Vivaldi. Furesø LBR Rapport 3. Kvartal

Transkript

1 Vivaldi Furesø LBR 2013 Rapport 3. Kvartal Generelt Projektet forløber generelt som planlagt med den forventede progression indenfor alle projektets aktivitetsområder, dog med en forskel mellem virksomhedernes behov og deltagernes kompetencer, der har medført ubesatte stillinger i virksomhederne, og at deltagerne i et vist omfang har fået ansættelse i offentlige og private virksomheder udenfor kommunen. Problemstillinger og resultater i forhold til hver aktivitet beskrives nærmere i forhold til hver aktivitet nedenfor. Projektets ressourceforbrug og økonomi er ligeledes som forventet både i set i forhold til mængde og progression. Aktivitet 1 og 2 er afsluttet i 2. kvartal Visitation og resultater i forhold til deltagere Projektet har i første runde (marts) visiteret 31 personer på baggrund af lister fra Jobcentret, Teknikernes A-kasse og Magistrenes A-kasse. Af disse 31 er 12 personer stadigt aktive i projektet, 12 har oplyst, at de er i ordinær beskæftigelse, 1 er studerende, 3 er i løntilskud med lovning på ordinær ansættelse og 2 er gået på efterløn Medio august har projektet visiteret yderligere 13 deltagere. Af disse er 8 fortsat aktive i projektet, og 5 oplyser, at de i perioden fra 15. august til 30. september har fået ordinær ansættelse. Deltageropgørelse: I forløb Stoppet 1) I alt % Optag ) Optag 2) ) I alt 4) ) Stoppet i projektet grundet udsigt til job, uddannelse eller efterløn Tallene er baseret på deltagernes egne udsagn. Under aktivitet 3 vil tallene blive gennemgået nøjere. Kontakten til virksomhederne Samtlige virksomheder der er skønnet relevante i Furesø (146) er blevet kontaktet telefonisk mellem 1 og 3 gange. Hidtil har kontakterne medført 20 jobåbninger. Under aktivitet 4 vil virksomhedskontakterne blive gennemgået nøjere.

2 3. Koordinering af samtalen med den ledige, samt gennemgang og modning af lediges C.V. og kompetencer Samtlige deltagere har haft en eller flere sparringer med henblik på at afdække deres kompetencer. Projektet har udviklet et IT værktøj til at gennemføre og fastholde kompetence afdækningerne. Med udgangspunkt i virksomhedernes åbninger, har vi promoveret deltagernes kompetencer og fremsendt dem til virksomhederne. De afdækkede kompetenceprofiler har været udgangspunkt for både prioritering af virksomhedshenvendelser, og det budskab vi givet virksomhederne. Kompetenceprofilerne er ligeledes blevet anvendt som baggrund for uopfordrede henvendelser sendt til en lang række virksomheder. Dette bliver nærmere gennemgået under aktivitet 5. Hvordan fordeler deltagernes kompetencer sig? Organisation Kompetencer rettet mod Offentlig eller halvoffentlig styrelse / videns institution 9 Kommunal drift / undervisning 2 Producerende virksomhed 10 Detail 1 Deltagere der er stoppet grundet udsigt til beskæftigelse og uddannelse Organisation Kompetencer rettet mod Offentlig eller halvoffentlig styrelse / videns institution 7 Kommunal drift / undervisning 1 Producerende virksomhed, produktion, kontor og salg 4 Producerende virksomhed, ledelse 3 IT (1 betalingsautom. 2 forr.udv. og projektledelse i koncerner) 3 Detail (IT) 1 Deltagere der er aktive i projektet Hvor gik deltagerne hen? Organisation I Furesø Andet Offentlig eller halvoffentlig styrelse / videns institution 7 Kommunal drift / undervisning 3 1 Producerende virksomhed 1 3 Detail 1 Uddannelse 1 Efterløn 2 Projektet har forespurgt, men har ikke fået oplysninger 5 I alt 13 11

3 Ovenstående tal viser, at projektet har opnået det lovede resultat på 60% i forhold til den gruppe, der blev visiteret i marts måned. Projektet har opnået 38% i forhold til den gruppe, der påbegyndte deltagelse d (1½ måned). I gennemsnit har projektet opnået 55%, og vi har tiltro til, at det samlede resultat kommer over 60%, selvom vi ikke har lovet det for de, der visiteres sidst. Projektets målsætning er at 15 personer med LVU eller LVU lignende baggrund kommer videre. Pt. er dette lykkedes for 11 personer. En af årsagerne til at vi endnu ikke har opnået det ønskede antal på 15, er at vi i den første visitation modtog forholdsvis mange deltagere uden en LVU baggrund. Vi er dog temmelig sikre på, at vi vil opnå de 15 i løbet af de næste måneder. Hvis man sammenholder deltagernes kompetencebaggrund med tabellen vedr. hvor de gik hen, så kan man se, at der næsten er 1:1 sammenhæng mellem disse. Forestået på den måde, at deltagerne søger og får de job, de er kompetente til. Tidligere undersøgelser (eks. Seniorerfaringer, IMC 2008) viser, at det er meget svært at få deltagerne til at tage ejerskab til nye fagområder, og at det kan være svært at få jobbene, hvis man gør det. Det er det fordi den ledige ikke nødvendigvis har spidskompetencer på disse nye felter, hvor generelle kompetencer ikke i samme grad opleves om direkte omsættelige i virksomhedens udvikling og drift, i konkurrence med andre kandidater der har de rigtige kompetencer. Dette er et vigtigt spørgsmål i forhold til projektets formål, idet vi gerne vil have deltagerne til at hjælpe de lokale virksomheder. Tallene viser, at dette ikke er sket i nævneværdig grad. I afsnit 4 kontakt til virksomheden, vil vi gennemgå, de kompetencer som virksomhederne har efterspurgt, samt deres respons på de af deltagernes kompetencer, som de har fået forelagt. 4. Kontakt til virksomheden, hvor den lediges kompetencer målrettes virksomhedens behov Samtlige virksomheder (146) er blevet kontaktet telefonisk mellem 1 og 3 gange. De virksomheder, der ikke udtrykkeligt har frabedt sig det, har modtaget en mail med information om projektet og dets ydelser. 31 virksomheder har ønsket en videre dialog / møder og samarbejde. Hidtil har kontakterne medført 20 jobåbninger. Desværre har jobåbningerne ikke i alle tilfælde matchet kompetencerne hos projektets deltagere, og vi har en udfordring med at håndholde virksomhedernes behov i forhold til mulige kandidater i jobcentret. I rapporten for 2. kvartal gjorde vi rede for de indledede åbninger i forhold til job og samarbejde. Siden rapportering fra 2. kvartal har vi afdækket de konkrete jobprofiler og virksomhedernes kommentarer og interesser i forhold til det videre samarbejde.

4 Efterspurgte kompetencer Antal Måske Tilbagemelding egnede kandidater Person der kan undersøge støttemuligheder til projekter Ingen aktive og efteruddannelse Salg, markedsføring (elektronik, webshops, nye kundegrupper, 3D software) Kommunikation om et match foregår Ingeniør (Lyd, Bygning, VVS Svensktalende) Ingen aktive Grafiker Ingen aktive Kontoradministration, hjemmeside, bogføring Ingen egnede Produktionsoptimering, teknisk tegning En person har fået arbejde. De 2 øvrige er ikke fundet kvalificerede af virksomhederne Grøn farve = Projektet har haft egnede deltagerer, der har fået job andetsteds Rød farve = Antal aktive deltagere i projektet Som det fremgår af ovenstående tabel har projektet ikke aktive deltagere, der matcher virksomhedernes ofte meget specialiserede behov. Kravet til specialisering i en optimeret daglig drift ser således ud til at være et problem, hvis man i beskæftigelsesindsatsen ønsker, at en bred gruppe af LVU er skal hjælpe lokale virksomheder til vækst. Vore kontakter med virksomhederne har vist, at der er interesse for nye produkter og nye markeder, og ikke mindst interesse for nye metoder og finansieringsmuligheder. Vi har en forventning om, at denne bredere (eller ikke så her og nu specialiserede tilgang) kunne være en samarbejdsmulighed mellem LVU er og virksomheder. Erfaring med Videnpilot ordningen, viser da også at denne type af projekter har særlig god fastholdelses effekt. Vi kan også se, at de af projektets deltagere, der har kompetencer indenfor disse felter, er kommet i arbejde. Projektet vil derfor i projektets restlevetid forsøge at formalisere sådanne udviklingssamarbejder. Vi har derfor taget initiativ til at oprette en klynge mellem de af Furesø kommunes virksomheder, der kunne have interesse i at arbejde med løsninger indenfor velfærdsteknologi, m.h.b. på, at kunne tilbyde løsninger til sundhedssektoren. Denne sektor står overfor store strukturelle ændringer/decentraliseringer, ligesom der skal bygges nye sygehuse og andre skal ombygges. Sundhedssektoren er desuden et område, hvor der er ganske mange offentlige midler til udvikling og produktmodning i et offentligt privat samarbejde. Projektet vil gøre en særlig indsats for at visitere og understøtte, at ledige LVU er kan facilittere et sådant samarbejde mellem videns institutioner og virksomheder i Furesø. Dette vil ske m.h.b. på at undersøge, hvorvidt et beskæftigelsesmæssigt fokus på markeds- og produktudvikling kan skabe flere jobs for ledige LVU er i Furesøs virksomheder.

5 5. En tovholder/mentor funktion der sikrer koordinationen mellem den ledige, jobcenter, faglig organisation og virksomhed Projektet rapporterede efter 2. kvartal, at vi løbende har hjulpet deltagerne med tværfaglig koordinering og afklaring. Der har primært været tale om: Afklaring vedrørende forhold omkring falddato, rettigheder og regler Muligheder for uddannelse Afdækning af virksomhedernes muligheder Mulighed for anvendelse af beskæftigelsessystemets redskaber Sparring i forbindelse med iværksætteri Forskellige tilgange til virksomhedskontakten Understøttelse af deltagernes udfyldelse af virksomhedernes behov Understøttelse af deltagerne viden om erhvervsfremme, funding og projektudvikling til at penetrere og udfylde jobåbninger Dette arbejde fortsætter resten af projektets levetid. Med henblik på at få flest mulige af projektdeltagerne i arbejde vil vi supplere disse aktiviteter med jobsøgningsaktiviteter, der med udgangspunkt i deltagernes kompetencer, udsøger potentielle aftagervirksomheder. Som vi har gennemgået under aktivitet 3 og 4, så er der nemlig ikke en direkte match mulighed mellem kompetencebehovet i Furesø kommunes virksomheder, og projektdeltagernes kompetencer. Hvor aktivitet 4 tager virksomhedernes værksmuligheder som udgangspunkt, så tager aktivitet 5 udgangspunkt i deltagernes kompetencer. Vi ønsker, at hjælpe Furesø kommunes virksomheder til vækst; men vi ønsker også, at sikre os at flest mulige deltagere får job. Det vil vi gøre Med udgangspunkt i deltagernes kompetencer, vil vi definere profiler/ydelser, der potentielt vil give selekterede virksomheder en merværdi. Disse profiler vil blive omformet til uopfordrede ansøgninger, der formuleres som produktblade og fremsendes til udvalgte virksomheder i Storkøbenhavn. Virksomheder i Furesø kommune og særligt interessante virksomheder udenfor Furesø kommune, vil modtage et individuelt udformet projektforslag fulgt op af en opringning i et Business to Business koncept. Den faglige baggrund Den faglige baggrund for dette arbejde er de senere års forståelse for, at der er en forskel mellem beskæftigelsesindsatsens overordnede formål, og det beskæftigelsesfaglige arbejde i forhold til den enkelte ledige. For selvom den overordnede beskæftigelsesindsats har til formål, at sikre et størst muligt udbud af kvalificeret arbejdskraft defineret ved det abstrakte begreb

6 arbejdsmarkedsparathed, så omhandler processen med den enkelte ledige at bygge bro mellem den lediges kvalifikationer og konkrete arbejdsfunktioner i konkrete virksomheder. Det er denne byggen bro, som konstituerer kompetencebegrebet i den seneste lange række af litteratur på området. Det har givet en forståelse for, at det ikke giver nogen mening, at omtale en persons kompetencer, uden at man samtidig specificerer de præcise arbejdsfunktioner som personen skal agere i. Det er denne forståelse, der de senere år har sat det generelle begreb arbejdsmarkedsparathed under pres, og har tvunget os til igen at medtænke konkrete virksomheder og deres konkrete behov i den konkrete indsats/service i forhold til den enkelte ledige. Man går ikke bare rundt og er god. Man er god til noget, som en forsker formulerede det. Denne erkendelse har ligeledes sat illusionen om den gode ansøgning og det gode C.V. under pres, og givet en forståelse for, at såvel ansøgning som C.V. skal forholde sig til krav, muligheder og dilemmaer i den konkrete arbejdsfunktion i den enkelte virksomhed. Og ikke mindst har det givet os en forståelse for, at progressionsmåling i indsatsen skal foretages mod konkrete jobs og ikke mod arbejdsmarkedsparathed. I denne genopfindelse af virksomhedsindsatsen har vi haft behov for en teoretisk platform, der går udover den traditionelle arbejdsmarkedsforskning, og som kan forstå og forklare processen mellem den enkelte ledige og den enkelte virksomhed. Den mest sammenhængende og vidensbaseret tilgang til at forstå processen mellem en udbyder af arbejde (den ledige) og en køber af arbejde (virksomheden) er markedsføringsteori. I denne tilgang opfattes et jobopslag som en kravspecifikation. Ansøgningen som et løsningsforslag og C.V. et som en referenceliste. En uopfordret henvendelse opfattes som et produktblad på en ydelse, der har et potentielt marked. Med andre ord bliver den lediges ydelse eksternaliseret fra personen. En række undersøgelser har vist, at jobsøgning (opfordret, som uopfordret), der baserer sig på denne tilgang, giver resultater, der er i fuld overensstemmelse med markedsføring af andre produkter, og dermed understøtter såvel den teoretiske baggrund, som den praktiske anvendelse af markedsføringsmetoder i jobsøgning. (1-2% respons i uselekteret direct mail kampagner; 5-10% respons i kampagner der retter sig mod udvalgte/selekterede virksomheder og 20% ved customiseret Business to Business salg). 6. Fastholdelse af tværfaglig samarbejdsmodel Samarbejdsmuligheder mellem Jobcentre og A-kasser/Fagforeninger Vi har gennemført møder, der har stillet skarp på fællesmængden af arbejde i Jobcentre og A- kasser. Deltagerne har været enige om, at nøglen til en fælles koordineret indsats, kunne være et forbedret og brugbart C.V., der direkte kan kobles til en analyse af virksomhedsdata, m.h.b. på at identificere virksomheder, der i særlig grad er i markedet for at ansætte den pågældende person. Der er tidligere udviklet et sådant værktøj med støtte fra LBR i KBH. Intentionen er, at et virkeligt brugbart C.V. kan omtænke en minimumsindsats på området til en målrettet metodisk indsats.

7 Vi har ligeledes gennemført møder mellem Jobcentre og Fagforening/tillidsfolk. Møderne har peget på, at jobcentrenes kontakt til virksomhedernes ledelse i små virksomheder, og HR funktionen i store virksomheder, i særlig grad kan anvendes til situationer, hvor virksomheden skal omlægges, eller at der skal foregå produkt- og/eller markedsudvikling. Møderne har også peget på, at en kontakt til tillidsfolkene, i særlig grad kan anvendes til optimering af virksomhedens drift. Fagforeninger peger på, at tillidsfolkene kan afdække behov for optimering i egne og andre funktioners arbejde og samarbejde mellem funktionerne. Både Jobcentre og Fagforeninger peger på, at både ledelsen og tillidsfolk, vil have en særlig forståelse for hvordan seniorers kombinerede kompetencer kan anvendes tværfagligt i mindre virksomheder. Med udgangspunkt i disse møder, samarbejder projektet med en række tillidsmænd m.h.b. på at videreudvikle en metodisk tilgang til at operationalisere disse input til en egentlig strategi for virksomhedskontakten. I forlængelse af beskrivelsen under aktivitet 4, har vi indledningsvis en forventning til at kontakten via virksomhedens ledelse i særlig grad vil kunne anvendes af i forhold til at få LVU er i arbejde; men vi vil fastholde og rapportere resultaterne af begge 2 kontaktformer.