Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen - Nøglehullet - kendskab og kundskab (efterår 2011) - Nøglehullet - ude og på farten (nulpunktsmåling) Kommentarrapport med grafer for hovedresultater København, december 2011 Marie Christiansen Krøyer Julie Sophie Schou YouGov Public 1

2 Indhold Metode og fokus side 3-10 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side Hovedkonklusioner side Resultater: 1) Nøglehulsmærket - kendskab og kundskab side Kendskab til Nøglehulsmærket side Profiler side ) Nøglehulsmærket ude og på farten side ) Generel indkøbsadfærd side YouGovs metoder og analyser side

3 3 Metode og fokus

4 Om undersøgelsen Om undersøgelsen Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fra 2009 til 2011 gennemført en række undersøgelser gående på danskernes kendskab til og viden om Nøglehulsmærket. Denne seneste undersøgelse er gennemført i november 2011 i forlængelse af efterårskampagnen for Nøglehulsmærket fra uge Udvælgelse af spørgsmål fra tidligere undersøgelser om Nøglehulsmærket Som noget nyt i den seneste undersøgelse er der udvalgt en række spørgsmål fra de tidligere undersøgelser. Disse udvalgte spørgsmål ønsker Fødevarestyrelsen fremadrettet at tracke og måle på i forbindelse med fremtidige undersøgelser om Nøglehulsmærket. Nulpunktsmåling - Nøglehulsmærket ude og på farten Herudover er der medtaget en række nye spørgsmål gående på Nøglehulsmærket i kantiner, på restauranter/caféer og på farten. Disse spørgsmål udgør en nulpunktsmåling, som det er muligt at føre tilbage til i fremtidige målinger i forbindelse med 2012-lanceringen af Nøglehulsmærket i kantiner og på spisesteder. 4

5 Målgruppe og vejning Redefineret målgruppe Målgruppen for undersøgelsen er denne gang (og i fremtidige undersøgelser) den generelle danske befolkning. I de tidligere undersøgelser var den primære målgruppe danskere, der definerede sig selv som værende primært ansvarlige for deres husstands indkøb af dagligvarer. Fremadrettet bliver der fortsat stillet et baggrundsspørgsmål gående på graden af indkøbsansvar (helt, delvist eller uden ansvar), men dette spørgsmål vil ikke længere fungere som et screeningsspørgsmål. Den nye målgruppe er den generelle danske befolkning. Metode Undersøgelsen er gennemført i YouGov-panelet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Der er gennemført interview med målgruppen (den generelle danske befolkning). Det har i gennemsnit taget respondenterne mellem 4-7 minutter at besvare spørgeskemaet. Vejning nu med uddannelse som vejeparameter I de seneste undersøgelser er data blevet vejet data på køn, alder (18-65 år) og geografi ud fra et ideal fra Danmarks Statistik. I modsætning til de seneste undersøgelser er data denne gang også blevet vejet på uddannelse for at skabe et mere repræsentativt billede af den brede danske befolknings kendskab og holdning til Nøglehulsmærket. Sammenholdelse af forskellige resultater Graferne i rapporterne sammenholder de nye resultater for den generelle danske befolkning (med vejning på køn, alder, geografi og uddannelse) med resultaterne fra den seneste undersøgelse her for både totalpopulationen (vejning på køn, alder og geografi) + resultaterne for den tidligere primære målgruppe af indkøbsansvarlige (som er de tal, Fødevarestyrelsen primært har arbejdet med og tidligere målt udviklingen på baggrund af). Når resultaterne sammenholdes i rapporten, er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene ikke er direkte sammenlignelige. Eventuelle lavere procentsatser end i de tidligere undersøgelse vil i de fleste tilfælde finde deres forklaring i, at der nu fokuseres på den brede danske befolkning og ikke alene på indkøbsansvarlige, som antageligt har et højere kendskab til Nøglehulsmærket. 5

6 Baggrundsspørgsmål I undersøgelsen er målgruppen blevet adspurgt om de følgende baggrundskriterier: Indkøbsansvar Køn Alder Geografi Højest gennemførte uddannelse Etnisk baggrund Familiesituation Husstandsindkomst Fordeling for indkøbsansvar I denne undersøgelse er der for at opnå et mere nuanceret billede af fordelingen i forhold til indkøbsansvar gjort muligt at vælge tre svarmuligheder (mod tidligere alene Ja og Nej ): Fordelingen for uddannelse Der er denne gang vejet på uddannelse, hvilket giver følgende fordeling blandt respondenterne, der har deltaget i undersøgelsen: Er du den person, der har det primære ansvar for dagligvareindkøb i din husstand? Base: (n=1002) Højeste gennemførte uddannelse Base: (n=1002) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterår 2011 (n=1002) 52% 78% Ja 37% Ja, jeg deler ansvaret med anden i husstanden (Kun efterår 2011) Posttest 2011 (n=1357) 10% Nej 21% 1% 1% Ved ikke Folkeskole/gym nasial uddannelse Kortere videregående og erhvervsfaglige uddannelser Mellemlange-, lange- og forskeruddannel ser Vil ikke oplyse 0% 20% 41% 38% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 6

7 Fokusområder i undersøgelsen Undersøgelsen havde fokus på at afdække en række spørgsmål inden for de nedenstående temaer: Kendskab til Nøglehulsmærket Kundskab om Nøglehulsmærket Nøglehullet i kantiner, på restaurant/café og på farten Danskernes generelle indkøbsadfærd Inden for hvert tema er der stillet en række spørgsmål. Disse spørgsmål er opridset på de følgende sider. 7

8 Fokusområder i undersøgelsen Kendskab til og kundskab om Nøglehulsmærket Hvor højt er danskernes kendskab til Nøglehulsmærket? Hvad forbinder danskerne med Nøglehulsmærket (kundskab)? Hvor ofte køber danskerne madvarer med Nøglehulsmærket? I hvilken grad oplever danskerne Nøglehulsmærket som en hjælp til at vælge sundere madvarer? Inden for hvilke produktkategorier køber danskerne madvarer med Nøglehulsmærket? Hvem, mener danskerne, er den formelle afsender af Nøglehulsmærket? Hvor høj grad af tillid har danskerne til Nøglehulsmærket? 8

9 Fokusområder i undersøgelsen Nøglehullet på farten og på restauranter/cafeer og i kantiner Hvor opmærksomme er danskerne på at spise sundt i forbindelse med morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider? Hvor stor en rolle spiller sundhed generelt for danskerne, når de spiser ude på restaurant/café eller i kantine, og når de køber mad på farten? I hvilken grad ønsker danskerne, at de kan vælge sundere mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser ude på restaurant/café eller i kantine, og når de køber mad på farten? Hvor har danskerne lagt mærke til mad/retter med Nøglehulsmærket? Hvilke steder kunne danskerne godt tænke sig at kunne købe mad/retter med Nøglehulsmærket? Hvor ofte køber danskerne retter med Nøglehulsmærket, når de spiser på restaurant/café eller i kantine, og når du køber mad på farten? Hvad er sandsynligheden for, at danskerne vil prioritere køb af mad/retter med Nøglehulsmærket frem for anden mad/retter, hvis de fik mulighed for at købe nøglehulsmærkede mad/retter på restaurant/café, i kantine og på farten? Hvor mange danskere medbringer madpakke på deres arbejde/studie eller spiser i kantinen på deres arbejdsplads/studie? I hvilken grad går danskerne, der spiser i kantinen på deres arbejde/studie, efter sunde retter? I hvilket omfang ønsker danskerne, der spiser i en kantine på deres arbejde/studie, flere sunde madvarer/retter i den pågældende kantine? 9

10 Fokusområder i undersøgelsen Danskernes generelle indkøbsadfærd Hvor ofte køber danskerne typisk dagligvarer? I hvilken udstrækning køber danskerne madvarer på internettet? I hvilke dagligvarebutikker køber danskerne typisk dagligvarer? 10

11 Tolkning og grafisk fremstilling af data 11

12 Tolkning af data - tabellerne Konfidensinterval I undersøgelsen er der anvendt et konfidensinterval på 95%. Et konfidensinterval på 95% betyder, at den sande værdi af resultaterne i undersøgelsen med 95% sandsynlighed ligger inden for plus minus 2,5% af den observerede værdi. Se mere om d Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser), og tabelmaterialet afbilder svarene for både totalbasen og de forskellige nedbrydningsgrupper. Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. De mange signifikante afvigelser er alle fremhævet i tabelmaterialet. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i tabelmaterialet en naturlig forklaring, mens andre er baseret på små eller meget små baser. Flere steder i rapporten fremhæves forskellige relevante signifikante afvigelser. For indblik i alle signifikante afvigelser i undersøgelsen henvises til en nærmere granskning af tabelmaterialet. Statistiske tests til afdækning af signifikante afvigelser For at afdække de signifikante afvigelser er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%. 12

13 Statistiske usikkerheder ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikker man kan være på et givent resultat. Det er brugt et konfidensinterval på 95% (svarene er 95% sikre). Procent Stikprøvestørrelse (antal svar) eller 95% eller 90% eller 85% eller 80% eller 75% eller 70% eller 65% eller 60% eller 55% % Eksempel på læsning af tabellen: Data i en given undersøgelse viser, at 75% ud af adspurgte borgere i en given kommune på et tidspunkt har besøgt den pågældende kommunes hjemmeside. Hvor sikkert svaret er, finder man ud af ved først at finde procentsatsen i tabellens venstre række at vælge linjen, dvs. i dette tilfælde rækken, hvor 75% indgår. Herefter kører man hen ad den vandrette linje, der kører ud fra de 75%, og finder i dette tilfælde stikprøvestørrelsen på de svar. Tallet, som i denne kolonne er 2,7, henviser til, at fejlmarginen/afvigelsen for procentsatsen på 75% er plus/minus 2,7. Det betyder, at den reelle andel af de respondenter, der har besøgt hjemmesiden ikke er præcis 75%, men kan svinge 2,7% til hver side. Således befinder den reelle andel af de borgere, der har besøgt hjemmesiden, sig med 95% sikkerhed mellem 72,3% og 77,7% (dvs. 75% plus/minus 2,7%). Det er med 95% s sikkerhed, fordi konfidensintervallet er 95%. 13

14 Grafisk fremstilling af data Sammenholdelse af resultater fra ny og tidligere undersøgelse I rapporten sammenlignes resultaterne fra denne nye undersøgelse med undersøgelsen fra foråret Der fremhæves to resultater fra foråret 2011 resultatet for totalpopulationen (vejet på køn, alder og geografi) og resultatet for gruppen af indkøbsansvarlige. Det betyder, at der er tre søjler i de forskellige grafbilleder, der sammenholder resultater fra den nye og den tidligere undersøgelse: De røde grafer afspejler de seneste resultater fra november 2011 for den generelle danske befolkning (vejning på køn, alder, geografi OG uddannelse) De lysegrå grafer skildrer resultaterne fra april 2011 for de indkøbsansvarlige De mørkerøde grafer skildrer resultaterne fra april 2011 for den generelle danske befolkning (vejning på køn, alder og geografi) Grafikkernes udformning Grafikkerne på de følgende sider er udformet, så spørgsmålet står øverst. Nedenfor spørgsmålet angives den base, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Strukturen er, at resultaterne fra november 2011 igennem hele rapporten er indsat først efterfulgt af resultater for de indkøbsansvarlige fra april 2011 og herefter resultatet for den danske befolkning fra april

15 15 Hovedkonklusioner

16 Kendskab og kundskab I efteråret 2011 kender næsten 9 ud 10 danskere (88%) Nøglehulsmærket i en eller anden grad. Tallet gælder for den danske befolkning med vejning på køn, alder, geografi og uddannelse. Kvinder har generelt et bedre kendskab til Nøglehulsmærket end mænd. Når det gælder samboende mænd og kvinder kender kvinderne Nøglehulsmærket markant bedre end de samboende mænd. Mænd, der maksimalt har gennemført en folkeskole- eller gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse, kender Nøglehulsmærket dårligere end mænd med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Danskere med primært eller delt ansvar for dagligvareindkøb i deres husstand kender Nøglehulsmærket bedre end danskere uden ansvar for indkøb af dagligvarer. Par med hjemmeboende børn har bedre kendskab til Nøglehulsmærket end par uden børn og par, som ikke længere har hjemmeboende børn. Single-kvinder, særligt i alderen år og år, kender Nøglehulsmærket bedre end single-mænd og samboende mænd og kvinder uden børn. Omkring 7 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket har i nogen grad (39%), i høj grad (24%) eller i meget høj grad tillid til Nøglehulsmærket (5%). I efteråret 2011 forbinder flere end 7 ud af 10 danskere Nøglehulsmærket med et sundere valg (72%). 6 ud af 10 danskere (58%) kender mindst et af de fire udsagn om Nøglehulsmærket (spar på fedt, spar på salt, spar på sukker, flere fuldkorn og fibre). 16

17 Kendskab og kundskab Samlet ved mere end halvdelen af danskerne med kendskab til Nøglehulsmærket, at det er en offentlig myndighed, der står bag mærkningen (54%). 4 ud af 10 danskere mener, at Fødevarestyrelsen står bag Nøglehulsmærket (40%), mens 1 ud af 7 danskere mener, at Fødevareministeriet er afsender af Nøglehulsmærket. 5 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket køber ofte (19%) eller en gang imellem (31%) madvarer med Nøglehulsmærket. Næsten 5 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket vurderer, at Nøglehulsmærket i nogen grad (32%), i høj grad (12%) eller i meget høj grad (3%) gør det lettere at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation. Næsten 4 ud af 10 danskere, der køber madvarer med Nøglehulsmærket, køber madvarer med mærkningen i produktkategorien Brød og knækbrød (37%). 1 ud af 4 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket køber Nøglehulsmærkede madvarer i produktkategorierne Mel og kornprodukter (24%) og Müesli og morgenmadsprodukter (24%). 17

18 Nøglehulsmærket ude og på farten Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er meget opmærksomme på at spise sundt i forbindelse med dagens forskellige måltider. Når det gælder morgenmad er 6 ud af 10 meget opmærksomme på at spise sundt. I forhold til frokosten er mere end 5 ud af 10 meget opmærksomme på at spise sundt. Cirka 4 ud af 10 danskere er meget opmærksomme på at spise sunde mellemmåltider. Aftensmaden genererer en bevidsthed om sundhed for næsten 6 ud af 10 danskere. Hver tredje dansker ønsker muligheder for at kunne købe mad/retter med Nøglehulsmærket på restauranter/cafeer (34%), fastfood-steder (34%), tankstationer (34%) og i kantiner (31%). 5 ud af 10 danskere ønsker i høj grad (32%) eller i meget høj grad (13%) flere sundere retter på farten. 5 ud af 10 danskere ønsker i høj grad (31%) eller i meget høj grad (15%) flere sundere retter i kantinen. Ud af disse efterlyser hver syvende mange flere sunde madvarer/retter i deres kantine (14%), og hver tredje efterlyser lidt flere (31%) sunde madvarer/retter i deres kantine. Lidt flere end 4 ud af 10 er for nuværende tilfredse med mængden af sunde madvarer/retter i deres kantine (44%). 4 ud af 10 danskere ønsker i høj grad (27%) eller i meget høj grad (12%) flere sundere retter på restauranter og caféer. 18

19 Nøglehulsmærket på spisesteder Omkring hver sjette dansker køber en gang imellem, ofte eller meget ofte mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser ude, på farten eller i en kantine. Flere end 4 ud af 10 danskere køber aldrig eller sjældent mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser ude, på farten eller i en kantine. 4 ud af 10 danskere er ikke bevidste om, hvorvidt de køber mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser ude, på farten eller i en kantine. Der er god sandsynlighed for, at danskerne vil købe mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser ude, på farten eller i kantiner. Næsten 5 ud af 10 vil sandsynligvis eller meget sandsynligvis købe mad/retter med Nøglehulsmærket i deres kantine (45%), hvis det var en mulighed. Næsten 5 ud af 10 vil sandsynligvis eller meget sandsynligvis købe mad/retter på farten (45%), hvis det var en mulighed. 4 ud af 10 vil sandsynligvis eller meget sandsynligvis købe mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser ude på restaurant eller café (39%), hvis det var en mulighed. 19

20 1) Resultater Nøglehulsmærket - Kendskab og kundskab 20

21 Kendskab til Nøglehulsmærket Sp.1 Kender du eller har du hørt om Nøglehulsmærket? Efterår 2011 (n=1002) Posttest 2011 indkøbsansvarlige(n=1058) Posttest 2011 total(n=1357) 100% 90% 80% 70% 60% Næsten 9 ud 10 danskere (88%) kender Nøglehulsmærket i en eller anden grad i efteråret Kendskabet er lavere end i den seneste undersøgelse, fordi målgruppen er en anden (fra indkøbsansvarlige til den brede danske befolkning plus nu med vejning på uddannelse): Den danske befolkning (med vejning på uddannelse) efterår 2011 (kendskabsgrad 88%) Indkøbsansvarlige forår 2011 (kendskabsgrad 92%) Den danske befolkning forår 2011 (kendskabsgrad 91%) = Der kan arbejdes med at styrke graden af kendskab, så der sker en formindskning i grupperne Har hørt om, men kender næsten intet til og Kender lidt til og et ryk til Kender rimelig godt og Kender virkelig godt. 50% 40% 30% 20% 24% 20% 21% 34% 33% 33% 25% 30% 28% Kendskabsgraden udregnes ved at samle procentsatserne for svarmulighederne Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt. 10% 0% 10% 7% 8% Har aldrig hørt om (1) Har hørt om, men kender næsten intet til (2) Kender lidt til (3) Kender rimelig godt (4) 5% 9% 9% Kender virkelig godt (5) 1% 0% Ved ikke 1% 21

22 Kundskab Nøglehulsmærket Er et sundere valg* Spar på fedt Spar på sukker Flere kostfibre og fuldkorn Spar på salt Spar på kalorier Sp.2 Hvilke svar passer bedst på madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket (1/2) Efterår 2011 (n=890) Posttest indkøbsansvarlige2011 (n=915) Posttest 2011 total (n=1233) 21% 23% 31% 30% 40% 64% 54% 39% 55% 49% 35% 35% 44% 46% 62% 72% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% (1/2) Bemærk! Kundskaben er generelt lavere end i sidste undersøgelse. Det skyldes alene, at målgruppen er en anden (fra indkøbsansvarlige til nu den brede danske befolkning plus nu med vejning på uddannelse). Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. De nye kundskabstal er nulpunktet for fremtidige målinger. Flere end 7 ud af 10 forbinder Nøglehulsmærket med et sundere valg (72%). I alt har 6 ud af 10 danskere (58%) svaret mindst et eller flere af de rigtige fire svar: 1 ud af 20 (4%) har svaret alle de fire rigtige udsagn (spar på fedt, sukker og salt og flere kostfibre og fuldkorn). 3 ud af 20 har svaret enten to rigtige (15%) eller tre rigtige (15%) svar. 4 ud af 20 (19%) har svaret et rigtigt svar. Kundskabsgraderne for de rigtige udsagn om Nøglehulsmærket er således fordelt på de fire udsagn: Spar på fedt 4 ud af 10 (40%) Flere kostfibre og fuldkorn 4 ud af 10 (39%) Spar på sukker 3 ud af 10 (31%) Spar på salt 2 ud af 10 (21%) Lidt flere end 1 ud af 5 danskere kobler spar på kalorier (23%) sammen med Nøglehulsmærket det er lidt flere end dem, der svarer mindre saltindhold (21%). Lavere saltindhold kan man med fordel slå mere på fremadrettet, da det er det rigtige udsagn, færrest danskere forbinder med Nøglehulsmærket. 22 *markerede udsagn er formuleringer fra efterår 2011

23 Kundskab Nøglehulsmærket Sp.2 Hvilke svar passer bedst på madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket (2/2) Efterår 2011 (n=890) Posttest indkøbsansvarlige2011 (n=915) Posttest 2011 total (n=1233) (2/2) Ingen tilsætningsstoffer Miljøvenligt Ingen konserveringsmidler 18% 15% 18% 12% 20% 14% 9% 11% 30% (fortsat fra forrige side) Næsten 1 ud af 3 med kendskab til Nøglehulsmærket associerer Nøglehulsmærket med at være miljøvenligt (30%). Økologi (17%) og ingen tilsætningsstoffer (18%) forbinder 1 ud af 6 med Nøglehulsmærket. Økologisk 6% 9% 17% Andet 1% 1% 2% Ved ikke 8% 15% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 23

24 Hvem står bag Nøglehulsmærket Sp.3 Hvem tror du står bag Nøglehulsmærkningen? Base: Kender Nøglehulsmærket Efterår 2011 (n=890) Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=972) Posttest 2011 total (n=1233) Fødevarestyrelsen Fødevareministeriet Detailhandlen Fødevareindustrien 7% 3% 4% 6% 3% 4% 14% 17% 17% 40% 38% 37% Samlet ved mere end halvdelen af danskerne med kendskab til Nøglehulsmærket, at det er en offentlig myndighed, der står bag Nøglehulsmærket (54%). 4 ud af 10 danskere mener, at Fødevarestyrelsen er afsenderen af Nøglehulsmærket (40%). Fødevareproducenter EU Nordiske myndigheder Nationale myndigheder Andre 6% 2% 2% 4% 2% 2% 3% 3% 2% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1 ud af 7 mener, at Fødevareministeriet er afsenderen af Nøglehulsmærket (14%). Et fåtal danskere gætter på, at instanserne i de øvrige svarmuligheder står bag Nøglehulsmærket (mellem 0-7%). Hvem femte dansker kan ikke svare på eller gætter slet ikke på en afsender af Nøglehulsmærket (20%). Ved ikke 20% 32% 32% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 24

25 Tillid til Nøglehulsmærket Sp.4 I hvilken grad har du tillid til Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket Efterår 2011 (n=890) Gns 3,17 Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=972) Gns 3,20 Posttest 2011 total (n=1233) Gns 3,20 100% 90% 80% 70% 60% Omkring 7 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket har tillid til Nøglehulsmærket (sammenlægning af I nogen grad, I høj grad og I meget høj grad ): Ud af disse har størsteparten, 4 ud af 10, I nogen grad tillid til Nøglehulsmærket (39%) 1 ud af 4 har I høj grad tillid til Nøglehulsmærket (24%) Færrest, 1 ud af 20, har I meget høj grad tillid til Nøglehulsmærket (5%) = Der kan arbejdes med at styrke tilliden, så der sker en formindskning i gruppen I nogen grad og et ryk til I høj grad og særligt I meget høj grad. 50% 40% 30% 39% 36% 34% 28% 28% 24% 20% 10% 4% 6% 6% 12% 10% 11% 5% 6% 6% 16% 14% 15% 0% Slet ikke (1) I mindre grad (2) I nogen grad (3) I høj grad (4) I meget høj grad (5) Ved ikke 25

26 Køb af produkter med Nøglehullet Efterår 2011 (n=890) Sp.5 Inden for hvilke produktkategorier køber du madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket (1/2) Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=688) Posttest 2011 total (n=859) Brød og knækbrød Mel og kornprodukter Müesli og morgenmadsprodukter Mælkeprodukter (ikke ost) Kød og kødprodukter Frugt og grønt* Fisk og fiskeprodukter 24% 29% 29% 24% 32% 31% 18% 27% 25% 14% 20% 20% 11% 37% * Frugt og grønt var ikke en svarmulighed i foråret % 12% 11% 51% 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% (1/2) Flest danskere med kendskab til Nøglehulsmærket, næsten 4 ud af 10, køber madvarer med Nøglehulsmærket i produktkategorien Brød og knækbrød (37%). 1 ud af 4 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket køber Nøglehulsmærkede madvarer i produktkategorierne Mel og kornprodukter (24%) og Müesli og morgenmadsprodukter (24%). Knap 1 ud af 5 danskere, der kender Nøglehulsmærket, køber Mælkeprodukter (ikke ost) (18%) med Nøglehullet. Hver tiende dansker med kendskab til mærkningen køber Frugt og grønt (11%) med Nøglehulsmærket. Knap hver tiende køber Fisk og fiskeprodukter (8%) med Nøglehulsmærket. Næsten 4 ud af 10 (39%) svarer, at de ikke køber madvarer i de listede produktkategorier (se de øvrige kategorier, der er spurgt til, på næste side). 26

27 Køb af produkter med Nøglehullet Sp.5 Inden for hvilke produktkategorier køber du madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket (2/2) (2/2) Margarine og olier Ost Anden produktkategori Færdigmiddagsretter Convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat) Fastfood 8% 8% 8% 8% 10% 10% 6% 7% 6% 5% 5% 4% 2% 4% 4% 1% 1% 1% Efterår 2011 (n=890) Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=688) Posttest 2011 total (n=859) Saucer og dressinger** 6% 6% Ingen af disse* 39% Ved ikke** 29% 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 27

