K I S I I. Voksenlæring. Uddrag af Knud Illeris tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K I S I I. Voksenlæring. Uddrag af Knud Illeris tekster"

Transkript

1 K I S I I Voksenlæring Uddrag af Knud Illeris tekster Ib Goldbach KISII & Ib Goldbach KISII 1. udgave 1. oplag 2012

2 Uddrag fra Voksenuddannelse og voksenlæring, RUC 2003, kapitel 7, 8 og 9. Følgende er et sammendrag af tre artikler af Knud Illeris: Fejllæring, forsvar og modstand Voksnes læring Forskellige voksne lærer forskelligt Sammendraget er foretaget fordi flere kursister har fundet kapitlerne lange og tunge. Sammendraget er loyalt mod Illeris tekster, men dækker ikke nødvendigvis mine synspunkter. Kapitel 7 Fejllæring, forsvar og modstand Ikke-læring Hvad sker der, når man ikke lærer noget, eller lærer noget andet end det tilsigtede? Det er hyppigt forekommende hos både unge og voksne elever, men måske mere markant hos voksne, som undertiden mere eller mindre ufrivilligt er kommet i uddannelse eller på kursus. Den engelske psykolog Peter Jarvis nævner tre kategorier for ikke-læring: 1. forforståelse 2. ikke-overvejelse 3. afvisning Forforståelse i denne sammenhæng betyder at eleven/kursisten mener han allerede kender stoffet og derfor ikke behøver at koncentrere sig om det. 1 Det samme gælder for ikke-overvejelse, idet deltageren ikke mener at undervisningen umiddelbart fører til noget, som han selv kan bruge. Afvisning betyder at eleven slet ikke går i gang med stoffet. Afvisning findes stort set kun hos voksne. Mest i ufaglærte grupper, men også i faglærte grupper. 2 1 I anden sammenhæng betyder forforståelse en motiverende opvarmning til et emne. IbG 2 På et kursus for gymnasielærere i den nye karakterskala var en tredjedel af gymnasielærerne afvisende over for kurset med henvisning til, at den nye karakterskala nok var opfundet af nogle ministerielle embedsmænd, som ikke havde andet at lave. De afvisende gymnasielærere var alle over 50 år. Under kurset blødte de dog op. Men eksemplet er typisk for visse ældre, der ikke har været på kursus i længere tid. IbG Side 1 af 10

3 Fejllæring Fejllæring er et typisk forekommende fænomen, men ikke særligt alvorligt. Man kan forestille sig en medarbejder, der har lært sig engelsk på arbejdspladsen, og bruger nogle ord forkert. En sådan fejllæring vil typisk blive rettet på et eventuelt senere engelskkursus. Forsvar og hverdagsbevidsthed Ofte hos voksne, når der forekommer ikke-læring eller fejllæring skyldes det en eller anden form for psykisk forsvar. Forsvarsmekanismer er beskrevet af Sigmund Freud og senere hans datter Anna Freud. Der er i alt ca. 20 forsvarsmekanismer, hvoraf ca. halvdelen let genkendes i voksnes læring. I Pædagogisk Ordsamling er forsvarsmekanismerne beskrevet. Disse forsvarsmekanismer kan bremse megen læring. I hverdagsbevidstheden er vi alle underlagt forsvarsmekanismer i en mindre grad. Den daglige informationspåvirkning er i dag så stor, at noget ikke bliver behandlet, andre skubbet ud som mindre relevant, atter andre fordrejet, fordi det er vanskeligt at fordøje. En mor, hvis søn er udstationeret som soldat i Afghanistan, har et andet forhold til avissiderne om krigen end gennemsnittet af andre forældre. Identitetsforsvar. Identitetsforsvar er hyppigt forekommende i nyere tid. Normalt har man sagt at den personlige identitet (synet på sig selv og opfattelsen af andres syns på en selv) udvikles i puberteten og er færdigudviklet med voksenalder. Se f. eks. Erikson I dag derimod taler man om en mangesidig identitet, eller om en kerneidentitet og flere lag af andre identiteter uden om denne kerne. Det er et resultat af de mange påvirkninger som nævnt ovenfor, og også de mange fremmede kulturpåvirkninger i en global verden. Men den voksne elev sidder måske stadig i sin identitetsopfattelse, han skabte som 20-årig, og som er blevet forstærket gennem socialt liv, familieliv og arbejdsliv. Her opbygges selvfølgeligt barrierer, der skal forsvare disse værdier. Hvis en sådan person uforskyldt og uønsket bliver arbejdsløs, fordi fabrikken lukker, så er identiteten virkeligt truet. Den gamle identitet skal nedbrydes og en ny opbygges. Sådanne personlige skæbner findes der mange af blandt de ældre af vore elever og især kursister. Hvis den voksne ikke erkender situationen og det gør mange ikke, og især mange mænd, kvinder har uddannelsesmæssigt en noget større realitetssans så er der basis for et identitetsforsvar, som kan være en massiv barriere for læring. Side 2 af 10

4 Aktiv og passiv modstand Man skelner mellem psykisk forsvar forsvarsmekanismerne og psykisk modstand. Psykisk forsvar sker mere eller mindre pr. automatik, og er normalt ikke særligt bevidst for den lærende. Og netop det ubevidste gør læringen vanskelig. 3 Psykisk modstand er et resultat at mere bevidste reaktioner på noget man ikke bryder sig om, det kan være noget stødende (værdimæssigt eller religiøst), truende eller generelt uacceptabelt. I og med at den psykiske modstand er bevidst kan man gøre den til en aktiv medspiller i læringen oftest med en akkommodativ 4 erkendelse til følge. Mens det psykiske forsvar er langt vanskeligere at håndtere. Den aktive modstand mod læring er typisk i ungdomsårene. Det er faktisk en del af de unges identitetsskabelse. Jeg vil i hvert fald ikke lære tysk, for det får jeg aldrig brug for; jeg vil gøre meget mere ud af engelsk. Det er gennem den aktive modstand at der for den unge sker en skelsættende udvikling og erkendelse af egne standpunkter, muligheder og begrænsninger. Blandt voksne elever er den aktive modstand meget sjældnere. Men når den optræder, er den klippefast. Den voksne har gennem ungdom og arbejdsliv tilegnet sig nogle faste standpunkter, overbevisninger og reaktionsmønstre, som han ikke vil fravige. Den passive modstand derimod er meget typisk i voksnes læring. De fleste undervisere finder den irriterende, og den er da også uhensigtsmæssig for læringen. To danske psykologer Peter Berliner og Jens Berthelsen har peget på fænomenet som passiv aggression (Berliner & Berthelsen 1989) og påpeget at passiv modstand rummer en protest og en energi til at ville noget andet. Til forskel for det psykiske forsvar som netop ikke vil noget andet, fordi det ikke er bevidst. Den passive modstand kan bruges positivt, fordi den er bevidst, men den skal kanaliseres af lærer eller kammerater. 3 Se Ib Goldbach: Freud og forsvarsmekanismerne, KISII Se pædagogisk ordssamling Side 3 af 10

5 Kapitel 8 Voksnes læring I dette kapitel fokuseres på det særlige ved voksnes læring som en modsætning til den måde børn lærer på. Det viser sig at forskellen ligger i styringen. Børn styrer i ringe grad deres læring i modsætning til voksne. Læring og livsfaser Traditionelt har forskningen om læring koncentreret sig om børn og unge. Og man har fokuseret på de forskellige faser i børns og unges udvikling. Men i den sidste halve snes år har man fået øjnene op for at voksne lærer anderledes end børn. Det fremgår tydeligst, hvis man ser på modsætningen til helt små børn. Barnets læring er et erobringstogt. Barnet fødes ind i en ukendt verden, og barnet suger alt til sig i denne verden. Et barns øjne i vågen tilstand er altid opmærksomme. Her læres noget hele tiden. Og det der læres er ucensureret og ikke styret. Heroverfor står den voksne. Han har nået en voksendom. Han har taget ansvar for sine handlinger og standpunkter i livet. Det har taget år, og der er sorteret meget fra gennem disse år. Læringsmæssigt betyder det, at den voksne principielt har taget ansvar for egen læring, at han mere eller mindre bevidst sorterer og tager stilling til det han gerne vil lære. Ansvar for egen læring Ansvar for egen læring er blevet et moderne slogan, og er faktisk nævnt i den danske uddannelsesreform fra Den danske ungdom navnlig gymnasieungdom har dog næppe lagt samme indhold i begrebet, som uddannelsessystemet. Uddannelsessystemet ønsker at de unge skal tage ansvar for det indhold, som systemet har bestemt. De unge vil hellere vælge fra. Det vil sige, at de tager ansvar for det de ikke vil lære. Anderledes forholder det sig med voksne. Og det er ganske ejendommeligt, for den voksne har jo allerede taget ansvaret for sit eget og familiens liv. Men når en voksen kommer på skolebænken, sker der typisk en regression 5. Den voksne identificerer sig ubevidst med sin tidligere skoletid. Og dér var der intet ansvar for egen læring. På den tid var hele undervisningen og læringsmiljøet lærerens ansvar. Der er imidlertid forskningsresultater, der viser at læringen foregår bedst, når de voksne tager et afgørende medansvar. Det forudsætter dog, at uddannelsens rammer giver mulighed for det, at ikke alt er bestemt på forhånd, at læreren bevidst giver plads til det, og at der indholdsmæssigt er tale om undervisning, hvor den voksne lærer noget, som han selv synes er vigtigt og meningsfyldt. Illeris definerer voksnes læring med tre kendetegn: 5 at man falder tilbage til et gammelt mønster, se pædagogisk ordsamling og Ib Goldbach Freud og forsvarsmekanismerne, KISII 2012 Side 4 af 10

6 voksne lærer det, de vil lære, det der er meningsfyldt for dem at lære voksne trækker i deres læring på de resurser de har voksne tager det ansvar for deres læring, som de er interesseret i at tage (hvis de da kan komme til det). Sagt med andre ord: Voksne er ikke tilbøjelige til at lære noget, som de ikke kan se meningen med ud fra deres eget perspektiv. Den kognitive læring Kognition betyder erkendelse eller tænkning og er berammet til den intellektuelle del af hjernen, i modsætning til det følelsesmæssige og viljesmæssige. Den kognitive udvikling er velbeskrevet for børn og unges vedkommende. Men ikke for voksnes. Hos børn har man talt om forskellen på konkret tænkning og abstrakt tænkning, hvor den konkrete tænkning kræver en synliggørelse eller anden sanseliggørelse af en erkendelse. På et vist stadium i den konkrete tænkning kan en elev ikke omsætte deciliter til liter uden at se operationen med deciliterkander og literkander. Eleven skal se hvor meget en deciliter vand fylder i en kande, der kan rumme en liter. Den abstrakte tænkning kan håndtere sådanne begreber uden figurliggørelse. Men den er ikke nødvendigvis udviklet hos alle voksne (eller unge for den sags skyld). Abstrakt tænkning er meget kulturbestemt, og kan ikke bestemmes generelt på tværs af kulturgrænser 6. Så begreberne konkret tænkning og abstrakt tænkning skal tages med et gran salt. Hvad der opfattes som konkret tænkning af person A i et samfund Y, kan i realiteten være abstrakt tænkning for person B, som bor i samfund Y. Og hvad der opfattes som abstrakt tænkning for person C i samfund Z, kan meget vel opfattes af person D som konkret tænkning. 6 Og kulturgrænser kan både være nationale kulturer, religiøse kulturer og subkulturer som skolekultur, firmakultur, bande- og ungdomskulturer m.fl. Side 5 af 10

7 Den amerikanske voksenuddannelsesforsker Stephen Brookfield forlader diskussionen om konkret kontra abstrakt tænkning og forsøger at indkredse nogle kendetegn på voksnes kognition 7. Brookfield mener at voksne har nogle tilgange - han kalder dem kapaciteter, vi kunne også kalde dem evner som især er typiske for den voksne elev. Og disse kapaciteter eller evner er ikke et spejlbillede af, om det nu er en konkret tænkning eller en abstrakt tænkning. Brookfield tilføjer ganske enkelt helt nye dimensioner til den voksnes kognitive læring. Han skelner mellem fire læringsmuligheder, som efter hans mening først udvikles i voksenalderen: evnen til at tænke dialektisk (se og vurdere en sag fra flere sider) evnen til at betjene sig af praktisk logik evnen til at erkende det man ved, og hvorfor man ved det (kaldes også metaerkendelse eller refleksion om egen erkendelse) evnen til kritisk refleksion (kan det nu også bruges til noget?) Læringskapacitet og alder Det er en almindelig antagelse at børn lærer nemmere og hurtigere end voksne. Men denne almindelige antagelse er ikke rigtig. Læringspotentialet hos både børn og voksne er stort. Men forskellen er at barnet suger til sig ucensureret og ikke-styret. For den voksne er læringen bestemt af hvem der styrer og fastlægger læringen. Det er med andre ord viljen eller styringen der er afgørende for voksnes læring. Den voksne har jo også en fordel i hele sin livserfaring. Så hvis læringen går trægt, er det ikke læringspotentialet, der er noget i vejen med, men snarere motivationen og interessen for det der skal arbejdes med. Omvendt hvis den voksne selv har valgt og brænder for den pågældende læring er hans kapacitet næsten uendelig. Der indtræder dog på et vist tidspunkt en livsvending. Et udtryk som den danske forfatter Fjord Jensen bruger i forbindelse med at den ældre på et tidspunkt i sit liv siger til sig selv, at det gider jeg ikke lære, jeg har for kort tid igen. Vi ser det med brugen af IT og internet. Samfundet forventer at du kan bruge internettet til selvangivelse af skat, til bankforretninger, på biblioteket og de fleste offentlige institutioner osv. Her har mange gamle valgt at sige fra. Men det er faktisk mere et viljesspørgsmål end et kapacitetsspørgsmål. 7 Voksnes måde at erkende på. Side 6 af 10

8 Kapitel 9 Forskellige voksne lærer forskelligt I kapitel 8 så vi på nogle generelle forhold om voksnes læring. I dette kapitel skal vi se læring i forhold til forskellige grupper af voksne. Der er fire typer af forskelle, som er bemærkelsesværdige: forskelle med hensyn til placering i forhold til arbejdsmarkedet generationsforskelle kønsforskelle forskelle i etnicitet Arbejdsperspektivet som udgangspunkt Selv om begrebet livslang læring allerede blev lanceret af UNESCO i 1960 er mange voksne fremmede over for begrebet. Hele voksenuddannelsen og efteruddannelsen er eskaleret i 1990 erne. Men generelt forholder det sig sådan at jo lavere uddannelse, des mindre interesse i efteruddannelse. Denne gruppe går på efteruddannelse for at bevare et job, eller hvis arbejdsløs - for at få et job. Dem der er i job går målrettet til efteruddannelsen, mens de arbejdsløse er mere søgende, da de jo ikke kender deres fremtidige job. Faktaboks Mere end medarbejdere i den grønlandske arbejdsstyrke vil i de kommende år være på vej ud af arbejdsmarkedet. Behovet for ufaglært arbejdskraft falder dramatisk. Lønarbejderidentiteten i den ældste generation. Illeris berammer den ældste generation fra 45/50 år og opefter. Denne generations forhold til uddannelse er domineret af den såkaldte lønarbejderbevidsthed. Kernen i lønarbejderbevidstheden er at lønarbejdet er en helt uomgængelig nødvendighed. Som lønarbejder indretter man sig efter reglerne på arbejdspladsen, som er bestemt af andre, men man hæver sin løn hver 14. dag og er selvbestemmende i fritiden. Er man faglært har man lært noget, der kan bruges på jobbet. Er man ufaglært har man lært noget ved at være i jobbet. Denne gruppe har derfor en negativ opfattelse af efteruddannelse: er jeg ikke god nok? I selve uddannelsesforløbet ønsker denne gruppe klare mål og regler. Det skal helst foregå på samme måde, som da man selv gik i skole. Læreren bliver dermed en magtperson ligesom arbejdslederen er det og man accepterer ham kun i undervisningstiden, og i den rolle, som man husker læreren. Lærer gør og siger, eleverne lytter og svarer. Hvis kursuslæreren forsøger sig med Side 7 af 10

9 noget andet, f.eks. mere deltagerstyrende undervisningsformer, er man på vagt og yder modstand. Denne generation er entydigt arbejdsorienteret (altså ikke bredere dannelsesorienteret). De kommer, når de skal og gør som der bliver sagt, gerne uden at stille spørgsmål eller personligt at lade sig involvere. Læreren er den der kan og ved alt. Generationen har også vist kønsforskelle. Mændene er generelt mere stive og regelbundne. Mændene gør hvad man skal og bestemt heller ikke mere. Kvinderne er generelt mere indordnende og accepterende, ligefrem taknemmelige. Kvinder vil have det bedste ud af efteruddannelsen. Også i forholdet til de bløde personlige kvalifikationer er kvinderne mere accepterende end mændene. Den løsere lønarbejderidentitet i mellemgenerationen Mellemgenerationen ligger fra 25/30 år til 45/50 år. Den har også en lønarbejderidentitet, men den er løsere end den ældre generation. Bild m.fl. har beskrevet udviklingen i Danmark i 1990 er således: fra en klassiske materialistisk og kollektivistisk værdiopfattelse til en mere immateriel og individualistisk orientering. 8 Gruppen er mere modtagelig over for uddannelse. Det er ikke personligt eller socialt nedværdigende, at man skal på efteruddannelse. Men det er heller ikke selvfølgeligt, og som regel ikke noget man ønsker. Man har stadig opfattelsen af at uddannelse hører barndom og ungdom til. Også i mellemgenerationen kan ses kønsforskelle. Mændene er individualistisk og præstationsorienterede, hvor kvinderne er mere fællesskabs- og samarbejdsorienterede. I forhold til de bløde og personlige kvalifikationer er holdningen i mellemgenerationen at uddannelse primært drejer sig om hårde kvalifikationer. Regression er også tydelig i mellemgenerationen, når den sidder på skolebænken. Faktaboks Det er i Grønland ikke dokumenteret på efteruddannelseskurser at kvinder klarer sig bedre end mænd. Så vi har kun de udenlandske resultater at støtte os til. 8 hvilket klart hænger sammen med skiftet fra industrisamfund til videns- og servicesamfund. Side 8 af 10

10 De nye unge Gruppen fra 25/30 og nedefter. Alle gruppeinddelingerne skal tages med et gran salt, da der naturligvis er glidende overgange og mange undtagelser. Generelt for den unge generation er præget af den kulturelle frisættelse, senmoderniteten, postmoderniteten og hvad de nu ellers kaldes. Kulturelt set er der tale om en opløsning af traditionelle strukturer, normer og holdninger. Uddannelse drejer sig ikke kun om kvalificering, men om identitetsudvikling. Man er heller ikke så målrettet orienteret mod arbejdslivet. At være på offentlig forsørgelse eller klare sig med midlertidige deltidsjobs er helt ok. Og man forholder sig afprøvende og forbrugerorienteret til forskellige uddannelsestilbud. Og man er indstillet på livslang læring, men relaterer alt hvad uddannelsen tilbyder til egne personlige behov. Mange lærere opfatter denne gruppe som selvoptagne og krævende. De vil have individuel opmærksomhed, og læreren skal forholde sig til dem som personer, ikke bare som elever eller kursister. De tager ansvar for egen læring på den måde, at de kun vil lære det, som de selv synes de kan bruge til noget. Side 9 af 10

11 Etnicitet Beskrivelserne i de foregående kapitler handler om dansk kulturbaggrund. De mange indvandrere med en anden baggrund kan meget vel have andre læringsstile. Men denne gruppe er ikke medtaget i dette voksen-didaktiske projekt. De uensartede deltagerforudsætninger Som helhed er det vigtigt at fastholde at der er store forskelle voksengrupperne imellem. For de to ældste grupper er to forhold karakteristiske: 1. uddannelse sættes i relation til arbejdslivet, og at den drejer sig om faglige anvendelige kvalifikationer 2. uddannelse er principielt noget der hører barndom og ungdom til, og det er ikke passende at skulle på skolebænken igen. Desuden er der nogle forskelle på ældste generation og mellemgenerationen i fleksibilitet og åbenhed over for uddannelse. For yngste generation er der tale om, at det faglige og det personlige er nært integreret. På en måde nærmer denne gruppe sig karriere-mennesket som ses hos ældre og oftest højere uddannet. Forskellen er dog, at karrieremennesket er målrettet, og de unge er søgende. Forskellene i disse voksengrupper er så stor, at de stiller krav til uddannelsestilbuddet om alsidighed og uensartet hed. Men det stiller også krav til lærerne. Side 10 af 10

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

En vej til at reagere proaktivt

En vej til at reagere proaktivt En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv - et meningsfyldt arbejdsliv Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter Værdi for alle - et meningsfyldt arbejdsliv Værdi for alle Slagelse Kommunes beskæftigelsespolitik for mennesker med sindslidelser og handicap

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Jack Mezirow Fakta Inspiration Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt.

2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt. Lav løn på grund af køn Af Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen Bragt i Berlingske Tidende den 2. maj 2008 Jeg vil som formand for landets jordemødre hermed fremsætte en påstand: De offentlige

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1

gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 Forord I Gladsaxe Komwr vi tradition for at være på forkant med udviklingen ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde

Pædagogisk udviklingsarbejde Pædagogisk udviklingsarbejde Effektive Undervisningsprincipper v/ Liili Kleist & Kattie Egede Motzfeldt Ramme for oplæg om Pædagogisk Udviklingsarbejde Indledning 5 min v/ Kattie LTF # 8 2 Helhedsbilledet

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

2. rejsebrev fra London

2. rejsebrev fra London 2012 2. rejsebrev fra London Malene Dyhrman Flou Nielsen Hopes & Dreams Montessori Nursery School 04-06-2012 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Malene Dyhrman Flou Nielsen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere