Patientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt"

Transkript

1 Patientinformation Patientens bog Onkologisk afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center

2 Indhold i "Patientens bog" Side 1 Forord Side 2 Onkologisk afdeling, Sønderborg Side 3 Alment om kemoterapi Side 4 Hvad gør du derhjemme mellem behandlingerne Side 5-9 Bivirkninger ved kemoterapi Side Kemoterapi og dagligdagen Side 14 I flg. situationer bør du kontakte ambulatoriet/sengeafdeling M42 Side 15 Medicinvejledninger

3 Forord Denne bog handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når du har fået kræft og skal i behandling med kemoterapi. Bogen fortæller om, hvordan behandlingen foregår og om de bivirkninger, der eventuelt kan komme. Desuden er der forslag til, hvad du og dine pårørende selv kan gøre, for at forløbet bliver så godt som muligt. Bogen giver dog ikke svar på alt, så hvis der opstår spørgsmål ved læsning af bogen eller i det hele taget i behandlingsforløbet er du altid velkommen til at henvende dig til personalet. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk afdeling Sydvang 1, Sønderborg 1

4 Onkologisk afdeling, Sønderborg Onkologisk afdeling består af: Et sengeafsnit beliggende på afdeling M42 Onkologisk ambulatorium Hvordan kontakter du sengeafdeling/ambulatorium I dagtiden på hverdage kontaktes onkologisk ambulatorium på telefon Der er telefontid mellem kl og Her kan du tale med din kontaktsygeplejerske evt. onkologisk læge. Udenfor onkologisk ambulatoriums åbningstid (aften, nat eller weekend) kontaktes sengeafdeling M42 på telefon Her kan du tale med en sygeplejerske. Kontaktsygeplejerske I onkologisk ambulatorium vil du få en kontaktsygeplejerske. Kontaktsygeplejersken kender din sygehistorie, og vil sammen med dig planlægge din undersøgelse, pleje og behandling. Det er så vidt muligt kontaktsygeplejersken, der giver dig behandling og deltager i samtalen med lægen. Ambulant behandling Kemokuren gives ambulant. Du skal have taget blodprøver dagen inden på det nærmeste sygehus (inden kl ). Efter særlig aftale med sygeplejersken kan blodprøver evt. tages på selve behandlingsdagen. Hvis der er aftalt tid til lægesamtale, må du påregne ventetid inden behandlingen gives. Du er meget velkommen til at tage ledsager/ledsagere med til samtale og kemobehandling i ambulatoriet. Børn er meget velkomne i afdelingen, men må ikke lades uden opsyn af en voksen. 2

5 Alment om kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der kan dræbe forskellige typer af kræftceller. Ved nogle kræftsygdomme er kemoterapi hovedbehandlingen af sygdommen. Ved andre kan behandlingen være et supplement til operation eller strålebehandling. Behandlingen kan gives i form af tabletter og/eller medicin, som gives i en blodåre via et drop. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Kræftcellerne påvirkes, så de svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig. Svulsten eller antallet af kræftceller bliver mindre og forsvinder i bedste fald helt. Målet med behandlingen er at få sygdommen til at forsvinde. I nogle tilfælde kan man ikke få sygdommen til at forsvinde helt, men kun opnå at bremse sygdommen i en periode. Behandlingen kan være forskellig fra person til person, alt efter hvilken type kræft du har. Du kan derfor ikke sammenligne dit forløb med andre patienters. Kemoterapien påvirker også kroppens normale celler, men de er mere robuste end kræftcellerne og langt de fleste normale celler kommer sig igen inden næste behandling. Påvirkningen af de normale celler betyder, at der kan komme bivirkninger (se senere under bivirkninger). De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du kan risikere at få og give gode råd om, hvordan du eventuelt kan afhjælpe bivirkningerne. Det er vigtigt, at du fortæller lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du måtte få, også dem, der ikke er beskrevet. Kemoterapi forliges ikke altid med anden medicin. Det er derfor vigtigt, at du fortæller lægen, hvilken medicin samt naturmedicin du tager. Dette gælder også, hvis din egen læge ordinerer medicin under behandlingen. 3

6 Hvad gør du hjemme mellem behandlingerne? Hvad gør du derhjemme mellem behandlingerne? I op til 5 dage efter behandlingen udskiller kroppen affaldsstoffer fra kemoterapien gennem sved, urin, afføring, blod, sæd og opkast. I løbet af det første døgn udskilles ca. 90% af kemoterapien. Der er tale om så små mængder, at der ikke er nogen risiko for dine pårørende eller dem, du i øvrigt omgås i hverdagen. Vi fraråder den tætte fysiske kontakt i flere timer ad gangen med gravide og små børn i de første 5 dage efter kuren. Du kan således stort set leve som du plejer. Vi anbefaler følgende: Almindelig god hygiejne/hyppig håndvask Spildt opkast eller urin tørres op med papir. Vask efter med vand og sæbe. Papiret kastes i toilettet Opkast hældes i toilettet eller smides væk i en lukket plastikpose Tøj og sengetøj vaskes, som det plejer Skift sengetøj efter 5 dage 4

7 Bivirkninger ved kemoterapi Ud over virkningen på de syge celler har kemoterapi også indflydelse på de raske cellers funktion. Det skal dog understreges, at der er store individuelle forskelle på, hvor udtalte eventuelle bivirkninger kan være. Det er derfor vigtigt, at du fortæller sygeplejersken/lægen om dine bivirkninger. Ofte kan dine egne erfaringer fra tidligere være med til at afhjælpe generne. Mange patienter har kun få og beskedne bivirkninger i forbindelse med kemoterapi. Du kan læse om de mest almindelige bivirkninger ved kemoterapi på de følgende sider: Kvalme og opkastning Knoglemarven Hårtab Træthed Mundgener Forstoppelse Diarré Kvalme og opkastning Kvalme og opkastning er en kendt bivirkning ved kemoterapi. Det er dog meget forskelligt, hvor meget kvalme og opkastning den enkelte behandling giver, og reaktionen på behandlingen er forskellig fra person til person. I dag kan vi forebygge, så mange praktisk taget ikke får kvalme og opkastning. Kvalmen kan opstå lige efter behandlingen, men almindeligvis kommer den først efter nogle timer. Opkastning forekommer hyppigst i det første døgn og kan være ledsaget af kvalme, der kan fortsætte flere døgn efter behandlingen. Du kan også få forventningskvalme. Dette betyder, at symptomerne mærkes før behandlingen. En bestemt lugt, lyd eller syn kan fremkalde kvalme. Dette sker ikke ved den første behandling. Det er mere almindeligt efter 3-4 behandlinger, hvis du har haft kvalme eller opkastning. Det betyder ikke, at du er over ængstelig eller nervøs. Det er kroppen, der reagerer normalt på en unormal situation. Derfor forsøger vi allerede fra begyndelsen af din behandling at forebygge kvalme og opkastning. I forbindelse med behandlingen vil du få medicin, der forebygger kvalme og opkastning. Det er vigtigt at du tager medicinen, også selv om du ikke har kvalme. Det er nemmere at forebygge end at behandle. Det kan du selv gøre for at forebygge kvalme og opkastning Følg selv med i din kvalmebehandling. Noter gerne ned om kvalmebehandlingen har været god nok. Kvalme efter kemoterapi og effekten af kvalmemedicinen varierer fra person til person. Derfor vil dine notater hjælpe os til at finde den bedste kvalmebehandling til dig. Mød ikke med tom mave til behandling med kemoterapi. Spis et let morgenmåltid og husk at drikke. En tom mave kan forstærke kvalme. Det kan være en god ide at du har en pårørende eller god ven med til behandlingen. For nogle kan det være en god ide at tage en sovetablet natten før og efter kemoterapi, da det mindsker nervøsitet før behandlingen og eventuel kvalme kan måske soves væk. Du kan bruge dine erfaringer fra tidligere oplevelser med kvalme og opkastning. Hvad plejer at hjælpe og hvad gør det værre? Sørg for at hvile i det omfang, du har behov for. Gerne efter måltiderne, da aktivitet her kan provokere kvalme. Hvil siddende eller tilbagelænet, men læg dig ikke ned. Tag bekvemt, løstsiddende tøj på, da stramtsiddende tøj kan fremprovokere kvalme. Hold din mund ren. Rens dine tænder efter måltiderne. En ubehagelig smag i munden kan afhjælpes ved for eksempel bolsjer, pastiller eller tyggegummi. Du bør spise mange små hyppige måltider. Du kan evt. starte dagen med en tør kiks eller ristet brød. Lad gerne andre tilberede maden. 5

8 Bivirkninger ved kemoterapi Undgå mados, tobaksrøg, parfume og lignende. Sørg for at der er frisk luft, der hvor du opholder dig. Musik, fjernsyn, videofilm, computerspil eller læsestof kan nogle gange aflede dine tanker fra kvalmen. Let motion som for eksempel en gåtur eller cykeltur kan mindske kvalmen. Sørg for at du har daglig afføring. Reguler evt. med afføringsmiddel. Afspænding og afslapning (tal med sygeplejersken om dette). Det kan familie og venner gøre Når en person har kvalme eller kaster op, kan man som pårørende føle sig frustreret og hjælpeløs, men der er nogle måder, som I kan hjælpe på: Sørg for at der inden for rækkevidde er noget at kaste op i og sørg for at tømme og rense det efter opkastning. Sørg også for at have et håndklæde, en kølig vaskeklud og et glas vand til at rense munden med. Tilbyd at lave mad og drikkevarer, men pres ikke på, hvis han/hun ikke kan spise. Det er i orden at spise sparsomt i et par dage efter behandlingen, men prøv at få ham/hende til at drikke mest muligt. Medvirk til at den kvalmestillende medicin bliver taget. Hjælp med at huske tidspunkterne. Sørg for at omgivelserne er behagelige. Frisk luft, fred og ro. Massage kan nogle gange virke afslappende og aflede opmærksomheden. Vær sammen opmærksomme på, hvad der fremprovokerer, og hvad der afhjælper kvalmen. Du skal kontakte afdelingen, hvis: Du konstant kaster op i mere end 1 døgn efter behandlingen og ikke får det bedre. Du har vedvarende kvalme mere end 2-3 døgn efter behandlingen og det ikke bliver bedre. Du ikke er i stand til at tage den kvalmestillende medicin. Du har bivirkninger af den kvalmestillende medicin (se medicinvejledningen) Du føler dig usikker eller har spørgsmål i forbindelse med kvalmebehandlingen. Knoglemarven Knoglemarven findes i det indre af knoglerne. I knoglemarven dannes røde og hvide blodlegemer samt blodplader. De hvide blodlegemer er en vigtig del af kroppens immunforsvar. De røde blodlegemer transporterer ilten rundt til kroppens celler. Blodpladerne er vigtige for blodets evne til at størkne ved blødning. De fleste former for kemoterapi påvirker knoglemarven, så antallet af blodlegemer falder og dermed også blodlegemernes funktion. Antallet af blodlegemer vil typisk være lavest 1-2 uger efter kemoterapien. Du vil altid få taget blodprøver inden behandlingen og i nogle tilfælde også imellem behandlingerne. Nedsat antal hvide blodlegemer Når antallet af de hvide blodlegemer falder, nedsættes kroppens modstandskraft overfor infektioner. Det betyder, at du kan være mere modtagelig overfor infektioner. Risikoen er størst 1-2 uger efter kemoterapi. Det kan du selv gøre Undgå at være direkte sammen med mennesker, der har infektionssygdomme, som for eksempel forkølelse eller influenza. Du skal dog ikke isolere dig. Du kan roligt gå på indkøb og være sammen med mennesker i almindelighed. Undgå at få sår og rifter. Brug handsker ved havearbejde. Hold en god hygiejne, også mundhygiejne. 6

9 Bivirkninger ved kemoterapi Vær opmærksom på begyndende tegn til infektion. For eksempel ondt i halsen, hoste, svie ved vandladning. Kvinder med menstruation bør benytte hygiejnebind frem for tampon. Hvis du føler dig varm eller utilpas og/eller har kulderystelser, mål da altid din temperatur. Brug et termometer til endetarmen (det måler mere præcist). Er temperaturen 38,5 eller derover, så mål efter ca. 1/2 time igen. Er den fortsat høj, skal du altid kontakte afdelingen. Hvis du har tegn på infektion og antallet af hvide blodlegemer er lavt, vil du blive indlagt og behandlet med antibiotika. Nedsat antal røde blodlegemer/lav blodprocent Tilstanden udvikler sig som regel langsomt over uger eller måneder. Symptomerne kan være træthed, svimmelhed, åndenød, kuldskærhed, hjertebanken eller susen for ørerne. Lav blodprocent kan afhjælpes ved blodtransfusion. Det kan du selv gøre Tage den med ro, eventuelt ekstra hvile, når det er nødvendigt. Fortæl lægen/sygeplejersken om dine symptomer. Nedsat antal blodplader Hvis antallet af blodplader er lavt, kan der forekomme blødninger i huden, der viser sig ved blå mærker eller små røde prikker. Det kan også medføre blødninger fra slimhinder for eksempel næseblod, tandkødsblødning, blod i urin, afføring eller fra underlivet. Det kan du selv gøre Forsigtighed når du bruger skarpe genstande for eksempel sakse, knive, nåle. Bruge en elektrisk barbermaskine i stedet for skrabere. Undgå forstoppelse. Undgå at pudse næse for kraftigt. Undgå at bruge Kodimagnyl eller anden medicin med acetylsalicylsyre i. Brug i stedet for paracetamol, Pamol, Pinex som smertestillende medicin. Kontakt afdelingen, hvis der opstår blødning, der ikke stopper! Du vil så blive indlagt med henblik på observation af blødningen. Hårtab Kemoterapi påvirker de sunde celler i hårrødderne og kan føre til at du helt eller delvis taber hoved- og kropshår. Når behandlingsforløbet er afsluttet, vil dit hår altid vokse ud igen. Det er dog ikke alle former for kemoterapi, man mister håret af. Dit nye hår kan have ændret farve. Fald og krøller kan også se lidt anderledes ud, end du er vant til. Hårtabet kommer gradvist og oftest efter den eller de første behandlinger. I enkelte tilfælde kan hårtabet dog komme i løbet af kort tid. Du kan måske mærke lette smerter, kløe eller øget følsomhed i hovedbunden. Dit hår begynder altid at vokse ud igen ca. 4-6 uger efter afsluttet behandling og kan også vokse lidt i perioden mellem behandlingerne. Det kan du selv gøre Du vil blive tilbudt en paryk eller anden beklædning, som kan fås gennem frisører eller parykmagere (onkologisk afdeling har visitkort til flere forhandlere). Du vil få udleveret en parykrekvisition gældende til enten en paryk eller hat/tørklæde. Såfremt det beløb, du køber for, overskrider det beløb, der fremgår på rekvisitionen, skal du selv betale restbeløbet. Det anbefales, at du anskaffer parykken eller får taget en prøve af dit hår, før hårtabet indtræder. 7

10 Bivirkninger ved kemoterapi Hvis du har langt hår, kan du lade håret klippe til en kort frisure før behandlingsstarten. På den måde kan hårtabet virke mindre overvældende og generende. Beskyt dit hoved mod sollys og kulde. Træthed Træthed er den bivirkning, der optræder hyppigst og er ofte den mest belastende gene af kemoterapien. Træthed påvirker mange ting i ens liv, f.eks. humøret og evnen til at foretage sig dagligdagsaktiviteter, det du plejer at kunne gøre. Træthed kan imidlertid godt lindres og skal derfor ikke ignoreres. Der kan være mange årsager til trætheden: Behandlingen Psykisk belastning Kvalme og opkastninger Smerter Dårlig nattesøvn Affaldsstoffer fra nedbrydningen af celler, som følge af kemoterapien Væskeunderskud Blodmangel på grund af behandlingen eller sygdommen Depression Stress Det kan du selv gøre Accepter at din træthed følger med behandlingen og at du ikke har det samme overskud, som du plejer Undgå overanstrengelse og planlæg dagens gøremål med plads til hvil ind imellem Prøv at skabe en balance mellem hvad du er nødt til at gøre, og hvad du har lyst til at gøre Drik 2 liter væske dagligt Spis alsidigt, gerne energi- og proteinrig kost Gå ture regelmæssigt gerne en gang om dagen. Selv en mindre tur kan give dig ny energi, naturlig træthed og en skærpet appetit. Overdriv ikke! Hvil eller sov 1/2 time nogle gange om dagen. Når behandlingen er afsluttet, vil energien gradvist vende tilbage. Mundgener Kemoterapi kan påvirke dine slimhinder i mund og svælg, så de bliver ømme og svier. Der kan også komme svamp, betændelse og tørhed i munden. Disse bivirkninger kan medføre hvide belægninger, sår, smerter og synkebesvær. Det kan være forbundet med stort ubehag at spise og drikke, når der er opstået mundgener. Tænderne påvirkes ikke af kemoterapi, men på grund af påvirkning af slimhinderne i munden og tørhed kan enkelte få problemer med flere huller i tænderne efter tandkødsbetændelse. Hvad kan du selv gøre Det er en god ide, at kontakte din tandlæge for at få lavet almindelig tandeftersyn inden kemobehandlingen begynder. Grundig mundhygiejne. Børst tænder og evt. tunge hver morgen og aften. Skyl evt. munden hyppigt i kamillete eller dansk vand. Prøv dig frem med krydderier og salt, da det kan virke irriterende for nogen. Evt. ekstra besøg ved tandlægen til tandrensning. 8

11 Bivirkninger ved kemoterapi Kontakt afdelingen hvis du får sår eller belægninger i mund eller svælg. Forstoppelse En del patienter kan få forstoppelse fordi nogle kemoterapistoffer og kvalmestillende tabletter giver langsommere tarmpassage. Sig derfor til i tide, hvis du får problemer med træg mave. Hvad kan du selv gøre Drik rigeligt Spis mad med højt fiberindhold Dyrk motion i det omfang det er muligt Fast toiletrutine med ro og god tid Medicin mod forstoppelse kan købes i håndkøb, spørg sygeplejersken Diarré Diarré og mavekneb kan være en følge af kræftsygdommen eller en bivirkning til behandlingen. Der kan være flere årsager til diarré. Det kan være en følge til kemoterapi eller strålebehandling. Det kan også være et udtryk for en maveinfektion eller være bivirkning til medicin. Mål din temeratur, hvis du får diarré. For at kunne give dig den rette behandling, har lægen brug for at vide, om du har feber. Diarré kan føre til væskemangel. hvis du samtidigt kaster op, er risikoen for væskemangel stor. Kontakt derfor afdelingen, hvis du både har diarré og opkastning. Kontakt også afdelingen, hvis du føler dig svimmel eller har feber over 38,5. Det kan du selv gøre Drik mindst 2 liter væske dagligt. Du skal drikke et glas vand hver gang, du har været på toilettet med diarré. Drik gerne mineralvand, fortyndet saft, tomat- og frugtjuice. Spis små måltider mindst seks gange om dagen. Spis mad med få fibre. Prøv med hvidt brød, lyst knækbrød, ristet brød og havregryn kogt til grød. Så længe du har diarré, skal du undgå mælk, yoghurt, ymer og andre mælkeprodukter. Du kan godt spise ost. Undgå mad, som er stærkt krydret, fed, røget eller stegt. Undgå kaffe og alkohol. Diarré kan føre til hudløshed ved endetarmsåbningen. Vask forsigtigt med mild sæbe. Blødt toiletpapir og vandskyende salve (f.eks. vaseline) kan forebygge hudløshed. 9

12 Kemoterapi og dagligdagen At være kræftsyg og modtage behandling kan påvirke dagligdagen og følelseslivet. Det kan give mange tanker og bekymringer for den situation, du er i nu og for fremtiden. Det kan medføre angst, usikkerhed og nedtrykthed. Samtidig føler mange træthed på grund af kemoterapien, og det kan være svært at overskue hverdagen. Arbejde Mange føler det er vanskeligt at passe sit arbejde som vanligt og er sygemeldt i længere eller kortere perioder. Du kan bedst selv mærke, hvor meget du kan magte og dermed klare arbejdsmæssigt. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed kan måske medføre hensyntagen og fleksibilitet overfor dig. Har du spørgsmål/tvivl er der mulighed for at tale med en socialrådgiver på sygehuset. Motion Det er vigtigt, at du forsøger at holde dig i fysisk form under behandlingsforløbet. Ikke nødvendigvis på samme måde som tidligere, men daglig motion i form af gåture og/eller cykelture i minimum 30 min. Det kan betyde, at du får det lidt bedre og får lidt ekstra energi. Mad og drikke Vi anbefaler, at du spiser varieret kost, og at du dagligt tager en helt almindelig vitaminpille. Du skal dog først og fremmest spise det, du har lyst til og eventuelt spise lidt mindre, men til gengæld oftere. Drik gerne 2-3 liter om dagen og specielt de første dag efter kemoterapi. Herved øges udskillelsen af affaldsstoffer fra kroppen. Du må gerne nyde vin, øl og spiritus under behandlingsforløbet. Hvis du får problemer med at spise og mister appetitten, kan du få råd og vejledning af personalet eller en diætist. Rygning Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop forbedrer helbredet og forebygger hjerte-karsygdomme. Samtidigt mindskes risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet. Samvær med andre Når kræftsygdom og behandling er tæt inde på livet, har mange endnu mere brug for familie og venners støtte og omsorg. Det kan være til at hjælpe med noget praktisk eller bare at være hos én. Mange pårørende vil gerne hjælpe, men ved ikke, hvordan de skal gøre det bedst. Familie og vennerne kan godt blive lidt tilbageholdende, fordi de er bange for at gøre eller sige noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du er åben om dine tanker og hvad du har brug for eller ikke har brug for. Det er vigtigt, at du ikke isolerer dig. Er der for eksempel familiefester eller andre sammenkomster, du gerne vil deltage i, er det ingen hindring, at du får kemoterapi. Krop og seksualitet At være kræftsyg og få kemoterapi kan påvirke kroppens udseende og funktion og de følelser, der er i forhold til kroppen. Når man får en kræftsygdom, vil mange af ens tanker dreje sig om sygdommen og bekymring for, hvordan det kommer til at gå. Dette kan betyde, at man i en kortere eller længere periode ikke har det store overskud til at pleje sit seksualliv. 10

13 Kemoterapi og dagligdagen Samtidigt kan behandlingen også medføre, at man bliver meget træt og derfor ikke har lyst til sex. Man ved med sikkerhed, at kræft ikke smitter, og der er derfor ikke fare for at smitte sin ægtefælle med kræft. Ved seksuelt samvær udsætter du heller ikke din ægtefælle for påvirkninger af kemoterapi eller anden kræftbehandling. Behovet for nærhed, omsorg og berøring er der stadig, og oftest er behovet endnu større, når sygdommen er inde på livet. Alt i alt gælder det, at du kan fortsætte dit seksualliv i det omfang du har lyst! Igen er det vigtigt, at du og din partner er åbne omkring jeres tanker og følelser og måske alternative måder at være sammen på. Kvinder og seksualitet Medicinsk kræftbehandling kan medføre, at din menstruation bliver uregelmæssig eller helt holder op. For nogle kvinder vil det betyde, at de går i overgangsalder. Symptomer på dette er tørhed i skeden og hedeture. Tørhed i skeden kan f.eks. afhjælpes med glidecreme, som kan købes på apoteket. Det er ikke nogen god idé at anvende olie, da dette kan være medvirkende til, at man får en svampeinfektion i skeden. Du må ikke blive gravid, så længe du får behandling for din kræftsygdom. Det er derfor vigtigt, at du og din ægtefælle anvender en sikker form for prævention. Ønsker du at få børn efter behandlingen er afsluttet, så tal først med lægen om det. Mænd og seksualitet I tekstiklerne dannes både sædceller og mandligt kønshormon. Kemoterapi ndsætter eller standser dannelsen af sædceller. De celler, som producerer kønshormon, ødelægges ikke på samme måde. Dette betyder, at manglende lyst til sex kun sjældendt skyldes mangel på kønshormon. Derfor vil hormonbehandling ikke have nogen effekt. Når man er i behandling for kræft, er det almindeligt at opleve problemer med at få rejsning. Tal med lægen om det. Der er flere muligheder for at få hjælp. Kemoterapi kan skade sædcellerne, og derfor må din ægtefælle ikke blive gravid, mens du er i behandling. Det er vigtigt, at I anvender sikker prævention. Nogle former for kemoterapi kan medføre, at du bliver steril og derfor ikke kan få børn. Inden behandling vil du ofte blive tilbudt at få nedfrosset noget af din sæd i en sædbank. Du kan altid snakke med lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål om kræft og seksualitet. Der er ingen dumme spørgsmål, og personalet har den viden, du har brug for. Kræftens Bekæmpelse har udgivet pjecen 'Kræft og seksualitet'. Denne pjece samt mange andre pjecer findes i vores venteværelse. 11

14 Kemoterapi og dagligdagen Transport Du må gerne køre bil efter kemoterapi med mindre du føler dig svimmel og utilpas. Undlad at køre bil, indtil du ved hvordan behandlingen påvirker dig. Det kan være problematisk at give faste regler for, hvornår hospitalet betaler for din transport, da der til stadighed laves nye regler. Du kan altid forhøre dig på kørselskontoret eller få udleveret Region Syddanmarks befordringsbrochure hos personalet. Hvis du selv sørger for transport, vil det i nogle tilfælde være muligt at få refunderet transportudgifter. Udlandsrejser Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du overvejer en udlandsrejse, skal du altid rådføre dig med din behandlende læge. Forsikringsregler kan være komplicerede, og det er derfor meget vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne. Vi anbefaler, at du kontakter SOS International. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke, når du er i kemo- behandling. Hos sygeplejersken kan du få udleveret pjecen 'Rejse-sygeforsikringen'. Støtte og vejledning Mange spørger sig selv: 'Hvad kan jeg selv gøre for at komme igennem sygdom og behandling på den bedste måde?' Der findes ikke noget standardsvar på det spørgsmål, og det kan ofte være svært at gennemskue, hvor du kan sætte ind. At få et godt kendskab til behandlingen og årsagerne til bivirkningerne er godt for nogle. Det kan gøre dig mere rolig ved situationen. Denne bog og samtaler med lægen og sygeplejersken kan være en begyndelse. Ofte er der meget stor hjælp at hente hos familie, venner, naboen og kolleger. Det kan imidlertid være nyttigt også at få støtte fra professionelle, der ikke er følelsesmæssigt involveret. Musik, gymnastik, afspænding, yoga og lignende kan give fysisk og psykisk afslapning og hjælpe med at genvinde en følelse af kontrol og tillid til kroppen. Visualisering er en teknik, hvor du via din fantasi arbejder med indre billeder og forestillinger. Du kan lære teknikken ved at lytte til specielle visualiseringsbånd eller få hjælp til visualisering ved en psykolog. Lægen og sygeplejersken Afdelingens personale giver dig gerne råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Dine pårørende både børn og voksne, er altid velkommen til at komme med til samtaler og behandling. Psykolog Mange arbejdspladser har ordninger, hvor igennem man kan få psykologhjælp. Du og dine nærmeste har desuden mulighed for psykologbistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via egen læge, og sygesikringen betaler 60%. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler. Fysioterapeut En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling, f.eks. i forbindelse med sove- og hvilestillinger, åndenød, smerter, træthed, bevægelse og motion. Har du behov for genoptræning/behandling eller for hjælpemidler, kan du via egen læge få en henvisning og tilskud til dette. 12

15 Kemoterapi og dagligdagen Praktiserende læge Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Sygeplejerske og hjemmehjælp Hjemmeplejen vil ud over de praktiske opgaver også kunne tilbyde støtte og vejledning. Kontakt til hjemmesygeplejersken eller hjemmehjælp kan ske via sygeplejersken på afdelingen. Du har også mulighed for selv at kontakte hjemmeplejen hvor du bor. Præst En præst kan ligesom en psykolog være samtalepartner. Du er altid velkommen hos din egen præst. (Derudover er der på de fleste sygehuse en præst, man kan få kontakt med). Kræftens Bekæmpelse På rådgivningscenteret kan du blive tilbudt en personlig samtale med psykolog eller en socialrådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, men du har også mulighed for at tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. Igennem rådgivningscenteret kan du komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. Adressen på kræftrådgivningen i Aabenraa er: Rådgivningscenter Nørreport 4, Aabenraa tlf.: mail: Kræftens Bekæmpelse har udgivet mange pjecer, hvoraf en del findes i vores venteværelse. De er gratis. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: Telefonrådgivning Kræftlinien er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan man her og nu få støtte samt generel information om behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinien, tlf Alternativ behandling Når man har kræft, søger man ofte forskellige former for støtte og hjælp. Nogle vil gerne prøve alternative behandlingsformer, der tilbydes udenfor det almindelige sundhedsvæsen. Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem kemoterapi og sygdom, mens andre kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling. Vi anbefaler derfor, at du taler med sygeplejersken/lægen om det, hvis du vælger at starte med alternativ behandling. I Århus ligger Viden og forskningscenteret for alternativ behandling VIFAB. og 13

16 I følgende situationer bør du kontakte... I følgende situationer bør du kontakte ambulatoriet/sengeafdeling M42 Hvis du får: Feber over 38,5 grader Blødning Udslæt Besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Stærke smerter Hovedpine, svimmelhed eller synsforstyrrelser Forstoppelse eller diarre Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme Hjemmesider dk (E-journal) (viden og forskningscenter for alternativ behandling) Udarbejdet af onk. amb. april Revideres april

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI

INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI Udarbejdet af: SIG EMESIS 2013 Forord Denne information er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker,

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Træthed. hos patienter med kræft

Træthed. hos patienter med kræft Træthed hos patienter med kræft Information og vejledning til patienten og patientens familie/venner om livets muligheder og begrænsninger med lidelsen træthed Side 02 Udarbejdet af sygeplejersker fra

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Patientinformation Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Almene forholdsregler og information Husk at du er velkommen

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere