Mælkeallergi Børn og mad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mælkeallergi Børn og mad"

Transkript

1 Mælkeallergi Børn og mad

2 2 Hvad er mælkeallergi? 3 Sådan stilles diagnosen 4 Mælkeallergi behandles med diæt 6 Hvilken slags mælk eller mælke -erstatninger kan dit barn tåle? 7 Varedeklarationer 9 I køkkenet 12 Tips til hverdagen 13 Hvad kan dit barn spise? 14 Opskrifter 17 Denne pjece handler om mælkeallergi hos børn mellem 0 og 3 år. Pjecen henvender sig primært til forældre, men kan også bruges af anden familie, venner, dagplejere samt pædagoger og køkken personale i daginstitutioner m.fl. Mælkeallergi behandles med diæt. Det betyder, at et barn med mælkeallergi ikke må få mælk fra køer, får eller geder heller ikke mælk, der indgår i andre madvarer. Barnet må derimod gerne få modermælk eller en særlig modermælkserstatning. Er der mistanke om mælkeallergi, er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose hos en læge. Derfor bør man kun sætte et barn på en mælkefri diæt efter aftale med lægen. Pjecen beskriver bl.a., hvordan man får stillet den rigtige diagnose. Desuden er der informationer om indkøb og madlavning og om muligheden for at søge økonomisk tilskud. Pjecen er udarbejdet af Fødevareministeriet, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma- Allergi Forbundet. Økonomisk hjælp 18 Få mere at vide 19 Hvad er mælkeallergi? Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle. Det er typisk børn under 1 år, som udvikler mælke allergi. Mælkeallergi ses hos omkring 2 procent af alle spædbørn i løbet af det første leveår. Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i. Men reaktionen kan også vise sig senere.

3 3 Sådan stilles diagnosen Ved mælkeallergi reagerer kroppens immunforsvar på bestemte mælkeproteiner og som oftest ved at danne IgEantistoffer. Disse IgE-antistoffer kan fx måles i en blodprøve eller ved en priktest på huden. Målingen af IgE-antistoffer kan kun støtte en formodning om, at barnet har mælkeallergi, men er ikke nok til at stille diagnosen. Et barn kan godt have mælkeallergi, uden at man på det pågældende tidspunkt kan måle antistoffer i blodet eller ved en priktest. Diagnosen mælkeallergi kan først stilles endeligt, efter barnet i en periode har været på en diæt helt uden mælk, og derefter igen får lidt mælk ved en såkaldt provokation. Hvis barnet har mælkeallergi, forsvinder eller mindskes symptomerne under diæten og vender tilbage ved provokationen. Diæten bør altid udføres efter lægens anvisninger, og provokationen bør kun ud føres hos lægen eller på sygehuset. Børn kan undersøges for mælkeallergi, fra de er helt små. Du kan læse mere om, hvordan diagnosen stilles på eller i pjecen Overfølsomhed over for mad diagnose og symptomer. Diagnosen skal altid stilles hos en læge Du bør altid kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at dit barn ikke kan tåle mælk. Dit barns symptomer kan skyldes andet end overfølsomhed. Derfor er det vigtigt, at dit barn bliver undersøgt af lægen og får stillet diagnosen dér. Du bør aldrig sætte dit barn på en mælkefri diæt, uden at du først har fået stillet en korrekt diagnose. Der vil altid være en risiko for fejlernæring, når man sætter et barn på en mælkefri diæt. Det kan også forsinke, at en evt. anden sygdom opdages. Desuden er det en belastning for et barn Laktose Laktose eller mælkesukker forekommer naturligt i mælk og mælkeprodukter. Det spaltes normalt i tyndtarmen af enzymet laktase og optages her. Hvis laktase ikke er til stede i tarmen i tilstrækkelig grad, kan mælkesukkeret ikke optages, men vil passere videre til tyktarmen. På sin vej binder det vand for i tyktarmen at blive nedbrudt af bakterier. Det medfører diaré, mavesmerter og oppustethed i større eller mindre grad. Symptomerne kan således ligne nogle af symptomerne ved mælke allergi. Tilstanden kaldes laktose-malabsorption eller laktose intolerans. Du kan få mere at vide om laktose-malabsorption eller laktoseintolerans på dk eller i pjecen Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr. at føle sig ander ledes og skulle undgå de fødevarer, som andre børn i familien, dagpasningen osv. må spise. Det giver også dig selv en masse unødigt besvær at have et barn på diæt, hvis din mistanke om mælkeallergi er forkert. Viser det sig, at dit barn har mælkeallergi, skal du også bruge lægens diagnose, hvis du vil søge om økonomisk tilskud til merudgifterne i forbindelse med barnets diæt.

4 4 Alternative behandlere Der findes læger og alternative behandlere, som stiller diagnosen på andre måder og ved hjælp af andre blodprøver end omtalt her på siden. Der er imidlertid ikke videnskabelig dokumentation for, at disse metoder kan anvendes. Du risikerer derimod, at dit barn får en forkert diagnose og sættes på diæt uden grund.

5 5 Mælkeallergi behandles med diæt Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede mælkeallergi. Den eneste behandling af mælkeallergi er en mælke fri diæt, hvor man udelukker al mælk fra kosten. Bare en lille smule mælk kan være med til, at dit barn fortsat har symptomer. Når barnet ikke længere får mælk, vil symptomerne forsvinde. Dit barn må hverken få mælk fra køer, geder, får eller andre dyr, men det må gerne få modermælk. Der findes også særlige modermælkserstatninger til børn med allergi over for mælk. Dit barn skal provokeres med mellemrum Efter en periode uden mælk er det vigtigt at finde ud af, om dit barn stadig har mælkeallergi, eller om det nu kan tåle mælk. Det skal undersøges med mellemrum og foregår ved en såkaldt provokation, hvor barnet får lidt mælk. Provokationen bør altid ske hos en læge eller på et hospital, så barnet kan blive behandlet, hvis der kommer en alvorlig allergisk reaktion. Hvis provokationen viser, at dit barn stadig er overfølsom over for mælk, skal der gå 6-12 måneder, før det skal provokeres igen. Mange forældre kan have svært ved at acceptere, at der skal foretages en provokation, når barnet på den mælkefri diæt endelig er fri for symptomer. Men hvis dit barn kan tåle mælk, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som gør hverdagen besværlig. Hold kontakt til sundhedsvæsenet Det er altid godt at komme til de regelmæssige børneundersøgelser hos lægen og at tage imod sundhedsplejerskens tilbud om besøg. Når man har et barn med mælkeallergi, er den løbende kontakt med sundhedsvæsenet ekstra vigtig af hensyn til barnets trivsel og udvikling. Det kan derfor være godt at have kontakt med en klinisk diætist, der kan hjælpe med at sammensætte en sund kost uden mælk. Tal med din praktiserende læge eller personalet på sygehuset om det.

6 6 De fleste vokser fra mælkeallergi De fleste børn vokser fra mælkeallergi. 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er 3 år. Allerede i løbet af det første leveår forsvinder mælkeallergien hos halvdelen af børnene.

7 7 Hvilken slags mælk eller mælkeerstatninger kan dit barn tåle? Modermælk? Ja. Et barn med mælkeallergi kan i langt de fleste tilfælde tåle modermælk. Kun i meget sjældne tilfælde kan børn med mælkeallergi reagere på mælkeprotein i modermælken, der stammer fra moderens indtag af mælkeprodukter. I den situation kan det være nødvendigt, at moderen efter aftale med lægen også kommer på en mælkefri diæt. Modermælkserstatning? Nej og ja. Børn med mælkeallergi kan ikke tåle almindelige modermælkserstatninger, da de inde holder mælkeprotein. Derimod kan de godt tåle højt-hydrolyserede modermælkserstatninger som Althera, Nutramigen og Profylac. Disse produkter er behandlet sådan, at næsten alle børn med mælkeallergi kan tåle dem. De højt-hydrolyserede modermælkserstatninger købes på apoteket. De meget få børn, der ikke kan tåle disse produkter, skal have en modermælks erstatning bestående udelukkende af aminosyrer som fx Neocate eller Nutramigen AA. Uhomogeniseret mælk? Nej. Dit barn vil også reagere allergisk på proteiner i uhomogeniseret mælk, da proteinerne ikke ændrer sig ved homogeniseringen. Homogenisering fordeler fedtet i mælken i mindre stykker, så det ikke klumper sig sammen i mælken. Upasteuriseret mælk? (Rå mælk/stalddørsmælk) Nej. Dit barn vil også reagere allergisk på proteinerne i upasteuriseret mælk. Ved pasteuriseringen varmes mælken op i kort tid. Det dræber eventuelt skadelige bakterier i mælken, men påvirker kun en lille del af proteinerne. Økologisk mælk? Nej. Der er ikke forskel på proteinerne i økologisk mælk og i almindelig mælk. Dit barn vil derfor også reagere allergisk på proteinerne i økologisk mælk. Mælk fra andre dyr? Nej. Proteinerne i ko-, gede- og fåremælk m.v. ligner hinanden. Når dit barn er allergisk over for komælk, vil det også reagere allergisk på proteinerne i mælken fra fx ged, får og hest. Dit barn kan derfor heller ikke spise smør af gedemælk eller is og yoghurt af fåremælk. Sojadrik? Nej og ja. Sojadrik indeholder ikke lige så mange næringsstoffer som modermælkserstatning. Soja-drik kan derfor ikke erstatte modermælkserstatning. Sojadrik kan indgå i madlavningen fra 1 årsalderen. Læs altid varedeklarationen, så du er sikker på, at der ikke er mælk i sojadrikken. Havredrik, kokosmælk og risdrik? Havredrik, kokosmælk og risdrik indeholder ikke særligt mange næringsstoffer sammenlignet med modermælkserstatning. Der stilles heller ingen krav til sammensætningen, og de er ikke under kontrol, sådan som modermælkserstatninger er. De kan derfor ikke bruges i stedet for modermælkserstatning. De bør heller ikke bruges som erstatning for den mælk, barnet skal have at drikke eller som erstatning for mælk i barnets grød eller mos. Kokosmælk indeholder desuden meget af det usunde mættede fedt. Risdrik må især frarådes i store mængder til børn under 3 år, da der er fundet små mængder af arsen (arsenik) her i, der betyder, at små børn under 10 kg kan nå op på det niveau, der ikke bør overskrides. Læs mere om dette i Sundhedsstyrelsens notat om mælk til spædbørn og småbørn på Sundheds styrelsens hjemmeside. Havredrik, risdrik og kokosmælk kan derimod alle bruges i mindre udstrækning i, fx i sammenkogte retter eller sovs. Læs altid varedeklarationen, så du er sikker på, at der ikke er mælk i ris- og havredrikken eller i kokosmælken. Grødpulver? Nej og ja. Mange vælling- og grødpulvere indeholder mælk og mælkeproteiner. Men der findes også enkelte uden mælk og mælkeproteiner, hvor der kan tilsættes højt-hydrolyseret modermælkserstatning eller modermælk. Læs varedeklarationen.

8 8 Varedeklarationer I mælk findes over 30 proteiner, der kan give allergiske reaktioner. Når dit barn er på mælkefri diæt, er det derfor vigtigt at holde det helt væk fra mælk. Bare en lille smule kan være med til, at barnet fortsat har symptomer. Derfor er du nødt til at læse varedeklarationerne. Oplysningerne står i ingredienslisten Oplysningerne om madens indhold findes i ingredienslisten, hvor ingredienserne står i rækkefølge efter faldende vægt. Det betyder, at det, der er mest af, står først osv. Den generelle regel er, at alle ingredienser skal stå i ingredienslisten. Det betyder, at alle de råvarer, der er brugt i varen, skal fremgå af mærkningen. Der er dog nogle få undtagelser fra denne regel, men mælk eller produkter med mælk skal altid deklareres. Også når de ikke er egentlige ingredienser, men kun bruges som fx tekniske hjælpestoffer. Derudover skal det være tydeligt, hvor en ingrediens stammer fra. Fx skal man skrive kasein (mælk), da ikke alle formodes at vide, at kasein er et mælkeprotein. For at være sikker på, at en vare er fri for mælk, er det nødvendigt at læse hele ingredienslisten hver gang, du køber varen. Producenten kan nemlig ændre sammensætningen af varen fra gang til gang. Kravet om en ingrediensliste gælder kun for færdig-pakkede fødevarer, men fx ikke for bagerens brød eller slagterens pålæg, som pakkes ind, mens man venter. E-numre Der er formodentlig ingen tilsætningsstoffer (E-numre), som indeholder mælkeprotein. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, eller hvis et mælkeprotein er brugt som bærestof, skal det fremgå af deklarationen. Mælkesyre og kakaosmør Dit barn må gerne få fødevarer, som indeholder ingredienserne mælkesyre, mælkesyrekultur og kakaosmør forudsat at produktet i øvrigt ikke indeholder mælkeprotein.

9 9 Svære ord på varedeklarationen Det skal fremgå tydeligt, hvis produktet inde holder mælk. Fx skal der stå kasein (mælk), da man ikke kan regne med, at alle ved, at kasein er et mælkeprotein. Til gengæld regner man med, at alle ved, at f.eks. ost, smør og yoghurt er lavet af mælk, så her behøver producenten ikke fremhæve ordet mælk. Ingredienserne herunder indeholder eller kan indeholde mælkeprotein og må derfor ikke spises af et barn med mælkeallergi: Smørolie* Smøraroma* Inddampet mælk Mælkebestanddele Mælketørstof Tørmælk Mælkepulver Skummetmælkspulver Sødmælkspulver Mælkeprotein Lactalbumin Kasein Kaseinat Kalciumkaseinat Kaliumkaseinat Natriumkaseinat Valle Valleprotein Vallepulver Laktose (mælkesukker)** * Produkterne kan indeholde små mængder mælkeprotein. ** Laktose kan indeholde små mængder mælkeprotein, da det kan være svært for producenten at adskille laktosen helt fra mælke protein. I særlige tilfælde, hvor en strengt overholdt mælkefri diæt ikke er nok til at undgå symptomer, kan det være nødvendigt også at undgå laktose. Varer, som altid indeholder mælk Sødmælk, letmælk, minimælk, skummetmælk, kærnemælk o.l. Fløde Cremefraiche Yoghurt, A38, Ymer, Ylette og andre syrnede mælkeprodukter Ost Smør Blandingsprodukter, fx Kærgården Varer, som kan indeholde mælk Bagemix og pandekagemix Brød, kager, kiks og vafler Bouillon både pulver og terninger Kakaodrik Creme- og buddingpulver Kartoffelmospulver Desserter Dressinger Færdiglavet fars til fx frikadeller Fiskekonserves Fiskefars Is både fløde, sorbet og sodavandsis Kødretter fx frosne kødboller Leverpostej Middagsretter frosne og konserves Milkshake Panerede retter Pølser Pålæg Rasp Slik lakrids, karameller, nougat, fyldte bolsjer, chokolade Sovs, sovsejævner Stuvninger Jævnede supper Og mange flere

10 10 I køkkenet Princippet i en mælkefri kost er, at al mælk og alle mælkeprodukter udskiftes. Når du laver grød, mos o.l., som i en periode er en væsentlig del af barnets kost, bør du bruge højt-hydrolyseret modermælkserstatning som erstatning for mælk i grøden og mosen for at sikre, at dit barn får næringsstoffer nok. I hovedretter og sovse kan mælk erstattes med vand, grøntsagsvand eller bouillon. I stedet for fløde og cremefraiche kan blendede, kogte grøntsager være med til at give sovsen en tykkere konsistens. Du kan desuden anvende højt-hydrolyseret modermælkserstatning, produkter baseret på havre, fx havredrik og havrefløde, risdrik eller kokosmælk. Fra 1 årsalderen kan produkter baseret på soja, fx sojadrik, sojafløde, sojaost og sojaflødeskum, også bruges i madlavningen. Erlet er en flødeerstatning baseret på palmekerne olie. Den kan piskes til flødeskum eller bruges som basis i hjemmelavet is. Når du steger, kan du bruge mælkefri plantemargarine eller olie. Når du bager, udskiftes smør og almindelig margarine med mælkefri plantemargarine eller olie. I brød opskrifter kan mælk erstattes med vand iblandet 1/2 tsk. olie eller smeltet mælkefri plantemargarine pr. dl vand. I kageopskrifter kan mælk erstattes med vand eller frugtjuice. I stedet for pålæg kan du vælge at bruge rester fra middagsmaden, fx kylling, kalkun eller hamburgerryg. Frugtpålæg, banan i skiver og lign kan også være alternativer. Når du laver mad uden mælk, skal du vaske knive, grydeskeer, spækbrætter, køkkenmaskiner, køkkenbord osv. grundigt af, hvis det har været i kontakt med mad, som indeholder mælk. Ellers kan der komme små mængder mælkeprotein med i den mælkefri mad, og det kan være nok til, at dit barn får symptomer. Sig det til omgivelserne Husk at informere omgivelserne om, at dit barn ikke kan tåle mælk og derfor er på mælkefri diæt. Forklar, at det er vigtigt, at dit barn ikke får mælk eller noget med mælk i heller ikke bare en lille smule. Brug evt. denne pjece, når du skal informere dem. Tips til hverdagen Til børnefødselsdage er det en god idé at give barnet en madkurv med, som indeholder det samme, som de andre børn skal have bare mælkefrit. Læg lidt mælkefri kage eller is og lignende i fryseren i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven. Så kan dit barn altid være med til uventede festligheder. Du bør rådføre dig med lægen og derefter fortælle dagpleje, daginstitution, barnepige, familie m.v., hvad de skal gøre, hvis dit barn ved et uheld kommer til at drikke mælk eller spise noget med mælk i. Der findes flere havreprodukter på markedet, som bl.a. kan købes i dagligvarehandlen, fx produkter, der kan bruges i stedet for fløde. Der findes også flere sojaprodukter på markedet, som bl.a. kan købes i helsekostforretninger, fx produkter, der kan bruges i stedet for ost, cremefraiche og is. Disse produkter skal først bruges efter 1 årsalderen. Nogle bagere og slagtere forhandler varer uden mælk, og i supermarkedet kan du finde brød, margariner, pålægsvarer m.m. uden mælk.

11 11 Opskrifter Du kan bruge dine egne opskrifter og almindelige kogebøger som udgangspunkt, når du skal lave mad uden mælk. Der findes også særlige kogebøger til mennesker med fødevareallergi, og du kan finde opskrifter uden mælk på

12 12 Hvad kan dit barn spise? Her får du nogle gode råd om, hvad du kan bruge som erstatning for mælk til dit barn med overfølsomhed over for mælk. 0-6 måneder Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Hvis du ikke har mulighed for at amme fuldt, og dit barn har fået konstateret mælkeallergi, bør du supplere med højt-hydrolyseret modermælkserstatning (Althera, Nutramigen eller Profylac ). Aminosyrebaseret modermælkserstatning (fx Neocate eller Nutramigen AA ) kan bruges til de ganske få børn, som heller ikke kan tåle højt-hydrolyseret modermælkserstatning. De fleste spædbørn trives på modermælk de første 6 måneder, men hvis dit barn efter 4 månedersalderen ikke længere bliver mæt af modermælk eller højt hydrolyseret modermælkserstatning, kan du begynde med skemad, som beskrevet i afsnittet 6-9 måneder. Dog skal du undgå glutenholdige kornprodukter (hvede, rug, byg og havre), indtil dit barn er 6 måneder. Læs mere i Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen måneder Det er nu, du skal i gang med at give dit barn skemad, dvs. grød og grøntsagsmos. Skemaden må ikke indeholde mælk eller mælkeproteiner. På side 17 står tre opskrifter til inspiration. I barnets første leveår skal du tilsætte hjemmelavet grød og mos en teskefuld mælkefri plantemargarine eller olie, hvis maden er tilberedt på vand. Grød lavet udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk skal ikke tilsættes fedtstof, ligesom industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas heller ikke skal tilsættes fedtstof. Det ekstra fedt er nødvendigt, for at sikre dit barn får tilført energi nok. Børn med mælkeallergi bør, ligesom andre børn, fortsat få modermælk i 6-9 månedersalderen. Hvis du ikke ammer, skal barnet have højthydrolyseret modermælkserstatning at drikke. Modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning kan også bruges ved tilberedningen af mad. Hvis du køber færdiglavet mad på glas, er det vigtigt at læse varedeklarationen og sikre dig, at de ikke indeholder mælk. Fra 6 månedersalderen må du begynde at bruge glutenholdige kornprodukter som havregryn og byggryn til grød. Du kan også give øllebrød fremstillet af rugbrød. Nogle få børn med mælkeallergi (højst ca. 10 procent) reagerer også på kalve- og oksekød. Når du starter med at give kød, skal du derfor være opmærksom på, om dit barn får reaktioner, når det spiser kalve- og oksekød måneder Nu tager dit barns mad udgangspunkt i familiens kost men uden mælk. Du kan stadig amme dit barn. Den højt-hydrolyserede modermælkserstatning bruges fortsat i madlavningen og gives at drikke i en kop. 1 teskefuld ekstra fedtstof i hjemmelavet grød og mos er fortsat nødvendigt, som beskrevet i afsnittet 6-12 måneder.

13 år Dit barn spiser nu den samme slags mad som resten af familien, men uden mælk. Mælk er en god kilde til den energi, små børn har brug for. Derfor anbefales det, at børn med mælkeallergi fortsat får højt-hydrolyseret modermælkserstatning i 1-3 årsalderen, og gerne længere. Du kan selvfølgelig også stadig amme dit barn efter 1 årsalderen. Sojadrik kan indgå i madlavningen fra 1 årsalderen. Nogle typer sojadrik indeholder ligeså meget kalk som komælk læs varedeklarationen. Ris- og havredrik samt kokosmælk kan bruges i mindre udstrækning i madlavningen, fx i sammenkogte retter eller sovs. Efter 3 årsalderen Du kan fortsætte med at bruge højt-hydrolyseret modermælkserstatning som Althera, Nutramigen og Profylac eller skifte til en modermælkserstatning baseret på soja. Du kan fortsat også inkludere ris- og havredrik samt kokosmælk i madlavningen, ligesom sojadrik fortsat kan indgå i kosten. Fedtstof i grød og mos I barnets første leveår skal du tilsætte hjemmelavet grød og mos en teskefuld mælkefri plantemargarine eller en teskefuld olie, hvis grøden eller mosen er tilberedt på vand. Hvis du laver grød udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk skal der ikke tilsættes fedtstof, ligesom det heller ikke er nødvendigt, hvis du giver industrielt fremstillede grødprodukter eller børnemad på glas. Det ekstra fedt er nødvendigt for, at dit barn får tilført energi nok. Tilskud af vitaminer og mineraler Mælk er normalt en vigtig kilde til vitaminer og mineraler, specielt kalk. Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælks erstatning, skal du derfor give barnet en vitamin- og mineraltablet. Børn op til 9 årsalderen anbefales et kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Kalktilskud findes som tabletter og brusetabletter. Vær opmærksom på, at børn tidligst kan indtage tabletter fra 1½ årsalderen. Før denne alder er der risiko for, at barnet får tabletten galt i halsen. Når barnet skal have stillet diagnosen, skal det på en mælkefri diæt i en kort periode. Her er det ikke nødvendigt at give barnet kalktilskud.

14 14 Opskrifter Grøntsagsmos 2 kartofler (ca. 150 g) 1 lille gulerod eller andre grøntsager (ca. 100 g) 1-2 dl kogende vand 1 tsk. olie eller mælkefri plantemargarine 1/2 dl færdigblandet højt-hydrolyseret modermælkserstatning Skræl kartoflerne og guleroden, og skær dem i mindre stykker. Kog kartofler og gulerødder under tætsluttende låg i så lidt vand som muligt i 8-10 min. afhængig af størrelsen. Hæld kogevandet fra, og mos kartofler og gulerødder med en gaffel. Rør modermælkserstatning i mosen, til den er tilpas lind. Hirsegrød 2 dl vand 1 dl hirseflager 1 tsk. olie eller mælkefri plantemargarine 1/2 dl færdigblandet højt-hydrolyseret modermælkserstatning Evt. 1-2 spsk. frugtmos Modermælkserstatning Ikke alle børn kan lide højt-hydrolyseret modermælkserstatning. Hvis dette er tilfældet for dit barn, kræver det særlig opmærksomhed at sikre, at dit barn får næringsstoffer nok. Tal med din læge om det og om mulighederne for at blive henvist til en klinisk diætist. Tips Efterhånden kan du gøre portionen større og mere grødagtig ved at tilsætte fx mere majsmel eller hirseflager. Det er godt at vænne barnet til, at maden efterhånden får en fastere konsistens. Rør vand og hirseflager sammen i en lille gryde. Lad grøden koge ved middel varme i 2-3 min. Sluk for varmen, og rør fedtstof og modermælkserstatning i. Majsgrød 1/2 dl majsmel 11/2 dl koldt vand 1 tsk. olie eller mælkefri plantemargarine 1/2 dl færdigblandet højt-hydrolyseret modermælkserstatning Evt. 1-2 spsk. frugtmos Pisk majsmel med vandet i en lille gryde. Bring grøden i kog, og kog ved svag varme i ca. 4-5 min. Pisk af og til i grøden. Sluk for varmen, og rør fedtstof og modermælkserstatning i.

15 15 Om mad til børn I bogen Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad kan du læse mere om mad til børn, fra de er nyfødte til 3 årsalderen. Der er også opskrifter på grød og mos til de mindste og andre retter til hele familien. Når opskrifterne i bogen bruges til børn med mælkeallergi, skal man erstatte mælk, smør, almindelig margarine osv. med produkter, som ikke indeholder mælk. Bogen er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Den kan købes på apoteket eller hos Komiteen for Sundhedsoplysning, eller tlf

16 16 Økonomisk hjælp Få mere at vide Ved mælkeallergi er det muligt at få hjælp både gennem sundhedsloven og fra kommunen. Hjælp gennem Sundhedsloven Efter Sundhedslovens 159 kan der gives tilskud til højthydrolyserede modermælkserstatninger, når produkterne bruges til behandling af børn med mælkeallergi. Det kræver, at lægen udskriver en såkaldt grøn recept, som giver 60 procents tilskud. Der er ikke tilskud via Sundhedsloven til højt-hydrolyserede modermælkserstatninger, hvis de bruges til forebyggelse af mælkeallergi hos allergidisponerede spædbørn, der ikke kan ammes fuldt i de første fire måneder. Her kan man i stedet søge hjælp hos kommunen til merudgiften efter Servicelovens 41. Hjælp fra kommunen Ifølge Servicelovens 41 kan du søge om hjælp til dækning af merudgifter til diætkost (fx modermælkserstatninger og andre fødevarer) til dit mælkeallergiske barn. Desuden er det muligt at søge om lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ved pasning og pleje af et barn med handicap eller kronisk lidelse, i de sjældne tilfælde, hvor dette er nødvendigt. Hvis du vil søge hjælp, kan du ringe eller skrive til socialforvaltningen i din kommune. Vær opmærksom på, at du først kan få hjælp fra ansøgningstidspunktet. Læs evt. mere på Astma-Allergi Forbundets hjemme side Her kan du også finde oplysninger om den gennemsnitlige merudgift ved brug af højt-hydrolyseret modermælkserstatning og ved en kost uden mælk. Få mere at vide Hjemmeside om overfølsomhed over for mad. Udarbejdet af Fødevareministeriet, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet. Astma-Allergi Forbundets Rådgivning Der er åbent for telefonisk rådgivning på tlf Se også på Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose Udgivet af Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet. Pjecen er gratis. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr Udgivet af Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet. Pjecen er gratis. Overfølsomme børn i daginstitution og dagpleje Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Købes hos Sundhedsstyrelsens publikationer, tlf eller schultz-grafisk.dk. Pris: 50 kr. + porto. Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Kan købes på apoteket eller hos Komiteen for Sundhedsoplysning, eller tlf Sunde børn Udgivet af Sundhedsstyrelsen. En vejledning om barnets første 3 år. Bogen købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning, eller tlf , der også oplyser om pris og forsendelsesomkostninger.

17 Overfølsomhed over for mad Fødevareministeriet og Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet åbnet hjemmesiden og udgivet en række pjecer om forskellige former for overfølsomhed over for mad. Hjemmesiden og pjecerne fortæller, hvad man kan spise, og hvad man bør undgå ved overfølsomhed over for bestemte fødevarer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Tlf DTU Fødevareinstituttet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf Pjecerne er gratis og du kan læse eller bestille dem på Fødevarestyrelsens, Sundhedsstyrelsens eller Astma-Allergi Forbundets hjemmesider eller via anførte telefonnumre. Få et overblik over pjecerne på hvor du også kan bestille pjecerne. Astma-Allergi Forbundet Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken Roskilde Tlf Islands Brygge København S Tlf Pjecer bestilles på hjemmesiden, tlf eller Sundhedsstyrelsen og Fødevareministeriet 4. udgave, 1. oplag oplag: December 2009 Bestillingsnummer: ISBN: ISBE: Design: ESSENSEN.COM Foto: Lennart Søgård-Høyer, Lars Bahl, Lars Wittrock, istockphoto Tryk: Litotryk.dk

Mælkeallergi BørN Og MAD

Mælkeallergi BørN Og MAD Mælkeallergi Børn og mad 2 Mælkeallergi børn og mad Hvad er mælkeallergi? 3 Sådan stilles diagnosen 4 Mælkeallergi behandles med diæt 6 Hvilken slags mælk eller mælke - erstatninger kan dit barn tåle?

Læs mere

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Mælkesukker intolerance

Mælkesukker intolerance Patientinformation Mælkesukker intolerance Laktoseintolerance Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Mælkesukkerintolerance er ikke det samme som mælkeallergi Mælkeallergi

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Fra www.foedevareallergi.dk

Fra www.foedevareallergi.dk Fakta om fødevareallergi Side 2 - Hvad er overfølsomhed over for mad? Side 3 - Hvor mange er overfølsomme? Side 5 - Kan fødevareallergi forebygges? Side 7 - Symptomer Side 9 --- Omdiskuterede symptomer

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring 18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

RÅD OG OPSKRIFTER Nutramigen 1 Lipil og Nutramigen 2 Lipil

RÅD OG OPSKRIFTER Nutramigen 1 Lipil og Nutramigen 2 Lipil RÅD OG OPSKRIFTER Nutramigen 1 Lipil og Nutramigen 2 Lipil Indholdsfortegnelse side Hvad er Nutramigen? 3 At begynde med Nutramigen 4-5 Nutramigen til lidt ældre børn 6 Hvordan tilberedes Nutramigen? 7

Læs mere

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for

Læs mere

Tips og gode råd til opskrifterne

Tips og gode råd til opskrifterne Tips og gode råd til opskrifterne Som i de tidligere udgivelser i Maveglad mad-serien, har vi forsøgt at holde os til opskrifter med lettilgængelige fødevarer. Vi vælger så vidt muligt råvarer, der kan

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr 2 MÆLK, ÆG, FISK OG SKALDYR Varedeklarationer Side 4 Mælk Side 7 Æg Side 13 Fisk Side 16 Skaldyr

Læs mere

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være

Læs mere

Har mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans?

Har mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans? Har mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans? Information, som skal gives af sundhedspersonale. 1 Når man reagerer på komælk, beror det sandsynligvis på Komælksproteinallergi Man er allergisk

Læs mere

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag... Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner Madservice Den gode mad til hver dag... Madservice... den gode mad til hver dag... Færdige retter til din daglige brug Vores færdigretter kalder

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.

Læs mere

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk

Læs mere

Laktosereduceret diæt

Laktosereduceret diæt Laktosereduceret diæt Du har fået denne folder, da det er blevet konstateret, at du eller dit barn har laktoseintollerance. Hvad er laktose? Laktose kaldes også mælkesukker. Det er en naturlig del af mælk

Læs mere

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Kalium Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium i blodet, og derfor bør være ekstra opmærksom på, hvad du spiser

Læs mere

Sara Dahl og Pia Brixved. Maveglad brunch OBS! Uden gluten, laktose og raffineret sukker. muusmann forlag

Sara Dahl og Pia Brixved. Maveglad brunch OBS! Uden gluten, laktose og raffineret sukker. muusmann forlag Sara Dahl og Pia Brixved Maveglad brunch OBS! Uden gluten, laktose og raffineret sukker x muusmann forlag Hvordan laver man en brunch med alle de velkendte retter uden at bruge hvede, sukker og traditionelle

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 HVAD KAN JEG SPISE I STEDET FOR? Med denne lille guide giver jeg dig inspiration til,

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 268 Offentligt damsh meat association Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Maj 2009 MJ/GA/110055 ga@danishmeat.dk Tlf.:

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Fortini Multi Fibre

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

FISKE RETTER ( OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)

FISKE RETTER ( OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FISKE RETTER ( OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) TUN I TOMAT PASTA SALAT MED FISK STEGTE FISK MED GRØNSAGER FISKE RATATOUILLE OVNSTEGTE FISK MED GRØNSAGER FISKEFAD PIZZA MED TUN KARTOFFELFAD MED KOGT FISK

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne

Læs mere

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Smoothie på et øjeblik

Læs mere

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud? Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2007 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2007 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 9. udgave, 1. oplag, 2007 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær.

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Johnny B Tinas opskriftsbog - supplement til Tinas kogebog version 1.0, januar 2016 Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Jordbær-agurkesalat 6-8 jordbær 1/2 agurk 1 dl hvidvinseddike 2 dl vand 1dl

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 464 Offentligt damsh mest association Til Sundhedsudvalget Maj 2009 MJ/GA/110053 ga@danishmeat.dk Tlf.: 3373 2629 VIDSTE DU, AT... tre nye til undervisningsbrug

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

konkurrencedygtig - ridning

konkurrencedygtig - ridning konkurrencedygtig mad - ridning Team Danmark og Dansk Ride Forbund Marts 2009 Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 4326 2626 Udgiver Tilrettelæggelse Foto Layout/tryk Team Danmark og Dansk

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Ud med mælk og ind med Her er listen over erstatningsvarer for mælkeprodukter

Ud med mælk og ind med Her er listen over erstatningsvarer for mælkeprodukter Ud med mælk og ind med Her er listen over erstatningsvarer for mælkeprodukter Har du en lille baby, der stadig kun får modermælkserstatning? Det er dejlig nemt. Så er det ikke nødvendigt at kende erstatningsvarer

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Jordskokker i hverdagens kost. En håndfuld opskrifter samlet af Marianne Vasard Nielsen og Peer Kjær Andersen

Jordskokker i hverdagens kost. En håndfuld opskrifter samlet af Marianne Vasard Nielsen og Peer Kjær Andersen Jordskokker i hverdagens kost. En håndfuld opskrifter samlet af Marianne Vasard Nielsen og Peer Kjær Andersen 1 Indholdsfortegnelse Jordskokker... 2 Jordskoksuppe med tomat... 3 Jordskokgratin... 3 Ovnstegte

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT

GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT 8 grillpølser Kartoffelsalat: 1 kg kartofler 4 æg 1 pk. bacon i tern, 120-150 g 2 dl cheddarost i tern 2 dl finthakket porre GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT Dressing: 2 dl græsk yoghurt ½ dl tomatpuré 2

Læs mere

Lav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden.

Lav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden. Velkommen til DDV s Vægttabsklub. Disse sider er en starthjælp til, hvordan du får succes med dit vægttab, samt hvordan du skal bruge de forskellige grupper fra kostprogrammet. Der er en menuplan til både

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Madværksted. Mine noter. Diabetesmad; slankemad. v/sundhedscenter Viborg

Madværksted. Mine noter. Diabetesmad; slankemad. v/sundhedscenter Viborg Mine noter Madværksted Diabetesmad; slankemad v/sundhedscenter Viborg Opskrifter Hjemmelavet mysli 3 Hønsesalat 4 Blomkålshummus 5 Boller i karry 6 Sojalaks med ingefærbønne-gulerodssalat 8 Broccolisuppe

Læs mere

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens

Læs mere

Patientinformation. Pelsdyrallergi. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Pelsdyrallergi. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Pelsdyrallergi Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Pelsdyrsallergi Allergi overfor dyr kan give problemer i øjne, næse, lunger og hud.

Læs mere

Opskrifter. Jamabalaya med kylling og skaldyr. Jambalaya med skaldyr og kylling

Opskrifter. Jamabalaya med kylling og skaldyr. Jambalaya med skaldyr og kylling Opskrifter Jamabalaya med kylling og skaldyr Til 8 personer. 2 chorizopølser (krydret spansk pølse) 1 kg nordsørejer med skal 1 kylling parteret i 8 stykker 5-6 tomater 1 fennikel 2-3 stængler bladselleri

Læs mere

Opskrifter 1900-1950

Opskrifter 1900-1950 Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede

Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING Inspiration til nyresyge og andre interesserede FORORD Velkommen til Nyreforeningens opskriftssamling, som, vi håber, vil fungere som inspiration til madlavningen i forårs-

Læs mere

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet

Læs mere

Tips og råd ved komælksproteinallergi. Indeholder forslag til opskrifter med Althéra

Tips og råd ved komælksproteinallergi. Indeholder forslag til opskrifter med Althéra Tips og råd ved komælksproteinallergi Indeholder forslag til opskrifter med Althéra Althéra til børn med komælksproteinallergi Allergier bliver mere og mere almindelige, og i dag rammes næsten hvert tredje

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2013 DVD INDLAGT Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2013 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 14. udgave, 1. oplag,

Læs mere

MAD TIL BØRN. Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

MAD TIL BØRN. Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide MAD TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide MAD TIL BØRN Mad til børn 1. oplag af 4. reviderede udgave, april 2016 Udgivet af: Mejeriforeningen Agro Food Park 13 8200 Aarhus N Redaktion:

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN

NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN Fra medio september 2015 er det Byens Køkken, der varetager kørsel af mad til hjemmeboende borgere. Vi har netop indkøbt biler til opgaven, således at hjemmeboende

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:

Læs mere

natarbejde kræver sin mad

natarbejde kræver sin mad natarbejde kræver sin mad Fordøjelsen går til ro, når solen går ned Den menneskelige biologi reguleres af lys, så om natten, når solen er gået ned, sættes kroppens fysiologiske funktioner på vågeblus.

Læs mere

SUND OG GLAD MED DAGPLEJEMAD. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Københavns Kommune

SUND OG GLAD MED DAGPLEJEMAD. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Københavns Kommune SUND OG GLAD MED DAGPLEJEMAD Dagplejens mad- og måltidspolitik i Københavns Kommune »Når man er sulten, kan man mærke det sådan, at man leder efter mad ude i køkkenet. Man kan også mærke det i halsen «Jonathan

Læs mere

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler Japansk oksekarry Japansk oksegryde 700 gram Oksefilet Raps olie 2 store løg 4 mellemstore gulerødder 4 mellemstore Kartofler 1,5 spsk. Karry mellem stærk 2 spsk. Japansk soja Evt. 1 spsk. Rørsukker (kan

Læs mere

1950 erne. Stegt flæsk med persillesovs

1950 erne. Stegt flæsk med persillesovs Stegt flæsk med persillesovs HOVEDRET TIL 4 PERSONER 800 g stegeflæsk i skiver 1 kg kartofler PERSILLESOVS: 50 g smør 4 spsk hvedemel 5-6 dl sødmælk 1 stort bundt persille, skyllet og finthakket salt og

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

Denne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service.

Denne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service. Merudgifter til modermælkserstatning 6. udgave 2015 Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede

Læs mere

Morgen Middag Aften Mellemmåltid 30-50 ml Aloe Vera Gel 1 FiguAktiv Shake. 30-50 ml Aloe Vera Gel. 2 tabletter ProBalance 30-50 ml Aloe Vera Gel

Morgen Middag Aften Mellemmåltid 30-50 ml Aloe Vera Gel 1 FiguAktiv Shake. 30-50 ml Aloe Vera Gel. 2 tabletter ProBalance 30-50 ml Aloe Vera Gel Hjælp til vægten Hvad har man brug for i dette koncept? Aloe Vera Gel (forsyner kroppen med næringsstoffer) FiguAktiv Proteinshaken (reducerer insulinspejlet og sætter gang i muskelmassen) FiguAktiv urtete

Læs mere

MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER

MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER Der findes mange forskellige varianter og udgaver af mælk. Den fås som drikkemælk, ost, yoghurt og andre mejeriprodukter. Alle produkter bidrager med en lang række forskellige næringsstoffer.

Læs mere

Kære forældre. Madpakker

Kære forældre. Madpakker KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den

Læs mere