Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til (land): Norge Navn: Anna-Grethe Najbjerg Tlf. nr Hjem-institution: VIA-Viborg Holdnummer: SVSnet-12 Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Højskolen i Østfold, Fredrikstad Praktikplads/Hospital: 2 dage på ortopædisk afdeling, 2 dage på hjerteafdeling, 1 aften med lægevagten, 1 dag i hjemmeplejen, 2 dage i Helsehuset (minisygehus) og 1 dag med klasseundervisning. Modul 6 Udvekslingsperiode: maj 2014 Rejsebrev Med frikendelse af tuberkulose, staphylococcus aureus (MRSA) og kriminelle handlinger sidder jeg nu på Oslo-færgen på vej til 14 dages praktik i Fredrikstad. Grunden til at tage en del af modul 6 i udlandet har i sig selv ikke krævet de store overvejelser. Det har for mig altid været berigende at se og høre hvordan andre folkeslag klarer dagligdagens udfordringer. Men at jeg ønskede Norge som første prioritet har sine klare grunde. Med merit for modul 4 og 8 er det først nu, at jeg skal ud i det virkelige liv. Det er derfor vigtigt for mig at komme over den dørtærskel, det er at komme fra min gamle profession som diakon/plejehjemsassistent og til at få fat om sygeplejerskens arbejdsfelt. Derfor har jeg mere behov for at lære noget der ligger tæt op af de danske forhold end at opdage, hvor godt vi har det og hvor anderledes og måske ikke dansk-anvendelige tingene gøres i et andet land. Praktikken er en observationspraktik, fordi vi ikke er forsikret i arbejdsøjemed. Når jeg skriver vi, så er det fordi Stephanie fra Holland kommer i samme periode og vi skal følges ad alle dagene og have refleksionstimer sammen. Da ansøgningen til dette EMN-ophold var godkendt, var det med at få styr på, hvad kravene er for at komme i praktik. Udover dokumentation af negativ tuberkulose og MRSA og en ren straffeattest, skulle der også findes en bolig. Var jeg taget alene afsted, kunne Højskolen i Østfold finde en bolig til mig, men min mand sidder også her på færgen. Da mine egne børn er flyttet hjemmefra og min mand blot behøver en computer og netværk for at gå på arbejde, så blev det til, at han tager med. Dette gjorde dog, at Højskolen i Østfold ikke kunne tilbyde os et sted at bo, men at vi selv skulle finde noget. Nu er jeg blev godt installeret i en hytte med udsigt over Oslo Fjorden men det mobilebredbånd virker ikke endnu. At være uden net i tre dage, er ikke nemt. Selvom jeg som net-studerende printer noget ud engang imellem, så har jeg lige akkurat ikke gjort det til turen her, så jeg håber blot, at jeg har husket det rette mødetidspunkt i morgen mandag. At få et mobilt bredbånd i Norge, kræver at man har et norsk personnummer. Eftersom jeg ikke har det, kræver det bekendtskab i Norge eller at man bruger sit eget mobil-netværk, som lyncher én for penge. Mandag aften er alt oppe at køre Så er praktikken startet. Vi (Stephanie og jeg) mødes med Kersti, som er koordinator for ENM på Højskolen her i Fredrikstad. Første dag gik med rundvisning på Højskolen og gåtur ud til de forskellige praktikpladser. Vi skal være to dage på ortopædisk afdeling, to dage på hjerteafdeling, en aften i lægevagten, to dage på et

2 nyoprettet minisygehus i Helsehuset og en dag i hjemmeplejen. Gåafstandene i byen er små, men det bliver alligevel til et par timers gåtur. Stephanie har ikke fået lavet MRSA og tuberkulose test, så vi skal hen på sygehuset, hvor hun bliver podet for MRSA. Hun kan derfor ikke komme i praktik den første dag, men er klar på dag to. Norge er et af de lande, som har meget lav MRSA-udbrud og derfor skal alle være podet også deres egne sygeplejestuderende. Sygehuset i Fredrikstad er meget nedslidt og det giver god mening, at det kun lige akkurat bliver holdt ved lige, idet de flytter til et nyt og moderne sygehuset i Kalnes (Sarpsborg) i Her samles det meste fra sygehusene i Fredrikstad, Moss, Sarpsborg og Halden, med fortsat et par afdelinger i Moss. Sygehuset i Fredrikstad betjener mennesker og har 5000 ansatte. Det nye sygehus Det gamle sygehus er udbudt til salg. Tirsdag og onsdag: På ortopædisk afdeling går jeg med en svensk og en norsk sygeplejerske. De har tilsammen 6 patienter at passe. De har været sygeplejerske i mange år og er jo ikke nogle der går så højt op i teoretikere. De er meget praktiske anlagte og det kræves der jo også, når folk skal gøres smertefrie, gøres klar til operation og skal udskrives. Den daglige arbejdsgang gik lidt mere op for mig på anden- dagen, men hvem og hvordan de får melding om nye patienter og hvornår operationerne skal finde sted fandt jeg ikke ud af. Nordmændene har lidt andre spisevaner en jeg er vant med. Patienterne får frokost kl. 9 (morgenmad), lunsj kl. 13 (frokost) og middag kl. 20 (aftensmad). Den største forskel i maden er dog brødet det er meget lyst brød, det de spiser. Man bliver ikke sådan budt på flere gange kaffe, og eftermiddags- og aftenskaffen er uden brød eller kage. I Norge gør man meget ud af, at sukkerforbruget skal falde og dette gøres ved at fordyre disse varer. Frugt og grønt er dog ikke blevet billigere af den grund. Stephanie er ganske chokeret over de norske priser og jeg selv, har medbragt det meste mad hjemmefra af samme grund. Det er meget svært at vurdere, om der var travlt på afdelingen, men både Stephani og jeg synes, der var rigtig mange på arbejde, og at der var mange læger tilstede på kontoret. Jeg ser større og større grund til ikke at eje kat og hund. Det er ikke første gang, jeg ser infektioner efter dyrebid. Her var der en patienten, der var blevet bidt af vedkommendes egen kat. Hånden var total opsvulmet. Pt. var i kontamineringsrum, fik store doser antibiotika og skulle nu have såret renset op via en operation. Flere lå i isolation, men pga. sygehuset indretning, havde de ikke eget toilet og der var

3 ikke et forrum ind til stuen. At være kontamineret må være ganske trist. Så lidt kontakt med personale og pårørende, som det er muligt. Patienten skal blive inde på stuen og det brugte porcelæn lægges i gul affaldspose, som indikere farlighed. Ventetiden på operationen svingede noget. En ældre patient lå der begge dage og blot ventede fastende Afdelingslederen var ved at skive master-projekt om konsekvenser for patienternes sundhedstilstand alt efter, hvor lang tid de er indlagte, inden de bliver opereret. I alt 4000 dataer fra Fredrikstad skal inddrages. Min fornemmelse, men sådan kan det ligeså vel være i DK er, at patienterne lader sig meget være patient og få meget lov til det. Alle er i hospitalstøj, alle får serveret maden på stuerne, næsten alle bliver tilbudt hjælp til vask. Et andet projekt de er meget optaget af, er journalstyring. En projektgruppe har trænet programmet det sidste års tid og når de flytter til det nye sygehus, så skal programmet også sættes i søen. Medicin til patienter skrives forsat i hånden og jeg må da sige, at det kræver noget opmærksomhed og omtanke fra sygeplejerskerne for ikke at få lavet utilsigtede hændelser. De skal for øvrigt indberettes som i DK. De har dog altid en anden sygeplejerske til at tjekke, hvad der er ophældt og hvad der er blandet af I.V.-væsker. Torsdag aften: Kommune står for lægevagtordningen. Lægevagten i Fredrikstad har almenlægevagt, skadestuelægevagt og børnelægevagt. Lægevagten har drop-in og er åben for alle. Vigtige telefonnumre: Brand 110 Politi 112 Ambulanse 113 Legevakt Teamet fra torsdag aften. To telefonpassere og to sygeplejerske. Derforuden var der to læger på vagt. Dette betyder, at stedet her er en mini-modtagerafdeling, som også til sommer vil få sengepladser til brug for patienter, der skal blive natten over til observation. Det eneste udstyr de ikke har, er et røntgenapparat. Patienterne bliver vurderet i kategorierne rød, gul, grøn ud fra den samtale, som telefonpasseren har haft med patienten enten pr. telefon eller når de møder op i lægevagten. Som hjælp til at vurdere patienten, har de et spørge katelog. Klager patienten over stærke mavesmerter, slår spørgeren op i kataloget under mave og spøger herefter ud fra skemaet. Dette gøres på samme måde i DK, men her ligger det elektronisk. At gå til læge koster også hos ens hjemmelæge. Lægevagten er dog ikke meget dyrere, så flere vælger at gå til lægevagten, hvis det passer dem bedre. Sådan var der en ung pt, som ikke orkede at gå til egen læge, men var kommet til lægevagten i Helsehuset. Pt. havde været forkølet i tre dag og have nu fået feber. En anden kom med et tilstoppet kateter, flere med ondt i maven, en med rifter på fingeren, flere med ondt i nakke og skuldre. Bruger man læge eller fysioterapeut meget, opnår man på et tidspunkt frikort. Får pt. smertestillende eller anden medicin skrives dette også på regningen. Lægevagten skal også tages sig af voldsofre og undersøgelse af seksuelle ofre og undersøgelser af børn, hvis der er mistanke om, at de lever under forhold, der kan skade deres sundhed og udvikling. Denne torsdag aften kom politiet og Barnevernet ind med et barn som skulle undersøges og laves handleplan for. Arbejdet i lægevagten var yderset interessant og afvekslende. Her var der også nogle rutiner, som var hurtige at få hånd om. Det var at, pt. skulle aflevere en urinprøve, der skulle tages en CRP-test og der blev målt tp og BT. Til alle dele havde de moderne udstyr, som gav svarresultater indenfor 3 minutter. Det nye Helsehuset i Frederikstad, hvor vi også skal være i forbindelse med besøg på akutmodtagerafdelinger på 2. sal.

4 Fredag var sammen med hjemmeplejen. Det ligner til forveksling det danske system både opgaver, visitering, arbejdsfordeling (hjælperne bliver oplært i flere særlige opgave), tidsfokus og fornemmelsen af et system som måske er en nødvendighed, men som også virker ufleksibelt. I hjemmeplejen her må de ikke bytte rundt på de tildelte opgaver hos borgeren. Dette er lempet visse steder i DK. Der er dog godt humør alle steder og normændene er generelt meget positive. Weekenden bød på en udflugtsdag til Nationalparken ved Hvaler. Med højt solskin blev det til en meget lang gåtur på klipperne og med spisning af medbragt mad i læ for vinden. På udflugt med Stephanie til Hvaler. Uge 2 Høgskolen i Østfold Ugens to første dage forgår på hjertemedicinsk afdeling. Lokale og gangmæssigt minder det meget om ortopædisk afdeling, men trods patienternes kompleksitet er her en langt mere rolig atmosfære. Jeg tror, det kan være deres måde at organisere arbejdet på. To sygeplejerske er sammen om 7 patienter. Den ene er ute og den anden inne. Med det menes, at ude -sygeplejersken er ude hos patienterne og måle de vitale værdier, klare morgenpleje, servering af mad, prøvetagning og få patienter til diverse kontroller. Inne -sygeplejersken står for at tælle scoringen af værdierne sammen, klare medicingivning og dokumentation og hjælper til, hvis det nødvendigt. Her på afdelingen er udstyret også meget nedslidt. Sengene skal fodpumpes og det bevirker (måske), at sengene sjældent kommer i den rette arbejdshøjde. På gangen står der alt muligt lænestol, kørestol, medicintrolley, værdimåleapparatur, iltflasker, skænk med vand, saft og kaffe og så kommer der til hvert måltid en stor madvogn op, som også skal have en plads. Udstyrsmæssigt er det anderledes, da jeg kommer med en patient til EKKO-scanning af hjertet. Her er udstyret i orden og pladsen er langt større end behov. En ting der er meget anderledes end i DK er blomstermængden på stuerne. Her er der ingen blomster! Og typer af blomster som pårørende må medbringe er afbilledet på indgangsdøren indtil afdelingen. Sygeplejersken jeg går med er en rigtig god lærermester. Hun forklarer mange ting, beskriver forskelle ved de forskellige hjertesygdomme, sørge for at få mig med, der hvor der er undersøgelser og lader mig tale med patienterne, når det er passende. Afdelingen prøver på nuværende tidspunkt at indøve nogle rutiner, som de ved, skal træde i kraft, når de flytter til det nye sygehus bla. det at arbejde i teams. Flere af sygeplejerskerne kommer og går i deres eget tøj og årsagen er, at de er på kursus. De har kurser, de skal tage, og kurser de kan ønske at tage. Kurserne er e-learningskurser og i dag var der en der læste om defibrilering. Kurset bestås ved test via e-learningskurset, som så efterfølgende giver afgang til at øve det i et simuleringsrum. Emnerne var mange og var jo alle aktuelle i forhold til afdelingens speciale.

5 Skilt som viser hvilke blomster man må tage med på sygehuset. Tulipaner er f.eks. ikke velkomne. To dage på akutmodtagerafdelingen i Helsehuset Så er vi tilbage på Helsehuset, men nu på etagen over lægevagten. Da der er blevet indlagt en patient fra lægevagten aftenen i forvejen, er det ved at gå op for mig, hvordan tingene hænger sammen. Patienten er et ungt menneske med halsbetændelse. Da patienten var dehydreret og følte sig meget dårlig, blev det til en indlæggelse her på akutafdelingen. Havde denne afdeling ikke eksisteret var det blevet sygehuset. Efter reformer for to år siden, er det blevet pålagt kommunen at hjælpe så mange borgere som muligt, inden man bruger sygehuset. Sker dette ikke, bliver kommunen pålagt dagsbøder. Der er X-antal akutpladser og X-antal kortidspladser. Patienter indlagt på akutpladser forventes højst indlagt i 3 døgn. Den omtalte patient var også ude næste eftermiddag. Der opdages dog også hurtigt gråzoner i dette system. F.eks. lå der på fjerdedag en patient på en akutstue. Tilstanden var ikke forbedret, ville nok aldrig blive forbedret, og som cancerpatient kan tilstanden svinge noget frem og tilbage. Her var ledelsen inde at påpege, at stedets akutpladser ikke er beregnet til ugeophold. Hvis patienten skulle på en anden stue altså en korttidsstue skulle der søges om dette. Patienten takkede nej til en plejehjemsplads, der ellers var ledig, men ønskede at komme hjem. Hjemmeplejen var midt i kontorflytning og havde derfor svært ved at tage mange ekstra besøg ind Ikke noget ukendt dilemma, men det blev også klart, at kommunale ansatte (hjemmeplejen og Helsehusets ansatte) føler sig som tættere kollegaer end med sygehuset ansatte. Sygeplejerskerne på Helsehuset gav klart udtryk for, at de helst ikke ville belaste deres kollegaer i hjemmeplejen, for de har nok at se til. Patientkategorien på akutafdelingen er meget bred fra halsbetændelse, at komme sig efter en operation i hjernen eller svineinfluenza, KOL, forskellige cancerformer og til rygskader og smerter og urinvejsinfektioner. Som nystartet institution (pr. 1. marts), så var de i gang med at finde en rytme, finde hinanden kompetencer og holdninger. Her arbejder de hver 4. weekend, hvilket betyder, at længden af vagten i weekenden er på 13 timer. Dette havde overrasket nogle. Sidste dag skulle vi have været med i klasseundervisning, men desværre var underviseren blevet syg. Derfor startede vi med 2 timers refleksion med Kirsti og herefter hørte vi et kort foredrag af nyudklækket professor Ann Karin Helgesen, Halden Højskole, som har forsket og beskrevet; Patient participation in everyday activities in special care units for persons with dementia in Norwegian nursing homes. Hun har beskrevet emnet set både fra patient, sygeplejerske/hjælper og pårørendes side. Så var tiden kommet til at sige farvel til Kirsti og Stephanie, men inden vi rejste tilbage til Danmark, skulle vi opleve den 17. maj, 200 års jubilæet for Norges grundlov. Fantastisk at en hel nation samles om dette og det er virkelig alle, der samles om det. Gratuler med dagen hurra!

6