Sund mad til Europas borgere. EU og fødevarekvalitet

Transkript

1 Sund mad til Europas borgere EU og fødevarekvalitet

2 Indhold Den Europæiske Union og fødevarekvalitet Landbrugspolitik: fra mængde til kvalitet Lovgivning om fødevaresikkerhed og -kvalitet Tilsyn med sikkerhedskontrollen: EU s Levnedsmiddel- og Veterinærkontor Hjælpe forbrugerne til at vælge sunde og sikre fødevarer Fødevarekvalitet og international handel Udnyttelse af den ny teknologi Bruge videnskaben til at skaffe bedre og sikrere fødevarer: forskning og udvikling Yderligere læsning

3 Den Europæiske Union og fødevarekvalitet I løbet af de sidste par årtier er offentligheden blevet mere og mere opmærksom på fødevaresikkerhed og -kvalitet. Forbrugerne ønsker at være sikre på, at de fødevarer, de køber i butikkerne og spiser på restauranter, er sikre, nærende og sunde, samt at de er fremstillet således, at de opfylder visse normer. Hændelser, som udbruddet af BSE eller kogalskab og krisen i 1999 med dioxin i fødevarer, har skabt flere betænkeligheder ved fødevaresikkerhed i almindelighed. Ud over spørgsmålet om sikkerhed, fokuserer flere og flere også på kvaliteten af de fødevarer, de spiser. Forbrugerne forlanger, at landmændene, fødevarefabrikanterne og detailhandelen opfylder så høje normer som muligt. De er også blevet mere interesserede i, hvordan og hvor fødevarerne produceres, og efterspørgslen stiger efter økologiske fødevarer og kød fra dyr, der er opdrættet under forhold, som opfylder høje velfærdsnormer. Den Europæiske Union har et stort ansvar for at tage hånd om forbrugernes betænkeligheder med hensyn til sikkerhed og kvalitet. I løbet af de sidste 40 år har EU skabt en lang række regler, normer og kontrolforanstaltninger for at sikre, at de fødevarer, vi spiser, er så sikre og appetitlige som muligt. EU er involveret i foranstaltninger på alle stadier i fødevareproduktionen, fra landbrug over fabrik til forbruger, for at sikre, at det vi spiser, er sikkert og sundt. Nogle af opgaverne varetager industrien selv, nogle varetager medlemsstaterne, og andre varetages af Europa- Kommissionen eller særlige EU-agenturer og organer. Kommissionen har dog et overordnet ansvar for at sikre, at de samme normer anvendes overalt i EU. Systemet har gennemgået en stor udvikling i de sidste ti år, til dels på grund af fødevarekriserne, men også fordi EU har skabt et indre marked for fødevarer, hvilket er ensbetydende med, at alle handelshindringer inden for EU er fjernet. Da EU nu kun har én grænse for al import, er EU ansvarlig for at sikre, at fødevarer fra tredjelande er lige så sikre som dem, der produceres i medlemsstaterne. Kommissionen repræsenterer også EU-forbrugernes interesser i internationale organer, som beskæftiger sig med 3

4 Sund mad til Europas borgere handelsspørgsmål, fødevarenormer og sundhedsspørgsmål som f.eks. dyresygdomme. Denne brochure har til formål at forklare, hvad EU gør på de enkelte stadier i processen for at bevare så høje normer for fødevaresikkerhed og -kvalitet som muligt. Mejeriprodukter Grøntsager Frugt Kød Korn Kartofler Vin (') Sukker Olie og fedtstof Fisk Æg Hvad spiser vi? Gennemsnitligt fødevareforbrug, kg/person i EU, ( ) Liter/person. 4

5 Landbrugspolitik: fra mængde til kvalitet Der, hvor man først skal gøre en indsats for at fremme fødevaresikkerhed og høje kvalitetsnormer er selvfølgelig på den enkelte landbrugsejendom. EU tilskynder gennem den fælles landbrugspolitik landmændene til at producere landbrugsprodukter af høj kvalitet, det være sig kød og mejeriprodukter eller korn, frugt og grøntsager. I det sidste årti er den fælles landbrugspolitik blevet ændret således, at der lægges større vægt på at leve op til forbrugernes forventninger om kvalitet. Den fælles landbrugspolitik har til formål at sikre, at der i Europa produceres tilstrækkelige mængder af sikre og sunde fødevarer, men også at landmændene har en rimelig levestandard ved at garantere et stabilt marked for deres produkter. Da landbrugspolitikken blev fastlagt, var det vigtigste middel til at nå disse mål prisstøtte, som garanterede landmændene en vis indtægt ved salg af deres produkter. Det gav dog anledning til kritik, for det hævdedes, at den fælles landbrugspolitik tilskyndede landmænd til at producere så meget som muligt uden at tage hensyn til kvaliteten af det, de dyrkede. Denne kritik var til tider overdreven, men den fælles landbrugspolitik tilskynder nu på mange måder landmændene til at forbedre kvaliteten af deres produktion. EKA Prisstøtten udgør nu en mindre vigtig del af den fælles landbrugspolitik, og der opkøbes ikke længere så mange overskudsprodukter. Det betyder, at landmændene i højere grad er tilskyndet til at reagere på markedets efterspørgsel efter forskellige slags landbrugsprodukter, som opfylder forskellige kvalitetskrav. Hvis kvaliteten af det kød eller det korn, de producerer, er højere, får de en bedre pris på markedet. På den måde kan landmændene reagere på forbrugernes ønske om flere valgmuligheder og flere forskellige produkter. Andre foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik belønner landmænd for at have en mindre intensiv produktion. Kvægavlere får en bedre betaling, hvis de holder antallet af dyr på deres landbrug inden for bestemte grænser. Større vægt på kvalitet Idégrundlaget for den fælles landbrugspolitik er også blevet et andet. EU s landbrugspolitik tilskynder landmændene til at forbedre fødevarekvaliteten. 5

6 Sund mad til Europas borgere Den kraftige fremgang inden for det økologiske landbrug er tilskyndet af EU-bestemmelserne. Oprindelig blev den fælles landbrugspolitik udformet for at fjerne efterkrigstidens mangel på fødevarer, men politikken er nu tilpasset i erkendelse af, at landbruget har mange opgaver i det europæiske samfund. Landmænd producerer ikke blot fødevarer. De medvirker også på afgørende måde til at beskytte naturen og bevare landdistrikternes landskabs- og bygningsværdier, som vi alle kan nyde godt af. Dette ansvar medfører ekstraomkostninger for landmændene, især for dem, der skal blive ved med at drive landbrug under vanskelige forhold, f.eks. hvor jorden er dårlig. I anerkendelse heraf tager den fælles landbrugspolitik mere og mere sigte på at give kompensation til landmænd, som yder sådanne tjenester til samfundet, og det får så igen en positiv indvirkning på fødevarekvaliteten. Ved at holde liv i landbruget i alle dele af Europa sikrer man et bredere udbud af fødevarer og flere former for landbrug end i andre dele af verden, hvor økonomiske hensyn måske har større indflydelse på den politik, der føres. Efter krisen i 1999, hvor fødevarer blev forurenet med dioxin, som blev sporet til forfalsket dyrefoder, har EU nu også til hensigt at skærpe kontrollen med foderstoffer. Muligheder for landdistrikterne Landmænd tilskyndes også til at forbedre kvaliteten af deres produktion gennem EU s udviklingspolitik for landdistrikter. Denne politik tager sigte på at gøre landbruget mere konkurrencedygtigt og fremme beskæftigelsesmulighederne for befolkningen i landdistrikterne. De forskellige foranstaltninger til fremme af udviklingen i landdistrikterne indebærer, at der ydes særlig støtte til at hjælpe landmænd med at forbedre kvaliteten af deres produktion og deres markedsføring, således at de kan opnå en højere pris for deres varer hos forbrugerne. Der ydes også støtte til at udvikle markeder for niche-produkter, særlig produkter med specielle regionale karakteristika, som forbrugerne sætter pris på. EU støtter også denne udvikling via mærkningsordninger, som giver forbrugerne sikkerhed for, hvordan og hvor fødevarerne er produceret. Økologisk landbrug i fremgang EKA Forbrugernes efterspørgsel efter økologiske varer er steget kraftigt i de senere år. Ved»økologiske fødevarer«forstår man fødevarer, som er produceret uden brug af mange af de kemiske pesticider og herbicider og veterinærlægemidler, som anvendes inden for landbruget nu om dage. Salget af økologiske fødevarer er steget med omkring 40 % om året og tegner sig nu for 3 % af al fødevarehandel i EU. Arealet, som anvendes til økologisk landbrug, blev tredoblet fra 6

7 1993 til 1997 og er nået op på 2,2 millioner hektar. EU har fastlagt en række regler for økologisk produktion for at fremme en stigning heri og give forbrugerne større garantier for deres køb af økologiske varer. Bestemmelserne omfatter de former for produkter, som kan anvendes til at behandle planter eller jord med i forbindelse med dyrkning af korn eller frugt og grøntsager, og de former for foder og medicin, det er tilladt at anvende i forbindelse med dyreavl. Nogle produkter kan efterlade rester i jorden i lang tid efter, at de er brugt, og derfor forlanger EU også, at landmænd skal have fulgt disse retningslinjer i mindst to år, inden deres produkter kan betegnes som økologiske. Det samme gælder for produkter, som importeres fra tredjelande, og som markedsføres som»økologiske«. EU har endvidere indført bestemmelser om mærkning for at sikre, at forbrugerne ved, hvad de får, når de køber produkter, som skulle være økologiske. Selvom mærkningen kan være forskellig fra EU-land til EUland, skal den være forsynet med ordene»økologisk landbrug EFkontrolordning«, hvilket er et bevis for, at producenten har opfyldt EU s krav, og at varerne er kontrolleret af nationale myndigheder. I 1999 nåede man også til enighed om et»økologisk mærke«, som gælder i hele EU. Español Dansk Deutsch Deutsch Eftersom det tager mindst to år at gå over til økologisk produktion, tilbyder EU forskellige former for støtte til landmænd, som ønsker at skifte fra konventionelle produktionsmetoder. De fleste midler kommer fra EU s budget for landbrugsmiljøforanstaltninger, hvorunder der ydes støtte til landmænd, som arbejder på en miljøvenlig måde. Støtten til økologiske landmænd svarer til 8 % af det samlede landbrugsmiljøbudget, og landmændene kan modtage op til 900 EUR pr. hektar som kompensation for økonomiske tab på kort sigt ved overgang til økologisk produktion. English Français Italiano Nederlands Português Suomi Svenska Tydelig mærkning: I 1999 blev der indført et EU-mærke for økologiske produkter som supplement til de nationale mærkningsordninger. Mærket anbringes på emballagen med tekst på det sprog, som tales der, hvor varen er købt. På tysk kan der vælges mellem to tekster. 7

8 Sund mad til Europas borgere Lovgivning om fødevaresikkerhed og - kvalitet vurderes på grundlag af objektive kriterier. For det andet bør fødevarer leve op til forbrugernes forventninger til smag eller opfylde andre subjektive kriterier. EU s bestræbelser for at sikre fødevarekvaliteten afspejler begge disse aspekter. Sikkerhedsbestemmelser De forskellige madtraditioner i Europa kan medvirke til at give forbrugerne et større udvalg af fødevarer. Fødevarekvalitet omfatter to ting. For det første bør maden ikke indeholde skadelige eller uønskede stoffer, som f.eks. bakterier, kemikalier eller andre produkter, som er anvendt i produktionsprocessen. Dette kan forholdsvis let EKA Med hensyn til sikkerhedsaspektet er der i EU vedtaget en række bestemmelser for fødevarer, tilsætningsstoffer, vitaminer, mineralsalte og alle de stoffer, som kommer i kontakt med fødevarer i fremstillingsprocessen. Der findes 11»forordninger«eller andre EU-lovgivningsbestemmelser om veterinærkontrol. Det er fastsat på EU-plan, hvilke produkter der kan anvendes til fødevareproduktion, og om de pågældende stoffer udgør en risiko for menneskers helbred, hvis der findes rester i fødevarerne. Listen over disse produkter EKA 8

9 omfatter stoffer som f.eks. veterinærlægemidler, pesticider, tilsætningsstoffer og patogener. Det påhviler de offentlige myndigheder i de enkelte EU-lande at sikre, at fødevarer ikke indeholder forbudte stoffer. De nationale myndigheder udtager regelmæssigt prøver af fødevarer og får dem undersøgt på et laboratorium. EU s Levnedsmiddel- og Veterinærkontor har til opgave at sikre, at medlemsstaternes kontrol er tilstrækkelig. Dette spørgsmål gennemgås nærmere i næste afsnit. Det bør smage godt Når det drejer sig om fødevarekvalitet i den forstand, at fødevarer bør have bestemte karakteristika, som forbrugerne ønsker, fører EU en politik, der har til formål at sikre et stort udvalg af produkter, forbrugerne kan have tillid til. Tidligere forsøgte EU at nå til enighed om fælles definitioner for sammensætningen af visse basale fødevarer, herunder chokolade, sukker, honning og syltetøj. På grund af de forskellige traditioner i de 15 medlemsstater viste det sig dog at være meget vanskeligt at nå til enighed om en fælles definition, som skulle gælde i hele EU. I stedet for at forsøge at vedtage en fælles definition anvender EU nu princippet om gensidig anerkendelse. Det betyder, at medlemslandene er enige om at anerkende produkter fra andre lande, selvom de er produceret på en lidt anden måde, forudsat at de opfylder bestemte grundlæggende kriterier. EU fører også en mærkningspolitik, som bevirker, at forbrugerne får information om, hvor produkterne kommer fra, således at de kan foretage deres indkøb ud fra deres egne præferencer. På den måde sikrer man, at der anvendes mange forskellige produktionsformer, og at forbrugerne får et større udvalg. Emmentaler-ost er et godt eksempel. Osten, som oprindelig er fra Schweiz, produceres i flere medlemsstater, men efter forskellige opskrifter. I henhold til EU-lovgivningen kan en tysk ostefabrikant sælge ost, som er fremstillet efter en traditionel opskrift, under betegnelsen emmentaler på det franske marked, hvor man også finder fransk emmentaler, som dog fremstilles på en lidt anden måde. Af mærkningen vil det nemlig fremgå, at osten kommer fra Tyskland, og forbrugeren får dermed oplyst, at selvom fransk og tysk emmentaler-ost ligner hinanden, så er den tyske variant fremstillet efter tysk tradition. Forbrugeren kan således vælge, hvilken ost vedkommende vil købe alt efter, hvad han eller hun foretrækker. Mange fødevarer er beskyttet Den Europæiske Union har også indført meget strenge regler for vin og spiritus for at sikre, at produkterne komme fra de områder, som er angivet på mærkerne, og at vinen er produceret i henhold til sædvanlig praksis. Der findes også vidtfavnende bestemmelser om oksekød. Andre regler kommer forbrugerne til gode indirekte. Under landbrugslovgivningen findes der strenge regler for frugt og grøntsager, som skal sikre, at køberne kan regne med produkter af en vis kvalitet og størrelse. Andre landbrugsprodukter, som oksekød og korn, skal opfylde tekniske forskrifter for at blive betragtet som støtteberettigede under EU s offentlige interventionsordning. På den måde sikrer man, at landmænd ikke blot producerer med henblik på intervention, men at varerne er af en sådan kvalitet, at de kan sælges på det frie marked. 9

10 Sund mad til Europas borgere Traditionelle og regionale specialiteter Siden begyndelsen af 1990 erne har EU indført en række nye foranstaltninger, som skal sikre landmændene bedre indtægter fra produkter af høj kvalitet, samtidig med at forbrugerne får en bedre garanti for kvaliteten af de produkter, de spiser. Initiativet tager sigte på at forbedre beskyttelsen af produkter, som kommer fra bestemte egne i EU, eller som produceres efter traditionelle metoder. Der anvendes tre kvalitetsbetegnelser i forbindelse med ordningen: beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanti for traditionel specialitet. Hidtil er der registreret over 500 produkter under ordningen. Fortegnelsen omfatter kendte traditionelle produkter som f.eks.»scotch beef«, roquefortost, Serranoskinke og forskellige slags øl. 10

11 Tilsyn med sikkerhedskontrollen: EU s Levnedsmiddel- og Veterinærkontor Den Europæiske Union har opbygget en omfattende lovgivning om fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed i løbet af de sidste årtier. De 15 medlemsstater har hovedansvaret for at sikre, at bestemmelserne overholdes, men Europa-Kommissionen er ansvarlig for at undersøge, om medlemsstaterne varetager deres opgave, som de skal. Det sker via Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret i Dublin, Irland. Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret bestræber sig på at sikre de højeste sikkerheds- og kvalitetsnormer i hele produktionsforløbet, fra jord til bord, ved at føre tilsyn med alle aspekter ved fødevareproduktionen. Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets hold af inspektører og eksperter foretager revisioner og stedlige undersøgelser af fødevaresikkerhedskontrollen i medlemsstaterne og i tredjelande, som eksporterer fødevarer til EU. Antallet af inspektører er for nylig øget til 100 som udtryk for den betydning, Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets arbejde tillægges. EKA Når Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret har afsluttet revisioner og inspektionsbesøg, udfærdiger det rapporter om alle de undersøgte kontrolinstanser. Rapporterne afleveres derefter til medlemsstaterne, således at de kan afhjælpe de mangler, som undersøgelserne har lagt for dagen. I tilfælde af alvorlige mangler kan Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret aflægge flere besøg, indtil problemerne er løst. Undersøgelsesrapporterne offentliggøres på Europa-Kommissionens internetsted, så snart de er afsluttet (europa.eu.int/comm/ dg24). Sygdomme må ikke få lov til at sprede sig Et af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets vigtigste ansvarsområder er dyresundhed. Hvis der udbryder en smitsom sygdom i EU, kan Kommissionen indføre et forbud mod transport af dyr fra den ramte medlemsstat. I forbindelse med BSE eller kogalskab har EU forbudt eksport af levende dyr fra Det Forenede Kongerige og Portugal for at forhindre sygdommen i at sprede sig. Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret vil normalt blive anmodet om at foretage et inspektionsbesøg omgående for at vurdere situationen på stedet og anbefale yderligere foranstaltninger. Omfattende EUbestemmelser sikrer, at inspektører kontrollerer fødevaresikkerheden i hele Europa. 11

12 Sund mad til Europas borgere Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret er også ansvarlig for sikkerheden i forbindelse med fødevarer af vegetabilsk oprindelse og særlig for at føre tilsyn med pesticidrester i frugt og grøntsager samt for at sikre, at producenterne opfylder normerne for økologisk produktion. De foranstaltninger, der i de senere år er truffet efter råd fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, omfatter forbud mod import af fjerkræ fra USA, fordi fødevaresikkerhedskontrollen dér ikke opfyldte EU s normer. Kommissionen har anlagt sag mod nogle EU-medlemsstater, fordi de ikke gennemførte den kontrol, der blev indført i forbindelse med BSEkrisen, korrekt. Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret har endvidere måttet tvinge et andet ikke-eu-land til at forbedre dets tilsyn med veterinærlægemidler og andre forurenende stoffer i fødevarer, efter at inspektører havde opdaget mangler ved den foretagne kontrol. Uafhængig videnskabelig rådgivning Når EU tilrettelægger sin politik på fødevareområdet, sker det hovedsagelig på grundlag af uafhængig videnskabelig rådgivning. Hvis Unionen skal træffe hensigtsmæssige afgørelser om beskyttelse af folkesundheden, skal rådgivningen komme fra de bedste eksperter på området. Rådgivningen skal også være fuldstændig upartisk og uden politisk indblanding. Med henblik på denne rådgivning har EU udpeget ni videnskabelige komitéer bestående af 131 førende eksperter på en række relevante områder til at udtale sig om alle spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed og dyre- og plantesundhed. Udvalgsarbejdet koordineres af Den Videnskabelige Styringskomité, som med kort varsel kan nedsætte særlige udvalg til at behandle konkrete problemer af hastende karakter. Hurtig varsling, når fødevaresikkerheden er truet Et af EU s mest effektive midler til at garantere fødevaresikkerheden er systemet til»hurtig varsling«. Når der udbryder en smitsom dyresygdom, eller når en hændelse relateret til fødevaresikkerheden truer folkesundheden i en medlemsstat, skal det pågældende land straks underrette Kommissionen og alle de andre medlemsstater herom. På den måde kan Kommissionen undersøge situationen hurtigst muligt og anbefale en hensigtsmæssig nødforanstaltning, som f.eks. at stoppe eksporten, standse transport af dyr i en medlemsstat for at hindre sygdomme i at sprede sig eller give ordre til, at produkter skal fjernes fra supermarkedernes hylder. Inspektører fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret foretager undersøgelser for at sikre, at situationen er under kontrol, inden sikkerhedsforanstaltningerne kan fjernes. 12

13 Afgørelser på grundlag af fakta Ni komitéer bestående af førende videnskabelige eksperter fra hele Europa danner grundlag for EU s afgørelser om fødevaresikkerhed. Den Videnskabelige Styringskomité Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler Den Videnskabelige Komité for Foder Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med Henblik på Folkesundheden Den Videnskabelige Komité for Planter Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler Den Videnskabelige Komité for Lægemidler og Medicinske Anordninger Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø U s fødevaresikkerhedsordning er taget op til revision med henblik på at forbedre arbejdet yderligere. Det sker på baggrund af et samlet forslag, som Kommissionen fremsatte i januar

14 Sund mad til Europas borgere Hjælpe forbrugerne til at vælge sunde og sikre fødevarer I de senere år har spørgsmålet om fødevaresikkerhed flere gange skabt frygt i befolkningen, og forbrugerne er blevet mere opmærksomme på fødevarekvaliteten. I henhold til en opinionsundersøgelse, som Europa- Kommissionen foretog i 1997, er fødevaresikkerheden det, der optager forbrugerne mest. Dette faktum har fået Kommissionen til at lancere en kampagne vedrørende forbrugernes sundhed og fødevaresikkerheden. Kampagnen, som blev gennemført i to etaper i perioden , havde til hovedformål at informere forbrugerne om de grundlæggende aspekter ved fødevaresikkerheden, at henlede offentlighedens opmærksomhed på det bidrag, forbrugerne selv skal yde for at garantere fødevaresikkerheden, og at udbygge den rådgivende rolle, forbrugerorganisationerne har i forhold til offentligheden i fødevaresikkerhedsspørgsmål. fødevareområdet gennemført af forskellige organisationer i de 15 EUmedlemsstater. Kampagnen var koncentreret om fødevaremærkning, herunder særlig oplysninger om tilsætningsstoffer, om muligheden for at spore fødevarer og om genetisk modificerede organismer. Kampagnen blev på grund af de forskellige nationale traditioner på Med offentlige informationskampagner gives der råd om hygiejne i køkkenet 14

15 Hold køkkenet rent! Alt afhængig af hvilket land, der var tale om, gav de lokale organisationer, som gennemførte kampagnen, også råd om fødevarehygiejne, herunder hygiejne i køkkenet, korrekt temperatur ved opbevaring af fødevarer samt koge- og stegetid/temperaturer for visse kødtyper. I nogle tilfælde blev der også givet information om gældende fødevaresikkerhedsbestemmelser, eller forbrugerne blev opfordret til at sørge for at få en ernæringsmæssigt rigtigt sammensat kost. I Sverige anvendte man en lille trold til at lede forbrugerne gennem»rædselskøkkenet«for på den måde at gøre opmærksom på risici ved manglende hygiejne i hjemmet.»rædselskøkkenet«blev afbilledet på seks millioner bakkeservietter, som blev fordelt af en fast-foodkæde, til formål at sørge for, at fødevarer er sikre og sunde på de forskellige stadier fra landbrugsbedriften til supermarkedets hylder, er forgæves, hvis forbrugerne ikke overholder grundlæggende regler for hygiejne, som f.eks. at holde rå og tilberedte fødevarer adskilt i køkkenet og sikre, at visse fødevarer, særlig kylling og æggeprodukter, koges eller steges tilstrækkeligt længe. hvilket gjorde, at kampagnen nåede ud til hovedmålgruppen, som var Sveriges teenagere. EU ønskede at bruge kampagnen til at gøre forbrugerne opmærksomme på, at de nationale myndigheder og EU-myndighederne er vigtige, når det drejer sig om at garantere fødevaresikkerheden, men også at offentligheden spiller en afgørende rolle herfor. Alle foranstaltninger, som har 15

16 Sund mad til Europas borgere Fødevarekvalitet og international handel EU er en af verdens største importører og samtidig en af verdens største eksportører af landbrugsvarer og har derfor en meget stor interesse i at sikre, at reglerne for den internationale handel medvirker til at bevare de høje normer for fødevaresikkerhed og -kvalitet, som EU-borgerne nu efterhånden forventer. EU er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), som på verdensplan fastlægger retningslinjer for den internationale handel. EU støtter kraftigt Verdenshandelsorganisationen, for den sørger for de rammer, der er nødvendige for, at den internationale handel kan foregå på en fair måde. Verdenshandelsorganisationens bestemmelser har et særligt afsnit om fødevaresikkerhed og folkesundhed, nemlig aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (»SPSaftalen«). I henhold til dette afsnit kan et medlem af Verdenshandelsorganisationen træffe foranstaltninger med henblik på at forsvare folkesundheden, hvis det er videnskabeligt bevist, at markedsføring af et bestemt produkt indebærer risici for borgerne. Striden om brug af visse vækstfremmende hormoner i forbindelse med produktionen af kød er et godt eksempel på, hvordan Verdenshandelsorganisationens bestemmelser fungerer. EU besluttede at forbyde landmænd i EU-landene at benytte sådanne hormoner og at forbyde import fra tredjelande af kød fra hormonbehandlede dyr, fordi de reststoffer, hormonerne efterlader i kød og andre fødevarer af animalsk oprindelse, kan være farlige for forbrugerne. USA og Canada godtog ikke EU s argumenter for at forbyde væksthormoner og indbragte forbuddet for Verdenshandelsorganisationen. Verdenshandelsorganisationen udtalte, at EU ikke har tilstrækkeligt videnskabeligt bevis til at gøre forbuddet berettiget. Verdenshandelsorganisationen har givet USA og Canada lov til at indføre sanktioner mod import af EU-varer svarende til værdien af det salg, de to lande har mistet på grund af hormonforbuddet, indtil EU fremlægger det nødvendige bevis, og spørgsmålet er afgjort. EU tilstræber også under forhandlingerne om nye verdenshandelsaftaler at sikre, at normerne for fødevaresikkerhed og -kvalitet holdes på så højt et niveau som muligt. EU er endvidere tilhænger af en WTO-aftale om intellektuelle ejendomsrettigheder, som kan beskytte oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og dermed lette salget af fødevarer af særlig god kvalitet. Internationale organisationer Den Europæiske Union og dens medlemsstater deltager også i andre internationale organisationer, som arbejder med at fremme fødevarekvalitet og -sikkerhed. Den vigtigste er De Forenede Nationers Codex Alimentarius med hjemsted i Rom, som opstiller fælles normer for fødevarer i hele verden i et forsøg på at forbed- 16

17 USA Brasilien Norge Tyrkiet Côte d'ivoire Argentina New Zealand Thailand Kina Canada Australien Indonesien EU- fødevareimport: Over 50 % af EU s fødevarebehov dækkes hvert år ved import. EU eksporterer også store fødevaremængder, så alt i alt udgør behovet for import af fødevarer ca. 15 % netto. Grafen viser de lande, som EU importerede flest fødevarer fra i Tallene er i millioner euro. re forbrugerbeskyttelsen og fremme fair handel. Økologisk landbrug er f.eks. et af de emner, der drøftes inden for Codex Alimentarius. 17

18 Sund mad til Europas borgere Udnyttelse af den ny teknologi Når der føres ordentlig kontrol med bioteknologien, kan den give nye muligheder for at forbedre afgrøderne på markerne EKA Der ligger mange fremtidsmuligheder i bioteknologien evnen til at manipulere med levende organismers genetiske opbygning for at forbedre visse egenskaber. Ved brug af forskellige teknikker er det muligt at få flere afgrøder, fordi planter kan gøres mere modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, ligesom det er muligt at forbedre fødevarernes næringsværdi. I den offentlig debat i Europa er der givet udtryk for et vist forbehold 18

19 over for den ny teknologi. Derfor har EU indført en række strenge regler, som skal sikre, at de nye fødevarer er lige så sikre som de traditionelle fødevarer, som forbrugerne har spist uden bivirkninger i generationer. EU har også indført strenge mærkningsregler, således at forbrugerne er informeret om, hvilke fødevarer der indeholder ingredienser, som er fremstillet ved brug af bioteknologi. Nøje forudgående kontrol Før nye biotekprodukter kan sælges til konsum, skal producenterne aflevere et omfattende materiale om produkterne, således at EU kan fastslå, om de indebærer en risiko for folkesundheden. I forbindelse med sådanne fødevarer, som i EU-terminologi kaldes nye levnedsmidler (novel foods), skal hver enkelt ansøgning vurderes af et særligt videnskabeligt udvalg, der er sammensat af uafhængige videnskabelige eksperter, som rådgiver om, hvorvidt en given fødevare kan betegnes som sikker i forbindelse med konsum. Udvalgets henstillinger behandles af Den Stående Komité for Levnedsmidler, som består af embedsmænd fra hvert af de 15 EU-lande. Hvis nogle af medlemsstaterne er betænkelige ved, om de nye fødevarer kan udgøre en risiko, kan de hér give udtryk for disse betænkeligheder og måske forhindre, at der gives tilladelse til at markedsføre et givet nyt produkt. hvis fødevaren eller fødevareingrediensen har andre egenskaber end almindelige fødevarer eller fødevareingredienser. Tilstedeværelsen af DNA eller protein afledt ved en genetisk modifikation kan være tegn på, at der er en sådan forskel. Hvis produkter er GMO-frie, kan producenten anføre det på mærket. Producenter, som har bestræbt sig på at friholde deres produkter for GMO er, men som ikke har kunnet forhindre utilsigtet blanding med tilladte GMO er, befinder sig i en vanskelig situation. For at løse deres problem har EU fastsat en grænse, som bevirker, at produkterne ikke skal mærkes, hvis den utilsigtede iblanding udgør mindre end 1 %. Den Europæiske Union har vedtaget strenge retningslinjer for mærkning af fødevarer for at sikre, at forbrugerne får så mange oplysninger som muligt, og at de får at vide, om fødevarerne indeholder genetisk modificerede organismer (GMO er). Produkter, som indeholder eller består af GMO er, skal mærkes. Produkter, som er afledt af en GMO, skal mærkes, 19

20 Sund mad til Europas borgere Brug af videnskaben til at skaffe bedre og sikrere fødevarer: forskning og udvikling Den Europæiske Union søger ikke blot at forbedre fødevarekvaliteten ved at kontrollere, om normerne for fødevaresikkerhed overholdes. Som en del af EU s budget på 14,96 mia. EUR til det femårige rammeprogramme for forskning og udvikling finansierer EU videnskabelige projekter, som tager sigte på at forbedre fødevarers næringsværdi og gøre dem mere sunde, samtidig med at man anerkender traditionelle fødevarers objektive egenskaber. I de seneste ti år har EU-finansieret forskning i fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og sundhed og ernæring været en meget vellykket del af programmet for forskning og udvikling. Forskning i fødevarer indgår som led i EU s Fair-program og har været et af de mest populære forskningsområder at dømme ud fra antallet af tilskudsansøgninger og de indsendte forslags høje kvalitet. Forskningen har givet videnskabsmændene i EU en bedre forståelse for, hvilken rolle fødevarer spiller, hvis man skal forbedre den europæiske forbrugers almindelige sundhedstilstand og velbefindende. Mange er allergiske over for nødder Europæiske forskere forsøger at finde årsagerne til allergier. EKA Nogle af de vellykkede forskningsprojekter på fødevareområdet vedrører forbedring af fødevarers ernæringsværdi, allergiske reaktioner i forbindelse med visse stoffer og faktorer, som har betydning for fedme. Flere undersøgelser har også givet en bedre indsigt i, hvordan fødevarer kan forurenes, og har medvirket til at udvikle hurtigere metoder til at påvise skadelige stoffer i fødevarer. Da fødevarer og kost har stor indflydelse på menneskers sundhedstilstand og velbefindende, har nogle forskningsprojekter også være koncentreret om at skabe specielle eller skræddersyede fødevarer, som giver visse befolkningsgrupper specifikke sundheds- og ernæringsmæssige fordele. Nedsættelse af risikoen for at få cancer Hvis man spiser grøntsager af brassica-familien, som omfatter forskellige former for kål og broccoli, kan det 20

21 medvirke til at nedsætte risikoen for at få cancer, uden at det helt vides hvorfor. I forbindelse med et forskningsprojekt, som blev koordineret af Instituttet for Forskning i Fødevarer i Norwich i Det Forende Kongerige har man undersøgt de kemiske processer, som gør, at de pågældende grøntsager kan medvirke til af nedsætte risikoen for at få cancer. Resultatet af denne undersøgelse vil blive brugt til at udvikle grøntsager, som har et stort indhold af det nødvendige stof. Bekæmpelse af fødevareallergi Stadig flere forbrugere får allergi af bestemte fødevarer, f.eks. nødder og selleri. Men de metoder, der findes til at påvise fødevareallergier, er ikke helt pålidelige. Med et projekt, som styres af Afdelingen for Allergologi og Immunologi i Milano i Italien, forsøger man at identificere nogle af de vigtigste stoffer i bestemte fødevarer, som giver allergi, og at forbedre de metoder, som anvendes til at stille en diagnose. Resultaterne af dette arbejde vil være til hjælp for læger, når de skal diagnosticere patienters allergiske reaktioner mere præcist. Forbrugerne vil drage fordel af bedre undersøgelsesmetoder, fordi de vil få kendskab til, hvilke fødevarer de er allergiske over for og således kunne undgå dem. Forskningen vil også være til hjælp for fødevareindustrien, når den skal udvikle fødevarer, som ikke fremkalder en allergisk reaktion. 21

22 Yderligere læsning Yderligere informationer om EU-kvalitetsmærkning af fødevarer kan findes på: europa.eu.int/comm/dg06/qual/da/index_da.htm Oplysninger om forbrugerpolitik og rapporterne om kontrol af fødevaresikkerheden fra EU s Levnedsmiddel- og Veterinærkontor i deres helhed findes på adressen: europa.eu.int/comm/dg24 Nærmere oplysninger om spørgsmål vedrørende EU s handelspolitik i forhold til resten af verden: europa.eu.int/comm/trade Informationer om EU s forskningspolitik: europa.eu.int/comm/research/index_da.html Europa-Kommissionen har offentliggjort en række gratis publikationer om flere af de emner, der er behandlet i denne brochure. Jf. internetkataloget på: europa.eu.int/comm/dg10/publications/index_da.html 22

23 Europa-Kommissionen Sund mad til Europas borgere EU og fødevarekvalitet Serien: Europa i bevægelse Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 16,2 x 22,9 cm ISBN Kvaliteten af den mad, vi spiser, optager flere og flere af os. Denne brochure beskriver den rolle, Den Europæiske Union (EU) spiller i bestræbelserne for at sikre så høje normer for sikkerhed og kvalitet i fødevarer som muligt. EU s landbrugspolitik tilskynder landmændene til at producere et stort udvalg af kvalitetsfødevarer, herunder økologiske produkter. Fælles-europæisk lovgivning søger at sikre, at levnedsmidler ikke indeholder skadelige stoffer, og at forbrugerne informeres korrekt ved hjælp af fødevaremærkning. EU s Levnedsmiddel- og Veterinærkontor kontrollerer, om sikkerhedsbestemmelserne overholdes. EU s aktiviteter inden for ny teknologi og i forbindelse med reglerne for verdenshandelen har også betydning for vore daglige fødevarer.