Angrebsspil og contra U-12

Transkript

1 Angrebsspil og contra 11

2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Taktisk forståelse og spilforståelse 3 Perception og split-vision 3 Træning af perception, split-vision og taktisk forståelse 4 Kollektiv taktisk forståelse - at spille sammen 6 Presspil 6 Krydsspil 8 Screeninger 10 Træning af screeninger 10 Contraspil 12 Contraøvelser på fire niveauer 13 Contraøvelser til spillere 14 Indledning Dette modul omhandler forskellige aspekter af den taktiske angrebstræning. Spilforståelse er et centralt begreb. Børnenes spilforståelse skal udvikles, så de kan se mulighederne i spillet. I modulet præsenteres derfor nogle øvelser, som alle har til formål at udvikle spillernes spilforståelse, split-vision og perceptionsevne. Spillerne skal opnå en forståelse af at skabe tid og plads/rum for hinanden. Som træner bør du arbejde med åbne løsninger, således at der netop er grobund for, at spillernes spilforståelse stimuleres. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelse af børnenens interesse og opmærksomhed i træningen. Formålet med contratræningen er netop at få fart over feltet og sved på panden samtidig med, at børnene kommer i mange situationer, hvor de skal beslutte sig og handle hurtigt. Kunsten i contratræningen er at tilpasse øvelserne til spillerne og ikke omvendt. 2 Angrebsspil og contra

3 Taktisk forståelse og spilforståelse I dette modul præsenteres idéer til taktisk angrebstræning og contratræning for spillere. I contratræningen er der mange elementer fra den taktiske angrebstræning, som vi vender tilbage til i forbindelse med contradelen. Inden for den taktiske angrebstræning skelnes mellem individuel taktisk forståelse og kollektiv taktisk forståelse. Individuel taktisk forståelse: 1. Være og gøre sig spilbar 2. Gøre en medspiller spilbar 3. Overvinde sin modstander 4. Søge målchancen 5. Skabe plads Kollektiv taktisk forståelse: 7. Skabe målchancer 8. Skabe overtalssituationer 9. Skabe plads i situationer 2:2 og 3:3 Den individuelle taktiske angrebstræning handler primært om den enkelte spillers evne til at vurdere og handle i de forskellige spilsituationer, mens det i den kollektive taktiske angrebstræning beror på flere spilleres indbyrdes samarbejde og kommunikation. Tilsammen er den kollektive og individuelle angrebstræning basis for spillerens spilforståelse. SPILFORSTÅELSE = Forståelsen for spillets idé og spillerens evne til at udnytte dette til at vælge de rigtige løsninger og handlinger i forskellige spilsituationer. Udvikling af spillernes spilforståelse er helt central, når man arbejder med børnespillere. Når børnene får lov til at finde deres egne løsninger i forskellige spilsituationer, skaber det bedre håndboldspillere, lige som det er mere motiverende for børnene. Angrebsspillet skal derfor ikke bære præg af systemtræning, hvor spillet er lagt i faste rammer af træneren. Perception og split-vision Som træner for et børnehold er det vigtigt at træne alle de forskellige grundlæggende teknikker, som håndboldspillet er bygget op omkring (dette behandles i modul 7). Dernæst er det vigtigt at træne børnenes spilforståelse ved, at de bliver sat i spilsituationer, hvor de skal vurdere, hvilken handling der er hensigtsmæssig. Ved at træne deres spilforståelse lærer børnene at kunne overskue flere elementer/faktorer og vælge den i situationen bedste løsning. Fundamentet for spilforståelse er træning af split-vision og perceptionsevne. Angrebsspil og contra 3

4 Spilforståelse at spille bolden til højre og selv løbe bag i denne række. drible diagonalt og aflevere bolden til spilleren forrest i rækken. Perceptionsevne Evnen til at opfatte, for- tolke og vurdere sanseindtryk, som herefter omsættes til en hensigtsmæssig motorisk handling (bevægelse). SPLIT- VISION (opdelt syn): Spillerens evne til at have fokus på flere ting og kunne arbejde med flere stimuli samtidigt. Spillere med lidt mere erfaring: studs bolden til diagonalrækken og selv løbe bagefter til denne række. spille bolden til venstre række og selv løbe bag i rækken til højre. Træning af perception, split-vision og individuel taktisk forståelse I det følgende afsnit præsenteres forskellige øvelser, som kan medvirke til at udvikle spillernes perceptionsevne og split-vision. Stjernen Spillerne stiller sig i fire rækker med cirka lige mange spillere i hver række. I hver række skal der mindst være to og max fire spillere - ellers laver man fire nye rækker. Rækkerne står over for hinanden og danner spidserne i en firkant. Den forreste person i to af rækkerne har en bold, således at han kan spille diagonalt til en spiller, der ikke har en bold. Herefter skal træneren bestemme sværhedsgraden af opgaverne. Spillere med stor erfaring: den ene bold spilles med uret rundt, den anden bold den modsatte vej. Spilleren løber selv i modsatte række af den, han spiller til. forreste spiller i hver række har en bold og dribler i fuld fart diagonalt og afleverer bolden til forreste spiller i rækken. Hvis spillerne er mindre erfarne, kan det f.eks. være: at spille diagonalt og selv løbe bag i rækken til højre (se figuren). 4 Angrebsspil og contra

5 Nummerbold Forskellige variationer af partibold er også glimrende til at træne split-vision. I nummerbold deles spillerne op i to hold á 5-6 spillere. Hver spiller får et nummer fra 1 6. Bolden skal afleveres fra nr. 1 til nr. 2 til nr. 3 og fortløbende, fra nr. 6 til nr. 1. De to holds spillere skal løbe rundt imellem hinanden og aflevere. Det gælder om at kunne fortsætte længst muligt. Holdet, som ikke er i boldbesiddelse, skal naturligvis forsøge at erobre bolden. Stereobold Spillerne deles op i 2 hold á 5-6 spillere. De to hold har hver deres bold. Det gælder nu om at komme i besiddelse af begge bolde. TIP Der må ikke dribles. Eller man må ikke aflevere bolden retur til den spiller, man modtager bolden fra. Igen gælder det om at være, gøre sig eller gøre sine medspillere spilbare. TIP Af udviklingsmuligheder kan nævnes: Der afleveres med hopskud. Når træneren fløjter afleveres der den modsatte vej rundt, så nr. 3 afleverer til nr. 2 til nr. 1 til nr. 6 osv. Hvert hold får 2 bolde. Det handler om at 1. Være og gøre sig spilbar og 2. Gøre en medspiller spilbar. Angrebsspil og contra 5

6 Kollektiv taktisk forståelse - at spille sammen Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke hjemme i børnehåndbold. I års alderen er børnenes kognitive og intellektuelle forståelse så veludviklet, at de kan begynde at overskue at arbejde sammen i større sammenhænge. Det betyder, at de vil kunne forstå, at en veludført og hensigtsmæssig angrebsaktion fra én spiller kan være afgørende for om en medspiller kan score et mål til gavn for hele holdet. Spillerne vil dog fortsat ikke kunne gennemskue spilsituationer flere træk frem. Det giver altså ingen mening at indøve komplekse afleverings- og løbebaneforløb ( systemer ). Børnene vil nok kunne udføre disse forløb ud fra trænerens anvisninger, men de vil skulle bruge al deres koncentration på at huske deres opgave i systemet. Det betyder, at de ikke vil have overskud til at vurdere, om de faktisk kan foretage en mere hensigtsmæssig handling i situationen end den forudbestemte, som træneren har dikteret. Derved sker der ingen udvikling af perceptionsevnen og spilforståelsen. Det vil derfor blive en tisse i bukserne-effekt, man vil opnå ved at træne systemer med. På kort sigt vil det måske give et resultat, men på langt sigt vil det vise sig at være spild af tid. I stedet bør tiden anvendes til at udvikle spillernes evne til at skabe plads og målchancer til sig selv og/eller til de nærmeste medspillere, når man spiller sammen. I det følgende gives der forslag til dette. Presspil Presspillets opbygning er en videreførelse af opbygningen hos U-10 (modul 9), hvor der også blev arbejdet med bredde og dybde på banen. Når der arbejdes videre med presspillet, bør der lægges vægt på følgende: Boldmodtageren skal altid modtage bolden i løbet mod en bedre position. Boldholderen har et medansvar for, at bolden bliver spillet til en spiller, der er i bevægelse fremad. Spillerne uden bold skal bevæge sig. Boldholderen skal løbe mod mellemrummet mellem to forsvarsspillere. Samtidigt er det væsentligt, at træneren arbejder med at bevidstgøre spillerne om, hvordan de kan skabe plads til dem selv eller medspillerne ved at trække forsvarerne fra hinanden eller ved at én angriber kan samle og trække to forsvarere. 6 Angrebsspil og contra

7 Som nævnt, gør spillernes kognitive udvikling, at de kan begynde at arbejde sammen i større sammenhænge. Derfor vil træning af presspil for inkludere flere spillere. Presspil 3 mod 2 Tre angrebsspillere spiller sammen mod to forsvarsspillere, der dækker et afgrænset område. Der må kun scores på gennembrud. Til at begynde med er det ikke tilladt for forsvarsspillerne at stjæle bolden. Vigtigt at modtage bolden i løb med fremdrift mod mål. og gennembrud. Vigtigt at angrebsspillerne forstår, at de skal arbejde i mellemrummene mellem forsvarsspillerne for at opnå succes (trække forsvarerne fra hinanden eller én angriber trækker to ). TIP Kan og skal også trænes med en fløj, back og centerspiller i begge sider af banen. TIP Når/hvis angrebsspillerne ikke kommer langt nok tilbage, så må forsvarsspillerne stjæle bolden. Vigtigt med tilbageløbet hos angrebsspillerne, så de kommer i en spilbar position igen. Presspil 5 mod 4 Der spilles fem mod fire. Presset starter med et fintepres fra venstre fløj mod en kegle. Angrebsspillerne skal vurdere om de selv skal afslutte, eller om de skal spille bolden videre til næste spiller i presspillet. Presspil 3 mod 3 Tre angrebsspillere er sammen mod tre forsvarsspillere. Der arbejdes med presbevægelser Angrebsspil og contra 7

8 TIP Øvelsen bør i princippet også udføres, hvor fintepresset starter fra højre fløj. Det kan dog være vanskeligere for spillerne at udføre især hvis man ikke råder over venstrehåndede spillere på holdet. På denne måde kan presspillet bygges progressivt op, så vi til sidst har det færdige håndboldspil. Med fordel kan man i perioder arbejde med, at angrebsholdet er en spiller i overtal for at træne løbebaner samt sikkerhed i afleveringer, og at spillerne skal presse på imellem forsvarsspillerne. Når man har lige mange forsvars- og angrebsspillere forudsætter det, at en af angrebsspillerne kan bringe holdet i en overtalssituation ved en finte eller et løb uden bold. Det kræver altså gode tekniske og taktiske evner, at træne presspil i større sammenhænge. Hvis spillerne ikke er så øvede bør man bruge tiden på at træne 3:2 eller 3:3. Ellers vil tempoet og intensiteten i træningen hurtigt falde. Selv om spillerne lærer hovedtrækkene i et presspil, skal der hele tiden arbejdes videre for at opnå større forståelse for den indbyrdes bevægelse sådanne presspilsøvelser kan være gode som en del af opvarmningen. Krydsspil Krydsspil er et andet grundelement i angrebsspillet. Et kryds mellem to spillere kan se let ud, men der er utrolig mange elementer, som skal fungere for at krydset bliver effektivt. Angrebsspil via kryds skal enten bringe skytterne i en gunstig skudposition eller skabe plads for gennembrud eller plads til andre medspillere. Ved et kryds gælder det om, at den angrebsspiller, som har bolden, skal lægge pres mellem to forsvarsspillere. Angrebsspilleren skal på den måde trække sin forsvarsspiller væk fra sin position i forsvaret, hvorved der skal blive plads og tid til angrebsspilleren, der krydser bagom. Det gælder derfor om at skabe en målchance ved at skabe plads i situationer 2:2 og 3:3. Centerkryds Centerspilleren spiller bolden til venstre back, som presser lidt på mod forsvaret. Centerspilleren løber mod forsvaret og får bolden igen fra venstre back. Centerspilleren kan enten skyde på mål eller forsøge at bryde igennem mellem højre 2 er og højre 3 er. Lykkes det ikke, spilles venstre back, der er krydset/løbet bagom. Centerspilleren kan forhindre forsvaret i at støde frem til skytten, så venstre back ugeneret kan komme til at afslutte med hopskud. De to afgørende faktorer, for at centerkrydset bliver en succes, 8 Angrebsspil og contra

9 er, hvordan centerspilleren får lagt pres, og hvordan og hvornår bolden spilles til venstre back. Refleksion - diskussion: TIP Selvom det måske er et par år siden, at du selv spillede håndbold, er det vigtigt, at børnene visuelt kan se udførelsen. Derfor er det en god idé selv at vise bevægelserne for børnene. Backkryds Venstre back spiller bolden til centerspilleren, som presser lidt på mod forsvaret. Venstre back løber mod forsvaret og får bolden igen fra centerspilleren. Venstre back kan enten skyde på mål eller forsøge at bryde igennem mellem højre 2 er og højre 3 er, hvor der lægges kraftigt pres imellem. Lykkes det ikke, spilles centerspilleren, der er krydset/løbet bagom, og som angriber i rummet mellem højre 2 er og højre 1 er. Her bør der være ekstra plads/ rum, da venstre backs kraftige pres skal resultere i, at højre 2 er har flyttet sig mod midten. Hvad betyder det for centerspilleren, om det er kryds til højre eller venstre back? Hvordan skal en højre back, der skyder med højre hånd, instrueres og vejledes? Hvordan kan en centerspiller, der skyder med højre hånd, være skudfarlig og så samtidig aflevere til venstre back, der krydser bagom? Hvilke afleveringstyper skal spillerne beherske, før man kan arbejde med backkryds? Hvad betyder det for backkrydset, hvis spilleren på højre back kaster med højre hånd? Angrebsspil og contra 9

10 Screeninger Screeninger eller spærringer bruges ofte i angrebsspillet. En screening er en spærring af en forsvarsspillers bevægelsesbane, og hensigten er at opnå et øjebliks forspring i tid og/eller rum. Der kan screenes med bryst og ryg mod modspiller. Screeninger ses ofte brugt i forbindelse med indøvede kombinationer såsom russer og tremeteropstillinger, men de kan også bruges med stor succes til at ødelægge forsvarets rytme og opbakningsmuligheder. En korrekt screening foretages ved, at spilleren, som skal screene, stiller sig tæt ved spilleren, som skal screenes. Screeningsspilleren står i en naturlig bredstående stilling med armene i gribeposition. Screeningsspilleren er lænet let ind mod modspilleren og står med let bøjede ben, således at man kan holde balancen, hvis man får et skub. For at screeningen kan bruges effektivt, er det nødvendigt, at man arbejder meget med begrebet timing. De enkelte elementer i screeningen skal fungere meget nøjagtigt og foretages i den rette rækkefølge, hvis forsvaret skal sættes ud af spil. Man kan foretage en screening på to måder: Med front mod modspilleren Med ryggen vendt mod modspilleren a. Frontscreening Screening med front mod modspilleren. Fordel: God kontakt med modspilleren og dennes bevægelser. Ulempe: Dårlig kontakt med medspillerne og svært ved at orientere sig om mulige indspil. b. Rygscreening Screening med ryggen mod modspilleren, både foran og på siden af denne. Fordel: God kontakt med medspillerne og disses bevægelser Ulempe: Dårlig kontakt med modspilleren og dennes bevægelser Refleksion diskussion: Hvilken type screeninger med ryggen eller fronten til forsvarsspilleren skal man først introducere for børnene? Træning af screeninger 2 mod 1 En fremskudt forsvarsspiller, en stregspiller samt en centerspiller. Centerspilleren spiller tilspilleren og får bolden retur. Stregspilleren sætter en frontscreening, og centerspilleren skal løbe igennem på den side, hvor screeningen er. Forsvarsspilleren skal forsøge at dække op, men må ikke skubbe til stregspilleren. Alle skal prøve at være stregspiller. 10 Angrebsspil og contra

11 3 + 1 mod 1 Tre spillere stiller sig i en trekant med en stregspiller i midten. Den sidste spiller er forsvarsspiller. Der spilles presspil og stregspilleren arbejder med rygscreeninger for at kunne modtage bolden. Forsvarsspilleren forsøger at forhindre dette. Bolden spilles til stregspilleren, når denne er fri. Russer 2 mod 2 Venstre back får et opspil og går mod midten. Stregspilleren sætter en rygscreening på højre 2 er og er klar til at modtage bolden. Hvis højre 3 er ikke kommer frem til backen, så skydes der på mål. 2 mod 2 Samme opstilling som den første øvelse, men nu er der en forsvarsspiller mere. Den fremskudte forsvarsspiller skal blive fremme. Angrebsspillerne skal vurdere, om de skal spille stregspilleren, eller om de skal søge deres egen chance. Ellers er der mulighed for at spille stregen. Igen skal backen vurdere, om der skal skydes på mål, eller om stregspilleren er fri. Angrebsspil og contra 11

12 Contraspil På alle alderstrin er contraspillet med til at afgøre håndboldkampe. Et hvert hold bør arbejde med contraangreb. For det første synes alle håndboldspillere, at det er herligt, når der kommer fart over feltet. Man skal løbe stærkt og bruge kræfterne samtidig med, at der er høj grad af action med mange boldberøringer og mange afslutninger. For det andet er det en god træning i split-vision og perception. Som børnetræner er det dog vigtigt, at progressionerne i øvelserne passer til børnenes niveau. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra følgende. 1. Spiller + bold 2. Spiller + bold + regler 3. Spiller + bold + regler + medspiller 4. Spiller + bold + medspiller + regler + modspiller Det vil sige, at man skal starte med øvelser, hvor hver spiller har en bold og f.eks. skal drible op i den anden ende og score mål. Dernæst gøres øvelsen lidt sværere ved at opstille nogle regler for contraøvelserne. Det kunne f.eks. være, at børnene skulle drible uden om noget inden afslutningen. I den progressive opbygning vil man efterfølgende tage en medspiller med. F.eks. to sammen om en bold, der spiller sammen på vejen op ad banen og derefter afslutter. Til sidst opstilles en spilsituation, hvor de to spillere skal spille sammen uden om en modspiller og komme til en scoringssituation uden driblinger. Skal man i det hele taget lære børnene at drible i contraspillet? Da driblinger er en del af håndboldspillets grundidé, skal børnene selvfølgelig have lov at drible. Ligeledes synes mange børn, at det er sjovt, motiverende og udfordrende at drible. Men hvornår er det hensigtsmæssigt at drible i contraspillet? A.Når vejen frem til en scoringsposition er fri og kan nås gennem driblinger i høj fart. B. Når ens eget hold kan opnå en fordelagtig position ved at en spiller trækker en eller flere modspillere med sig. C. Hvis der i øjeblikket ikke er en spiller i fri position til at kunne modtage en aflevering. Der er også ulemper ved at drible i contraspillet, hvorfor det er en overvejelse værd. D. Spillerne har sværere ved at orientere sig, hvis de også skal koncentrere sig om at drible. E. Tempoet i contraspillet sænkes og modstanderne får dermed mere tid til at organisere deres forsvar. F. Risiko for at blive afdriblet. 12 Angrebsspil og contra

13 I træningen bør man derfor arbejde med, at spillerne magter at orientere sig i rummet, mens de dribler og at de formår at drible med høj fart. Samtidigt er det væsentligt, at børnene vejledes til en forståelse af, hvornår dribling bør anvendes, og hvornår dribling bør undgås. Contraøvelser på fire niveauer Eksempler på øvelser med udgangspunkt i ovenstående progressive model: 1. Spiller + bold Spillerne stiller sig i to hjørner på håndboldbanen (diagonalt). De har en bold hver. Spillerne dribler efter tur mod modsatte mål og afslutter. 3. Spiller + bold + regler + medspiller Spillerne har en bold hver og er fordelt i diagonalhjørnerne. Spilleren kaster bolden frem til en hjælpetræner, som studser bolden i jorden. Spilleren løber selv ind i bolden og spiller næste bandestation. Det er ikke tilladt at drible. 4. Spiller + bold + medspiller + regler + modspiller To sammen om en bold mod en forsvarsspiller imellem keglerne. Angrebsspillerne spiller hurtigt frem ad banen og skal spille sig uden om forsvarsspilleren. Driblinger kan undlades. 2. Spiller + bold + regler Som øvelse 1, men denne gang er der placeret en masse kegler, som spillerne skal drible imellem. Angrebsspil og contra 13

14 Contraøvelser til Her et 10 forslag til andre contraøvelser, der vurderes at passe godt til spillere. Boldsikkerhed Der spilles to og to op ad banen med en indbyrdes afstand på ca. 3 m. Der afsluttes fra tremeterlinien. Forhindringsløb To sammen om en bold. Der spilles sammen op ad banen til afslutning fra tremeterlinien, men der er nu placeret en masse kegler, som spillerne skal løbe imellem. Hurtighedsduel Spillerne er sammen to og to på midten. Bolden kastes til træneren, og begge spillere løber mod træneren. Denne kaster bolden til en af siderne og begge spillere forsøger at nå bolden først. Den heldige afslutter, og den uheldige er forsvarsspiller. Korte og lange afleveringer To sammen om en bold. Spillerne starter tæt sammen og spiller sammen med korte afleveringer (inden for område afgrænset af kegler) til modsatte ende. Her løber de ud til hver sin side og afleverer lange afleveringer tilbage, hvor der afsluttes. Reaktionsduel To sammen om en bold. Spillerne står tæt sammen med front mod mål. Bolden kastes over hovedet på dem. Når spillerne ser bolden, må de løbe efter den. Den spiller, der får fat i bolden er angriber, den anden er forsvar. Kan varieres med at spillerne skal sidde, ligge, dreje rundt om sig selv, når de ser bolden osv. Lange udkast Alle spillerne er placeret i det ene hjørne med en bold. Efter tur kastes bolden ind til målvogteren, der foretager lange udkast til spillerne. Variation: Når bolden modtages drejer spilleren rundt om sig selv i fart og dribler mod mål. Variation: Spillerne er placeret i midten. 2 mod 1 med stregspiller Efter et langt udkast fra målvogteren dribler angrebsspilleren ned mod målet. Ved målfeltet er placeret en stregspiller og en forsvarsspiller. Stregspilleren placerer sig hensigtsmæssigt, og de to angribere skal udnytte 2 mod 1 situationen. 14 Angrebsspil og contra

15 2 mod 2 med stregspiller og jæger Som foregående øvelse. Nu modtager angrebsspilleren dog ikke et langt udkast, men dribler selv hele vejen. Tre meter bag den driblende angrebsspiller starter en forsvarsspiller ( jæger ), som skal forsøge at indhente angrebsspilleren. Ved målfeltet er der fortsat placeret en stregspiller og en forsvarsspiller, så man ender i en 2 mod 2 situation. Partibold med contra Det spilles partibold i målfeltet mellem to hold á 4-6 spillere. Efter fem afleveringer i træk til samme hold startes et contraangreb. Dette lykkes, hvis holdet fører bolden til modsatte baglinie uden brug af driblinger og med højst fem afleveringer. 3 mod 3 Udbygget fra foregående øvelse. Nu er der to angrebsspillere, som fører bolden frem ad banen med afleveringer (ingen driblinger). Tre meter bag dem starter igen en forsvarsspiller ( jæger ). Ved målfeltet venter stregspilleren, men nu omgivet af to forsvarsspillere, så contraangrebet afsluttes med en 3 mod 3 situation. Angrebsspil og contra 15

16 Børn Forening Forældre 1 Træning i praksis 1 Opvarmning og træningsøvelser 1 Forsvarsspil Målvogteren Kampen 1 Forsvarsspil 1 Børns fysiske og motoriske udvikling 1 Træneren - planlægning og undervisningslære 1 Spillet Aktiviteten Kampen 1 Teknisk træning i den motoriske guldalder 1 Angrebsspil og fysisk træning 1 Forsvarsspil 1 Forsvarsspil 1 U-8, U-10 og Børn Forening Forældre Børns fysiske og motoriske udvikling Træneren Planlægning og undervisningslære U-8 U-8 U-8 U-10 U-10 U U-8 Træning i praksis U-8 Spillet Aktiviteten Kampen U-8 DHF s Børnetræneruddannelse består af 12 moduler. 4 5 De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-10 og Opvarmning og træningsøvelser Teknisk træning i den motoriske guldalder U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. U-10 6 U-10 7 De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af trænere. U-10 Forsvarsspil Målvogteren Kampen Angrebsspil og fysisk træning U-10 U Forsvarsspil Angrebsspil og contra Målvogteren og fysisk træning