Stigende pendling i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stigende pendling i Danmark"

Transkript

1 af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Beskæftigede i Danmark pendler i dag i gennemsnit knap fire kilometer længere, end de gjorde i Som det ses af figur 1, er der sket en gradvis stigning i antallet af kilometer fra bopælsadressen til arbejdspladsen. Fra i gennemsnit at pendle 15,7 kilometer i 1998 er den gennemsnitlige afstand i 2010 på 19,3 kilometer. Tabel 1 Gennemsnitlig antal kilometer mellem hjem og arbejdsplads Antal kilometer Anm.: Til beregningen af afstand er personer, der bor mindre end ti meter fra deres arbejdsplads sorteret fra. Det hidrører primært selvstændige. Derudover er personer med en afstand til arbejdet på over 300 kilometer sorteret fra, da disse ekstreme afstande påvirker gennemsnittet uforholdsmæssigt meget. Kilde: Lovmodellens datagrundlag. Det samlede gennemsnit dækker dog over store variationer mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Som det ses af figur 2, er afstanden til arbejdet steget for alle uddannelsesgrupper, men afstandene varierer meget. I hele perioden er akademikere den gruppe, der pendler mest. Akademikere pendler i 2010 i gennemsnit 22,5 kilometer, hvilket er mere end to kilometer længere end faglærte og personer med korte og mellemlange videregående uddannelser. Denne forskel er dog reduceret lidt i løbet af perioden. Særligt de faglærtes gennemsnitlige pendlingsafstand er steget mere end for de andre uddannelsesgrupper, og de faglærte overhalede således de korte og mellemlange videregående uddannelser i

3 Figur 2 Gennemsnitligt antal kilometer mellem hjem og arbejde fordelt på uddannelse Antal kilometer Ufaglært Faglært KVU og MVU LVU I alt 12 Anm.: Uddannelse er målt som højest fuldførte uddannelse. Pendlingsafstanden er beregnet på baggrund af den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor arbejdspladsoplysningerne vedrører november måned. Ved beregning af den gennemsnitlige pendlingsafstand er kun medtaget personer, der ikke har samme bopælsadresse og arbejdsstedsadresse. Det indebærer bl.a., at mange selvstændigt erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke medtages. Personer med en pendlingsafstand på mere end 300 km. er ikke medtaget, da disse (relativt få) personer påvirker gennemsnittet relativt meget. KVU, MVU og LVU er forkortelser for hhv. Kort, Mellemlang og Lang Videregående Uddannelse. Det bemærkes, at pendlingsafstanden er opgjort som (kørsels)afstanden mellem bopæl og arbejdsstedsadresse. Der ses således ikke på eventuel kørsel i forbindelse med udførelsen af arbejdet, da det udelukkende er afstanden til arbejdspladsen, der her fokuseres på. At personer med lange videregående uddannelser har den højeste gennemsnitlige pendlingsafstand kan skyldes den høje grad af specialisering for denne type uddannelser, som kan nødvendiggøre pendling for at finde arbejdspladser, der efterspørger disse kompetencer typisk nær de større byer. De gennemsnitlige pendlingsafstande dækker over en meget stor variation i pendlingsafstanden blandt de beskæftigede. Den gennemsnitlige pendlingsafstand i 2010 på 19,3 km. afspejler fx, at 7 pct. af pendlerne har mere end 50 km. på arbejde, mens 56 pct. har under 10 km. til arbejde, jf. figur 3. 3

4 Figur 3 Fordeling af pendlingsafstand 2010 Procent Over 50 0 Anm.: Se figur 2. En opdeling på uddannelse viser, at der (også) er store uddannelsesmæssige forskelle i andelen, der pendler langt (over 30 eller 50 km). I 2010 var det knap 10 pct. af akademikerne, der pendlede mere end 50 km for at komme på arbejde, mens den tilsvarende andel for ufaglærte var 6½ pct., jf. figur 4a. Det understreger, at det navnlig for akademikere kan være nødvendigt at pendle forholdsvis langt for at finde et job, der matcher den enkeltes kvalifikationer. Dertil kommer, at akademikere typisk også får en relativt god løn, så det for denne gruppe bedre kan betale sig at acceptere et job langt fra bopælen sammenlignet med personer med et lavere uddannelsesniveau. Figur 4a Andel der pendler over 50 km. Figur 4b Andel der pendler over 30 km. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Samtidig viser figur 4a, at andelen, der pendler mere end 50 km for at komme på arbejde, generelt er steget fra 5 pct. i 1998 til 7 pct. i For akademikere er den tilsvarende andel steget fra knap 8 pct. til knap 10 pct. i samme periode. Geografiske pendlingsmønster Der er store geografiske forskelle i pendlingsmønsteret i Danmark. Med en gennemsnitlig pendlingsafstand på omkring 30 km i 2010 er Vordingborg, Stevns og Faxe kommuner blandt de kommuner med den højeste gennemsnitlige pendlingsafstand. Til sammenligning er pendlingsafstanden i Rødovre, 4

5 Herlev og Gladsaxe kommune kun omkring pct., jf. tabel 2. I bilag 1 er vist en tabel med de 10 kommuner, hvor pendlingsafstanden i gennemsnit er mindst. Tabel 2 Kommuner med højest (og lavest) gennemsnitlig pendlingsafstand Alle LVU Ændring i km Ændring i km Vordingborg 25,4 31,7 6,3 45,9 45,9 0,0 Stevns 24,6 29,1 4,5 35,2 39,0 3,8 Faxe 24,2 28,9 4,7 29,6 39,9 10,4 Sorø 24,1 28,8 4,7 40,1 38,0-2,0 Lejre 25,6 27,8 2,3 36,3 37,0 0,7 Guldborgsund 22,6 27,1 4,5 27,7 33,9 6,2 Ringsted 21,5 26,8 5,3 36,6 37,7 1,1 Næstved 21,9 26,6 4,6 34,4 36,7 2,2 Rebild 20,9 26,3 5,5 35,8 39,5 3,7 Slagelse 21,0 26,1 5,0 30,9 39,4 8,6 Rødovre (kortest afstand) 9,1 10,4 1,2 13,7 14,0 0,3 Hele landet 15,7 19,3 3,7 20,2 22,5 2,3 Anm.: I 1998 er kommunerne inddelt efter de nye kommuner. Kommuner er sorteret efter 2010-niveau for alle uddannelsesgrupper samlet. Kommunerne med høj pendlingsafstand er navnlig koncentreret på Sjælland uden for hovedstadsområdet. Det fremgår af figur 5, der viser den kommunale variation i pendlingsafstanden, hvor det blå område angiver de kommuner med længst gennemsnitlig pendlingsafstand. Kortet giver en indikation af, at København har et opland, som dækker det meste af Sjælland. Således falder den gennemsnitlige pendlingsafstand, jo tættere man bevæger sig mod København. Et tilsvarende mønster kan findes omkring Århus og Odense. Blandt akademikere er den geografiske variation i pendlingsmønsteret nogenlunde den samme som for de beskæftigede under ét med forholdsvis høj gennemsnitlig pendlingsafstand i de sjællandske kommuner uden for hovedstadsregionen og relativ lille pendlingsafstand i hovedstadskommunerne, jf. figur 6. Samtidig tyder det på, at akademikere pendler relativt lidt i yderområderne i Nordjylland (Lemvig, Thisted og Hjørring). Dette kan skyldes, at afstandene til relevante arbejdssteder er for stor til at pendle, og at man derfor i stedet vælger at bosætte sig tættere på de store byer. Alternativt kan det være større virksomheder, som sikrer arbejdspladser til akademikere. 5

6 Figur 5 Gennemsnitlig pendlingsafstand 2010 Figur 6 Gennemsnitlig pendlingsafstand blandt akademikere,

7 Kigger man på den regionale udvikling i pendlingsafstanden, viser figur 7a, at det navnlig er beskæftigede, der bor i Jylland og på Fyn, som har øget pendlingsafstanden i løbet af de seneste godt 10 år. I alle kommuner er pendlerafstanden steget fra 1998 til 2010, men i Hovedstadsområdet er stigningerne beskedne. Københavns tiltrækningskraft ser således ud til at være steget for hele Sjælland. De største stigninger i pendlingsafstanden siden 1998 er som nævnt sket i Jylland og på Fyn. Det skal dog ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige pendlingsafstand i de fleste Jyske og Fynske kommuner i udgangsåret var forholdsvis lav sammenlignet med mange Sjællandske kommuner. Med de forholdsvis store stigninger i Jylland og på Fyn i de seneste godt 10 år er Jylland og Fyn i højere grad ved at komme til at ligne Sjælland i kraft af, at de jyske byers opland er blevet større. Særligt i Midtjylland har udviklingen været udtalt. Figur 7a. Ændring i pendlingsafstand Figur 7b. Ændring i pendlingsafstand blandt akademikere Anm.: Til beregningen af andelen er kommuneinddelingen efter 2007 anvendt. Kilde: Lovmodellens datagrundlag. Anm.: Til beregningen af andelen er kommuneinddelingen efter 2007 anvendt. Kilde: Lovmodellens datagrundlag. Pendling mellem kommuner En anden måde at illustrere udviklingen i pendlingsmønsteret på er ved at se på, hvor stor en andel af de beskæftigede der arbejder i en anden kommune, end de bor. I 1996 var det godt 34 pct. af de beskæftigede, der arbejdede i en anden kommune, end den de var bosat i. I 2010 er denne andel steget til 40 pct., jf. figur Der er i dette afsnit anvendt kommuneinddelingen svarende til den nuværende kommuneinddeling efter strukturreformen, der trådte i kraft i I de medtagne år før 2007 er de gamle kommuner henført til den nye kommuneinddeling. Gamle kommuner, der er blevet delt på 2 (eller flere), nye kommuner er beregningsteknisk henført til den nye kommune, hvor flest borgere fra den gamle kommune er bosat. 7

8 Figur 8 Andel af de beskæftigede, der arbejder i en anden kommune, end de bor Andel i procent I alt Anm.: Til beregningen af andelen er kommuneinddelingen efter 2007 anvendt. Andelen, der pendler ud af kommunen, varierer betydeligt mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Således arbejdede godt 53 procent af personerne med en lang videregående uddannelse uden for bopælskommunen, mens den tilsvarende andel for ufaglærte kun er godt 34 procent. Andelen for akademikere har dog været relativt stabil siden 1996, mens andelen er steget for de øvrige uddannelsesgrupper, jf. figur 9. Figur 9 Andel af befolkningen, der arbejder i en anden kommune fordelt på uddannelse Andel i procent Ufaglært Faglært KVU og MVU LVU I alt Anm.: Til beregningen af andelen er kommuneinddelingen efter 2007 anvendt. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Det skal bemærkes, at den geografiske fordeling af uddannelsesgrupperne er af afgørende betydning. I Storkøbenhavn er kommunerne geografisk minde end andre steder i landet. Således er der større sandsynlighed for at krydse en kommunegrænse på vej til arbejde i Storkøbenhavn end i Vestjylland. 8

9 Dette understreges af kortet i figur 10, som tydeligt viser, at det er de (geografisk) små kommuner i Hovedstadsområdet, som har den højeste andel, der pendler ud af kommunen. Samtidig viser kortet, at kommunerne i Vestjylland, den sydlige del af Danmark samt ø-kommunerne er de områder, hvor færrest pendler ud af kommunen for at arbejde. I bilag 1 er vist de kommuner, hvor henholdsvis flest og færrest pendler ud af kommunen. Figur 10 Andel, der arbejder i en anden kommune end bopælskommunen, 2010 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. I hele Københavnsområdet, kun undtaget Københavns Kommune, krydser over halvdelen kommunegrænsen på vej til arbejde. Igen ses det ikke overraskende, at andelen, der krydser kommunegrænsen, er høj i nabokommunerne til de store byer. Kortet giver således et billede af oplandet til de store byer. I figur 11 er tilsvarende vist, hvor stor en andel af akademikere der arbejder i en anden kommune end bopælskommunen. Som det fremgår, er mønsteret overordnet set det samme som for alle uddannelsesgrupper under ét. De bagvedliggende tal viser, at der i 69 kommuner er mindst 40 pct. af de beskæftigede akademikere der arbejder i en anden kommune end bopælskommunen. 9

10 Figur 11 Andel akademikere, der arbejder i anden kommune end bopælskommunen, 2010 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Beskæftigede, der pendler over 75 km til arbejde Ses der på beskæftigede der pendler over store afstande, er der sket en stigning over tid. Af figur 12 ses det, at den gennemsnitlige andel af beskæftigede, der pendler over 75 kilometer er steget fra 2,8 procent i 1998 til 4,2 procent i Som det fremgår, er andelen der pendler mere end 75 km størst blandt akademikere. Figur 12 Andel, der pendler over 75 km Procent Ufaglært Faglært MVU og KVU LVU I alt 10

11 Opdeler man andelen af de beskæftigede, der pendler langt (mere end 75 km) på alder og køn, fremstår der et billede af, at det er mænd, der pendler længst. Det er således 5,6 procent af de beskæftigede mænd der pendler over 75 kilometer, mens den tilsvarende andel for kvinder kun er på 2,7 procent, jf. tabel 10. En opdeling på alder viser, at unge har den højeste andel der pendler mere med 75 km. For de årige er det således 5,4 pct. der pendler mere end 75 km, mens den tilsvarende andel for årige er 3,8 pct. At andelen er faldende med alderen kan dels skyldes mindre villighed til pendling, men også uddannelsesprofilen på de ældre aldersgrupper. Som tidligere vist pendler akademikere længst, og da de ældre aldersgrupper er relativt lavere uddannede vil dette også afspejle sig i tabel 10. Tabel 10 Andel der pendler over 75 km fordelt på alder og køn Mænd Kvinder I alt år 6,5 4,3 5, år 6,1 2,9 4, år 6,1 2,4 4, år 5,4 2,1 3,8 Over 60 år 4,5 2,3 3,6 I alt 5,6 2,7 4,2 Anm.: Bemærk at andelene er målt inden for hver undergruppe. Man kan således ikke umiddelbart ligge to andele sammen. Pct. I figur 13 ses andelen af beskæftigede der pendler over 75 procent i de respektive kommuner. Her tegner der sig et klar billede af at Sjælland er opland til Hovedstadsområdet. Således stiger andelen, der pendler langt jo længere fra København man kommer. Det ses at både Ålborg og Århus tilhører den fjerdedel, der har den højeste andel af beskæftigede, der pendler langt. Dette kan skyldes pendling de store byer imellem og pendling til København. 11

12 Figur 13. Andel, der pendler over 75 km på kommuneniveau 12

13 Bilag 1 Diverse baggrundstabeller Tabel B1 Kommuner med korteste pendlingsafstand i 2010 Alle LVU Ændring i km Ændring i km Rødovre 9,14 10,36 1,22 13,71 14,03 0,32 Herlev 10,30 10,68 0,38 17,97 16,75-1,22 Gladsaxe 9,99 10,85 0,86 15,64 12,44-3,20 Tårnby 10,56 11,62 1,06 20,13 14,59-5,54 Frederiksberg 10,58 11,80 1,22 12,34 12,59 0,25 Albertslund 11,59 12,00 0,41 15,86 18,11 2,25 Hvidovre 10,31 12,05 1,74 13,56 13,66 0,10 København 10,38 12,08 1,70 12,32 13,38 1,06 Brøndby 11,23 12,29 1,06 14,69 18,16 3,47 Glostrup 9,90 12,45 2,55 13,80 16,23 2,43 I 1998 er kommunerne inddelt efter de nye kommuner. Kommuner er sorteret efter niveau for alle uddannelsesgrupper samlet. Tabel B2 Kommuner med den højeste andel, der krydser kommunegrænsen på vej til arbejde Alle Ændring i procentpoint LVU Ændring i procentpoint Vallensbæk 86,8 84,3-2,5 90,5 88,5-2,0 Frederiksberg 77,1 79,5 2,4 87,2 87,4 0,2 Dragør 75,9 77,3 1,3 89,6 87,7-1,9 Solrød 76,8 76,6-0,2 83,8 87,0 3,1 Egedal 74,6 74,6 0,0 89,2 87,8-1,3 Rødovre 71,9 74,6 2,7 86,7 91,1 4,4 Brøndby 74,3 74,1-0,2 82,5 85,4 2,8 Glostrup 70,3 74,0 3,7 82,1 85,4 3,3 Ishøj 72,6 72,3-0,4 80,0 81,8 1,8 Gladsaxe 68,0 72,1 4,1 85,7 85,2-0,5 I 1998 er kommunerne inddelt efter de nye kommuner. Kommuner er sorteret efter niveau for alle uddannelsesgrupper samlet. 13

14 Tabel B3 Kommuner med lavest andel, der krydser kommunegrænsen på vej til arbejde Alle Ændring i procentpoint LVU Ændring i procentpoint Bornholm 2,3 5,4 3,1 4,4 9,5 5,1 Samsø 5,4 9,7 4,3 15,4 13,8-1,6 Læsø 8,9 10,5 1,6 14,3 27,3 13,0 Sønderborg 9,5 11,1 1,6 13,1 17,7 4,7 Thisted 8,9 11,2 2,3 12,0 20,5 8,5 Esbjerg 10,8 15,7 4,9 18,5 23,3 4,9 Aalborg 12,2 16,8 4,6 22,0 24,0 2,0 Ringkøbing-Skjern 13,6 17,9 4,3 20,5 29,6 9,2 Århus 13,5 18,2 4,7 23,5 26,3 2,9 Ærø 9,8 18,5 8,7 16,7 27,3 10,6 I 1998 er kommunerne inddelt efter de nye kommuner. Kommuner er sorteret efter niveau for alle uddannelsesgrupper samlet. 14

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering Juni 2013 Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering I to analyser, som AE-rådet har lavet for DeFacto fokuseres der på udviklingen i jobskabelse og pendlingsmønstre gennem de seneste

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE ØKONOMISK ANALYSE 20. august 2017 Medlemmer af Dansk Metal pendler længere til arbejde Medlemmer af Dansk Metal pendler langt til arbejde. Siden krisen

Læs mere

11. april 2009. Resume:

11. april 2009. Resume: 11. april 2009 af Jeppe Druedahl, og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) STIGENDE ARBEJDSLØSHED RAMMER BREDT HVEM ER RAMT? Den økonomiske krise har for alvor bidt sig fast

Læs mere

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Hovedresultater De beskæftigede i Danmark pendler meget. 8,4 pct. arbejder i en anden region end der hvor de bor. Det er højt i en EU sammenligning, hvor det tilsvarende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KØBENHAVN JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere