Indsats over for jordforurening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsats over for jordforurening"

Transkript

1 Lok.nr Indsats over for jordforurening Miljøteknisk undersøgelse i banegravsdepotet, 7200 Grindsted November 2010 / revideret februar 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Baggrund Formål Historisk resume Tidligere undersøgelser Udførte undersøgelser Strategi Betegnelser Oversigt feltaktiviteter Sikkerhed Boringer / prøvetagningspunkter Feltmålinger Prøvetagning Pansergraven Kemiske analyser og analyseprogram Resultater Geologi og hydrogeologi Feltanalyseresultater Laboratorieanalyser Sammenfatning og vurdering af data Opbygning af Banegravsdepotet Luft / afdampning Jord Grundvand Pansergraven Konceptuel model Risikovurdering Kvalitetskriterier Afdampning fra depotet Kontaktrisiko med jorden Grundvand Potentiel ændring af risici fremover Afværgeprogram Påviste risici Relevante afværgemetoder og vurdering heraf Vurdering af alternativer - afværge Konklusion og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger Referencer Bilag I

3 Bilag Bilag 1 : Foto log Bilag 2 : Placering af målepunkter (luft, jord, grundvand) Bilag 3 : Analyseresultater oversigtstabeller Bilag 3.1 Atmosfærisk luft Bilag 3.2 Poreluft Bilag 3.3 Jord (dækjord, depotfyld, intakt jord og pansergrav) Bilag 3.4 Grundvand Bilag 4 : Opbygning af depotet Bilag 5 : Luft analyse (oversigtskort) Bilag 6 : Jord analyser (oversigtskort) Bilag 7 : Grundvand analyser (oversigtskort) Bilag 8 : Feltmålinger / skemaer Bilag 9 : Masseberegninger og oversigtskort Bilag 10 : Konceptuel model Bilag 11 : Risikoområder - inddeling af depot Bilag 12 : Beregning af afdampningsbidrag - JAGG beregninger Bilag 13 : Pansergraven Bilag 14 : Afværgemetoder / matrix. Appendiks (vedlagt som CD) Appendiks 1 : Appendiks 2 : Appendiks 3 : Dækjord - fotos og beskrivelser ud fra håndboringer Laboratorie-analyserapporter (Luft, jord, vand) Stofdatablade. II

4 1. Sammenfatning I efteråret 2009 iværksatte Region Syddanmark en miljøtekniske undersøgelse af banegravsdepotet (herefter depotet), med det primære formål at afklare, hvorvidt der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med at opholde sig på depotarealet, dels i forhold til direkte fysisk kontakt med forureningen og dels i forhold til indånding af eventuel afdampning fra forureningen. Det sekundære formål er at fortage en indledende vurdering af banegravsdepotet som kilde til forurening af det øvre sekundære grundvand. Depotet, som er ca. 410 m langt og ca. 20 m bredt, er beliggende umiddelbart nord for Grindsted By. Depotet er etableret i en lavning i terrænet, dannet i forbindelse med udgravning af materiale (sand) til etableringen af en banedæmning til Troldhedebanen (jernbane etableret i perioden ). Depotet er beliggende i et område, hvor geologien består af sand (hedeslette) med et terrænnært grundvandsmagasin, der træffes ca. 3 m under terræn (m u.t.). Grundvandet strømmer i sydvestlig retning. Deponeringen i depotet foregik i perioden , efter aftale med grundejeren, Det danske Hedeselskab. Depotfyldet består af affald og overskudprodukter fra Grindstedværkets produktion af medicinalvarer og hjælpestoffer til. Med udgangspunkt i tidligere udførte undersøgelser indeholder denne undersøgelse en række supplerende aktiviteter, som tilvejebringer supplerende og opdateret viden omkring forureningsforholdene i depotet. Dette er et nødvendigt grundlag for en opdateret og solid vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige forhold i relation til depotet. De primære undersøgelsesaktiviteter er 20 jordkerneboringer, 8 grundvandsboringer, 86 poreluftmålepunkter og 84 håndboringer. Fra disse prøvepunkter er der udført en række feltmålinger og visuel bedømmelse af prøvemateriale. Der er udvalgt poreluft-, jord- og grundvandsprøver til kemisk laboratorieanalyse. Poreluften er analyseret for 34 stoffer, jorden for 73 stoffer og grundvandet for 91 stoffer. Desuden er prøverne screenet for indholdet af eventuelle yderligere stoffer. Grundlaget for valg af analyseparametre har indledningsvist været en redegørelse over anvendte kemikalier på Grindstedværket /4/ siden start af fabrikken. Redegørelsen er foretaget på foranledning af Regionen Syddanmark i Efterfølgende er de udvalgte stoffer vurderet nærmere i samarbejde med Danisco og de involverede analyselaboratorier (Højmark Laboratoriet og ALS), en proces hvor der samtidigt blev tilføjet nye stoffer til analyseprogrammet. Endelig er regionens erfaringer fra undersøgelser af Kærgård plantage inddraget. Der er analyseret for: tungmetaller (herunder kviksølv), klorerede forbindelser og nedbrydningsprodukter herfra, olieprodukter, medicinalprodukter og restprodukter relateret hertil (barbiturater, sulfonamider, estere), phenoler og polære opløsningsmidler. Det er vist at depotet har en udstrækning på 410 m i længden og er m bred. Depotets består øverst af et lag af dækjord, som gradvist er lagt ud over depotfyldet efter- 1

5 hånden som deponeringen er fundet sted. I den sydligste del af depotet er der generelt mere end 0,6 m dækjord over depotfyldet. I den nordlige halvdel af depotet er laget af dækjord af varierende tykkelse (0 - > 0,6 m) og visse steder er der slet ikke nogen dækjord over depotfyldet. Under depotfyldet af 1-2 m tykkelse, findes de intakte jordlag bestående af sand (hedeslette). Det er beregnet, at der er ca m 3 dækjord med indhold af forskellige stoffer, ca m 3 fyld deponeret af Grindstedværket og ca m 3 intakt jord umiddelbart under depotet med indehold af stoffer udvasket fra depotet. Denne undersøgelse har vist, at poreluften i depotet indeholder klorerede stoffer (primært PCE, TCE, chloroform) på koncentrationsniveauer væsentligt over Miljøstyrelsens kriterier, og i mindre omfang cis-1,2-dce og benzen. Specielt i den nordligste del af depotet er der høje indhold heraf. Den samlede mængde af alle de klorerede stoffer aftager fra intervallet µg/m 3, i den nordligste del af depotet, til et koncentrations niveau omkring og under 500 µg/m 3 i den sydlige del af depotet. Øvrige letflygtige stoffer i poreluften, som toluen og benzen, er påvist på et lavere niveau. I området med markant størst indhold af klorerede forbindelser i poreluften er der henholdsvis 10 og 60 cm over terræn er der påvist indholdet af PCE i udeluften, 10 cm over terræn, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium for stoffet. Det er også påvist at, der sker en markant reduktion (fortynding) i indholdet af PCE fra prøven udtaget 10 cm over terræn til prøven udtaget 60 cm over terræn. Endelig er det viost at der er lave indhold af TCE og benzen i udeluften. I dækjorden er der påvist kviksølv på koncentrationsniveauer som i 12 af 16 analyserede prøver ligger over Miljøstyrelsens afskæringskriterium, og i nogle af prøverne væsentligt over kriteriet. Der er yderligere påvist bly, kobber og nikkel på koncentrationsniveauer markant over Miljøstyrelsens afskæringskriterier. På niveau og lidt over Miljøstyrelsens kriterier er der påvist herbicider, DDT, DDD, DDE og lindan. Endelig er der på lave koncentrationsniveauer påvist indhold af klorerede forbindelser og medicinalprodukter i dækjorden. Dette viser, at den anvendte dækjord har været af en dårlig kvalitet som ikke lever op til nutidens krav for ren jord anvendelig til afdækning af forurenet jord. I depotfyldet er der i alle analyserede prøver påvist indhold af kviksølv på et niveau, som er over Miljøstyrelsens afskæringskriterium og enkelte markant over. I stor udstrækning er der også påvist bly, zink, kobber, nikkel, og cadmium, i nogle tilfælde på niveauer markant over Miljøstyrelsens afskæringskriterier. Der er ligeledes påvist indhold af herbicider i en lang række prøver af depotfyldet, hvoraf indholdet i nogle prøver er markant over Miljøstyrelsens kriterium. Der er påvist benzen og toluen i en stor andel af prøverne, i få tilfælde markant over Miljøstyrelsens kriterier. I lidt mindre omfang er der påvist klorede forbindelser og medicinalprodukter i depotfyldet. I den intakte jord umiddelbart under depotfyldet er der påvist væsentlig mindre indhold af stoffer i forhold til hvad der er fundet i depotfyldet. Eksempelvis er der kun én prøve med indhold af kviksølv over Miljøstyrelsens afskæringskriterium for kviksølv. Ligeledes er der kun påvist herbicider i beskedent omfang på niveau med Miljøstyrelsens kriterium. Benzen og toluen er ligeledes fundet i væsentlig mindre omfang, og i alle tilfæl- 2

6 de væsentlig under Miljøstyrelsens kriterier. Ligeledes er der kun påvist lave indhold af medicinalprodukter i den intakte jord, ligesom det bemærkes, at den intakte jord ikke indeholder tungmetaller eller klorerede stoffer over hhv. Miljøstyrelsens afskærings- og jordkvalitetskriterier. I det terrænnære grundvand er der påvist indhold af kviksølv på niveau med, eller under, Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium. Der er ikke fundet DDT, DDD, DDE, men der er indhold af lindan på niveauer væsentligt over Miljøstyrelsens kriterium i halvdelen af de analyserede prøver. I enkelte tilfælde er der identificeret forskellige medicinalstoffer i grundvandsprøver, men generelt på lave koncentrationsniveauer, dog med én undtagelse. Det bemærkes, at der ikke er påvist klorerede stoffer, BTEX eller metaller i grundvandet, bortset fra indhold af bly på niveau med, eller under, Miljøstyrelsens kriterium. Der er beregnet følgende indhold af forureningsmasser: Dækjord ca. 4-5 tons stoffer (primært tungmetaller, lidt kviksølv og medicinalrester, samt små mængder af herbicider) Depotfyld ca. 20 tons stoffer (primært tungmetaller, kviksølv og BTEX, sekundært medicinalrester, herbicider og klorerede forbindelser) Intakt jord ca. 2 tons stoffer (primært tungmetaller og i væsentligt mindre omfang kviksølv, BTEX samt små mængder medicinalrester og herbicider). Sundhedsmæssige risici og konklusioner I hele depotets areal er der påvist indhold af letflygtige stoffer i poreluften(i jorden) på koncentrationsniveauer over Miljøstyrelsens afdampningskriterier. Det er yderligere vist, at der er stor variation i indhold og koncentrationsniveau af de letflygtige stoffer i poreluften, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der er lokale områder, særligt i den nordlige del, hvor der sker større afdampning af stoffer fra depotet end det er påvis. Ved anvendelse af Miljøstyrelsens JAGG model er det beregnet, at de påviste poreluftskoncentrationer 0,7 m u.t. ikke giver anledning til en overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriterier til udeluften (atmosfæren) ved en vindhastighed på 1 m/s og en opblandingshøjde på 8 m. Imidlertid er der i området, på den nordligste del af depotet, med markant største indhold af stoffer i poreluften, ved målinger 10 cm og 60 cm over terræn vist, at der sker en reel afdampning af PCE til atmosfæreluften. Samlet vurderes det derfor at der på delområder af selve depotet kan være en potentiel sundhedsmæssig risiko (påvirkning) ved færdsel p.g.a. afdampningen af stoffer fra depotet. Det skal pointeres at det vurderes, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko forbundet med færdsel på cykelstien beliggende på banedæmningen vest for depotet. Det vurderes derfor at der er behov for helt eller delvist, at hindre offentlig færdsel på selve depotarealet. Ved vurdering af den potentielle risiko ved direkte fysisk kontakt med jorden, er der taget udgangspunkt i Jordforureningslovens retningslinjer og kun set på den øverste 0,5 m af jorden, uanset om det er betegnet dækjord eller depotfyld. I relation til den direkte 3

7 fysiske kontakt med jorden er det påvist, at der er en potentiel sundhedsmæssig risiko ved direkte fysisk kontakt med jorden, idet denne indeholder kviksølv, herbicider og tungmetaller på koncentrationsniveauer over Miljøstyrelsens afskæringskriterier for jord. På grund af stoftyper og koncentrationsniveauer er den sundhedsmæssige risiko generelt største i områder med et tyndt lag af dækjord, hvor der er mulighed for direkte kontakt med depotfyld. Ligeledes vurderes det sandsynligt, at der er lokale områder hvor direkte fysisk kontakt med jorden, kan medføre en akut sundhedsmæssig reaktion. Samlet kan det konkluderes at der er behov for afværgetiltag, der sikre imod en umiddelbar mulighed for direkte fysisk kontakt med jorden i depotet. Indholdet af stoffer som aktuel kan påvises i grundvandet umiddelbart under depotet, udgør ikke en kilde til uacceptabel påvirkning af dybereliggende drikkevandsmagasiner eller recipienter nedstrøms depotet. På baggrund heraf er der ikke anbefalet at iværksætte afværgetiltag i forhold til grundvandet. Imidlertid er det vurderet, at der ved ændrede redoxforhold i depotet kan ske en mobilisering, og dermed øget udvaskning, af stoffer fra depotet til grundvandet. Særligt vurderes udvaskningen af tungmetaller, at kunne medføre en uacceptabel påvirkning af grundvandsmagasinet. Det er derfor anbefalet at undersøge dette nærmere ved laboratorietests (udvaskningstest). Anbefaling til videre tiltag Før endelig valg af afværgeløsning, er det anbefalet at udføre en række undersøgelser og test, idet resultaterne heraf direkte vil influere på ex. økonomien i afværgeprojektet og fremtidssikringen af afværgeeffekten. De anbefalede undersøgelser omfatter laboratorieforsøg til bestemmelse af udvaskningspotentialet for tungmetaller fra depotfyldet ved ændret kemisk miljø i jorden; depotfyldets sammensætning og det aktuelle geokemiske miljø heri; og undersøgelse af potentialet for at der sker en naturlig omdannelse af kviksølv til det meget toksiske methylkviksølv i depotet. Endelig anbefales det at der etableres supplerende grundvandsboringer nedstrøms depotet således man kan følge udviklingen af stoffer der udvaskes fra depotet til grundvandet. Baseret på de umiddelbare påviste risici, så er der et klart behov for at sikre, der ikke er mulighed for direkte fysisk kontakt med jorden, og hindre adgangen til dele af depotet så der ikke er potentiel sundhedsmæssig risiko ved færdsel på grund af afdampning fra depotet. Med henblik på at opstille tekniske alternativer ( afværgeløsninger ) til at håndtere de påviste potentielle sundhedsmæssige risici er der foretaget en gennemgang af afværgemuligheder angivet af Miljøstyrelsen. Ud fra en række parametre anbefales det at der ikke foretages en egentlig reduktions af forureningsmassen (indholdet af stoffer) i depotet, eksempelvis ved afgravning eller rensning nede i jorden, Derimod er der et klart behov for at sikre der ikke umiddelbart er mulighed for direkte fysisk kontakt med jorden i depotet og eller mulighed for offentlig færdsel på (dele af) depotet. Med udgangspunkt heri er der opstillet tre alternative løsningsforslag, Alternativ A, indhegning af området med grønt trådhegn 1,8 m højt (anslået samlet etableringspris kr.) 4

8 Alternativ B, afdækning af depotet med 0,5 m ren jord efter eksisterende beplantning er fjernet og udlægning af markeringsnet. Der tilplantes med tornede buske så der ikke er umiddelbar adgang til området (anslået samlet etableringspris kr.) Alternativ C, fældning af træer, tilførsel af rent/ let forurenet overskudsjord, der efterfølgende modelleres, herunder evt. etablering af en mountainbike bane på de dele af depotet hvor der ikke er en sundhedsmæssig risiko. P.g.a. afdampning tilplantes (som ved Alternativ B) de del af depotet hvor der er en potentiel risiko fra afdampningen, således der her hindres almindelig offentlig færdsel på arealet (anslået samlet etableringspris kr.). Endelig anbefales det, at Embedslægeinstitutionen vurderer indholdet af stoffer i det terrænnære grundvand i forhold til anvendelse af grundvandet til havevanding, ex. i Haveforeningen Heden beliggende umiddelbart vest for banedæmningen samt den sundhedsmæssige risiko relateret til den påviste afdampning af stoffer fra depotet. Pansergraven I forbindelse med gennemførelse af undersøgelsen blev det konstateret, at den sydlige del af depotet gennemskæres af en pansergrav etableret som en del af tyskernes forsvarsværker under 2. verdenskrig. Fordi disse blev opfyldt umiddelbart efter krigen blev det beslutte at undersøge om Grindstedværket havde tilført opfyldsmateriale til den del af pansergraven, der er beliggende umiddelbart øst for banegravsdepotet. Samlet konkluderes det, at der ikke er tilført materiale fra Grindstedværket til pansergraven, som krydser banegravsdepotet i den sydlige del af depotet. 5

9 2. Indledning 2.1 Baggrund Ejlskov A/S har for Region Syddanmark udført miljøtekniske undersøgelser på to lokaliteter, benævnt henholdsvis banegravsdepotet og forsøgslagunen i Grindsted. Denne rapport beskriver undersøgelsen af banegravsdepotet. Til den trykte rapport med bilag hører en CD med appendiks. Undersøgelsen udgør én af de aktiviteter der indgår i et større forløb iværksat af Region Syddanmark, der vil belyser miljøeffekten af Grindstedsværkets (nu Danisco) historiske aktiviteter. Den geografiske beliggenhed af Grindsted by og banegravsdepotet er vist i figur 1. Figur 1: Geografisk beliggenhed af Grindsted By og banegravsdepotet (flyfoto fra Krak). 6

10 Banegravsdepotet betegner depotet, der er beliggende langs den østlige side af den nu nedlagte Troldhedebane. Deponeringen er foregået i en lavning i terrænet, dannet i forbindelse med udgravning af materiale (sand) benyttet til at etablere en banedæmning, idet Troldhedebanen krydsede en anden jernbane beliggende ca. 450 m nord for fabriksområdet, se figur 2. Troldhedebanen blev etableret i perioden Figur 2: Forløbet af nu nedlagte jernbanestrækninger (Troldhedebanen og Vandel banen) nord for fabriksgrunden (Grindstedværket / Danisco). Deponeringen foregik i perioden og fandt sted efter aftale med grundejeren, Det danske Hedeselskab. Opfyldningen fandt sted i retningen fra syd mod nord, således at de ældste deponeringer findes i den sydligste del af depotet, se figur 3. En mindre del af depotet, svarende til deponeringsperioden er beliggende på selve fabriksgrunden. Denne undersøgelse omfatter kun den del af banegravsdepotet, der ligger udenfor fabriksgrunden. 7

11 Figur 3: Kort viser fremdrift af deponeringsfront fra start i 1934 til afslutningen i Flyfoto fra 1954 viser et øjebliksbillede af deponeringsfronten. Den udførte miljøtekniske undersøgelse dækker deponeringsperioden , udenfor (nord for) fabriksområdet. 2.2 Formål Formålet med undersøgelsen er primært at afklare, hvorvidt der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med at opholde sig på depotarealet, dels i forhold til direkte fysisk kontakt med forureningen og dels i forhold til indånding af eventuel afdampning fra forureningen. Hvis undersøgelserne peger på en risiko, er det desuden en del af formålet, at undersøgelsen skal skabe det nødvendige grundlag for at beskrive mulige forslag til en eventuel indsats til begrænsning af risikoen ved ophold på depotet i form af et afværgeprogram samt at de økonomiske konsekvenser af de mulige indsatser kan estimeres. Sekundært er det et formål at fortage en indledende vurdering af banegravsdepotet som kilde til forurening af det øvre sekundære grundvand 2.3 Historisk resume Siden 1914 har der været produktion af forskellig karakter på det område i den nordlige del af Grindsted By, hvor Danisco i dag er beliggende. I den første del af produktionsperioden var området ejet af Dansk Svovlsyre- & Superfosfatfabrik, som måtte stoppe og træde i betalingsstandsning. 8

12 I/S Grindstedværket blev grundlagt i 1924 af cand. polyt. Chr. Lundsgaard. Værket producerede primært organiske kemikalier. I 1939 blev værket overtaget af Dansk Handels- og Industri-Compagni. I 1980 skiftede I/S Grindstedværket navn til Grindsted Products A/S. I 1989 fusionerede Dansk Handels- & Industri-Compagni med De Danske sukkerfabrikker (Danish Sugar) og De Danske Spritfabrikker, under navnet A/S Danisco. I 1995 ændredes navnet til Danisco Ingredients, i 1999 til Danisco Cultor og i 2001 til Danisco. Figur 4 viser fabrikken som den så ud i Figur 4: Grindstedværket ca Siden 1924 og frem til i dag har virksomheden produceret medicinalvarer og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien. Til produktionen har der gennem tiden været anvendt store mængder kemikalier ligesom der i forbindelse med selve produktionen er dannet en lang række mellem- og restprodukter, foruden forsøgs- og fejlproduktioner, som igennem tiden er blevet håndteret. Figur 3 viser kort med fremdriften af deponeringsfronten fra starten i 1934 til afslutningen i 1962, samt et øjebliksbillede af deponeringsfronten på flyfoto fra I Bilag 1 er vist foto fra banegravsdepotet som det så ud ved undersøgelsernes udførelse i

13 2.4 Tidligere undersøgelser Som det fremgår herunder er der siden 1972 og frem til 2010 udført en række undersøgelser og udredninger. Nærværende undersøgelse tager udgangspunkt i disse data og informationer. Bl.a. er der før den endelige placering af de nye målepunkter opstillet en 3D model af depotet, baseret på gamle data, for at tydeliggøre hvor der mangler data samt for at opnå en sammenhængende forståelse af forholdene på og i banegravsdepotet (herefter kaldet depotet) Grindstedværket udfører en undersøgelse af miljøpåvirkninger fra depotet. I den forbindelse blev der etableret 39 korte filter-boringer omkring depotet for at undersøge depotets påvirkning af grundvandet. I periode er der af 8 omgange udtaget og analyseret grundvandsprøver fra disse boringer. Prøverne er analyseret for kviksølv, og der er fundet koncentrationer op til 14 µg/l og over 1 µg/l 250 m nedstrøms depotet, dvs. i grundvandets strømningsretning mod sydvest, /27/ Kemikaliekontrollen analyserer grundvandsprøver fra tre boringer i Grindsted, heraf én placeret nedstrøms depotet. Prøverne herfra er analyseret for sulfonamider, benzen, toluen og phenol. I prøven udtaget nedstrøms depotet er der påvist indhold af sulfanilsyre (15 mg/liter) og benzen (10 mg/liter), /27/ Isotopcentralen udtager grundvandsprøver fra to boringer beliggende nedstrøms depotet til analyse for indhold af opløst og partikulært kviksølv. Der blev påvist indhold af kviksølv én til to størrelsesordener højere end forventeligt i uforurenet grundvand, /27/ Krüger udarbejder et skitseprojekt til overdækning af depotet, /1/ Tage Sørensen foretager opmåling af depotet og grundvandsstanden for at bestemme depotets nøjagtige udstrækning og volumen, /2/. I forbindelse med denne undersøgelse er der udført 35 boringer til 1,5-7 m s dybde, heraf 5 boringer som filtersat. Affaldstykkelsen er ca. 2 m i den centrale del af depotet og den største bredde er m. Selve depotet ligger over grundvandsspejlet. Det totale affaldsvolumen blev anslået til m boring GVII udføres længere nedstrøms banegravsdepotet, /27/ Tage Sørensen udarbejder et overslag over omkostninger forbundet med anlæg og drift af mulige afværgeforanstaltninger, /27/ Der udføres 4 boringer til grundvandet og 10 lagfølgeboringer i depotet,/27/ Vandkvalitetsinstituttet analyserer 8 grundvandsprøver udtaget i boringer i depotet. Der blev fundet koncentrationer af kviksølv på op til 2,2 ng/liter, /27/ Rambøl og Hannemann A/S gennemfører supplerende undersøgelser af depotet, /3/. Undersøgelserne viste, at depotet hovedsageligt består af kemikalierester og kulgranulat, og at affaldet havde en kraftig lugt af opløsningsmidler, B-vitaminer og sulfid. 10

14 1992 Krüger A/S sammenfatter de væsentligste resultater fra undersøgelser af depotet udført i perioden ,/9/. Heraf fremgår det, at der kun er udført få analyser for de specifikke organiske stoffer, og der er ikke udført analyse af jordprøver. I 2009 foretager NIRAS en gennemgang af anvendte kemikalier på Grindstedværket og deres potentielle trussel i forhold til miljøet, /4/. I 2010 foretager I-GIS en analyse af tilgængelige flyfotos af bl.a. depotet sammen med et nyt laserscannet overfladekort, /5/. Rapporten angiver et depotvolumen på m 3 beregnet ved at estimere materiale anvendt i banedæmningen, samt et depot volumen på m 3 baseret på en tolkning ud fra eksisterende boringsdata. De seneste udredninger fra ,/4/,/5/ indgår direkte i arbejdet, da de er iværksat af Region Syddanmark som en del af grundlaget for den nærværende miljøtekniske undersøgelse. 11

15 3. Udførte undersøgelser 3.1 Strategi Den overordnede strategi for undersøgelsen er at tilvejebringelse en stor datamængde og -tæthed, som et solidt grundlag for en risikovurdering og anbefaling til eventuelle videre tiltag. Desuden var optimalt hensyn til arbejdsmiljø et afgørende element i strategien. Specifikt er strategien, ud fra de givne rammer, at anvende anerkendte og optimale målemetoder i felten, som frembringer tekniske data og resultater til vurdering af: risiko for direkte fysisk kontakt risiko for påvirkning ved afdampning samt nedsivning til det terrænnære grundvand og på baggrund heraf: opstille en konceptuel model for depotet og forureningsforholdene foretaget en risikovurdering i forhold til at opholde sig på depotet, samt opstille et afværgeprogram (hvis risikovurderinger viser det er påkrævet). 3.2 Betegnelser I rapporten anvendes betegnelserne dækjord, depotfyld, intaktjord, grundvandsspejlet, banedæmningen m.v. Figur 5 angiver hvad disse betegnelser repræsenterer. Figur 5: Principskitse (tværsnit) af banegravsdepotet med anvendte betegnelser 12

16 3.3 Oversigt feltaktiviteter Tabel 1 er en oversigt over udførte feltaktiviteter, samt perioden, hvori de er udført og hvilke dele af formålet, som de understøtter. En nærmere teknisk gennemgang af det udførte feltarbejde fremgår af det efterfølgende afsnit. Udover de i tabellen viste aktiviteter er der foretaget indmåling af målepunkter, m.v. Som det fremgår af tabel 1, er der udført feltaktiviteter i perioden december 2009 juni Det relativt lange forløb, skyldes dels den strenge vinter i starten af perioden dels det forhold, at igangsætningen af nogle aktiviteter var betinget af resultaterne fra andre aktiviteter. Tabel 1: Udførte feltaktiviteter Aktivitet Periode Delformål Etablering af 20 stk. jordkerneboringer igennem depotet, KB1-KB20, til 5 6 m u.t. Etablering af 8 stk. grundvandsboringer, FB1-FB8, til ca. 5 m u.t. Udførelse af 80 håndboringer (gravninger) til ca. 0,6 m u.t. Etablering af 80 stk. poreluft målepunkter til 0,8 meter under terræn (m u.t.), 5 stk. til 1,8 m u.t. Etablering af 4 stk. prøvepunkter i atmosfærisk luft Prøvetagning af grundvand fra de 8 nye grundvandsboringer samt udvalgte gamle boringer. Dec Jan Feb April 2010 April 2010 April 2010 Februar runder med synkronpejling af grundvandsniveauet Feb. Maj 2010 F, A, N, Av* N F, Av A, Av A N, Av N, Av 2 runder med PID måling af poreluften April A, Av Prøvetagning af porerluft- og udeluft (i alt 24 stk.) Supplerende prøvetagning, pansergraven, ekstra dækjordog depotfyld prøver. Note: * F = Vurdering af risiko for fysisk kontakt A = Vurdering for påvirkning fra afdampning N = vurdering af nedsivning til grundvandet Av = Data til eventuel afværgeforanstaltning. Maj Juni 2010 April Juni 2010 A - 13

17 Af oversigtkort vedlagt i bilag 2 fremgår placeringen af de forskellige typer af målepunkter, håndboringer, poreluftmålepunkter (PL) og andre luftmålinger, filterboringer (FB) og jordkerneboringer (KB). 3.4 Sikkerhed Alt feltarbejde, ophold på og ved depotet samt prøvehåndtering er foretaget i henhold til den specifikt udarbejdede Sikkerheds- og Sundhedsplan /24/. I forbindelse med arbejde, hvor der var potentiel risiko for direkte eksponering af materiale/væske fra depotet (ex. håndboringer, borearbejde, grundvandsprøvetagning, håndtering af jordprøver), er der anvendt heldragt, helmaske med lufttilførsel, kemikalieresistente og dobbeltlags handsker m.v. Emballage og overskudsjord er håndteret i spændelågsfade og afhentet af godkendt modtager. Figur 6 viser afmærkning samt mandskabsvogn opstillet i perioden hvor der er udført feltarbejde. Figur 6: Afmærkning af projektområde samt mandskabsvogn anvendt ved feltarbejdet. 3.5 Boringer / prøvetagningspunkter Et oversigtskort med samtlige prøvepunkter er vist i bilag 2.5. Yderligere er der udarbejdet specifikke oversigtskort for prøvetagningspunkterne/boringerne med angivelse af numre Jordkerneboringer Der er i alt udført 20 jordkerneboringer, KB1 KB20, hvor der er udtaget jordkerner fra terræn til 3,6 4,8 m u.t. Boringerne er placeret på selve depotet, som vist på oversigts- 14

18 kort i bilag 2.3. Jordkernerne er udtaget i akrylrør som umiddelbart efter optagning er lukket i hver ende med en gummiprop. Foto af den anvendte borerig er vist i figur 7. Figur 7: Borerig og sikkerhedsudstyr anvendt ved borearbejdet. Eksempel på en jordkerne i acrylrør samt den udførte afpropning af huller efter borearbejdet, er vist i figur 8. Udover god prøvekvalitet giver den anvendte boremetode optimal sikkerhed for feltpersonalet ved selve borearbejdet og den efterfølgende prøvehåndtering. Figur 8: Afpropning af boringer og eksempel på jordkerner i akrylrør Grundvands filterboringer 15

19 De 8 nye filterboringer, FB1 FB8, er etableret ved anvendelse af Geoprobes pre-packed filter system (filter med grus og trådnet omkring). Eksempel på filteret er vist på figur 9. Over filteret er der afproppet med bentonit op til terræn. Boringerne er afsluttet med lufttæt / låsbar prop ( kaffeprop ) og betonrør med låg til fysisk sikring. Den indre diameter af filterboringerne er 19 mm. Oplysninger omkring filterdybder er vist i tabel 3. Figur 9: Prepacked filter Pore- / atmosfæreluft målepunkter Til poreluftmålinger er der nedrammet poreluftspyd til ca. 0,7 m u.t. I alt er der etableret 80 poreluftpunkter, PL1 PL80, fordelt som vist på oversigtskort i Bilag 2.1. Hvert målepunkt består af et tyndt rør af aluminium, perforeret i de nederste 10 cm så poreluften kan trænge ind i røret. Røret nedrammes til den ønskede dybde, se eksempel på et målepunkt, i figur 10. Med henblik på at undersøge hvorvidt der sker horisontale spredning af stoffer fra depotet til det omkringliggende område, er der placeret 36 poreluftspunkter fordelt i fire 16

20 øst - vest orienterede transekter, med transekt A i syd og videre til transekt D i den nordlige del af depotet. Transekterne ligger med en indbyrdes afstand på meter. I hvert transekt er ni poreluftspunkter etableret, to vest for banedæmningen, 5 poreluftspunkter i depotet og to punkter øst for depotet. For at vurdere eventuelle vertikale variationer i indholdet af letflygtige stoffer i poreluften, er der i hver af de 4 transekter et målepunkt hvor der er udtaget en prøve i to dybder, henholdsvis fra dybdeintervallet 0,7-0,8 m u.t. og 1,7-1,8 m u.t. De resterende 44 poreluftspunkter er fordelt jævnt over depotet, med 8 11 målepunkter mellem transekterne Håndboringer For at fastlægge variationer i tykkelse og indhold af stoffer i dækjorden, er der foretaget håndboringer ved anvendelse af en pælespade. I alt er der udført 80 håndboringer, placeret på depotet og i et randområde på ca. 3 meter. Placeringen er vist på oversigtskort i bilag 2.2. Visuel karakteriseringen af dækjord og fastlæggelsen af tykkelsen af dækjorden er foretaget i felten. Desuden er der foretaget fotoregistrering af hver enkelt håndboring. For hver boring er der udtaget materiale fra hhv. 0,0 0,1; 0,1 0,2; 0,2 0,3; 0,3 0,4 og 0,4 0,5 m u.t. De fem niveauer blev bedømt visuelt, beskrevet og fotograferet, se appendiks 1. Den visuelle bedømmelse af dækjorden og kerneboringer, samt PID-måle resultaterne udgør grundlaget for valg af jordprøver til akkrediteret analyse. I enkelte håndboringer er der udtaget prøver i to dybder. I figur 10 herunder er vist placeringen af samtlige målepunkter udført ved denne undersøgelse og boringer udført ved tidligere undersøgelser. Som det fremgår er er en god dækning med målepunkter i hele depotets areal. 17

21 18

22 Figur 10: Alle nye målepunkter samt boringer udført ved tidligere undersøgelser (som A3 i bilag 2.5). 19

23 3.6 Feltmålinger Poreluft (PID- og IR målinger) Der blev foretaget poreluftscreeninger over to omgange fordelt med en uges mellemrum (9/ og 15/4-2010). Målingerne blev foretaget med en PID (ppbrae 3000, udlånt af Region Syddanmark) i samtlige poreluftspunkter, figur 11 viser et pore- / atmosfæreluft målepunkt. Inden PID-målingen blev der forpumpet med en vakuum luft pumpe kaliberet til 0,5 l/min i 0,5-1 min, svarende til mindst 3 tømninger af porevolumenet i aluporeluftspydet. For at kunne tage højde for et eventuelt for højt modtryk blev der samtidig med forpumpningen udført en vakuummåling. Efter endt kontrol blev pumpen slukket, og PID-måleren tilsluttes i stedet for vakuummåleren. Der blev målt med PIDmåleren i 3 5 minutter og op til 10 min indtil niveauet stabiliseredes. Indhold af metan, ilt og kuldioxid datalogges over en periode af 14 dage (8/4- til 22/4-2010) med en IR-måler (GA2000) i poreluftmålepunkt (PL34). Poreluftmålepunktet er beliggende i den nordlige del af depotet, se bilag 2.1. Figur 11: Anvendt PID-måleudstyr (tv.) og IR-måler beskyttet af en cement brønd Grundvandspejlinger Grundvandsniveauet i de nye filterboringer, FB1 FB8, er pejlet henholdsvis d. 24. marts, 6. maj og 31. maj Indmåling af prøvetagningspunkter Alle kerneboringer (KB) og filterboringer (FB) er indmålt af landinspektør i system UTM 32 og DVR90, ved anvendelse af GPS (Trimble R8). Usikkerheden på højden (Zkoordinaten) er +/- 2 cm. UTM koordinaterne for poreluftmålepunkter er fastlagt ved at måle afstand og foretage en pejling med kompas til en KB- eller FB-boring. 3.7 Prøvetagning Poreluft I samråd med Højvang Miljølaboratorium A/S blev der anvendt tre forskellige prøvetagningsrør (SKC-rør), hvilket tilgodeså de parametre, der overordnet er beskrevet i af- 20

24 snit Analyseprogram. Der blev anvendt poreluftspumper kaliberet til 0,5 l/min, figur 12B. Den aktive opsamling varede fra min, hvilket resulterede i prøvevolumener fra liter. Til en komplet poreluftprøvetagning anvendes følgende prøveemballage : 1 kulrør (Rør 1) til aromater og chlorede komponenter 1 kulrør (Rør 2) til polære kulbrinter 1 carulite/hydrar-rør til opsamling af kviksølv 1 silica gel-rør til formaldehyd. Ikke alle punkter er dog analyseret for ovenstående stoffer. En nærmere gennemgang af udførte analyser findes i afsnit 4.3. Figur 12: A, prøvetagning af atmosfærisk luft i to niveauer i hhv. 10 cm, græshøjden (a) og 60 cm (b). B, prøvetagning af poreluft med kulrør (pil). Atmosfærisk luft Prøvetagning af atmosfærisk luft blev foretaget i to punkter (PL75 og PL78) beliggende i den nordligste del af depotet. Punkterne er udvalgt, da der her er påvist de største indhold af letflygtige stoffer i poreluften. Der er udtaget prøver af atmosfæreluften i to niveauer hhv. græshøjde, dvs. 10 cm over terræn, og ca. 60 cm over terræn, figur 12 A. I PL75 blev hele analysepakken anvendt, og i PL78 blev analysen af formaldehyd udeladt idet der i poreluften kun er påvist formaldehyd i én af 5 analyserede prøver. Poreluft Prøvetagning af poreluft blev foretaget i 16 punkter (PL) med størstedelen af prøvetagningen i den nordlige del af depotet. Punkterne er udvalgt på baggrund af resultater fra PID-målingerne samt analyseresultater fra kerneboringerne. Afhængig af hvilke stoffer der skal analyseres, se tabel 2, er der opsamlet 1 4 poreluftsprøver. 21

25 Tabel 2: Oversigt over analyser foretaget for hvert prøvetagningspunkt markeret med x. PLnr. Rør 1 Rør 2 Hg Formal. PL-nr. Rør 1 Rør 2 Hg Formal. 6 x x x x 67 x x x x 13 x x x 71 x x x x 22 x x x 75 x x x x 28 x 78 x x x x 33 x x x 6, dyb x 34 x x x 14, dyb x 36 x 23, dyb x 53 x x x 32, dyb x Note: Rør 1; analyse for aromater og chlorerede komponenter Rør 2; analyse for polære kulbrinter Hg; kviksølv Formal.; formaldehyd Valg af poreluft prøvetagningspunkter Punkterne PL28, PL33, PL34 og PL36 ligger i samme transekt og skal påvise den horisontale spredning / variation i depotet. PL 28 og PL36 er punkter, der ligger uden for det forurenede område med henblik på at vurdere en eventuel spredning af stoffer i poreluften, væk fra depotet. Punkterne PL53 og PL67 viser kun lave PID udslag, men er inkluderet i prøvetagningen, da ikke alle letflygtige stoffer kan påvises med PID-måleren, hvorved der kan overses poreluftpunkter med højt indhold af disse stoffer. Punkterne PL6, PL13 og PL22 giver et PID udslag i henhold til poreluftscreeningen, især PL6 giver et meget højt udslag. Punkterne PL71, PL75 og PL78 er placeret i den nordlige ende, der indeholder det nyeste depotfyld, og hvor PID målingerne giver størst udslag. Dæklaget er desuden tyndt i dette område. De resterende dybe punkter ved PL6, PL14, PL23 og PL32 undersøges for at vurdere en eventuel vertikal variation i indholdet af stoffer i poreluften Grundvand Efter en indledende renpumpning af de nye filterboringer (FB1-FB8) og efterfølgende hvile i flere dage er der ved anvendelse af en peristaltisk pumpe udtaget grundvandsprøver til laboratorieanalyse. I forbindelse med prøvetagningen er der målt ph, ledningsvene, redox, opløst ilt og temperatur, se figur 13. Prøvetagningsskemaer er vedlagt i Bilag 8. Ved udtagning af vandprøverne er anvendt følgende retningsgivende krav til feltparametrene før prøvetagning: ph (+/-0,1), ledningsevne (+/-3%), opløst ilt (+/-0,3 mg/liter). 22

26 Figur 13: Prøvetagning af grundvand med in-line måling af ph, ledningsevne, redox, opløst ilt og temperatur. Oppumpet grundvand opsamles i beholder. 3.8 Pansergraven I forbindelse med den detaljerede gennemgang af flyfoto og terrænforholdende ved banegravsdepotet blev det konstateret at den sydlige del af depotet gennemskæres af en pansergrav etableret som en del af tyskernes forsvarsværker under 2. verdenskrig, se flyfoto i Bilag 13. Pansergraven som strækker sig på tværs af Jylland fra Vejle over Grindsted til Esbjerg, er benævnt af Brunhildlinjen, som var den nordligste af 6 forsvarslinjer. En nærmere historisk beskrivelse er vedlagt i Bilag 13. Umiddelbart efter krigen blev pansergravene fyldt op. Med henblik på at undersøge om der i forbindelse hermed er tilført fyldmateriale fra Grindstedværket er der udført 4 håndboringer, LG1-LG4, (LG = løbegrav) til ca. 1,2 m u.t. Beliggenhed af LG1-LG4 er vist på bilag 2.2. Fra hver boring er der udtaget én prøve af fyldet til laboratorieanalyse. Prøverne er udtaget hvor der visuelt var mest lighed med depotfyldet i banegravsdepotet. 3.9 Kemiske analyser og analyseprogram Idet en lang række af enkeltstofferne, der skulle analyseres for, ikke er almindelig kendte, er der indledningsvis taget kontakt til flere laboratorium i ind- og udland. På baggrund heraf samt en udbudsrunde er der ud fra kriterier om pris, kvalitet og erfaring truffet valg om anvendelse af Højvang Laboratorium til hovedparten af analyserne og ALS-Labratories til kviksølvanalyser samt enkelt andre stoffer. 23

27 Så vidt muligt er der anvendt akkrediterede analysemetoder, men for en række stoffer, eksempelvis medicinalstofferne, er der ikke etablerede akkrediterede metoder Analyseprogram I tæt samarbejde med Region Syddanmark er der udarbejdet et analyseprogram /6/. Udgangspunktet herfor er redegørelsen over anvendte kemikalier på Grindstedværket og deres potentielle trussel i forhold til miljøet /4/. Som første skridt i processen er der opstillet en bruttoliste over stoffer der ud fra historisk materiale kunne forventes at genfindes i depotet. Listen blev inddelt i stoffer relevant for medierne luft, jord og grundvand. Baseret på en ranking af de enkelte stofferne, ud fra: toksicitet, fysisk-kemiske egenskaber, anvendelse og nedbrydelighed er der foretaget en prioritering af stofferne (en detaljeret beskrivelse af grundlaget for ranking systemet findes i /4/). Redegørelsens anbefalinger til analyseprogram blev gennemgået detaljeret og der blev foretaget manuelle justeringer af listen for at tage hensyn til manglende information / data for de enkelte stoffer, primært omkring to meget væsentlige parametre, toksicitet og anvendelse (omfang). Ligeledes blev oplysninger omkring anvendelsesperioden inddraget i denne fase, således at stoffer med en anvendelsesperiode udenfor deponeringsperioden blev taget ud af programmet. Efterfølgende er de lavest prioriterede stoffer blev fjernet fra listen, ud fra konservative betragtninger, eksempelvis ved meget lav toksicitet og meget begrænset anvendelse. Kriterierne herfor er i tråd med anbefalingerne i redegørelsen /4/. Dette udkast til analyseprogram blev præsenteret for Danisco og gennemgået i detaljer ved et møde hos Danisco, samt justeret på baggrund heraf. Afslutningsvis blev analyseprogrammet gennemgået med Højvang Laboratoriet for at tage hensyn til tekniske muligheder og begrænsninger (detektionsgrænser, mulighed for at analysere for de enkelte stoffer m.v.). En nærmere gennemgang af grundlaget for at fastlægge analyseprogrammet findes som introduktion i selve dokumentet der omhandler analyseprogrammet, /6/. Udover analyserne for enkeltstoffer indeholder analyseprogrammet en bredspektret screening af alle prøver. Formålet hermed er at identificere eventuelle ukendte / oversete stoffer der findes med tydeligt indhold i prøverne. Afslutningsvis blev analyseomfanget (antallet af analyser) fastlagt i samråd med Region Syddanmark. 24

28 4. Resultater 4.1 Geologi og hydrogeologi Regional geologi Grindsted By er beliggende centralt på Grindsted Hedeslette, se figur 14, som består af vekslende aflejringer af sand- og grus. Ved Grindsted er tykkelsen af sand- / grus aflejringerne m. Figur 14: Grindsted By beliggende på en smeltevandsslette (Grindsted Hedeslette) vest for Hovedopholdslinien som angiver den maksimale udbredelse af gletscheren i sidste istid. 25

29 Under smeltevands-sand/grus aflejringerne findes aflejringer af brunkul, som er op til 3 m tykt. Derunder er der ca. 40 m kvartssand (aflejret i et limnisk miljø i Miocæn), der har et enkelt 1 2 m tykt lag af glimmerler indlejret. Under laget af kvartssand findes marint silt-/ler der fortsætter til ca. 100 m u.t.. Det marine finkornede lag benævnes Arnum Formationen Regional hydrogeologi Det øverste frie grundvandsmagasin, bestående af kvartære og tertiære aflejringer, er benævnt Odderup. Grundvandsspejlet heri er beliggende nogle få meter under terræn. Odderup magasinet er afgrænset nedadtil ca. 85 m under terræn af Arnumformationen som består af ca. 15 m lavpermeable ler-/silt aflejringer. Under Arnumformationen findes et nedre spændt primært grundvandsmagasin benævnt Bastrup. Det øvre grundvandsmagasin, Odderup, er ubeskyttet med sandede og grusede aflejringer fra terræn til bunden af magasinet. Det primære grundvandsmagasin Bastrup, er godt beskytte af Arnumformationen og studier udført i 2010,/28/, viser at der ikke sker lækage (gennemsivning af vand) ned igennem Arnumformationen fra det øverste grundvandsmagsin (Odderup). De to grundvandsmagasiner har en høj hydraulisk ledningsevne, - en god vandgennemstrømning. Strømningsretning i den øverste del af det øvre grundvandsmagasin er styret af recipienter, ex. Grindsted Å, hvilket give en strømningsretning imod syd-vest. Strømningen i den nederste del af det øvre grundvandsmagasin (Odderup) samt grundvandsmagasinet under Arnumformationen (Bastrup) er overordnet i vestlig retning, /7/ Lokal geologi og hydrologi Lokalt og terrænnært består de naturlige jordlag (sedimenter) omkring og under depotfyldet i depotet, af lys gulbrun velsorteret sand med høj hydraulisk ledningsevne. Som det fremgår af tabel 3 herunder, er grundvandsspejlet for det sekundære grundvandsmagasin beliggende mellem 3 6 m u.t., svarende til kote ca. 37,5 m. I perioden marts maj 2010 er der som vist i tabel 3 foretaget 3 synkronpejlinger af grundvandet i de nye filterboringer (FB1-FB8). Desuden er grundvandet i boring SB16 og SB20 pejlet én gang i marts måned Disse to boringer er udført ved en tidligere undersøgelse /2/. Som det fremgår af tabel 3, har der i perioden marts til maj 2010 været en generel sænkning af grundvandsspejlet på ca. 10 cm. Der vil typisk ske en fortsat sænkning igennem den (relativ) nedbørsfattige sommerperiode frem til efteråret, hvor grundvandsniveauet langsomt vil begynde at stige igen. Baseret på pejlerunden udført d. 6. maj 2010 er det lokale grundvandspotentialebillede optegnet, se figur 15. Som forventet ud fra beliggenheden af nærliggende recipienter samt tidligere opmålinger er grundvandets strømningsretning mod sydvest. Grundvandsniveauet i FB6 og FB7 passer dog ikke ind i dette billede. Årsagen hertil kan ikke umiddelbar forklares og er ikke nærmere undersøgt da det ikke influerer på den videre datavurdering. 26

30 Tabel 3: Grundvandspejlinger sekundært frit grundvandsmagasin (terræn nært). Boringernes beliggenhed fremgår af oversigtskort i Bilag 2. DVR90 Figur 15: Grundvandspotentialekort for det terrænnære fri grundvandsmagasin. Kortet er udarbejdet på baggrund af pejlinger fra d. 6. maj 2010 i de nyetablerede boringer, FB1- FB8. 27

31 4.1.4 Dækjord / Depotfyld / Intakt sand Billedmaterialet af dækjorden, samt den geologisk beskrivelse hertil, er vedlagt i appendiks 1 som CD. Ud fra observationer af håndboringerne er dækjorden på store dele af banegravsdepotet af en mægtighed på min. 0,5 m. Dog er der specielt i den nordligste del af depotet områder med tyndere lag af dækjord, og i mindre områder er slet ingen dækjord, se figur 16. Oversigtskort med de påviste dæklagstykkelser er vist i bilag 4. I den sydligst (ældste) del af depotet består dækjorden typisk af mørkt sandet muld, med lys kvartsand, Figur 17A. Længere mod nord bliver dækjorden mere sandet, og tilsyneladende er forskelligt dækjordsmateriale blevet anvendt, Figur 17B. 28

32 Under laget af dækjord findes det deponerede materiale, depotfyld, som overvejende er sort med forskellige indslag af andre farver, primært grålige. Eksempler herpå er vist i figur 18 A & B og 19. Figur 16: Oversigtsbillede af nordligste del af banegravsdepotet. Borearbejde under udførelse. Sporadiske områder af et tyndt dæklag (pile). Indskudte billede af et hul, hvor gammelt fyld kan ses. Figur 17: Forskellige typer af dækjordsmateriale. 0,0 0,5 m u.t., med toppen til venstre på fotos. A, typiske udseende af dækjorden, bestående af mørkt sandet muld iblandet kvartssand (pil). B, atypisk dækjord (nordlig del af depot) med iblandet sten og tegl (pil). 29

33 Figur 18: Overgang mellem dæklaget og depotfyldet, 0,0 0,3 m u.t. med toppen til venstre på fotos. A, depotfyld, der (atypisk) viser sig som et gråligt materiale fra 0,2 m u.t. B, depotfyld, der i langt hovedparten af boringerne viser sig som aktivt kul, i dette tilfælde fra ca. 0,3 m u.t. I figur 18 er et nærbillede af den sorte/mørkbrune finkornede depotfyld (aktivt kul/slam) som findes i ca. 90% af depotvolumenet. Foto til højre i figur 18 er et eksempel på en variant af depotfyld. Figur 19: Foto til venstre er typisk depotfyld påtruffet i ca. 90% af depotet. Foto til højre viser depotfyld hvor såvel farve som kornstørrelse er meget varieret varianter af depotfyld blev konstateret i < 10 % af depotvolumenet. 30

34 Figur 20 viser lagfølgen ned igennem depotet. Figur 20: De fire hovedmateriale typer øverste glas er dækjord, derunder depotfyld, misfarvet intakt sand og nederste glas er intakt gulbrunt sand. 4.2 Feltanalyseresultater Poreluft screening PID målingerne udført i poreluftmålepunkterne (PL1-PL84) viser udslag fra 23 til ppb, med et baggrundsniveau i den atmosfæriske luft, målt ca. 1 m over terræn, der variere mellem 5 og ca. 200, med et gennemsnit på ca. 80 ppb. Samtlige måleværdier er 31

35 vedlagt i Bilag 8. Typiske baggrundsværdier for målinger af denne type udført i byområder er i størrelsesordenen ppb. Årsagen til de let forhøjede baggrundsværdier i atmosfæreluften, kan være effekten af afdampning fra depotet og sandsynligvis også emission fra Grindstedværket. Figur 21 viser variationen i måleværdier mellem første og anden målerunder, i poreluftmålepunkterne i de 4 transekter A D, hvor transekt A med poreluftmålepunkterne PL1-PL9 er det sydligste og transekt D med punkterne PL29-PL36 er det nordligst, se bilag 2. Som det fremgår af figuren er der generelt sammenfaldende værdier og tendenser mellem de to målerunder. Figur 21: Variation af målte PID værdier mellem de to udførte målerunder. I perioden hvor de to PID målerunde er udført var atmosfæretrykket på samme niveau, ca mbar, se figur 22. PID målingerne er grundlaget for at udvælge poreluftmålepunkter, hvorfra der udtages prøver til laboratorieanalyse. Prøverne er primært udtaget, hvor de største PID værdier er påvist. I to tilfælde (PL53 og og PL67) er der dog udtaget prøver til analyse fra målepunkter med lavt PID udslag. Årsagen hertil er, at PID måleren ikke kan detektere alle typer af letflygtige stoffer og dermed er der en potentiel risiko for at PID måleren overser stoffer. IR måler Målingen af poreluftens ilt og kuldioxid indhold i poreluftsmåle punktet PL34, er vist i Figur 22. Målingerne viser et relativt lavt indhold af ilt (O 2) og højt indhold af kuldioxid (CO 2), hvilket er typisk for jordluft. Til sammenligning kan atmosfæreluftens indhold af ilt og kuldioxid ses på den yderste højre del af grafen. Grafen viser, at der på trods af perioder med højtryk, er det jordluft, der måles på i dybden 0,7 m u.t. Dette giver sikkerhed for at prøverne som er udtaget til analyse er repræsentative for poreluften. De tydelige døgnvariationer skyldes vegetationens fotosyntes. 32

36 Idet PL34 er beliggende i den østlige rand af depotet er det uvist om filteret (0,7 m u.t.) i PL34, stå i depotfyld eller intakt jord. Som målingerne viser, er der ilt poreluften i eller umiddelbart omkring depotfyldet, hvilket indikere oxiderende forhold. Figur 22: Måling af poreluftens indhold af ilt, kuldioxid og methan i PL34, samt atmosfæretrykket (barometertrykket), over perioden hvor der er foretaget PID målinger Grundvandsparametre: Ved prøvetagning af grundvandsprøver fra boring FB1-FB8, SB16 og SB20 er der i felten målt: ph, ledningsevne, redox-potentiale, indhold af opløst ilt og temperatur. De i tabel 4 angivne værdier er aflæst ved stabil tilstand, umiddelbart før prøvetagning af grundvandsprøverne. 33

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015 Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene:

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

Lok.nr. 565-78002: Storegade 86, Holsted. Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme

Lok.nr. 565-78002: Storegade 86, Holsted. Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme Lok.nr. 56578002: Storegade 86, Holsted Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme Journalnr. 08/19121 Juli 2012 PROJEKT Supplerende undersøgelser

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Lone

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Mob: 2337 1277 www. kogsgaard.dk CVR: 30600355 Indhold af biogene kulbrinter koster grundejere mange penge, når overskudsjord skal

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Projektnr.: 24.0980.83 November / 2010 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Projektnr.: 24.0980.83 Maj / 2011 Notat Grontmij A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk

Læs mere

Dansk Miljørådgivning A/S

Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

LEGO System A/S Åstvej 1 7190 Billund

LEGO System A/S Åstvej 1 7190 Billund LEGO System A/S Åstvej 1 7190 Billund Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning med oppumpning og bortledning af indtil 100.000 m³ grundvand Billund Kommune meddeler hermed LEGO System A/S tilladelse

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi

Læs mere

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt Kløvkærvej 4, Kolding Prøvetagning af tilkørt sand- og grusmaterialer Sagsnr.: 30.6387.01 April / 2008 Kløvkærvej 4, Kolding

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 Risikovurdering og udfordringer Principper for håndtering af overskudsjord Enhver, der flytter jord uden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der er konstateret PCB i ejendommen Højeste værdi: 4,6 mg/kg

Der er konstateret PCB i ejendommen Højeste værdi: 4,6 mg/kg SCREENING FOR FARLIGE STOFFER Håndteringsplan Juni 2014 Basisinfo om screenet ejendom Adresse: Møllemarken 2, Hæstrup, 9800 Hjørring Matr. nr./ejerlav: 5ao Hæstrup by, Hæstrup Opførelsesår: 1972 Om-/tilbygning:

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Jordhåndteringsplan. Horsens, den 10. marts 2015

Miljøteknisk rapport. Sag: J M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Jordhåndteringsplan. Horsens, den 10. marts 2015 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Jordhåndteringsplan Horsens, den 10. marts 2015 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Januar 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Notat over udførelse af Geoprobeboring VP201

Notat over udførelse af Geoprobeboring VP201 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Lone Dissing Afdeling: Miljø og Råstoffer E-mail: lone.dissing@rsyd.dk Journal nr.: 13/34454 Telefon: 7663 1937 Dato: 1. september 2016 Notat over udførelse af

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07 ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Roskilde Kommune Miljøteknisk Notat Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. 14. november 2017 Sag: 17-07-01 / CBS GeoMiljø

Læs mere

Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup. Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr. nr. 30b Nim by, Nim

Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup. Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr. nr. 30b Nim by, Nim Regionshuset Horsens Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr.

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Notat Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Kogsgaard Miljø Fabriksvej 13 6980 Tim Tlf. 9734 1177 Fax 9734 1277 www.kogsgaard.dk

Læs mere

Automatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur

Automatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur Automatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur Poul Larsen 1, Nanna Muchitsch 1, Per Loll 1, Dorte Jakobsen 2 1 Dansk Miljørådgivning A/S 2 Region Hovedstaden

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

Kommentar/løsningsforslag

Kommentar/løsningsforslag Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Christianiaområdet. Orienterende forureningsundersøgelse ved:

Christianiaområdet. Orienterende forureningsundersøgelse ved: Christianiaområdet Orienterende forureningsundersøgelse ved: - Bygninger for evt. kommende Almen Boligorganisation - Tidligere konstaterede jordforureninger Januar 2008 Christianiaområdet Orienterende

Læs mere

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser?

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Hvad omfatter en basistilstandsrapport, og adskiller den tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Kontorleder, cand. scient. Astrid Zeuthen Jeppesen NIRAS A/S asje@niras.dk

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Informationsmøde om Grindsted-forureningerne

Informationsmøde om Grindsted-forureningerne Informationsmøde om Grindsted-forureningerne Program Ordstyrer: Jørgen Bjelskou, Direktør for Regional Udvikling, Region Syddanmark Velkomst v/mads Skau (Venstre), medlem af Miljøudvalget, Region Syddanmark

Læs mere

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse

Læs mere

: Bilag 1: Oversigtsplan med potentielle forureningskilder og placering af prøvetagningspunkter. Lykkegårdsvej 48 6000 Kolding Matr. nr.

: Bilag 1: Oversigtsplan med potentielle forureningskilder og placering af prøvetagningspunkter. Lykkegårdsvej 48 6000 Kolding Matr. nr. Teknisk notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T 8228 1400 F 8228 1401 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Oplæg til forureningsundersøgelse for Lykkegårdsvej 48, 6000 Kolding 22. februar 2016 Vores reference:

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Undersøgelse af boldbaner og nedsivningsareal

Undersøgelse af boldbaner og nedsivningsareal 28.06.2017 17-0436 Ina Ibro/ Sven Ulrich Bertelsen Undersøgelse af boldbaner og nedsivningsareal SAG : Skolevej 1D, 9574 Bælum, matr. nr. 1bx Bælum By, Bælum. EMNE : Undersøgelse af jorden i forbindelse

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Stofudvaskning fra forurenet jord Laboratorietests og lysimeterforsøg. Ole Hjelmar DHI, Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm oh@dhigroup.

Stofudvaskning fra forurenet jord Laboratorietests og lysimeterforsøg. Ole Hjelmar DHI, Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm oh@dhigroup. Stofudvaskning fra forurenet jord Laboratorietests og lysimeterforsøg Ole Hjelmar DHI, Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm oh@dhigroup.com Risikovurdering i relation til forurening af jord, grundvand og overfladevand

Læs mere

Christianiaområdet. Orienterende forureningsundersøgelse på dele af Christiania

Christianiaområdet. Orienterende forureningsundersøgelse på dele af Christiania Christianiaområdet Orienterende forureningsundersøgelse på dele af Christiania Marts 2008 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300

Læs mere

Banegravsdepotet i Grindsted. Undersøgelse af udvaskningen af tungmetaller og sporelementer fra jord udtaget fra banegravsdepotet i Grindsted

Banegravsdepotet i Grindsted. Undersøgelse af udvaskningen af tungmetaller og sporelementer fra jord udtaget fra banegravsdepotet i Grindsted Banegravsdepotet i Grindsted Undersøgelse af udvaskningen af tungmetaller og sporelementer fra jord udtaget fra banegravsdepotet i Grindsted Region Syddanmark Rapport, vrs. 2.0 September 2011 Approved

Læs mere

Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli.

Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli. Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli. 2015 Billund Kommune meddeler hermed Billund Vand A/S tilladelse til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

DONG Oil Pipe A/S Råolieterminalen Vejlbyvej 28 7000 Fredericia Att. Marianne Rydam

DONG Oil Pipe A/S Råolieterminalen Vejlbyvej 28 7000 Fredericia Att. Marianne Rydam DONG Oil Pipe A/S Råolieterminalen Vejlbyvej 28 7000 Fredericia Att. Marianne Rydam Virksomheder J.nr. MST-1272-01473 Ref. Hecla/perbe Den 15. april 2016 Sendt digitalt: 67145313 Undersøgelsespåbud ved

Læs mere

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] [XXX] Dato Sagsbehandler J.nr. 2012 saril [xxxxxx-xxxx] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] Den 3. januar 2011 meddelte Frederikssund Kommune påbud om undersøgelser af olieforureningen

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 1. oktober 2012 saril 016997-2012 Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-04 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen Der er den 6. august

Læs mere

T E K N I K O G M I L J Ø

T E K N I K O G M I L J Ø TEKNIK OG MILJØ Indsatsplan på Jordforureningsområdet i 2003 Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2003 Titel: Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2003 Udgiver: Nordjyllands Amt Grundvandskontoret

Læs mere

Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord)

Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord) Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/12 2007. Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord) Bilag 1 Udtagning af prøver Prøverne skal enten udtages på opgravningsstedet

Læs mere