Pia Jarvad: Nye ord 203

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pia Jarvad: Nye ord 203"

Transkript

1 Pia Jarvad: Nye ord 203 Pia Jarvad: Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk Gyldendal, København s. Indb. 395 kr. Nye ord fascinerer os fordi de handler om os selv og vor tid. Der er lidt af os selv, vores barndom og ungdom i dem, og mange af ordene har sat deres præg på os. Når de samles og udkommer i bogform, er det som om det er noget af os selv der kommer på museum og pludselig bliver til kulturhistorie. Derfor har der været stor opmærksomhed om en udgivelse som Pia Jarvads Nye Ord (herefter NO), som udkom på Gyldendals forlag i foråret Da bogen Nye ord i dansk (herefter Noid) udkom i 1984 (dengang forfatteren hed Pia Riber Petersen), blev den lanceret som»et uundværligt supplement«til Ordbog over det danske Sprog 1-28 og fremtrådte da også i samme indbinding og størrelse som (1966-optrykket af) ODS. Kritikken var til gengæld knap så begejstret, og det er derfor sikkert med fuldt overlæg at Gyldendal udsender NO som en af forlagets røde ordbøger, i denne series kendte røde lærredsindbinding, trespaltede format og velfungerende typografi, ligesom man i markedsføringen har undgået at nævne både forgængeren og ODS med en eneste linje. I både indhold, opbygning og omfang er NO da også ændret så meget i forhold til forgængeren at det er på sin plads at tale om en ny udgivelse og ikke blot om en ny og revideret udgave. NO s hovedafsnit Inden den alfabetiske del indeholder NO nogle kortere afsnit: indholdsfortegnelse, forord og en indledning til ordbogsde1en. I indledningen oplyser forfatteren om de benyttede korpora og bringer en udførlig liste over de kildeforkortelser der er anvendt ved citater i ordbogsde1en. Der er en redegørelse for artiklernes strukturelle opbygning og de oplysningstyper der anvendes, og endelig gives en oversigt over benyttede tegn og forkortelser i artiklerne. Herefter følger selve den alfabetiske del, og endelig bringes der i bogens sidste del to ordlister hvor opslagsordene er ordnet dels baglænsalfabetiseret, dels kronologisk efter tidligste

2 204 Anmeldelser belæg i ordbogsdelen. På forpermen og bogens første side vises artikelopbygningen, og de enkelte oplysningstyper demonstreres, mens der på sidste side og bagpermen er anbragt samme oversigt over tegn og forkortelser som også figurerer i indledningen. I forhold til Noid er nogle afsnit og registre taget ud, bl.a analysen af orddannelsesmåder og -typer med tilhørende oversigter og et afsnit om låneveje med tilhørende oversigter ordnet efter långivende sprog. Afsnittet om orddannelse var netop det som anmelderen (Henriksen, 1985) brugte mest plads på at kritisere i sin tid, men ligefrem at tilskrive det æren for at det nu er taget ud, er vel at gå for vidt. Pladshensyn har formentlig også været af betydning, ligesom man må formode at afsnittet har ligget forfatteren mindre på sinde efter at hun i den mellemliggende periode har haft lejlighed til at behandle emnet mere udførligt i bogen Nye ord hvorfor og hvordan? Ordudvalget mængde og beskaffenhed Hvis man går ud fra at en ordbogs samlede omfang er mere eller mindre eksternt givet (fx skal kunne rummes i et enkelt bind af en given størrelse og typografi), må enhver redaktør naturligvis altid foretage en afvejning af på den ene side antallet af opslagsord og på den anden side udførligheden og dermed længden af beskrivelsen for hvert enkelt opslagsord. NO indeholder ca opslagsord, og eftersom forgængeren indeholdt ca opslagsord fra en periode der var lidt under halvdelen af den aktuelle ordbogs periode, betyder det at der ikke er ændret grundlæggende ved resultatet af denne afvejning fra forfatterens side. Derfor gælder det stadig, som det er formuleret i et af de afsnit som er taget ud, hvor de nordiske sprognævn redegør for det fællesnordiske initiativ til nyordsregistrering som ordbøgerne har sin rod i, at det for dansk [er] lagt vekt på fyldig dokumentasjon i form av sitat medan det for svensk stort sett er renonsert på sitat for å få plass til større ordmengd. Den norske redaksjon har følgt ein mellomveg (Noid s. 672) Og det gælder derfor også nu som dengang at citaterne fylder endog overordentlig meget i artiklerne, både når det gælder antallet af citater og længden af hvert enkelt citat. Selvfølgelig skal det ses i lyset af hvad man går glip af i form af opslagsord, for hvis listen var fuldstændig, ville der ikke være grund til at beklage sig over det fyldige citatmateriale. Men fuldstændig er den så sandelig heller ikke! Af modtagelsen i dagspressen kan man da også se mange eksempler på en af anmelderiets yndlingsdiscipliner: Hvad står der ikke i ordbogen? Og det er nemt selv at fortsætte listen: flekslån, snesikker, jeans, trælår, ahaoplevelse, miljøvogter, tegneseriehold, fjumrelak, gå kold, rundringning, hæmatokritværdi osv. I sig selv er det for letkøbt at slå forfatteren oven i hovedet med sådanne eksempler, for ordudvalget er ikke, og giver sig heller ikke ud for at være udtømmende. Det kriterium forfatteren selv nævner som vigtigste kriterium for medtagelse, er etablerethed. Som jeg forstår forfatterens redegørelse, vil det sige at et ord for det første ikke må være en tilfældig lejlighedsdannelse, men optræde

3 Pia Jarvad: Nye ord 205 med en vis frekvens, for det andet at det bør have en vis udbredelse i sprogsamfundet generelt og altså ikke være forbeholdt en enkelt gruppe der er afgrænset fx regionalt, fagligt, aldersmæssigt eller socialt. For så vidt er kriteriet udmærket, men det kniber gevaldigt når det skal omsættes til praksis. For anvendt med omhu betyder det at forfatteren i princippet rangordner de mange mulige kandidater efter frekvens og grad af etablerethed og dernæst medtager opslagsord i så stort et antal som pladsen tillader det. Men det er tydeligvis ikke den fremgangsmåde forfatteren har benyttet, hvilket læseren meget hurtigt kan overbevise sig om ved blot at bladre løseligt gennem bogen. Man støder hurtigt på mildt sagt uetablerede ord, ord der kan være udmærkede at notere sig hvis opgaven er rent registrerende, men som ikke hører hjemme i en ordbog hvis optagelsen sker på bekostning af andre og langt mere etablerede ord. Det virker uforståeligt at ord som lomilomi (en polynesisk massageform), stifado (en græsk madret), koto (en afrikansk træsort) og yufkapandekage (en tyrkisk, usyrnet pandekage) optages i ordbogen når fuldstændig almindelige og etablerede ord fra perioden som farvetv, lysleder, parabolantenne og fitnesscenter ikke kan slås op. I samme åndedrag bør det også nævnes at forfatteren ikke holder sig tilbage for at bringe i princippet gennemskuelige afledninger som fuldgyldige artikler, med betydningsforklaring, citater og oprindelse/etymologi. Det gælder ord af typen matchrace, matchracer, matchracing og spam (uønsket elektronisk post), spamme, spammer, spamming, der alle får fuldt udfoldede artikler. Man kunne ønske sig en mere pladsøkonomisk tilgang til behandlingen af disse ord (er det fx nødvendigt at gentage samme etymologiske udredning på otte linjer ved de sidste fire ordeksempler?). På samme måde kunne der spares plads ved at undlade den dobbeltbehandling som mange ord eller citater tildeles ved at optræde både som selvstændigt opslagsord og som eksempler under et produktivt første- eller sidsteled (fx optræder samme citat på otte linjer både i artiklen -gruppe og i artiklen sekundærgruppe, og der er mange eksempler på tilsvarende dobbeltbehandling, enten med identiske eller forskellige citater). Også synonymer behandles som fuldt udfoldede artikler med enslydende betydningsdefinitioner. Weekendavisens anmelder (Jensen, 1999) fremsætter som en mulig forklaring på de mange mangler i ordudvalget at forfatteren har benyttet sig af elektronisk søgning, og at den har sin begrænsning når det gælder flerordsforbindelser bestående af etablerede led (fx fransk hotdog), og når det gælder nye betydninger af kendte ord (fx hund og tusse brugt om pengesedler). På mig virker det nu snarere som om forfatteren tværtimod ikke har brugt de elektroniske søgemidler godt nok. Hun anfører fx i indledningen at hun har haft adgang til Den Danske Ordbogs tekstkorpus, men at jeg har næsten udelukkende brugt det med henblik på verificering af de lidt ældre ords betydning, udbredelse og brug. Det skyldes at selvom korpusset rummer tekster frem til 1992, så er egentlige nyord ikke særligt hyppige nye ord starter med frekvensen l, og det varer som regel et godt stykke tid før et nyt ord bliver repræsenteret i et sådant korpus. (NO s. 12)

4 206 Anmeldelser Bortset fra den selvmodsigelse der her udtrykkes i forhold til etablerethedskriteriet, så skulle forfatteren nu have undt sig selv at undersøge fx forekomster af ord der kun findes i dette korpus og ikke figurerer i andre (elektroniske) ordbøger. En sådan kørsel tager ca. en times tid og genererer en liste på flere tusind ord hvis minimumsgrænsen sættes til eksempelvis 10 forekomster (for at undgå for mange tilfældige forekomster), bl.a. A-officer, atomprøvesprængning, brandsårsafdeling, byfornyelseslov, cheddar, cykelcross, dagpengesystem, firmafodbold, gavecheck, military, selvdisciplin, sportscoupe og standarddans for blot at nævne et par stykker. Det er ganske vist ikke alle forekomster der er lige interessante, og heller ikke alle falder i den aktuelle periode, men det er dog en nem og hurtig måde at skaffe sig et endog meget stort antal kandidater, hvoraf mange faktisk er velegnede til optagelse i en ordbog af denne art, ja efter min mening er langt mere oplagte end mange af dem der faktisk findes i ordbogen. Artikelstrukturen Som noget nyt er artiklerne i NO blevet forsynet med oplysning om ordklasse ved hvert enkelt opslagsord, lige som inventaret af brugsoplysninger mellem ordklasseangivelsen og betydningsdefinitionen er blevet forøget noget. Ordklasseangivelse er en udmærket oplysning at få, men det kan selvfølgelig diskuteres hvor oplysende og hensigtsmæssige betegnelser som forb. og enkeltordsytring er. Derimod kan det ikke diskuteres om -arium, -krat og -tek er substantiver, sådan som de opføres af forfatteren. Det er de ikke. Som bundne morfemer er de selvfølgelig suffikser og burde angives som sådan. Tilsvarende gælder for produktive andetled (eller 2. led som det også undertiden betegnes, fx i artiklen -kvinde) der lemmatiseres, at selvom de sammensætninger som disse orddele indgår i, er fx substantiver, så bliver orddelen selv det altså ikke. Førsteled får slet ingen ordklasseangivelse, men til gengæld kan man støde på ord der forsynes med flere ordklasser. Grunden står mig ikke ganske klar da princippet ellers synes at være det omvendte: at der oprettes homografartikler selv når det drejer sig om to nye betydninger af samme ord (uanset hvilke kriterier for ord der bruges, klare eksempler er rough 1 og rough 2 eller rollespil 1 og rollespil 2 ), et noget ukonventionelt princip der måske skal ses på baggrund af Sprognævnets praksis i nyordsregistreringen helt fra begyndelsen. Så meget desto mere uforståeligt er det at der ved et ord som fraktal i stedet for to homografartikler er valgt én artikel med to ordklasseangivelser: sb. og adj. I betydningsdefinitionen forklares kun den ene (substantivet), mens begge ordklasser forekommer i de efterfølgende citater. Beslutningen er altså overlagt. Mellem ordklasseangivelsen og betydningsdefinitionen optræder et felt i parentes og med kursiv der indeholder en række forskelligartede oplysninger der kan sammenfattes som brugsoplysninger, men spænder så vidt som udtale (dog for over 90 procents vedkommende blot standardformularen (med tilnærmet engelsk udtale) om reel udtaleangivelse er der ikke tale), fagmarkering, syntaktiske og morfologiske specifikationer samt et begrænset udvalg af stilmarkører. Mange af disse oplysninger er nyttige at få og fungerer uproblematisk, men man kunne godt ønske sig nogle strammere principper for deres anvendelse. Navnlig

5 Pia Jarvad: Nye ord 207 virker stilmarkørerne lidt for tilfældigt strøet ud efter forfatterens forgodtbefindende. I artiklen kustode hedder det således: (nedsættende betegnelse for) medlem af højrefløjen i Socialdemokratiet og SF, mens samme stilmarkering i artiklen perker er flyttet ned i betydningsdefinitionen: nedsættende betegnelse for indvandrer og flygtning. Motherfucker betegnes ikke som nedsættende, men som et skældsord, mens ord som ligusterfascist, skrankepave og lebber slet ingen stilmarkering får. Og sådan er der mange eksempler hvor man savner større systematik og konsekvent anvendelse af inventarets betegnelser. En mere påfaldende og langt større ændring er det at overordentlig mange artikler i NO er blevet forsynet med betydningsdefinitioner. Det er i sig selv en stor gevinst, og endnu mere glædeligt er det at konstatere at definitionerne i det store og hele er velfungerende, mundrette og rammende. Ja, faktisk så vellykkede at man ærgrer sig over at ikke alle ord har fået definition. Man kunne tro at definition var udeladt i tilfælde hvor citaterne forklarede opslagsordet, eller hvor der var tale om gennemskuelige sammensætninger, men det er ikke tilfældet. Man kan sagtens finde eksempler på ord hvor definition og citat har mere eller mindre enslydende indhold, og også eksempler på artikler uden definition hvor citatet nok illustrerer, men ikke forklarer opslagsordet (fx showbiz). Der synes altså ikke at ligge noget egentligt redaktionelt princip til grund, og en nærliggende, mere jordnær forklaring kunne være at der slet og ret er tale om en række artikler som forfatteren ikke har nået at ændre i forhold til Noid langt de fleste eksempler uden betydningsdefinition er artikler som også optræder i Noid. Men der er også enkelte senere eksempler, fx barriere z-pigtråd, som hverken har fået betydningsforklaring eller etymologi. I visse tilfælde hvor det ovenfor omtalte felt til brugsoplysninger er benyttet, er feltet udfyldt på en måde så det skal læses sammen med betydningsdefinitionen som en helhed. Et eksempel så vi tidligere i artiklen kustode: (nedsættende betegnelse for) medlem af højrefløjen i Socialdemokratiet og SF. Tilsvarende eksempler er sosse: (kortord for) socialdemokrat, alternativ økonomi: (spøgende om) sort arbejde og spagetti: (ny brug nedsættende om) gæstearbejder. Anvendelsen af de understregede præpositioner er ikke velanbragt. Når man læser de to felter som en helhed, irriteres man over bruddet i typografi, som ret beset vel også er valgt for at understrege at der er tale om to forskellige oplysningstyper, og man belemres, helt unødvendigt, med en metasproglig definition i stedet for en direkte definition. Princippet er da også langtfra gennemført ved alle brugsangivelser. Faktisk er det undtagelsen snarere end reglen, men dog mere udbredt end at der er tale om enkeltstående tilfælde, fx synes det brugt systematisk i forbindelse med stilmarkøren nedsættende. Beslægtet med dette problem er tilfælde hvor definitionen gælder en ordforbindelse, men hvor ordforbindelsen af den ene eller den anden grund ikke er fuldlemmatiseret på alfabetisk plads, men optræder under et af de indgående ord. Her sker der det at definiendum flytter ned i brugsfeltet, eksempelvis bold 2 : (billedlig brug af sportsudtrykket spille bolden videre) give sagen,»sorteper«videre og valgklokke: (billedlig brug af forbindelsen ringe med valgklokken,

6 208 Anmeldelser valgklokkerne) varsle valg, antyde at et valg til Folketinget snart vil blive nødvendigt. Her er det ikke opslagsordet der defineres, men derimod det der står inde i parentesen med ordinær skrift. Selvom man her godt kan følge forfatterens arbejdsmetode, og selvom man kan have forståelse for lemmatiseringsproblemet (især i tilfælde hvor et udtryk udviser stor variation), så er den valgte løsning både pædagogisk uhensigtsmæssig og leksikografisk angribelig. Der bør ikke kunne opstå tvivl om hvad det er der defineres. Som minimum må definiendum udhæves med fed skrift så dets status som ligestillet med opslagsordet fremgår, og gerne også flyttes uden for parentesen. Overhovedet lader flerordsforbindelser til at være et område der har voldt forfatteren problemer. Et klassisk problem for ordbogsredaktører er hvor og hvordan flerordsforbindelser lemmatiseres. Der findes ikke en entydig rigtig løsning på problemet, men de fleste kan vist blive enige om at det er en fordel at være konsekvent i det princip man beslutter sig for at bruge, og det har forfatteren desværre forsømt i NO. I de to eksempler herover er der valgt at lemmatisere under det substantiv som forbindelsen indeholder, og det er i og for sig et udmærket princip. Men så bør man også kunne finde udtryk som gå ned med flaget, læse på lektien og holde vand under flag, lektie og vand. Det kan man imidlertid ikke; disse udtryk er fuldlemmatiserede og alfabetiseret efter udtrykkets første ord, dog undertiden med henvisning fra andre ord der indgår i udtrykkene (i de nævnte eksempler henvises der fra spille bolden videre til bold, fra vand til holde vand og fra lektie til læse på lektien, derimod ikke fra ringe med valgklokken/valgklokkerne til valgklokke eller fra flag til gå ned med flaget). Der er måske dem der vil hævde at princippet må være lemmatisering efter første betydningsbærende ord. Hvis holde vand ikke kan gendrive denne opfattelse (princippet er jo så herlig subjektivt), så kan det nævnes at al xx s moder er fuldlemmatiseret, dvs. anført på sin alfabetiske plads mellem alu(-) og amarettimakron (man reddes heldigvis af en kærkommen henvisning fra moder), og helt overbevist bliver man når man finder og jeg skal komme efter dig mellem offwhite og okay (med behørig henvisning fra både jeg og komme). Når talen er om alfabetisering, kan som et mindre, og forhåbentlig enkeltstående, kuriosum nævnes det besynderlige at ordet 68-generation (som er den eneste form man finder ordet i, også i NO) skal søges mellem otiumstol og out og skrevet ud med bogstaver, mens 45-scooter er anført mellem scifi- og score oven i købet uden henvisning fra hverken 45 eller femogfyrre. Normering Ifølge sagens natur falder sproglige innovationer ofte uden for normeringens domæne; de er jo netop nydannelser der endnu ikke har fundet sig til rette i sproget. Det er derfor fuldt forventeligt og helt naturligt at der er vaklen i sprogbrugen med hensyn til stavning, morfologisk form, udtale osv. Alligevel kan man undre sig over at forfatteren ikke vejleder bedre med hensyn til officiel retskrivning, hendes forhold til Dansk Sprognævn taget i betragtning. Med hensyn til ortografi er det dog som regel kun i den spæde begyndelsesfase at der er

7 Pia Jarvad: Nye ord 209 usikkerhed om et ords stavning. Hvis ordet etablerer sig, bliver det som andre ord behandlet af Sprognævnet og forsynet med en officiel stavemåde. Nyord er også i mange tilfælde nye sammensætninger af gamle, kendte ord hvis stavemåde ligger fast. I indledningen hedder det at I disse tilfælde følges den retskrivning som fremgår af Retskrivningsordbogen, Hvis et nyt ord allerede er optaget i Retskrivningsordbogen, skrives ordet som der, men det oplyses hvis der er en almindelig skrivemåde i sprogbrugen, fx backup, back-up og RAM, ram, hvor Retskrivningsordbogen kun medtager henholdsvis backup og ram. Men den alfabetiske orden bestemmer om det er Retskrivningsordbogens skriveform eller sprogbrugens der står først. (NO s. 27) Men der er mange eksempler som ikke lever op til hensigten. Hvor NO fx anfører case-study, casestudy, friseesalat og triplevaccine, har RO casestudie el. casestudy, frisesalat el. frisésalat og tripelvaccine. Ved sammensætninger er ofte kun valgt den ene af flere tilladte dobbeltformer, fx cafegardin, cafekultur, cafeslammer og cafeteater, men ikke de ligeledes tilladte former med cafe-, kafe- og kafé (omend der henvises i to tilfælde, nemlig fra kafekultur og kafeteater). Tilsvarende gælder at der kun bringes formerne plasticfar, plasticmor, og stillekupe, men ikke de ligeledes tilladte former plastikfar, plastikmor og stillekupé. Man kunne tro at det er loyalitet mod det deskriptive princip der får forfatteren til at glemme indledningens ordlyd, men i anden sammenhæng gennemføres en ortografisk regel til trods for at man sjældent møder den i praksis. Det gælder sammensætninger mellem ord og ordforbindelser (dvs. typen slet og ret-bånd, mund til mund-metode og tænd og sluk-ur), der i NO konsekvent anføres med bindestreg mellem ord og ordforbindelse i overensstemmelse med retskrivningsreglerne, men i modstrid med usus. Der er i NO valgt at bruge det ny komma, og det er ikke overraskende. Men det er lidt beskæmmende at man forholdsvis ofte støder på fejlagtig kommatering. Især kniber det med komma mellem sideordnede ledsætninger, som altså også skal sættes efter den ny metode (se fx artiklerne fedtspil, hackysack og otteogtresgeneration). Citater Beslutningen om at bringe et overordentlig fyldigt dokumentationsmateriale i form af citater er som tidligere nævnt videreført fra Noid til trods for at den blev kritiseret allerede dengang. For NO s vedkommende må denne kritik gentages, ja oven i købet fremsættes med yderligere styrke. I en ordbog som Noid, som ikke var udstyret med betydningsdefinitioner, kan det store citatmateriale trods alt lidt bedre forsvares, men i NO skal citaterne ikke på samme måde både forklare og illustrere opslagsordet. Derfor burde et enkelt eller to korte, rammende citater, evt. suppleret med et belæg på første forekomst, være rigeligt. Det er ikke nævnt for at underkende det uden tvivl store og værdifulde arbejde som forfatteren og hendes medarbejdere har lagt i at samle et righoldigt materiale, men i en ordbogsfrem

8 210 Anmeldelser stilling er det ganske enkelt skudt over målet, ikke mindst når man betænker hvad der er udeladt af oplagte ord. Anken gælder både citaternes antal og deres længde. For at give et indtryk af hvad det drejer sig om, kan man tage nogle betegnende eksempler. I artiklen ergoterapeut bringes der fire citater, heraf et på 13 linjer og et på 9 linjer. Naboartiklen ergoterapi indeholder kun ét citat, men det er til gengæld på 20 linjer. I alt udgør citaterne 48 ud af artiklernes 63 spaltelinjer, eller lidt mere end 75 %. Og i artiklen BSE fylder citatet 24 spaltelinjer (til sammenligning bruger Den Store Danske Encyklopædi 23 spaltelinjer på fænomenet). Hvad angår antallet af citater, er det ikke usædvanligt at støde på artikler med både 5 (fx slowdown og repressiv tolerance), 6 (fx column og socialgruppe) og 7 citater (fx erhvervsfaglig), men klar topscorer er dog de lemmatiserede orddele (præfikser, suffikser, første- og andetled) fordi de indeholder belæg på mange afledninger og sammensætninger. Dette sidste er der for så vidt ikke noget odiøst i, men når adskillige af sammensætningerne/ afledningerne tillige findes som selvstændige artikler med definition og citat, så er det unødig ødselhed med pladsen. Således bringes der i artiklen gruppe- 25 og i artiklen -gruppe 21 citater som belæg på ord der for over halvdelens vedkommende også optræder som selvstændige artikler, undertiden oven i købet med samme citat. Det mærkes endvidere at citater og betydningsdefinitioner i mange tilfælde er blevet redigeret på forskellige tidspunkter således at der opstår hvad man må gå ud fra er utilsigtede uoverensstemmelser mellem oplysningerne. Det kan være faktuelle oplysninger i definitionen som modsiges af citater og omvendt (fx når der i definitionen af styrepind står at det er en pind til kontrol af markøren på et skærmbillede, mens citatet går på en styrepind som alternativ til et rat for personer med muskelsvind), eller oplysninger om synonymiforhold der ikke stemmer overens (fx forholdet mellem mountainbike og bjergcykel eller mellem computerspil og adventurespil/adventuregame, der endog er redigeret senere end Noid). Endelig kan man undre sig over hvor ofte der bringes citater som kun indeholder opslagsordet i en sammensat form. Er det overhovedet et gyldigt belæg på ordet? I mange tilfælde er det et helt gennemført princip at der blot bringes et enkelt citat med opslagsordet i ren form, suppleret med en række belæg på sammensætninger, og man kan endda komme ud for at et ord er lemmatiseret selvom samtlige citater viser ordet i sammensætninger (fx fastnet). Etymologi og datering Lad det være sagt med det samme: Der er mange rigtig gode etymologiske oplysninger og forklaringer på ords og udtryks opståen og vandring. Det er den slags der kan få også andre end fagidioter til at overgive sig til lystlæsning i et opslagsværk som dette. Derfor gælder det ligesom ved betydningsdefinitionerne at mer vil have mer. Når man har set hvor godt det kan gøres, kommer man hurtigt til at savne oplysningerne i andre artikler. Om guppy hedder det fx: Fra engelsk guppy efter personen R.GL Guppy der bragte fisken til British Museum fra Trinidad. Og om paparazzi, paparazzo: Fra italiensk paparazzo som er

9 Pia Jarvad: Nye ord 211 entalsformen; paparazzi er flertal. Efter et efternavn på en sådan fotograf i Fellinis film Det Søde Liv, Også oplysninger om ords tilblivelse på hjemlig grund gives, fx skatteål: Ordet er dannet af Ekstra Bladet. Således åndeligt beriget bliver man som bruger forvænt og kan næsten kun blive skuffet når man om Murphys lov lakonisk får at vide: Fra engelsk: Murphy s Law. Og det uensartede præg gælder ikke kun»den gode historie«, men også de almindelige etymologier. Fx hedder det oplysende om gogo: Fra fransk à gogo i overflod via engelsk go-go, fra Under gyros (en græsk madret) får vi derimod blot at vide: Fra græsk gyro. Og denne sidste, nødtørftige oplysning er, ærgerligt nok, skabelon for et meget stort antal artikler. For ligesom man gerne vil vide hvem denne Murphy er, er det selvfølgelig nyttigt at vide at gyros betyder roterende (nemlig om det kød som retten tilberedes af). Det uensartede præg har formentlig noget at gøre med forfatterens kilder, og man kan derfor godt have forståelse for hendes situation. Man kan så kun håbe på at der vil blive taget fat på arbejdet med at bringe gennemsnitsartiklen op på samme høje niveau som de nævnte eksempler, til glæde for senere udgaver. I sammenligning med den plads som citaterne optager, syner dateringsoplysningen ikke af meget. Et årstal anbragt i parentes mellem betydningsdefinition og citat. Ikke desto mindre repræsenterer dateringsarbejdet ikke alene en vigtig del af NO s tilblivelseshistorie, men også en overordentlig tidkrævende og derfor meget værdifuld type oplysning. Forfatteren fortjener ros for dette arbejde, og også for at hun løbende har revideret sine dateringer siden Noid. Resultatet af dette arbejde er nemlig meget lidt synligt: Ca. 800 artikler er fjernet i forhold til Noid fordi dateringsarbejdet har rykket første forekomst så langt tilbage at det falder uden for perioden. Det siger næsten sig selv at et sådant arbejde kun er for folk med høj faglig moral. Det registrerings- og dateringsarbejde der har fundet sted løbende gennem perioden, kommer også til udtryk i de artikler der ikke beskriver nye former eller fænomener, men derimod ny brug af ord der findes i sproget i forvejen. Det gælder artikler af typen du (i stedet for De henholdsvis man) og plus (i ny syntaktisk brug foran at.. ). Den slags innovationer kan man vanskeligt finde med elektroniske hjælpemidler de egner sig bedst til den gammeldags metode med spidse ører, blyant og papirlapper. Om man så mener at de overhovedet hører hjemme i en ordbog over nye ord, er en anden diskussion. Sammenfattende bemærkninger Jeg har peget på en række både større og mindre mangler, unøjagtigheder og mangel på systematik dels i det inventar af betegnelser som ordbogen betjener sig af, dels i de principper der har været styrende for deres anvendelse. I sig selv er det dog kun nogle få af disse der er direkte misvisende eller deciderede fejl, og mange brugere vil formodentlig næppe bemærke dem. Anderledes alvorlig er derimod kritikken af ordudvalget. Der er ganske enkelt alt for mange huller i ordlisten, og der er vel at mærke ikke tale om sjældne eller perifere ord. Ligeledes har jeg påpeget at forfatteren har et alt for tolerant forhold til begrebet pladsøkonomi. Hvis der forberedes en ny udgave, skal jeg gerne levere forslag til

10 212 Anmeldelser de mest oplagte steder hvor der kan vindes plads til alle de mange ord der savnes: Citaterne kan med fordel beskæres ganske kraftigt, både i antal og længde. Henvisningsapparatet kan strammes op: Det er ganske unødvendigt at henvise mellem naboartikler (fx at henvise fra stifadho til stifado); derimod kan man med fordel henvise, og vel at mærke nøjes med at henvise, fra synonymer til en hovedartikel (frem for som nu at have tre enslydende definitioner og det samme citat gentaget tre gange i artiklerne courgette, squash og zucchini). Tilsvarende kan man overveje at slå formvarianter sammen (af typen psychedelic/psykedelisk eller stift upper lip/stiv overlæbe, hvor samme definition gentages to gange), ligesom flere betydninger eller nyudviklinger af samme ord sagtens kan rummes i en artikel, hvorved man sparer gentagelsen af oplysninger om fx udtale og etymologi. NO s styrke ligger i at den er blevet forsynet med betydningsdefinitioner, endda mange gode definitioner, på samme måde som den indeholder mange gode og relevante etymologier. Blot kunne man ønske sig samme høje niveau udstrakt til at omfatte alle artikler i lige omfang. Dateringsoplysningerne er indiskutabelt værdifulde og, så vidt som jeg nu kan bedømme det, ikke til at sætte en finger på. Alt i alt repræsenterer Nye Ord en væsentlig forbedring i forhold til sin forgænger, men der er stadig et stykke vej endnu. Litteratur Henriksen, Carol: Anmeldelse af Nye ord i dansk , i: Nydanske Studier 15, 1985, s Jarvad, Pia: Nye ord hvorfor og hvordan, Gyldendal, København Jensen, Jens Juhl: Anmeldelse af Nye ord , i: Weekendavisen, maj Petersen, Pia Riber: Nye ord i dansk , Gyldendal, København Retskrivningsordbogen, udg. af Dansk Sprognævn, 2. udgave, Aschehoug, København Lars Trap-Jensen

Karl Hårbøl m.fl.: Dansk Fremmedordbog, København: Munksgaards Forlag 1997.

Karl Hårbøl m.fl.: Dansk Fremmedordbog, København: Munksgaards Forlag 1997. 261 Lars Trap-Jensen Karl Hårbøl m.fl.: Dansk Fremmedordbog, København: Munksgaards Forlag 1997. Forlaget Munksgaard i København udsendte i oktober 1997 Dansk Fremmedordbog (herefter DF). Bag denne titel

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge

Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge 1 Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge Kommentarer til artikelskema I det følgende forsøges beskrevet, hvilke overordnede principper redaktionen følger, og hvilke tastkombinationer mv. en parser kan orientere

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Afgørelsesdato: 23. november 2011. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff

Afgørelsesdato: 23. november 2011. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff Ankenævnet AN-2011-1927 Ulovlig indikationsangivelse Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-1927 Afgørelsesdato: 23. november 2011 Ankenævn: Klageemne: Klager: Indklagede: Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 19 Offentligt Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Stemmesedler afgivet på valgdagen... 2 Gyldige

Læs mere

Yderligere bemærkninger/kommentarer til replikken

Yderligere bemærkninger/kommentarer til replikken Duplik vedr. J. nr.: 2014-0062 (KRAP.DK) København, 17. juni 2014 Indledning Klager afslutter sin replik med at beklage sig over manglende erfaring i disse emner og at indikere, at undertegnede har lavet

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Knud Sørensen: A Dictionary af Anglisicisms in Danish.

Knud Sørensen: A Dictionary af Anglisicisms in Danish. Knud Sørensen: A Dictionary af Anglisicisms in Danish. Historiskfilosofiske Skrifter 18. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I kommission hos Munksgaard: København, 1997 Knud Sørensen er den der

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 03. april 2012 Sagsnr.: 2011-023744 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. juni

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kort og godt om test af arkiveringsversioner

Kort og godt om test af arkiveringsversioner Kort og godt om test af arkiveringsversioner Data og dokumenter fra den offentlige forvaltnings it-systemer, som skal bevares for eftertiden, skal afleveres til arkiv i form af arkiveringsversioner. Arkiveringsversioner

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik GUIDE TIL PRAKTIKVEJLEDERE Laura Trojaborg 30.11.2009Initialer S.1/16 : LAuaLaura Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik - en guide til praktikvejledere S.2/16 1. At lære og lære fra sig kræver tid

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker var man klar til at gå i gang.

Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker var man klar til at gå i gang. Region Fyn TEMADAG 23. marts 2013 35 deltagere drøftede 6 forskellige emner gennem dagen. Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse

Protokollat med tilkendegivelse Protokollat med tilkendegivelse meddelt tirsdag den 29. april 2014 i faglig voldgiftssag 2014.0022 Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod Tekniq for VVS og Varmeteknik A/S (konsulent

Læs mere