Referat. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra mødet d. 27. januar 2010

Transkript

1 Nordisk Råd Mødegruppe Näringsutskottet, N Mødetid 14. april 2010 Mødested Oslo, Norge Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel Fax nordisk-rad@norden.org Referat 1. Godkendelse af dagsorden 15. april Ingen bilag Næringsudvalget godkendte dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra mødet d. 27. januar Referat Näringsutskottet 27. januar 2010 kl. 9:00 Næringsudvalget godkendte referatet fra mødet d. 27. januar Udkast til udvalgsforslag vedrørende videreudvikling af det nordiske forskningssamarbejde, NORIA Ved sidste møde holdt Næringsudvalget og Kultur- og uddannelsesudvalget et fælles møde hvor det nordiske forskningssambejde blev diskuteret. Der

2 blev udnævnt en rapportør, Alf Holmelid fra Næringsudvalget, til at forberede et udvalgsforslag. I samarbejde med sekretariatet er der udarbejdet et forslag, hvis at-sætninger lyder: Kultur- utbildningsutskottet och Näringsutskottet föreslår att Nordiska rådet rekommenderar Nordiska ministerrådet att initiera en kartläggning av NORIA som innehåller: Kartläggning av om det genom NORIA har skapats ett samspel mellan forskning och innovation Kartläggning av den tvärsektoriella koordineringen inom NMR Kartläggning av i vilken grad det nordiska forsknings- och innovationssamarbetet understöds av nödvändiga strukturer och samarbetsorgan Kartläggning av samarbetet mellan NORIA:s två pelare NordForsk NICe, samt mellan institutionerna och NMR Kartläggning av hur och i vilken grad budget och nödvändiga medel säkras genom bidrag från nationella forsknings- och innovationsmedel generellt och innan projekt som t.ex. TFI sätts igång. Kartläggning av samarbetet med de nationala forskningsråden och forskningsmiljön Kartläggning av näringslivets roll i det nordiska forsknings- och innovationsarbetet Föreslå utveckling av det nordiska forsknings- och innovationssamarbetet Alf Holmelid præsenterede baggrunden for forslaget, og sagde, at siden NORIA blev oprettet for 5 år siden, er der sket meget på forskningssiden, både i EU s sammenhæng, med det 7. og 8. rammeprogram for forskning, men også på nordisk niveau. Vi er orienteret om at Nordisk Ministerråd har besluttet at evaluere NordForsk, men vores forslag skal ikke foreslå dobbeltarbejde, men hellere skabe en synergieffekt, sådan at vi også lærer af det nationalt, for der er forskel på hvordan landene evaluerer sine forskningsprogrammer. Udover at være korrigerende for NORIAs kurs får det også en læringseffekt. I udarbejdelsen af betænkningen holder sekretariatet kontakt med Nordisk Ministerråds sekretariat og er i dialog også med et eventuelt konsulentbureau som skal udføre NordForsks evaluering. Det blev noteret, at man også på et tidspunkt bør undersøge/evaluere i hvilken grad de forskellige nordiske forskningsprojekter og rapporter bliver udmøntet til nye initiativer og tiltag i landene. Næringsudvalget og Kultur- og uddannelsesudvalget besluttede at give sekretariatet i opgave at fremsende udvalgsforslaget til Præsidiet til fremstilling. 4. Nord Pool a/or a 1 a 2 E 4/2010: Skriftlig spørsmål om innsyn i krafthandelprosessene i Norden Översättning fi - E 4/2010: Skriftlig spørsmål om innsyn i krafthandelprosessene i Norden side 2 af 12

3 a 3 a 4 a 5 a 6 Svar på E spørgsmål om innsyn i krafthandelprossesene i Norden E 5/2010: Skriftlig spørsmål om varsling av vedlikehold av kraftverk i Norden Översättning fi - E 5/2010: Skriftlig spørsmål om varsling av vedlikehold av kraftverk i Norden Svar på E varsling af vedlikehold av kraftverk i Norden Denna punkt behandlades gemensamt av Näringsutskottet och Miljö- och naturresursutskottet. Vid rådets möten den 27 januari i Köpenhamn gav docent i nationalekonomi, Thomas Tangerås, vid Institutet för Näringslivsforskning (IFN), en presentation för Näringsutskottet och Miljö- och naturresursutskottet av resultaten i sin forskningsöversikt - Hur väl fungerar konkurrensen på den nordiska elmarknaden? - angående prissättningen på den gemensamma nordiska elmarknaden, Nord Pool. Tangerås pekade i sin presentation på tre möjliga orsaker/förklaringar till de höga elpriserna: 1. Kylan ökade efterfrågan samtidigt som det låga kärnkraftsutnyttjandet i Sverige gjorde att billig elproduktion inte var tillgänglig när den behövdes. 2. Flaskhalsar i elnäten förhindrade export av billig el från södra Norge till Sverige och därför uppstod stora prisskillnader. 3. Producenterna har utövat marknadsmakt för att pressa upp priserna ytterligare Tangerås vill få tillgång till de data som är nödvändiga för att studera prisbildningen på elmarknaden. Tangerås menar att en ökad insyn kan ge mer kunskap om hur väl konkurrensen fungerar på elmarknaden och vad som styr priserna. Med anledning av Tangerås presentation vid förra mötet har den norske ledamoten i Miljö- och naturresursutskottet, Oskar Jarle Grimstad (FrP), ställt två skriftliga frågor (se bilaga) till NMR om dels, ministrarna vill diskutera större transparens för att säkra nödvändig insyn i krafthandel, dels om ministrarna vill undersöka möjligheter för en bättre koordinering vid stopp i större kraftverk för t.ex. underhåll för att undgå produktionsbortfall. Till detta möte var Mikael Lundin, CEO, och Siw Haugen, Director Communications, från Nord Pool Spot AS inbjudna för att ge sin bild av hur den nordiska elmarknaden fungerar och möjliga orsaker till de höga priserna på el i vinter. På mødet uddeltes de endeligt af ministeren underskrevne svar på de to spørgsmål af Oskar Jarle E4/2010 og E5/2010. Indholdet var identisk med de foreløbige svar. På mødet præsenterede Michael Lundin, administrerende direktør i Nor Pool Spot AS sin vurdering af situationen og den rejste kritik. Præsentationen kan i sin helhed ses ved henvendelse til Sekretariatet. Lundin fremførte i overensstemmelse med de modtagne svar på de skriftlige spørgsmål at Nord Pool har høj grad af gennemsigtighed, når det gælder aggregerede ex-post data. Derimod giver man ikke oplysninger om de enkelte markedsaktørers budgivning; idet man frygter at sådanne side 3 af 12

4 informationer ville kunne misbruges af andre aktører. Endvidere blev det oplyst, at myndighederne har fuld adgang til alle informationer i Nord Pool. Nord Pools giver alene de forskere, som myndighederne har udpeget, adgang til data. Med hensyn til vinterens tidvis meget høje el-priser i visse dele af Norden pegende Lundin som årsager på den ekstreme kulde, på de transmissionsmæssige flaskehalse blandt andet mellem Syd-Norge og Midt- Sverige og endelig, at en del af produktionskapaciteten var faldet bort på grund af vedligeholdelse og reparation af nogle store værker. I den efterfølgende debat og uddybende spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne kom det frem, at der fra Nord Pool s side ikke sås noget særligt behov for justeringer i eksisterende praksis, idet Nord Pool fungerer som en effektiv formidler i den udviklede markedsstruktur for det fælles, liberaliserede nordiske el-marked. Formanden takkede for indlæg og kommentarer. Det blev foreslået, at udvalgene holder fortsat fokus på dette område blandt andet gennem det etablerede rapportørskab om vedvarende energi (se dagsordenspunkt. 7). Næringsudvalget og Miljø- og Naturresurseudvalgene tog informationen til efterretning og anmodede rapportørskabet for vedvarende energi om at følge med i udviklingen omkring det fælles nordiske el-marked. 5. Nordpassagen i Arktis a/or Inga bilagor Sekretariatet havde inviteret Tor Husjord fra Maritimt Forum til at præsentere deres tanker om Helhetlig sjøsikkerhet som er et projekt som skal afdække hvordan man bedst kan organisere søsikkerheden i norsk territorialfarvande. Professor Tor Einar Berg fra Marintek (Norwegian Marine Technology Research Institute) deltog også. De fortalte at der sker ca grundstød hvert år, og antallet stiger hvert år. Med tanke på den øgede trafik i nordområdet/arktiske område er det afgørende at de nødvendige ressourcer bliver tilpasset de regionale forhold hvor man lægger vægt på fremtidig trafikgrundlag, lasttyper, hav- og kystmiljøets sårbarhed, den eksisterende infrastruktur og forventede klimaændringer. Anbefalingen til de nordiske politikere var, at man må deltage på IMOs (Internationale Maritime Organisation) møder, og det ville være fordelagtigt, hvis man kunne tale med en fælles nordisk stemme i sådanne sammenhæng. Der blev påpeget at det er et område hvor der kræves mange internationale aftaler og som er meget juridisk kompleks, og det var oplægsholderne også enige i, men sagde, at uanset om der findes aftaler, så træder man til når der sker en ulykke, og der skal beredskabet være i orden. Der findes mange fora, som behandler disse spørgsmål bl.a. NORA, Arktisk Råd, IMO og EU. Der blev også spurgt om overvågningsspørgsmålet var fremme i Norge, om man pressede på myndigheder for at få til bedre satelitovervågning af området. Dette var ikke noget som Maritimt Forum eller Marintek fokuserede på, men de ønskede gerne fokus på dette fra politikerne. side 4 af 12

5 Afslutningsvis konkluderede Ann-Kristin Johansson, at udvalgene funderer videre over hvordan man kan arbejde videre med denne sag, og foreslog at man til septembermødet igen sætter sig sammen og indkalder flere interessenter for at uddybe emnet mere. Næringsudvalget og Miljø- og naturresurseudvalget besluttede at arbejde videre med emnet og holde et fællesmøde om det igen på septembermødet. 6. Nordisk pantsystem Ingen bilag Punktet behandles fælles med Miljø- og naturresurseudvalget Formanden for Miljø- og naturesurseudvalget Ann Kristin Johansson orienterede udvalgene om, at den forventede rapport om pantsystemer bliver præsenteret den 1. juni, og udvalgene får derfor rapporten til behandling på sommermøderne. Næringsudvalget og Miljø- og naturresurseudvalget tog orienteringen til efterretning. 7. Arbejdsgruppen om fornybar energi, statusrapport april 2010 Ingen bilag Baggrund På fællesmødet mellem Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturresurseudvalget den 27, januar 2010 i København blev henholdsvis Ole Vagn Christensen og Anita Brodén udpeget som rapportører med den opgave at fremlægge udkast til udvalgsforslag om, hvordan man kan skabe et højre ambitionsniveau inden for det nordiske energisamarbejde, se på potentielle udviklingsmuligheder for produktion af vedvarende energi i nordisk perspektiv og mulighederne for at eksportere et eventuelt energioverskud. Rapportørskabet havde sit første møde i København d. 6. april Næste møde planlægges afholdt inden sommerferien Opgaven Efter en drøftelse af forventningerne til arbejdet var der enighed om, at fokusere på at se på mulighederne i mest omkostningsøkonomisk at forøge den vedvarende energiproduktion og transmissionskapaciteten i Norden set side 5 af 12

6 under et. Både energiproduktionen og dennes integrering i det almene forsyningsnet gennem udbygning med højteknologisk transmission er af vigtighed. Alle relevante vedvarende energikilder skal indgå. Arbejdet bør undersøge hvilke barrierer, der virker dæmpende på et nordisk samarbejde om øget vedvarende energi og at påpege hvilke virkemidler teknologiske, organisatoriske og politisk-økonomiske - der kan sætte yderligere gang i et nordisk samarbejde på et højere ambitionsniveau. Om muligt bør der fra parlamentarisk side kunne anvises konkrete løsningsveje for at virkeliggøre visionerne. Der bør samarbejdes om at opfylde de nationale mål, som de nordiske lande har sat op som følge af EU-målsætningerne for vedvarende energi, men en samlet nordisk satsning må gerne nå langt højere. Der var enighed om, at også spørgsmålet om nordiske samarbejde om at styrke energieffektiviseringer er af stor betydning. Dette spørgsmål må køre parallelt med nærværende rapportørskab. Arbejdsmetode Rapportørskabet tilstræber at udarbejde udkast til fælles udvalgsforslag til septembermødet Udvalgsforslaget bør sigte til at befordre og understøtte og eventuelt løfte eksisterende nordiske samarbejdsinitiativer og planer. Rapportørskabet ønsker i fornødent omfang som led i processen, undervejs i arbejdet at føre dialog med fora, der er relevante for arbejdet. Desuden ønsker man at holde muligheden åben for eventuelle politiske kontakter, såvel fra rapportørskabet som fra de samlede to NR-udvalg både før, i forbindelse med, og efter afgivelse af udvalgsforslag/rekommandation. En mulighed kun være at forsøge at arrangere et møde med årets Nordisk Ministerråds formandskab, den danske minister for Klima og Energi, Lykke Friis for at få en politisk drøftelse af spørgsmålet eventuelt i forbindelse med NR-septembermøderne i Stockholm. Igangværende initiativer Gruppen har sat sig ind i pågående initiativer på området, både fra Nordisk Råds side og fra Nordisk Ministerråds side, bl.a. har man kigget på 3 sager som Miljø- og naturresurseudvalget og Næringsudvalget har behandlet tidligere, A 1456 Medlemsforslag om Havvindmøller i Østersøen, A 1461 Medlemsförslag om gemensam nordisk elcertifikatmarknad og B 262 Ministerrådsforslag om Handlingsprogram for energiområdet Ved mødet i København deltog Jørgen Calundann, formand for Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for vedvarende energi (AGFE) som ligger under embedsmandskomitéen for Næring, Energi og Regionalpolitik (EK-NER). Calundann orienterede om arbejdsgruppens prioriteringer for 2010, blandt andet et projekt, Nordic Testing Ground for EU RES- direktiv (direktiv om forøgelse af den vedvarende enerig) om samarbejdsmekanismerne (Coop- Mex) som skal undersøge hvordan de nordiske lande kan bruge samarbejdsmekanismerne til at handle med statistikker, sådan at hvis et land producerer for meget vedvarende energi i forhold til de nationale EU-mål, så kan et andet land købe det overskydende statistiske bidrag til sin egen statistik i en bestemt tidsperiode. Videre arbejder arbejdsgruppen med fokus på off-shore vindkraft i 2010 og planlægger også et udredningsarbejde om bioenergi fremtidige ressourcer, efter at EU-landene ultimo juni fremlægger deres nationale handlingsplaner. Næringsudvalget og Miljø- og naturresurseudvalget tog orienteringen til efterretning og gav arbejdsgruppen mandat til at arbejde videre og præsentere et muligt udvalgsforslag til septembermødet. side 6 af 12

7 8. Medlemsförslag om utbyggnad av den nordiska triangeln, A 1490/näring 1 A 1490/näring: Medlemsförslag om utyggnad av den nordiska triangeln Den konservative gruppe har fremsat et nyt medlemsforslag, og formanden præsenterede det for udvalget. Det handler om udbygning af den såkaldte nordiske triangel, som drejer sig om kommunikation/færdsel mellem de nordiske hovedstæder, Oslo, København og Stockholm, samt videre forbindelse til Helsingfors. Forslagsstillerne mener, at området er afgørende både for konkurrencekraften inden for EU og for det nordiske næringsliv. Langs triangelens tre sider bor ca. 8 mio. mennesker, og omkring 80% af Sveriges befolkning bor her. Samtidig bliver ca. 80% af Sveriges BNP produceret her, ifølge forslagsstillerne. Vejtrafikken mellem Sverige og Norge er øget meget de sidste par år, og der er behov for god infrastruktur og transportpolitik i området. Der er kommet hurtigtog på dele af strækningerne, men efterspørgslen kan ikke dækkes på grund af brister i kapaciteten. På baggrund af dette foreslår den Konservative gruppe, at Nordisk Råd rekommanderer de nordiske landes regeringer At arbejde for at påskynde en udbygning af den nordiske triangelen. Udvalget bifaldt forslaget. Næringsudvalget besluttede at give sekretariatet i opgave at udarbejde betænkning om forslag A 1490/näring til næste møde. 9. Nyt initiativ om unges arbejdsliv og kompetencer fra kultur- og uddannelsesudvalget 1 Nyt initiativ om unges arbejdsliv og kompetencer Ved mødet i januar havde Næringsudvalget og Kultur- og uddannelsesudvalget et fællesseminar om arbejdsliv og konkurrencedygtighed i Norden. På baggrund af seminaret besluttedes det, at der skulle udformes et udvalgsforslag om emnet. Kulturudvalget har arbejdet videre med dette, og har udformet en skitse til hvad der kan indgå i et udvalgsforslag, se bilag 1. Kultur- og Uddannelsesudvalget i Nordisk Råd anbefaler Nordisk Ministerrråd side 7 af 12

8 At der udarbejdes en nordisk strategi for ikke-formel uddannelse (realkompetencevurdering) for unge, som kan supplere formel uddannelse og forbedre integrering i de etablerede uddannelser for at støtte og bidrage til livslang læring i Norden. Udvalget anbefaler Ministerrådet, at der fokuseres på en række politiske målsætninger ved at - Udvikle partnerskabsmodeller til jobskabelse ved at etablere samarbejde mellem kommuner, næringsliv og uddannelser Udvikle modeller for ikke-formel læring on the job-training, der kan være med til at løse problemerne vedrørende frafald i uddannelsessystemet og unges arbejdsløshed Udvikle redskaber til validering af færdigheder og anerkendelse af realkompetencer med udgangspunkt i eksisterende modeller, der findes på Nordisk / EU-plan Fremme unges mobilitet inden for læring Arbejde for at undgå flaskehalsproblemer i bestemte uddannelser og job fx plejesektor /kvinder og byggesektor /mænd - Sikre adgang til vejledning, rådgivning og praktiskpladser af høj kvalitet for unge - Fremme forskning og ny viden inden for feltet, som kan bidrage til at belyse og dokumentere både økonomiske, individuelle og samfundsmæssige fordele og resultater, der kan opnås ved anerkendelse af uformel læring / realkompetencevurdering. Ministerrådet anbefales at realisere målsætningerne ved at: -Udarbejde katalog over best practices -Opbygge aktørnetværk og platform for videndeling -Arrangere seminarer for uddannelsesaktører, arbejdsmarkedets parter og kommuner og andre. -Fremme og kortlægge forskning inden for feltet. Udvalget diskuterede forslaget og fandt det tilfredsstillende. Næringsudvalget besluttede at give sekretariatet i opgave at meddele Kulturog uddannelsesudvalget at udvalget bifaldt forslaget og anbefale Kultur- og uddannelsesudvalget at gå videre med det. 10. Diskussion af nyt initiativ vedrørende produktion af sund mad i Norden Ingen bilag Ole Vagn Christensen introducerede sine tanker omkring et nyt forslag vedrørende ny nordisk mad til mange. Ny Nordisk Mad (NNM) har på mange områder været et succesfuldt program. Men ifølge evalueringsrapporten for NNM fra juli 2009 er målsætninger inden for Udvikle og styrke et tværgående samarbejde inden side 8 af 12

9 for gastronomi, kultur, turisme, regional erhvervsudvikling, sundhed og madproduktion et af de områder man ikke er lykkedes med. Mad og madkultur på offentlige institutioner som sygehuse, plejehjem, daginstitutioner, skoler, idrætshaller m.v. er et vigtigt område med hensyn til at forbedre folkesundheden. Derfor passer det godt ind i programmet Ny Nordisk Mad, ikke mindst i forhold til førnævnte målsætning, og i Nordisk handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet. Desværre er det et område der ikke har fået den fornødne opmærksomhed i Nordisk Ministerråds programmer og handlingsplaner. Ny Nordisk Mad til Mange kan forslaget kaldes. Det handler om at offentlige institutioner skal gå forrest i arbejdet for at højne folkesundheden. Det kan være afgørende for patienter indlagt på hospitaler, at de får et indbydende og nærende mad serveret under de rette omstændigheder og med en vis grad af valgfrihed. Dette har fx Oslo Universitetssykehus erfaringer med. Det er afgørende at børn og unge lærer god og sund mad at kende i institutioner, skoler og i idrætshallen for at udvikle en sund madkultur. At lave mad til mange stiller krav til råvarer, forarbejdning, logistik m.v. Derfor kræver en indsats på dette område et innovativt samarbejde mellem de involverede aktører: institutionen/kommunen, fødevareproducenter og køkkenerne. Ny teknologi, medarbejderdreven innovation, forskning og best practice fra de nordiske lande kan være vigtige redskaber i denne sammenhæng. Derfor foreslår Ole Vagn Christensen at Næringsudvalget: 1) tager en politisk diskussion om Ny Nordisk Mad til Mange. 2) Iværksætter en høringsproces hvor relevante aktører bliver hørt om behovet for samarbejde og hvilke forslag de har til indhold i en strategi for Ny Nordisk Mad til Mange 3) Udarbejder et medlemsforslag til behandling på sommermødet med forslag om at a) Nordisk Ministerråd indarbejder en handlingsplan for Ny Nordisk Mad til Mange indeholdende en plan for samarbejde mellem relevante aktører, oprettelse af forskning på området og fastlæggelse af best practice, b) At Nordisk Ministerråd gennemfører en konference med relevante aktører om Ny Nordisk Mad til Mange i ) Afholder et møde i forbindelse med septembermødet med udvalgte repræsentanter fra institutioner som fx hospitaler, fødevareproducenternes organisationer, politiske niveau (kommuner/regioner/län/fylker) og Nordisk Ministerråd med henblik på en fremadrettet dialog med Nordisk Ministerråd og aktører på området om medlemsforslaget og Ny Nordisk Mad til Mange Udvalget diskuterede forslaget, og tilsluttede sig indholdet. I diskussionen kom man rundt omkring genmodificeret mad, kædemagt og ungdommens manglende kendskab til madens vej til bordet. Der var enighed blandt udvalgets medlemmer, om at man bør udrede spørgsmålet mere, og følge forslagsstillerens forslag om at indkalde branchen til en høring på septembermødet for at kvalificere det videre arbejde. Næringsudvalget tilsluttede sig forslaget og besluttede at give sekretariatet i opgave at arrangere en høring blandt branchen til septembermødet. 11. Nordiska ministerrådets budget 2011 a/or a 1 Budgetanvisninger Nordisk Ministerråd, 2011 side 9 af 12

10 Formanden redegjorde for informationerne fra budgetprocessen. Budgetgruppen, som för Nordiska Rådets del ansvarar för budgetförhandlingarna med Nordiska ministerrådet består år 2010 av: Marion Pedersen, ordförande, (Mittengruppen) Sinikka Bohlin, (Socialdemokratiska gruppen) Kent Olsson, (Konservativa gruppen) Line Barfod, (Vänstersocialistiska Gröna gruppen) De länder som inte är representerade efter att partigruppernas representanter utpekats (Island, Finland och Norge) har möjlighet att utpeka en nationell representant till Budgetgruppen. Vid presidiets möte den 27 januari utpekades Per-Kristian Foss, Norge och Illugi Gunnarsson, Island som nationella representanter i gruppen. Finland har vid nuvarande tidpunkt inte utpekat någon representant. Samarbetsministrarna godkände budgetanvisningarna som definierar budgetramarna för de olika sektorerna vid sitt möte den februari. I budgetanvisningarna har MR-SAM beslutat följande: - Ramen för 2011 års budget är MDKK (i 2010 priser). - Ramen för globaliseringsanslaget är 71 MDKK - Det nordiska tjänstemannautbytet återinförs med en budget på 1,5 MDKK - att stödet till Island fortsätts 2011 med 3 MDKK - Att reservera 3 MDKK för ökade aktiviteter i gränshindersarbetet För att finansiera detta, samt det initiala finansieringsbehovet på 1,610 MDKK, beslutades om en pro rata reduktion på en procent för alla budgetramar, förutom MR-SAM:s, inom vars ram det tas 3,838 MDKK. Med beaktande av pro rata reduktionen beslutades således om att fastlägga ramen för Kulturfonden till 33,370 MDKK. Næringsudvalget tog orienteringen til efterretning. 12. Næringsudvalgets sommermøde faktaark om Færøerne Kort over Færøerne Udvalgssekretæren orienterede om planer og program på sommermødet. Næringsudvalget tog orienteringen til efterretning. side 10 af 12

11 13. Workshop om Nordiskt närings- och innovationspolitiskt samarbetsprogram a/or a 1 Invitation Workshop april 2010 a 2 PM- Program for workshop om nordisk innovationssamarbejde a 3 PM - Arbetet med ett nytt nordiskt närings- och innovationspolitiskt samarbetsprogram Nordisk Ministerråd arbejder på at udforme et nyt nordisk nærings- og innovationspolitisk samarbejdsprogram for Repræsentanter fra udvalget er inviteret til at deltage på en indledende workshop i København d april, hvor man har mulighed for at redegøre for udvalgets synspunkter på området, og derved påvirke så tidligt i processen som muligt. Udvalget har tidligere medvirket i denne fremgangsmåde. Der var ingen udvalgsmedlemmer som umiddelbart kunne deltage, men man skulle undersøge det efterfølgende, og orientere sekretariatet. Udvalget vender tilbage til sekretariatet med besked om mulig deltagelse. Efterskrift: Desværre var det ikke muligt for NR at deltage i workshoppen denne gang. 14. Eventuelt Ingen bilag side 11 af 12

12 Til stede Den socialdemokratiska gruppen (S) Ole Vagn Christensen (S), Danmark Jorodd Asphjell (A), Norge, Suppleant for Tone Merete Sønsterud Billy Gustafsson (s), Sverige Mittengruppen (M) Mads Rørvig (V), Danmark Bjarne Kallis (kd), Finland Lauri Oinonen (cent), Finland Per Olaf Lundteigen (Sp), Norge Den konservativa gruppen (K) Lyly Rajala (saml), Finland Næstformand Lisbeth Grönfeldt Bergman (m), Sverige Formand Den vänstersocialistiska gröna gruppen (VSG) Alf Egil Holmelid (SV), Norge Utan partigruppstillhörighet Torgeir Trældal (FrP), Norge Forfald Den socialdemokratiska gruppen (S) Torfinn Opheim (A), Norge Mittengruppen (M) Janne Seurujärvi (cent), Finland Den konservativa gruppen (K) Bjarni Benediktsson (Sj.), Island Utan partigruppstillhörighet Pia Christmas-Møller (Uden for partigruppe), Danmark Ungdomens nordiska råd Fredrik Bjørnebekk Sekretariat Halla Nolsøe Poulsen, Nordisk Råd Birthe Lien, Nordisk Råd Jonna Sandø, Nordisk Råd, Danmarks delegation Kari Salo, Nordiska rådet, Finlands delegation Bjørn Andreassen, Nordisk Råd, Norges delegasjon Gun Lagerstam, Den socialdemokratiska gruppen Michael Funch, Kommunikationsafdelingen side 12 af 12