28 Køb af produkter med Nøglehullet Sp.6 Når du køber madvarer, hvor ofte køber du så madvarer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket Efterår 2011 (n=890) Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=972) Posttest 2011 total (n=1233) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 5 ud af 10 danskere med kendskab til Nøglehulsmærket køber ofte (19%) eller en gang imellem (31%) madvarer med Nøglehulsmærket. Knap 1 ud af 4 danskere køber sjældent (16%) eller aldrig (7%) køber madvarer med Nøglehulsmærket. 1 ud af 5 danske ved ikke (26%), hvor ofte de køber madvarer med Nøglehulsmærket. Det er særligt: Mænd generelt Personer uden indkøbsansvar både mænd og kvinder Personer, der handler ind dagligt/næsten dagligt Personer, der aldrig handler ind Særligt personer, der har hørt om, men næsten ikke kender noget til Nøglehulsmærket, men også personer, der kender lidt til Nøglehulsmærket Indkøbsansvarlige mænd i alderen år Lavtuddannede og højtuddannede mænd i alderen år Både single-mænd og samboende mænd i alderen år Lavtuddannede kvinder i alderen år 40% 30% 20% 16% 14% 14% 31% 30% 31% 26% 24% 19% 26% 24% 24% 10% 0% 7% 6% 7% 1% 1% 1% Aldrig (0) Sjældent (1) En gang imellem (2) Ofte (3) Altid (4) Ved ikke 28

29 Nemt at vælge sundere? Sp.7 I hvilken grad gør Nøglehulsmærket det nemt for dig at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation? Base: Kender Nøglehulsmærket Efterår 2011 (n=890) Gns 2,66 Posttest 2011 indkøbsansvarlige (n=972) Gns 2,72 Posttest 2011 total (n=1233) Gns 2,72 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 14% 15% 15% 18% 18% 18% 32% 32% 32% 12% Næsten halvdelen af danskerne med kendskab til Nøglehulsmærket vurderer, at Nøglehulsmærket i nogen grad (32%), i høj grad (12%) eller i meget høj grad (3%) gør det lettere at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation. 1 ud af 3 danskere svarer, at Nøglehullet slet ikke (14%) eller kun i mindre grad (18%) gør det lettere at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation. 2 ud af 5 svarer, at de ikke ved (21%), om Nøglehullet medvirker til at gøre deres valg af sundere madvarer nemmere. 18% 18% 3% 2% 2% 21% 15% 15% Slet ikke (1) I mindre grad (2) I nogen grad (3) I høj grad (4) I meget høj grad (5) Ved ikke 29

30 30 Profiler - kendskab og kundskab

31 Profiler - kendskab, kundskab og tillid Lavt kendskab, kundskab og tillid: Generelt i den danske befolkning Uden indkøbsansvar Jyder og delvist sjællændere Familier/par uden børn Samboende i alderen år, år Maksimalt en folkeskole- eller gymnasial uddannelse i alderen år Lavest tillid blandt danskere med brutto-husstandsindkomst på over kr. Køber ikke dagligvarer på internettet Handler dagligvarer cirka hver 14. dag eller sjældnere Tilliden til Nøglehulsmærket forringes proportionalt med lavt kendskab til og lav kundskab om mærkningen Kvinder Ingen særlige kvindegrupper udmærket sig ved lavt kendskab, lav kundskab eller lav tillid til Nøglehulsmærket Mænd Mænd generelt Single-mænd i alderen år og år Samboende mænd i alle aldersgrupper, særligt i alderen år Mænd med maksimalt en folkeskole- eller gymnasial uddannelse særligt i alderen år og år Mænd med maksimalt en erhvervs- eller kort videregående uddannelse særligt i alderen år og år Højt kendskab, kundskab og tillid: Generelt i den danske befolkning Med primært eller delt indkøbsansvar Storkøbenhavnere og til dels sjællændere Par med hjemmeboende børn Maksimalt en folkeskole- eller gymnasial uddannelse i alderen år Højtuddannede (mellemlang/lang/forskeruddannelse) Højest tillid blandt danskere i den laveste og mellemste bruttohusstandsindkomstgruppe (op til kr. og mellem kr.) Handler dagligvarer mindst én gang om ugen Køber dagligvarer på internettet Tilliden til Nøglehulsmærket forøges proportionalt med højt kendskab til og høj kundskab om mærkningen Kvinder Kvinder generelt og særligt i alderen år og år Kvinder med helt eller delt indkøbsansvar særligt de årige Single-kvinder særligt i alderen år og år Samboende kvinder i alle aldersgrupper Kvinder uanset uddannelsesniveau Kvinder i alderen år med maksimalt en folkeskole- eller gymnasial uddannelse Kvinder med kort videregående/erhvervsuddannelse i alderen år Højtuddannede kvinder i alderen år og år Mænd Mænd med helt eller delt indkøbsansvar i alderen år Singlemænd i alderen år Samboende mænd i alderen år Mænd i alderen år med maksimalt folkeskole/gymnasium Højtuddannede mænd i alderen år 31

32 2) Resultater Nøglehulsmærket - Ude og på farten 32

33 Sundhed ved forskellige måltider Sp.10 Hvor opmærksom er du på at spise sundt i forbindelse med disse måltider? Base: (n=1002) I meget høj grad opmærksom (5) Meget opmærksom (4) Hverken eller (3) I mindre grad opmærksom (2) Slet ikke opmærksom (1) Spiser ikke dette måltid 100% 90% 80% 70% 60% Danskerne er generelt meget opmærksomme på at spise sundt i forbindelse med dagens forskellige måltider: Morgenmad her er 6 ud af 10 meget opmærksomme (40%) eller i meget høj grad opmærksomme (21%) særligt kvinder, år og år, højtuddannede og par/singler med hjemmeboende børn Aftensmad her er næsten 6 ud af 10 meget opmærksomme (45%) eller i meget høj grad opmærksomme (13%) særligt kvinder, år, singler/par med børn, par uden børn Frokost her er mere end 5 ud af 10 meget opmærksomme (44%) eller i meget høj grad opmærksomme (11%) særligt kvinder, højtuddannede og par med hjemmeboende børn, par uden børn Mellemmåltider i denne måltidskategori er der noget lavere opmærksomhed på sundhed sammenlignet med de øvrige måltider. Cirka 4 ud af 10 er meget opmærksomme (27%) eller i meget høj grad opmærksomme (10%) - særligt kvinder, år, singler/par med børn, par uden børn 50% 40% 30% 20% 10% 0% 44% 45% 40% 32% 28% 27% 27% 21% 22% 19% 13% 11% 11% 11% 9% 10% 4% 4% 4% 4% 1% 0% 7% Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider 4% 33

34 Sundheds rolle ved mad spist ude eller købt på farten Sp.11 Hvor stor en rolle spiller sundhed generelt for dig, når du spiser ude/køber mad på farten? Base: (n=1002) Meget stor rolle (5) Stor rolle (4) Hverken eller (3) Lille rolle (2) Slet ingen rolle (1) Ved ikke Kantine På restaurant/café På farten 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% For 5 ud af 10 danskere spiller sundhed en stor rolle i kantinen: For næsten halvdelen spiller sundhed en stor (38%) eller meget stor (10%) rolle særligt kvinder, singler med hjemmeboende børn og højtuddannende 1 ud af 4 svarer hverken eller (24%) 1 ud af 6 svarer lille (8%) eller meget lille (8%) rolle mænd, år, lavt og kort uddannede 38% Danskerne er delte om sundheds rolle ved besøg på restaurant/café: Flest, lidt flere end 1 ud af 3, svarer hverken eller (35%) For knap 1 ud af 3 danskere spiller sundhed en stor (25%) eller meget stor (6%) rolle særligt kvinder, år, højtuddannede Den sidste tredjedel svarer, at sundhed spiller en lille (21%) eller meget lille (11%) rolle - mænd 35% 36% Danskerne er delte om sundheds rolle ved køb af mad på farten: Flest (36%), svarer hverken eller Næstflest (32%) svarer, at sundhed spiller en lille (21%) eller meget lille (11%) rolle mænd, år, lavt og kort uddannede 3 ud af 10 svarer, at sundhed spiller en stor (24%) eller meget stor (6%) rolle særligt kvinder, år, højtuddannede 30% 20% 10% 0% 10% 26% 26% 24% 21% 22% 10% 11% 10% 8% 8% 6% 6% 1% 2% I kantine På restaurant/café På farten 34

35 Ønske om sundere mad/retter, når der spises ude eller på farten Sp.12 I hvilken grad ønsker du, at du kunne vælge sundere mad/retter med Nøglehulsmærket, når du spiser ude/køber mad på farten? Base: (n=1002) I meget høj grad (5) I høj grad (4) Hverken eller (3) I mindre grad (2) Slet ikke (1) Ved ikke 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 31% Kantine 5 ud af 10 danskere ønsker flere sundere retter i kantinen: Næsten 5 ud af 10 ønsker i høj grad (31%) eller i meget høj grad (15%) sundere retter særligt kvinder, år, højt uddannede, med indkøbsansvar Lidt flere end 1 ud af 4 svarer hverken eller (27%) Lidt færre end 1 ud af 5 svarer i mindre grad (9%) eller slet ikke (8%) særligt mænd 27% På restaurant/café 4 ud af 10 danskere ønsker flere sunde retter på restaurant/café: 4 ud af 10 ønsker i høj grad (27%) eller i meget høj grad (12%) sundere retter særligt kvinder, år, højt uddannede, med indkøbsansvar Knap 1 ud af 3 svarer hverken eller (31%) 1 ud af 4 svarer i mindre grad (12%) eller slet ikke (12%) særligt mænd 27% 31% 32% På farten 5 ud af 10 danskere ønsker flere sundere retter på farten: Næsten 5 ud af 10 ønsker i høj grad (32%) eller i meget høj grad (13%) sundere retter - særligt kvinder, år, højt uddannede, med indkøbsansvar Lidt flere end 1 ud af 4 svarer hverken eller (28%) 1 ud af 5 svarer i mindre grad (11%) eller slet ikke (10%) særligt mænd 28% 20% 10% 15% 9% 10% 8% 12% 12% 12% 13% 11% 10% 5% 6% 0% I kantine På restaurant/café På farten 35

36 Hvor er Nøglehullet set på farten Sp.13 Hvilken af følgende steder har du set mad/retter med Nøglehulsmærket? Base: (n=1002) Ingen af disse (38%) Supermarkeder (58%) 6 ud af 10 har set mad/retter med Nøglehulsmærket i supermarkeder (58%). Andre steder (1%) Fastfood-steder (f.eks. McDonald's, Sunset) (1%) Restauranter/caféer(1%) Kantine (2%) Kiosker (5%) 4 ud af 10 har ikke set mad/retter med Nøglehulsmærket nogen af de i grafen nævnte steder (38%). 1 ud 20 har set mad/retter med Nøglehulsmærket i 7- Eleven (6%) eller på tankstationer (6%). 7-Eleven (6%) Tankstationer (6%) 36

37 Hvor ønskes Nøglehullet på farten Sp.14 Hvilken af følgende steder kunne du godt tænke dig at kunne købe mad/retter med Nøglehulsmærket? Base: (n=1002) Supermarkeder 51% En tredjedel af danskerne ønsker muligheder for at kunne købe mad/retter med Nøglehulsmærket på spisesteder, på Fastfoodsteder og i kantiner: Restauranter/caféer Fastfood-steder (f.eks. McDonald's, Burger King, Kentucky Fried Chicken mv.) Kantine Tankstationer 7-Eleven 34% 34% 31% 29% 24% 1 ud af 3 danskere ønsker mad/retter med Nøglehulsmærket i på restauranter/cafeer (34%) særligt kvinder og år 1 ud af 3 danskere ønsker mad/retter med Nøglehulsmærket på Fastfood-steder (34%), og lidt flere end 1 ud af 4 på tankstationer (29%) særligt kvinder og 18-2 år Kiosker Andre steder Ingen af disse 2% 22% 26% Næsten 1 ud af 3 danskere ønsker mad/retter med Nøglehulsmærket i deres kantine (31%) særligt kvinder, år og højtuddannede 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 37

38 Køb af mad/retter med Nøglehullet - ude og på farten Sp. 15 Når du spiser på restaurant/café eller i kantine, og når du køber mad på farten, hvor ofte køber du så mad/retter med Nøglehulsmærket? Base: (n=1002) Meget ofte (5) Ofte (4) En gang imellem (3) Sjældent (2) Aldrig (1) Ved ikke 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Det samme billeder viser sig, når der sammenlignes mellem kantiner, restaurant/café og mad på farten: Flere end 4 ud af 10 køber aldrig eller sjældent mad/retter med Nøglehulsmærket særligt mænd 4 ud af 10 svarer, at de ikke ved, om de køber mad/retter med Nøglehulsmærket Omkring hver sjette køber en gang imellem, ofte eller meget ofte mad/retter med Nøglehulsmærket 31% 41% 41% 11% 12% 11% 29% 28% 15% 16% 13% 5% 3% 3% 1% 1% 1% I kantine På restaurant/café På farten 39% 38

39 Fremtidigt køb af mad/retter med Nøglehullet ude og på farten Sp. 16 Hvor sandsynligt er det, at du vil prioritere køb af mad/retter med Nøglehulsmærket frem for anden mad/retter, hvis du fik mulighed for det? Base: (n=1002) Meget sandsynligt (5) Sandsynligt (4) Hverken eller (3) Usandsynligt (2) Helt usandsynligt (1) Ved ikke 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Hvis det bliver en mulighed, er der stor sandsynlighed for, at danskerne vil købe mad/retter med Nøglehulsmærket, når de spiser i en kantine, på restaurant/café eller køber mad på farten. Næsten 5 ud af 10 danskere vil sandsynligvis (12%) eller meget sandsynligt (33%) købe mad/retter med Nøglehulsmærket i deres kantine særligt kvinder, år og højtuddannede 4 ud af 10 danskere vil sandsynligvis (9%) eller meget sandsynligt (30%) købe mad/retter med Nøglehulsmærket på restaurant/café særligt kvinder, år og højtuddannede Næsten 5 ud 10 danskere vil sandsynligvis (11%) eller meget sandsynligt (34%) købe mad/retter med Nøglehulsmærket på farten særligt kvinder, år og højtuddannede For cirka 2 ud af 5 er det usandsynligt eller meget usandsynligt, at de ville købe mad/retter med Nøglehulsmærket i deres kantine (16%), på restaurant/café (20%) eller på farten (17%) særligt mænd 33% 24% 30% 28% 34% 25% 20% 10% 12% 8% 15% 12% 13% 13% 11% 8% 9% 8% 9% 8% 0% I kantine På restaurant/café På farten 39

40 Madpakke eller kantine? Sp. 17 Medbringer du madpakke på dit arbejde/studie, eller spiser du i kantinen? Base: (n=1002) Der er et godt potentiale for at nå ud til danskerne med retter/mad med Nøglehulsmærket i kantinerne på de danske arbejdspladser: Spiser altid madpakke Spiser altid i kantinen 21% 33% 1 ud af 5 danskere spiser altid i kantinen på deres arbejde eller studie (21%) særligt mænd og år, kr. og kr., kort videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, mellemlang og lang videregående uddannelse Køber altid mad udefra 2% Lidt flere end 1 ud af 5 danskere veksler mellem at spise i deres kantine, have madpakke med eller at købe mad udefra (23%) lidt flere mænd og særligt år Veksler mellem at spise i kantinen/have madpakke med/købe mad udefra Ingen af disse 23% 21% For madpakker og mad købt ude er fordelingen således: 1 ud af 3 danskere spiser altid en medbragt madpakke på deres arbejde eller studie (33%) særligt kvinder og år 2% af danskerne køber altid mad udefra særligt mænd 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 40

41 Vælges sund mad/retter i kantinen Sp. 18 I hvilken grad går du efter sunde madvarer/retter, når du spiser i kantinen på dit arbejde/studie? Base: Spiser altid eller nogen gange i kantine (n=442) I meget høj grad (5) I høj grad (4) 15% 41% Der er en høj grad af sundhedsbevidsthed blandt de danskere i undersøgelsen, der en gang imellem eller altid spiser i kantinen på deres arbejde eller studiested: Hverken eller (3) 26% Næsten 6 ud af 10 går i høj grad (41%) eller i meget høj grad (15%) efter sunde madvarer/retter særligt kvinder, år, højtuddannede, kender Nøglehulsmærket rimelig og virkelig godt I mindre grad (2) Slet ikke (1) 4% 12% Hver sjette går i mindre grad (12%) eller slet ikke (4%) efter sunde madvarer/retter særligt mænd og lavtuddannede, har aldrig hørt om eller kender kun lidt til Nøglehulsmærket Ved ikke 2% 1 ud af 4 forholder sig neutralt til spørgsmål med svaret hverken eller (26%) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 41

42 Ønskes sundere mad/retter i kantinen Sp. 19 Ønsker du flere sunde madvarer i din kantine? Base: Ved om man går efter sunde madvarer/retter i sin kantine (n=429) Ja, mange flere 16% 47% af danskerne, der en gang imellem eller altid spiser i kantinen på deres arbejde eller studiested, efterlyser flere sunde madvarer/retter i deres kantine lige mange mænd og kvinder og primært år og år, kender Nøglehullet godt/virkelig godt: Ja, lidt flere 31% Hver sjette ønsker mange flere (16%) sunde madvarer/retter Nej, det er fint, som det er nu Ved ikke 10% 44% 1 ud af 3 ønsker lidt flere (31%) sunde madvarer/retter Til sammenligning er lidt flere end 4 ud af 10 for nuværende tilfredse med mængden af sunde madvarer/retter i deres kantine (44%) lidt flere mænd end kvinder, særligt år, kender ikke/næsten ikke/lidt til Nøglehullet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 42

43 3) Resultater - Generel indkøbsadfærd 43

44 Hvor ofte købes dagligvarer Sp.B Hvor ofte køber du typisk dagligvarer? 100% Efterår 2011 (n=1002) Posttest 2011 indkøbsansvar (n=1058) Posttest 2011 total (n=1357) 90% 80% 70% 60% 55% 62% 57% 50% 40% 30% 20% 13% 22% 19% 22% 19% 15% 10% 0% Dagligt/næsten dagligt Flere gange om ugen En gang om ugen 4% 3% 3% 0% 0% 1% 1% 0% 1% 1% 0% 0% En gang hver fjortende dag Sjældnere end en gang hver fjortende dag Aldrig Ved ikke 44

45 Køb dagligvarer på internettet Sp.C Køber du dagligvarer på internettet? Efterår 2011 (n=1002) Posttest 2011 Indkøbsansvar (n=1058) Posttest 2011 total (n=1058) 100% 90% 88% 80% 77% 78% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 12% 23% 22% 0% Nej, aldrig Ja (NET) Ved ikke 0% 0% 0% 45

46 I hvilke butikker købes dagligvarer Sp.D Hvilke butikker køber du typisk dagligvarer? Butikker slået sammen til kæder - øvrige består af Lidl og Aldi Efterår 2011 (n=890) Posttest 2011 Indkøbsansvarlige (n=1058) Posttest 2011 Total (n=1058) Dansk Supermarked 79% 82% 81% COOP 76% 79% 78% De samvirkende købmænd 56% 52% 52% På farten 1% 1% 1% Øvrige 32% 30% 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 46

47 47 Om YouGov Public

48 Om YouGov Public YouGov Public gennemfører analyser for mange forskellige offentlige institutioner såsom: Ministerier Styrelser og råd Regioner Kommuner Uddannelsessteder og forskningsinstitutter Interesseorganisationer og fagforbund Et samarbejde med YouGov Public giver dig en professionel og kompetent sparringspartner, der er specialister i at arbejde med en kombination af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Vi sikrer dig høj kvalitet og professionalisme i alt lige fra afgrænsningen af din problemstilling, udarbejdelsen af dit spørgeskema til dataindsamlingen, databearbejdningen og udarbejdelsen af den endelige rapport. Læs mere om YouGov Publics ydelser her: YouGov er Nordens største online-analyseinstitut. Vi råder YouGov over det elektroniske YouGov-panel med over danskere, panelister i Norden og flere end to millioner respondenter på verdensplan. YouGovs paneler er rekrutteret ved hjælp af mange forskellige metoder som f.eks. annoncer i dagblade og magasiner, telefonisk rekruttering, radiospots, bannerannoncer på internettet og rekruttering gennem anbefaling fra eksisterende medlemmer. De forskelligartede rekrutteringsmetoder reducerer den potentielle risiko for skævvridning af vores panelers sammensætning og sikrer en så bred repræsentation af målgrupper i panelerne som muligt. YouGov er en innovativ organisation, der konstant er på forkant med udviklingen inden for analyseverdenen. F.eks. gennemfører vi som de første i Danmark SMS-undersøgelser, der sikrer svar fra en nationalt repræsentativ befolkningsgruppe inden for maksimalt en time. Vi tilbyder som eksempel også et Google Maps-baseret analyseværktøj til analyser eller indberetning med et geografisk udgangspunkt. Læs mere om YouGov på 48

49 YouGov Public Marie Christiansen Krøyer Senior Research Consultant Tlf.:

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater 2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet forældre for første gang Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af:

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Danske Erhvervsskoler

Danske Erhvervsskoler Danske Erhvervsskoler Undersøgelse om virksomheders kendskab til samt erfaring med erhvervsskolernes praktikordning Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater

Læs mere

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Indhold Metode side 3-9 Hovedresultater i opsummering side 10-15 Præsentation af

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kendskab til Nøglehulsmærket og kampagnen Nemt at vælge sundere Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, april 2010

Læs mere

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Livsmedelsverket, Mattilsynet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,

Læs mere

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige

Læs mere

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Contact: Dorte Barfod +45 35 200 654 dorte-barfod@yougov.com Jeanette Bertelsen +45 35 200 641 jeanette.bertelsen@yougov.com 1 Metode

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år Vilde dyr Målgruppe: Den danske befolkning - 18+ år Sp.22 Hvad er din overordnede holdning til at se shows med vilde dyr? Med "shows med vilde dyr" menes underholdning, der foregår foran et publikum, hvor

Læs mere

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at

Læs mere

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013 Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013 Januar 2013 Indholdsfortegnelse 1) Metode, formål og målgruppe mv....... side 3-8 2) Kommenteret grafisk fremstilling af hovedresultater. side 8-24

Læs mere

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Boliglån Penge og Pensionspanelet Boliglån 2014 Penge og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 30-06-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, juni 2011 Udarbejdet af: Marie Christiansen Krøyer Ida Mørch Pernille Jønsson

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider Madkulturen DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider YouGov oktober 2014 Indhold Baggrund og metode side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-9 Resultater med grafer..side 10-15 Børns deltagelse

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema Faglærte i byggebranchen 17. marts 3. april 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 -

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad? Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.

Læs mere

YouGov-analyse om Nøglehullet

YouGov-analyse om Nøglehullet YouGov-analyse om Nøglehullet DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULLET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULLET DANSKERNES KAMPAGNEKENDSKAB Rapport April 2017 Udarbejdet af: Simon Bugge Jensen simon.jensen@yougov.com

Læs mere

KPMG Oktober/november 2009

KPMG Oktober/november 2009 KPMG CSR undersøgelse Jobno. DK2009-805 Oktober/november 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70

Læs mere

Financial Literacy 2016

Financial Literacy 2016 Financial Literacy 2016 Undersøgelse om børns forhold til og viden om penge Gennemført blandt børn i alderen 10-15 år i perioden den 16.-22. marts 2016. Indhold 3 Hovedkonklusioner 9 Baggrund og metode

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2015 Indhold Metode side 3-6 Resultater side 7-66 Om YouGov side 67-69

Læs mere

Musik-organisationerne og Kulturministeriet. Marts 2003

Musik-organisationerne og Kulturministeriet. Marts 2003 Musik-organisationerne og Marts 2003 KOMMENTARRAPPORT Musik-organisationerne og Udarbejdet af: Katja Elberg Kirsten Have Indholdsfortegnelse Management Insights...3 Behovsanalyse...6 Analyse Set-up...7

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år.

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år. Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 18. - 19. november 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe: Undersøgelsen er

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

c) For, er, hvorefter. Forklar.

c) For, er, hvorefter. Forklar. 1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017 Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer 6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Yougovs Danmarkspanel

Yougovs Danmarkspanel Yougovs anmarkspanel en stribe artikler tager danskerne stilling til aktuelle politiske emner anskerne vil skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet ved lavere skat, flere indvandrere i job og lavere sygefravær.

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere