal have betalt i mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Betalingsperioden kan højst sammenlagt udgøre 30 år. Betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og senest fra det 32. år. Betalt efterlønsbidrag i 30 år.

5 S09 Seniorjob Seniorjob er en mulighed, hvis du er medlem af efterlønsordningen, og hvis du mister din dagpengeret mindre end fem år til, at du kan gå på efterløn. Aldersgrænsen flyttes i takt med, at efterlønsalderen ændres efter bestemmelserne i tilbagetrækningsreformen. Dit seniorjob slutter den dag, du når din efterlønsalder, og du skal så overgå til efterløn for at bevare dine rettigheder. Særlige forhold Du skal normalt have ret til dagpenge for at kunne gå på efterløn. Men er du ledig, og mister din dagpengeret efter du er fyldt 50 år, har du alligevel en mulighed for at kunne bevare din ret til efterløn. kan gå på efterløn, når du når den efterlønsalder, der gælder for din aldersgruppe kan påtage dig arbejde, når du når din efterlønsalder. Beskæftigelseskravet Beskæftigelseskravet opfylder du, hvis du inden for tre år har arbejdet mindst timer (svarende til et års fuldtidsarbejde) på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Du har mulighed for at bevare din ret til efterløn, hvis du: har mistet din dagpengeret, efter du er fyldt 50 år fortsætter med at være medlem af en a-kasse fortsætter med at indbetale efterlønsbidrag Det er således vigtigt, at du fortsætter med at betale dit medlemskab af a-kassen og dit efterlønsbidrag, hvis du senere vil have mulighed for at gå på efterløn. Opfylder du ikke betingelserne, skal du optjene et nyt beskæftigelseskrav, før du igen har mulighed for at gå på efterløn. Er du i fleksjob, vil du ikke have ret til efterløn men vil muligvis have ret til fleksydelse. Kontakt da din kommune. Hvis du helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet med arbejde fra udlandet, kan du kun få et efterlønsbevis, hvis du har beskæftigelse svarende til 26 ugers arbejde på fuld tid i Danmark inden for de sidste tre år før tidspunktet for efterlønsbeviset. Du skal samtidig være medlem af en dansk a-kasse. Er du selvstændig, skal du have arbejdet i væsentligt omfang - det vil sige mere end 30 timer om ugen med en fornuftig omsætning. Kun arbejde i perioder med medlemskab af en a-kasse tæller med til beskæftigelseskravet. Er du ledig, må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op, med mindre du skal på efterløn, og du modtager arbejdsmarkedsydelse eller kommer fra et seniorjob. MA skal altid vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du har været uden tilknytning hertil i længere tid fx på grund af sygdom. Din pensionsformue Dine pensioner har indflydelse på din efterløn. En måned før du når din efterlønsalder, får MA automatisk indberetninger fra Beskæftigelsesministeriet, der via SKAT har fået oplyst om dine pensionsforhold. Vi sender herefter en pensionsoversigt til dig samtidig med efterlønsbeviset. Du skal kontrollere, at vore oplysninger er korrekte, og om der eventuelt er pensioner, der ikke er indberettet automatisk. Er der det, skal du meddele dette, og du vil få tilsendt en ny oversigt. Det er værdien af pensionen ved din efterlønsalder, der bliver indberettet. Det kan enten være værdien af et depot (fx ratepension eller kapitalpension), eller en årlig livsvarig ydelse (livrente). Indberetningen af pensionsformuen har betydning for fradraget i efterlønnen. Hvis du er påbegyndt en løbende pensionsudbetaling eller fået en kapitalpension udbetalt, vil disse beløb også fremgå af pensionsoversigten. Har du afgiftsberigtiget en kapitalpension eller alderssum, vil den være opført med bruttobeløbet på pensionsopgørelsen. Læs mere i afsnittet Pensionsordninger og fradrag.

6 S10 S11 Gunstigere efterløn 2-års reglen (præmieoptjening ved delvis arbejde og efterløn) Medlemmer født 1. januar 1956 til 30. juni 1959 har mulighed for at kunne stille sig bedre økonomisk i efterlønsordningen, hvis man udskyder sin overgang til efterløn. Udskydelsesreglen går ud på følgende: udskyde overgangen til efterløn i en periode efter bevisets udstedelsesdato Opfylder man nedenstående, vil man kunne få højere efterlønssats svarende til de maksimale dagpenge, som i 2016 er 836 kr. dagligt - årligt kr. Dette vil samtidig kræve en løn på ca kr. mdl., da efterlønsbeviset blev udstedt. Som selvstændig skal du have arbejdet i væsentligt omfang svarende til mere end 30 timer om ugen i sammenlagt den angivne periode. Er du født i perioden 1. januar 1956 til den 30. juni 1959? Venter du med at gå på efterløn, indtil du opfylder 2-års kravet, kan du fortsætte med at optjene timer til skattefri præmie, hvis du ønsker at kombinere efterløn og delvis arbejde på nedsat tid. Sådan opfylder du 2-års kravet: Overgår du til efterløn, før du opfylder 2-års kravet, vil du ikke kunne optjene timer til præmie, selvom du fortsætter med at arbejde på nedsat tid. Begge betingelser skal være opfyldt. have arbejdet et bestemt antal timer i denne periode mulighed for optjening af skattefri præmie. Du skal bo og arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne. Fødselsdato Udskydelsesregel 2-års krav Krav 1. januar 1956 til 30. juni ½ år med efterlønsbevis og mindst timer 2 år med efterlønsbevis og mindst timer Fødselsdato Krav til udskydelsesdato Krav til arbejdstimer Fuldtiddeltid 1. januar 1956 til 30. juni ½ år efter bevisdato timer 1. juli 1956 til 31. december januar 1959 til 30. juni år med efterlønsbevis og mindst timer ½ år med efterlønsbevis og mindst timer 2 år med efterlønsbevis og mindst timer 2 år med efterlønsbevis og mindst timer 1. juli 1956 til 31. december år efter bevisdato timer 1. januar til 30. juni 1959 ½ år efter bevisdato timer 1. juli 1959 og fremefter. 2 år med efterlønsbevis og mindst timer Den skattefri præmie Du kan optjene en præmie, hvis du fortsætter med at arbejde efter, at du har opfyldt udskydelsesreglen. Du optjener en præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i ét kvartal. En præmieportion er kr. skattefrit (2016). Der udbetales kun hele præmieportioner. Har du optjent mindre end 481 timer, får du ingen præmie. Du kan højst optjene 12 gange 481 timer i alt timer - uanset om du har arbejdet flere timer. I det maksimale antal arbejdstimer skal vi fradrage for timer, hvor der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdet kan udføres både i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS land eller i Schweiz. Driver du selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, gælder der særlige regler for optjeningen. Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du når din folkepensionsalder. Du skal søge om udbetalingen i MA, hvorefter vi udbetaler præmien. Der er en forældelsesfrist på tre år. Det er en betingelse for at få præmien, at du ikke har fået tilbagebetalt dit efterlønsbidrag. Er du berettiget til den maksimale præmie, vil du kunne få kr. skattefrit (2016). Hvornår har jeg ret til at gå på efterløn? Du kan tidligst få udbetalt efterløn fra den dato, hvor vi har modtaget din skriftlige ansøgning i MA Selvbetjening. På ansøgningstidspunktet skal du stadig opfylde beskæftigelseskravet. Du skal være opmærksom på, at begge betingelser gælder, selvom du har modtaget et efterlønsbevis. Du kan gå på efterløn fra beskæftigelse eller ledighed. Betingelserne er stort set de samme som for at få et efterlønsbevis. På efterlønstidspunktet skal du være medlem af en dansk a-kasse og have bopæl enten i Danmark, Grønland, Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, eller er du omfattet af reglerne om fleksjob, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen.

7 S12 S13 Hvor meget kan jeg få i efterløn? Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb eller udbetales ikke: Udbetales løbende: Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent, dog højst dagpengenes maksimumbeløb 836 kr. pr. dag (2016). For at få maksimal sats skal du som fuldtidsforsikret have en indtægt på ca kr. månedligt (2016) i en tre måneders periode. Din sats kan aldrig blive lavere end den, der fremgår af efterlønsbeviset. Du kan se de aktuelle satser på ma-kasse.dk. Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforhold. Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er private. Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen. 64 pct. af den faktisk udbetalte årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen. Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen. I samarbejde med MP Pension kan du møde både en pensionsrådgiver fra MP Pension og MA s forsikringsrådgiver. Pensioner med depotværdi, som er led i et ansættelsesforhold. Beregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen. 64 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen. Der holdes særskilte fyraftensmøder rundt om i landet. Se på mp.pension.dk, hvornår og hvor næste arrangement holdes. Pensioner med depotværdi, som er private. Beregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen. Pensionsordninger og fradrag Der skal ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, ATP, pension til efterlevende børn, svagelighedspension samt invalidepension fra Magistrenes Pensionskasse. Hvis du senere i din efterlønsperiode vælger at få en løbende pension udbetalt, som har været led i dit ansættelsesforhold, vil det altid være det aktuelle pensionsbeløb, der medfører fradrag. Pensioner har i den nye efterlønsreform fået stor indflydelse på efterlønnen for alle, der er født fra 1. januar 1956 og senere. Pensionstype arbejdsgiver(med)finansieret pension med løbende udbetalinger a) livsvarige pensioner (livrente) b) tjenestemandspensioner privattegnede pensioner kapitalpensioner ratepensioner aldersopsparing (banker) tilsvarende udenlandske pensioner Lønmodtagernes Dyrtidsfond Du bestemmer selv, om pensionen skal udbetales i efterlønsperioden. Du skal dog være opmærksom på, at uanset om du får en pension udbetalt eller ej, vil en pensionsordning medføre fradrag i efterlønnen. Fradraget for din pensionsformue i din efterløn vil blive udregnet på baggrund af de indberettede pensioner, som er opgjort på det tidspunkt, hvor du opnår din efterlønsalder jf. pensionsoversigten ved efterlønsbevis. Eksempel 1 på pensionsmodregning Du er født den 1. marts 1956 og overgår til efterløn, så snart du opnår din efterlønsalder (62½ år). Du vil da kunne modtage 91 pct. satsen i efterløn = 761 kr. pr. dag i fem dage om ugen svarende til kr. årligt før pensionsfradrag. Du har en livsvarig pension på årligt og har desuden et kapitaldepot på kr. Pensionsformuen vil blive fradraget på følgende måde: alderssummen (fx fra Magistrenes Pensionskasse) aldersforsikring (erstatter alderssum og kapitalpension, hvis afgift er betalt) Der er forskel på fradraget, afhængig af om det er livsvarige pensioner eller pensioner med depotværdi. Løbende livsvarig pension Kapitaldepot Løbende livsvarig pension 64 pct. af den årlige ydelse på kr kr kr kr. 5 pct. af kapitaldepotet på kr. = kr. x 80 pct. = kr. Samlet fradrag for pension i efterlønnen kr. Du vil da kunne modtage kr. årligt i efterløn (2016).

8 S14 Eksempel 2 på pensionsmodregning Du kan stille dig selv gunstigere i efterlønsordningen, hvis du udskyder overgangen til efterløn jf. skemaet. Du er født den 1. marts 1956 og overgår først til efterløn, når du opfylder udskydelsesreglen dvs. som 64-årig. Du vil så kunne modtage 100 pct. satsen i efterløn = 836 kr. i fem dage om ugen svarende til kr. årligt før pensionsfradrag. Din pensionsformue er den samme som i ovenstående eksempel. Du vil da kunne modtage kr. årligt i efterløn (2016). Eksempel 3 på pensionsmodregning Du er født i 1957 og overgår til efterløn som 63-årig ved din efterlønsalder. Du vil have mulighed for efterløn i fire år. Du har fået udbetalt kr. pr. år (eksempelvis fra Magistrenes Pensionskasse) som 60-, 61- og 62-årig fra en løbende livsvarig pensionsordning. I alt kr. Du får fortsat udbetalt kr. pr. år i løbende pension. Du har også et kapitaldepot på ved din efterlønsalder. Pensionsmodregning hvis du har startet pensionsudbetaling før efterlønsalderen Da efterlønsalderen nu er udskudt, skal du være opmærksom på, at hvis du er påbegyndt udbetaling af en løbende pension eller har hævet et kapitaldepot, som du reelt kan gøre fra din 60-års dag, vil du også få et fradrag i efterlønnen for det hævede beløb. Fradragsbeløbet er herefter: Løbende livsvarig pension Kapitaldepot Løbende livsvarig pension Supplerende indberetning 60 til 62 år = kr.4 år (efterlønsperioden) = Fortsat løbende udbetaling af pension Pension der indgår i fradragsbeløbet 64 pct. af kr. fradrages 5 pct. af kapitaldepotet på kr. = kr. x 80 pct. = Samlet fradrag for pension i efterlønnen Da efterlønnen i dette tilfælde vil være (91 pct.) kr. (2016) årligt før fradrag for pensionsformue, vil MA kun kunne udbetale kr. årligt. Står du i sådan en situation, skal du overveje, om ikke det bedst kan betale sig at få det indbetalte efterlønsbidrag retur kr kr kr kr kr kr kr kr. Lad MA hjælpe dig med de komplicerede efterlønsberegninger. Kontakt os for et personligt møde.

9 S16 S17 Hvis jeg bliver ledig og har nået efterlønsalderen Lønarbejde samtidig med efterløn Da reglerne for fradrag for pension på efterløn er blevet væsentligt skærpet, vil MA s råd til dig være, at du skal overveje at vente med at gå på efterløn til din dagpengeret udløber. Eksempel: Morten Andersen er født den 1. maj Han har ret til efterløn som 62 ½-årig og bliver folkepensionist som 67-årig. Morten har mulighed for efterløn i fire et halvt år. Morten er uheldig at blive ledig som 63-årig. Hvis Morten skal stilles gunstigere i efterlønnen (få maks. sats), skal han opfylde udskydelsesreglen på 1½år. Dvs. at han først overgår til efterløn, når han er fyldt 64 år og har haft arbejdstimer siden udstedelse af efterlønsbeviset. Du skal søge om tilladelse til frivilligt ulønnet arbejde. Der skelnes mellem: 1) aktiviteter, 2) frivilligt ulønnet arbejde og 3) primær drift og vedligeholdelse: 1) Aktiviteter, du udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation eller forening, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Du har mulighed for at få en tilladelse til at udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 15 timer ugentligt. MA kan råde Morten til at blive i dagpengesystemet, indtil hans dagpengeret udløber efter to år, hvorefter han skal overgå til efterløn, hvis han ikke er kommet i arbejde igen. Det kræver selvfølgelig, at han følger reglerne med at søge job og være til rådighed for arbejdsmarkedet. Mortens økonomiske fordel ligger i, at hans dagpengebeløb er højere end hans efterløn, når han ikke opfylder udskydelsesreglen. Han undgår også at få fradrag for sin pensionsformue, og derved udskyder han tidspunktet for at skulle tage hul på sine pensioner, indtil han bliver tvunget på efterløn, hvor det formentlig vil være nødvendigt at starte pensionsudbetaling. Frivilligt arbejde samtidig med efterløn 2) Arbejde, du udfører for en frivillig organisation eller forening, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres op til fire timer om ugen uden fradrag. 3) Du skal være opmærksom på, at opgaver i forbindelse med økonomi, personale og vedligeholdelse kun kan komme ind under reglen om de fire timer uden fradrag, hvis arbejdet altid har været udført ulønnet af frivillige i organisationen, og arbejdet i lignende organisationer udføres af frivillige. Du kan kombinere arbejde og efterløn. Dvs. at du arbejder på nedsat tid og får supplerende efterløn. Selvom du er overgået til fuld efterløn, er det muligt at begynde at arbejde igen og holde pause i efterlønnen for senere at vende tilbage til ordningen. I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde, men timerne skal fradrages i efterlønnen. Reglerne om mindsteudbetaling (15) og reglerne om timeoverførsel gælder også ved arbejde i efterlønsperioden. Vær derfor opmærksom på, at arbejder du mere end 29,6 timer om ugen (svarende til fire dage á 7,4 time), vil du efter reglerne om mindsteudbetaling ikke få supplerende efterløn i ugen. Har du mere end 37 timers arbejde i en uge, vil de overskydende timer overføres til ugen efter. Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. normalt time for time. Fradraget for arbejde er bestemt af, hvordan din arbejdsgiver har indberettet din løn til SKAT. Er der indberettet løntimer, fradrages der time for time. Er indtægten indberettet som honorar eller B-indkomst, skal timerne omregnes med en omregningssats på 225,13 kr. (2016.) Udbetalte arbejdsgivergodtgørelsesdage (G-dage) giver også fradrag i efterlønnen. Får du udbetalt G-dage, skal du derfor oplyse om disse på dit efterlønskort. Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter som fx rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt, indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, samt legater. Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Eksempel 1 - arbejde i efterlønsperioden opfylder udskydelsesregel og 2-års regel Marie Andersen er født den 1. juli 1957 og arbejder som gymnasielærer. Hun er fuldtidsforsikret og opfylder betingelserne for efterløn som 63-årig. Hun har mulighed for efterløn i fire år. Marie vil arbejde til hun er 67 år, hvor hun bliver folkepensionist. Hun vil dog gerne ned i arbejdstid til halv tid (18,5 time ugentligt) de sidste år, hun er på arbejdsmarkedet. Tidligst som 65-årig, hvor hun opfylder udskydelsesreglen. For at stille sig bedst muligt i efterlønsordningen er det mest gunstigt for hende først at overgå til efterløn, når hun opfylder 2-års reglen, dvs. hun har haft sit efterlønsbevis i mindst to år, hvor hun har arbejdet timer. Marie skal have fradrag for sin pensionsformue. Hun har tilsagn om en løbende livsvarig pension på kr. årligt samt et kapitaldepot på kr. Dette betyder et fradrag i efterlønnen på kr. årligt. Marie får 250 kr. i timen. MA kan hjælpe Marie, så hun kan supplere sin lønindtægt med ca kr. årligt. Marie vil på denne måde kunne opnå en årlig indtægt (løn og efterløn) på ca kr. Samtidig vil Marie fortsætte sin optjening til den skattefri præmie med deltidsarbejde, som vil svare til ca. fire præmier, når hun bliver 67 år. Da hun først overgik til efterløn, efter hun opfyldte udskydelsesreglen (et år) og 2-års reglen, vil hun også have optjent fire præmier, inden hun går på efterløn. Marie skal overveje, om hun ikke også skal påbegynde at få sin pension udbetalt samtidig med, at hun er på efterløn, når hun nu alligevel får et fradrag for pensionsformuen. Vælger hun også at få den løbende pension udbetalt (aktuelt kr. årligt) vil det betyde, at Maries årlige indtægt vil være (løn kr. + efterløn kr. + pension kr.) = ca kr. for at arbejde 18,5 time ugentligt.

10 S18 S19 Eksempel 2 - arbejde i efterlønsperioden opfylder kun udskydelsesreglen Hvis Marie overgår til efterløn som 64½ årig, ville hun kun opfylde udskydelsesreglen (et år), men ikke 2-års reglen inden overgangen til efterløn. Hun ville da kunne modtage samme supplement i efterløn på ca kr. årligt, men ikke optjene timer til skattefrie præmie i perioden, hvor hun arbejder samtidig med efterløn. Hun ville dog have optjent to præmier inden overgangen til efterløn. Marie kan også her vælge at supplere indtægten med sin pension fra ansættelsesforholdet. Eksempel 3 - arbejde i efterlønsperioden overgår til efterløn ved efterlønsalder Hvis Marie overgik til efterløn som 63-årig og fortsatte med at arbejde på nedsat tid på 18,5 time ugentligt, ville hun årligt kunne oppebære ca kr. i supplerende efterløn. Forskellen er ca kr. årligt og ingen skattefrie præmier. Marie kan også her vælge at supplere indtægten med sin pension fra ansættelsesforholdet. Mulighed for lempeligt fradrag? Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Det er muligt i efterlønsperiode at få en tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid, hvis virksomheden tidligere har været din hovedbeskæftigelse. Du kan også få tilladelse til at videreføre eller påbegynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Vær opmærksom på, at det desværre ofte kan være svært at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Det skyldes et stramt og indviklet regelsæt. Det er derfor altid en god idé så tidligt som muligt at få drøftet de muligheder, der kan benyttes i dit tilfælde. Du skal søge om tilladelse, inden du ønsker at gå på efterløn, eller inden du starter virksomheden. Du kan søge i op til seks måneder inden. Dit arbejde i den selvstændige virksomhed fratrækkes i efterlønnen time for time. Hvis du har en timeløn under omregningssatsen på 225,13 kr. (2016) og arbejdet er kontrollabelt, har du mulighed for et lempeligere fradrag i efterlønnen end time for time. Du kan benytte dig af det lempelige fradrag op til en indtægtsgrænse på kr. om året (2016). I beløbet indgår alle lønindtægter - også hvor timelønnen er højere end omregningssatsen. Der er tale om forholdsmæssigt fradrag afhængig af, hvilket kvartal man overgår i. Eksempel 1: Arbejder du fx 20 timer om ugen til en timeløn på 150 kr., er timelønnen under omregningssatsen. Fradraget bliver indtægten (20 timer á 150 kr. = kr.) divideret med omregningssatsen på 225,13 kr. = 13,33 timers fradrag i efterlønnen i stedet for 20 timer. De kr. fratrækkes de kr. således, at du har mulighed for at få lempeligere fradrag for den næste indtægt op til kr. Er der tale om undervisning med en omregningsfaktor, fx med faktor 1,6, udregnes først den faktiske timeløn. Eksempel 2: En aftenskolelærer får 260 kr. pr. undervisningslektion og har 10 lektioner om ugen. Den faktiske timeløn kan herefter beregnes til: timeløn 260 kr.1,6 = 162,50 kr. Den faktiske timeløn divideres herefter med omregningssatsen, dvs. 162,50 kr.225,13 kr. = 0,72. Timefradraget kan herefter beregnes til 10 lektioner x 1,6 x 0,72 = 11,52 timers fradrag. Der er fastsat en mindstegrænse for timelønnens størrelse, der svarer til den maksimale dagpengesats, som i 2016 er på 836 kr. om dagen, svarende til 112,97 kr. pr. time. Eksempel 3: Hvis du arbejder 10 timer om ugen med en timeløn på 100,00 kr. i timen, beregnes fradraget med udgangspunkt i den højeste dagpengesats, dvs. 10 timer x 112,97 kr. = 1.129,70 kr. Timefradraget beregnes herefter ved at dividere indtægten med omregningssatsen, dvs ,70 kr.225,13 kr. = 5,02 timers fradrag. Den indtægt, der skal indgå i de kr. i dette eksempel, er den omregnede indtægt, dvs. de 1.129,70 kr. Efterløn og ferie Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder ferien. Feriegodtgørelse, der ved flytning til udlandet eller ved overgangen til efterløn udbetales som et kontantbeløb, uden at ferien holdes, medfører også fradrag i efterlønnen. Hvis din feriegodtgørelse i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Holder du ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer. Der er efter ferieloven flere forskellige måder, ikke hævede feriepenge kan udbetales på, enten uden at ferien holdes, eller hvor ferien blev holdt, uden at man samtidig hævede feriepengene. Disse feriepenge vil som hovedregel medføre fradrag i efterlønnen. Betaling for feriefridage, som ikke holdes, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Du kan godt være selvstændig og være på efterløn. Men spørg os til råd først.

11 Selv om du er overgået til efterløn, kan du begynde at arbejde igen. Du holder blot en pause i efterlønnen for senere at vende tilbage til ordningen.

12 S22 S23 Særlige indtægter og bopæl Hvad skal du konkret gøre? Der er en del indtægter, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Der skal blandt andet ikke ske fradrag for følgende indtægter: Du skal søge om efterløn i god tid gerne to måneder før du ønsker at overgå. Blanketten AR-283 ligger i MA Selvbetjening i din indbakke. Du har pligt til at oplyse os om alt, hvad der kan have betydning for din ret til efterløn. Det kan fx være, at du har søgt om eller modtager social pension, at du har arbejde, eller at der sker ændringer i dine pensioner. licensafgifter, biblioteksafgifter, KodaGramex-afgifter og lignende erstatninger, herunder erstatning efter lov om følger af arbejdsskade livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte indtægter efter funktionærloven, efterindtægt efter tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens 4, stk. 3, funktionærlovens 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom forpagtningsafgift indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster invaliditetsydelse efter lov om socialpension pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs- arbejdsevne. Ophold uden for Danmarks grænser Du må bo, opholde og arbejde inden for EØS området i hele perioden, hvor du er på efterløn. Du må opholde dig i lande uden for EØS området i sammenlagt tre måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn stoppes. Opholder du dig i lande uden for EØS i længere tid, bliver din efterløn standset, når der er gået tre måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast bopæl i andre lande, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Det er hovedreglen, at du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i andre lande. Der gælder dog særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du bevarer dit medlemskab af MA. Husk at give os besked, hvis du tager arbejde eller ophold i andre lande. Du skal fortsætte med at være medlem af MA, mens du modtager efterløn, og du skal betale kontingent. Du skal hver fjerde eller femte uge indsende et efterlønskort til os, hvis du ønsker at arbejde. Ønsker du ikke at arbejde, kan du nøjes med at indsende oplysninger hver sjette måned, hvis du alene har indtægter i form af pension eller feriepenge. Din ret til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Benytter du dig ikke af ordningen, er det efterlønsbidrag, du har indbetalt løbende gennem din medlemsperiode, dit. Har du generelt spørgsmål om efterlønsordningen, kan du dagligt ringe til MA s kontor i København, , eller sende os en mail via kontaktformularen på ma-kasse.dk. MA udbetaler din efterløn for enten 4-ugers eller 5-ugers perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Efterlønnen vil senest være til disposition den sidste bankdag i måneden. Hvornår stopper min efterløn? Ønsker du derfor at udmelde dig af ordningen, vil du kunne få dit indbetalte bidrag tilbage. Kontakt MA for nærmere oplysninger, hvis det bliver aktuelt for dig. Hvordan kan MA hjælpe dig? Når du igen tager ophold i Danmark, Grønland, Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn.

13 Brug os MA s medarbejdere har stor viden om forhold og regler på arbejdsløshedsforsikringsområdet. Vi har samtidig en meget omfattende viden om dit arbejdsmarked som universitetsuddannet bachelor, kandidat eller ph.d. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os eller komme forbi. Det gælder både på hovedkontoret i København og på regionskontorerne i Odense, Aarhus og Aalborg. ma-kasse.dk ma-nyt.dk magistrene.dk andenaktoer.dk facebook.commagistrenesakasse twitter.commagistrenes linkedin.comcompanymagistrenes-a-kasse MA - København Peter Bangs Vej Frederiksberg MA - Odense Slotsgade 21B, 4.sal 5000 Odense C MA - Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg Marts 2016

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født før 1. januar 1956 Indhold S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? S04 S12 Introduktion Pensionsordninger og fradrag S05 Den fleksible efterløn S14 Efterløn og

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske

Læs mere

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Efterløn og skattefri præmie Født 1. januar 1956 eller derefter? Læs vores folder Efterløn de nye regler pr. 1. januar 2012 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Oktober 2011 Efterløn F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs A-kasse Illustration: Bob Katzenelson

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har konkrete

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013. Lovtidende A 2013 13. december 2013. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn 1 of 21 21/09/2010 11:07 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 16. januar 2012 Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 1 Efterlønsreformen Nye efterlønsregler - født fra og med 1. januar 1956 Alene senere efterlønsalder - født 1. januar 1954 til og med 31.

Læs mere

Pjece om fleksydelse. Udgivet af

Pjece om fleksydelse. Udgivet af Pjece om fleksydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 1 Februar 2014 HVORNÅR KAN

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 25. juni 2007, bekendtgørelse nr. 354 af 16. maj

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksydelse

Bekendtgørelse om fleksydelse Bekendtgørelse om fleksydelse I medfør af 2, stk. 3, 2 a, stk. 8, 3, 3 a, stk. 6, 6, 10, 15, stk. 3, 17, stk. 13, 19, 21, stk. 1 og 3, 26, 30 og 33 i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Udkast Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d stk. 5 og 74 e, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om feriedagpenge BEK nr 698 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist MAJ 2016 Indhold Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske fordele 4 Hvad er et efterlønsbevis? 6 Hvornår

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Indledning Efterlønsordningen er ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Præsentation om Efterløn. Hvilke overvejelser skal jeg gøre? Dagsorden Indlæg på møde i Obligationsforeningen D. 22. maj 2012 1. Velkomst ved Knud Ougtvig 2 Efterløn hvilken beslutning skal træffes v/

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB NOVEMBER 2014 INDHOLD S. 02 1. SÅDAN FÅR DU SENIORJOB S. 02 Betingelser for seniorjob i Københavns Kommune S. 02 Hvornår skal du søge seniorjob? S. 02 Kompensationsydelse

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Efterlønskompas Efterlønskompas 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS 5 De fire

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge UDKAST Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge I medfør af 46, stk. 7, 56 a, stk. 7, 58, stk. 1, nr. 1-3, 59, stk. 3, 60, stk. 4, 62, stk. 7, 63, stk. 3, 73, stk. 5, og 85 e, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d, stk. 5, og 74 e, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Optagelse i MA som nyuddannet

Optagelse i MA som nyuddannet Optagelse i MA som nyuddannet A-kassen for højtuddannede 2008/09 Magistrenes Arbejdsløshedskasse Optagelse i MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) er a-kassen for dig, der er uddannet inden for det humanistiske,

Læs mere

Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet

Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet 1 MA er også for selvstændige Magistrenes Arbejdsløshedskasse er en a-kasse for både lønmodtagere og selvstændige. Det betyder, at du kan beholde

Læs mere

Rundskrivelse nr. 50/08

Rundskrivelse nr. 50/08 Rundskrivelse nr. 50/08 18. december 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Ændring af bekendtgørelse og vejledning om fleksibel efterløn

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg Seniorvalg muligheder og betingelser er udgivet februar 2009 som indstik i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner Redigeret af Helle Fridberg. Fotos: Jakob Boserup. Design: Rumfang. Tryk:

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v. Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v. I medfør af 74 i, 74 j, stk. 13, og 74 k, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, og efter

Læs mere

DAGPENGE En guide til dig, der modtager dagpenge

DAGPENGE En guide til dig, der modtager dagpenge bringer dig videre DAGPENGE En guide til dig, der modtager dagpenge FORORD Denne pjece er din guide, mens du modtager dagpenge. Den handler om, hvilke overordnede krav der bliver stillet til dig, hvilke

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE 2 PROGRAM Har du valgt den rigtige pensionsordning?

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 3 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

FERIEVEJLEDNING for friskoler

FERIEVEJLEDNING for friskoler FERIEVEJLEDNING for friskoler FRISKOLERNES KONTOR juni 2013 1 INDHOLD FERIE OG SÆRLIGE FERIEDAGE... 3 Ferieloven... 3 Ferieaftalen... 3 Optjening af ferie (og særlige feriedage)... 3 Afvikling af ferie...

Læs mere

dsa tager hånd om NYUddannede

dsa tager hånd om NYUddannede dsa tager hånd om NYUddannede meld Dig ind i din SunDheDSfaglige A-kASSe Velkommen i DSA DSA er a-kassen for dig, der lige er færdig eller næsten færdig med din uddannelse som bioanalytiker, ergoterapeut,

Læs mere

Stamoplysninger Personnummer Fornavn Efternavn Adresse

Stamoplysninger Personnummer Fornavn Efternavn Adresse Satser for: 2013 Satser mv. Opdateret dato iflg. Højeste fleksydelse pr. år kr. 189.516,00 18-12-2012 17, stk.1 Bundfradrag pr år kr. 14.400,00 18-12-2012 18, stk. 10 Kvartalsvis bidrag (7xmaks. Dagpengesats)

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. BEK nr 1344 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 21. august 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012762 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere