Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer"

Transkript

1 Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer

2 2 Facts om tilsætningsstoffer 2 Hvad er tilsætningsstoffer og er de nødvendige? 3 Hvordan må tilsætningsstoffer bruges i fødevarer? 5 Er tilsætningsstoffer farlige for sundheden? 7 Hvordan skal fødevarer med tilsætningsstoffer mærkes? 10 Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer 12 Facts om tilsætningsstoffer Hvad er det for stoffer? Hvorfor bruges tilsætningsstoffer i det hele taget? Hvordan vurderes de sundhedsmæssigt? Hvad siger loven om tilsætningsstofferne? Kan man få allergi eller kræft af tilsætningsstoffer? Disse og flere andre spørgsmål får du svar på i denne pjece. Tilberedning af mad har stort set altid givet anledning til brug af forskellige stoffer, som skal give maden smag, længere holdbarhed, en bestemt konsistens eller et bedre udseende. Der har været anvendt stoffer, som vi nu kalder tilsætningsstoffer, fx nitrat (salpeter) og sulfit. Eddike, salt, sukker og krydderier regnes ikke som tilsætningsstoffer, selvom de tilfører maden nogle af de samme egenskaber, som tilsætningsstoffer gør. Tidligere blev maden produceret fra grunden hjemme i køkkenerne. Man kendte sine råvarer og havde sine egne opskrifter, som også af og til inkluderede tilsætningsstoffer, fx konserveringsstoffer til kød eller marmelade. Med den industrielle fødevareproduktion gik mange erfaringer om maden tabt, fordi industrien efterhånden overtog en del af det arbejde, som tidligere blev lavet i køkkenet. I industriens fødevareproduktion bruges både teknikker og ingredienser, bl.a. tilsætningsstoffer, som de fleste forbrugere ikke kender særlig godt.

3 3 I husholdningen bruger vi også ingredienser, som i sig selv er tilsætningsstoffer, fx kulør (E 150 c), det tredje krydderi (E 621) og potaske (E 501). Der er omfattende regler for godkendelse og anvendelse af tilsætningsstoffer i de forskellige fødevarer. I reglerne indgår også krav om mærkning og kontrol af både råvarer og færdigvarer. Reglerne skal sikre, at brugen af tilsætningsstoffer er sundhedsmæssig forsvarlig, at forbrugerne beskyttes mod vildledning, og at forbrugerne får information om brugen af tilsætningsstoffer. Alligevel er mange forbrugere stadigvæk bekymrede over "kemien" i maden. Tilsætningsstofferne er jævnligt til debat, og der bliver stillet spørgsmålstegn ved det forsvarlige i at bruge dem. Hvad er tilsætningsstoffer og er de nødvendige? Tilsætningsstoffer er syntetiske stoffer eller stoffer udvundet af naturlige produkter. De blandes i maden for at give en bestemt virkning. Mange madvarer ville hurtigt blive fordærvede, hvis man ikke brugte tilsætningsstoffer som konserveringsmidler og antioxidanter for at forlænge deres holdbarhed. Nogle tilsætningsstoffer er beregnet til at give maden en bestemt konsistens eller stabilitet. Det er fx emulgatorer, fortykningsmidler og stabilisatorer. Andre tilsætningsstoffer bruges for at give varen en bestemt farve, smag eller lugt. Det gælder fx farvestoffer og aromastoffer. Endelig betragtes vitaminer og mineraler også som tilsætningsstoffer, når de fx bruges i kosttilskud som vitamintabletter. Hvorfor bruges tilsætningsstoffer? Tilsætningsstofferne bruges for at give maden nogle særlige egenskaber, fx lang holdbarhed og stabilitet eller en bestemt farve eller smag. At industrien i dag bruger tilsætningsstoffer i det omfang, den gør, er typisk for specialiserede og højteknologiske samfund. Før i tiden vidste man, at det meste mad ikke kunne opbevares ret længe uden at blive fordærvet. De fleste råvarer var ved hånden, for man brugte kun sæsonens råvarer og det, man kunne få lokalt. Man tilberedte lige det, man skulle bruge. Hvis der blev rester, kunne de sættes køligt og spises næste dag. Længere holdbarhed kunne man fx skaffe sig ved at salte, sukkersylte, ryge eller tørre eller evt. henkoge maden, selv om det ofte forringede madens ernærings- og smagsmæssige kvalitet. I dag stiller forbrugerne, detailhandlen og industrien andre krav til fødevarerne. Et af dem er, at fødevarer skal

4 4 Aromastoffer Aromastoffer er også tilsætningsstoffer. De kan tilsættes maden for at give smag eller duft. Myndighederne skal på forhånd godkende røgaromaer og aromaer til mælkeprodukter. Andre aromaer skal indtil videre ikke godkendes, men producenten må naturligvis ikke bruge aromaer, som er sundhedsmæssigt betænkelige. EU er ved at lave en positivliste for aromastoffer, så alle aromastoffer i fremtiden skal være godkendt, før de tages i brug. Industrien har oplyst, at der anvendes ca stoffer. En videnskabelig vurdering af stofferne forventes at være klar i Derefter kan de godkendte stoffer samles i en positivliste. kunne holde sig. Forbrugerne slipper for at købe hyppigt ind og kan have et stort udvalg af fødevarer, og detailhandlen og industrien kan købe og producere store og ensartede partier ad gangen. Forbrugerne ønsker også i stigende grad forarbejdede fødevarer i stedet for selv at skulle fremstille maden ud fra råvarerne. Kravene om lang holdbarhed og høj forarbejdningsgrad har sammen med de længere transportveje øget behovet for tilsætningsstoffer. Fx anvendes i dag en række almindelige luftarter som ilt (oxygen) og kvælstof (nitrogen) som konserveringsstoffer. De hæmmer væksten af mikroorganismer i fx friske grønsager og på fersk kød, så man undgår fordærvelse og dermed forlænger holdbarheden. Luftarterne forsvinder praktisk talt, når pakken åbnes. Hvorfor er der behov for tilsætningsstoffer? Ny typer af fødevarer kommer frem hele tiden, og mange af dem dækker et ønske hos forbrugerne om at kunne købe madvarer med helt specielle egenskaber, fx færdigretter, der kan sættes i mikroovnen direkte fra fryseren, eller "light"-sodavand, hvor sukkeret erstattes af sødestof. Nogle af disse egenskaber har fødevareindustrien kun kunnet få frem ved at bruge tilsætningsstoffer. Der er tradition for, at maden skal have en bestemt farve. Til flæskesteg hører brun sovs, mens man spiser hvid sovs med stuvede kartofler til stegte ål det omvendte ville virke helt forkert. Farven er i mange tilfælde så tæt knyttet til produktet, at varetypen ikke kunne eksistere, hvis farven ikke var der, fx røde pølser. På samme måde er det farven og aromaen, der gør blandede bolcher forskellige. Ligesom mange mener, at forskellige typer af mad skal have en bestemt farve, er det blevet en vane, at nogle produkter har et bestemt udseende eller en bestemt konsistens. Derfor sættes der fx emulgator og stabilisator til dressing og mayonnaise, så de har en bestemt konsistens og ikke skiller.

5 5 Hvordan må tilsætningsstoffer bruges i fødevarer? I EU gælder fælles regler for farvestoffer, sødestoffer og diverse andre tilsætningsstoffer til madvarer. På nogle af de områder, der endnu ikke er omfattet af EU-lovgivningen, har Danmark selv fastsat regler. Det gælder fx anvendelsen af bakteriekulturer og enzymer. Alle reglerne om tilsætningsstoffer findes i bekendtgørelsen om tilsætningsstoffer og i Positivlisten. Positivlisten Positivlisten, der udgives af Fødevaredirektoratet, er listen over tilladte tilsætningsstoffer til fødevarer. Det betyder, at det er forbudt at anvende andre stoffer som tilsætningsstof. Der er altså faste regler og begrænsninger for "kemien i maden". De stoffer, der står på listen, er tilladt efter en vurdering af stofferne og deres brug i fødevarer. Vurderingen omfatter det teknologiske behov, sundhedsmæssige forhold samt risikoen for vildledning af forbrugeren. Positivlisten betyder sikkerhed for forbrugerne, fordi systemet sikrer, at anvendelsen af et nyt stof først kan ske, når det er godkendt. Reglerne justeres med mellemrum Positivlisten udkom første gang i 1973 og er siden blevet justeret med jævne mellemrum. Der er kommet nye stoffer til, og der har været enkelte stoffer, som er taget ud, bl.a. fordi de ikke længere er blevet vurderet som sundhedsmæssigt acceptable. Den seneste ændring af Positivlisten er sket i august Der må fortsat forventes ændringer af Positivlisten, fordi der foregår en stadig produktudvikling, ikke kun i Danmark, men også i Europa og den øvrige verden. Inden der foretages ændringer, bliver forbrugerorganisationer og fødevareindustrien bedt om at kommentere forslagene. I 1995 blev det såkaldte diverse-direktiv vedtaget. Direktivet omfatter andre tilsætningsstoffer end farve-

6 6 stoffer og sødestoffer. Under forhandlingerne pegede Danmark på sundhedsproblemer i forbindelse med forslagets udvidede brug af stofferne nitrit, nitrat og sulfit men uden held. Den daværende danske regering besluttede derfor at anvende miljøgarantien og fastholde de hidtidige danske regler for stofferne bortset fra de områder, hvor EU vedtog mere restriktive bestemmelser. I 1999 meddelte EU-Kommissionen, at den ikke ville acceptere Danmarks brug af miljøgarantien i denne sag. Danmark indbragte herefter sagen for EF-domstolen, som i 2003 gav Danmark medhold i, at vi kan fastholde de stramme regler for nitrat og nitrit, men ikke for sulfit. Indtil regler berørt af miljøgarantisagen er justeret, er disse medtaget i tilsætningsstofbekendtgørelsen. gruppe er der undergrupper, fx "fersk kød", "hakket kød" og "varmebehandlede kødprodukter". For hver gruppe eller undergruppe er der nævnt, hvilke tilsætningsstoffer der må være i de produkter, der tilhører gruppen. Producenter, importører, kontrolmyndigheder og forbrugere kan desuden se, i hvilke mængder stofferne må findes i produkterne. Da fødevaregrupperne omfatter flere typer af fødevarer, vil listen over de tilladte stoffer indeholde flere stoffer, end der er i den enkelte fødevare. I gruppen med konfektureprodukter optræder der fx en lang række farvestoffer, men det er normalt kun ét af de røde farvestoffer, der bruges til røde bolcher osv. Hvilke oplysninger findes i Positivlisten? Positivlisten er et system, hvor alle fødevarer er opdelt i grupper, fx "mælk", "kød" og "bagværk". Inden for hver

7 7 Fødevarelovens definition af tilsætningsstoffer "Ved tilsætningsstoffer forstås i denne lov stoffer, som uden i sig selv at være fødevarer eller sædvanligt anvendte bestanddele af sammensatte fødevarer er bestemt til at tilsættes fødevarer for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål." Er tilsætningsstoffer farlige for sundheden? Alle stoffer i Positivlisten har været igennem en sundhedsmæssig vurdering. Et stof accepteres kun, hvis det er fundet sikkert at bruge efter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering, der bygger på internationalt accepterede principper. Det "forsigtighedsprincip", som vurderingen foregår efter, betyder dels, at der ikke må være sundhedsmæssige betænkeligheder ved brugen af stoffet, dels at der skal være en grund til at bruge det der skal være et såkaldt teknologisk behov. Stofferne må kun bruges i den mængde, der er teknologisk behov for, selv om der godt kunne tillades en større mængde ud fra en rent sundhedsmæssig betragtning. Desuden må anvendelsen ikke vildlede forbrugeren. Hvert enkelt tilsætningsstof vurderes, og der fastlægges et Acceptabelt Dagligt Indtag for stoffet ADI-værdien. Denne værdi er et mål for, hvor meget af et stof man kan indtage hver dag gennem et helt liv uden sundhedsmæssig risiko. ADI-værdien fastsættes på baggrund af dyreforsøg. ADI-værdien er som regel 100 gange mindre end den mængde, som ikke gav skader i dyreforsøg. Fødevaredirektoratet deltager i internationale grupper, som arbejder med tilsætningsstoffer og følger udviklingen på området nøje for at sikre, at anvendelsen af tilsætningsstoffer er sundhedsmæssigt forsvarlig. Man kan aldrig garantere en fuldstændig og uforanderlig bedømmelse af sikkerheden ved noget stof, heller ikke et tilsætningsstof. Derfor kan ADI-værdien ændres i lyset af ny viden. Det gør det vigtigt at følge udviklingen, så man hele tiden har det mest sikre grundlag for at vurdere tilsætningsstoffer. Fødevaredirektoratet har etableret et overvågningssystem, hvor der hvert år tages prøver af fødevarer, som bliver analyseret for bl.a. tilsætningsstoffer. På den måde kan

8 8 Codex Alimentarius FN s landbrugsorganisation FAO og verdenssundhedsorganisationen WHO samarbejder om at fastlægge vejledende internationale normer for fødevarernes sundhedsmæssige kvalitet. Arbejdet foregår i komitéen Codex Alimentarius Commission, som har fået stigende betydning, efter at verdenshandelsorganisationen WTO blev dannet i De normer, der vedtages i Codex Alimentarius, skal danne grundlag for en fremtidig verdensomspændende harmonisering af regler på fødevareområdet. myndighederne holde øje med udviklingen i indholdet af udvalgte tilsætningsstoffer i maden, og man kan vurdere den sundhedsmæssige betydning, når man sammenholder med danskernes kostvaner. Betydningen af, at madvarer kan indeholde flere forskellige tilsætningsstoffer, diskuteres af og til. Kan det give en forstærkende effekt? Eller svækker stofferne måske hinandens effekt? Den viden, man har, tyder ikke på, at det har nogen negativ sundhedsmæssig betydning, at flere tilsætningsstoffer findes i samme fødevare. Godkendelse af et nyt tilsætningsstof Hvis en fødevarevirksomhed ønsker at anvende et nyt tilsætningsstof, som ikke står i Positivlisten, er det et krav, at firmaet fremlægger dokumentation for stoffet, bl.a. en række undersøgelsesresultater, som viser, hvordan stoffet virker, og at stoffet ikke har skadelige virkninger på mennesker, selv efter lang tids indtagelse. Undersøgelserne skal omfatte mulig risiko for skader på arvelige anlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen, fosterskader og kræft. Desuden forlanges der dokumentation for, hvordan stoffet optages og eventuelt omdannes i kroppen, og hvor hurtigt det udskilles igen. Undersøgelserne udføres dels med forsøgsdyr, dels i reagensglas fx med bakterier, før stoffet evt tillades til fødevarer. Undersøgelserne er langvarige og kostbare, også fordi der stilles store krav til kvaliteten af forsøg og dokumentation. Stoffet kan accepteres i Danmark for højst to år,hvorefter det skal vurderes af EU og endelig accepteres anvendt. EU-Kommissionen udarbejder et forslag til ændring af reglerne, som forelægges medlemsstaterne til forhandling, før stoffet eventuelt indsættes i EU-bestemmelserne.

9 9 over for tilsætningsstoffer. Især farvestoffer, men også konserveringsstoffer gav reaktioner. Udenlandske undersøgelser tyder på, at de fleste børn vokser fra overfølsomhed over for tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer og kræft Enkelte tilsætningsstoffer har været diskuteret indgående i forhold til risikoen for kræft hos mennesker. Der har været særlig fokus på konserveringsmidlerne nitrat og nitrit, antioxidanterne BHA og BHT og sødestoffet saccharin. Sundhedsmæssige vurderinger i internationalt samarbejde Kultur og lovgivning er meget forskellig fra land til land. Med den omfattende internationale samhandel er der et stort behov for internationalt samarbejde om ensartede sundhedsmæssige vurderinger af tilsætningsstoffer. Danske eksperter har deltaget i udarbejdelse af sundhedsmæssige vurderinger i EU og WHO/FAO. Her foretages en samlet vurdering af de videnskabelige oplysninger bl.a. fra dyreforsøg, og der fastsættes ADI-værdier for de enkelte stoffer. De sundhedsmæssige vurderinger i WHO/FAO er grundlaget for handelen i hele verden i verdenshandelsorganisationen WTO. Så et aktivt arbejde i dette forum er med til at sikre forbrugerne. Tilsætningsstoffer og overfølsomhed Mange tror, at det især er tilsætningsstoffer, der er årsag til overfølsomhed over for fødevarer. Overfølsomhed over for almindelige madvarer som mælk, æg, rejer, nødder og æbler er dog langt mere almindelig. En undersøgelse har vist, at knap to pct. af danske skolebørn er overfølsomme Konserveringsstofferne nitrats og nitrits anvendelse i maden har været genstand for særlig vurdering. Det er vurderet, at anvendelsen af disse stoffer er acceptabel i de lave mængder, der var tilladt i Danmark før 1997, uanset at nitrat og nitrit kan medvirke til dannelse af ganske små mængder nitrosaminer, som er stoffer, der er kræftfremkaldende i dyreforsøg. Antioxidanterne BHA og BHT har i dyreforsøg i høje doser vist sig at kunne fremkalde kræft. I andre dyreforsøg har de vist sig at være kræfthæmmende. De mængder, der er tilladt som tilsætningsstoffer, er uden virkning på mennesker. Dyreforsøg har vist en sammenhæng mellem blærekræft og brugen af sødemidlet saccharin i høje doser. Samtidig er der fundet doser, der ikke har nogen kræftfremmende virkning. Undersøgelser viser også, at saccharin ikke kan starte en kræftudvikling, men stoffet kan i store mængder skade blæreslimhinden, sådan at udviklingen af kræft af andre årsager bliver lettere. Ved befolkningsundersøgelser har man ikke kunnet vise nogen sammenhæng mellem brugen af saccharin og blærekræft.

10 10 Hvordan skal fødevarer med tilsætningsstoffer mærkes? Alle madvarer, der købes færdigpakkede, skal være mærket med en ingrediensliste, hvor bl.a anvendte tilsætningsstoffer skal fremgå. I ingredienslisten skal betegnelsen for stoffets kategori, fx konserveringsmiddel eller sødestof, anføres sammen med enten Positivlistens navn på stoffet eller E-nummeret. Der er dog enkelte vigtige undtagelser fra denne hovedregel. Der skal ikke mærkes, hvis: tilsætningsstoffet er overført til den færdige fødevare fra en anden fødevare og ikke har en teknologisk funktion i den færdige vare. Konserveringsstoffer eller farvestoffer har som oftest en teknologisk funktion i det færdige produkt og er derfor ikke undtaget. stoffet anvendes som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen. stoffet anvendes som opløsningsmiddel eller bærestof. emballagens største overflade er mindre end 10 cm 2. Navnet på tilsætningsstoffet er det specifikke navn, som er anført i Positivlisten. Mange forbrugere synes, at det er vanskeligt at forstå navnene, men hvis man bruger mere traditionelle betegnelser som fx bagepulver, vil det ikke være entydigt. Bagepulver er en blanding af flere stoffer. De specifikke navne er entydige, og man kan bruge dem til at finde flere og præcise oplysninger om stofferne. Det er tilladt at mærke med tilsætningsstoffets E-nummer i stedet for dets navn. Det er fordi, en del tilsætningsstoffer har meget lange navne. E-numrene er generelt ordnet efter deres funktion (kategori): Fra E 100 til E 199 har man farvestofferne. Fra E 200 til E 399 er der dels konserveringsstofferne, som forhindrer bakterier, gær og skimmel i at gøre maden uspiselig, dels antioxidanterne, som forhindrer luftens ilt i at gøre olie og fedt harsk. Fra E 400 til E 499 findes konsistensmidlerne, som

11 11 også bidrager til at øge holdbarheden i ustabile blandinger og forhindrer fx mayonnaise og dressing i at skille. Det er bl.a. fortykningsmidler, geleringsmidler, emulgatorer og stabilisatorer. Stoffer med numre over 500 har forskellige funktioner, fx hævemidler, smagsforstærkere og sødestoffer. De eneste tilsætningsstoffer, der ikke har fået numre af EU, er næringsstoffer, som derfor altid skal mærkes med deres navn. Aromastoffer har ikke E-numre, men de skal mærkes med deres kategori "aroma" og/eller navn fx "aroma: Vanillin". mængde. Også hvis varen er fejlmærket, er den ulovlig, og det er da den lokale fødevareregions opgave at skride ind. Fødevareregionernes adresser og telefonnumre findes i telefonbogen eller på Hvis du har mistanke om, at der er noget galt med et produkt, du har købt, fx at reglerne om tilsætningsstoffer er overtrådt, kan du henvende dig til fødevareregionen. Får en fødevareregion kendskab til en sag, sørger den for, at sagen bliver undersøgt hos producenten, importøren eller forhandleren, så fejlen kan rettes. Om nødvendigt kan de ansvarlige straffes. Fødevarekontrollen og forbrugeren Producenter, importører og forhandlere af fødevarer er ansvarlige for, at fødevarelovens krav overholdes. Det gælder også for tilsætningsstofferne. En vare er ulovlig, hvis et tilsætningsstof anvendes i en fødevare, hvor det ikke er tilladt, eller hvis stoffet anvendes i for stor en

12 12 Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer Naturens egne stoffer Hvorfor erstatter man ikke alle tilsætningsstoffer med naturlige stoffer? Uanset om farvestoffer og andre tilsætningsstoffer er naturlige eller syntetisk fremstillede, er der grund til at sikre, at brugen af stoffet ikke er sundhedsmæssigt betænkeligt. At et stof findes i naturen er ikke afgørende for stoffets giftighed. Fx dannes nogle af de mest giftige stoffer i naturen (grøn fluesvamp m.fl.). Det er også hyppigere fødevarer, fx nødder, end tilsætningsstoffer, der giver overfølsomhedsreaktioner. Mad uden tilsætningsstoffer Hvordan sikrer jeg mig, hvis der er bestemte tilsætningsstoffer, jeg vil undgå? Hvis der er nogle tilsætningsstoffer i færdigpakkede fødevarer, man vil undgå, kan man sikre sig ved at læse mærkningen. Der er dog nogle få undtagelser som beskrevet side 10. Når man køber ikke-færdigpakkede fødevarer, kan man spørge i forretningen. Personer, der af religiøse eller andre grunde vil undgå at spise svinekød eller animalske produkter i det hele taget, skal være klar over, at tilsætningsstoffer kan være lavet med svinefedt som råvare. Det gælder fx fedtbaserede emulgatorer, som bl.a. kan findes i mælkedesserter, margarine, is og brød. Det mest enkle råd til personer, som ikke vil spise svinefedt eller animalske produkter, er at undgå gelatine samt følgende tilsætningsstoffer: E 120, 304, 422, , 445, , 479b, , , 570. Ingen farlige tilsætningsstoffer Hvordan kan man sikre sig mod farlige tilsætningsstoffer? Et af kriterierne for tilladelse af tilsætningsstoffer er, at stofferne skal være sundhedsmæssigt acceptable, når de bruges. Så med mindre man lider af overfølsomhed over for et bestemt stof, er der ikke farlige tilsætningsstoffer i mad, og der er ikke sundhedsmæssige grunde til at undgå stofferne.

13 13 Svære kemiske navne Tilsætningsstoffer er ofte angivet med svære kemiske navne, som jeg som almindelig forbruger ikke kan forstå. Stofferne bliver mærket med de såkaldt specifikke navne for at give forbrugere, der evt. vil vide mere, mulighed for at slå navnet op i håndbøger. Hvis man mærkede med andre navne, kunne man komme i tvivl om, hvad der faktisk er tilsat, fordi disse navne ikke altid er præcise. Fx er betegnelsen bagepulver ikke entydig, da det er forskelligt, hvilke tilsætningsstoffer der indgår i produktet. Hvor er E 324? Hvorfor kan jeg ikke slå E-nummer 324 op i E-nummerlisten? Stoffet er ikke tilladt i EU til fødevarer. Nummeret kommer fra en international liste fra Codex over stoffer, der anvendes i hele verden. Da stoffet ikke må findes i mad i Danmark, er det ikke med i listen. EU og tilsætningsstofferne Er EU-reglerne for tilsætningsstoffer mere liberale end de tidligere danske regler? EU-reglerne er ganske rigtigt mere liberale på nogle punkter, men på andre er de mere restriktive end de tidligere danske regler. Generelt er det dog stadig et krav, at fødevarer ikke må være sundhedsfarlige, og at tilsætningsstoffer, der anvendes, skal være sundhedsmæssigt acceptable. Hvis man alligevel vil undgå stofferne, må man se på deklarationen, hvis varen er emballeret, eller spørge i butikken, hvis varen ikke er pakket ind. Mærkning med tilsætningsstoffer Hvordan kan man vide, om der er tilsætningsstoffer i noget? På færdigpakkede fødevarer skal det fremgå af ingredienslisten, om der er brugt tilsætningsstoffer. Først skal kategoribetegnelsen fx farvestof eller emulgator nævnes. Derefter skal der stå enten navnet på stoffet eller E-num-

14 14 meret. Er madvaren ikke emballeret, kan man spørge i butikken eller restauranten, om der tilsætningsstoffer i maden, og hvilke der er tale om. Behov for farvestoffer Hvordan kan man sige, at der er behov for farvestoffer? Behovet kan fx være at justere farven i et produkt, der har mistet farve efter fx varmebehandling eller oplagring, at udjævne naturligt forekommende farvevariationer og give forskellige farver til slik m.m. Falske lister Jeg har en liste eller en pjece, hvor der står, at nogle tilsætningsstoffer er kræftfremkaldende, og jeg vil gerne vide, hvordan jeg undgår disse stoffer? Et af de krav, der stilles til tilsætningsstoffer, er, at de skal være sundhedsmæssigt acceptable. Sidder du med en liste, der udpeger bestemte tilsætningsstoffer som kræftfremkaldende, er det sikkert en udgave af den såkaldte Villejeuf-liste. Den er falsk og egner sig bedst til at blive smidt ud. Det samme gælder tilsvarende lister eller pjecer. Forbud mod farvestoffer Hvorfor bliver farvestoffer ikke forbudt? De farvestoffer, der er tilladt, er vurderet sundhedsmæssigt, og anvendelsen er fundet sundhedsmæssigt acceptabel. I lovgivningen er farvestoffer forbudt i en række basale fødevarer. De bruges især i slik, sodavand og kager, som man godt kan undgå at spise, hvis man ikke vil have farver i sin mad. Desuden kan man bruge oplysningerne i ingredienslisten, hvis der er bestemte tilsætningsstoffer, fx farvestoffer, man gerne vil undgå. Mange E-numre Listen over E-numre er lang er det virkelig nødvendigt at tillade så mange stoffer? Stofferne er tilladt til en gruppe af fødevarer, og producenten kan bruge dem, men skal ikke. I de fleste tilfælde bruges blot nogle få af stofferne i nogle typer mad, andre i andre typer.

15 15 Hvem skal jeg spørge om tilsætningsstoffer i fødevarer? Generelle spørgsmål om lovgivning og brug af tilsætningsstoffer stilles til den lokale fødevareregion. Fødevareregionens telefon- eller faxnummer kan søges på Fødevaredirektoratets hjemmeside Konkrete spørgsmål fx om en emulgator i en fødevare er fremstillet af animalsk eller vegetabilsk fedtstof, må stilles til producenten af fødevaren.

16 Vil du vide mere? Positivlisten Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer Fødevaredirektoratet. August Købes i boghandlen eller Danmark.dk, tlf eller Tilsætningsstofbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer Findes på E-nummerbogen Tilsætningsstoffer i maden: virkninger og bivirkninger Af Orla Zinck og Torben Hallas-Møller Aschehoug. Ny udgave Købes i boghandlen. Tilsætningsstoffer. E-numre Pjece. Fødevaredirektoratet Fås hos Fødevaredirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade Søborg tlf fax Fødevaredirektoratet December udgave 1. oplag Oplag: Bestillingsnummer: Design: essensen ApS Foto: Lennart Søgård-Høyer, Lars Bahl Tryk: Schultz.

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.

Læs mere

Tilsætningsstoffer og økologi

Tilsætningsstoffer og økologi Kun relativt få tilsætningsstoffer er tilladte at bruge i økologiske fødevarer, da en af ideerne med økologi er at produkterne skal være så naturlige og opringelige som muligt som muligt. I økologiske

Læs mere

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor --- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01351/Dep sagsnr: 24687 Den 14. februar 2014 FVM 242 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Stevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser. Erfaringsudveksling undervejs

Stevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser. Erfaringsudveksling undervejs Stevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser Erfaringsudveksling undervejs Plante fra Sydamerika, Stevia rebaudiana Bertoni, dvs. naturligt forekommende

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning

Læs mere

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag... Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner Madservice Den gode mad til hver dag... Madservice... den gode mad til hver dag... Færdige retter til din daglige brug Vores færdigretter kalder

Læs mere

christinahansenorganics.com

christinahansenorganics.com christinahansenorganics.com 2016 3 2 En regnbue af smag 5 4 TRIN 1 - den første grød (4-6m+) SMILY RAINBOW TAGER BABYEN PÅ EN KULINARISK REJSE FRA FØRSTE MUNDFULD. Vi tager de bedste råvarer og gør så

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

URACYST. Chondroitinsulfat 2,0%

URACYST. Chondroitinsulfat 2,0% URACYST Chondroitinsulfat 2,0% Denne vejledning er til dig, som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information du får af din læge eller sygeplejerske. Blærens

Læs mere

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0125 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 19. januar 2006 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Kongeskærskolen smager for livet

Kongeskærskolen smager for livet Smag for Kongeskær Kongeskærskolen smager for livet Forsknings- og formidlingscentret Smag for livet sætter fokus på smag sammen med lærer og elever på Kongeskærskolen. 7. klasse har malet tungerne blå,

Læs mere

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan

Læs mere

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt. Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,

Læs mere

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden. forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde

Læs mere

www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi... www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi... Flensted kartofler Kvalitetsråvarer: Flensted kartofler er produceret af højkvalitetsråvarer, som stort

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud? Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Retningslinjer for uddeling

Retningslinjer for uddeling Retningslinjer for uddeling til andre børn. Fødselsdage og specielle lejligheder Bestyrelsen og personalet anbefaler, at der kun deles ud, ved fødselsdag og afslutning i børnehuset. For at begrænse børnenes

Læs mere

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/BRL Sagsnr.: 2014-29-221-02102/Dep sagsnr: 24728 Den 17. februar 2014 FVM 244 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 11. oktober 2013 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg

Stop unødvendige dyreforsøg Stop unødvendige dyreforsøg 1 Debatoplægget er udarbejdet af: Tom Bengtsen, projektleder, dyrlæge Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C tlf. 3328 7000 fax 3325 1460 e-mail: db@dyrenes-beskyttelse.dk

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10123/2014 (POOL/E4/2014/10123/10123-EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om kravene vedrørende information

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse DEN ORIGINALE Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse RÖMERTOPF Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse 1. Oplag Copyright 2009 by RÖMERTOPF Keramik

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

TALEPUNKTER (DET TALTE ORD GÆLDER) Åbent samråd den 31. maj 2012. (Detailbutikkers engrossalg til andre detailbutikker)

TALEPUNKTER (DET TALTE ORD GÆLDER) Åbent samråd den 31. maj 2012. (Detailbutikkers engrossalg til andre detailbutikker) Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 187 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 25. maj 2012 TALEPUNKTER (DET TALTE ORD GÆLDER) Åbent

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01725/Dep sagsnr: 20417 Den 18. april 2013 FVM 139 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/RENS Dep sagsnr.: 26429 Den 6. juni 2014 FVM 289 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II,

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

NATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/naturligt-sund/

NATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/naturligt-sund/ NATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/naturligt-sund/ Har du svært ved at fastholde dig selv i en sund livsstil og trænger du til at, fyre op under motivationen

Læs mere

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Kalium Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium i blodet, og derfor bør være ekstra opmærksom på, hvad du spiser

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender SAMLENOTAT

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender SAMLENOTAT Europaudvalget, Europaudvalget KOM (2003) 0424 - Bilag 1,KOM (2003) 0671 - Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 27. april 2006 SAMLENOTAT Forslag Forslag Forslag til

Læs mere

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Let & Lækkert 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Nyd den rene søde smag i Hermesetas SteviaSweet. Steviol Glykosid som er et udtræk fra Steviaplanten produceres for Hermesetas

Læs mere

Guide. i naturligt mad. Økologiske opskrifter Spis dig uden om sygdom. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. i naturligt mad. Økologiske opskrifter Spis dig uden om sygdom. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spis dig sund i naturligt mad 22 sider Økologiske opskrifter Spis dig uden om sygdom Spis naturligt og undgå sygdom INDHOLD I

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Den grønne madkasse Lærervejledning. Den grønne madkasse. Elevhæfte

Den grønne madkasse Lærervejledning. Den grønne madkasse. Elevhæfte Den grønne madkasse Lærervejledning Den grønne madkasse Elevhæfte Den grønne madkasse Elevhæfte Velkommen til Den grønne madkasse I madkundskab skal du arbejde med emnet Den grønne madkasse, der er en

Læs mere

Du har mulighed for at vælge mellem flere retter og der må gerne bestilles flere af samme slags. Vær opmærksom på påstemplet "holdbarhedsdato".

Du har mulighed for at vælge mellem flere retter og der må gerne bestilles flere af samme slags. Vær opmærksom på påstemplet holdbarhedsdato. Produkter Kølevakummad Levering af mad til Voksenspecialområdet kan ske på 2 måder, enten ved bulkpakninger eller som enkeltportioner. Produktionsformen er identisk og det er alene leveringensformen der

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-35-00117 / 31537 Den 10. september 2015 MFVM

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26424 GUH Den 6. juni 2014 FVM 285 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag III

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Buuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger)

Buuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger) GER 60:12 Burmaa og Selenge har taget initiativet til vores nye artikelserie med mongolske madopskrifter. Vi lægger ud med opskriften på buuz, som er mongolernes yndlingsret, både til hverdag og fest.

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere