Undersøgelse af frekvensbehov til antenne-tv og mulighederne for at frigøre 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd efter 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af frekvensbehov til antenne-tv og mulighederne for at frigøre 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd efter 2020"

Transkript

1 Undersøgelse af frekvensbehov til antenne-tv og mulighederne for at frigøre 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd efter 2020 Undersøgelsen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet Publikationen kan hentes på: ISBN: Juni 2014

2 Indholdsfortegnelse SIDE Indholdsfortegnelse 2 1. Resumé 3 2. Baggrund 7 3. Mobilt bredbånd Antenne-tv Antenne-tv-platformens udvikling Det fremtidige behov for kapacitet til antenne-tv Frekvensmæssige muligheder for at frigøre 700 MHz 24 Bilag 1 30 INDHOLDSFORTEGNELSE 2

3 1. Resumé Der er et stigende behov for frekvenser til mobilt bredbånd, og internationalt er det på den baggrund besluttet, at 700 MHzfrekvensbåndet også kan anvendes til mobilt bredbånd. Regeringens udspil fra marts 2013 om bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark indeholder derfor et initiativ med overskriften Smart brug af frekvenser til trådløst og mobilt bredbånd. Det fremgår heraf, at regeringen vil arbejde for at frigøre yderligere frekvenser, så trådløse bredbåndstjenester kan bidrage til, at alle danskere i 2020 kan få adgang til bredbånd med høje hastigheder, og samtidig sikre de nødvendige frekvenser til jordbaseret tv-transmission. Netop 700 MHz-frekvensbåndet er særligt anvendeligt til at skabe bredbåndsdækning i tyndt befolkede områder, som oftere oplever dårlig dækning. Der er ikke andre ledige frekvenser med de samme tekniske egenskaber, som kan forbedre dækningen i disse områder. For at forbedre bredbåndsdækningen i hele landet vil det derfor være af stor betydning, hvis 700 MHz kan frigøres til mobilt bredbånd. Hvis der frigøres yderligere frekvenser til mobilt bredbånd, vil det desuden bidrage til at imødekomme det forventede øgede databrug på mobilt bredbånd, ligesom dækningskrav i forbindelse med frekvensauktionen vil bidrage til bedre bredbåndsdækning i hele landet. Samtidig vil en frigørelse af 700 MHz-frekvensbåndet imidlertid indebære udfordringer for de nuværende brugere af frekvensbåndet, der i dag anvendes til antenne-tv. 700 MHz-frekvensbåndet udgør ca. 1/3 af de frekvenser, der i dag er afsat til antenne-tv, og der vil efter 2020, hvor de nuværende tilladelser til DIGI-TV, herunder DR, og Boxer TV udløber, fortsat være behov for sendemuligheder til antenne-tv. 1.1 Hovedkonklusioner Undersøgelsen af frekvensbehovet og 700 MHz er gennemført af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet og ved inddragelse af repræsentanter fra de berørte brancher på dialogmøder. Formålet med undersøgelsen har været at undersøge behovet for frekvenser til antenne-tv i fremtiden og mulighederne for at frigøre RESUMÉ 3

4 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd og eventuelle konsekvenser heraf. Som grundlag for undersøgelsen er der udarbejdet en rapport af Rambøll, som har vurderet behovet for kapacitet til antenne-tv efter 2020 og konsekvenser af eventuel anvendelse af 700 MHzfrekvensbåndet til mobilt bredbånd. En eventuel dansk beslutning om at anvende 700 MHzfrekvensbåndet til mobilt bredbånd efter 2020, hvor de nuværende tilladelser udløber, vil skulle træffes på basis af en afvejning af fordelene ved at styrke mobilt bredbånd over for de kulturpolitiske og konkurrencemæssige hensyn bag den nuværende frekvensanvendelse. Rambølls hovedkonklusioner Rambøll vurderer, at det danske marked for antenne-tv vil være svagt vigende frem mod 2020 og 2030, men at platformen ikke vil blive udkonkurreret. Rambøll estimerer på baggrund af den forventede udvikling, herunder on demand-tjenesters voksende betydning, at en kommerciel distributør af antenne-tv i perioden vil have behov for at kunne tilbyde indholdsforskellige kanaler (i såkaldt FullHD-kvalitet) mod de nuværende Rambøll vurderer, at det vil være muligt at frigøre 700 MHzfrekvensbåndet og samtidig dække frekvensbehovet til antenne-tv, hvis de resterende frekvenser anvendes mere effektivt. Der vil således fortsat være plads til 9 gratis kanaler, herunder DR s kanaler, og de kanaler, som det vurderes, at en kommerciel distributør vil have behov for at kunne tilbyde. En forudsætning for, at den nødvendige sendekapacitet med høj kvalitet kan opnås, er bl.a., at der gennemføres en generel overgang til den i dag nyeste tilgængelige teknologi for antenne-tv. Rambøll vurderer, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 2,5 og 4 mia. kr. i perioden opgjort ved nettonutidsværdien ved at anvende 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd frem for til antenne-tv 2. I det samlede samfundsøkonomiske regnestykke indgår såvel positive som negative budgetøkonomiske konsekvenser af en ændret anvendelse af 700 MHz-frekvensbåndet. Den budgetøkonomiske nettogevinst i perioden vurderes at være mellem 0,7 og 1,6 mia. kr., hvor det primært er staten og udbydere af mobilt bredbånd, der opnår en positiv budgetøkonomisk gevinst. Der er samtidig en række negative budgetøkonomiske konsekvenser: 1 Boxer TV udsender i dag 41 kanaler, hvoraf de 7 er simulcast af samme kanaler i hhv. standardkvalitet og HDkvalitet. 2 Alene de direkte økonomiske effekter for de enkelte aktører er medtaget. I den samfundsøkonomiske gevinst er medtaget produktivitetsgevinster i samfundet som følge af den øgede adgang til mobilt bredbånd. Det er ikke tilfældet i den budgetøkonomiske gevinst. RESUMÉ 4

5 For distributører af antenne-tv estimeres de samlede udgifter forbundet med tilpasninger af sendenet at være på op til 600 mio. kr., heraf op til godt 200 mio. kr. for free-to-air tv i perioden frem til Tallene er bl.a. baseret på estimerede engangsinvesteringer på op til 300 mio. kr. Hvis den for Danmark mest optimale frekvensplan bliver aftalt med nabolandene, vil omkostningerne blive reduceret væsentligt. For distributører af kommercielt antenne-tv vil der desuden kunne være en formindsket fortjeneste på op til 620 mio. kr. i alt. Forbrugere (antenne-tv-seere) vil kunne få udgifter til opgradering af modtageudstyr på omkring 300 mio. kr. For øvrige berørte (kabel-tv, antenneforeninger og brugere af trådløse mikrofoner) estimeres det, at udgifterne kan udgøre omkring 50 mio. kr. Rambølls bud på bl.a. de økonomiske konsekvenser for distributører, antenne-tv-seere m.fl. af en eventuel frigørelse af 700 MHzfrekvensbåndet er baseret på forskellige antagelser om, hvorledes de forskellige aktører i årene frem til 2030 vil agere dels i en situation, hvor 700 MHz-frekvensbåndet fortsat er til rådighed for antenne-tv, dels i en situation, hvor frekvensbåndet i stedet anvendes til mobilt bredbånd. Rambølls estimat af udgifter for antenne-tv-seere er baseret på en forudsætning om en udgift på ca. 900 kr. pr. tv-apparat, der skal opgraderes til den nyeste teknologi. I Rambølls analyse er det forudsat, at modtageudstyret vil være indbygget i nye tv-apparater, og at en del af forbrugerne således vil anskaffe det i forbindelse med løbende nyanskaffelse/udskiftning af tv-apparater. Den videre proces Sverige og Finland har truffet beslutning om, at 700 MHzfrekvensbåndet skal bruges til mobilt formål fra Flere andre europæiske lande overvejer ligeledes i øjeblikket, hvordan frekvensbåndet skal anvendes i fremtiden. Det er således i Danmarks interesse, at det allerede nu i god tid inden 2020 afklares, hvordan 700 MHz-frekvensbåndet skal anvendes fremover. En snarlig afklaring vil uanset udfaldet forbedre mulighederne for ved nabolandsforhandlinger at sikre en attraktiv tildeling af frekvenser til tv i Danmark. Samtidig er det af hensyn til forbrugernes fremtidige køb af tv-modtageudstyr mv. væsentligt, at eventuelle fremtidige teknologiske krav til udstyret kendes i god tid. 1.2 Undersøgelsens indhold I afsnit 2 nedenfor beskrives først baggrunden for undersøgelsen. Dernæst beskrives udgangspunktet i dag for mobilt bredbånd og antenne-tv. I afsnit 3 beskrives således behovet for flere frekvenser RESUMÉ 5

6 til mobilt bredbånd, og hvorfor 700 MHz-frekvensbåndet er særligt interessant. I afsnit 4 beskrives den samfundsmæssige betydning af antenne-tv, og hvorfor 700 MHz-frekvensbåndet ikke uden videre vil kunne undværes på tv-siden. Afsnit 5 beskriver udgangspunktet for antenne-tv i dag og den forventede udvikling af platformen. Afsnit 6 beskriver på baggrund af Rambølls rapport det fremtidige behov for frekvenser til antennetv. Endelig beskrives i afsnit 7 frekvensmæssige muligheder for at frigøre 700 MHz-frekvensbåndet. Rambølls konsulentrapport er vedlagt som bilag 1 til undersøgelsen. RESUMÉ 6

7 ½ 2. Baggrund Der er et stigende behov for frekvenser til mobilt bredbånd, og 700 MHz-frekvensbåndet er særligt interessant til brug for mobilt bredbånd. Frekvensbåndet anvendes i dag til antenne-tv. På den baggrund skal denne undersøgelse afdække behovet for frekvenser til antenne-tv i fremtiden og mulighederne for at frigøre 700 MHzfrekvensbåndet til mobilt bredbånd og eventuelle konsekvenser heraf. Baggrunden for undersøgelsen er nærmere belyst nedenfor. 2.1 Regeringens udspil om Bedre bredbånd og mobildækning fra marts 2013 Af regeringens udspil fra marts 2013 om bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark fremgår, at regeringen vil arbejde for at frigøre yderligere frekvenser, så trådløse bredbåndstjenester kan bidrage til, at alle danskere i 2020 kan få adgang til bredbånd med høje hastigheder, og samtidig sikre de nødvendige frekvenser til jordbaseret tv-transmission, jf. initiativ 2.1 om smart brug af frekvenser til trådløst og mobilt bredbånd. I initiativet fremhæves 700 MHz-frekvensbåndet som interessant, da det er særligt velegnet til at skabe dækning med bredbånd i yderområder. Udfordringen for anvendelsen af frekvensbåndet er, at det i dag anvendes til antenne-tv. Af initiativet fremgår, at der skal iværksættes en undersøgelse af behovet for frekvenser til antenne-tv, herunder HDTV. Endvidere skal mulighederne for at anvende dele af frekvensbåndet MHz, herunder i særdeleshed 700 MHz-frekvensbåndet ( MHz), til mobilt bredbånd samt eventuelle konsekvenser heraf undersøges. Det fremgår videre, at undersøgelsen vil være tilendebragt primo Det skal bemærkes, at der sideløbende med denne undersøgelse er igangsat initiativer for at frigøre andre frekvenser end 700 MHz til at dække behovet for flere frekvenser til mobilt bredbånd. Det skal desuden bemærkes, at initiativ 2.1 også fastlægger, at regeringen vil have fokus på at stille dækningskrav ved kommende frekvensauktioner. Dette vil ikke blive undersøgt nærmere i denne rapport. BAGGRUND 7

8 2.2 Om undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet og med inddragelse af brancherepræsentanter på branchemøder den 23. juni 2013 og den 11. november Rambøll har gennemført en analyse om behovet for kapacitet til antenne-tv efter 2020 og konsekvenser af eventuel anvendelse af 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd. Rambølls rapport indgår som en del af undersøgelsen og er vedlagt som bilag. 2.3 Hvad er 700 MHz-frekvensbåndet? Danmark har i dag ret til at anvende frekvenser til antenne-tv i UHFog VHF-frekvensbåndene. VHF-frekvenserne (det ottende digitale sendenet) er ikke i brug til tv i øjeblikket i Danmark, men de bruges eksempelvis både i Sverige og Finland til tv. Af medieaftalen for fremgår det, at Det ottende digitale sendenet (MUX 8) udbydes til en kommerciel aktør til mere digitalt tv, som kan modtages med almindelig antenne, uden krav om anvendelse af en specifik teknisk standard. Udbud har endnu ikke fundet sted. UHF-frekvensbåndet fra MHz anvendes i dag til antenne-tv. 700 MHz-frekvensbåndet udgør frekvenserne MHz. 800 MHz-frekvensbåndet ( MHz) blev tidligere anvendt til militære tjenester og i nogle få år også til antenne-tv. Frekvensbåndet anvendes i dag - efter fælles beslutning i 2009 i den daværende teleforligskreds og medieaftalekreds - til mobilt bredbånd. Nedenfor er en illustration af UHF-frekvensbåndets, inkl. 700 MHz og 800 MHz, anvendelse i dag MHz (700) MHz (800) MHz DTT + trådløse mikrofoner DTT + trådløse mikrofoner Mobil + trådløse mikrofoner Oversigt over det samlede UHF-frekvensbånd til tv og den nuværende anvendelse Frekvensbåndet MHz udgør 30 % af de frekvenser, der i dag er afsat til antenne-tv i UHF-frekvensbåndet MHz i Danmark i dag 700 MHz-frekvensbåndet er internationalt reguleret af en traktat indgået i Genève i Traktaten sikrede Danmark en række frekvensrettigheder, som dannede grundlag for overgangen til digitalt tv i Danmark i BAGGRUND 8

9 Med en politisk aftale af 11. juni 2007 blev der mellem medieaftalekredsen og teleforligskredsen opnået enighed om, at der kan anvendes i alt fem landsdækkende digitale tv-sendemuligheder (MUX) til tvformål, og en yderligere sjette landsdækkende sendemulighed kan anvendes til tv-formål, herunder broadcast af mobil-tv. De to MUX er med særlig tilladelse stillet til rådighed for I/S Digi-tv (der ejes 2/3 af DR og 1/3 af TV 2/DANMARK A/S) med henblik på distribution af free-to-air tv, dvs. tv, der kan modtages frit fra luften, forudsat man har det nødvendige modtageudstyr. Det drejer sig bl.a. om DR s programmer og programmer fra de regionale TV 2- virksomheder, jf. den nærmere omtale heraf i afsnit 4.1. Boxer TV har tilladelse til at anvende tre øvrige MUX til digitalt tv og et yderligere MUX til mobil-tv, idet Boxer har fået tilladelse til midlertidigt at benytte sidstnævnte til digitalt tv. I de seks nævnte MUX indgår en række frekvenser i 700 MHzfrekvensbåndet. Digi-tv s og Boxers tilladelser udløber den 3. april Frekvensbåndet MHz kan desuden anvendes til bl.a. trådløse mikrofoner indtil den 3. april Internationale initiativer om 700 MHz Det tager tid at ændre frekvensanvendelsen. Dels skal der tages hensyn til eksisterende brugere, som måske skal flyttes til andre frekvenser, og dels skal de internationale rammer være på plads, så de konkrete frekvenser kan anvendes til relevante teknologier. Det internationale aspekt er særligt vigtigt, da udviklingen af internationale standarder gør, at der kan masseproduceres udstyr, hvilket er en grundlæggende forudsætning for, at frekvenserne vil blive anvendt i større skala. De overordnede rammer for den danske frekvensanvendelse besluttes på internationale frekvenskonferencer i regi af ITU, International Telecommunication Union. Disse konferencer afholdes ca. hvert fjerde år. Beslutninger i ITU-regi træffes efter et omfattende teknisk forarbejde, der normalt strækker sig over flere år. Efter en vedtagelse i ITU skal ændringerne realiseres i beslutninger på europæisk og nationalt niveau. Et omfattende europæisk harmoniseringsarbejde skal således gennemføres, inden man på nationalt plan kan udbyde frekvenserne. Erfaringen har vist, at der typisk går flere år fra en ITU-vedtagelse, til frekvenserne konkret bliver anvendt til et nyt formål. Der er allerede i 2012 i ITU truffet beslutning om, at 700 MHz-frekvensbåndet også kan anvendes til mobilt formål. BAGGRUND 9

10 De nødvendige tekniske rammer for anvendelsen af 700 MHzfrekvensbåndet til mobilt bredbånd i Europa forventes at være på plads i På europæisk plan drøftes den fremtidige anvendelse af 700 MHz-frekvensbåndet i EU og i CEPT (Conférence Européenne des Administrations des Postes et des Télécommunications), der er et samarbejdsorgan for europæiske post- og telemyndigheder. Europa-Kommissionen har med et mandat anmodet CEPT om at udvikle tekniske vilkår for en eventuel anvendelse af 700 MHz til mobilt formål, herunder kanalplaner og tekniske vilkår for den mobile anvendelse MHz i andre lande 700 MHz bruges allerede til mobile tjenester i USA og Asien. Afrikanske lande lægger også vægt på at kunne anvende 700 MHz til mobilt bredbånd, og man vil her umiddelbart kunne tage frekvenserne i drift til mobilt bredbånd. I Europa har Sverige og Finland truffet beslutning om, at 700 MHz-frekvensbåndet skal allokeres til mobilt formål fra Flere andre europæiske lande overvejer ligeledes i øjeblikket, hvordan frekvensbåndet skal anvendes i fremtiden. Det er derfor et spørgsmål om tid, før Danmark kan blive sat under pres for at deltage i forhandlinger om frigørelse af 700 MHzfrekvensbåndet fra antenne-tv, uanset om der forinden er truffet en dansk beslutning om den fremtidige anvendelse af frekvenserne. Nabolandsforhandlingerne er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit 7.3. BAGGRUND 10

11 3. Mobilt bredbånd Det fremtidige behov for frekvenser til mobilt bredbånd og den samfundsmæssige betydning af mobilt bredbånd 45,0 Total mobil datatrafik i DK pr. halvår Mio. GB (down- og upload) 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Figur 3.1 Forbrug af mobil datatrafik, kilde: Erhvervsstyrelsens telestatistik. 0,0 2.H H H H H H H H H H H Danskerne er gode til at tage trådløse teknologier i anvendelse, og mobilt bredbånd er i dag en vigtig del af hverdagen for både borgere og virksomheder. Udbredelsen af smartphones og tablets m.v. har været stærkt stigende over de seneste år, og det forventes at udviklingen vil fortsætte. Figur 3.1 viser forbruget af mobildatatrafik i Danmark, og som det fremgår, er der en kraftig stigning i forbruget. Adgang til mobilt bredbånd kræver, at de nødvendige frekvenser er til rådighed. Efterspørgslen efter kapacitet til mobildata skal således først og fremmest dækkes med flere frekvenser til mobilt bredbånd. Erhvervs- og vækstministeren har fastsat de overordnede politiske retningslinjer for Erhvervsstyrelsens administration af frekvenser i en bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat, som fornys med mellemrum. MOBILT BREDBÅND 11

12 Som grundlag for det gældende frekvenspolitiske rammemandat, jf. bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012, har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en frekvensstrategi, der blev offentliggjort den 3. februar Frekvensstrategien er udarbejdet på baggrund af en rapport fra 2011 fra konsulentfirmaet Analysys Mason, der har vurderet og analyseret det fremtidige behov for frekvenser til bredbånd i Danmark. Analysys Mason har konkluderet, at der i Danmark i 2020 vil være behov for yderligere 300 MHz til bredbånd i forhold til i dag, mens der frem mod 2025 vil være behov for at supplere med 300 MHz mere, hvis udviklingen i forbrug finder sted som forventet. For så vidt angår 2015, vurderer Analysys Mason, at der med den mængde frekvenser, der på nuværende tidspunkt kan anvendes til bredbåndsformål, vil være frekvenser nok til at imødekomme det behov, som forventes at være til stede. 700 MHz-frekvensbåndet er udpeget som et af de kandidatbånd, der vil kunne dække behovet for yderligere frekvenser til mobilt bredbånd i fremtiden. 700 MHz-frekvensbåndet udgør i alt lidt under 100 MHz (fra 694 MHz til 790 MHz), og det er altså ca. en tredjedel af den yderligere frekvensmængde, der er behov for i 2020 eller ca. en sjettedel af den samlede ekstra frekvensmængde, der er behov for i Yderligere frekvensbehov 300 MHz yderligere frekvensbehov i MHz yderligere frekvensbehov i 2025 Kandidatbånd 700 MHz (ca. 100 MHz) Andre frekvensbånd, fx 1,5 GHz og 2,3 GHz (200 MHz) Andre frekvensbånd (300 MHz) Som anført ovenfor skal en ændret anvendelse af frekvenserne aftales mellem en lang række lande på internationale frekvenskonferencer, der forberedes gennem lang tid. Det er derfor nødvendigt at se flere år ud i fremtiden for at forberede og skabe den nødvendige internationale harmonisering. Det er i den forbindelse også nødvendigt at foretage en fremskrivning af behovene for frekvenser. Denne undersøgelse skal ikke revurdere behovet for frekvenser til mobilt bredbånd, som blev afdækket med den danske undersøgelse fra Fokus er i stedet på at vurdere behovet for frekvenser til antenne-tv og mulighederne for at frigøre 700 MHz. Uanset om behovet for frekvenser til mobilt bredbånd i 2020 måtte vise sig at være større, mindre eller uændret, kan det dog allerede nu konstateres, at lige netop 700 MHz-frekvensbåndet er særligt velegnet MOBILT BREDBÅND 12

13 til mobilt bredbånd. Det skyldes, at frekvensbåndet er særligt attraktivt til at sikre dækning i tyndt befolkede områder, da de i mobilsammenhæng lave frekvenser er mere velegnede til at skabe dækning i landområder end højere frekvenser. Desuden er det en fordel, at frekvensbåndet anvendes på globalt plan, og der dermed vil være et globalt marked for udstyr til forbrugerne (smartphones, tablets m.v.), der benytter 700 MHz. MOBILT BREDBÅND 13

14 4. Antenne-tv Antenne-tv s samfundsmæssige betydning Danskerne tilbragte i 2013 i gennemsnit 3 timer foran tv-skærmen dagligt 3. Stort set alle danskere ser tv dagligt; en del ser flere timers tv hver dag. 4 Tv har således en meget stor betydning i danskernes dagligdag og er danskernes primære kilde til nyheder, debat, underholdning mv. Der har siden tv s start i Danmark i begyndelsen af 60 erne været et stærkt politisk ønske om at sikre danskerne et alsidigt og mangfoldigt programudbud og om at sikre, at alle danskerne kunne få adgang til dette programudbud. Tv blev oprindeligt alene udsendt via antenne. Nogle husstande modtog programmerne (DR s og fra 1988 også TV 2 s) via deres egen antenne, mens andre blev forsynet via ejendommens/områdets fællesantenneanlæg. Fra midten af 80 erne begyndte kommercielle distributører at sende tv via kabel og de efterfulgtes i 90 erne af kommercielle satellitdistributører. De senere år har tv-distribution over internettet (IP-tv) fået stigende betydning. I 2006 startede den første landsdækkende distribution af digitalt antenne-tv. Dette ledte til et sluk for analogt tv i 2009, og således er det i dag kun muligt at modtage antenne-tv via DTT-platformen. Overgangen til digitalt tv og den heraf følgende mere effektive udnyttelse af frekvenserne har gjort det muligt at udbyde et langt større antal kanaler og en bedre billedkvalitet. Tv-sening over nettet on demand/streaming er hastigt stigende, ikke mindst hos de unge, men langt den overvejende del af tv-seningen finder fortsat sted som almindelig tv-sening på almindelige tvapparater (ca. 80 %) 5. I afsnit 5 er der redegjort for antenne-platformens udbredelse over tid. Af tallene i afsnit 5 ses det bl.a., at antenne-tv i 2012 var den tredje mest benyttede distributionsform. Antenne-tv har imidlertid også stor betydning i forhold til modtagelse på de ekstra apparater i en husstand, Ifølge en DR-undersøgelse fra 2009 var ca. 43 % af landets daværende ca. 6 mio. tv-apparater 3 Kilde: DR s publikation Medieudviklingen Kulturministeriets publikation af danskernes kulturvaner Kilde: DR s publikation Medieudviklingen 2013 ANTENNE-TV-PLATFORMEN I DAG 14

15 afhængige af antenne-tv-modtagelse. Ifølge Brancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE) er der i dag sekundære tv-modtagere, jf. afsnit 5. Antenne-tv er således fortsat vigtig for danskernes tv-forbrug. Som det fremgår af bilag 1, vil det kunne indebære ekstraudgifter for antennetv-seere at udskifte eller opgradere tv-apparater før tid (anslået godt 300 mio. kr. for både primære og sekundære apparater), hvis det besluttes at anvende 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd med de teknologiskift, dette forudsætter. I modsætning til, hvad der var tilfældet i forbindelse med overgangen til DTT i 2009, vil ekstraudgifterne ikke vejes op imod et øget tv-udbud. For detaljerede oplysninger vedr. Rambølls analyse vedr. udviklingen i tv-platformenes markedsandele og vedr. omkostninger forbundet med overgang til mere frekvenseffektive standarder henvises til hhv. afsnit 5 og bilag Antenne-tv-platformens betydning for public service-tv DR, de regionale TV 2-virksomheder og TV 2/DANMARK for så vidt angår hovedkanalen TV 2 er omfattet af radio- og fjernsynslovens generelle bestemmelse om public service-virksomhed 6 : 10. Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. De mere detaljerede krav til DR og de regionale TV 2-virksomheder fastlægges i public service-kontrakter mellem kulturministeren og DR hhv. hver enkelt regional TV 2-virksomhed, mens kravene til TV 2 er fastlagt i en public service-tilladelse til TV 2/ DANMARK. 6 Programvirksomheden på den fjerde FM-radio-kanal (pt. Radio 24Syv) og nyhedsdækningen på den femte FMradiokanal (pt. Nova FM) indgår ligeledes i den samlede public service-virksomhed. ANTENNE-TV-PLATFORMEN I DAG 15

16 DR skal i dag i henhold til den gældende kontrakt tilbyde seks public service-tv-kanaler: DR1: En kanal med bredt programudbud DR2: En genremæssigt bred kanal med særligt fokus på samfundsstof DR3: En kanal med fokus på den yngre del af befolkningen DR K: En kanal med fokus på kultur, historie og musik DR Ramasjang: En kanal med fokus på programmer til små børn DR Ultra: En kanal med fokus på programmer til store børn Herudover skal DR tilbyde tekst-tv samt tegnsprogstolkede nyheder. TV 2/DANMARK skal i henhold til programtilladelsen tilbyde en fuldskala-public service-kanal (TV 2) med et varieret udbud af programmer til alle. Herudover skal tilbydes tegnsprogstolkede nyheder. De regionale TV 2-virksomheder skal i henhold til deres kontrakter tilbyde regionale nyheder og andet regionalt programindhold på den regionale kanal, de hver især har haft til rådighed siden januar Nyhedsprogrammerne mv. udsendes desuden på TV 2 i henhold til nærmere aftale mellem parterne. Distribution via antenne-tv regnes i forhold til bl.a. ophavsretslovgivningen for den primære distributionsform for public service-tv, i hvert fald når vi taler licensfinansieret public service-tv. Det skal ses i lyset af, at public service-virksomhed har til opgave at sikre den danske befolkning adgang til væsentlig samfundsinformation og debat (jf. citatet ovenfor af radio- og fjernsynslovens 10). Public service-programmerne bør således kunne modtages af hele befolkningen (licensbetalerne), som bør sikres de teknisk bedst egnede og billigste modtageforhold 7. Dette betyder bl.a., at der som udgangspunkt skal være mulighed for at modtage public service-programmer uden fordyrende mellemled i form af f.eks. en kommerciel distributør. Antenne-tv er p.t. den eneste mulighed for at nå alle husstande mv. free-to-air, da der på de øvrige distributionsplatforme kræves abonnement hos en distributør. I den forbindelse bemærkes, at det åbne internet ikke er gratis, da der kræves abonnement på en bredbåndsforbindelse hos en bredbåndsleverandør. Et sådant abonnement har langt de fleste danske husstande. Det er på den baggrund, at DR i henhold til den gældende public service-kontrakt ligesom de regionale TV 2-virksomheders programmer er forpligtet til som udgangspunkt at stille sine tvprogrammer til rådighed for offentligheden free-to-air via Digi-tv, 7 Jf. bl.a. Betænkning nr om de elektroniske medier, afgivet i 1995 af det under Statsministeriet nedsatte Medieudvalg (Bilag 1, side 65). ANTENNE-TV-PLATFORMEN I DAG 16

17 således at de kan modtages uden andet udstyr end en antenne. Herudover kan programmerne stilles til rådighed for distribution via øvrige distributionsplatforme (satellit, kabel, internet mv.) med henblik på at gøre kanalerne tilgængelige for en så stor del af befolkningen (licensbetalerne) som muligt. For TV 2 gælder som noget særligt, at kanalen siden 1. januar 2012 er blevet distribueret af Boxer TV, jf. nedenfor, som følge af overgangen til abonnementsbetalingskanal. Det er tilsvarende på den baggrund, at DR (og TV 2/ DANMARK) gennem årene har opbygget egne først analoge, siden digitale tvsendenet til udsendelse af deres public service-programmer som antenne-tv. Selve sendemasterne og dele af sendeudstyret er i dag solgt til Teracom, som også står for driften af sendenettene. Det er imidlertid DR og TV 2/DANMARK, der via Digi-tv (der ejer andre dele af sendeudstyret) og inden for de rammer, der måtte være udstukket politisk, træffer beslutning om udbygning af sendenet, multipleksing mv. På grundlag heraf indgår Digi-tv aftale med den tekniske operatør Teracom. I henhold til tilladelsen til Digi-tv 8 og DR s gældende public servicekontrakt anvendes kapaciteten i de to Digi-tv-MUX, til udsendelse af følgende kanaler: DR1 DR 2 DR 3 DR K DR Ramasjang DR Ultra En kanal fra den regionale TV 2-virksomhed i det givne regionale sendeområde (6,5 Mbit/s) Ikke-kommercielt tv udsendt i det givne regionale sendeområde (kl ) samt tegnsprogstolkede udsendelser (kl ) (2,5 Mbit/s) Folketings-tv-kanalen (godt 2,5 Mbit/s) DR skal i henhold til kontrakten disponere sin del af kapaciteten med henblik på at give seerne den bedst mulige billedoplevelse. På grund af begrænsninger i den kapacitet, der er til rådighed til antenne-tv, sendes kun nogle af programmerne i HD-billedkvalitet (der kræver minimum 6,5 Mbit/s), mens øvrige programmer sendes i standardbilledkvaliteten SD (der kræver ca. 2,5 Mbit/s). Ved at det i praksis er DR selv, der står for den tekniske distribution af sine programmer, undgås eventuelle interessekonflikter med en kontrollerende gatekeeper, der ikke på samme måde som DR er forpligtet på public-service. DR har således både den direkte kontakt til danskerne i spørgsmål vedrørende modtagelse af programmerne og direkte adgang til løbende at tilpasse sendenettet med henblik på at 8 Radio- og tv-nævnets tillæg af 28. november 2011 til tilladelsen. ANTENNE-TV-PLATFORMEN I DAG 17

18 sikre de bedst mulige modtageforhold. Den direkte relation - uden mellemkommende offentlige eller kommercielle mellemled - mellem den uafhængige public service institution DR og offentligheden, går igen, når det kommer til finansiering af public service, hvor licensen betales direkte til DR og bidrager til, at danskerne opfatter DR som deres. 4.2 Antenne-tv-platformens betydning for betalings-tv Siden 2009, hvor man overgik til ren digital distribution, har antennetv-platformen været benyttet til distribution af tv fra betalings-tvdistributøren Boxer TV. Boxer TV har således frem til april 2020 tilladelse til på nærmere angivne vilkår at distribuere betalings-tv (herunder nabolands-tv) fra tre MUX samt mobil-tv fra ét MUX 9. Boxer TV har midlertidigt fået tilladelse til at benytte alle fire MUX til udsendelse af almindeligt tv. Boxer sender i dag 41 tv-kanaler fra disse fire MUX, hvoraf de 7 kanaler sendes både i HD og SD billedkvalitet. Der sendes altså 34 forskellige kanaler. For at kunne se HD-kanaler kræves udstyr hos forbrugerne, der kan modtage DVB-T2. Konkurrencen mellem tv-distributører vurderes at være begrænset på det danske marked, og der har gennem en årrække været fokus på, hvordan konkurrencen på dette marked kan styrkes. 10 Ved beslutningen i 2007 om etablering af den kommercielle DTT-platform var det et afgørende politisk hensyn, at man herved fik øget konkurrencen på tvdistributionsmarkedet i kraft af et alternativ til de eksisterende kommercielle tv-distributionsplatforme (dvs. satellit-tv, kabel-tv og IPtv). Dette gav sig bl.a. udtryk i, at bud fra foretagender uden tilknytning til det danske mediemarked alt andet lige skulle foretrækkes, ved at bud fra aktører på det danske tv-marked skulle vurderes ud fra deres beskrivelse af, hvordan konkurrencebegrænsninger/forvridning kunne elimineres/forebygges, og ved at Konkurrencestyrelsen skulle udtale sig om de indkomne bud. Antenne-tv rummer som også beskrevet i Rambølls rapport nogle fordele i forhold til de øvrige traditionelle tv-distributionsplatforme. For distributøren er der mulighed for at nå ud til (stort set) alle husstande til relativt lave distributionsudgifter. For husstandene er der tale om, at antenne-tv er let at gå til. Omvendt er kapaciteten begrænset, hvorfor der ikke er mulighed for at tilbyde så mange kanaler. Hvis antenne-tv også på sigt skal udgøre en distributionsplatform, der kan konkurrere med satellit-tv, kabel-tv og IP-tv, vil det fortsat skulle 9 Jf. Radio- og tv-nævnets tilladelse af 4. april Jf. bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse Distribution af tv-kanaler fra ANTENNE-TV-PLATFORMEN I DAG 18

19 have kapacitet til at understøtte en kommerciel tv-udbyder med et bredt udbud af attraktive programmer. I modsat fald dvs. hvis den kommercielle DTT-platform forsvinder vil konkurrencen på tv-distributionsmarkedet blive mindsket til ulempe for forbrugerne. En væsentlig udfordring i den sammenhæng vil i givet fald også være, at public service-kanalen TV 2 ikke længere vil kunne modtages med antenne og dermed ikke på denne måde kunne nå ud til de ca husstande, der i dag er abonnenter hos Boxer. Antenne-tv-platformen vil i så fald kun blive benyttet til udsendelse af public service-tv mv., jf. afsnit 4.1, hvilket på sigt vil kunne føre til, at platformen helt mister sin betydning. ANTENNE-TV-PLATFORMEN I DAG 19

20 5. Antenne-tv-platformens udvikling Fordeling af markedsandele mellem de forskellige tvplatforme I Danmark er der i dag fem primære platforme til modtagelse af traditionelt tv: Antenne-tv (DTT) Parabol-tv Fællesantenne Kabel-tv IP-tv (herunder tv via fibernet) Figur 5.1 viser fordelingen af husstande udover disse platforme de seneste syv år 11. Udvikling i tv-modtageform Figur 5.1 Her ses udviklingen danske husstandes tv-modtagelse inden for de sidste syv år. Figuren danner et indtryk af, at andelen af husstande med tv er faldet. Det er dog ikke tilfældet. I stedet er der sket et fald i antallet af husstande med mere end én form for modtagelse på det primære apparat. Fx har det tidligere været almindeligt at supplere parabol-tv med antenne-tv. Kilde: TNS Gallup, Annual Survey, DIS133. Antal husstande i U U U U U U U U U U U U U U U U U U U U U U01-13 År Antenne-tv Parabol-tv Fællesantenne Kabel-tv IP-tv + fiber Andre/ved ikke 11 Der er i dag husstande i Danmark [Kilde: TNS Gallup, Annual Survey, DIS133]. Af Figur 5.1 fremgår det dog, at der i dag er husstande. Dette skyldes at husstande kan have kombinationer af modtageformer. Fx har det været meget almindeligt at have parabol + egen antenne. I figuren vil dette betyde, at denne modtageform tæller med for både parabol- og antenne-tv. ANTENNE-TV-PLATFORMENS UDVIKLING 20

21 Tallene viser, at antenne-tv er gået fra at være en af de førende distributionsformer med næsten 35 % af husstandene, til i dag at være nede på ca. 14 % af husstandene svarende til ca husstande. Figur 5.2 tydeliggør faldet i husstande, der modtager antenne-tv, over de sidste syv år. Det ses af figuren, at der er sket et fald i både antallet af husstande, der udelukkende modtager tv via antenne, og antallet af husstande, der modtager tv i en kombination (fx parabol + antenne-tv). Fordeling af terrestrisk modtagelsesformer 40,0% 35,0% 0,5% 2,2% 0,4% 0,5% 0,3% 30,0% 2,0% 2,0% 2,1% 0,5% 0,4% 25,0% 14,2% 12,9% 12,3% 10,7% 2,2% 2,1% 0,8% 1,9% 0,8% 0,6% 0,6% 20,0% 15,0% 9,9% 8,8% 7,2% 2,2% 2,1% 2,5% 6,9% 6,5% 6,5% 0,4% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 2,4% 2,2% 2,1% 2,1% 2,2% 5,4% 4,6% 3,6% 4,0% 3,4% 0,5% 2,0% 3,2% 0,6% 2,0% 2,7% 0,6% 1,8% 2,2% 0,4% 1,8% 2,2% 0,4% 0,7% 0,6% 1,3% 1,4% 1,9% 1,1% 10,0% 17,5% 17,2% 17,4% 17,5% 15,7% 16,5% 16,4% 14,9% 15,4% 14,2% 12,1% 12,1% 14,2% 13,3% 13,7% 15,1% 5,0% 11,5% 13,3% 12,2% 12,0% 11,9% 10,9% 0,0% Figur 5.2 Andelen af husstande, der modtager tv på primære apparater udelukkende via antenne eller i kombination. Kilde: TNS Gallup, Annual Survey, DIS U U U U U U U U U U U U U U U U U U U U31-48 Egen antenne alene (i %) Parabol + egen antenne (i %) Fællesantenne med terrestrisk tv (i %) Kabel-TV + egen antenne (i %) 2013U U31-48 Rambøll har i deres rapport vurderet, at faldet i DTT-platformen ikke vil fortsætte. De forudser, at der i 2020 vil være mellem ca og husstande, der modtager DTT på primære apparater, alt efter om DTT får succes med at tiltrække kunder, som supplerer deres almindelige tv-sening med en on-demand tjeneste, eller ej. Rambøll beskriver, at der til ovennævnte tal for den primære DTTsening skal lægges et antal husstande, der får videredistribueret antenne-tv igennem deres fællesantenneanlæg. Ifølge Rambøll vil ca husstande få videredistribueret antenne-tv gennem deres fællesantenneanlæg i Figurerne ovenfor viser udelukkende statistik for husstandens primære tv-modtagelse, inkl. videredistribuering af DTT i fællesantenneanlæg. Ifølge Brancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE) er der herudover sekundære tv-modtagere. Sekundære tv-modtagere dækker over et tv i børneværelset, køkkenet, sommerhuset eller campingvognen. Det formodes, at en del af disse tv-modtagere får deres signal via DTT. Der er dog ingen mere præcise tal for modtageformer for sekundære tv. ANTENNE-TV-PLATFORMENS UDVIKLING 21

22 6. Det fremtidige behov for kapacitet til antenne-tv Det fremtidige kapacitetsbehov til antenne-tv Som nævnt i afsnit 4 er der løbende sket ændringer i udsendelsen af tvsignaler, som kan modtages via antenne (tagantenne eller stueantenne). I 2006 startede den første landsdækkende distribution af digitalt antenne-tv. Dette ledte til et sluk for analogt tv i 2009, og således er det i dag kun muligt at modtage antenne-tv via DTT-platformen. Overgangen til digitalt tv og den heraf følgende mere effektive udnyttelse af frekvenserne har gjort det muligt at udbyde et langt større antal kanaler og en bedre billedkvalitet. Baseret på en analyse af flere udviklingsscenarier, der bl.a. adskiller sig fra hinanden mht., hvorvidt en kommerciel gatekeeper får succes med at kombinere kommercielt antenne-tv med on-demand-tjenester, konkluderer Rambøll, at markedet for antenne-tv vil være svagt vigende over tid, dvs. frem mod 2020 og videre til Men platformen vil ifølge Rambøll ikke blive udkonkurreret. Dette skyldes dels, at det forventes, at et stigende antal forbrugere vil efterspørge traditionelle tv-kanaler til en relativ lav pris (low-end tvtjenester), som kombineres med on-demand-tjenester. Dels forventes der fortsat at eksistere et traditionelt low-end tv-marked (hvor man kun ønsker få kanaler/en billig pakke) samt et behov for modtagelse af antenne-tv på sekundære apparater som fx i campingvogne, både og sommerhuse. Hvis markedet samlet set er tilstrækkelig stort, vil antenne-tv være relativt konkurrencedygtig grundet de relativt lave distributionsomkostninger. På grundlag af vurderingen af udviklingen for antenne-tv har Rambøll estimeret kapacitetsbehovet for DTT-platformen. Rambøll vurderer, at der vil være behov for indholdsforskellige kanaler til betalings-tv og har i analysen desuden forudsat, at der skal være kapacitet til 9 kanaler til free-to-air på DTT-platformen i perioden Idet det forudsættes, at indholdet sendes i HD-kvalitet (såkaldt FullHD), hvilket vil sige næsten dobbelt så høj opløsning som de HDkanaler, DR sender i dag, og at der anvendes den p.t. mest avancerede kodningsteknologi (HEVC), er det Rambølls konklusion, at der til udsendelse af ovennævnte antal kanaler vil være behov for en kapacitet på Mbit/s til betalings-tv og ca. 45 Mbit/s til free-to-air tv i perioden FREKVENSMÆSSIGE MULIGHEDER FOR AT FRIGØRE 700 MHZ 22

23 Det bemærkes, at det af Rambøll er forudsat, at der fra 2020 benyttes den i dag nyeste teknologi (DVB-T2 og HEVC) med henblik på at tilvejebringe størst mulig sendekapacitet og med henblik på at kunne sende flest mulige programmer i FullHD inden for den givne kapacitet. For så vidt angår free-to-air tv må sådanne teknologiskift antages at forudsætte eksplicit politisk beslutning (jf. beslutningen om at slukke for analogt tv i 2009 og beslutningen om at overgå til MPEG4 i 2012). For betalings-tv må teknologivalget formodes (som i dag) at være op til distributøren ud fra en forretningsmæssig afvejning af antal kanaler i forhold til billedkvalitet. Men forudsat at FullHD er standard i 2020, vil HEVC være nødvendig for at kunne tilbyde de nødvendige kanaler indenfor de Mbit/s. Rambølls resultater tager udgangspunkt i, at det opgjorte kapacitetsbehov kan opfyldes i scenarier for fire, fem eller seks MUX, hvor 700 MHz-frekvensbåndet ikke anvendes til antenne-tv. Rambøll lægger til grund, at der også i tilfælde af, at 700 MHzfrekvensbåndet bibeholdes til tv-formål, vil ske et generelt skift til DVB-T2 (Boxer TV udsender allerede to af sine MUX via DVB-T2). Hvis 700 MHz-frekvensbåndet ikke længere skal anvendes til tv, vurderes overgang til HEVC desuden at være en nødvendig forudsætning. For forbrugerne er meromkostningerne til førtidig opgradering af modtageudstyr opgjort til op til ca. 300 mio. kr. Ved seks MUX vil der dog ikke være ekstra omkostninger for forbrugerne. I næste afsnit er der givet en kortfattet beskrivelse af de frekvensmæssige muligheder for at frigøre 700 MHz-frekvensbåndet. Afsnittet beskriver også de muligheder, der er for fortsat at udsende regionaliseret programstof, der følger TV 2 s regionalisering. FREKVENSMÆSSIGE MULIGHEDER FOR AT FRIGØRE 700 MHZ 23

24 DVB-T2: Ny ere standard end DVB-T til udsendelse af dig ital TV til modtagelse med tag-/stueantenne. 7. Frekvensmæssige muligheder for at frigøre 700 MHz Frigørelse af 700 MHz-frekvensbåndet ved mere effektiv frekvensudnyttelse og nabolandskoordinering Hvis 700 MHz-frekvensbåndet skal frigøres til mobilt bredbånd, vil det indebære at de frekvenser, der er til rådighed for antenne-tv i UHFbåndet, reduceres med ca. 1/3. Aktuelt er der som nævnt seks landsdækkende sendemuligheder (MUX) til antenne-tv i hele Danmark i UHF-båndet ( MHz). Dette afsnit gennemgår de frekvenstekniske muligheder for at frigøre 700 MHz frekvensbåndet og de afledte problemstillinger og dertilhørende mulige, generelle løsningsmuligheder. I figur 7.1 er det illustreret, hvad en frigørelse af 700 MHzfrekvensbåndet umiddelbart ville betyde for det tilbageblevne antal sendemuligheder (benævnt layers i figuren), hvis der ikke bliver foretaget ændringer til den aktuelle kanalplan til tv. Figur 7.1 Antal lag til tv hvis 700 MHz blev frigjort uden ændringer til den aktuelle plan. Som det fremgår af figuren, vil der kun være to sendemuligheder i København og kun tre på Bornholm og Læsø. Resten af Danmark vil have mindst fire sendemuligheder. En frigørelse af 700 MHz-frekvensbåndet vil derfor nødvendiggøre en ændring af den danske kanalplan for antenne-tv, der skal koordineres FREKVENSMÆSSIGE MULIGHEDER FOR AT FRIGØRE 700 MHZ 24

25 med nabolandene, for fortsat at sikre flest mulige landsdækkende sendemuligheder. I Rambølls rapport analyseres forskellige scenarier for, hvordan behovet for kapacitet til antenne-tv vil kunne opfyldes i en situation, hvor 700 MHz-frekvensbåndet er afsat til andre formål. I nogle scenarier forudsættes det, at et væsentligt ændret sendenet er nødvendigt for en mere effektiv frekvensudnyttelse. Rambøll vurderer således, at Ud fra de forudsætninger, som er defineret, så vil der være behov for 2 MUX til free-to-air og 3 eller 4 MUX til pay-tv. Hvis man samler pay-tv og free-to-air i én MUX operatør, så vil der samlet være behov for 5 eller 4 MUX. En ændring fra to MUX operatører til én MUX operatør giver således en bedre udnyttelse af den samlede kapacitet. (jf. bilag 1 s. 27). Rambølls vurdering er baseret på, at der anvendes den i dag nyeste teknologi, DVB-T2 og HEVC. Etablering af fire til seks MUX forudsætter også en omfordeling af frekvensressourcerne mellem Danmark og dets nabolande. Ifølge Rambøll kan en mere effektiv frekvensudnyttelse forudsætte ændringer i den nuværende regionalisering og en ændring i forhold til den hidtidige regulering af distribution af antenne-tv. Nedenfor beskrives kort Erhvervsstyrelsens vurdering af de frekvenstekniske muligheder for at sikre de nødvendige sendemuligheder i Danmark uden 700 MHz-frekvensbåndet. Disse frekvenstekniske muligheder ligger efter styrelsens vurdering inden for rammerne af de forudsætninger, der indgår i Rambølls rapport, og som Rambøll har estimeret de økonomiske konsekvenser af. De beskrevne muligheder hviler hver især på forskellige forudsætninger for så vidt angår ændringer i sendeinfrastrukturen, herunder mulighederne for opretholdelse af TV 2-regionalisering i to MUX. I forbindelse med en eventuel politisk beslutning om at afsætte 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd bør der tages eksplicit stilling til disse forudsætninger og deres mediepolitiske konsekvenser. 7.1 Ændringer i sendeinfrastrukturen For at sikre flere sendemuligheder end fire MUX kan det være nødvendigt at foretage ændringer i sendeinfrastrukturen (fx nye antenner på enkelte af de eksisterende master). Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de nødvendige ændringer vil have et begrænset omfang, hvis der skal etableres fem MUX. Der kan være behov for væsentligt flere ændringer, hvis der skal etableres flere end fem MUX. Det er ikke muligt på forhånd at vurdere udfaldet af forhandlinger med nabolandene, men Erhvervsstyrelsen vurderer, at det vil være muligt, at få fire eller fem landsdækkende sendemuligheder til Danmark uden FREKVENSMÆSSIGE MULIGHEDER FOR AT FRIGØRE 700 MHZ 25

26 brug af 700 MHz til antenne-tv. Derimod er det usikkert, om det vil være muligt at få mere end fem landsdækkende sendemuligheder. 7.2 TV 2-regionalisering I dag er to MUX ét af Digi-tv s og ét af Boxer TV s opdelt i regioner svarende til de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder. De regionalt fordelte programmer udsendes ikke fra samme MUX, da TV 2 fra 1. januar 2012 blev en betalings-tv-kanal, og derfor siden da er udsendt krypteret fra Boxer. Kanalen skal udsendes regionalt opdelt, da den indeholder nyhedsudsendelser fra de regionale TV 2- virksomheder. Disse fik samtidig egne kanaler, der i dag udsendes free-to-air af Digi-tv sammen med regionalt fordelt lokal-tv. DTT-sendenetsoperatør: Ejeren af den infrastruktur (sendemaster, antenner og andet sende-udstyr), der distribuerer tv-kanaler til husstandes tv-antenne. I Danmark ejer Teracom en del af den infrastruktur, der benyttes til distribution af landsdækkende tv. Gatekeeper: Indehaver af rettigheden til at distribuere kommercielt indhold via DTTsendenetsoperatørens infrastruktur. I Danmark er det Boxer TV, som har tilladelse til at sende kommercielt tv på DTT-platformen. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det ved en frigørelse af 700 MHz vil være muligt at bevare minimum ét MUX med den nuværende TV 2-regionalisering. Det kan måske også være muligt at bevare to MUX med TV 2-regionalisering, hvis der kun skal indgå fire MUX i en ny frekvensplan, eller hvis der laves væsentlige tilpasninger af sendenettet. Danmark vil samlet set kunne få flere sendemuligheder, hvis de regionalt fordelte programmer fx kan samles i én MUX. Herudover vil der kunne forventes separate gevinster som følge af mere smidig frekvensplanlægning og øget effektivitet i den statistiske multiplexering. Ved en frigørelse af 700 MHz vil det således ud fra en frekvensteknisk synsvinkel være muligt at sikre en fortsat TV 2-regionaliseret fordeling af TV 2 s hovedkanal, TV 2-regionerne og lokal-tv på flere måder. 7.3 Nabolandsforhandlinger 700 MHz-frekvensbåndet bruges allerede til mobile tjenester i USA og Asien. Afrikanske lande lægger også vægt på at kunne anvende 700 MHz til mobilt bredbånd, og man vil her umiddelbart kunne tage frekvenserne i drift til mobilt bredbånd. I Europa har Sverige og Finland truffet beslutning om, at 700 MHz-frekvensbåndet skal allokeres til mobilt formål fra Flere andre europæiske lande overvejer ligeledes i øjeblikket, hvordan frekvensbåndet skal anvendes i fremtiden. Det er derfor et spørgsmål om tid, før Danmark kan blive sat under pres for at deltage i forhandlinger om frigørelse af 700 MHzfrekvensbåndet fra antenne-tv, uanset om der forinden er truffet en dansk beslutning om den fremtidige anvendelse af frekvenserne. FREKVENSMÆSSIGE MULIGHEDER FOR AT FRIGØRE 700 MHZ 26

27 Årsagen til, at Danmark formentlig vil blive søgt inddraget i forhandlinger med Sverige og Finland, er, at en anvendelse af frekvenserne (særligt når de anvendes til tv-formål) i ét land kan indebære en forstyrrelse i nabolandene. En fortsat anvendelse af 700 MHz til tv i Danmark vil således de facto umuliggøre anvendelse af 700 MHz til mobilt bredbånd i væsentlige dele af Skåne. Anvendelse af tv-frekvenser i Danmark skal aftales med i alt op til 13 forskellige lande, herunder særligt de nærmeste naboer i Norden, Tyskland og Polen. Hvis fx Sverige og Finland opnår enighed om en fordeling af frekvenserne under 700 MHz, vil det indebære, at puslespillet om fordelingen af frekvenserne tættere på Danmark kan blive sværere at få til at gå op. Det er således i Danmarks interesse, at det allerede nu i god tid inden 2020 afklares, hvordan 700 MHz-frekvensbåndet skal anvendes fremover. En sådan afklaring vil forbedre mulighederne for at sikre en attraktiv tildeling af frekvenser til tv i Danmark for distributørerne af antenne-tv. 7.4 Frekvenser til trådløse mikrofoner Frekvensbåndet MHz kan indtil benyttes til trådløse mikrofoner de steder, hvor de enkelte dele af båndet ikke bliver brugt til tv (i såkaldte white spaces ). Mængden af frekvenser, der aktuelt er til rådighed for trådløse mikrofoner i MHz i de forskellige dele af Danmark, er illustreret i Figur Jf. bekendtgørelse nr. 459 af 23. maj 2012 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. FREKVENSMÆSSIGE MULIGHEDER FOR AT FRIGØRE 700 MHZ 27

28 Figur 7.2 Mængden af frekvenser til trådløse mikrofoner i MHz Det ses af Figur 7.2, at der generelt er mindst 130 MHz til rådighed for trådløse mikrofoner, og at der er mindst 200 MHz til rådighed i de fem største byer (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg). Man kan med en frekvensmængde på 130 MHz anvende ca. 90 trådløse mikrofoner samtidig på det samme sted 13. Hvis 700 MHz-frekvensbåndet afsættes til mobilt bredbånd, vil mulighederne for trådløse mikrofoner blive reduceret. I MHz vil white spaces fortsat kunne anvendes. I Figur 7.3 er der givet et eksempel på, hvilken mængde af frekvenser der vil kunne være til trådløse mikrofoner i MHz, hvis båndet også indeholder fem landsdækkende MUX til tv. 13 Afledt på baggrund af vædierne, der er givet i Annex 4 til CEPT rapport 32 Recommendation on the best approach to ensure the continuation of existing Program Making and Special Events (PMSE) services operating in the UHF ( MHz), including the assessment of the advantage of an EU-level approach. FREKVENSMÆSSIGE MULIGHEDER FOR AT FRIGØRE 700 MHZ 28

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

HOVEDRESULTATER DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ-BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND BRANCHEMØDE AUGUST 2014

HOVEDRESULTATER DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ-BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND BRANCHEMØDE AUGUST 2014 HOVEDRESULTATER DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ-BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND BRANCHEMØDE AUGUST 2014 1 VORES OPGAVE 1. Hvad er den forventede udvikling i DTT-platformen frem

Læs mere

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv.

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. 11 juni 2007 Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. A: Overordnet fordeling af digitale tv-sendemuligheder Der er

Læs mere

I/S DIGI-TV. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk rtv@kulturstyrelsen.dk. Radio- og tv-nævnet

I/S DIGI-TV. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk rtv@kulturstyrelsen.dk. Radio- og tv-nævnet I/S DIGI-TV Radio- og tv-nævnet 1. oktober 2013 Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. jfi@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3333 Forlængelse af tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- og

Læs mere

Vi blænder op for digitalt tv

Vi blænder op for digitalt tv Kulturudvalget 2008-09 KUU alm. del ilag 221 Offentligt December 2008 overblik liv klar til digitalt tv Den 31. oktober 2009 erstattes det analoge signal til antenne-tv med et digitalt. Hvad kommer det

Læs mere

ANALYSE DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ- BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND. Erhvervsstyrelsen. Rapport. April, 2014.

ANALYSE DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ- BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND. Erhvervsstyrelsen. Rapport. April, 2014. Til Erhvervsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato April, 2014 ANALYSE DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ- BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND ANALYSE DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER

Læs mere

FRA ANALOG TIL DIGITAL

FRA ANALOG TIL DIGITAL Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 29 Offentligt Kulturudvalget, Christiansborg den 28. oktober 2009 Generaldirektør Kenneth Plummer, DR Specialkonsulent Carsten Corneliussen, DR Medier Distribution/DIGI-TV

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet

Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet Kommenteret høringsoversigt 20. december 2011 Sagsnr. 11-117223 /anjp Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet Den danske telemyndighed iværksatte den 28. oktober

Læs mere

Senest mandag den 12. februar kl. 12.00 på e-mail julhaa@mediesekretariatet.dk

Senest mandag den 12. februar kl. 12.00 på e-mail julhaa@mediesekretariatet.dk EMBEDSMANDSUDVALGET FOR DIGITALT TV København den 6. februar 2007 Høring af sekretariatsudkast til rapport fra Embedsmandsudvalget vedrørende udbud af digitalt tv Mediesekretariatets første udkast til

Læs mere

DIALOGMØDE 11 NOV 2013 KONSULENTOPGAVE OM BEHOVET FOR KAPACITET TIL ANTENNE-TV EFTER 2020 OG KONSEKVENSER AF EVENTUEL ANVENDELSE AF 700MHZ

DIALOGMØDE 11 NOV 2013 KONSULENTOPGAVE OM BEHOVET FOR KAPACITET TIL ANTENNE-TV EFTER 2020 OG KONSEKVENSER AF EVENTUEL ANVENDELSE AF 700MHZ DIALOGMØDE 11 NOV 2013 KONSULENTOPGAVE OM BEHOVET FOR KAPACITET TIL ANTENNE-TV EFTER 2020 OG KONSEKVENSER AF EVENTUEL ANVENDELSE AF 700MHZ FREKVENSBÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND 1 DAGSORDEN 1. Velkomst - ved

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

NOTAT. Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen. Den 25. oktober 2006

NOTAT. Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen. Den 25. oktober 2006 MEDIESSEKRETARIATET NOTAT Den 25. oktober 2006 Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen...1 1. Forudsætninger for DTT i Danmark...1 Antal sendemuligheder

Læs mere

TILLADELSE TIL BOXER TV A/S. København den 4. april 2008

TILLADELSE TIL BOXER TV A/S. København den 4. april 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TILLADELSE TIL BOXER TV A/S København den 4. april 2008 Tilladelse til Boxer TV A/S til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale sendemuligheder

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale sendemuligheder 29. juni 2007 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale sendemuligheder I medfør af 3, stk. 3, og 4, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet

Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade 63 2100 København Ø 15. december 2011 Sendt via e-mail til mob@itst.dk Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8 NOTAT Medier 28. maj 2014 Kommenteret høringsnotat om MUX 8 Det følger af medieaftalen for 2012-2014, at det ottende digitale tvsendenet skal udbydes til en kommerciel distributør til mere digitalt tv,

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Målsætningen skal nås via en fortsættelse af den markedsbaserede og teknologineutrale udrulning, som hidtil har fungeret godt i Danmark.

Målsætningen skal nås via en fortsættelse af den markedsbaserede og teknologineutrale udrulning, som hidtil har fungeret godt i Danmark. UDKAST TIL FREKVENSSTRATEGI 26. oktober 2011 /kbo Udkast til frekvensstrategi Trådløs kommunikation er en vigtig del af nutidens og især fremtidens hverdag for både borgere og virksomheder. Derfor er det

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

Undersøgelse af behov for frekvenser til antenne-tv og mulighederne for mobilt bredbånd i 700 MHz

Undersøgelse af behov for frekvenser til antenne-tv og mulighederne for mobilt bredbånd i 700 MHz Undersøgelse af behov for frekvenser til antenne-tv og mulighederne for mobilt bredbånd i 700 MHz Orienteringsmøde i Erhvervsstyrelsen 28. juni 2013 kl. 12:30-14:00 Dagsorden 1. Velkomst ved vicedirektør

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

I/S DIGI-TV Att. Lars Esben Hansen TV 2 DTT A/S Rugaardsvej Odense C. København den 10. januar 2006

I/S DIGI-TV Att. Lars Esben Hansen TV 2 DTT A/S Rugaardsvej Odense C. København den 10. januar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET I/S DIGI-TV Att. Lars Esben Hansen TV 2 DTT A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C København den 10. januar 2006 Tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- og billedprogrammer ved

Læs mere

Læs og gem! Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark. Er du klar til det nye? Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES!

Læs og gem! Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark. Er du klar til det nye? Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES! Læs og gem! Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES! Er du klar til det nye? Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark Det gamle tv-signal til antenner går på pension Gennem mere end et halvt

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 8. december 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 27. oktober 2011

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres

Læs mere

Digitalovergangen den 31. oktober 2009

Digitalovergangen den 31. oktober 2009 Digitalovergangen den 31. oktober 2009 DIGI-TV, den 11. februar 2009 (Rev. 16. marts 2009) Slukningen af det analoge antenne tvsendenet og åbningen af den digitale antenneplatform (DTT eller DVB-T) sker

Læs mere

Digitalovergangen den 31. oktober 2009

Digitalovergangen den 31. oktober 2009 Digitalovergangen den 31. oktober 2009 DIGI-TV, den 11. februar 2009 Slukningen af det analoge antenne tvsendenet og åbningen af den digitale antenneplatform (DTT eller DVB-T) sker på samme tid. Her kan

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Hovedpunktnotat fra 10. møde i Frekvensforum den 11. oktober Dagsorden:

Hovedpunktnotat fra 10. møde i Frekvensforum den 11. oktober Dagsorden: 16. november 2012 Sag 12/02019 /pemakn-erst Hovedpunktnotat fra 10. møde i Frekvensforum den 11. oktober 2012 Dagsorden: 1. Velkomst 2. Trådløse mikrofoner (indlæg fra Sennheiser Nordic A/S) 3. Liberalisering

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale tvsendemuligheder

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale tvsendemuligheder BEK nr 1287 af 08/11/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-18229-119 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1325 af 30/11/2007

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3 Radio- og tv-nævnet 11. maj 2015 Sagsnr. 2014-021630 Lill-Jana Vandmose Larsen Juridisk specialkonsulent lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33 73 33 35 Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser

Læs mere

Hvad sker der med dansk antenne-tv i 2020

Hvad sker der med dansk antenne-tv i 2020 Carsten Corneliussen www. strategix.dk 4. marts 2015 700 MHz Hvad sker der med dansk antenne-tv i 2020 Regeringens Vækstplan for digitalisering i Danmark vil fra 2020 anvende det såkaldte 700 MHz -bånd

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att.

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att. Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K I/S DIGI-TV Banestrøget 21 DK-2630 Taastrup Att. Lene Gelting Erik H. Kjeldsen D +45 3520 3194 F +45 3520 4380 E ekd@dr.dk 9. maj 2008 NOTAT Gennemgang af

Læs mere

8. marts Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund

8. marts Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund 8. marts 2016 Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks 118 1014 København K Att.: adm. direktør Ulf Lund Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3395 4200 slke@slke.dk

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S anmodning om ibrugtagning af MUX 6

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S anmodning om ibrugtagning af MUX 6 Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K 27. august 2013 Søren F. Jensen Juridisk konsulent sfj@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 27 Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Boxer

Læs mere

Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider

Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider Ønsker du indblik i køb og anvendelse af Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider Præsentation af BFEs statistiske værktøjer BFOF BFEs

Læs mere

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelse til DAB-blok 1

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelse til DAB-blok 1 Radio- og tv-nævnet 1. juli 2016 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. Telefon 33 73 33 35 lvl@slks.dk www.slks.dk Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelse til DAB-blok 1 Sendemulighederne

Læs mere

Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S

Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S RADIO- OG TV-NÆVNET Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S Bodssystem for tilsidesættelse af vilkår for tilladelse til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1.

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1. NOTAT Kommenteret høringsnotat vedr. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must-carry -regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Udbud af digitalt tv rapport fra embedsmandsudvalget under Kulturministeriet

Udbud af digitalt tv rapport fra embedsmandsudvalget under Kulturministeriet Udbud af digitalt tv rapport fra embedsmandsudvalget under Kulturministeriet Kolofon Udgivet af: Kulturministeriet, april 2007 Forside: e-types A/S Udbud af digitalt tv er udarbejdet af et embedsmandsudvalg

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

FDA: Mediepolitiske synspunkter. April 2010

FDA: Mediepolitiske synspunkter. April 2010 1 FDA: Mediepolitiske synspunkter April 2010 Must carry FDA finder det afgørende, at der på alle platforme og i alle net (Kabel, DTT, satellit, fiber eller kombinationer) tilbydes alle danske hjem og virksomheder

Læs mere

Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade 63 2100 København Ø. Pr. e-mail til mob@itst.dk

Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade 63 2100 København Ø. Pr. e-mail til mob@itst.dk Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade 63 2100 København Ø Pr. e-mail til mob@itst.dk DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010

Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010 J. nr. 2004-18141 Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010 Indledning Danske public service-medier udfylder en vigtig rolle som skaber

Læs mere

Digitalt tv via Kabel tv eller Fællesantenne

Digitalt tv via Kabel tv eller Fællesantenne Digitalt tv via Kabel tv eller Fællesantenne Denne udskrift fra Digitaliseringen er en orientering om, hvorledes du skal forholde dig i forhold til modtagelse af digitalt tv via kabel tv eller fællesantenne.

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv. Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Lene Gelting Sendt per email: kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s2015-852 Doknr: d2015-17561-21.1 4. januar 2016 Høring om

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 106 Offentligt Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov IT- og Telestyrelsen Januar 2011 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog. Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen

Læs mere

TV 2 BLIVER BETALINGS- KANAL HAR DU ANTENNE, OG VIL DU SE TV 2 EFTER NYTÅR SKAL DU VÆRE KUNDE HOS BOXER

TV 2 BLIVER BETALINGS- KANAL HAR DU ANTENNE, OG VIL DU SE TV 2 EFTER NYTÅR SKAL DU VÆRE KUNDE HOS BOXER TV 2 BLIVER BETALINGS- KANAL HAR DU ANTENNE, OG VIL DU SE TV 2 EFTER NYTÅR SKAL DU VÆRE KUNDE HOS BOXER HER FÅR DU ET HURTIGT OVERBLIK TIL DIG, DER SER TV MED ANTENNE Vil du se TV 2 med antenne efter årsskiftet,

Læs mere

Notat. Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen, Forbrugerombudsmanden, KODA og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav høringssvar uden bemærkninger.

Notat. Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen, Forbrugerombudsmanden, KODA og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav høringssvar uden bemærkninger. Notat Høringsnotat - høring over udkast til bekendtgørelse om udbud af tilladelse til distribution af digital radio i DAB-blok 1 og udkast til bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering

Læs mere

NOTAT. Medieaftale for 2012-2014

NOTAT. Medieaftale for 2012-2014 NOTAT 9. oktober 2012 Medieaftale for 2012-2014 Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Danske Folkeparti, Enhedslisten og Det

Læs mere

(herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr.

<Ansøgers navn og adresse> (herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr. (herefter tilladelseshaver) Radio- og tv-nævnet 1. juli 2015 Sagsnr: 2014-022763 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund 7. maj 2015 Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K Søren F. Jensen Juridisk specialkonsulent sfj@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 27 Att.: adm. direktør Ulf Lund Boxer TV

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat 1)

Bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat 1) BEK nr 402 af 03/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 12/02044 Senere

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

TV-anlæg, TV-pakker og hurtigt internet. Velkommen til

TV-anlæg, TV-pakker og hurtigt internet. Velkommen til TV-anlæg, TV-pakker og hurtigt internet Velkommen til 17:00-17:10 Velkomst 17.10-18.00 Oplæg og spørgsmål 18.00 18.30 Pause og spisning 18.30-19.00 Steamning af TV 19.00-20.00 Spørgsmål samt ordet er frit

Læs mere

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Gennemgang af regeringens udspil»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«marts 2013 Baggrundsrapporten er udarbejdet af en kommunal-regional arbejdsgruppe,

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal 1. Radio- og tv-nævnet giver hermed [tilladelseshaveren] tilladelse

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

Varde Antenneforening Beretning 2012-2013

Varde Antenneforening Beretning 2012-2013 Varde Antenneforening Beretning 2012-2013 Pr. 1. oktober 2013 havde Varde Antenneforening 8.983 medlemmer, hvilket er en tilbagegang på 108 medlemmer. Antenneforeningen har dermed en dækning på ca. 90%

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K./. Til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologis orientering vedlægges

Læs mere

16:9 format Størrelsesforholdet (bredde x højde) på widescreen tv, dvs. tv i bredformat.

16:9 format Størrelsesforholdet (bredde x højde) på widescreen tv, dvs. tv i bredformat. Teknisk ordbog 0 9 16:9 format Størrelsesforholdet (bredde x højde) på widescreen tv, dvs. tv i bredformat. 4:3 format Størrelsesforholdet på ældre tv. Mange tv-stationer sender i 16:9 format, som på tv

Læs mere

Høringsnotat vedrørende rapporten: Analyser af alternative anvendelser af de digitale frekvenser i Danmark

Høringsnotat vedrørende rapporten: Analyser af alternative anvendelser af de digitale frekvenser i Danmark Høringsnotat vedrørende rapporten: Analyser af alternative anvendelser af de digitale frekvenser i Danmark 1. Indledning har den 28. september 2006 sendt en rapport med analyser af alternative anvendelsesmuligheder

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Etablering af mobildækning

Etablering af mobildækning Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om udnyttelse af tv-rettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse

Udkast til. Bekendtgørelse om udnyttelse af tv-rettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse Udkast til Bekendtgørelse om udnyttelse af tv-rettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse I medfør af 90, stk. 1, og 93, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Distribution af tv-kanaler. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11

Distribution af tv-kanaler. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11 Distribution af tv-kanaler Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11 Forord Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt markedet for tv-distribution og forbrugernes muligheder for selv at vælge de tv-kanaler,

Læs mere

Formandens beretning for 2012. Ordinær generalforsamlingenden 20. Marts 2013. Kære medlemmer

Formandens beretning for 2012. Ordinær generalforsamlingenden 20. Marts 2013. Kære medlemmer Formandens beretning for 2012 Ordinær generalforsamlingenden 20. Marts 2013 Kære medlemmer Efter at vi nu har etableret os med YouSee's programpakker, så skulle man måske mene, at der ikke kan være så

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0586 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0586 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0586 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Udvalget for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Læs mere

Udbud af ledig sendetid på lokal-tv-sendemuligheder i såkaldte vinduer, på DR2- sendere og på Kanal 23 i København.

Udbud af ledig sendetid på lokal-tv-sendemuligheder i såkaldte vinduer, på DR2- sendere og på Kanal 23 i København. Udbud af ledig sendetid på lokal-tv-sendemuligheder i såkaldte vinduer, på DR2- sendere og på Kanal 23 i København. Radio- og tv-nævnet har i december måned 2006 afsluttet et udbud af lokal-tv på følgende

Læs mere

N O T A T. Digitalt tv sekretariatsudkast til udvalgsrapport. Den 31. januar 2007

N O T A T. Digitalt tv sekretariatsudkast til udvalgsrapport. Den 31. januar 2007 MEDIESSEKRETARIATET N O T A T Den 31. januar 2007 Digitalt tv sekretariatsudkast til udvalgsrapport 1. Executive Summary...2 2. Baggrund...2 3. Udvalgets kommissorium og sammensætning mv...4 4. Markedet

Læs mere