ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE -"

Transkript

1 ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE - Af Redaktar CARL TH. JENSEN, Kobenhavn Regeringsbyggnaden i Reykjavik. DA DET islandske Altings Beslutning med Hensyn til Forholdet mellem Island og Danmark forelaa, blev det i adskillige skandinaviske Blade understreget, at man savnede en klar Tilkendegivelse af, at Island fortsat felte sig nrer tilknyttet Norden. Efter hvad der nu foreligger fra Island, har disse Udtalelser om, at man frygtede for, at Island som Felge af Altingets Vedtagelser skulde fjerne sig fra det nordiske Samarbejde, vakt en Del Forundring i Island. Islrendingene har- skriver de islandske Blade-altid vreret af den Formening, at det nordiske Samarbejde skulde finde Sted udenom de respektive Landes lovgivende Forsamlinger, og att det ikke byggede paa mellemfolkelige Overenskomster. De flf)ste Islrendinge har regnet med det nordiske Samarbejde som en ganske selvf0lgelig Del af Nordboernes Kultur- saa selvfelgelig, at der ikke var nogen Grund til at understrege det i Forbindelse med Altingets Erklreringer. Der har vreret mange Beviser paa Islrendingenes nordiske Felelse, hmvdes det, og der henvises bl. a. til, at Finlands Indsamlingen i V interen ved Juletid var oppe paa 100,000 Kr.- et smukt Beleb, naar man tager Hensyn til Islands beskedne 539'

2 Carl Th. Jensen Indbyggertal og til, at Islamdingene er det af de nordiske Folk, der kender mindst til Finland. Endelig fremhroves det, at den islandske Afdeling af Foreningen»N orden» har arbejdet ihrordigt under hele Krigen til Trods for Adskillelsen fra de andre nordiske Lande, og da»nordens Kal.ender» ikke kunde fremskaffes til Island, udsendte den dervrorende Afdeling en stor rigt illustreret Bog om Sverige, forfattet af Lektor Gu<Slaugur Rosinkrans. Forundringen - den ferste i de skandinaviske Blade og den derefter felgende i de islandske Blade-har sikkert sin Forklaring i, at man i Skandinavien ikke gjorde sig klart, hvad der laa bag Altingets Vedtagelser, og at man i Island rnaaske i nogen Grad savnede Forstaaelse af, hvor unodvendig strorkt Altingets Beslutning efter skandinavisk Opfattelse kom til at virke, fordiden netop fremkom paa et Tidspunkt, da Danmark var et besat Land og uden Forbindelse med Forhundslandet Island. Selve den Omstrondighed, at Forhundsloven blev opsagt, kunde ikke forundre nogen, der havde virkeligt Kendskab til Forholdene. Islrondingene havde jo ingenlunde gennem de senere Aar lagt Skjul paa, at der under alle Omstrendigheder var visse Ting i Forbundsloven, som Island enskede streget eller rondret - blandt andet har Island tydeligt tilkendegivet, at det enskede sel v at varetage sine udenrigske Interesser. Det, der voldte Sorg ferst og fremmest i Danmark, var, at det ved Altingets Beslutning netop under de nuvrnrende Omstrendigheder blev understreget saa strorkt som et absolut Maal, at Forbundet med Danmark blev helt ophrovet, og at der samtidig var taget Stilling til det, der derefter skulde ske: Indferelsen af Republikken og den deraf felgende Ophrovelse af Kongefrollesskabet- et For hold, som ingen nedvendig Tilknytning har til Forhundslovens Bortfald. Imidlertid - t il en rigtig V urdering af det, der er sket fra islandsk Side krroves et indgaaende Kendskab til islandske Forhold i Almindelighed og islandsk Politik i Srordeleshed. Saa vidt det er muligt under de forhaandenvrorende Forhold at skaffe sig et Overblik over det, der er sket i islandsk Politik, er Altingets Beslutning et Kompromis, som betyder et delvis Nederlag for den islandske Politiker Jonas Jonssons yderliggaaende og absolut dansk-fjendtlige Politik~ Da jeg i 1939 i Island interviewede en Rrokke af Landets ledende Personligheder, havde jeg ogsaa en Samtale med Jonas Jonsson. Jeg forsegte flere Gange at komme ind paa Forholdet mellem Island og Danmark og hans Stilling hertil. Men Jonas Jonsson gled be

3 f d Islands samhfjrighed med Norden skal ikke ophfjre - standig udenom. Det overraskede mig ikke - for jeg var blevet forberedt paa, baade at Jonas Jonsson nrermest var dansk-fjendtlig indstillet - og at han var en smidig og snu Politiker. I de senere Aar havde hans politiske Indflydelse indenfor Partiet i Altingen vreret i Aftagande. Men han havde ingenlunde givet op. Tvrertimod- det var den almindelige Mening, at han arbejdede paa at komme igen i f0rste Rrekke, og at han vilde bygge sit come-back paa en haardhrendet Agitation for saa hurtig som mulig Gennemf0relse af Afbrydelsen af Forholdet til Danmark og Oprettelsen af den islandske Republik med Jonas Jonsson som den f0rste Prresident! Men- sagde hans Modstandere- Prresident bliver han nu ikke - dertil kender vi ham for g9dt. Ved Rigsforstandervalget d. 17 Juni i aar fik han da opaa kun l Stemme, medens Sveinn Bi0rnsson fik 37. Jonas Jonsson startede allerede i Efteraaret 1939 sin danskfjendtlige Aktion med en Rrekke Artikler i det islandske Dagblad»Timinn» (Tiden), Fremskridtspartiets Hovedorgan, hvor han understregede Kravet om Opsigelse af Overenskomsten med Danmark 1940 og den.fulde Ophmvelse af Unionen med Danmark 1943 med Kravet om, at det islandske Flag blev renset for den danske mde F arve. Hans Artikelserie havde dengang til Formaal at fiske i r0rt Vande indenfor Hermann Jonassons Samlingsregering, som var blevet dannet i 1939 for at koncentrere alle Krrefter om et rationelt Opdyr kelsesar bejde. Partierue var enige om, at de indrepolitiske stridigheder maatte skubbes i Baggrunden, at Hovedvregten maatte lregges paa en Fomgelse af Landets Produktion, og at de rike Muligheder, Island har i sig selv og i Havet rundt omkring baade for at forsyne sig selv og for at skabe en indbringende Export, maatte udnyttes fuldtud. Det gjaldt nu: Staa eller falde. Samlingsregeringen bestaar af 5 Medlemmer, der omgaaende af Folket blev d0bt Femlingerne. De firp. ved Siden af Statsministeren er den meget unge Handelsminister Eysteinn Jonsson, der ligesom Statsministeren tilh0rer Fremskridtspartiet, Socialdemokraten Stefan Johann Stefrinsson, der leder Socialministeriet, samt Ehrvervsminister Olafur Thors og Finansminister Jacob M0ller, der begge tilh0rer Selvstrendighedspartiet. H vem er nu denne Jonas Jonsson, der saa ivrigt har arbejdet paa at faa brudt Baandene, der er knyttet mellem Island og Danmark, og som nu straks vilde have Island gjort til en Republik~ Svensic Tidskrift \

4 Carl Th. Jensen Den nuvarande isländska samlingsregeringen. Från vänster till höger: Handelsminister Eysteinn Jonsson, finansminister.jacob 2\foller, statsminister Hermann Jonasson, socialminister Stefin Johann Stefansson och >>Erhvervsminister>> Olafur Thors. Om J onas Jonsson, der har spillet en stor Rolle i Islands politiske Liv og fra beklrndt Posten som Justits- og Kultusminister, har Gunnar Gunnarsson skrevet i»sagaoen»:»ligegyldigt har ingen Islrnnder kunnet staa til denne Mand, som i lang Tid har vrnret ledende Kraft i, og nu staar som Forer for Fremskridtspartiet, der ganske vist forst og fremmest er et Bondeparti, men hvis Maal er et videre end snrnvre Bondeinteresser, nemlig: et frigjort Folk med sin Tilvrnrelse sikret under menneskevrnrdige Kaar. Og med sit Srnrprrng bevaret.» Jonas Jonsson er omkring Midten af Halvtredserne, Sen af en Bonde. Som ganske ung kom han til Danmark og reiste derpaa bl. a. til Frankrig og England, og srnrlig det sidste Sted m0dte han sociale Ideer og Impulser, som blev bestemmende for hans fortsatte Udvikling. Ved sin Tilbagekomst blev han Lrnrer ved Folkeskolegymnasiet i Reykjavik. Og han har gjort et rueget stort Arbejde for Folkets kulturelle Udvikling og i det Hele for Islands moderne Indstilling. I de islandske Folkehojskoler, der om Sommeren gor Tjeneste som Hoteller for Turisterne, vil man da ogsaa ofte i Bibliotheksalen eller Festsalen fin de ophrnngt et Gibsrelief af J onas Jonsson. Som Politiker har han vrnret en meget omstridt Mand, en stridens Mand, der ganske uden Hensyn gennemforte en haard og ofte 542 ~.1

5 Islands samharighed med Norden skal ikke ophore - uimodstaaelig Taktik for at naa sine Maal. Ingen vil nmgte, at han har haft en banebrydende Betydning i Folkeoplysningens Tjeneste og i Arbejdet for det islandske Landbrugs Genopbygning. Og det vilde vmre uretfmrdigt at underkende hans varme Kmrlighet til sit Land og si t Folk. Der er ingen Tvivl om, at han har set en ekstra Chance for at genemf0re sine Planer, da Begivenheden i April 1940 afhmd Forbindelsen mellem Island og Danmark. Og han har taget den. De nmrmere Enkeltheder i den indre politiske U dvikling i Island har det vmret vanskeligt at f0lge i Danmark siden da. Men saa meget vides, at Jonas Jonsson og hans Tilhamgerc er gaaet ekstra sherid ind for, at Island skulde udnytte Sitnatiouen helt ud, erklmre sig fri for Danmark og paa et Landsm0de paa Thingyalla i Sommer udraabe Islands fmste Prmsident. Synsrmnktet Yar det, at naar den ene af 0Yerenskomstens to Parter (Danmark) var ude af Stand til at opfylde sine Forpligtelser, Yar Overenskomsten dermed ophmvet. Overenskomstens Bestemmelser for Unionens Opl0sning helwvede ikke at f0lges. Nu maa der i denne Forbindelse mindes om, at skulde Overenskomstens Bestemmelser angaaende Ophmvelse af den dansk-islandske Forbunds-Overenskomst f0lges, maatte der foretages flere Valg i Island- og foran Valg i Island foregaar altid en haard, stmrld personlig Valgkamp. Selv om der vel inden for alle Partierne i Island allerede i 1939, da jeg sidst bes0gte Island, var Enighed om, at den dansk-islandske Overenskornst i 1940 sknlde opsiges, sporerles der hos de ledende Politikere n ogen U sikkerhed med Hensyn til V mlgerflertallets standpunkt til, hvad der skulde ske efter 1943 ved Overenskomstens normale Ophor- om der mellem Island og Danmark skulde sluttes en ny Overenskomst eller ikke. Kongefrelleskabet var et Sporgsmaal for sig, som laa helt uden for Overenskomstens Rammer - og kun meget faa beskmftigede sig i hvert Fald i 1939 med den Mulighed, at Kong Christian ikke skulde forblive Islands Konge indtil sin D0d. Og ingen af Politikerne nmrede smrlige 0nsker om at komme ud i en V algkamp-og slet ikke med Sp0rgsmaalet Danmark = Island 0verst paa Val.gprogrammet. De f0lte sig ingenlunde overheviste om, at V mlgerne med Hensyn til dette Sp0rgsmaal vilde f0le sig bundne af Partirammerne. Altingets Beslutning af 17. Maj er da ut\'ivlsomt Resultatet af et politisk Kompromis, og naar 0nsket om Repuhlikkens Oprettelse 543

6 Carl Th. Jensen Separatistledaren Jonas Jonsson. er blevet saa strerkt understreget i Beslutningen, er det sandsynligt, at det er den Pris, der maatte betales Jonas Jonsson og hans Tilhrengere for at faa det politiske Kompramis fort igennem. Kompromis'ets Fredre er sikkert Islands unge energiske og meget sympatiske Sta tsminister Herman J onasson, der er udgaaet af J onas Jonssons Parti, Fremskridtspartiet, men i denne Situation har fort sin selvstrendige Politik, og Selvstrendighedspartiets strerke Mand Olafur Thors. Hermann J6nasson, i hvis Lod det er faldet ikke blot at lede Islands Regering i den for Landet sikkert rueget vanskelige Periode, da det islandske Folk med den strerke Selvstrendighedsfolelse maatte se Landet besat af fremmede Magter, men som altsaa ogsaa skulde komme til at vrere meget afg0rende med Hensyn til Islands fromtidige Forhold til Danmark, er en forholelsvis ny Mand i islandsk Politik. For en halv Snes Aar siden var hans Navn ukendt i politiske Kreclse. Han er Bondes0n fra Nordlandet og efter at have gaaet i Realskolen i Akureyri kom han i Latinskolen i Reykjavik og blev Student i Derefter studerecle han J u ra og fik sin jurieliske Em bedseksamen i 1924, blev Fuldmregtig hos Byfogeclen og derefter Politimester i Reykjavik. I denne Periode gjorde han to Rejser rundt i de andre nordiske Lande og opholdt sig ogsaa et halvt Aarstid i Tyskland. I 1928 blev han Politidirektor i Reykjavik - men i 1934, da der opstod Splittelse i Fremskridtspartiet indhentede hans politiske Skrnbne ham: Hon lod sig opstille til Altinget og blev valgt stort- og da Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet efter Valget overtog Regeringen, blev han udpeget som Regeringens Leder. Det var en alvorlig Opgave, han gik ind til, men han tog den op med Beslut Eomhed og Optimisme. Hermann J onasson er ikke n ogen Forerskikkelse i almindelig Forstand at se paa, men et stot og solidt Mandfolk. Ikke en Mand af mange Ord, hverken naar han optrreder som politisk Taler, eller naar han taler privat - haa trenker sig god t om, for han handler, og han vejer Ordene omhyggeligt, f0r han si ger dem. Han er i Besiddelse af en sel vs trendig Optimisme, som bygger paa en urokkelig Tro paa Islands Muligheder og Islands F rem tid. 544.;;

7 Islands samlwrighed med Norden skal ikke ophere - Han er gammel Idrretsmand, og han sretter stadig Idrretten hojt, hans Stemme faar en mrerkbar Klang af Begejstring, naar han taler om Islands Ungdom.-»Se pa den islandske Ungdom, sagde han til mig - den er idrretstrrenet og smuk. Lreg mmrke til, naar De kommer ind i Landet, demange Skihytter, der er bygget derinde langfra alfar Vej. Det er vor Ungdom, der har bygget dem. Hver L0rdag og Sondag strommer Ungdommen dertil - og ogsaa jeg gaar for weekend vrek fra Reykjavik og drager ind i Landet og gireder mig ved at se disse Vidnesbyrd om Ungdomens Kraft og Energi. Det er mit Haab og min Tro, at denne Islands strerke sunde Ungdom vil vide, hvorledes den bedst kan anvende sine Krmfter til Landets Genopbygning- til Lykke for Islands Fremtid.» Den strerkeste Mand i Hermann J onassons Regering er Olafur Thors, Formanden for Selvstamdighedspartiet. Han er Scm af en af Islands bedst kendte Mrend -- den i 1878 fra Danmark indvandrede Thor.Jensen, der blev banebrydende indenfor det islandske Erhvervsliv baade hvad Handel, Fiskeri og Landbrug angaar, og som lever endnu paa sin Gaard udenfor Reykjavik og driver det storste Landbrug, der nogensinde er drevet i Island. Islands Tietgen er han blevet kaldt, paa Grund af den Indflydelse han - der som en fattig Vesterbrodreng fra Det kgl. Opfostringshus kom til Island for at blive Handelsirerling - har haft paa det moderne Islands okonomiske U dvikling. 1 Sonnen Olafur Thors er Nummer fire i Rrekken af tolv Born, fodt i 1892, student fra Reykjavik Latinskole i 1912 og blev Aaret efter cand. phil. hos Professor Kromann i Kobenhavn. Dermed holdt Studeringerne op - Olafur 'fhors tog hjem til Island og blev Direktor i det stors te Fiskeri-Produktionsfirma i Island gennem 1 Thor J ense n lag<lc Grunden til den islandske Trawlerflaade, der blev Midlet til Fiskeriets Industrialisering og foraarsagede den voldsomme Stigning i Fangstudbyttet. Da Thor Jensen hanle givet Fiskeriet dets mo<lerne Form, satte han sin Arbejdskraft og sin Organisationsevne im! paa to amlre }'eltcr, hvor han syntes Island tru:ngte til Reformer: Landbruget og de hastigt voksende By ers Mmlkeforsyning. Han kpbte store Gaardc og paa sin Gaard Korpulfssta5ir ullenfor Reykjavik havde han 250 Mtclkekper. Han grundlagde et moderue Mejeri og sikrede Reykjaviks Mmlkeforsyning gennem Oprettelse af et Mmlkekompagni - men saa blev hans Planer krydset a f Kooperationen, som spiller en afgdrende Betydning i <l et moderne Island, og hvem denne l~rlfoldelse af privat Initiativ ikke var velset. I Kraft af Kooperationens politiske Magtstilling gcnncmtnnnfedcs en Lov, hvorefter Byernes ~fmlkeforsyning blev et Monopol for Kooperationen. ~len det er en helt anden Historie

8 Carl Th. Jensen mange Aar. I 1926 indvalgtes han i Altinget som konservativ og i 1937 blev han efter Borgmester Jon Thorläkssons Ded Formand for Selvstrendighetspartiet - og siden April 1939 Minister i den nationale Samlingsregering. Olafur Thors er en strerkt srerprreget Personlighet. Hej og sprundstig med ett levende karakterfuldt Ansigt... i ferste 0jeblik kommer man til at trenke paa en Skuespiller... Hans lyseblaa 0jne spiller af Lune, naar han taler og kommer i Humor... og det ger han let - hans Hurner er straalende. Den graasprrengte Manke stritter drilagtigt op i den ene Side, som kom han lige fra en af sine store Taler i Altinget og under Debatten havde purret op i Haaret. Han er en lynende Intelligens, en stor oratorisk Kraft og i Besiddelse af et udprreget politisk Instinkt. Han er ikke blot Drivkriften inden for sit Parti, men har var i hej Grad medvirkende til Skabelsen af den nationale Samlingsregering. Karateristisk for ham er det Svar, han gav mig, da jeg under en af vore Samtaler bad ham fortrulle lidt om sig selv. Med et Smil og en affrerdigende Haandbevregelse svarede han: - Jeg er fedt, jeg er gift, og jeg har i Sinde at de! Da Olafur Thors i 1939 under den danske Journalistdelegations Beseg i Island blev spurgt om hans Stilling til Danmark, enskede han vel ikke at komme nrermere ind paa dette Forhold, men han lagde ikke Skjul paa, at hans Felelser overfor Danmark var strerkt venskahelig betonede. Det er heller ikke Islands Selvstrendighed alene, der er det brerende i hans Parti, Selvstrendighetspartiets Program. 1 I store Trrek kendes den Indflydelse, Herrnann Jonasson og Olafur Thor s har haft paa Begivenhedemes U dvikling i Island. Da den politiske Si tua tion i Begyndelsen af Aaret iaar var ved at tilspidses paa Grund af Diskussionen om Danmark-Island, klarlagde Herman Jonasson sit standpunkt saaledes: Nationen er enig i selve Selvstrendigheds-Sagen, og der er derfor ingen Grund til at gere Vejene til Maalet til et Strids-Spergsmaal. Vejene er to: den farlige V ej - og den u farlige V ej. 1 Dette Parti, som ved det sidste V alg omfattede mellem 40 og 50% af Vrelgerne, og som skpnt konservativt havde vundet stor Tilslutning i Arbejderkredse, har som Motto: Stjett med Stjett - de vil sige: Stand med Stand, altsaa Samarbejde mellem Strenderne bort fra Klassehadet og Klassekampen. Partiet har sat det som sin Opgave at varetage de mindre, selvstrendige Strenders Interesser gennem en forstaaende skattepolitik og en liberal social Lovgivning samt ved at stimulere det private Initiativ at skabe forbedret Levestandard for Arbejderne, idet det dog af Partiet understreges, at der ikke drejer sig om 1'imelpnnen, men om Aarsindtregten ,... :... ~-,_. ~-~--~.1

9 ,. :... Islands samh0righed med Norden skal ikke oph0re - Som den farlige V ej ansaa Statministeren det nu straks at ville hrevde, at Forbundsoverenskomsten var bortfaldet, fordi Danmark ikke har evnet at overholde den, derefter at udfrerdige en ny Grundlov og starlfreste denne paany efter nye V alg og endelig foretage Valg af Prresident. Hertil kom Vanskeligheden ved at opnaa andre staters Anerkendelse, medens Verdensbranden raser, samt endelig»den un0dvendige Smerte», denne V ej vilde fremkalde overfor Danmark. Statsministeren sagde:»danskerne vilde anse det som et Tegn paa Uvenlighet at ophreve Overenskomsten med ensidig Erklrering i det de gaar ud fra, at vi maa vide, at det er let at blive fri for Overenskomsten paa en venskahelig og mindre paafaldende Maade.» Og han f0jede til:»saaledes som Udsigterne er i 0jeblikket, vil der sandsynligvis indenlands af Grundlovsrendringen opstaa haarde stridigheder om v algkredsordningen og gentagne Valg paa et srerdeles uheldigt Tidspunkt.» Som den ufarlige Vej anviste han under indevarrerende Alting at vrelge en Rigsforstander, der varetog Kongemyndigheden, som var blevet overdraget Ministeriet, at vedtage en Altingsbeslutning, hvori fremhreves, at Islrendingene har vresentlige Grunde til at anse Forbundsoverenskomsten for bortfaldet paa Gruund af manglende Opfyldelse, men at Islrendingene er vidende om, at den anden Part ingen Skyld har i den manglende Opfyldelse, hvorfor de ikke under de nuvrerende Forhold vil g0re disse Grunde greldende. Samtidig skulde udtales 0nske om Revision for at sikre Retten til Opsigelsebestemmelsen, og der skulde erklreres, at Island ikke vilde indgaa nogen ny Overenskomst, men at det endelige Maal var fuldkommen Ophrevelse af Forbindelsen med Danmark. Derefter rykkede Olafur Thors frem og sluttede sig i det vresentlige til statsministerens Syn paa den ufarlige Vej, og han gjorde det - efter at have vejret Stemningen indenfor Majoriteten af Selvstrendighetspartiets Reprresentanter i Altinget og Partiets Centralstyrelse - uden at fremf0re Kravet om Republikkens Indf0- relse. Men Jonas Jonsson gik imod statsministerens Anskuelse, og paa Fremskridtspartiets Partim0de i Reykjavik i Marts fik Henstillingen til Altinget den Tilf0jelse, at Altinget skulde erklrere,»at Island bliver Republik, saa hurtigt Omstrendigkederna lillader det, dog senest straks efter Krigens afslutning og eliers inden tre Aar er forl0bet», den Tilf0jelse, som i Danmark fremkaldte Smerte og bidrog vresentlig til, at Altings-Beslutningen i det 0vrige Norden i nogen Grad er blevet mistydet som ikke blot dansk-uvenlig, men 547 ' '

10 Carl Th. Jensen nordisk-uvenlig. Hvor meget strnrkere vilde det imidlertid ikke have virket, hvis Jonas Jonsson havde faaet sin oprindelige Lyrraktion gennemfort og straks faaet sonderrevet Baandene mellem Danmark og Island. Der er fra forskellig Side givet Ddtryk for Ajjngstelse for, at Island skulde tilslutte sig det engelske Imperium, dels under Hensyn til Afsrntningsmulighederne for Landets Produkter og dels af Hensyn til andre finansielle Forhold. Siden rykkede Amerika frem... og det blev nrnvnt, at Island- som havde saa stor Sukces paa sin Deltagelse i den store Udstilling i New York skulde se sin Fordel i en nrnrmere Tilknytning til forenede Stater. Men nu foreligger der altsaa fra Islands Side klare Tilkendegivelser af, at Island fortsat foler nordisk og ikke paa nogen Maade onsker en Ajjndring i sit nordiske Broderskabsforhold. Og det maa hilses med Tilfredshed i de andre nordiske Lande, hvis det saaledes kan fastslaas, at den islandske Selvstrnndighedstrang, der fuldtud maa anerkendes, ikke slaar noget Skaar i Venskabet og Samhorigheden mellem de fem nordiskelande-et Venskab, som i Fremtiden kan faa langt videre Betydning end nogensinde for. Domkyrkan och alltingshuset Reykjavik. 548.t

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001 Lærlinge Spørgsmaalet Lærlingebevægelsen. Krav til Lærlingelovens Revision. Svend og Lærling. Udgivet af Lærlingenes Landsforbund i Danmark. Paa Lærlingenes Landsforbunds 2, Kongres i København i Paasken

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN Ansættelsen Fulde Navn: Jensen. Niels. Født den 15. Februar. 1875. i Skramsø Mølle. Antaget som Reservebetjent ved Statsfængslet den 20/7. 1897. Fast ansat som Fængselsbetjent

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre...

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre... DANSK POLITIK Av direktör HALFDAN HENDRIKSEN VALGET den 28. Oktober 1947 gav det danske Folketing felgende Sammensretning: Socialdemokratiet.... 57 Mandater V enstre.... 49 )) Konservative Folkeparti....

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Finansminister H. P. Hansen gaar. Det er ikke godt med Helbredet, og allerede sidste Efteraar ønskede han at fratræde.

Finansminister H. P. Hansen gaar. Det er ikke godt med Helbredet, og allerede sidste Efteraar ønskede han at fratræde. Finansminister H. P. Hansen gaar. Det er ikke godt med Helbredet, og allerede sidste Efteraar ønskede han at fratræde. I aftes meddeler Vestsjællands Social-Demokrat, at Finansminister H. P. Hansen har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En Statsministers Endeligt

En Statsministers Endeligt Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Alle Mand i Gang med at dige

Alle Mand i Gang med at dige Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere