Patientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt"

Transkript

1 Patientinformation Patientens bog Onkologisk afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center

2 Indhold i "Patientens bog" Side 1 Forord Side 2 Onkologisk afdeling, Sønderborg Side 3 Alment om kemoterapi Side 4 Hvad gør du derhjemme mellem behandlingerne Side 5-9 Bivirkninger ved kemoterapi Side Kemoterapi og dagligdagen Side 14 I flg. situationer bør du kontakte ambulatoriet/sengeafdeling M42 Side 15 Medicinvejledninger

3 Forord Denne bog handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når du har fået kræft og skal i behandling med kemoterapi. Bogen fortæller om, hvordan behandlingen foregår og om de bivirkninger, der eventuelt kan komme. Desuden er der forslag til, hvad du og dine pårørende selv kan gøre, for at forløbet bliver så godt som muligt. Bogen giver dog ikke svar på alt, så hvis der opstår spørgsmål ved læsning af bogen eller i det hele taget i behandlingsforløbet er du altid velkommen til at henvende dig til personalet. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk afdeling Sydvang 1, Sønderborg 1

4 Onkologisk afdeling, Sønderborg Onkologisk afdeling består af: Et sengeafsnit beliggende på afdeling M42 Onkologisk ambulatorium Hvordan kontakter du sengeafdeling/ambulatorium I dagtiden på hverdage kontaktes onkologisk ambulatorium på telefon Der er telefontid mellem kl og Her kan du tale med din kontaktsygeplejerske evt. onkologisk læge. Udenfor onkologisk ambulatoriums åbningstid (aften, nat eller weekend) kontaktes sengeafdeling M42 på telefon Her kan du tale med en sygeplejerske. Kontaktsygeplejerske I onkologisk ambulatorium vil du få en kontaktsygeplejerske. Kontaktsygeplejersken kender din sygehistorie, og vil sammen med dig planlægge din undersøgelse, pleje og behandling. Det er så vidt muligt kontaktsygeplejersken, der giver dig behandling og deltager i samtalen med lægen. Ambulant behandling Kemokuren gives ambulant. Du skal have taget blodprøver dagen inden på det nærmeste sygehus (inden kl ). Efter særlig aftale med sygeplejersken kan blodprøver evt. tages på selve behandlingsdagen. Hvis der er aftalt tid til lægesamtale, må du påregne ventetid inden behandlingen gives. Du er meget velkommen til at tage ledsager/ledsagere med til samtale og kemobehandling i ambulatoriet. Børn er meget velkomne i afdelingen, men må ikke lades uden opsyn af en voksen. 2

5 Alment om kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der kan dræbe forskellige typer af kræftceller. Ved nogle kræftsygdomme er kemoterapi hovedbehandlingen af sygdommen. Ved andre kan behandlingen være et supplement til operation eller strålebehandling. Behandlingen kan gives i form af tabletter og/eller medicin, som gives i en blodåre via et drop. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Kræftcellerne påvirkes, så de svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig. Svulsten eller antallet af kræftceller bliver mindre og forsvinder i bedste fald helt. Målet med behandlingen er at få sygdommen til at forsvinde. I nogle tilfælde kan man ikke få sygdommen til at forsvinde helt, men kun opnå at bremse sygdommen i en periode. Behandlingen kan være forskellig fra person til person, alt efter hvilken type kræft du har. Du kan derfor ikke sammenligne dit forløb med andre patienters. Kemoterapien påvirker også kroppens normale celler, men de er mere robuste end kræftcellerne og langt de fleste normale celler kommer sig igen inden næste behandling. Påvirkningen af de normale celler betyder, at der kan komme bivirkninger (se senere under bivirkninger). De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du kan risikere at få og give gode råd om, hvordan du eventuelt kan afhjælpe bivirkningerne. Det er vigtigt, at du fortæller lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du måtte få, også dem, der ikke er beskrevet. Kemoterapi forliges ikke altid med anden medicin. Det er derfor vigtigt, at du fortæller lægen, hvilken medicin samt naturmedicin du tager. Dette gælder også, hvis din egen læge ordinerer medicin under behandlingen. 3

6 Hvad gør du hjemme mellem behandlingerne? Hvad gør du derhjemme mellem behandlingerne? I op til 5 dage efter behandlingen udskiller kroppen affaldsstoffer fra kemoterapien gennem sved, urin, afføring, blod, sæd og opkast. I løbet af det første døgn udskilles ca. 90% af kemoterapien. Der er tale om så små mængder, at der ikke er nogen risiko for dine pårørende eller dem, du i øvrigt omgås i hverdagen. Vi fraråder den tætte fysiske kontakt i flere timer ad gangen med gravide og små børn i de første 5 dage efter kuren. Du kan således stort set leve som du plejer. Vi anbefaler følgende: Almindelig god hygiejne/hyppig håndvask Spildt opkast eller urin tørres op med papir. Vask efter med vand og sæbe. Papiret kastes i toilettet Opkast hældes i toilettet eller smides væk i en lukket plastikpose Tøj og sengetøj vaskes, som det plejer Skift sengetøj efter 5 dage 4

7 Bivirkninger ved kemoterapi Ud over virkningen på de syge celler har kemoterapi også indflydelse på de raske cellers funktion. Det skal dog understreges, at der er store individuelle forskelle på, hvor udtalte eventuelle bivirkninger kan være. Det er derfor vigtigt, at du fortæller sygeplejersken/lægen om dine bivirkninger. Ofte kan dine egne erfaringer fra tidligere være med til at afhjælpe generne. Mange patienter har kun få og beskedne bivirkninger i forbindelse med kemoterapi. Du kan læse om de mest almindelige bivirkninger ved kemoterapi på de følgende sider: Kvalme og opkastning Knoglemarven Hårtab Træthed Mundgener Forstoppelse Diarré Kvalme og opkastning Kvalme og opkastning er en kendt bivirkning ved kemoterapi. Det er dog meget forskelligt, hvor meget kvalme og opkastning den enkelte behandling giver, og reaktionen på behandlingen er forskellig fra person til person. I dag kan vi forebygge, så mange praktisk taget ikke får kvalme og opkastning. Kvalmen kan opstå lige efter behandlingen, men almindeligvis kommer den først efter nogle timer. Opkastning forekommer hyppigst i det første døgn og kan være ledsaget af kvalme, der kan fortsætte flere døgn efter behandlingen. Du kan også få forventningskvalme. Dette betyder, at symptomerne mærkes før behandlingen. En bestemt lugt, lyd eller syn kan fremkalde kvalme. Dette sker ikke ved den første behandling. Det er mere almindeligt efter 3-4 behandlinger, hvis du har haft kvalme eller opkastning. Det betyder ikke, at du er over ængstelig eller nervøs. Det er kroppen, der reagerer normalt på en unormal situation. Derfor forsøger vi allerede fra begyndelsen af din behandling at forebygge kvalme og opkastning. I forbindelse med behandlingen vil du få medicin, der forebygger kvalme og opkastning. Det er vigtigt at du tager medicinen, også selv om du ikke har kvalme. Det er nemmere at forebygge end at behandle. Det kan du selv gøre for at forebygge kvalme og opkastning Følg selv med i din kvalmebehandling. Noter gerne ned om kvalmebehandlingen har været god nok. Kvalme efter kemoterapi og effekten af kvalmemedicinen varierer fra person til person. Derfor vil dine notater hjælpe os til at finde den bedste kvalmebehandling til dig. Mød ikke med tom mave til behandling med kemoterapi. Spis et let morgenmåltid og husk at drikke. En tom mave kan forstærke kvalme. Det kan være en god ide at du har en pårørende eller god ven med til behandlingen. For nogle kan det være en god ide at tage en sovetablet natten før og efter kemoterapi, da det mindsker nervøsitet før behandlingen og eventuel kvalme kan måske soves væk. Du kan bruge dine erfaringer fra tidligere oplevelser med kvalme og opkastning. Hvad plejer at hjælpe og hvad gør det værre? Sørg for at hvile i det omfang, du har behov for. Gerne efter måltiderne, da aktivitet her kan provokere kvalme. Hvil siddende eller tilbagelænet, men læg dig ikke ned. Tag bekvemt, løstsiddende tøj på, da stramtsiddende tøj kan fremprovokere kvalme. Hold din mund ren. Rens dine tænder efter måltiderne. En ubehagelig smag i munden kan afhjælpes ved for eksempel bolsjer, pastiller eller tyggegummi. Du bør spise mange små hyppige måltider. Du kan evt. starte dagen med en tør kiks eller ristet brød. Lad gerne andre tilberede maden. 5

8 Bivirkninger ved kemoterapi Undgå mados, tobaksrøg, parfume og lignende. Sørg for at der er frisk luft, der hvor du opholder dig. Musik, fjernsyn, videofilm, computerspil eller læsestof kan nogle gange aflede dine tanker fra kvalmen. Let motion som for eksempel en gåtur eller cykeltur kan mindske kvalmen. Sørg for at du har daglig afføring. Reguler evt. med afføringsmiddel. Afspænding og afslapning (tal med sygeplejersken om dette). Det kan familie og venner gøre Når en person har kvalme eller kaster op, kan man som pårørende føle sig frustreret og hjælpeløs, men der er nogle måder, som I kan hjælpe på: Sørg for at der inden for rækkevidde er noget at kaste op i og sørg for at tømme og rense det efter opkastning. Sørg også for at have et håndklæde, en kølig vaskeklud og et glas vand til at rense munden med. Tilbyd at lave mad og drikkevarer, men pres ikke på, hvis han/hun ikke kan spise. Det er i orden at spise sparsomt i et par dage efter behandlingen, men prøv at få ham/hende til at drikke mest muligt. Medvirk til at den kvalmestillende medicin bliver taget. Hjælp med at huske tidspunkterne. Sørg for at omgivelserne er behagelige. Frisk luft, fred og ro. Massage kan nogle gange virke afslappende og aflede opmærksomheden. Vær sammen opmærksomme på, hvad der fremprovokerer, og hvad der afhjælper kvalmen. Du skal kontakte afdelingen, hvis: Du konstant kaster op i mere end 1 døgn efter behandlingen og ikke får det bedre. Du har vedvarende kvalme mere end 2-3 døgn efter behandlingen og det ikke bliver bedre. Du ikke er i stand til at tage den kvalmestillende medicin. Du har bivirkninger af den kvalmestillende medicin (se medicinvejledningen) Du føler dig usikker eller har spørgsmål i forbindelse med kvalmebehandlingen. Knoglemarven Knoglemarven findes i det indre af knoglerne. I knoglemarven dannes røde og hvide blodlegemer samt blodplader. De hvide blodlegemer er en vigtig del af kroppens immunforsvar. De røde blodlegemer transporterer ilten rundt til kroppens celler. Blodpladerne er vigtige for blodets evne til at størkne ved blødning. De fleste former for kemoterapi påvirker knoglemarven, så antallet af blodlegemer falder og dermed også blodlegemernes funktion. Antallet af blodlegemer vil typisk være lavest 1-2 uger efter kemoterapien. Du vil altid få taget blodprøver inden behandlingen og i nogle tilfælde også imellem behandlingerne. Nedsat antal hvide blodlegemer Når antallet af de hvide blodlegemer falder, nedsættes kroppens modstandskraft overfor infektioner. Det betyder, at du kan være mere modtagelig overfor infektioner. Risikoen er størst 1-2 uger efter kemoterapi. Det kan du selv gøre Undgå at være direkte sammen med mennesker, der har infektionssygdomme, som for eksempel forkølelse eller influenza. Du skal dog ikke isolere dig. Du kan roligt gå på indkøb og være sammen med mennesker i almindelighed. Undgå at få sår og rifter. Brug handsker ved havearbejde. Hold en god hygiejne, også mundhygiejne. 6

9 Bivirkninger ved kemoterapi Vær opmærksom på begyndende tegn til infektion. For eksempel ondt i halsen, hoste, svie ved vandladning. Kvinder med menstruation bør benytte hygiejnebind frem for tampon. Hvis du føler dig varm eller utilpas og/eller har kulderystelser, mål da altid din temperatur. Brug et termometer til endetarmen (det måler mere præcist). Er temperaturen 38,5 eller derover, så mål efter ca. 1/2 time igen. Er den fortsat høj, skal du altid kontakte afdelingen. Hvis du har tegn på infektion og antallet af hvide blodlegemer er lavt, vil du blive indlagt og behandlet med antibiotika. Nedsat antal røde blodlegemer/lav blodprocent Tilstanden udvikler sig som regel langsomt over uger eller måneder. Symptomerne kan være træthed, svimmelhed, åndenød, kuldskærhed, hjertebanken eller susen for ørerne. Lav blodprocent kan afhjælpes ved blodtransfusion. Det kan du selv gøre Tage den med ro, eventuelt ekstra hvile, når det er nødvendigt. Fortæl lægen/sygeplejersken om dine symptomer. Nedsat antal blodplader Hvis antallet af blodplader er lavt, kan der forekomme blødninger i huden, der viser sig ved blå mærker eller små røde prikker. Det kan også medføre blødninger fra slimhinder for eksempel næseblod, tandkødsblødning, blod i urin, afføring eller fra underlivet. Det kan du selv gøre Forsigtighed når du bruger skarpe genstande for eksempel sakse, knive, nåle. Bruge en elektrisk barbermaskine i stedet for skrabere. Undgå forstoppelse. Undgå at pudse næse for kraftigt. Undgå at bruge Kodimagnyl eller anden medicin med acetylsalicylsyre i. Brug i stedet for paracetamol, Pamol, Pinex som smertestillende medicin. Kontakt afdelingen, hvis der opstår blødning, der ikke stopper! Du vil så blive indlagt med henblik på observation af blødningen. Hårtab Kemoterapi påvirker de sunde celler i hårrødderne og kan føre til at du helt eller delvis taber hoved- og kropshår. Når behandlingsforløbet er afsluttet, vil dit hår altid vokse ud igen. Det er dog ikke alle former for kemoterapi, man mister håret af. Dit nye hår kan have ændret farve. Fald og krøller kan også se lidt anderledes ud, end du er vant til. Hårtabet kommer gradvist og oftest efter den eller de første behandlinger. I enkelte tilfælde kan hårtabet dog komme i løbet af kort tid. Du kan måske mærke lette smerter, kløe eller øget følsomhed i hovedbunden. Dit hår begynder altid at vokse ud igen ca. 4-6 uger efter afsluttet behandling og kan også vokse lidt i perioden mellem behandlingerne. Det kan du selv gøre Du vil blive tilbudt en paryk eller anden beklædning, som kan fås gennem frisører eller parykmagere (onkologisk afdeling har visitkort til flere forhandlere). Du vil få udleveret en parykrekvisition gældende til enten en paryk eller hat/tørklæde. Såfremt det beløb, du køber for, overskrider det beløb, der fremgår på rekvisitionen, skal du selv betale restbeløbet. Det anbefales, at du anskaffer parykken eller får taget en prøve af dit hår, før hårtabet indtræder. 7

10 Bivirkninger ved kemoterapi Hvis du har langt hår, kan du lade håret klippe til en kort frisure før behandlingsstarten. På den måde kan hårtabet virke mindre overvældende og generende. Beskyt dit hoved mod sollys og kulde. Træthed Træthed er den bivirkning, der optræder hyppigst og er ofte den mest belastende gene af kemoterapien. Træthed påvirker mange ting i ens liv, f.eks. humøret og evnen til at foretage sig dagligdagsaktiviteter, det du plejer at kunne gøre. Træthed kan imidlertid godt lindres og skal derfor ikke ignoreres. Der kan være mange årsager til trætheden: Behandlingen Psykisk belastning Kvalme og opkastninger Smerter Dårlig nattesøvn Affaldsstoffer fra nedbrydningen af celler, som følge af kemoterapien Væskeunderskud Blodmangel på grund af behandlingen eller sygdommen Depression Stress Det kan du selv gøre Accepter at din træthed følger med behandlingen og at du ikke har det samme overskud, som du plejer Undgå overanstrengelse og planlæg dagens gøremål med plads til hvil ind imellem Prøv at skabe en balance mellem hvad du er nødt til at gøre, og hvad du har lyst til at gøre Drik 2 liter væske dagligt Spis alsidigt, gerne energi- og proteinrig kost Gå ture regelmæssigt gerne en gang om dagen. Selv en mindre tur kan give dig ny energi, naturlig træthed og en skærpet appetit. Overdriv ikke! Hvil eller sov 1/2 time nogle gange om dagen. Når behandlingen er afsluttet, vil energien gradvist vende tilbage. Mundgener Kemoterapi kan påvirke dine slimhinder i mund og svælg, så de bliver ømme og svier. Der kan også komme svamp, betændelse og tørhed i munden. Disse bivirkninger kan medføre hvide belægninger, sår, smerter og synkebesvær. Det kan være forbundet med stort ubehag at spise og drikke, når der er opstået mundgener. Tænderne påvirkes ikke af kemoterapi, men på grund af påvirkning af slimhinderne i munden og tørhed kan enkelte få problemer med flere huller i tænderne efter tandkødsbetændelse. Hvad kan du selv gøre Det er en god ide, at kontakte din tandlæge for at få lavet almindelig tandeftersyn inden kemobehandlingen begynder. Grundig mundhygiejne. Børst tænder og evt. tunge hver morgen og aften. Skyl evt. munden hyppigt i kamillete eller dansk vand. Prøv dig frem med krydderier og salt, da det kan virke irriterende for nogen. Evt. ekstra besøg ved tandlægen til tandrensning. 8

11 Bivirkninger ved kemoterapi Kontakt afdelingen hvis du får sår eller belægninger i mund eller svælg. Forstoppelse En del patienter kan få forstoppelse fordi nogle kemoterapistoffer og kvalmestillende tabletter giver langsommere tarmpassage. Sig derfor til i tide, hvis du får problemer med træg mave. Hvad kan du selv gøre Drik rigeligt Spis mad med højt fiberindhold Dyrk motion i det omfang det er muligt Fast toiletrutine med ro og god tid Medicin mod forstoppelse kan købes i håndkøb, spørg sygeplejersken Diarré Diarré og mavekneb kan være en følge af kræftsygdommen eller en bivirkning til behandlingen. Der kan være flere årsager til diarré. Det kan være en følge til kemoterapi eller strålebehandling. Det kan også være et udtryk for en maveinfektion eller være bivirkning til medicin. Mål din temeratur, hvis du får diarré. For at kunne give dig den rette behandling, har lægen brug for at vide, om du har feber. Diarré kan føre til væskemangel. hvis du samtidigt kaster op, er risikoen for væskemangel stor. Kontakt derfor afdelingen, hvis du både har diarré og opkastning. Kontakt også afdelingen, hvis du føler dig svimmel eller har feber over 38,5. Det kan du selv gøre Drik mindst 2 liter væske dagligt. Du skal drikke et glas vand hver gang, du har været på toilettet med diarré. Drik gerne mineralvand, fortyndet saft, tomat- og frugtjuice. Spis små måltider mindst seks gange om dagen. Spis mad med få fibre. Prøv med hvidt brød, lyst knækbrød, ristet brød og havregryn kogt til grød. Så længe du har diarré, skal du undgå mælk, yoghurt, ymer og andre mælkeprodukter. Du kan godt spise ost. Undgå mad, som er stærkt krydret, fed, røget eller stegt. Undgå kaffe og alkohol. Diarré kan føre til hudløshed ved endetarmsåbningen. Vask forsigtigt med mild sæbe. Blødt toiletpapir og vandskyende salve (f.eks. vaseline) kan forebygge hudløshed. 9

12 Kemoterapi og dagligdagen At være kræftsyg og modtage behandling kan påvirke dagligdagen og følelseslivet. Det kan give mange tanker og bekymringer for den situation, du er i nu og for fremtiden. Det kan medføre angst, usikkerhed og nedtrykthed. Samtidig føler mange træthed på grund af kemoterapien, og det kan være svært at overskue hverdagen. Arbejde Mange føler det er vanskeligt at passe sit arbejde som vanligt og er sygemeldt i længere eller kortere perioder. Du kan bedst selv mærke, hvor meget du kan magte og dermed klare arbejdsmæssigt. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed kan måske medføre hensyntagen og fleksibilitet overfor dig. Har du spørgsmål/tvivl er der mulighed for at tale med en socialrådgiver på sygehuset. Motion Det er vigtigt, at du forsøger at holde dig i fysisk form under behandlingsforløbet. Ikke nødvendigvis på samme måde som tidligere, men daglig motion i form af gåture og/eller cykelture i minimum 30 min. Det kan betyde, at du får det lidt bedre og får lidt ekstra energi. Mad og drikke Vi anbefaler, at du spiser varieret kost, og at du dagligt tager en helt almindelig vitaminpille. Du skal dog først og fremmest spise det, du har lyst til og eventuelt spise lidt mindre, men til gengæld oftere. Drik gerne 2-3 liter om dagen og specielt de første dag efter kemoterapi. Herved øges udskillelsen af affaldsstoffer fra kroppen. Du må gerne nyde vin, øl og spiritus under behandlingsforløbet. Hvis du får problemer med at spise og mister appetitten, kan du få råd og vejledning af personalet eller en diætist. Rygning Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop forbedrer helbredet og forebygger hjerte-karsygdomme. Samtidigt mindskes risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet. Samvær med andre Når kræftsygdom og behandling er tæt inde på livet, har mange endnu mere brug for familie og venners støtte og omsorg. Det kan være til at hjælpe med noget praktisk eller bare at være hos én. Mange pårørende vil gerne hjælpe, men ved ikke, hvordan de skal gøre det bedst. Familie og vennerne kan godt blive lidt tilbageholdende, fordi de er bange for at gøre eller sige noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du er åben om dine tanker og hvad du har brug for eller ikke har brug for. Det er vigtigt, at du ikke isolerer dig. Er der for eksempel familiefester eller andre sammenkomster, du gerne vil deltage i, er det ingen hindring, at du får kemoterapi. Krop og seksualitet At være kræftsyg og få kemoterapi kan påvirke kroppens udseende og funktion og de følelser, der er i forhold til kroppen. Når man får en kræftsygdom, vil mange af ens tanker dreje sig om sygdommen og bekymring for, hvordan det kommer til at gå. Dette kan betyde, at man i en kortere eller længere periode ikke har det store overskud til at pleje sit seksualliv. 10

13 Kemoterapi og dagligdagen Samtidigt kan behandlingen også medføre, at man bliver meget træt og derfor ikke har lyst til sex. Man ved med sikkerhed, at kræft ikke smitter, og der er derfor ikke fare for at smitte sin ægtefælle med kræft. Ved seksuelt samvær udsætter du heller ikke din ægtefælle for påvirkninger af kemoterapi eller anden kræftbehandling. Behovet for nærhed, omsorg og berøring er der stadig, og oftest er behovet endnu større, når sygdommen er inde på livet. Alt i alt gælder det, at du kan fortsætte dit seksualliv i det omfang du har lyst! Igen er det vigtigt, at du og din partner er åbne omkring jeres tanker og følelser og måske alternative måder at være sammen på. Kvinder og seksualitet Medicinsk kræftbehandling kan medføre, at din menstruation bliver uregelmæssig eller helt holder op. For nogle kvinder vil det betyde, at de går i overgangsalder. Symptomer på dette er tørhed i skeden og hedeture. Tørhed i skeden kan f.eks. afhjælpes med glidecreme, som kan købes på apoteket. Det er ikke nogen god idé at anvende olie, da dette kan være medvirkende til, at man får en svampeinfektion i skeden. Du må ikke blive gravid, så længe du får behandling for din kræftsygdom. Det er derfor vigtigt, at du og din ægtefælle anvender en sikker form for prævention. Ønsker du at få børn efter behandlingen er afsluttet, så tal først med lægen om det. Mænd og seksualitet I tekstiklerne dannes både sædceller og mandligt kønshormon. Kemoterapi ndsætter eller standser dannelsen af sædceller. De celler, som producerer kønshormon, ødelægges ikke på samme måde. Dette betyder, at manglende lyst til sex kun sjældendt skyldes mangel på kønshormon. Derfor vil hormonbehandling ikke have nogen effekt. Når man er i behandling for kræft, er det almindeligt at opleve problemer med at få rejsning. Tal med lægen om det. Der er flere muligheder for at få hjælp. Kemoterapi kan skade sædcellerne, og derfor må din ægtefælle ikke blive gravid, mens du er i behandling. Det er vigtigt, at I anvender sikker prævention. Nogle former for kemoterapi kan medføre, at du bliver steril og derfor ikke kan få børn. Inden behandling vil du ofte blive tilbudt at få nedfrosset noget af din sæd i en sædbank. Du kan altid snakke med lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål om kræft og seksualitet. Der er ingen dumme spørgsmål, og personalet har den viden, du har brug for. Kræftens Bekæmpelse har udgivet pjecen 'Kræft og seksualitet'. Denne pjece samt mange andre pjecer findes i vores venteværelse. 11

14 Kemoterapi og dagligdagen Transport Du må gerne køre bil efter kemoterapi med mindre du føler dig svimmel og utilpas. Undlad at køre bil, indtil du ved hvordan behandlingen påvirker dig. Det kan være problematisk at give faste regler for, hvornår hospitalet betaler for din transport, da der til stadighed laves nye regler. Du kan altid forhøre dig på kørselskontoret eller få udleveret Region Syddanmarks befordringsbrochure hos personalet. Hvis du selv sørger for transport, vil det i nogle tilfælde være muligt at få refunderet transportudgifter. Udlandsrejser Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du overvejer en udlandsrejse, skal du altid rådføre dig med din behandlende læge. Forsikringsregler kan være komplicerede, og det er derfor meget vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne. Vi anbefaler, at du kontakter SOS International. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke, når du er i kemo- behandling. Hos sygeplejersken kan du få udleveret pjecen 'Rejse-sygeforsikringen'. Støtte og vejledning Mange spørger sig selv: 'Hvad kan jeg selv gøre for at komme igennem sygdom og behandling på den bedste måde?' Der findes ikke noget standardsvar på det spørgsmål, og det kan ofte være svært at gennemskue, hvor du kan sætte ind. At få et godt kendskab til behandlingen og årsagerne til bivirkningerne er godt for nogle. Det kan gøre dig mere rolig ved situationen. Denne bog og samtaler med lægen og sygeplejersken kan være en begyndelse. Ofte er der meget stor hjælp at hente hos familie, venner, naboen og kolleger. Det kan imidlertid være nyttigt også at få støtte fra professionelle, der ikke er følelsesmæssigt involveret. Musik, gymnastik, afspænding, yoga og lignende kan give fysisk og psykisk afslapning og hjælpe med at genvinde en følelse af kontrol og tillid til kroppen. Visualisering er en teknik, hvor du via din fantasi arbejder med indre billeder og forestillinger. Du kan lære teknikken ved at lytte til specielle visualiseringsbånd eller få hjælp til visualisering ved en psykolog. Lægen og sygeplejersken Afdelingens personale giver dig gerne råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Dine pårørende både børn og voksne, er altid velkommen til at komme med til samtaler og behandling. Psykolog Mange arbejdspladser har ordninger, hvor igennem man kan få psykologhjælp. Du og dine nærmeste har desuden mulighed for psykologbistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via egen læge, og sygesikringen betaler 60%. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler. Fysioterapeut En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling, f.eks. i forbindelse med sove- og hvilestillinger, åndenød, smerter, træthed, bevægelse og motion. Har du behov for genoptræning/behandling eller for hjælpemidler, kan du via egen læge få en henvisning og tilskud til dette. 12

15 Kemoterapi og dagligdagen Praktiserende læge Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Sygeplejerske og hjemmehjælp Hjemmeplejen vil ud over de praktiske opgaver også kunne tilbyde støtte og vejledning. Kontakt til hjemmesygeplejersken eller hjemmehjælp kan ske via sygeplejersken på afdelingen. Du har også mulighed for selv at kontakte hjemmeplejen hvor du bor. Præst En præst kan ligesom en psykolog være samtalepartner. Du er altid velkommen hos din egen præst. (Derudover er der på de fleste sygehuse en præst, man kan få kontakt med). Kræftens Bekæmpelse På rådgivningscenteret kan du blive tilbudt en personlig samtale med psykolog eller en socialrådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, men du har også mulighed for at tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. Igennem rådgivningscenteret kan du komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. Adressen på kræftrådgivningen i Aabenraa er: Rådgivningscenter Nørreport 4, Aabenraa tlf.: mail: Kræftens Bekæmpelse har udgivet mange pjecer, hvoraf en del findes i vores venteværelse. De er gratis. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: Telefonrådgivning Kræftlinien er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan man her og nu få støtte samt generel information om behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinien, tlf Alternativ behandling Når man har kræft, søger man ofte forskellige former for støtte og hjælp. Nogle vil gerne prøve alternative behandlingsformer, der tilbydes udenfor det almindelige sundhedsvæsen. Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem kemoterapi og sygdom, mens andre kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling. Vi anbefaler derfor, at du taler med sygeplejersken/lægen om det, hvis du vælger at starte med alternativ behandling. I Århus ligger Viden og forskningscenteret for alternativ behandling VIFAB. og 13

16 I følgende situationer bør du kontakte... I følgende situationer bør du kontakte ambulatoriet/sengeafdeling M42 Hvis du får: Feber over 38,5 grader Blødning Udslæt Besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Stærke smerter Hovedpine, svimmelhed eller synsforstyrrelser Forstoppelse eller diarre Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme Hjemmesider dk (E-journal) (viden og forskningscenter for alternativ behandling) Udarbejdet af onk. amb. april Revideres april

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Behandling med kemoterapi

Behandling med kemoterapi Du skal i behandling med kemoterapi. Kemoterapi er en medicinsk behandling med ét eller flere kemiske stoffer, der standser cellers vækst og dermed virker celledræbende på såvel raske som syge celler.

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-dt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Prolapsoperation Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ved en prolapsoperation sys en defekt i bindevævet i skeden (forvæg/bagvæg). Operationen afhjælper nedsynkning

Læs mere

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen Til patienter og pårørende Sigmoideoskopi - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Forberedelse

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Patientinformation. Fjernelse af næsepolypper

Patientinformation. Fjernelse af næsepolypper Patientinformation Fjernelse af næsepolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Kontaktpersonsordning i ØNH - afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientinformation. Prolaps. Operation for nedsynkning. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik

Patientinformation. Prolaps. Operation for nedsynkning. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Prolaps Operation for nedsynkning Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Prolaps - operation for nedsynkning Du er blevet tilbudt en operation for nedsynkning

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Information til patienten TVT og TVT-O Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Information til patienten. Operation for nedsynkning af underlivsorganer. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Operation for nedsynkning af underlivsorganer. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Information til patienten Operation for nedsynkning af underlivsorganer Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for nedsynkning af enten blæren eller tarmen.

Læs mere

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit Du har fået tilbudt operation i Dagkirurgisk Afsnit Denne pjece skal bidrage til at: du møder

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Næse- og bihulekirurgi

Næse- og bihulekirurgi Patientinformation Næse- og bihulekirurgi med kikkert Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Næse-og bihulekirurgi med kikkert Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation) Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation) På grund af mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde har du været igennem et udredningsforløb med en række undersøgelser:

Læs mere

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Sammedagsoperation Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Rev. aug. 2009 Information om sammedagsoperation Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Med denne

Læs mere

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patientinformation Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Ambulatorium - B120 Indlæggelse på Ortopædkirurgisk sengeafsnit Navn... De bedes møde i afsnit......

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som

Læs mere

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk

Læs mere

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Læs mere

Patientinformation. Brækket næse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-Næse-Halsklinikken

Patientinformation. Brækket næse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-Næse-Halsklinikken Patientinformation Brækket næse Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsklinikken Kontaktpersonsordning i ØNH - Klinik Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper Patientinformation Fjernelse af svælgpolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Kontaktpersonsordning i ØNH - afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata Patientinformation Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Denne pjece indeholder information om forstørret blærehalskirtel og dertilhørende

Læs mere

Behandling af lymfekræft med CHOP-21

Behandling af lymfekræft med CHOP-21 Behandling af lymfekræft med -21 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -21, og om hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere