Dansk skriftlig prøve

Transkript

1 Dansk skriftlig prøve Opgave 1 Analyse af Ordapotek Morten Søndergaard har begået et anderledes apotek, bestående af medicinæsker med indlægssedler, svarende til de ti ordklasser. Jeg vil lægge ud med en mere overordnet analyse af selve formen, hvorefter jeg vil gå mere i dybden med to af indlægssedlerne; Adjektiver og Interjektioner og til sidst se nærmere på selve layoutet. Morten Søndergaard har formået at finde en form, hvor både de visuelle, sanselige og sproglige virkemidler pirrer læserens nysgerrighed. For eksempel nævner han selv den barnlige nysgerrighed i forhold til det forbudte medicinskab, og ved at udforme hver ordklasses kendetegn som en medicinæske, bliver det endelig muligt for modtageren at læse og nærstudere hvert eneste lille ord, der nøje beskriver præparatets ordklassens virkning. Som læser, kan man både nikke genkendende til indlægssedlen som genre, men også de enkelte ordklassers betydning og virkning, uanset om det er en god virkning eller bivirkning. Hvis man ser på nogle Morten Søndergaards tidligere digte og ikke mindst hans Ordapotek, fremgår det, at han ofte benytter sig af systemdigtning, hvor teksten er bygget op omkring et nøje fastlagt mønster. I apoteket bruger tager han udgangspunkt i en instruerende tekst fra faktagenren; en indlægsseddel, som vi normalt kender den fra medicinæsker. Denne bruges som system for, hvordan teksten bygges op og de sproglige træk er let genkendelige, for eksempel: Modtageren af teksten omtales i 2. person, brug af tidsadverbialer; Det du skal vide, før du begynder at bruge Adjektiver, detaljeret beskrivelse af selve proceduren samt forekomsten af advarsler eller gode råd. De ti tekster, én for hver ordklasse, bliver til en hybridgenre, der forener træk fra flere forskellige genrer; en instruerende tekst, en fagtekst om ordklasser og grammatik samt digte, som Morten Søndergaard selv beskriver sine tekster som, i interviewet i Kulturgeist. 1

2 Det, at teksterne er bygget op over et system, er både rent praktisk og visuelt med til at give læseren et overblik, i form af de ti indlægssedler med hver deres ordklasse. Herudover overraskes læseren af det uventede indhold i en ellers letgenkendelig form, hvor sproget viser sig at indeholde noget helt andet end forventet. Læserens forforståelse sættes nu på arbejde i processen med at omsætte informationerne til ny viden. Indlægssedlernes informationer om ordklassernes kendetegn og brug, er ikke kun skrevet som opremsning af tør teori, men med masser af humor, ironi og metaforer. At Morten Søndergaard selv beskriver indlægssedlerne som digte, kan være svært at forene med vores traditionelle opfattelse af digte, men når man nærlæser teksterne, støder man konstant på små sprogblomster og han digter ud fra sin egen fortolkning af hver ordklasse. Han gør teksten til sin egen i stedet for de gængse grammatiske regler, man kan slå op i for eksempel Håndbog i Nudansk. Følgende afsnit er et godt eksempel: Vi er artikler. Vi er små ord, der lægger sig foran substantiver og gør dem bestemte eller ubestemte. Derfor betyder vi meget. Der er forskel på, om det er en ulv eller de ulve. Men vi er ikke ulve. Vi er artikler. Den måde, hvorpå han forklarer, hvordan et substantiv kan deles, kommer også til at fremstå næsten poetisk: Delekærven er der, for at ordet kan deles, så det er nemmere at bruge. Det giver læseren et visuelt billede af, at et ord selvfølgelig ikke bare kan deles hvor som helst, men kun der, hvor det har en delekærv. Der er ingen tvivl om, at Morten Søndergaard elsker at bruge sproget på en måde, hvor det kan noget mere end blot at beskrive, berette og fortælle på sin oprindelige facon. Han bruger flittigt ordenes dobbelttydighed eller lighed med ord med en helt anden betydning i sine værker. For eksempel med titlen på udstillingen LOVE, som både refererer til hans kærlighed til sproget, men også til de love og regler, der udgør grammatikken. Det samme gør han i sit interview til Jyllandsposten, hvor han blandt andet fortæller om et af udstillingens rum med temaet Adverbier eller biord. Han siger: Her kan du lære noget om biordene og blomsterne., og det lægger sig tydeligt tæt op ad udtrykket blomsterne og bierne. Morten Søndergaards leg med ordene, formen og den føling, han har med dem, understreges flere gange af interviewet i Jyllandsposten. Han gør sproget visuelt, ved at tale 2

3 om sproget som en dør, man går ind af, og hver ordklasse er repræsenteret ved et rum med ordklassens anvendelsesmuligheder. I udstillingen har han hægtet biordene op på en masse små, flyvske bier, der summer omkring sproget. Bien er som biordene lille og uanselig, men livsnødvendig, hvis sproget skal blomstre, leve og udvikle sig. Der er manglende konsekvens i valget af De eller du, uden at jeg kan give en plausibel årsag til det. De bruges for eksempel i teksterne Substantiver og Adverbier, hvor du bruges i teksterne Adjektiver og Verber. Adjektiver Jeg vil i det følgende kigge nærmere på indlægssedlen Adjektiver. Allerede i tekstboksen præges ordvalget af, at der her er tale om præparatet Adjektiver, og der er tilføjet et meget i den første sætning i forhold til de andre indlægssedler. Gennem hele teksten er der gjort brug af adjektiver, som på en måde er overflødige, men som alligevel er med til at give læseren et indtryk af deres betydning, og hvornår de kan bruges. Også her er der god brug af humor og ironi, for eksempel under Virkning og anvendelse : Derfor må de ( ) finde et substantiv eller navn at hænge på. De er i familie med tæger, lopper og andre snyltere. Eller kamæleoner, præster og politikere. Adjektiver vil lægge til. De siger: Se, der er meget mere, end du tror. Løbende i teksten er der forklaringer til, hvad adjektiver gør ved sproget, for eksempel, at de er stærkt afhængige af de kvaliteter, som tingene allerede har., eller de: nuancerer de Substantiver, som de hæger sig fast i. Læseren får også hjælp til, hvordan adjektiver kan og bør anvendes. For eksempel, at man om muligt bør undgå dobbeltadjektiver, da Overdreven brug af Adjektiver kan medføre oppustethed og mangel på troværdighed. ligesom, at de kan udskiftes med andre, og der henvises der til eventuel brug af en synonymordbog. 3

4 Interjektioner Også sproget i denne indlægsseddel bærer tydeligt præg af, hvad det er for et præparat, teksten handler om; nemlig Interjektioner, eller udråbsord. Teksten åbnes således med et Goddag, goddag, og herefter er der gjort flittigt brug af udråbsord, som nå, okay og hurra! Udråbsordene beskrives meget præcist som små ordbomber, der ofte udspringer af følelser eller motivation, ligesom de dækker over lyde, som i for eksempel børnebøger eller tegneserier har brug for at blive malet med bogstaver. Udråbsordene kan stå alene og bærer selv deres betydning og adskiller sig fra andre ord. Vi bruger dem alle uundgåeligt, og ifølge Morten Søndergaard, kan deres betydning være stor, men også ubestemmelig. Interjektioner har det med at føre flere med sig. Får man først begyndt på dem, kan man blive afhængig og bruge flere. For eksempel nøjes mange af os ikke bare med et åh, men udbygger det til et åh, shit!. Med følgende afsnit formår han på humoristisk vis at fortælle, at man skal være varsom med at overforbruge Interjektioner: Der er indberettet flere tilfælde af overdosering. Kontakt en digter, hvis du føler dig utilpas (.) Du kan uden problemer holde op med at bruge Interjektioner så snart du vil. Skål!. Interjektioner kan både gøre opmærksom på en følelse og afhængig af brug virke overbevisende eller give udtryk for usikkerhed. Det viser han især med følgende sætninger:.gør, hvad fanden du vil. Interjektioner adskiller sig alligevel fuldstændig fra andre ord i sproget. Hurra for det. Eller, øh, lad os bare sige det sådan. eller: Pyt skidt, det skal nok gå alt sammen.. På indlægssedlen til Interjektioner, savner jeg dog lidt mere forklaring til, hvornår udråbsordene oftest bruges. For eksempel, at de fortrinsvis optræder i talesproget, og deres betydning kan afhænge af situationen, tonefaldet, kropssproget og modtagerens opfattelse. Layout Udover opbygningen og de sproglige træk, har layoutet et udseende, der på afstand, til forveksling ligner en hvilken som helst indlægsseddel. I øverste vestre hjørne, står der for eksempel Adjektiver, præparatets latinske navn, med angivelse af registreret 4

5 varemærke, og nedenunder den danske betegnelse Tillægsord med angivelse af antal stk. I højre hjørne er det et logo, der udstråler både seriøsitet og en form for anonymitet. Præparatets navn og logo er adskilt fra teksten med en fed streg, og nederst er der en stregkode, der får indlægssedlen til at se rigtig ud. Herefter er en typisk standardiseret tekst sat ind i en ramme for at fortælle læseren, at det er vigtigt at læse indlægssedlens indhold. Indholdet er sat op i punktform med overskrifter, der typisk hører hjemme i en indlægsseddel, som vi kender den. For eksempel: Virkning og anvendelse og Bivirkninger. Det eneste sted, hvor layoutet afviger en smule fra en traditionel indlægsseddel er nederst på siden, hvor der er vist en oversigt over præparatets indhold, det vil sige en liste over de ord, der hører under den pågældende ordklasse. Hele layoutet er meget stringent, og man får det indtryk, at her er tale om noget, der både er vigtigt for lige præcis den læser, der har brug for at vide noget om det pågældende præparat. Der er således ikke brug for smarte skrifttyper, farver eller billeder. Layoutet fortæller, at teksten umiddelbart kun har én funktion; at informere og instruere. Opgave 2 Elevaktiviteter Med udgangspunkt i Morten Søndergaards Ordapotek, samt ovenstående besvarelse, vil jeg i det følgende give mit bud på nogle udvalgte elevaktiviteter, som del af et længere sprogundervisningsforløb. Substantiver I arbejdet med substantiver, vil en oplagt elevaktivitet være at bede dem finde andre ord for den samme ting og introducere eleverne til abstraktionsstigen, som er et begrebshieraki eller betydningssystem, der beskriver genstanden betydning mere eller mindre præcist. (Lykke-Olesen og Schmidt 2007, s ) For eksempel som vist i nedenstående figur: 5

6 Arbejdet med abstraktionsstigen, kan fint organiseres ud fra CL-strukturer, for eksempel par-strukturen Ping pong par, hvor der cirkulerer ordkort med overbegreber rundt blandt parrene, som alle står på gulvet. Her får parrene for eksempel et minut eller to til hvert ordkort, hvor de skiftes til at finde nye ord på abstraktionsstigen, enten på samme niveau, eller i nedadgående, præciserende retning. (Stenlev 2010, s. 13) Adverbier Ifølge Morten Søndergaard får Adverbier, eller biord sproget til at blomstre og giver sproget betydning. Adverbier kan være drilske og kan vende op og ned på en sætnings betydning. Eleverne skal sammen, i en udleveret tekst, to og to finde eksempler på steder, hvor biordet giver en sætning en helt bestemt betydning og derefter skrive sætningen om, så betydningen ændrer sig. For eksempel: Hun kommer altid til kaffe.. Hun kommer alligevel til kaffe. Eller: Hun kommer vel til kaffe? Interjektioner Interjektioner, eller udråbsord forekommer ofte i talesproget, og jeg vil bede eleverne snakke sammen i grupper af 4 om, hvornår man typisk bruger dem og bede dem give eksempler herpå. Herudover vil jeg I arbejdet med Interjektioner lade eleverne arbejde sammen to og to om at finde litteratur, hvor der især optræder udråbsord. Til sidst skal vi lave små rollespil, hvor vi giver Interjektionerne liv med stemmer og lyde. 6

7 Opgave 3 Fagdidaktiske overvejelser Ordapoteket skal danne grundlag for et længere sprogundervisningsforløb, hvor vi med fokus på ét præparat ad gangen, vil gå i dybden med hver ordklasse og dens særlige karakteristik. Fra forløbets start, vil jeg lade hele apoteket være tilgængeligt, da det rent visuelt er med til at give eleverne et billede af, at der findes forskellige præparater, som alle sammen har hver deres anvendelse. Traditionelt er undervisning i grammatik ikke noget, der står højt på hverken elevers eller læreres ønskeliste, men her er det lykkedes Morten Søndergaard at gøre det sjovt og give liv til teorien. Elever der ellers har haft svært ved det tørre stof, får her præsenteret ny (og gammel) viden på en sjov og levende måde. Ordapoteket er velegnet til at aktivere elevernes forforståelse, så den nye viden ikke blot bliver ny, men en ny forståelsesform, der er en udbygning af, hvad de vidste i forvejen. (Laursen 1999, s. 115) I forhold til at kunne stave korrekt, er det afgørende at kende ordets betydning, hvad det udspringer af og måske dets oprindelse. Det samme gælder den almindelige stavefejl ved lang tillægsform. (Jørgensen & Pedersen 2005, s ) Selvom eleverne allerede kender de mest almindelige ordklasser som for eksempel substantiver og verber, vil de med Ordapoteket kunne opnå endnu større fortrolighed med ordklasserne, da man med indlægssedlerne kommer helt ind under huden på dem. Ifølge Vygotsky, tager kulturen bolig i individet gennem sproget. (Imsen 2010, s. 223) Det betyder, at sproget har stor betydning for vores tænkning, udvikling og kommunikation og dermed også læring. Vores horisont udvikler sig gennem sproget. I arbejdet med Ordapoteket, vil eleverne gennem nærmeste udviklingszone kunne opnå en øget viden udover det, de allerede kan og ved, og de vil opnå en større sproglig sikkerhed, når de fremover skal producere eller analysere tekster. Herunder har jeg med baggrund i besvarelsen i opgave 2 gjort mig nogle fagdidaktiske overvejelser om de beskrevne elevaktiviteter i en given sprogundervisning: 7

8 Substantiver: Eleverne har allerede et godt kendskab til substantiver, men sandsynligvis uden at de gør sig nogle nærmere overvejelser om ordklassens muligheder. Ved at gå i dybden, rettes deres opmærksomhed på, at substantiverne har et indre liv, som pirrer vores fantasi og forestillingsevne. En historie eller slet og ret en sætning er nødt til at handle om noget. For eksempel På bakken lå et forladt hus. Hvorfor var huset forladt? Eller: Rådyret rørte på sig Har det opdaget beskueren? Er det bange? I arbejdet med abstraktionsstigen, vil jeg vælge et andet ord og i stedet forklare det visuelt ved hjælp af billeder. For eksempel: Transportmidler cykel, tog, fly, biler taxa, personbil Nissan. Adverbier: Arbejdet med adverbier er vigtigt, da forkert brug kan skab forvirring hos læseren på grund af manglende kohærens, det vil sige den indre sammenhæng i teksten, ligesom nogle af adverbierne samtidig optræder som kohæsionsbånd, der binder sætningerne sammen og danner mening. (Mailand 2009, s. 244.) Interjektioner: Udover den teoretiske del af arbejdet med interjektioner, vil det være oplagt at blive fortrolig med dem gennem små dramatiseringer eller øvelser i oplæsning af fiktion. Afhængige af klassens natur og de enkelte elever, vil jeg eventuelt inddrage nogle tillidsøvelser, da det kan kræve mod at dramatisere i en grad, så udråbsordene får deres rette fylde. Trinmål Et dybdegående undervisningsforløb i ordklasserne ved hjælp af Morten Søndergaards Ordapotek, vil bidrage til at opfylde nedenstående punkter under Folkeskolens trinmål for 6. klasse. (uvm.dk) strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning 8

9 Evaluering Undervejs i forløbet fra start til slut, vil jeg bede eleverne om at organisere deres viden ved hjælp af VØSLE. Det vil sige et skema, hvor eleven skriver ned, hvad han; Ved, Ønsker at lære, Sådan vil han lære det, har Lært og Evaluering. (Fredheim 2009, s. 40) 9

10 Litteraturliste Bøger Mailand, Mette Kirk (2009) Genreskrivning i skolen. Gyldendal. Fredheim, Gerd (2009) At læse for at lære. Gyldendal. Laursen, Per Fibæk m.fl. (2008) Effektiv undervisning. Gyldendal. Laursen, Per Fibæk (1999) Didaktik og kognition. Gyldendal Fibiger, Johannes m.fl. (2009) Skriftens veje. Forlaget Academica. Lykke-Olesen, Peter og Schmidt, Peter (2007) Den lille sproglære(r). Dansklærerforeningens Forlag. Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole (2005) Læreren som sproglig vejleder. Dansklærerforeningens Forlag. Hansen, Thomas Illum (2008) Procesorienteret litteraturpædagogik. Dansklærerforeningens Forlag. Stenlev, Jette (2010) Kagan Cooperative Learning, Workshop. Cooperative Learning DK og Kagan Publishing and Professional Development. Hjemmesider - Fælles Mål 10