For tæt på kapitalismen - uddrag af sociolog Ole Bjergs nye bog
|
|
- Mathias Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT For tæt på kapitalismen - uddrag af sociolog Ole Bjergs nye bog Skrevet af: Ivan Lind Christensen Offentliggjort: 02. juni 2008 Introduktion til uddraget Marx's samfundsanalyser har igennem de sidste par årtier været 'dømt ude' i både mange akademiske og samfundspolitiske sammenhænge. Ikke mindst Marx's historiefilosofi og stærke fokus på de økonomiske strukturers determinans har været de gængse, mere eller mindre berettigede, udgangspunkter for afvisningen af Marx's samfundsanalyser som sådan. Spørgsmålet er imidlertid om barnet i denne sammenhæng blevet skyllet ud med badevandet? Kan vi med udgangspunkt i Marx's samfundsteoretiske overvejelser stadig sige noget meningsfyldt om nutidens samfundsproblemer? Ole Bjergs nye bog 'For tæt på kapitalismen' synes at være en klar illustration af, at det i høj grad er muligt, for nu ikke at sige nødvendigt. Bogen repræsenterer et vellykket forsøg på at forstå de problemer, som er observerbare på individniveau og som umiddelbart synes at være konstitueret udelukkende af individuelle præferencer og 'karakterbrist', med bevægelserne på det sociologiske makro-niveau, dvs. de større samfundsmæssige udviklingstendenser som vi i vor dage er vidner til. Denne fremgangsmåde tillader os at anskue nogle af samtidens meget problematiske fænomener fra en ny vinkel, med et nyt blik så at sige og rejser dermed også nye og meget interessante spørgsmål. -- Ole Bjerg, 'For tæt på kapitalismen - Ludomani, Narkomani og købemani', Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 2008 (Uddraget er fra siderne 7-15) Indledning 'Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af, og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen.' (Marx & Engels 1848:9) Dette berømte citat stammer fra Det kommunistiske manifest, hvor Marx' analyse af Kapitalen som en hastigt ekspanderende og altopslugende kraft fremskrives, og det forudsiges, at kapitalismen med tiden vil kollapse som følge af indre strukturelle modsætninger (1). Den grænseløse jagt på profit vil efterhånden erodere selve det grundlag, hvorpå kapitalismen beror. Mange af Marx' analyser er stadigvæk gyldige, og han har da også fået helt eller delvist ret i visse af sine forudsigelser. Men hvad angår kapitalismens endelige kollaps, forekommer den som bekendt endnu ikke at være indtruffet, og den ser heller ikke ud til at være nært forestående. Det synes således i dag lettere at forestille sig, at hele jorden går under i en kæmpe økologisk katastrofe eller ved et gigantisk meteornedslag, end at forestille sig den kapitalistiske produktionsforms endeligt. Hvordan skal vi forholde os til dette? Tog Marx fejl? Undervurderede han Kapitalens sammenhængskraft? Eller er det blot et spørgsmål om endnu længere tid, inden revolutionen 1 / 5
2 indtræffer? Marx' forudsigelse om Kapitalens sammenbrud forestiller sig dette sammenbrud som et makrofænomen, et kollektivt kollaps af hele samfundets produktionsform, som vil føre til en ny produktions- og samfundsform. Hvad han måske ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for i sine kalkulationer, er individualiseringen som en af kapitalismens grundpiller. Ikke blot kapitalismens drivkraft i form af jagten på profit er blevet individualiseret, men også dens sammenbrud udspiller sig på det individuelle, subjektive plan og ikke på det kollektivt samfundsmæssige. For tæt på kapitalismen handler netop om sådanne subjektivt manifesterede sammenbrud i kapitalismen. Mens Kapitalens sammenbrud som sådan tilsyneladende udebliver, kan vi i stedet iagttage, hvordan det for nogle mennesker bliver umuligt at opretholde sig selv på de mulighedsbetingelser for subjektivitet, kapitalismen stiller til rådighed i dag. Disse mennesker kollapser som subjekter. For tæt på kapitalismen er en analyse af tre forskellige måder, sådanne sammenbrud kan manifestere sig på: ludomani, narkomani og købemani. Inden for den medicinske forskning findes der en lang tradition for studiet af det normale gennem det patologiske. Således er en stor del af den viden, vi har om kroppens almindelige funktionsmåde, fremkommet gennem undersøgelser af forskellige sygdomsformer. Samme tilgang til studiet af samfundet kan vi finde inden for visse grene af sociologien, hvor man aflæser tidstypiske træk i kulturen ved at se på de afvigende eller patologiske former for subjektivitet, som et givet samfund frembringer. I sådanne studier fungerer det patologiske subjekt som et prisme, igennem hvilket generelle samfundstræk lader sig betragte fra en anden vinkel, end hvis disse samfundstræk analyseres i en mere direkte iagttagelse. De tre afhængighedsformer ludomani, narkomani og købemani er valgt som genstand for undersøgelsen i denne bog netop ud fra en fornemmelse af, at de er i stand til at udsige noget om det kapitalistiske samfund, som vi i dag befinder os i. Denne fornemmelse beror på flere forhold. Som det vil fremgå, har de alle for det første en betragtelig kvantitativ udbredelse i samfundet, og selvom det metodisk er meget vanskeligt at estimere udviklingen i deres udbredelse, synes der at være gode grunde til at antage, at disse afhængigheds-former har været og stadig er i vækst. For det andet står ludomani, narkomani og købemani som adfærdsformer ikke i diametral modsætning til den måde, som majoriteten af mennesker i vores samfund almindeligvis agerer på i hverdagen. Det er ikke ualmindeligt at sætte penge på forskellige typer af hasardspil som Lotto, tips, hestevæddeløb eller kortspil. Det er heller ikke ualmindeligt at indtage nydelsesfremkaldende, psykoaktive stoffer som nikotin og alkohol, og selv brugen af hårdere narkotiske stoffer som amfetamin og kokain kan i visse sammenhænge heller ikke længere betegnes som usædvanlig. Og det er slet ikke ualmindeligt at købe tøj, smykker og andre forbrugsgoder for at tage sig ud på en bestemt måde i egne og andres øjne. Ludomani, narkomani og købemani udgør således snarere en gradsforskydning end en modsætning i forhold til det, man kunne kalde en "almindelig tilværelse i det kapitalistiske samfund". For det tredje udmærker netop disse tre afhængighedsformer sig ved hver især at manifestere sig som et særligt forhold til et objekt, der indtager en fremtrædende plads i det kapitalistiske samfunds ideologi. Som det vil fremgå af de følgende analyser, manifesterer ludomani sig som et særligt forhold til objektet penge, narkomani indebærer et særligt forhold til kroppen og købemani et særligt forhold til varen. Ved at analysere de tre afhængigheds-former får vi altså også et andet blik på disse tre objekter og deres placering og rolle i det kapitalistiske samfunds ideologi. Som del af en samtidsanalyse indgår de patologiske subjektivitetsformer her i bogen i en slags 2 / 5
3 dobbeltspejling. I stedet for en direkte spejling af os selv i afhængighedsformerne ("vi er alle i virkeligheden ludomane") eller en direkte spejling af os selv i kapitalismen ("vi er alle i virkeligheden kapitalister") er ambitionen at producere en treleddet spejling, hvor vi spejles i patologierne, som så spejles i kapitalismen, inden spejlbilledet kastes tilbage til os selv. Den tilsigtede effekt er den følelse, man kan få, hvis man befinder sig i et rum med flere spejle og pludselig får øje på refleksionen af sit eget spejlbillede, hvorved man ser sig selv i nakken eller fra siden. Samme effekt kan opnås, hvis man f.eks. i en butik får et glimt af den monitor, som transmitterer billederne fra butikkens overvågningskamera. Også her kan man få det forskudte billede af sig selv fra siden, bagfra eller sågar ovenfra. Vi er så vant til at se os selv direkte i spejlet, at det vækker en så umiddelbar genkendelse, at vi nærmest ikke lægger mærke til os selv. Genkendelsen er så selvfølgelig, at den står i vejen for, at vi kan se, hvordan vi egentlig ser ud. Den forskydning, som sker i den mere indirekte spejling, producerer derimod en samtidighed af genkendelse og fremmedgørelse. Man kan måske nok genkende sig selv fra siden, men man kan ikke genkende blikket, der ser på en fra siden. Det vante og det uvante blander sig med hinanden på en måde, der til tider kan give ophav til et vist ubehag. Vi ser os selv som 'same, same but different'. Både som samfund og som individer er vi blevet så vant til at se på os selv, indrømme vores egne idiosynkrasier og erkende, at alting blot er sociale konventioner og konstruktioner, der kunne være anderledes, at selvrefleksion i dag er blevet en hverdagsforeteelse. Hermed har selvrefleksionen mistet sin brod, og den er langt oftere et narcissistisk tidsfordriv end en radikal samfundskritisk praksis. Ambitionen med denne bog er selvfølgelig ikke at gøre sig fri af refleksionen. Det ville jo være naivt. Ærindet er derimod snarere en forskydning af refleksionen, så man måske nok kan genkende dens genstand, men ikke blikket, der ser. Det følgende er således på én gang et blik på ludomani, narkomani og købemani, men også ludomanens, narkomanens og tvangskøberens blik på den kapitalistiske virkelighed, som vi lever i. Bogen består af tre parallelle analyser af hhv. ludomani, narkomani og købemani. Det gennemgående argument i bogen er, at selvom lidelserne udgør forskelligartede afhængighedsformer, kan de forstås som manifestationer af den samme principielle problematik. De tre lidelser kan forstås som "kollapsede forhold" til forskellige objekter, der hver især står centralt i det kapitalistiske samfund. I kapitel 1 præsenteres den teoretiske ramme og de begreber, som danner grundlag for analyserne. Denne ramme udgøres af Slavoj Zizeks teori om forholdet mellem selv, samfund og ideologi. I kapitlet præsenteres og forklares nogle af grundbegreberne hos Zizek, såsom ideologi, fremmedgørelse, begær, det sublime, det Reelle og det symbolske, med henblik på at forberede analyserne i de følgende kapitler. For den teoretisk uskolede læser er dette kapitel det mest abstrakte og sværest tilgængelige. Udgangspunktet for Zizeks teori er, at selvet grundlæggende er konstitueret ved en mangel. Det betyder på den ene side, at selvet drives af en jagt efter noget, som kan udfylde dets mangel. Det drives af et begær efter objekter, som synes at kunne gøre det til et helt selv. Men på den anden side, og det er her, Zizeks teori for alvor er interessant, betyder det også, at et selv, som ikke mangler noget, ophører med at være et selv. Selvet er ganske vist drevet af en fantasi om at blive hel, men i det øjeblik fantasien realiseres, forstyrres hele den begærsøkonomi, som opretholder selvet som et selv. Når selvet kommer for tæt på objektet for sit begær, kollapser først begæret og derefter selve selvet. I kapitel 2 analyseres ludomani som et kollapset forhold til penge. I hasardspillet oplever spilleren, at penge cirkulerer rundt uafhængigt af de principper, som ellers styrer pengenes cirkulation i det omgivende kapitalistiske samfund. Han vinder og taber, og pengene skifter hænder uden nogen 3 / 5
4 synlig meningsfuld grund. Hasardspillet udgør således en undtagelse fra den kapitalistiske økonomis regler. Almindeligvis er penge ladet med stor vægt og betydning. At have mange penge ses som et tegn på personlig udmærkelse, status og vigtighed. I hasardspillet kommer pengenes betydning nu under pres. Hvis penge kan skifte hænder uden nogen synlig grund, hvordan kan de så være tegn på personlig udmærkelse? Den almindelige spiller genvinder sin gængse opfattelse af penge, så snart han forlader kasinoet, væddeløbsbanen, Internettet, eller hvor han nu spiller hasard. For ludomanen, derimod, har oplevelsen af pengenes vilkårlige cirkulation i spillet en mere blivende virkning. Den ligegyldighed, hvormed pengene håndteres i hasardspillet, har bredt sig til hans forhold til penge uden for kasinoet. Når ludomanen bliver ved med at spille, er det således ikke, fordi han håber på at vinde de tabte penge tilbage. Det er snarere i håbet om at vinde sin tabte tro på pengenes betydning tilbage. I kapitel 3 analyseres narkomani som et særligt forhold til kroppen. Samme vilkårlighed, som spilleren oplever i hasardspillet, oplever narkomanen i den nydelse, som stoffet fremkalder i ham. Under normale omstændigheder forårsages nydelse af ydre begivenheder eller produkter, som vi oplever gennem vores sanser. Narkomanen, derimod, opnår nydelse uafhængigt af sådanne ydre begivenheder eller produkter ved at manipulere med kroppens kemiske balance. Hermed kommer han ud af trit med et kapitalistisk forbrugssamfund, der i høj grad er baseret på distribution af nydelse gennem sansningen af forskellige vareobjekter. Oplevelsen af, hvordan kroppen kan manipuleres til at frembringe meningsløs nydelse, bringer ham således for tæt på kroppen. Endelig analyseres købemani i kapitel 4 som en tilstand, hvor man er kommet for tæt på varen. Ved at købe og forbruge varer udtrykker den almindelige forbruger, hvem hun er, dvs. hvilke personlige og sociale karakteristika hun besidder. Det er imidlertid også muligt at købe varer, som udtrykker, hvem man gerne ville være, snarere end hvem man er. Ved at rette sin købsadfærd efter den sidste snarere end den første intention har tvangskøberen manipuleret med varens symbolske udtrykskraft i en sådan grad, at hun ikke længere tror på denne kraft. Hvis man kan klæde sig, som om man er sexet, betydningsfuld og sofistikeret, uden samtidig at føle sig sexet, betydningsfuld og populær, hvordan kan man så blive ved med at tro på, at varer kan sige noget som helst om, hvem man er? Varen har for tvangskøberen mistet sin betydning som symbolsk udtryk. Hendes maniske købeadfærd svarer til ludomanens spil, idet hun bliver ved med at købe varer i håbet om at genvinde troen på varens betydning. Bogen slutter med en konklusion, hvor analyserne af de tre afhængighedsformer videreføres i en mere generel betragtning over forholdet mellem kapitalisme og afhængighed. Kapitalisme og mani De tre afhængighedsformer, som er temaet for denne bog, bærer alle det lille suffix "-mani": ludomani, narkomani og købemani. For så vidt som afhængighedsformerne skal analyseres i forhold til kapitalisme, kan vi jo begynde med at se på, hvad Marx har at sige om mani. Over de mange tusinde sider, som udgør Marx' værker om kapitalisme, optræder ordet mani kun et eneste sted. I Kapitalen finder vi følgende passage: 'Kun som kapitalens personifikation er kapitalisten respektabel, som sådan deler han den absolutte berigelsestrang med pengepugeren. Men det, der hos pengepugeren viser sig som individuel mani, er hos kapitalisten resultat af den samfundsmæssige mekanisme, hvori han kun er et drivhjul.' (1867: 618) Forskellen mellem pengepugeren og kapitalisten ligger altså ikke i graden af deres trang, men i spørgsmålet om, hvorvidt denne trang er en integreret del af det samfundsmæssige produktionsapparat. Når pengepugeren er manisk, er det fordi hans trang er individuel og afkoblet 4 / 5
5 det kapitalistiske system. Kapitalisten, derimod, er blot medie for en samfundsmæssig trang, og derfor er hans adfærd ikke manisk, men almindelig. Den maniske trang er altså den trang, som er afkoblet kapitalismen. Analyserne i denne bog ligger på mange måder i forlængelse af Marx. Marx griber analysen af kapitalismen an ved at se den som et særligt system for cirkulation af objekter. Disse objekter er naturligvis først og fremmest varer og penge, men omfatter i princippet også kroppe, råstoffer, redskaber, maskiner osv. Som vi skal se, ændrer objekterne karakter, alt efter hvilken form for cirkulation, de indgår i. Jernmalm bliver til vare, når det indgår i varecirkulationen, penge bliver til kapital, når de indgår i kapitalcirkulationen, og kroppen bliver til arbejdskraft, når den indgår i produktionsapparatet. Hvad, der i særlig grad udmærker Marx i forhold til mere gængs økonomisk teori, er imidlertid, at han parallelt med sine analyser af den kapitalistiske cirkulation af objekter bevarer en særlig opmærksomhed på de menneskelige konsekvenser af cirkulationen. Således opererer Marx på to planer i sine analyser: i) Hvordan fungerer kapitalismen? 2) Hvad gør kapitalismen ved menneskene? Ligesom objekterne ændrer karakter afhængig af det kredsløb, som de indgår i, ændrer menneskene også karakter afhængig af den måde, de står i relation til objekterne. Har man ejendomsretten over varerne, kapitalen og maskinerne, så er man kapitalist, og har man kun ejendomsretten over sin egen krop som arbejdskraft, så er man arbejder. Det at være arbejder hhv. kapitalist gør noget ved mennesket, det gør noget ved subjektiviteten. I forlængelse heraf kan forskellen mellem kapitalisten og den maniske pengepuger også uddybes yderligere. Deres trang er umiddelbart rettet mod det samme objekt, penge. Der ligger dog en afgørende forskel i, at mens pengepugeren binder sin subjektivitet til penge som penge, dvs. som penge, der ikke cirkulerer, men blot puges, binder kapitalisten sig til penge som kapital, dvs. som cirkulerende penge. I det første tilfælde står objektet uden for den kapitalistiske cirkulation, og i det andet tilfælde er objektet del af cirkulationen. De manier, vi skal se på i denne bog, er også kendetegnet ved, at mennesker retter deres begær mod objekter, som i første omgang er at finde i den almindelige kapitalistiske cirkulation af objekter, penge, kroppe og varer. Som vi skal se, sker der imidlertid det, at objekterne glider over i andre typer af kredsløb. Pengene glider fra et markedsøkonomisk kredsløb over i hasardspillet, kroppen glider fra et sansemedieret kredsløb over i et organisk kredsløb, og varen glider fra et forbrugskredsløb til et tegnkredsløb. Disse forskydninger af objekternes kredsløb gør noget ved menneskene, og det er netop det, der muliggør ludomani, narkomani og købemani. NOTER 1) Når der i det følgende refereres fra engelsk- eller tysksprogede værker, hvor der ikke foreligger autoriserede oversættelser, er oversættelserne mine egne. REFERENCER Marx, Karl & Friedrich Engels, 1848: Manifest der Kommunistischen Partei - Werke Band 4, 6. Dietz Verlag, Berlin Marx, Karl, 1867: Das Kapital - Kritik der politischen Ökonomie. Erster Band. Dietz Verlag, Berlin / 5
Socialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereKan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?
1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mereMELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29
Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereKunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra
Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereIntroduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden
Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs merePrædiken 2. søndag efter påske
Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mere18. Effektiv Medlemskommunikation
18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE
ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs merePrædiken Kristi Himmelfartsdag
Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs mereForudsætningen for fred
1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mere1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer
1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel
Læs meredu tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereTekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:
Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereBøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen
3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereAf Pernille Hviid, cand. psyk.
Af Pernille Hviid, cand. psyk. Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mere