ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE -"

Transkript

1 ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE - Af Redaktar CARL TH. JENSEN, Kobenhavn Regeringsbyggnaden i Reykjavik. DA DET islandske Altings Beslutning med Hensyn til Forholdet mellem Island og Danmark forelaa, blev det i adskillige skandinaviske Blade understreget, at man savnede en klar Tilkendegivelse af, at Island fortsat felte sig nrer tilknyttet Norden. Efter hvad der nu foreligger fra Island, har disse Udtalelser om, at man frygtede for, at Island som Felge af Altingets Vedtagelser skulde fjerne sig fra det nordiske Samarbejde, vakt en Del Forundring i Island. Islrendingene har- skriver de islandske Blade-altid vreret af den Formening, at det nordiske Samarbejde skulde finde Sted udenom de respektive Landes lovgivende Forsamlinger, og att det ikke byggede paa mellemfolkelige Overenskomster. De flf)ste Islrendinge har regnet med det nordiske Samarbejde som en ganske selvf0lgelig Del af Nordboernes Kultur- saa selvfelgelig, at der ikke var nogen Grund til at understrege det i Forbindelse med Altingets Erklreringer. Der har vreret mange Beviser paa Islrendingenes nordiske Felelse, hmvdes det, og der henvises bl. a. til, at Finlands Indsamlingen i V interen ved Juletid var oppe paa 100,000 Kr.- et smukt Beleb, naar man tager Hensyn til Islands beskedne 539'

2 Carl Th. Jensen Indbyggertal og til, at Islamdingene er det af de nordiske Folk, der kender mindst til Finland. Endelig fremhroves det, at den islandske Afdeling af Foreningen»N orden» har arbejdet ihrordigt under hele Krigen til Trods for Adskillelsen fra de andre nordiske Lande, og da»nordens Kal.ender» ikke kunde fremskaffes til Island, udsendte den dervrorende Afdeling en stor rigt illustreret Bog om Sverige, forfattet af Lektor Gu<Slaugur Rosinkrans. Forundringen - den ferste i de skandinaviske Blade og den derefter felgende i de islandske Blade-har sikkert sin Forklaring i, at man i Skandinavien ikke gjorde sig klart, hvad der laa bag Altingets Vedtagelser, og at man i Island rnaaske i nogen Grad savnede Forstaaelse af, hvor unodvendig strorkt Altingets Beslutning efter skandinavisk Opfattelse kom til at virke, fordiden netop fremkom paa et Tidspunkt, da Danmark var et besat Land og uden Forbindelse med Forhundslandet Island. Selve den Omstrondighed, at Forhundsloven blev opsagt, kunde ikke forundre nogen, der havde virkeligt Kendskab til Forholdene. Islrondingene havde jo ingenlunde gennem de senere Aar lagt Skjul paa, at der under alle Omstrendigheder var visse Ting i Forbundsloven, som Island enskede streget eller rondret - blandt andet har Island tydeligt tilkendegivet, at det enskede sel v at varetage sine udenrigske Interesser. Det, der voldte Sorg ferst og fremmest i Danmark, var, at det ved Altingets Beslutning netop under de nuvrnrende Omstrendigheder blev understreget saa strorkt som et absolut Maal, at Forbundet med Danmark blev helt ophrovet, og at der samtidig var taget Stilling til det, der derefter skulde ske: Indferelsen af Republikken og den deraf felgende Ophrovelse af Kongefrollesskabet- et For hold, som ingen nedvendig Tilknytning har til Forhundslovens Bortfald. Imidlertid - t il en rigtig V urdering af det, der er sket fra islandsk Side krroves et indgaaende Kendskab til islandske Forhold i Almindelighed og islandsk Politik i Srordeleshed. Saa vidt det er muligt under de forhaandenvrorende Forhold at skaffe sig et Overblik over det, der er sket i islandsk Politik, er Altingets Beslutning et Kompromis, som betyder et delvis Nederlag for den islandske Politiker Jonas Jonssons yderliggaaende og absolut dansk-fjendtlige Politik~ Da jeg i 1939 i Island interviewede en Rrokke af Landets ledende Personligheder, havde jeg ogsaa en Samtale med Jonas Jonsson. Jeg forsegte flere Gange at komme ind paa Forholdet mellem Island og Danmark og hans Stilling hertil. Men Jonas Jonsson gled be

3 f d Islands samhfjrighed med Norden skal ikke ophfjre - standig udenom. Det overraskede mig ikke - for jeg var blevet forberedt paa, baade at Jonas Jonsson nrermest var dansk-fjendtlig indstillet - og at han var en smidig og snu Politiker. I de senere Aar havde hans politiske Indflydelse indenfor Partiet i Altingen vreret i Aftagande. Men han havde ingenlunde givet op. Tvrertimod- det var den almindelige Mening, at han arbejdede paa at komme igen i f0rste Rrekke, og at han vilde bygge sit come-back paa en haardhrendet Agitation for saa hurtig som mulig Gennemf0relse af Afbrydelsen af Forholdet til Danmark og Oprettelsen af den islandske Republik med Jonas Jonsson som den f0rste Prresident! Men- sagde hans Modstandere- Prresident bliver han nu ikke - dertil kender vi ham for g9dt. Ved Rigsforstandervalget d. 17 Juni i aar fik han da opaa kun l Stemme, medens Sveinn Bi0rnsson fik 37. Jonas Jonsson startede allerede i Efteraaret 1939 sin danskfjendtlige Aktion med en Rrekke Artikler i det islandske Dagblad»Timinn» (Tiden), Fremskridtspartiets Hovedorgan, hvor han understregede Kravet om Opsigelse af Overenskomsten med Danmark 1940 og den.fulde Ophmvelse af Unionen med Danmark 1943 med Kravet om, at det islandske Flag blev renset for den danske mde F arve. Hans Artikelserie havde dengang til Formaal at fiske i r0rt Vande indenfor Hermann Jonassons Samlingsregering, som var blevet dannet i 1939 for at koncentrere alle Krrefter om et rationelt Opdyr kelsesar bejde. Partierue var enige om, at de indrepolitiske stridigheder maatte skubbes i Baggrunden, at Hovedvregten maatte lregges paa en Fomgelse af Landets Produktion, og at de rike Muligheder, Island har i sig selv og i Havet rundt omkring baade for at forsyne sig selv og for at skabe en indbringende Export, maatte udnyttes fuldtud. Det gjaldt nu: Staa eller falde. Samlingsregeringen bestaar af 5 Medlemmer, der omgaaende af Folket blev d0bt Femlingerne. De firp. ved Siden af Statsministeren er den meget unge Handelsminister Eysteinn Jonsson, der ligesom Statsministeren tilh0rer Fremskridtspartiet, Socialdemokraten Stefan Johann Stefrinsson, der leder Socialministeriet, samt Ehrvervsminister Olafur Thors og Finansminister Jacob M0ller, der begge tilh0rer Selvstrendighedspartiet. H vem er nu denne Jonas Jonsson, der saa ivrigt har arbejdet paa at faa brudt Baandene, der er knyttet mellem Island og Danmark, og som nu straks vilde have Island gjort til en Republik~ Svensic Tidskrift \

4 Carl Th. Jensen Den nuvarande isländska samlingsregeringen. Från vänster till höger: Handelsminister Eysteinn Jonsson, finansminister.jacob 2\foller, statsminister Hermann Jonasson, socialminister Stefin Johann Stefansson och >>Erhvervsminister>> Olafur Thors. Om J onas Jonsson, der har spillet en stor Rolle i Islands politiske Liv og fra beklrndt Posten som Justits- og Kultusminister, har Gunnar Gunnarsson skrevet i»sagaoen»:»ligegyldigt har ingen Islrnnder kunnet staa til denne Mand, som i lang Tid har vrnret ledende Kraft i, og nu staar som Forer for Fremskridtspartiet, der ganske vist forst og fremmest er et Bondeparti, men hvis Maal er et videre end snrnvre Bondeinteresser, nemlig: et frigjort Folk med sin Tilvrnrelse sikret under menneskevrnrdige Kaar. Og med sit Srnrprrng bevaret.» Jonas Jonsson er omkring Midten af Halvtredserne, Sen af en Bonde. Som ganske ung kom han til Danmark og reiste derpaa bl. a. til Frankrig og England, og srnrlig det sidste Sted m0dte han sociale Ideer og Impulser, som blev bestemmende for hans fortsatte Udvikling. Ved sin Tilbagekomst blev han Lrnrer ved Folkeskolegymnasiet i Reykjavik. Og han har gjort et rueget stort Arbejde for Folkets kulturelle Udvikling og i det Hele for Islands moderne Indstilling. I de islandske Folkehojskoler, der om Sommeren gor Tjeneste som Hoteller for Turisterne, vil man da ogsaa ofte i Bibliotheksalen eller Festsalen fin de ophrnngt et Gibsrelief af J onas Jonsson. Som Politiker har han vrnret en meget omstridt Mand, en stridens Mand, der ganske uden Hensyn gennemforte en haard og ofte 542 ~.1

5 Islands samharighed med Norden skal ikke ophore - uimodstaaelig Taktik for at naa sine Maal. Ingen vil nmgte, at han har haft en banebrydende Betydning i Folkeoplysningens Tjeneste og i Arbejdet for det islandske Landbrugs Genopbygning. Og det vilde vmre uretfmrdigt at underkende hans varme Kmrlighet til sit Land og si t Folk. Der er ingen Tvivl om, at han har set en ekstra Chance for at genemf0re sine Planer, da Begivenheden i April 1940 afhmd Forbindelsen mellem Island og Danmark. Og han har taget den. De nmrmere Enkeltheder i den indre politiske U dvikling i Island har det vmret vanskeligt at f0lge i Danmark siden da. Men saa meget vides, at Jonas Jonsson og hans Tilhamgerc er gaaet ekstra sherid ind for, at Island skulde udnytte Sitnatiouen helt ud, erklmre sig fri for Danmark og paa et Landsm0de paa Thingyalla i Sommer udraabe Islands fmste Prmsident. Synsrmnktet Yar det, at naar den ene af 0Yerenskomstens to Parter (Danmark) var ude af Stand til at opfylde sine Forpligtelser, Yar Overenskomsten dermed ophmvet. Overenskomstens Bestemmelser for Unionens Opl0sning helwvede ikke at f0lges. Nu maa der i denne Forbindelse mindes om, at skulde Overenskomstens Bestemmelser angaaende Ophmvelse af den dansk-islandske Forbunds-Overenskomst f0lges, maatte der foretages flere Valg i Island- og foran Valg i Island foregaar altid en haard, stmrld personlig Valgkamp. Selv om der vel inden for alle Partierne i Island allerede i 1939, da jeg sidst bes0gte Island, var Enighed om, at den dansk-islandske Overenskornst i 1940 sknlde opsiges, sporerles der hos de ledende Politikere n ogen U sikkerhed med Hensyn til V mlgerflertallets standpunkt til, hvad der skulde ske efter 1943 ved Overenskomstens normale Ophor- om der mellem Island og Danmark skulde sluttes en ny Overenskomst eller ikke. Kongefrelleskabet var et Sporgsmaal for sig, som laa helt uden for Overenskomstens Rammer - og kun meget faa beskmftigede sig i hvert Fald i 1939 med den Mulighed, at Kong Christian ikke skulde forblive Islands Konge indtil sin D0d. Og ingen af Politikerne nmrede smrlige 0nsker om at komme ud i en V algkamp-og slet ikke med Sp0rgsmaalet Danmark = Island 0verst paa Val.gprogrammet. De f0lte sig ingenlunde overheviste om, at V mlgerne med Hensyn til dette Sp0rgsmaal vilde f0le sig bundne af Partirammerne. Altingets Beslutning af 17. Maj er da ut\'ivlsomt Resultatet af et politisk Kompromis, og naar 0nsket om Repuhlikkens Oprettelse 543

6 Carl Th. Jensen Separatistledaren Jonas Jonsson. er blevet saa strerkt understreget i Beslutningen, er det sandsynligt, at det er den Pris, der maatte betales Jonas Jonsson og hans Tilhrengere for at faa det politiske Kompramis fort igennem. Kompromis'ets Fredre er sikkert Islands unge energiske og meget sympatiske Sta tsminister Herman J onasson, der er udgaaet af J onas Jonssons Parti, Fremskridtspartiet, men i denne Situation har fort sin selvstrendige Politik, og Selvstrendighedspartiets strerke Mand Olafur Thors. Hermann J6nasson, i hvis Lod det er faldet ikke blot at lede Islands Regering i den for Landet sikkert rueget vanskelige Periode, da det islandske Folk med den strerke Selvstrendighedsfolelse maatte se Landet besat af fremmede Magter, men som altsaa ogsaa skulde komme til at vrere meget afg0rende med Hensyn til Islands fromtidige Forhold til Danmark, er en forholelsvis ny Mand i islandsk Politik. For en halv Snes Aar siden var hans Navn ukendt i politiske Kreclse. Han er Bondes0n fra Nordlandet og efter at have gaaet i Realskolen i Akureyri kom han i Latinskolen i Reykjavik og blev Student i Derefter studerecle han J u ra og fik sin jurieliske Em bedseksamen i 1924, blev Fuldmregtig hos Byfogeclen og derefter Politimester i Reykjavik. I denne Periode gjorde han to Rejser rundt i de andre nordiske Lande og opholdt sig ogsaa et halvt Aarstid i Tyskland. I 1928 blev han Politidirektor i Reykjavik - men i 1934, da der opstod Splittelse i Fremskridtspartiet indhentede hans politiske Skrnbne ham: Hon lod sig opstille til Altinget og blev valgt stort- og da Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet efter Valget overtog Regeringen, blev han udpeget som Regeringens Leder. Det var en alvorlig Opgave, han gik ind til, men han tog den op med Beslut Eomhed og Optimisme. Hermann J onasson er ikke n ogen Forerskikkelse i almindelig Forstand at se paa, men et stot og solidt Mandfolk. Ikke en Mand af mange Ord, hverken naar han optrreder som politisk Taler, eller naar han taler privat - haa trenker sig god t om, for han handler, og han vejer Ordene omhyggeligt, f0r han si ger dem. Han er i Besiddelse af en sel vs trendig Optimisme, som bygger paa en urokkelig Tro paa Islands Muligheder og Islands F rem tid. 544.;;

7 Islands samlwrighed med Norden skal ikke ophere - Han er gammel Idrretsmand, og han sretter stadig Idrretten hojt, hans Stemme faar en mrerkbar Klang af Begejstring, naar han taler om Islands Ungdom.-»Se pa den islandske Ungdom, sagde han til mig - den er idrretstrrenet og smuk. Lreg mmrke til, naar De kommer ind i Landet, demange Skihytter, der er bygget derinde langfra alfar Vej. Det er vor Ungdom, der har bygget dem. Hver L0rdag og Sondag strommer Ungdommen dertil - og ogsaa jeg gaar for weekend vrek fra Reykjavik og drager ind i Landet og gireder mig ved at se disse Vidnesbyrd om Ungdomens Kraft og Energi. Det er mit Haab og min Tro, at denne Islands strerke sunde Ungdom vil vide, hvorledes den bedst kan anvende sine Krmfter til Landets Genopbygning- til Lykke for Islands Fremtid.» Den strerkeste Mand i Hermann J onassons Regering er Olafur Thors, Formanden for Selvstamdighedspartiet. Han er Scm af en af Islands bedst kendte Mrend -- den i 1878 fra Danmark indvandrede Thor.Jensen, der blev banebrydende indenfor det islandske Erhvervsliv baade hvad Handel, Fiskeri og Landbrug angaar, og som lever endnu paa sin Gaard udenfor Reykjavik og driver det storste Landbrug, der nogensinde er drevet i Island. Islands Tietgen er han blevet kaldt, paa Grund af den Indflydelse han - der som en fattig Vesterbrodreng fra Det kgl. Opfostringshus kom til Island for at blive Handelsirerling - har haft paa det moderne Islands okonomiske U dvikling. 1 Sonnen Olafur Thors er Nummer fire i Rrekken af tolv Born, fodt i 1892, student fra Reykjavik Latinskole i 1912 og blev Aaret efter cand. phil. hos Professor Kromann i Kobenhavn. Dermed holdt Studeringerne op - Olafur 'fhors tog hjem til Island og blev Direktor i det stors te Fiskeri-Produktionsfirma i Island gennem 1 Thor J ense n lag<lc Grunden til den islandske Trawlerflaade, der blev Midlet til Fiskeriets Industrialisering og foraarsagede den voldsomme Stigning i Fangstudbyttet. Da Thor Jensen hanle givet Fiskeriet dets mo<lerne Form, satte han sin Arbejdskraft og sin Organisationsevne im! paa to amlre }'eltcr, hvor han syntes Island tru:ngte til Reformer: Landbruget og de hastigt voksende By ers Mmlkeforsyning. Han kpbte store Gaardc og paa sin Gaard Korpulfssta5ir ullenfor Reykjavik havde han 250 Mtclkekper. Han grundlagde et moderue Mejeri og sikrede Reykjaviks Mmlkeforsyning gennem Oprettelse af et Mmlkekompagni - men saa blev hans Planer krydset a f Kooperationen, som spiller en afgdrende Betydning i <l et moderne Island, og hvem denne l~rlfoldelse af privat Initiativ ikke var velset. I Kraft af Kooperationens politiske Magtstilling gcnncmtnnnfedcs en Lov, hvorefter Byernes ~fmlkeforsyning blev et Monopol for Kooperationen. ~len det er en helt anden Historie

8 Carl Th. Jensen mange Aar. I 1926 indvalgtes han i Altinget som konservativ og i 1937 blev han efter Borgmester Jon Thorläkssons Ded Formand for Selvstrendighetspartiet - og siden April 1939 Minister i den nationale Samlingsregering. Olafur Thors er en strerkt srerprreget Personlighet. Hej og sprundstig med ett levende karakterfuldt Ansigt... i ferste 0jeblik kommer man til at trenke paa en Skuespiller... Hans lyseblaa 0jne spiller af Lune, naar han taler og kommer i Humor... og det ger han let - hans Hurner er straalende. Den graasprrengte Manke stritter drilagtigt op i den ene Side, som kom han lige fra en af sine store Taler i Altinget og under Debatten havde purret op i Haaret. Han er en lynende Intelligens, en stor oratorisk Kraft og i Besiddelse af et udprreget politisk Instinkt. Han er ikke blot Drivkriften inden for sit Parti, men har var i hej Grad medvirkende til Skabelsen af den nationale Samlingsregering. Karateristisk for ham er det Svar, han gav mig, da jeg under en af vore Samtaler bad ham fortrulle lidt om sig selv. Med et Smil og en affrerdigende Haandbevregelse svarede han: - Jeg er fedt, jeg er gift, og jeg har i Sinde at de! Da Olafur Thors i 1939 under den danske Journalistdelegations Beseg i Island blev spurgt om hans Stilling til Danmark, enskede han vel ikke at komme nrermere ind paa dette Forhold, men han lagde ikke Skjul paa, at hans Felelser overfor Danmark var strerkt venskahelig betonede. Det er heller ikke Islands Selvstrendighed alene, der er det brerende i hans Parti, Selvstrendighetspartiets Program. 1 I store Trrek kendes den Indflydelse, Herrnann Jonasson og Olafur Thor s har haft paa Begivenhedemes U dvikling i Island. Da den politiske Si tua tion i Begyndelsen af Aaret iaar var ved at tilspidses paa Grund af Diskussionen om Danmark-Island, klarlagde Herman Jonasson sit standpunkt saaledes: Nationen er enig i selve Selvstrendigheds-Sagen, og der er derfor ingen Grund til at gere Vejene til Maalet til et Strids-Spergsmaal. Vejene er to: den farlige V ej - og den u farlige V ej. 1 Dette Parti, som ved det sidste V alg omfattede mellem 40 og 50% af Vrelgerne, og som skpnt konservativt havde vundet stor Tilslutning i Arbejderkredse, har som Motto: Stjett med Stjett - de vil sige: Stand med Stand, altsaa Samarbejde mellem Strenderne bort fra Klassehadet og Klassekampen. Partiet har sat det som sin Opgave at varetage de mindre, selvstrendige Strenders Interesser gennem en forstaaende skattepolitik og en liberal social Lovgivning samt ved at stimulere det private Initiativ at skabe forbedret Levestandard for Arbejderne, idet det dog af Partiet understreges, at der ikke drejer sig om 1'imelpnnen, men om Aarsindtregten ,... :... ~-,_. ~-~--~.1

9 ,. :... Islands samh0righed med Norden skal ikke oph0re - Som den farlige V ej ansaa Statministeren det nu straks at ville hrevde, at Forbundsoverenskomsten var bortfaldet, fordi Danmark ikke har evnet at overholde den, derefter at udfrerdige en ny Grundlov og starlfreste denne paany efter nye V alg og endelig foretage Valg af Prresident. Hertil kom Vanskeligheden ved at opnaa andre staters Anerkendelse, medens Verdensbranden raser, samt endelig»den un0dvendige Smerte», denne V ej vilde fremkalde overfor Danmark. Statsministeren sagde:»danskerne vilde anse det som et Tegn paa Uvenlighet at ophreve Overenskomsten med ensidig Erklrering i det de gaar ud fra, at vi maa vide, at det er let at blive fri for Overenskomsten paa en venskahelig og mindre paafaldende Maade.» Og han f0jede til:»saaledes som Udsigterne er i 0jeblikket, vil der sandsynligvis indenlands af Grundlovsrendringen opstaa haarde stridigheder om v algkredsordningen og gentagne Valg paa et srerdeles uheldigt Tidspunkt.» Som den ufarlige Vej anviste han under indevarrerende Alting at vrelge en Rigsforstander, der varetog Kongemyndigheden, som var blevet overdraget Ministeriet, at vedtage en Altingsbeslutning, hvori fremhreves, at Islrendingene har vresentlige Grunde til at anse Forbundsoverenskomsten for bortfaldet paa Gruund af manglende Opfyldelse, men at Islrendingene er vidende om, at den anden Part ingen Skyld har i den manglende Opfyldelse, hvorfor de ikke under de nuvrerende Forhold vil g0re disse Grunde greldende. Samtidig skulde udtales 0nske om Revision for at sikre Retten til Opsigelsebestemmelsen, og der skulde erklreres, at Island ikke vilde indgaa nogen ny Overenskomst, men at det endelige Maal var fuldkommen Ophrevelse af Forbindelsen med Danmark. Derefter rykkede Olafur Thors frem og sluttede sig i det vresentlige til statsministerens Syn paa den ufarlige Vej, og han gjorde det - efter at have vejret Stemningen indenfor Majoriteten af Selvstrendighetspartiets Reprresentanter i Altinget og Partiets Centralstyrelse - uden at fremf0re Kravet om Republikkens Indf0- relse. Men Jonas Jonsson gik imod statsministerens Anskuelse, og paa Fremskridtspartiets Partim0de i Reykjavik i Marts fik Henstillingen til Altinget den Tilf0jelse, at Altinget skulde erklrere,»at Island bliver Republik, saa hurtigt Omstrendigkederna lillader det, dog senest straks efter Krigens afslutning og eliers inden tre Aar er forl0bet», den Tilf0jelse, som i Danmark fremkaldte Smerte og bidrog vresentlig til, at Altings-Beslutningen i det 0vrige Norden i nogen Grad er blevet mistydet som ikke blot dansk-uvenlig, men 547 ' '

10 Carl Th. Jensen nordisk-uvenlig. Hvor meget strnrkere vilde det imidlertid ikke have virket, hvis Jonas Jonsson havde faaet sin oprindelige Lyrraktion gennemfort og straks faaet sonderrevet Baandene mellem Danmark og Island. Der er fra forskellig Side givet Ddtryk for Ajjngstelse for, at Island skulde tilslutte sig det engelske Imperium, dels under Hensyn til Afsrntningsmulighederne for Landets Produkter og dels af Hensyn til andre finansielle Forhold. Siden rykkede Amerika frem... og det blev nrnvnt, at Island- som havde saa stor Sukces paa sin Deltagelse i den store Udstilling i New York skulde se sin Fordel i en nrnrmere Tilknytning til forenede Stater. Men nu foreligger der altsaa fra Islands Side klare Tilkendegivelser af, at Island fortsat foler nordisk og ikke paa nogen Maade onsker en Ajjndring i sit nordiske Broderskabsforhold. Og det maa hilses med Tilfredshed i de andre nordiske Lande, hvis det saaledes kan fastslaas, at den islandske Selvstrnndighedstrang, der fuldtud maa anerkendes, ikke slaar noget Skaar i Venskabet og Samhorigheden mellem de fem nordiskelande-et Venskab, som i Fremtiden kan faa langt videre Betydning end nogensinde for. Domkyrkan och alltingshuset Reykjavik. 548.t

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre...

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre... DANSK POLITIK Av direktör HALFDAN HENDRIKSEN VALGET den 28. Oktober 1947 gav det danske Folketing felgende Sammensretning: Socialdemokratiet.... 57 Mandater V enstre.... 49 )) Konservative Folkeparti....

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

FORHOLD. I(ONG OSCAR II~s TIL DANMARK, DET NORDSLESVIGSKE SP0RGSMAAL OG DANSKE VENNERI

FORHOLD. I(ONG OSCAR II~s TIL DANMARK, DET NORDSLESVIGSKE SP0RGSMAAL OG DANSKE VENNERI .. rw I(ONG OSCAR II~s FORHOLD TIL DANMARK, DET NORDSLESVIGSKE SP0RGSMAAL OG DANSKE VENNERI Aj professor AAGE FRIISt UTVETYDIGE var de Erfaringer, som de danske Regeringer siden ~863 indhostede om, hvor

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR 1872 1922 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN

Læs mere

BRIEF NA 0041382. liitféffiiiibiié:

BRIEF NA 0041382. liitféffiiiibiié: BRIEF NA 0041382 liitféffiiiibiié: RUE KIRKES SPIR BETÆNKNING 'afgiven af det den 2. DECEMBER 1910 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN I KOMMISSION HOS BRØDRENE SALMONSEN A/S TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 19tt .

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

HARALD NIELSEN KONSERVATISME

HARALD NIELSEN KONSERVATISME HARALD NIELSEN KONSERVATISME FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. KØBENHAVN :: MDCCCCXXV AF TIDENS TRÆK NIENDE SAMLING 1 HARALD NIELSEN HARALD NIELSEN MODERNE LITTERATUR. Kritiske Skitser. 1904. Udsolgt. AF TIDENS

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Omtale 16/10 (fuldt gengivet)

Omtale 16/10 (fuldt gengivet) Omtale 12/10 (fuldt gengivet) Tandlæge Meldorf-Hanssen død. Han fandtes i Morges, ramt af en Hjertelammelse. Tandlæge Meldorf-Hanssen, Nykøbing, er i Aftes pludseligt død. Han havde Besøg af en Sygeplejerske,

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

VEDTJEGTER. Saxo Privatbank A/S. CVRm.: 32 77 66 55

VEDTJEGTER. Saxo Privatbank A/S. CVRm.: 32 77 66 55 1 (11) VEDTJEGTER Saxo Privatbank A/S CVRm.: 32 77 66 55 1. SELSKABETS NA VN 1.1 Se1skabets navn er Saxo Privatbank A/S (herefter "Selskabet"). Selskabet driver tillige virksomhed under f0lgende binavne:

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

PBU PaBdagogernes Pensionskasse

PBU PaBdagogernes Pensionskasse PBU PaBdagogernes Pensionskasse VEDT/EGTER for Pensionskassen for B0rne- og Ungdomspaedagoger 30. april 2014 Vedtaegter for PBU Side 2 af 6 1 Pensionskassens formal Pensionskassens formal er at drive pensionskasse-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang

Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang I Eileen Klitvad er 40 ar og har en lang rrekke lederstillinger bag sig. Hun har vreret human resource manager i flere st0rre virksomheder og har pr0vet at vrere enlig kvinde i en mandsdomineret direktion.

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn

Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn 1 Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn The Project Gutenberg EBook of Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn This ebook is for the use of anyone anywhere

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

VIL VI BETALE PRISEN?

VIL VI BETALE PRISEN? SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 1 1. JANUAR 1931 80. AARGANG VIL VI BETALE PRISEN? Af Hugh Ireland, Redaktor af»liahona«. I vor moderne Tid kan man faa næsten hvad man vil, forudsat at man er

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Et Bethlehem uden Stjerner

Et Bethlehem uden Stjerner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

FORORD. Er man ikke ansat ved et Dagbladjil der altid kunne findes

FORORD. Er man ikke ansat ved et Dagbladjil der altid kunne findes / FORORD Det er almindeligt at undskylde Fortaler. Det er der ikke Grund til i dette Tilfcelde; thi det er nødvendigt, at Læserne faar en kort Orientering m. H. t. de Omstændigheder, der har fremtvunget

Læs mere

Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014

Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014 Aalborg, den 25. november 2014 Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014 Dagsorden: Hovedpunkter, ellers se bilag 1. Valg at dirigent. 2. Vedtagelse at forretningsorden. 3. Beretning om

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Hvem er Gud? Syv Foredrag J. F. RUTHERFORD

Hvem er Gud? Syv Foredrag J. F. RUTHERFORD Spil. } Hvem er Gud? Syv Foredrag a f J. F. RUTHERFORD Side 3 Jehova 11 S atan 20 Hvem er Guds Vidner? 29 H ans N avn 38 Evighedens Konge 46 Den uselviske 54 De skal kende, a t Jehova er Gud Dommer R

Læs mere

BERETNING ARBEJDSSTRIDIGHEDER FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 FRA ANGAAENDE KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S

BERETNING ARBEJDSSTRIDIGHEDER FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 FRA ANGAAENDE KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S BERETNING FRA FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 ANGAAENDE ARBEJDSSTRIDIGHEDER KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 1918 I Henhold til Lov Nr. 81 af 12. April 1910 19 har Indenrigsministeriet under 1. Juni

Læs mere

F re m tid e n s Regerin

F re m tid e n s Regerin F re m tid e n s Regerin Klare og uimodsigelige Beviser for, at der skal blive indført en retfærdig Regering paa Jorden, og en Redegørelse for, hvorledes den vil blive oprettet Af J. F. R utherford Forfatter

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Et Interview med Sfinxen

Et Interview med Sfinxen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Et Værksted i København 3

Et Værksted i København 3 Et Værksted i København 3 Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret,

Læs mere

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov.

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov. OM LOV OG RET I DANMARK Danmarks første nedfældede "Grundlov" er Jyske Lov fra 1241, givet af danernes konge Valdemar II Sejr. Det skete ved rigsforsamlingens møde i Vordingborg. Jyske Lov var en landskabslov,

Læs mere

Doktor Nikola, by Guy Boothby

Doktor Nikola, by Guy Boothby Doktor Nikola, by Guy Boothby 1 Doktor Nikola, by Guy Boothby The Project Gutenberg EBook of Doktor Nikola, by Guy Boothby This ebook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions

Læs mere

Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde

Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet

Læs mere

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE UDKAST TIL LOV OM MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. SAMT TILLÆG TIL UDKAST TIL LOV OM GÆLDSBREVE UDARBEJDET AF DEN VED KGL. RESOLUTION AF 13. JUNI 1932 NEDSATTE KOMMISSION KØBENHAVN A.S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI

Læs mere

HVORLEDES AT GAA LIGE?* Af Ældste J. M. Sjødahl

HVORLEDES AT GAA LIGE?* Af Ældste J. M. Sjødahl '////li i iiw\^\ XN SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 19 1. OKTOBER 1935 84. AARGANG HVORLEDES AT GAA LIGE?* Af Ældste J. M. Sjødahl Hvorledes at gaa lige? Et eller andet Sted har jeg hort denne

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Omtale 19/10 (fuldt gengivet)

Omtale 19/10 (fuldt gengivet) Omtale 8/10 (fuldt gengivet) Den ny Dommer udnævnt. Det blev Politimester Neergaard, Esbjerg. I Lørdags kom Udnævnelsen af Birkedommer Brendstrups Efterfølger. Som vi for nogen Tid siden bebudede, blev

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

Af en ung udvandrers dagbog

Af en ung udvandrers dagbog Af en ung udvandrers dagbog Foreningens lokalarkiv i Ubberud modtog for nogen tid siden til låns en lille undseelig håndskrevet notesbog. Den viste sig at være at være en omhyggelig ført rejsedagbog over

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN.

ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN. SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 11 1. JUNI 1935 84. AARGANG ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN. Af Præsident J. Reuben Clark. Det Arbejde og det Gode, som Ungdomsforeningerne gør for vort Folk, kan næppe

Læs mere

Doktor Nikola. Guy Boothby

Doktor Nikola. Guy Boothby Guy Boothby Table of Contents Doktor Nikola...1 Guy Boothby...2 I. KAPITEL...4 II. KAPITEL...11 III. KAPITEL...17 IV. KAPITEL...25 V. KAPITEL...30 VI. KAPITEL...36 VII. KAPITEL...41 VIII. KAPITEL...48

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

HVAD MIN TRO BETYDER FOR MIG. ^/////Mim'^v NUMMER 23 1. DECEMBER 1932 81. AARGANG

HVAD MIN TRO BETYDER FOR MIG. ^/////Mim'^v NUMMER 23 1. DECEMBER 1932 81. AARGANG ^/////Mim'^v SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 23 1. DECEMBER 1932 81. AARGANG HVAD MIN TRO BETYDER FOR MIG. Af John A. Widtsoe, af de Tolvs Raad. Min Tro paa Jesu Kristi Evangeliums Principper,

Læs mere

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus.

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus. Omtale 14/10 (fuldt gengivet) 80 Aar i morgen I Morgen, den 15. Oktober runder Malermester A. Jørgensen, Nykøbing, et særligt spidst Hjørne, idet han fylder 80 Aar. Og nægtes kan det ikke, at Aarene bar

Læs mere

BETÆNKNING FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN AFGIVET AF ANGAAENDE

BETÆNKNING FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN AFGIVET AF ANGAAENDE BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG ANGAAENDE FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET KØBENHAVN A/S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1939 BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN

Læs mere

http://www.archive.org/details/folkenesforbundooscho

http://www.archive.org/details/folkenesforbundooscho Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/folkenesforbundooscho u ) p. SCHOU FOLKENES FORBUND KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST & SØN 1921

Læs mere

Præsten, der ikke blev Biskop

Præsten, der ikke blev Biskop Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere