Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker

Transkript

1 Danmarks Apotekerforening Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Farmaceutejerskab af apoteker er ikke blot et dansk fænomen. Knap 60 procent af EU-borgerne lever i et land, hvor der ligesom i Danmark er krav om farmaceutejerskab. Blandt alle de lande, der ligesom Danmark har valgt at prioritere sundhedsfagligheden i apotekssektoren højt gennem farmaceutejerskabet, tillader ingen shop-ishop-apoteker. Det er nemlig sandsynligt, at det sundhedsfaglige fokus forsvinder. Foruden forbuddet mod shop-i-shop-apoteker har landene med krav om farmaceutejerskab typisk lagt et loft på højst 4 apoteksenheder per ejer. Beslutningen er taget ud fra et ønske om at sikre faglighed og nærværende ledelse på apotekerne bedst muligt. Det er samtidig med til at sikre patientsikkerheden for borgerne bedst. I Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Østrig, Finland og Luxembourg er der krav om farmaceutejerskab af apoteker. Samlet set bor knap 60 procent af EU's indbyggere i et land, hvor apotekerne ejes og drives af uddannede farmaceuter. Det farmaceutiske ejerskab sikrer på den ene side, at apoteket giver uvildig sundhedsfaglig rådgivning. På den anden side er det også med til at sikre, at apotekerne er uafhængige af økonomiske særinteresser, og at kapitalfonde eller andre uden lægemiddelfaglig baggrund ikke kan eje og drive apoteker med primært fokus på kundestrøm og indtjening. Shop-i-shop-apoteker forbudt i alle EU-lande, der prioriterer farmaceutejerskab I samtlige EU-lande med farmaceutejerskab er der forbud mod såkaldte shop-i-shopapoteker, hvor et apotek er en integreret del af en detailhandelsbutik. Det er samtidig forbudt i en række andre europæiske lande uden for EU. I to tredjedele af Europa målt efter landenes befolkningsstørrelse er shop-i-shop-apoteker ikke tilladt. Det viser en undersøgelse udført af den europæiske brancheorganisation for apoteker, Pharmaceutical Group of the European Union (PGEU). 65 % af Europa forbyder shop-i-shop-apoteker Målt efter landenes befolkningsstørrelse. Shop-i-shop tilladt (35%) Shop-i-shop IKKE tilladt (65%) og databank.worldbank.org

2 2 af 5 Shop-i-shop-apoteker kan give en række uønskede konsekvenser, fordi medicin sælges på lige fod med andre forbrugsvarer som eksempelvis mælk, slik og tøj. Det sender et forkert signal om, hvordan man bør omgås medicin. Fokus for butikkerne bliver kundestrøm og salg af andre varer, og det sundhedsfaglige fokus risikerer at forsvinde. At lægemidler håndteres og præsenteres sammen med andre varer, sender også et forkert signal til forbrugerne om brug af og sikkerhed ved opbevaring af lægemidler. Ejerforhold og ansvarsforhold kan også blive svære at gennemskue for borgerne, fordi de går ind i en detailhandelsbutik og køber medicin, mens det er apoteket, der har det formelle ansvar. En række liberaliserede lande herunder Sverige, Holland, Polen og Portugal har begrænset shop-i-shop-muligheden, eksempelvis via regler, der kræver en tydelig afgrænsning og adskillelse mellem et apotek og en eventuel værtsbutik. I Sundhedsministeriets udkast til forslag til en modernisering af apotekerloven, som blev sendt i høring 11. juli 2014, ønsker man en udbredelse af shop-i-shop-konceptet, selvom alle andre EU-lande med farmaceutejerskab har valgt at forbyde det. Hvis ikke shop-ishop-konceptet skal udvande det sundhedsfaglige fokus, som farmaceutejerskabet står som eksponent for, er det, som flere af høringssvarene påpeger, nødvendigt med præcise rammer for shop-i-shop-apoteker. Der må sikres en klar fysisk, visuel, økonomisk, juridisk og organisatorisk adskillelse mellem et apotek og værtsbutikken. Der kan eksempelvis være krav om, at shop-i-shop-apoteker skal placeres uden for værtsbutikkens kasselinje, og at regnskaber skal kunne dokumentere, at apotekets ejer ikke har økonomiske interesser i værtsbutikken og omvendt. Der foreligger oplysninger om regler for shop-i-shop for i alt 24 europæiske lande. I 13 af disse lande med i alt 2/3 af indbyggerne er shop-i-shop-apoteker forbudt, jf. tabellen. Lande, hvor shop-i-shop-apoteteker er forbudt 1 Danmark* Norge Finland* Tyskland* Frankrig* Italien* Spanien* Østrig* Grækenland* Belgien Bosnien-Hercegovina Kroatien Slovenien *) Lande med krav om farmaceutejerskab. Krav om farmaceutejerskab følges af antalsbegrænsninger på ejerskab I alle EU15-lande med farmaceutejerskab er der antalsbegrænsninger for, hvor mange apoteker den enkelte farmaceut må eje. Dette forhold er begrundet i, at den enkelte apoteker skal kunne sætte et højt fagligt niveau i dagligdagen og påtage sig det faglige an- 1 Der findes ikke shop-i-shop-apoteker i Danmark, og efter Apotekerforeningens opfattelse er det slet ikke tilladt efter gældende regler. Apotekerloven indeholder ikke særskilte regler, som tillader eller forbyder apoteker at indrette sig i lokaler ejet af andre butikker (shop-i-shop apoteker). Efter gældende regler skal apoteksfilialer og apoteksudsalg drives for apotekerens regning i selvstændige lokaler. Det må også gælde for moderapoteker.

3 3 af 5 svar for rådgivningen af borgerne og apotekets udvikling. Det er næppe muligt, hvis den enkelte apoteker skal drive et stort antal apoteker. I 71 procent af Europa målt efter landenes befolkningsstørrelse er der sat begrænsning på, hvor mange apoteker en enkelt ejer højst må eje typisk 1-4 apoteker. 71 % af Europa begrænser antallet af apoteker, en enkelt ejer må eje Målt efter landenes befolkningsstørrelse. Antalsbegrænsning (71%) Ikke antalsbegrænsning (29%) og databank.worldbank.org Alle de analyserede lande i Europa, der stiller krav om farmaceutejerskab af apoteker, har også indført begrænsninger på, hvor mange apoteker den enkelte ejer må eje. Det gælder Danmark, Finland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Østrig og Grækenland. Det viser en europæisk undersøgelse udført af PGEU i Lande med antalsbegrænsning Danmark* Finland* Tyskland* Frankrig* Italien* Spanien* Østrig* Grækenland* Portugal Polen (1% i en region) Slovakiet (på virksomhedsniveau) Slovenien (private - ikke kommuner) *Lande med farmaceutejerskab

4 4 af 5 Ifølge tilgængelige opgørelser fra PGEU har lande i EU med farmaceutejerskab typisk et loft på fire receptekspederende enheder per apoteker såfremt en apoteker overhovedet tillades at eje mere end én enhed. Der er et stærkt rationale i loftet, fordi det har til formål at sikre, at den ejende farmaceut bevarer overblik og fagligt lederskab over de enkelte enheder. Det er primært lande med en liberaliseret apotekssektor, der ikke har antalsbegrænsninger på ejerskab af apoteker. I en række af disse lande ejes apotekskæder eksempelvis af kapitalfonde og multinationale selskaber. EU-lande med farmaceutejerskab begrænser antal enheder Land Maksimalt antal enheder Danmark 4 Tyskland 4 Frankrig 1 Spanien 1 Finland 4 Italien 1 Grækenland 1 Ungarn 4 Østrig 2 Slovenien varierer lokalt Luxembourg ikke oplyst Cypern ikke oplyst Senest har parlamentet i Estland i sommeren 2014 vedtaget at føre apotekerne tilbage til farmaceutisk ejerskab og sætte et loft på fire receptekspederende per farmaceut. I indeværende år har også Makedonien genindført farmaceutejerskabet. De to lande fulgte i sporet på Ungarn, der i 2011 indførte farmaceutejerskab og en antalsbegrænsning på fire apoteker per farmaceut. Samlet for de tre lande gælder, at de efter dårlige erfaringer med liberaliserede apotekssektorer har valgt at genindføre farmaceutejerskabet. Bevillingssystem for 70 pct. af EU-borgere giver styr på udgifter og apoteksdækning I alle lande med farmaceutejerskab er der også en form for bevillingssystem, hvor myndighederne ofte ud fra demografiske og/eller geografiske kriterier bestemmer, hvor der må oprettes et apotek, dog lige bortset fra Tyskland og Cypern. Omkring 70 procent af befolkningen i EU-lande bor i et land, hvor der er en form for bevillingssystem, der regulerer adgangen til at etablere apoteker. Det er ofte ud fra kriterier som apoteksdækning i tyndt befolkede dele af landet samt et ønske om at kunne holde de offentlige udgifter til medicintilskud i ave, at der eksisterer et bevillingssystem, hvor det offentlige kan styre apoteksstrukturen. EU-domstolen anerkender farmaceutejerskab som garant for uafhængig faglighed Ses på EU28-landene og medregnes Norge er det i alt 12 lande med 56 procent af indbyggerne, hvor farmaceutejerskabet er grundlaget for landenes apotekslovgivning. Ser man isoleret på den traditionelle gruppe af EU lande, EU15, lever hele 70 procent af indbyggerne i et land, hvor man har fastsat farmaceutejerskab som et krav.

5 5 af 5 EU-domstolen har også med to domme afsagt i maj 2009 slået fast, at medlemslandenes lovgivning, som fastsætter, at kun farmaceuter kan eje og drive apoteker, er velbegrundet ud fra hensynet til uvildig rådgivning og kvalitet og sikkerheden af medicindistributionen. EU-domstolen har blandt andet fremhævet, at hensynet til apotekernes faglighed og økonomiske uafhængighed ikke blot kan sikres ved at fastsætte et krav om, at apotekeren skal ansætte en driftsansvarlig farmaceut. Domstolen fremhæver, at det i alle tilfælde vil være ejeren med det økonomiske og personalemæssige ansvar, som sætter standarden for de normer og retningslinjer for opgavevaretagelsen, der skal være gældende på apoteket. Her kan hensynet til bundlinjen komme til at overskygge hensynet til patienten og sundhedsfagligheden.