Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune"

Transkript

1 Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance 34 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Vurderinger og anbefalinger 3

4 Vurderinger og anbefalinger Indledning ICP har i samarbejde med Hvidovre Kommune gennemført en detailhandelsanalyse. Analysen giver en status for detailhandelen i Hvidovre kommune. Analysen vurderer det fremtidige arealbehov samt udviklingsmulighederne for kommunens detailhandel, herunder især udviklingsmulighederne i de større centerområder. Siden den detailhandelsanalyse, som kommunen gennemførte i 2004 er den generelle dagligvareomsætning i Danmark steget 9 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 3 %. Udviklingen har i de seneste år været noget turbulent, hvilket er illustreret i figur 1.1. Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til 2013 Analyserne ICP har ultimo 2014 foretaget en rekognoscering af alle butikker i Hvidovre kommune, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Der er endvidere foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne I Hvidovre kommune var der ultimo butikker, hvoraf knap halvdelen er dagligvarebutikker. Dagligvarebutikkerne har et samlet bruttoareal på ca m 2 og udvalgsvarebutikkerne har et samlet bruttoareal på m 2. Til dette kommer 7 forhandlere af særligt pladskrævende varer med et samlet bruttoareal på ca m 2. Den samlede omsætning i Hvidovres detailhandel i 2013 var i alt på ca. 1,85 mia. kr. inkl. moms. Heraf udgjorde dagligvareomsætningen 1,28 mia. kr. incl. moms og udvalgsvareomsætningen incl. udvalgsvareomsætningen til private i de butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper udgjorde ca. 575 mio. kr. incl. moms. 4

5 Vurderinger og anbefalinger Sammenligner man med analyse, fra i 2004, er der tale om et fald i antallet af dagligvarebutikker på mere end 10 % og et fald i antallet af udvalgsvarebutikker på ca. 33 %. På landsplan er godt 20 % af dagligvarebutikkerne og knap 20 % af udvalgsvarebutikkerne faldet væk i samme periode. Faldet i antallet af udvalgsvarebutikker er nogenlunde jævnt fordelt i de fire områder. Faldet skal primært ses dels som konsekvensen af forbrugernes generelle søgen mod de større udbudspunkter som Rødovre Centrum og Field s, dels den øgede e-handel. Samlet set er bruttoarealet til detailhandel faldet med ca m 2 siden Faldet er især sket i Strandmarken, hvor udvalgsvarearealet er mere end halveret. Det kan dog ikke afvises, at opgørelsen i 2003 ikke har været helt retvisende. I Avedøre er arealet til dagligvarer steget. Det skyldes primært, at der i 2004 alene var en Netto i Sadelmagerporten, hvor der i dag også ligger en Lidl. Figur 1.2 Centerstrukturen i Hvidovre kommune i følge Kommuneplan

6 Vurderinger og anbefalinger Attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Butikkerne er kategoriseret på en skala fra 5 til 1, hvor 5 er udtryk for en meget attraktiv butik. En middel attraktion udtrykkes ved 3. Vurderingen skal opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I Hvidovre kommune ligger den gennemsnitlige attraktion på 3,0. De højeste gennemsnitlige attraktioner ligger på 3,5 i området omkring Baunebakkevej i Hvidovre Nord. I Hvidovre C ligger gennemsnittet på ca. 3,3 og i Strandmark på 3.2. Der er tale om et tilfredsstillende niveau i forhold til kommunens decentrale detailhandelsstruktur. Kundeorienterede servicefunktioner For yderligere at beskrive bylivet i de primære centerområder er alle kundeorienterede servicefunktioner ud over detailhandel registreret langs Hvidovrevej samt i Hvidovre C og i og omkring Frihedens Butikscenter. Der er i alt knap 120 kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt i dette område. Heraf ligger mere end halvdelen i Hvidovre Nord. Generelt er der især tale om forskellige former for bespisningstilbud som f.eks. pizzeriaer, grillbarer, caféer og restauranter samt behandlere som frisører, læger, tandlæger, fodterapeuter mm. Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Hvidovre kommune var i 2013 knap 2,6 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 1,4 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,2 mia. kr. på udvalgsvarer. Handelsbalance og lokalkøbsandel Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Hvidovre kommune i forhold til det potentielle forbrug hos borgerne i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen. Handelsbalancen afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. Der var på dagligvarer et forhold mellem den registrerede omsætning og det beregnede forbrug inden for dagligvarer på 90 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 49 %. Sammenligner man med analysen i 2004, er der både inden for dagligvarer og udvalgsvarer sket et fald i forholdet mellem omsætning og forbrug i kommunen som helhed. Således var forholdet i 2003 på 107 % for dagligvarer og 66 % for udvalgsvarer. Faldet skyldes primært, at især Rødovre Centrum i flere omgange er udvidet og renoveret. Desuden er Field s etableret efter 2003, Spinderiet i Valby er etableret efter 2003 og endelig er e-handelen steget markant siden

7 Vurderinger og anbefalinger Der er både inden for dagligvarer og udvalgsvarer tale om en markant nettoudhandling. Kommunens borgere bruger flere penge uden for kommunen end forbrugere fra oplandet bruger i butikkerne i Hvidovre kommune. Dette skal ses som tegn på, at detailhandelen i Hvidovre er under skarp konkurrence fra dels de nævnte shoppingcentre men også fra andre udbudspunkter i regionen som f.eks. Københavns City, Fisketorvet, Ishøj Bycenter, Waves, storbutiksområdet i Glostrup samt storbutiksområdet ved Ikea i Høje-Taastrup. Lokalkøbsandelen den andel af forbruget som borgerne i kommunen dækker ved køb i butikkerne i kommunen - er for dagligvarer omkring 80 % og for udvalgsvarer omkring 40 %. Således handler forbrugerne i en vis udstrækning dagligvarer uden for kommunen, mens op mod 60 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved indkøb i butikker uden for kommunen. Oplandet På baggrund af ovenstående er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Hvidovre kommune stort set udgøres af kommunens indbyggere. Det er vor vurdering, at godt 10 % af dagligvareomsætningen i kommunens butikker kommer fra forbrugere bosat uden for kommunen. På udvalgsvareområdet er det vor vurdering, at knap 20 % af omsætningen - svarende til knap 110 mio. kr. - kommer fra forbrugere bosat uden for Hvidovre kommune. Konkurrencesituationen I forbindelse med den fremtidige konkurrencesituation er der især en række forhold, der skal bemærkes. - Der arbejdes med en relancering af Frihedens Butikscenter, der inden for det seneste år har skiftet ejer. Det må forventes, at de nye ejere, der p.t. er i gang med en større ombygning, vil søge at positionere centret som et mere markant indkøbssted for især forbrugere i den sydlige del af Hvidovre kommune. - Danica Ejendomme har annonceret, at Hvidovre C er til salg. Danica er en af Danmarks mest professionelle shoppingcenterejere, og det er vanskeligt at forudse, hvad et eventuelt salg kan betyde for Hvidovre C. - En stadigt større del af omsætningen i detailhandelen vil i fremtiden gå gennem e-handelskanaler. Inden for dagligvarer er den fremtidige udvikling meget vanskelig at kvantificere, men det er ICP s vurdering, at den i 2025 vil kunne udgøre omkring 8 % af det samlede dagligvareforbrug. Inden for udvalgsvarer må det forventes, at ca. 25 % af den samlede omsætning i 2025 vil gå gennem e- handelskanaler. - Det forventes, at Rødovre Centrum udvides yderligere, idet der i dag ligger et arealudlæg i Rødovre Kommunes Kommuneplan 2014 på omkring m 2 i forbindelse med Rødovre Centrum. - Field s udvides for tiden med et biografkompleks og enkelte butikker. 7

8 Vurderinger og anbefalinger - Der etableres i 2015 en retailpark på m 2 på Hovedvejen i Glostrup i området ved Bauhaus i dag ligger. Der etableres bl.a. Biltema og Harald Nyborg. - På DISA-grunden i Herlev opføres et storbutikscenter på i alt mere end m 2, der ventes at åbne i november Der etableres bl.a. Expert, Elgiganten og Harald Nyborg. - Ishøj Bycenter, hvor der bl.a. ligger en Bilka, er sat til salg. Den nuværende ejer er, ligesom det er tilfældet med Hvidovre C, Danica Ejendomme. Det er også her vanskeligt at forudse, hvad et eventuelt salg vil få af betydning for detailhandelen i Hvidovre kommune. Ovennævnte ændringer i konkurrencebilledet vil være med til at ændre konkurrencevilkårene for detailhandelen i Hvidovre. Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende gennemgås ICP s anbefalinger i relation til arealudlæg for detailhandel frem mod Det fremtidige arealbehov til detailhandel frem til 2025 Frem til 2025 ventes det, at forbruget i Hvidovre kommune vil stige med ca. 10 % for så vidt angår dagligvarer og med ca. 24 % for udvalgsvarer. Forventningen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om en stigning i indbyggertallet på ca. 7 % i Hvidovre kommune frem til Arealudlægget til detailhandel styres bl.a. af byrådets målsætninger på området. Målsætningen og det fremtidige arealudlæg bør baseres på viden om de nuværende forhold, viden om udviklingen i konkurrencesituationen og af en beregning, der tager udgangspunkt i de nuværende forhold. Forbrugernes indkøbsmønster Forholdet mellem omsætning og forbrug i Hvidovre kommune er i dag som nævnt 90 % på dagligvarer og 49 % inden for udvalgsvarer. På baggrund af ovenstående og viden om forbrugernes overordnede indkøbsmønster, vurderes det, at forbrugerne i Hvidovre kommune i dag dækker omkring 20 % af deres dagligvareforbrug ved køb i butikker uden for kommunen eller e-handel og op mod 60 % af deres udvalgsvareforbrug ved køb i butikker uden for kommunen eller gennem e-handel. Niveauet afspejler den overordnede detailhandelsstruktur med en decentral dagligvareforsyning i de enkelte bydele og lokalt i kvartererne. Inden for udvalgsvarer sigter forsyningen primært mod at betjene et opland, der i al væsentlighed ikke går ud over kommunegrænsen. 8

9 Vurderinger og anbefalinger Mål for detailhandelsudviklingen Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at: Der skal skabes muligheder for yderligere byggeri i centerområderne gennem fortætning og byomdannelse. Centerområderne skal have attraktive opholdsarealer og en tilstrækkelig forsyning med parkeringsarealer til biler og cykler. Arealer til bilparkering skal i videst muligt omfang etableres i parkeringskælder eller parkeringshus, for på den måde at styrke kvaliteten af byrummene. Butiksforsyningen i Hvidovre kommune skal fastholdes og udvikles. Borgerne skal inden for en kort gangafstand (ca. 1 km) kunne foretage sine fornødne dagligvareindkøb. Butiksforsyningen med udvalgsvarer i kommunen skal kunne dække borgernes umiddelbare behov. Nedenstående vurderinger skal bl.a. ses i dette lys. I dag er der i Hvidovre kommune to varehuse (Kvickly og Føtex) på Hvidovrevej i Hvidovre Nord og et varehus (Føtex i Frihedens Butikscenter) i Strandmarken, to supermarkeder (SuperBrugsen, Brostykkevej og Super- Best, Hvidovre C) og 14 discountbutikker samt en lang række dagligvarespecialbutikker. Især de mange discountbutikker har betydet, at især supermarkederne har fået vanskeligere driftsvilkår, hvilket i øvrigt er en generel tendens i dansk dagligvarehandel. Inden for udvalgsvarer er det ICP s vurdering, at den stigende e-handel og den intensiverede fremtidige konkurrencesituation i den fysiske detailhandel betyder, at det alene er i Frihedens Butikscenter og i de betydeligste bydelscentre, der kan udlægges arealer til en udvalgsvaredetailhandel, der primært fungerer som forsyning for de omkringliggende områder. Overordnet placering - lokalforsyning ICP vurderer, at udlægget generelt skal foregå, så det i videst mulige omfang giver primært kommunens borgere bedre indkøbsforhold. Inden for dagligvarer er der med de igangværende byggerier på Kettevej og i Frihedens Butikscenter ikke større områder i Hvidovre kommune, der har utilfredsstillende indkøbsforhold. Der er alene mindre områder bl.a. den sydlige del af Strandmarken og boligkvarteret omkring Brostykkevej vest for Avedøre Havnevej, hvor afstanden til dagligvarebutikker måske er i overkanten. Det vurderes dog, at det overordnet vil være vanskeligt at finde attraktive placeringer til større dagligvarebutikker i disse områder. Ovenstående forhindrer dog ikke, at man forbedrer driftsvilkårene for mindre discountbutikker eller tillader flytninger af discountbutikker til mere hensigtsmæssige lokaler i nærheden. Den gode lokalforsyning er på den ene side et aktiv i forhold til forbrugernes umiddelbare adgang til dagligvarebutikkerne, men er omvendt også med til at gøre Frihedens Butikscenters og bydelscentrenes dagligvarehandel mindre betydende i det samlede billede. 9

10 Vurderinger og anbefalinger Det anbefales, at etableringen af eventuelt yderligere dagligvarebutikker derfor ske, hvor det bedst muligt er med til at sikre et udvalgsvareudbud i Frihedens Butikscenter og de betydeligste bydelscentre. Inden for udvalgsvarer er det ICP s vurdering, at den stigende e-handel og de seneste udvidelser og de planlagte udvidelser i bl.a. Rødovre Centrum og udbygningen af storbutiksområdet i Glostrup betyder, at det alene er i Frihedens Butikscenter, bydelscentret Hvidovre C samt et evt. udvidet bydelscenter på Hvidovrevej ved Hvidovrevejs Butikstorv/Baunebakkevej til Hvidovre Torv/Landlystvej, der bør udlægges arealer til en udvalgsvaredetailhandel, så disse udbudspunkter styrkes som udbudspunkter for de omkringliggende områder i kommunen. Arealbehov frem til 2025 Beregningen af det fremtidige arealbehov er udført under følgende forudsætninger: Befolkningstallet ventes at stige 7 % frem til Der etableres en Rema 1000 med et areal på ca m 2 på Kettevej ved Netto og Statoil. Desuden forudsættes det, at den lukkede SuperBest i Frihedens Butikscenter erstattes af en dagligvarebutik med et bruttoareal på lidt over m 2. Der forventes et generelt fald i arealeffektivitet målt som omsætning/bruttoareal. I 2025 vil ca. 8 % af dagligvareforbruget og 25 % af udvalgsvareforbruget gå gennem e-handelskanaler. Lokalkøbsandelen ventes bl.a. på grund af den stigende e-handel at falde frem mod Lokalkøbsandelen inden for udvalgsvarer må, i kraft af en intensiveret konkurrence, forventes at være faldet i Under disse forudsætninger vurderes det, at der frem til 2025 kan beregnes, at der er brug for yderligere ca m 2 til dagligvarer og ca m 2 til udvalgsvarer i Hvidovre kommune i forhold til det areal, der i dag anvendes til detailhandelsformål. Forslaget til arealudlæg skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne ultimo Områder: Dagligvarer Udvalgsvarer Hvidovre Nord Risbjerg Strandmarken Avedøre Hvidovre kommune i alt Tabel 1.1 Forslag til minimumsudlæg af nyt butiksareal frem til 2025 (m 2 bruttoareal) Sammenligner man ovenstående med de rammer, der er til rådighed for nybyggeri og omdannelse til butikker i Kommuneplan 2009, er der generelt tale om arealer, der ligger inden for de allerede vedtagne rummeligheder. 10

11 Vurderinger og anbefalinger Det er omvendt også væsentligt, at der er en vis grad af fleksibilitet i planlægningen. I disse år er detailhandelen i en omstillingsproces i forhold til bl.a. e-handel. Dansk økonomi og herunder især detailhandelen har siden 2008 været ramt af et meget alvorligt tilbageslag, hvor forbrugerne har været endog meget tilbageholdende. Dette har bl.a. medført mange butikslukninger. ICP har dog kunnet konstatere, at de forladte butikslokaler i vid udstrækning er blevet overtaget af andre former for kundeorienterede servicefunktioner, der har været med til at støtte den tilbageværende detailhandel. Ser man længere tilbage, på perioden , blev der generelt etableret flere og større butikker. Et omslag i den overordnede, nuværende økonomiske situation kombineret med f.eks. strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet kan betyde, at detailhandelen, trods stigende e-handel, igen vil blive mere ekspansiv. Derfor skal man generelt være forsigtig med at indskrænke centerområderne. Det er dog ICP s vurdering, at man for at understøtte et mere markant centerområde fra Hvidovre Torv i Nord til Hvidovrevejs Butikstorv i Syd, kunne afgrænse Hvidovre Torv/Landlystvej nord for Hvidovre Torv og søge en stærkere sammenbinding med Hvidovrevejs Butikstorv/Baunebakkevej mod syd, ved at udvide centerområdet, så det hænger sammen med Hvidovrevejs Butikstorv/Baunebakkevej. Centerområdet omkring Friheden Butikscenter bør afgrænses mod nord af Gammel Køge Landevej. På samme måde bør det overvejes, om bydelscentret i Åmarken bør indskrænkes både fra nord og syd, således at man sikrer koncentrationen omkring Fakta/Jysk og DøgnNetto. Udviklingsmuligheder I vurderingen af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvidovre kommune er nærværende analyse og ICP s generelle viden omkring bymidteorienterede funktioner og deres indbyrdes påvirkninger inddraget. Friheden Butikscenter Centerområdet omkring Friheden Butikscenter er afgrænset, som det fremgår af nedenstående figur 1.2. Detailhandelsmæssigt er der primært tale om Friheden Butikscenter. Desuden ligger der en DøgnNetto på Hvidovrevej og enkelte butikker på Strandmarksvej. For at sikre udviklingen lige omkring Frihedens Butikscenter bør man overveje, at afgrænse centerområdet, så det alene ligger syd for Gammel Køge Landevej. Friheden Butikscenter er under markant forandring, efter at det i 2014 blev solgt. Der etableres en discountbutik i stedet for det lukkede SuperBestsupermarked og der er en renoverings- og byggeproces i gang, hvor der omdisponeres til udvalgsvarebutikker og andre kundeorienterede servicefunktioner. Der etableres bl.a. primo 2015 et stort fitnesscenter i centret. Ultimo 2014 var der 5 dagligvarebutikker og 13 udvalgsvarebutikker i Friheden Butikscenter. 11

12 Vurderinger og anbefalinger Forslag til ny afgrænsning Figur 1.2 Friheden Butikscenter Centret har og vil få et attraktivt dagligvareudbud, der vil kunne støtte et udvalgsvareudbud, der på en række områder vil kunne være et alternativ til andre indkøbsmuligheder for forbrugerne primært i den sydlige del af Hvidovre kommune men også i mindre omfang i de tilstødende områder i Københavns - og Brøndby kommuner. I forhold til butiksudbuddet vurderes det, at centret kan suppleres med butikker inden for helsekost, køkkenudstyr, børnetøj, evt. damemode, farvehandel og cykler. Butiksudbuddet kan understøttes med et udbud inden for personlig pleje, f.eks. skønhedsklinik/negleklinik samt et opgraderet tilbud inden for bespisning. Det anbefales desuden, at centret bliver mere tilgængeligt og synligt også fra nordvest ud mod Hvidovrevej. Hvidovre C - bydelscenter Centerområdet udgøres på detailhandelsområdet alene af butikscentret Hvidovre C. Centret har 6 dagligvarebutikker, hvor SuperBest og Rema 1000 er de betydeligste. Dagligvareudbuddet består desuden af et par specialbutikker og en Matas. 12

13 Vurderinger og anbefalinger Figur 1.3 Hvidovre Stationscenter bydelscenter Blandt de 13 udvalgsvarebutikker, er den betydeligste H&M. 10 af de 13 butikker er generelt, attraktive kædebutikker, hvilket er væsentligt, da disse typisk er professionelt og aggressivt markedsført på alle medieplatforme og derved tiltrækker mange forbrugere. Foruden butikkerne er der et par kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt, herunder et større fitnesscenter, en frisør og en café. Hvidovre C har de seneste år oplevet en meget intensiveret konkurrencesituation. Foruden den generelle afmatning og den tiltagende e-handel er det konkurrencen fra et stadigt stærkere Rødovre Centrum og fra Spinderiet i Valby, der har påvirket centret. Der er således en smule tomgang i centret. Det vurderes, at centrets kunder i al væsentlighed er forbrugere i Hvidovre. I et vist omfang tiltrækker centret dog også forbrugere fra Valby og en smule fra Rødovre. Centret er som nævnt sat til salg af den nuværende ejer, der er Danmarks største shoppingcenterejer, hvilket kan betyde en vis usikkerhed for centrets fremtid. I forhold til udviklingsmulighederne er centret veldrevet og stort set udlejet til attraktive lejere. På den baggrund vurderes det, at man kunne tilføre centret lidt brede udvalg inden for beklædning især herrebeklædning samt et større udvalg inden for bespisning og personlig pleje. Det kan diskuteres, i hvilket omfang centerområdet bør udvides til også at omfatte den vestlige side af Hvidovrevej. På den ene side vil det styrke centerområdet, såfremt f.eks. Aldi kunne udvides og styrkes, på den anden side vil dette også i et eller andet omfang også være med til at med til at udhule omsætningen i SuperBest og Rema 1000 i Hvidovre C, hvilket vil betyde et svagere kundeflow i centret. 13

14 Vurderinger og anbefalinger Hvidovre Torv/Landlystvej og Hvidovrevejs Butikstorv/Hvidovrevej-Baunebakkevej Den mest markante koncentration af butikker og kundeorienterede servicefunktioner uden for de egentlige butikscentre er området på Hvidovrevej der går fra Hvidovre Torv mod nord til og med Hvidovrevejs Butikstorv mod syd. Her ligger, som den mest markante butik, Kvickly i Hvidovrevejens Butikstorv. Desuden ligger der 4 dagligvarebutikker i øvrigt og 9 udvalgsvarebutikker. Endelig ligger der omkring 30 kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt i området. Blandt butikkerne kan nævnes Synoptik, Kop & Kande og Jupiter Cykler. Nedlægges som centerområde Udlægges som centerområde Figur 1.4 Hvidovre Torv/Landlystvej og Hvidovrevejs Butikstorv/Hvidovrevej- Baunebakkevej Området er med Hvidovre Torv og kirken det nærmeste, man kommer det oprindelige Hvidovre. Hvidovre Torv bør profileres som det naturlige samlingssted i Hvidovre Nord. Her er bl.a. allerede etableret en cafébygning, der appellerer til udeservering om sommeren. 14

15 Vurderinger og anbefalinger Som nævnt anbefales det, at området som helhed udpeges til bydelscenter. På trods af de gode takter, er der dog et par tomme lejemål i området. Mellem de to nuværende centerområder er der, som det også fremgår af ovenstående figur, et funktionsmæssigt slip, hvor der ligger et par boligejendomme. Dette betyder, at synergien mellem de to centerområder formindskes. I dag fremstår Hvidovrevejs Butikstorv lukket mod Hvidovrevej. En vending af butikkerne ud mod gaden vil sikre mere liv på Hvidovrevej. Ser man på hvilke butikker og kundeorienterede servicefunktioner, der kan berige området, kan nævnes: helsekost, Matas, optik, telefoni, cykler, bespisning, fitness og behandlere. For at sikre et område som er attraktivt for borgerne i forhold til indkøb og byliv, bør Hvidovre Kommune sætte sig i spidsen for et formaliseret samarbejde mellem detailhandlere og andre lejere af forretningslokalerne, ejendomsbesidderne, kommunen, frivillige organisationer, iværksættermiljøet, foreningslivet etc. være med til at sikre aktivitet i almindelighed og i de tomme lokaler i særdeleshed, og på den måde gøre området mere attraktivt. Det er ligeledes væsentligt, at forbrugerne kan færdes sikkert i området. Det at krydse vejen må ikke opfattes som en forhindring. Omvendt skal man sikre, at fremkommeligheden med bil stadig er let og bekvem, da en stor del af kunderne netop bruger bilen i forbindelse med indkøb etc. Andre koncentrationer Foruden ovennævnte, er der en række centerområder: Åmarken Nord og Syd, Sadelmagerporten i Avedøre Stationsby, Risbjerggård/Glimvej, Copenhagen Business Park og Bredalsparken. I Rebæk Søpark Center, der er udlagt som bydelscenter, ligger der i dag en Lidl og en Punkt1 som de betydeligste butikker. Desuden er der en gavebutik, en tæppebutik, en nyåbnet møbelbutik og en nyåbnet fødevarebutik. Desuden er der et par tomme lokaler. I centerområdet i øvrigt ligger der en tankstation med kiosk. Centret fungerer dels et som lokalt indkøbssted indenfor især dagligvarer, for kunder i den nordvestligste del af kommunen samt for forbrugere i de tilgrænsende områder i Rødovre og Brøndby kommuner. F.eks. Punkt1 tiltrækker i højere grad kunder fra et større opland. Rødovre Kommune planlægger i kommuneplanen for en afløser for det nedbrændte Rødovre Stationscenter. Der planlægges for en bebyggelse med ca m 2 detailhandel primært dagligvarebutikker. Dette vil være en alvorlig konkurrent til Rebæk Søpark Centret. I den forbindelse kan man overveje at satse på lejere, der betjener et større opland, herunder f.eks. en bazar. Åmarken Nord og Syd ligger som bydelscenter omkring Gl. Køge Landevej. Fakta og DøgnNetto ligger henholdsvis nord og syd for Gl. Køge Landevej, som de væsentligste butikker på dagligvareområdet og betjener oplandet umiddelbart omkring centerområdet. Inden for udvalgsvarer ligger Jysk som den betydeligste butik sammen med to farvehandlere og en sportsbutik. 15

16 Vurderinger og anbefalinger Centerområdet forslås indskrænket for at hindre en spredning af funktionerne. I Avedøre Stationsby er Sadelmagerporten udpeget som bydelscenter. I dag ligger der 2 større dagligvarebutikker Lidl og Netto i hver ende af det langstrakte gågadeforløb. Denne opbygning sikrer i en vis udstrækning, at der er trafik langs hele facaden. Det er meget væsentligt, at denne struktur opretholdes for at sikre netop denne kundetrafik. Foruden de 2 større dagligvarebutikker ligger der 3 dagligvarebutikker i øvrigt samt 3 udvalgsvarebutikker. Generelt ligger især udvalgsvarebutikkerne på et relativt lavt niveau. Desuden ligger der i rækken bl.a. et relativt stort lokale, der anvendes til kontorformål. For kunder, der kommer i bil, er adgangsforholdene meget vanskelige. Dette er med til at fastholde strøget som et område, hvor der alene kommer fodgængere. Markant bedre forhold for kunder i bil ville kunne være med til at forbedre både butiksforsyningen og bylivet på Sadelmagerporten. Risbjerggård/Glimvej fungerer primært som centerområde i forhold til de offentlige funktioner, der er knyttet til Rådhuset og biblioteket. Detailhandelsmæssigt ligger der alene 6 butikker, hvor Netto er den mest betydende. Copenhagen Business Park på Avedøre Holme er udpeget som bydelscenter. På butiksområdet indeholder centret i dag alene en kiosk. Det vurderes, at det vil være vanskeligt at udvikle området yderligere til detailhandelsformål. Bredalsparken er i Kommuneplan 2009 udlagt som lokalcenter. Der ligger i dag 9 butikker. Området fremstår hyggeligt og rart. Der er dog ingen større dagligvarebutik i området, der kan sikre en jævn kundetrafik. Ligeledes kan udformningen med lommen fra Hvidovrevej betyde, at der ikke kommer optimal kundetrafik forbi butikkerne. 16

17 Vurderinger og anbefalinger Parkering Generelt er det kendetegnende for alle udbudspunkterne i kommunen, at de i den overordnede konkurrencesituation er relativt små. Dette betyder, at de dels er afhængige af at kunne tiltrække lokale kunder, dels er afhængige af, at det er nemt og bekvemt at handle i butikkerne. En del kunder kommer gående til butikkerne eller bruger deres cykel, men bil anvendes også i betydelig grad ofte ved større køb. Derfor er det meget væsentligt, at man kan komme bekvemt til butikkerne med bil og samtidig være nogenlunde sikker på at kunne få en p-plads tæt på butikkerne. Særlig pladskrævende varegrupper De særlig pladskrævende varegrupper er i dag især koncentreret omkring Gammel Køge Landevej samt i erhvervsområdet på Avedøre Holme. Samlet set er der 5 enheder med et samlet areal på ca m 2, der forhandler særligt pladskrævende varer. Generelt er det en tømmerhandel/byggemarked, der arealmæssigt er langt det mest betydende. I forbindelse med denne analyse er der alene registreret bilforhandlere med et egentligt salgslokale. Der ligger langs Gl. Køge Landevej en række bilforhandlere, der ikke har egentlige salgslokaler men benytter udendørsarealerne til udstilling, ligesom de ofte har et tilknyttet værksted. Hvidovre Kommune har udlagt muligheder for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer i et erhvervsområde ved Gl. Køge Landevej. I dag ligger der 3 enheder i området med et samlet bruttoareal på godt m 2. I forhold til den overordnede struktur i den indre del af Hovedstadsregionen i øvrigt er udbuddet i Hvidovre, hvis man ser bort fra byggemarkedet/tømmerhandelen, relativt begrænset. 17

18 Vurderinger og anbefalinger De større nyvognsforhandlere har efterhånden etableret sig i større klynger bl.a. langs Amager Landevej i Tårnby kommune, langs Hovedvejen i Brøndby/Glostrup kommuner, på Rovsinggade i Københavns kommune og omkring Dynamovej i Gladsaxe kommune. Det vurderes, at det ikke vil være muligt omfangsmæssigt at konkurrere med bl.a. disse koncentrationer. Samlet set bør der således frem til 2025 være en restrummelighed til særligt pladskrævende varegrupper i området ved Gl. Køge landevej på i alt m 2. 18

19 Detailhandelen i Hvidovre kommune 19

20 Detailhandelen i Hvidovre kommune ICP har primo 2014 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i Hvidovre kommune samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2013, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Hvidovre kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt i fire områder, som ses i figur 2.1. Figur2.1 Den geografiske opdeling af Hvidovre kommune 20

21 Detailhandelen i Hvidovre kommune Antal butikker Der er 137 butikker i Hvidovre kommune, heraf er 49 % dagligvarebutikker. I Hvidovre Nord ligger der 57 butikker, hvilket svarer til 41 % af kommunens butikker. Her ligger den største koncentration af udvalgsvarebutikker, svarende til knap halvdelen af Hvidovre kommunes samlede udvalgsvarebutikker, primært inden for boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Blandt dagligvarebutikkerne ligger varehusene Føtex og Kvickly, supermarkedet SuperBest, discountbutikkerne Rema 1000, Døgn Netto, Lidl, Aldi samt en række kiosker og specialbutikker (slagter, ostehandler og blomsterbutikker) I Strandmarksområdet er butikkerne primært koncentreret i Frihedens Butikstorv. Strandmarksområdet indeholder 41 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikker 56 %. Udvalgsvarebutikkerne består primært af øvrige udvalgsvarebutikker og beklædningsbutikker. Dagligvarebutikkerne består af varehuset Føtex, discountbutikkerne Netto, Døgn Netto og Fakta samt en række specialbutikker (bager, slagter) og kiosker. I Risbjerg ligger den største koncentration af butikker i Bredalsparken. I Risbjerg ligger der i alt 24 butikker, heraf 15 dagligvarebutikker. Dagligvarebutikkerne består af discountbutikken Fakta samt en række kiosker og specialbutikker (bager, vinbutikker, blomsterhandlere). I Avedøre ligger der 15 butikker, heraf er 73 % dagligvarebutikker. Her er blandt andet discountbutikkerne Lidl og Netto, mindre købmænd samt specialbutikker (slagter, grønthandler) og kiosker. Tabel 2.1 Antal butikker 2014 fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr i alt Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hvidovre C Hvidovretorv/Landlystvej Hvidovrevej/Baunebakkevej Hvidovre Nord i øvrigt Hvidovre Nord i alt Risbjerg Strandmarken Avedøre Hvidovre kommune i alt

22 Detailhandelen i Hvidovre kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hvidovre C 3,3 3,3 3,5 3,0 3,3 3,3 Hvidovretorv/Landlystvej 3,0 2,7-2,7-2,9 Hvidovrevej/Baunebakkevej 3,7 3,3 - * * 3,5 Hvidovre Nord i øvrigt 3,3 2,7 * 2,6 * 3,0 Hvidovre Nord i alt 3,3 3,0 3,5 2,7 3,1 3,1 Risbjerg 2,6 2,8 2,8-3,5 2,8 Strandmarken 3,1 3,2 3,0 3,3 3,3 3,2 Avedøre 3,2 1,5 - * * 2,7 Hvidovre kommune 3,1 3,0 3,1 2,7 3,1 3,0 i alt * Attraktionen kan ikke vises grundet diskretionshensyn. Der skal være minimum 3 butikker inden for gruppen. Den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Hvidovre kommune i alt ligger på middel niveau for både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne. Der er dog stor forskel på attraktionsniveauerne i de enkelte områder og brancher. Strandmarkenen er området med den højeste attraktion, her attraktionen lige over middel (3,2). Avedøre har den laveste gennemsnitlige attraktion på 2,7. Det er især udvalgsvarebutikkerne, som har en lav attraktion. I Hvidovre Nord har butikkerne i bydelscentret Hvidovre C en høj gennemsnitlige attraktion på 3,3. Derudover har dagligvarebutikkerne i bydelscentret Hvidovrevej/Baunebakkevej den højeste gennemsnitlig attraktion på 3,7. 22

23 Detailhandelen i Hvidovre kommune For at vise forskellene i den gennemsnitlige attraktion i de fire delområder samt Hvidovre kommune i alt, er attraktionens spredning vist i figurerne 2.2 til 2.6. I Hvidovre Nord har 26 % af butikkerne en høj eller meget høj attraktion, mens 20 % af butikkerne har en lav eller meget lav attraktion. Delområdet har en større andel af butikker, der er vurderet til at have en meget høj attraktion i forhold til de andre delområder i Hvidovre kommune. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Hvidovre Nord Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Risbjerg I Risbjerg er der hverken butikker, der er vurderet til at have en meget lav attraktion eller meget høj attraktion. Her er over halvdelen (54 %) af butikkerne, vurderet til at have en middel attraktion. Derudover er 33 % af butikkerne er vurderet til at have en lav attraktion. 23

24 Detailhandelen i Hvidovre kommune Figur 2.4Attraktionens spredning i % i Strandmarken I Strandmarken er 56 % af butikkerne vurderet til at have en attraktion på middel. Derudover har 29 % af butikkerne en høj eller meget høj attraktion. Figur 2.5Attraktionens spredning i % i Avedøre I Avedøre ligger 58 % af butikkerne på en middel attraktion. Derudover er 28 % vurderet til at have en høj attraktion. Omvendt er 3 % af butikkerne vurderet til at have en meget lav attraktion og de resterende 13 % af butikkerne har en lav attraktion. 24

25 Detailhandelen i Hvidovre kommune Figur 2.6Attraktionens spredning i % i Hvidovre kommune i alt Halvdelen af Hvidovre kommunes butikker er vurderet til at have en middel attraktion (52 %). Derudover er 24 % af butikkerne vurderet til at have en attraktion som er høj eller meget høj, men 23 % af butikkerne har en lav eller meget lav attraktion. 25

26 Detailhandelen i Hvidovre kommune Kædetilknytning Et udbudspunkts styrke kan blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. Figur 2.7 viser andelen af kædebutikker i de fire delområder (Hvidovre Nord, Risbjerg, Strandmarken og Avedøre) samt i Hvidovre kommune i alt. I Hvidovre kommune som helhed er 58 % af butikkerne tilknyttet et kædesamarbejde, Kædetilknytningen er højest i Avedøre, hvor 73 % af butikkerne er tilknyttet et kædesamarbejde. Hovedparten af disse er dagligvarebutikker. Figur 2.7 Andel af kædebutikker i % i

27 Detailhandelen i Hvidovre kommune Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Hvidovre kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. ICP har opgjort bruttoarealet for samtlige eksisterende butikker i kommunen, men der kan herudover periodevis være enkelte butikslejemål, der er under ombygning eller ændring. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne for butikkerne i Hvidovre kommune. Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr i alt Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hvidovre C Hvidovretorv/Landlystvej Hvidovrevej/Baunebakkevej Hvidovre Nord i øvrigt Hvidovre Nord i alt Risbjerg Strandmarken Avedøre Hvidovre kommune i alt Det samlede bruttoareal i Hvidovre kommune er m 2, heraf er m 2 (66 %) disponeret til dagligvarer. Hvidovre Nord har det største bruttoareal både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Her udgør udvalgsvarebruttoarealet m 2 svarende til 57 % af Hvidovre kommunes samlede udvalgsvarebruttoareal. I Strandmarken hvor Frihedens Butikscenter ligger, udgør det samlede bruttoareal til detailhandel m 2. Heraf udgør udvalgsvarebruttoareal m 2, hvilket svarer til 30 % af Hvidovre kommunes samlede udvalgsvarebruttoareal. Bruttoarealet i Risbjerg og Avedøre er primært disponeret til dagligvarebutikker. 27

28 Detailhandelen i Hvidovre kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2013 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Tabel 2.4 Omsætning 2013 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hvidovre C * * * * * * Hvidovretorv/Landlystvej * * - * - 39 Hvidovrevej/Baunebakkevej * * * * * * Hvidovre Nord i øvrigt * * * 272 Hvidovre Nord i alt Risbjerg 139 * * * * 167 Strandmarken Avedøre * * * * * 330 Hvidovre kommune i alt Den samlede detailhandelsomsætning i Hvidovre kommune var godt1,85 mia. kr. i 2013, heraf var 31 % udvalgsvareomsætning. I Hvidovre Nord var detailhandelsomsætningen 704 mio. kr. i 2013, hvilket udgør 38 % af den samlede detailhandelsomsætning i kommunen. Heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen 258 mio. kr., hvilket svarer til 45 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Hvidovre kommune. I Strandmarken var omsætningen 653 mio. kr. i 2013, hvilket udgør 35 % af den samlede detailhandelsomsætning i Hvidovre kommune. Heraf udgjorde dagligvareomsætningen 486 mio. kr., hvilket svarer til 38 % af den samlede dagligvareomsætning i Hvidovre kommune. Selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antals- og arealmæssigt behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i byggemarkeder, planteskoler og møbelbutikker i tabel 2.4., mens omsætningen fra bilforhandlere, campingvogne og både ikke indgår. Endvidere er omsætningen fra de store dagligvarebutikker fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, hvor en sådan fordeling er relevant. 28

29 Detailhandelen i Hvidovre kommune Figur 2. 8 Omsætning i Hvidovre Kommune 2013 fordelt på brancher Kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner en bymidtes attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret. Servicefunktioner som pengeinstitutter og frisører m.v. har oftest en facade uden meget liv og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til en bymidte. Samlet for alle servicefunktioner er, at de udfylder et behov for en service og giver kunden en oplevelse. Både behov og oplevelser er vigtige for funktionerne i en bymidte. Det er dog forskelligt, i hvor høj grad en servicefunktion opfylder et behov og giver en oplevelse for forbrugerne. De typisk serviceorienterede funktioner er for eksempel bank, læge og renseri, som i høj grad opfylder et behov, men ofte ikke er den store oplevelse. Omvendt er funktioner som biograf, teater og museum i høj grad oplevelsesorienterede. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan på og omkring Hvidovrevej samt Frihedens Butikscenter i de tre delområder Hvidovre Nord, Risbjerg og Strandmarken. Disse er vist i tabel

30 Detailhandelen i Hvidovre kommune Tabel 2.5 Kundeorienterede servicefunktioner Hvidovre Nord Risbjerg Strandmarken I alt Restauranter, caféer mv Pengeinstitutter mv Frisører, læger mv Museer, biografer mv Anden service Kundeorienterede servicefunktioner i alt Der er i alt 116 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan i Hvidovre kommune. 28 % af de kundeorienterede servicefunktioner i Hvidovre kommune er restauranter eller andre spisesteder samt bodegaer mv. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug. Bespisningsmulighederne har en stigende betydning for et udbudspunkts attraktion og tiltrækningskraft. Specielt caféer og frokostrestauranter er med til at give kunder en anden indkøbsoplevelse samtidig med, at de øger opholdstiden væsentligt. Derudover udgør frisører, skønhedspleje, solcenter mv. 34% af de registrerede kundeorienterede servicefunktioner, andre servicefunktioner udgør 15 % og pengeinstitutter udgør 11 %. I Hvidovre Nord udgør restauranter og andre spisesteder samt bodegaer mv. 38 % af de kundeorienterede servicefunktioner, derudover udgør frisører 33 %. Det er primært i Hvidovre Nord, at Hvidovre kommunes pengeinstitutter mv. er koncentreret, således ligger 10 ud af 13 registrerede pengeinstitutter mv. i Hvidovre Nord. Figur 2. 9 Kundeorienterede servicefunktioner i Hvidovre Kommune 2014 fordelt på brancher I Risbjerg er der registreret 24 kundeorienterede servicefunktioner, jævnt fordelt på restauranter, caféer mv., frisører, læger mv. og anden service. Der er et varieret udbud af 30

31 Detailhandelen i Hvidovre kommune spisesteder, herunder restauranter, kaffebarer og grill/pizzeriaer. Foruden de typisk kundeorienterede servicefunktioner finder man Hvidovre Stadion. I Strandmarken er der registreret 29 kundeorienterede servicefunktioner, som hovedsagligt består af restauranter, caféer mv. (41 %) og frisører, læger mv. (38 %). ICP har desuden foretaget en vurdering af attraktionen for hver enkelt kundeorienteret servicefunktion på en skala fra 1-5, hvor 1 er en meget lav attraktion og 5 er en meget høj attraktion. Attraktionen er en vurdering af en kundes opfattelse af servicefunktionen. Tabel 2.7 Den gennemsnitlige attraktion af de kundeorienterede servicefunktioner Hvidovre Nord Risbjerg Strandmarken I alt Restauranter, caféer mv. 2,3 2,3 2,5 2,3 Pengeinstitutter mv. 3,5-3,0 3,4 Frisører mv. 2,9 2,4 2,7 2,7 Museer, biografer mv. - * - * Anden service 2,3 2,7 2,0 2,4 Kundeorienterede servicefunktioner i alt 2,7 2,5 2,6 2,6 Den gennemsnitlige attraktion for de kundeorienterede servicefunktioner i alt ligger under middel for alle områder med et samlet gennemsnit på 2,6. Der er dog stor forskel på gennemsnittet i de enkelte typer af servicefunktioner, således er pengeinstitutter m.v. vurderet som den eneste servicefunktion at ligge over middel (3,4). I Hvidovre Nord ligger den gennemsnitlige attraktion på 2,7 for alle de kundeorienterede servicefunktioner. Pengeinstitutter har gennemsnitligt en attraktion over middel, mens spisesteder og anden service er vurderet til at have en gennemsnitlig attraktion under middel Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der i alt 5 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på forhandlere af byggeartikler. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på brancher (m 2 ). Antal Areal, m 2 Bilforhandlere, Bådforhandlere m. salgslokale Byggemarkeder inkl. trælast, byggeart Plantecentre Hvidovre kommune i alt

32 Befolknings- og forbrugsforhold 33

33 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvidovre kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er opgjort for de 4 delområder, som er illustreret i figur 4.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 4.1 Områder i Hvidovre kommune Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2013 samt horisontåret Herudover er den seneste befolkningsprognose - Hvidovre kommune befolkningsprognose 2013 blevet anvendt. Befolknings- og indkomstforhold Figur 4.2 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i Hvidovre kommune. Der boede i alt ca personer i Hvidovre kommune i Heraf boede personer i Avedøre svarende til 30 %. 28 % ( personer) bo- 34

34 Befolknings- og forbrugsforhold ede i Strandmark og 22 % ( personer) boede i Risbjerg. I Hvidovre Nord boede personer. Samlet set forventes befolkningstallet i Hvidovre kommune stige med 7 % i perioden 2013 til Det forventes, at befolkningstallet stiger i alle delområderne. Den største befolkningsstigning forventes at være i Hvidovre Nord, hvor der vil være en stigning på 11 %, hvilket svarer til stigning på knap personer. Den laveste befolkningstilvækst forventes i Avedøre, hvor befolkningstallet stiger med 6 % svarende til 900 personer. Figur 4.2 Udviklingen i befolkningstallet i Hvidovre kommune (antal personer) Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstandsstørrelse i Hvidovre kommune er 2,17 personer, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet på 2,15. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er på kr. i Hvidovre kommune er over landsgennemsnittet på ca kr. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2013 og 2025 beregnet i Hvidovre kommune. Dagligvareforbruget hos borgerne i Hvidovre kommune ses i figur

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019 Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag 1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej

Læs mere

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne

Læs mere

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Odense kommune. Analyse af detailhandelen

Odense kommune. Analyse af detailhandelen Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune 4 Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Skanderborg Kommune i 1997, 2003, 2008 og i 2014. Skanderborg Kommune har gennem perioden gradvist

Læs mere

Forudsætninger. Odder by

Forudsætninger. Odder by sag nr. 120104 dok nr. 118657 TILLÆG NR 24 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 DETAILHANDEL I ODDER KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forudsætninger...4 Fordeling af eksisterende butikker medio 1998 i Odder

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre

Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4 11. april 2018 Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre I forbindelse med forarbejde med planforslag

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere