Rapport om interview med gældsrådgivere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om interview med gældsrådgivere"

Transkript

1 Rapport om interview med gældsrådgivere

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Interview med gældsrådgivere De interviewede gældsrådgivere... 3 Gældskompagniet... 3 Valby Borgerservice... 4 Kristeligt Studenter-Settlement... 4 Forbrugerrådets Gældsrådgivning Beskrivelse af de gældsatte som samfundsgruppe... 6 Gældsatte, som er havnet i Luksusfælden... 6 Gældsatte, som har oplevet livsfaseskift... 7 Gældsatte, som er socialt udsatte og offentligt forsørgede Fakta om de gældsattes privatøkonomi Privatøkonomisk adfærd generelt set Privatøkonomisk adfærd når inkassoforløbet kører... 9 Personer med gælds-skyklapper De ihærdige Oplevelse af kreditorer Forbrugslåneudbydere Banker Gældsatte, som oplever tvangsauktion Oplevelse af et tvangsauktionsforløb Fogedrettens rolle i tvangsauktionsforløbet Kreditorernes rolle Cases Gældsrådgivernes forslag til indsatsområder Flere tilbud om gratis uvildig personlig gældsrådgivning Webportal til ressourcestærke Undervisning af unge Information, som afmystificerer tvangsauktionsforløb Telefonisk uvildig rådgivning... 19

3 1 Indledning Penge- og Pensionspanelet har iværksat en undersøgelse, som skal afdække, hvilke udfordringer og behov gældssatte forbrugere og forbrugere som er i risiko for at opleve en tvangsauktion har. Derfor har Penge- og Pensionspanelets sekretariat i foråret 2010 talt med fire forskellige gældsrådgivninger i landet. Der er blevet afholdt møder med gældsrådgivere fra henholdsvis Valby Borgerservice under Københavns kommune, Gældskompagniet, Kristeligt Studenter- Settlement samt Forbrugerrådets Gældsrådgivning 1. Denne rapport indeholder en afrapportering af hovedkonklusionerne fra disse besøg. 2 Interview med gældsrådgivere 2.1 De interviewede gældsrådgivere I det følgende gives en beskrivelse af de fire forskellige gældsrådgivninger, som Penge- og Pensionspanelets sekretariat har talt med. Gældskompagniet Gældskompagniet er en socialøkonomisk bruger- og interesseorganisation, hvis formål er at imødekomme efterspørgselen på gældsrådgivning. Gældskompagniet henvender især sig til folk i job eller under uddannelse, som har svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen. De hjælper også gerne folk, der for nyligt har mistet deres job, samt folk, der oplever den svære overgang fra job til førtidspension, hvor den pludselige indtægtsnedgang kan skabe økonomiske problemer. Gældskompagniet er bygget op som en bruger- og interesseorganisation. Hos Gældskompagniet kan man som medlem få juridisk gældsrådgivning pr. telefon eller ved personlig henvendelse. 1 De 3 sidstnævnte er etableret med støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet, som givet støtte til gratis gældsrådgivning hos fem organisationer. Indenrigs- og Socialministeriet har i alt støttet projekterne med 16 mio. kr.

4 Gældsrådgivningen foregår i et forløb, hvor den gældsatte får tilbudt det antal gældsrådgivningsmøder, der er behov for. Her får de hjælp til at få skabt overblik over rådighedsbeløb, lån og gældsposter og til at få lagt et budget. Gældskompagniet bistår endvidere med at kontakte relevante aktører fx ved at kontakte kreditorer med henblik på at få lavet betalingsaftaler mv. Gældskompagniet har både frivillige samt delvist lønnede medarbejdere bl.a. jura-, økonomi- og socialrådgiverstuderende. Gældskompagniet yder rådgivning i Århus med tilknytning til Den Sociale Retshjælp i Århus. Valby Borgerservice Valby Borgerservice, som hører under Københavns Kommune, har siden 18. januar 2010 tilbudt et gratis gældsrådgivningsforløb, som man kan booke tid til anonymt. Forløbet består af to møder, hvor gældsrådgiveren kan hjælpe den gældsatte med at få overblik over sin økonomi, vejlede om hvordan man kan prioritere og hjælpe med at lave en plan for det videre forløb. Derudover kan man få råd om, hvilke muligheder man har for at få økonomien på fode igen. Gældsrådgiverne går ikke ind i det konkrete sagsforløb, dvs. de bistår fx ikke med at kontakte kreditorer for at søge om henstand, men giver rådgivning om, at dette fx kan være en mulighed. Tilbuddet gælder alle borgere i Københavns Kommune. Kristeligt Studenter-Settlement Kristeligt Studenter-Settlement er en selvejende institution, som bygger på frivilligt socialt arbejde. Settlementet arbejder kort fortalt for bl.a. socialt og kulturelt ligeværd i samfundet og udsatte borgeres rettigheder og behov. De har tilknyttet en gældsrådgivning som et tilbud til borgere med lav indkomst, der har mistet overblikket over deres økonomi og gæld. Her rådgiver de ca. 22 borgere pr. uge. Rådgivningen er gratis og uvildig. Borgerne tilbydes et forløb, hvor de i et forløb med en række møder får gratis jævnlig og løbende gældsrådgivning, herunder hjælp til at

5 kontakte relevante aktører og kreditorer. Formålet er at skabe ro og overblik over rådighedsbeløb, lån og gældsposter samt bistå med hhv. at udarbejde et budget og undersøge hvilke muligheder borgeren har for fx henstand på lån mv. Gældsrådgivningen varetages af en gruppe frivillige, som har baggrund indenfor økonomi, jura og socialrådgivning. Der er altid to rådgivere tilstede i samtalen. Gældsrådgivningen tilbyder rådgivning på Vesterbro i København og åbnede 15. september Forbrugerrådets Gældsrådgivning Forbrugerrådets gældsrådgivning er et 3-årigt forsøg på at give socialt udsatte danskere hjælp til at komme ovenpå igen. Rådgivningen er uvildig og gratis og har som mål at skabe overblik og fokusere på handlemuligheder for socialt udsatte med gældsproblemer. Gældsrådgivningen startede op 1. februar 2010 på gældsrådgivningscentre i København, Odense, Aalborg og Esbjerg. Forbrugerrådets gældsrådgivning henvender sig til særligt udsatte mennesker, som har behov for finansiel rådgivning. Folk, der kan henvende sig, har ofte lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbeløb. Forbrugerrådet tilbyder et gældsrådgivningsforløb, hvor den gældsatte kan få rådgivning det antal gange, som der er behov for. De kan på møderne få hjælp til at skabe sig et overblik over deres økonomiske situation, få lagt et budget og vejledning i, hvordan de undgår problemer med kreditorer. Samtidig hjælper Forbrugerrådet gerne med at kontakte kreditorer mv. for fx at indgå betalingsaftaler. Rådgiverne arbejder frivilligt og ulønnet. De er uddannede (eller studerende) bankrådgivere, økonomer, socialrådgivere eller jurister. De har 85 frivillige rådgivere inklusiv 4 koordinatorer (en tilknyttet hvert gældsrådgivningscenter). Derudover har de 2 frivillige som udarbejder brugermanual, budgetter mv. til brug for rådgivningen.

6 2.2 Beskrivelse af de gældsatte som samfundsgruppe Interviewene med gældsrådgiverne indikerer, at der findes 3 typer gældsatte: gældsatte, som er havnet i luksusfælden ; gældsatte, som har oplevet livsfase-skift gældsatte, som er offentligt forsørgede socialt udsatte. Gældsrådgiverne oplever, at det især er de to første grupper der er i vækst, ligesom det især er disse grupper, der har behov for hjælp, fordi der pt. ikke er informations og rådgivningstilbud målrettet til disse grupper. De tre typer gældsatte beskrives nedenfor. Gældsatte, som er havnet i Luksusfælden En gruppe gældsatte, som er i hastig vækst, består af i øvrigt velfungerende danskere, der er kommet ud i økonomisk uføre pga. et løbende overforbrug. De har som resultat af et overforbrug mistet overblikket over deres økonomi. Gruppen har typisk løbende stiftet ny gæld i form af mange forbrugslån primært fordi de har levet over evne som følge af forbrugsfesten. De har således optaget forbrugslån til luksus-goder som fx fladskærms-tv, rejser etc. Gruppen består især af relativt ressourcestærke personer med en kort- eller mellemlang uddannelse. De har sædvanligvis en indtægt, som burde være tilstrækkelig stor til at dække almindelige husholdningsudgifter. Men et årelangt overforbrug har imidlertid betydet, at udgifterne til dyre forbrugslån pludselig bliver så store, at økonomien ikke kan hænge sammen. Når personer i denne gruppe kontakter en gældsrådgiver skyldes det typisk, at de simpelthen ikke har flere lånemuligheder tilbage, og dermed ikke ved hvordan de skal forholde sig deres gæld og økonomi. Mange af dem har mistet overblikket, og kan ikke se hvordan de skal komme på fode igen. Blandt denne gruppe ses en overvægt af offentligt ansatte - især med kortere eller mellemlange uddannelser.

7 Gældsatte, som har oplevet livsfaseskift Ifølge samtlige gældsrådgivere er en relativt stor gruppe gældsramte helt almindelige mennesker, som har oplevet, at deres livssituation har ændret sig fx pga. skilsmisse, dødsfald, sygdom, mistet arbejde, konkurs af egen virksomhed mv. Livsændringerne har typisk medført en indkomstnedgang, som har betydet, at de nu har fået svært ved at betale deres faste udgifter og har en meget stram økonomi. For at kunne betale de faste udgifter vælger en del i denne gruppe at optage lån eller måske sælge et hus med tab, hvorved de gældsætter sig og måske får endnu sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Blandt denne gruppe ses en overvægt af bl.a. offentligt ansatte. Der er også en overvægt af studerende, som er blevet syge under studieforløbet og nu er kommet på kontanthjælp, men samtidig også står med en studiegæld, der skal betales. Og der er en overvægt af pensionister, som har oplevet at ægtefællen er gået bort og at det derved bliver sværere at få økonomien til at hænge sammen. Gældsatte, som er socialt udsatte og offentligt forsørgede En del gældsatte, som søger rådgivning hos især Settlementet og hos Valby Borgerservice er personer, som før eller siden har været - eller er - på offentlig forsørgelse. Det er typisk uuddannede eller kortuddannede ledige eller sygemeldte uden hverken forsikring eller a- kasse. En typisk person i denne gruppe er en enlig mor, som bor i lejebolig og er kontanthjælpsmodtager. Hun er typisk uden uddannelse eller har kun en kortere uddannelse som fx kosmetolog eller lign. Typisk er vedkommende blevet afskediget fra et tidligere job pga. sygemelding med depression/stress opstået med afsæt i bl.a. privatøkonomiske problemer. Ofte har vedkommende over en længere periode ikke kunnet få pengene til at række til husholdningen. I den periode forsøger vedkommende typisk at prioritere udgifterne. Man prioriterer først og fremmest at betale alt vedr. husleje, el, varme mv., og nedprioriterer fx forsikring, fagforening og A-kasse - med det resultat, at man er meget udsatte, hvis man bliver arbejdsløs.

8 Denne gruppe har typisk løbende stiftet ny gæld i de senere år, fordi de har set sig nødsagede til at tage forbrugslån (fx VEKO-kort og L easy -lån) for at dække udgifterne til nødvendighedsvarer til børnene og husholdningen (fx ny flyverdragt, ny vaskemaskine etc.). Mange ønsker heller ikke, at børnene skal lide under, at det står småt til med pengene. Derfor prioriterer de, at børnene får de muligheder, som andre børn har derfor optager de fx lån for at kunne betale fx en mobiltelefon til børnene eller for at kunne betale kontingentet til børnenes fodbold-klub etc. Resultatet er, at gælden vokser. Og er de så uheldige at blive arbejdsløse eller få andre uforudsete udgifter (fx en efterregning fra skat), så vælter læsset og de er ikke længere i stand til at betale kreditorerne. Denne gruppe har ofte et rådighedsbeløb, der er så lavt, at det - allerede før gruppen begyndte at optage forbrugslån kræver et stramt budget for at få økonomien til at hænge sammen. Gældsrådgiverne oplever også, at mange ene og alene i bogstaveligste forstand lever af børnepengene til at dække de daglige udgifter. 2.3 Fakta om de gældsattes privatøkonomi Ifølge gældsrådgiverne har en gældsat typisk op mod forskellige kreditorer, som de skylder penge - inkl. husleje, el. mv. Hovedparten er typisk udbydere af forbrugslån. Typisk har mange af de gældsatte optaget en masse små forbrugslån for at kunne afdrage på større lån. Dette gælder uanset, hvilken type gældsat, man tilhører. Samtidig peger gældsrådgiverne på, at de gældsatte typisk vælger forbrugslån frem for banklån, fordi de oplever, at kreditvurderingen er nemmest her. Samtidig oplever de, at bankerne er uvillige til at oprette nye lån. Det er forskelligt, hvor stor deres gæld er, og hvornår de kan betale deres gæld ud. Nogle kan hjælpes, så de har betalt deres gæld ud på et år, mens andre har så stor en gæld, at de først vil have afdraget den om fx 10 år. Andre har så stor en gæld, at de er svære at hjælpe. I Forbrugerrådets gældsrådgivning er det fx 20-30%, som rådgiverne ikke kan hjælpe, fordi deres gæld simpelthen er for stor i forhold til deres indkomst og livsomstændigheder.

9 2.4 Privatøkonomisk adfærd generelt set De gældsatte har generelt slet ikke overblik over deres økonomi og dette stresser dem meget. De ved ikke hvor meget de skylder væk, de ved ikke præcist, hvad de bruger deres penge på, og de har ingen plan for, hvordan de vil afdrage på gælden. De kender heller ikke deres præcise antal kreditorer, men har kun en fornemmelse af antallet. Samtidig ved de ikke, hvor de skal starte for at få det nødvendige overblik over og viden om deres økonomi til at de kan gøre en indsats. De ved dybest set godt, at de bør få overblik over økonomien, lægge budget og herefter følge det, men de kan ikke overskue det og ved ikke hvor de skal starte. Derfor lever de gældsatte typisk fra dag til dag. De betaler én regning af gangen og de forsøger at prioritere udgifterne ved først og fremmest at betale alt vedr. husleje, el, varme mv. Mange oplever det desuden som tabu-belagt at være gældsat og de skammer sig over og er flove ved deres situation. Derfor tør mange slet ikke tage kontakt til kreditorerne. Og mange har det især moralsk svært med at skulle kontakte banken, hvis man fx andetsteds har lånt de penge, som banken afviste at udlåne. 2.5 Privatøkonomisk adfærd når inkassoforløbet kører Når læsset vælter, og rykkerne, inkassovarsler mv. begynder at vælte ind, oplever de gældsatte almindeligvis omkring 1 rykker ugentligt pr. kreditor. Når en gældsat har kreditorer betyder det, at nogle oplever et forløb med bjerge af rudekuverter. I den situation gennemgår de gældsramte et forløb, hvor gælden, og de mange rykkere belaster dem psykisk og stresser dem meget. Samtidig har de ikke overblik over deres økonomi, hvilket føles stressende. Og de ved ikke, hvor de skal starte for at få det nødvendige overblik over og viden om deres økonomi til at de kan gøre en indsats overfor inkassoforløbet. En del gældsatte udvikler pga. deres situation depressioner eller går ned med stress. Hos gældsrådgivningen Settlementet oplever de, at folk reagerer forskelligt på et forløb, hvor de modtager mange rykkere op til om ugen. De mener, at man kan opdele folk i to typer: Personer med gælds-skyklapper De ihærdige

10 Personer med gælds-skyklapper Nogle reagerer ud fra filosofien hvis jeg lukker øjnene, så går det væk. Det er en indstilling, hvor man ikke reagerer på rykkerne, og hvor mange giver udtryk for at være glade for de nye postkasser i opgangen. Postkasserne betyder nemlig, at man kan nøjes med at tømme den, når den er fyldt og derved ikke dagligt bliver mindet om de økonomiske problemer. Denne gruppe har inderst inde viljen til at gøre noget, men er opgivende, fordi de helt konkret slet ikke ved, hvad man kan gøre for at få sin økonomi på fode, når den først er kørt af sporet. Samtidig er mange så skamfulde over deres situation, at de ikke tør kontakte kreditorerne. Så er det en nemmere vej blot at lade stå til. Denne gruppe har typisk selv efter at have fået rådgivning fra en gældsrådgiver behov for at en rådgiver tager den direkte kontakt til kreditorerne for dem, fordi de selv synes det er for flovt eller fordi de ikke har de nødvendige ressourcer til tage kontakt. Banken er de især flove over at skulle kontakte, fordi de måske ydermere har optaget det forbrugslån (som banken i første omgang sagde nej til), hos et alternativt finansieringsselskab. De ihærdige Andre forsøger at gøre en ihærdig indsats. De kontakter kreditorerne og fortæller, at de ikke kan betale, men de føler, at de løber panden mod en mur, fordi de oplever at det er kreditorerne er uvillige til at hjælpe dem. De oplever således bankerne som uvillige til at give henstand på lån eller sætte renter/afdrag ned, hvis det fx betyder at man i en periode ikke betaler de fulde renter og gælden dermed stiger. Denne gruppe har stor vilje til at gøre noget, men bliver hurtigt opgivende, fordi de opdager, at de ikke ved hvordan de skal gribe tingene an, hvis de skal få ørenlyd hos kreditorer og banker. Denne gruppe kan hjælpes ved, at de får anvisninger til, hvordan de skal gribe tingene an. De kan derfor selv kontakte kreditorerne, men har forud for det behov for instruktion i, hvad de skal gøre.

11 2.6 Oplevelse af kreditorer Gældsatte ser generelt banker, realkreditinstitutter og andre kreditorer som fjenderne og som dem, der tager dine penge. Og de mener ikke, at det er hos fjenderne der er hjælp at hente. De har generelt ikke tillid til de råd, de får fra kreditorerne til, hvordan de kan komme af med deres gæld. Samtidig er de bange for at blive registreret, hvis de fx ringer til banken eller realkreditinstituttet og de har ikke tillid til, at den enkelte kreditor ikke bare vil forsøge at få deres egne penge tilbage, uden at forholde sig til, at den gældsatte skylder penge til flere forskellige kreditorer. Desuden spiller det også ind, at de gældsatte oplever det som en stor psykologisk barriere overhovedet at skulle kontakte kreditorerne og for mange er det forbundet med stor skam/tabu selv at ringe. Forbrugslåneudbydere De gældsatte oplever hyppigt, at forbrugslåneudbydere, som yder lån uden sikkerhed, er uvillige til at hjælpe dem, hvis de selv kontakter dem. De gældsatte oplever endvidere forbrugslåneudbyderens adfærd som meget maskinel. Så snart man ikke har betalt en regning sker det hele pr. brev. Man får rykkerskrivelse 1, rykkerskrivelse 2, inkassovarsel mv. - uden at man overhovedet er blevet kontaktet personligt for at man kan tale sammen om en betalingsaftale. Når en gældsrådgiver kontakter en forbrugslåneudbyder oplever de imidlertid ofte, at det er muligt at få lavet en afdragsaftale for de gældsatte. Men de oplever det også som langt vanskeligere at få lavet aftaler med disse kreditorer end med fx banker og realkreditinstitutter. Således kan det eksempelvis være svært at få lavet en aftale om at sætte renten ned på en i forvejen dyr kontokort-kassekredit. Muligheden for at få lavet en afdragsaftale hænger desuden sammen med den gældsattes betalingshistorie om det er første gang at vedkommende er i betalingsproblemer, eller om den gældsatte allerede fx er registreret som dårlig betaler eller flere gange har haft svært ved at betale sine afdrag. Banker Særligt bankerne er en del gældsatte skeptiske overfor. Dette skyldes bl.a. at bankerne har en særlig adgang til at hapse penge på ens

12 konto. De gældsatte oplever, at så snart der går løn ind, så tager bankerne blot deres del af pengene (til at dække den gældsattes renter og afdrag på lån i banken). Og de gældsatte oplever, at der efterfølgende kun er et mikroskopisk beløb tilbage til at dække leveomkostningerne. Interviewene med gældsrådgiverne peger samtidig på, at de gældsatte ikke oplever tilsvarende problemer med at Skat foretager lønindeholdelse på en måde, så de gældsatte ikke kan leve af de tilbageværende midler. De gældsatte føler, at bankens adfærd fratager dem deres ret til selv at prioritere, hvilke regninger (fx husleje, el, vand, varme mv.) de først og fremmest synes, er vigtigst at betale. Og de føler at det derved bliver umuligt at efterleve de eventuelle budgetter, som de selv har opstillet, fordi disse forudsætter, at man selv kan disponere over, hvordan man vil bruge hele sin indkomst. De gældsatte oplever ofte, at bankerne er uvillige til at ændre denne adfærd og altid selv sørger for at få som minimum deres egne renter og helst også afdrag. Og visse situationer er bankerne imidlertid villige til at indgå aftale om, at man i en periode kan få lavet sit lån afdragsfrit. Men de afviser normalt at oprette nye lån, som kan dække tilbagebetalingen af dyre lån hos andre kreditorer. Og de er typisk uvillige til at lade gælden stige. Det betyder, at bankerne sædvanligvis ikke vil gå med til aftaler om, at man fx i en kortere periode kan undlade at betale renter (eller kun betale fx halvdelen af renterne). Den mulighed efterlyser de gældsatte, fordi det vil give dem bedre mulighed for at betale de dyreste lån af først. De gældsatte oplever dog, at bankerne generelt er gode til at hjælpe med at få samlet flere banklån, omlagt lån eller lign, så det bliver en billigere løsning. De oplever imidlertid, at så snart en gældsrådgiver ringer, så er både banker og realkreditinstitutter mere forstående overfor at lave en ny aftale med brugerne fx ved at sætte renten ned, eller ved at sætte processen i bero. 2.7 Gældsatte, som oplever tvangsauktion Op mod % af de gældsatte, som Gældskompagniet og Forbrugerrådet rådgiver, har ejet eller ejer egen bolig. Nogle af disse kan ved at få et servicetjek af deres økonomi blive siddende i deres bolig, mens det for andre ender med en tvangsauktion.

13 Generelt er de gældsatte, som kommer i gældsrådgivningen, ikke så tæt på en tvangsauktion, men en del er teknisk insolvente, og hvis deres jobsituation desuden er usikre kan der være risiko for en tvangsauktion med store økonomiske følger. De personer, som gennemgår tvangsauktion, og som derfor oplever gældsproblemer, er ofte relativt ressourcestærke personer med en kort, mellemlang eller videregående uddannelse. Denne gruppe mangler imidlertid også overblik over deres økonomi, og har derfor også behov for hjælp til at få et gældsoverblik og få visualiseret deres budget. Oplevelse af et tvangsauktionsforløb I et tvangsauktionsforløb er den psykiske belastning typisk ret stor og forløbet skaber generelt en usikkerhed og utryghed hos de gældsramte og en følelse af, at andre har overtaget kontrollen over deres liv. Ofte er det en voldsom psykisk oplevelse at skulle have eller at få sin bolig solgt på tvangsauktion, så vedkommende har ofte brug for at tale om det først, inden de er klar til at modtage økonomisk rådgivning. Desuden ser gældsrådgiverne ofte at gældsatte, som har været igennem en tvangsauktion, ofte har en gæld på over 1 mio. kr. med sig. Mange er i den situation ikke klar over, at de efter en tvangsauktion sandsynligvis ikke er gældfri. Fogedrettens rolle i tvangsauktionsforløbet Mange gældsatte møder generelt ikke op i fogedretten og ser ikke fogedretten som en instans, der kan hjælpe dem med at komme ud af deres uføre inden tvangsauktionen er en realitet. De ser snarere fogedretten som den instans, der kan fratage dem hele deres livsgrundlag. Fogedretten anses således som fjenden på linje med at realkreditinstituttet også opfattes som fjenden. De gældsatte, som er gennem et fogedret-forløb, oplever samtidig, at fogedretten ikke gør noget progressivt i fht., at hjælpe folk til at forstå et tvangsauktionsforløb. Generelt opfattes brevene fra fogedretten som kedelige breve med tunge juridiske formuleringer, der er svære at gå til. Møderne i fogedretten opfattes ligeså. Samtidig oplever de, at de såkaldte vejledning, som i fogedretterne ifølge lovgivningen skal give, ikke er en egentlig vejledning, der kan hjælpe dem på vej, men allerhøjest en masse juridisk snak, som den gældsatte ikke forstår noget af.

14 En gældsrådgiver nævner, at udfordringen især er, at de gældsatte generelt ikke er gearede til vejledningsmødet i fogedretten. Det finder gældsrådgiveren ærgerligt, idet vedkommende mener, at mange gældsatte kunne have fået en bedre løsning i fogedretten, hvis de på mødet havde været i stand til at fremlægge et budget mv. Opfattelsen er derfor, at det er væsentligt, at få afmystificeret forløbet i fogedretten og få gjort klart, at det er en fordel for den gældsatte, at samarbejde med fogedretten og møde op, når de kalder til møde. Kreditorernes rolle Gældsrådgiverne oplever ofte, at så længe at den gældsattes sag ikke er overgivet til advokaten (og tvangsauktionen er anmeldt til statstidende), så er kreditorerne generelt villige til at indgå en aftale, så det er muligt at forhindre tvangsauktionen. Dette skyldes givetvis først og fremmest kreditorernes økonomiske interesse i at hindre tvangsauktionen. Cases Følgende cases beskriver nogle af de forløb, som personer med risiko for tvangsauktion oplever: CASE 1: Gitte Gitte er i 20 erne, har arbejde som pædagogmedhjælper og har i sin tid lånt til en lejlighed til omkring 1,8 mio. kr. (købt da priserne toppede i 2006) - med sin far som kautionist. Gitte er ikke i stand til at betale sine boliglån, og trues af tvangsauktion. Faderen er imidlertid gået konkurs og hans kaution hjælper derfor ikke kreditorerne. Lejlighedens er faldet 20-30% i værdi siden købet og risikerer derfor at stå med en betydelig gæld i kølvandet på en tvangsauktion. Gitte beskriver, at hun under forløbet har en oplevelse af, at banken bestemmer og kontrollerer hele hendes liv. Hun har skullet give banken en salgsfuldmagt og hun føler nu, at banken bestemmer det hele de bestemmer ejendomsmægler, bestemmer alt vedr. forsøg på salg af lejlighed i fri handel mv. og hun føler, at hun slet ikke hører noget om, hvad der sker. Gitte har fået at vide, at banken kun vil forsøge i maksimalt 3 måneder at sælge lejligheden i fri handel - og den korte tidsfrist er hun yderst utilfreds med. Hun føler, at de ikke giver det en fair chance og føler, at hun selv er sat udenfor indflydelse på forløbet. Samtidig er hun sur over, at banken forsøger at bestemme hvor hun skal bo henne hun er fraflyttet sin lejlighed og det har banken været yderst utilfreds med. Gitte har en drøm om at starte med at læse til pædagog, men hun oplever, at banken ikke vil give hende lov til det - de siger, at hun skal arbejde. Gitte har både realkreditlån (80%) og banklån (20%), men oplever det som om, at hele hendes lån er i banken, fordi det alene er banken, hun har kontakt til. Al kontakt til realkreditinstituttet går via banken og Gitte er derfor knap klar over, at realkreditinstituttet overhovedet findes.

15 CASE 2: Erik og Lene Et ægtepar - Erik og Lene - har lagt to andelslejligheder sammen til én, hvorfor de også har istandsat et badeværelse. De får svært ved at få økonomien til at løbe rundt og ønsker derfor at sætte lejligheden til salg mhp. at bosætte sig i noget mindre og billigere. Det viser sig imidlertid, at Andelsboligforeningen ikke vil give dem lov at sælge lejligheden i fri handel, fordi badeværelset viser sig at være ulovligt istandsat og ikke lever op til kravene til vådrumsisolering mv. De har imidlertid ikke pengene til at istandsætte badeværelset (anslås at koste kr.) og ingen vil låne dem disse penge. De må derfor opgive at sælge. Parrets økonomiske problemer bliver imidlertid værre og værre, da de fortsat har en husleje, der er for høj i forhold til hvad de har råd til. Derfor kræver banken, hvor parret har sit boliglån, lejligheden sat på tvangsauktion. Paradokset i denne sag er, at parret hermed ender i en situation med mere gæld end hvis de havde lånt kr. til istandsættelse og fået lejligheden solgt i fri handel. 3 Gældsrådgivernes forslag til indsatsområder Gældsrådgiverne har under interviewene peget på en række mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre de gældsatte situation. Deres forslag er beskrevet nedenfor. 3.1 Flere tilbud om gratis uvildig personlig gældsrådgivning Samtlige gældsrådgivere peger på, at der er behov for flere tilbud om gratis personlig rådgivning tæt på eller hjemme i den gældsattes bopæl. Baggrunden for behovet for personlig rådgivning er, at de gældsatte ofte er så psykisk belastede af deres situation, at de har behov for at blive holdt i hånden. De har behov for, at en ekstern person giver dem nogle klare rammer for deres fremtidige budget, så de kan få styr på økonomien. Samtidig nævner gældsrådgiverne, at flere har en psykologisk barriere overfor at kontakte banker, realkreditinstitutter eller andre kreditorer og behøver ofte hjælp hertil. Derfor peger flere på, at personlig gældsrådgivning ideelt set skal være uvildig. Det understøttes af, at flere gældsramte har et dårligt forhold til hhv. deres egen bank og realkreditinstitut, som de opfatter som fjenden. Samtidig har flere ringe tillid rådgivningen hos kreditorerne, idet flere

16 mener kreditorerne har en økonomisk interesse i rådgivningen, som ikke matcher den gældsattes. Nogle gældsatte er endvidere bange for at blive registreret hos kreditorerne og banker, idet de frygter at én kreditor videregiver oplysninger om dem til en anden kreditor. Derfor peger flere gældsrådgiverne på, at der også er behov for rådgivningstilbud, som lægges et andet sted end hos kreditorerne. Hvad skal rådgivningen hjælpe med? Samtlige gældsrådgivere nævner, at personlig rådgivning kan hjælpe gældsatte til at få overblik. De peger på, at det giver ro og mindre stress for de gældsatte at få klarlagt, hvordan privatøkonomien ser ud. Ifølge gældsrådgiverne har de gældsatte især behov for at få hjælp til at få lavet en gældsoversigt, få viden om, hvad de skal gøre og hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt (budget mv.) for at indgå i dialog med kreditorerne om at få en særlig betalingsordning. at kontakte kreditorerne og fx få samlet gældsposter et sted til en fornuftig rente, få henstand eller særlige afdragsordninger hos kreditorerne, få eftergivet offentlig gæld evt. ansøge om gældssanering få lagt et budget få visualiseret budgettet, så det er til at forstå. Hvordan skal rådgivningen tage form? Flere gældsrådgivere peger på, at det er nødvendigt at tilbyde det antal timer, som den enkelte har behov for, for at kunne yde ordentlig gældsrådgivning. Og det kan være helt forskellige rådgivningsforløb alt afhængig af, hvor store gældsproblemer den gældsatte har. Nogle har behov for et til to møder, mens andre har brug for fx 10 møder for at få løst deres gældsproblemer. Samtidig mener flere gældsrådgivere, at det er væsentligt med en ordentlig og grundig undervisning af gældsrådgivere. En gældsrådgiver nævner, at dette erfaringsmæssigt kræver minimum 28 timer pr. person. Samtidig anbefaler flere gældsrådgivere, at brugeren kommer ind til et team bestående af to personer, idet dette sikrer den bedste rådgivning, og gør det muligt for gældsrådgiverne at hjælpe hinanden i en situation, hvor der oftest også er en del psykiske udfordringer at tackle.

17 Hvor skal rådgivningen placeres? Gældsrådgiverne mener generelt, at rådgivningen bør placeres hos en uvildig instans og at den bør være tilgængelig overalt i landet. En gældsrådgiver peger på, at man med fordel kan oprette uvildige rådgivningscentre, som skal placeres i de 24 retskredse, dvs. i tilknytning til fogedretterne. Her skal man kunne få hjælp til at lægge budget mv. forud for det egentlige møde i fogedretten. Gældsrådgiveren peger på, at det kunne være en løsning, at der automatisk sendes besked til et uvildigt rådgivningscenter, når en gældsat indkaldes til møde i fogedretten. Rådgivningscenteret skal herefter opsøgende kontakte den gældsatte og tilbyde råd og vejledning forud for mødet i fogedretten. En enkelt gældsrådgiver fraråder, at der oprettes deciderede gældsrådgivning i kommunerne. Det skyldes, at kommunerne ikke er uvildige ifht. de gældsatte, idet kommunen betaler til mange af de gældsatte i form af fx kontanthjælp, friplads, boligstøtte mv. Der er således modsatrettede interesser. Af hensyn til kommunens budget er parolen hos kommunerne færrest mulig sociale udgifter, mens den er mest mulig indkomststøtte fra kommunen hos den gældsatte. mange gældsatte er bange for kommunen, fordi det er dem der kan fratage dig sociale ydelser som fx friplads i børnehave mv. Folk er derfor bange for at forevise de reelle budgettal og oplysninger om privatøkonomien mv. for kommunen af frygt for, at de kan få negative konsekvenser for økonomien. Samtidig er nogle gældsatte måske skyldnere til kommunen. mange af de mere ressourcestærke har en psykologisk barriere ifht. at gå til kommunen. For dem er det kun sociale tabere som er i kontakt med kommunen og går til samtale hos deres kommunale sagsbehandler. 3.2 Webportal til ressourcestærke Gæld er forbundet med tabu og skam og derfor mener flere gældsrådgivere, at personlig rådgivning ikke kan stå alene. De finder, at der også er behov for information til den stigende gruppe ressourcestærke personer, som er fortrolige med internettet og som hellere vil søge anonym rådgivning via nettet end ved at møde personligt op. Den gruppe tæller især de forholdsvis ressourcestærke gældsatte, som dels er havnet i luksusfælden, dels har gennemgået et livsfaseskift.

18 Flere gældsrådgiverne foreslår en uafhængig hjemmeside/webportal med information om, hvordan man kan komme ud af en gældsfælde. Gældsrådgiverne understreger, at det er vigtigt, at webportalen er uvildig, og at dette står klart for brugeren. Denne webportal mener flere gældsrådgivere også kan være til nytte for dem selv, og især de relativt små gældsrådgivningssteder efterlyser en webportal, som de kan henvise til og som de selv kan anvende, som et led i deres rådgivning. Samtidig vil portalen kunne være til nytte for venner og bekendte til gældsramte, som kan have vanskeligt ved at få overblik over, hvad man kan gøre, når man er pårørende til en gældsramt. Samtidig kan den evt. bruges af socialrådgiverne i kommunerne, så de bedre kan hjælpe og rådgive deres brugere. En mulighed som også nævnes er, at webportalen kunne gøres mere lettilgængelig med fx filmklip og den kunne gøres interaktiv med en blog/chat, hvor man kan komme i kontakt med en gældsrådgiver etc. Flere gældsrådgiverne understreger, at det er vigtigt, at de gældsatte opnår kendskab til hjemmesiden. Derfor skal hjemmesiden markedsføres. Fx foreslår en gældsrådgiver, at der med fordel kunne være link til den uafhængige offentlige information om gæld, når folk logger ind på SKAT s hjemmeside i deres skattemappe. Endvidere kunne der fx være et link til siden fra folks netbank. 3.3 Undervisning af unge Gældsrådgiverne peger samlet set på, at det er vigtigt at sætte tidligt ind, hvis de gældsatte som målgruppe skal hjælpes. Derfor bør folk rammes, allerede inden læsset vælter. Fx mener flere, at det er vigtigt at give unge, som er i risiko for at oparbejde gæld, flere simple økonomiske færdigheder, som budgetlægning mv. Dette kunne fx ske via en undervisningsindsats. 3.4 Information, som afmystificerer tvangsauktionsforløb De fleste gældsramte oplever også, at der er behov for en afmystificering af, hvad der sker i fogedretten i forbindelse med en tvangsauktion, idet mange har svært ved at få hold på dette forud for første besøg i fogedretten.

19 En gældsrådgiver peger på, at én af de vigtigste ting ifht. at yde hjælp til gældsatte, er at få afmystificeret forløbet i fogedretten og få gjort klart, at det er en fordel for den gældsatte at samarbejde med fogedretten og møde op, når de indkalder til møde. Samtidig mener flere, at en række gældsatte ville have god gavn af en pjece eller lign., som fx udsendes via fogedretterne og som på lettilgængeligt sprog afmystificerer forløbet. En mulighed som nævnes er endvidere, at der på den foreslåede webside - jf. punkt 4.2 indarbejdes information om tvangsauktionsforløb. Denne løsning stemmer fint overens med, at de tvangsauktionsramte typisk er relativt ressourcestærke personer, som er havnet i luksusfælden og/eller har gennemgået et livsfaseskift. 3.5 Telefonisk uvildig rådgivning En gældsrådgiver nævner også, at det vil være hensigtsmæssigt at iværksætte en uvildig telefonisk rådgivning til de gældssatte som et supplement til personlig rådgivning. Forbrugerrådet vil i den kommende tid afprøve dette for derigennem at afklare, om det er personlig rådgivning via gældsrådgivningen der er behov for, eller om den gældsatte har brug for anden hjælp.

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Rapport om interview med gældsrådgivere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Rapport om interview med gældsrådgivere Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt Rapport om interview med gældsrådgivere Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Interview med gældsrådgivere... 3 2.1 De interviewede gældsrådgivere...

Læs mere

Initiativer for gældsatte

Initiativer for gældsatte Initiativer for gældsatte Maj 2011 Initiativer for gældsatte Maj 2011 Publikationen kan hentes på www.pengeogpensionspanelet.dk ISBN elektronisk udgave: 87-7985-066-9 Design: Advice Digital Trykt i Danmark,

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

Banker og realkreditinstitutter. Undersøgelse af inkassosager 2011

Banker og realkreditinstitutter. Undersøgelse af inkassosager 2011 Banker og realkreditinstitutter Undersøgelse af inkassosager 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Konklusion... 3 3. Når sagen overgår til inkassoafdelingen... 5 4. Sagsforløbet i

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Efterladte efter selvmord Skriv hver dag, om dine tanker og følelser eller en slags brev til den afdøde. På den måde vil du kunne se tilbage på de ting du har skrevet og se at der sker en udvikling i dig,

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Overvej om du har råd til at flytte. Hvad koster en bolig? Læg et budget inden du flytter

Overvej om du har råd til at flytte. Hvad koster en bolig? Læg et budget inden du flytter Overvej om du har råd til at flytte Første skridt mod livet som udeboende er at gøre sig en række nødvendige økonomiske overvejelser, da det kan blive en bekostelig affære at flytte ud. For at være bedst

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning 1. april 15. juni 2012 borgere bosiddende i Københavns Kommune ( ) København Stormgade 20, 1. 1555 København V tlf. 2556 7100 gaeld-kbh@fbr.dk tirs- og

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense

Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense Michael Brostrøm, formand for OSI bød velkommen og fortalte om de emner der optager OSI f.eks. markedsføring af institutionerne,

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune Hvor henvender jeg mig? I pladsanvisningen, Odinsgade 12, 8900 Randers C. Tlf.: 8915 1420 Mail: pladsanvisningen@randers.dk Pladsanvisningens

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Tjek på kredit, lån og budget?

Tjek på kredit, lån og budget? Tjek på kredit, lån og budget? Hvad betyder det at købe på kredit? Og hvad er et forbrugslån? Lær om forbrugslån, hvor meget det koster og hvad det egentlig betyder, om man betaler kontant eller låner

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Information til ledige med selvstændig virksomhed

Information til ledige med selvstændig virksomhed Indhold 1. Forord 2. Hvad er selvstændig virksomhed? 3. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 4. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse 5. Kombinationsforsikring Forord Mange oplever på et

Læs mere

Snak penge med dit barn

Snak penge med dit barn Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Arbejdsløs og hvad så?

Arbejdsløs og hvad så? Frederiksberg Arbejdsløs og hvad så? Orientering fra El-fagets arbejdsløshedskasse Januar 2012 Arbejdsløs og hvad så? Vi vil i denne pjece prøve, at besvare nogle af de mest stillede spørgsmål. Du har

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 248 2013 AA mod Ejendomsmægler BB og CC afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 28. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler BB og trainee CC for Disciplinærnævnet

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Direktørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening

Direktørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening Direktørkontrakt med kommentarer Maskinmestrenes Forening Denne direktørkontrakt er udarbejdet af Maskinmestrenes Forening med udgangspunkt i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgivernes pligt til at

Læs mere

Erfarne lærere giver starthjælp

Erfarne lærere giver starthjælp Maria Pedersen fortæller sin mentor Tony Todberg om sine oplevelser som lærer. Foto: Rasmus Skovbo Erfarne lærere giver starthjælp Mentorordninger får nyuddannede lærere til at føle sig velkomne i folkeskolen

Læs mere

Lærervejledning til oplæg om privatøkonomi - tjek på kredit, lån og budget

Lærervejledning til oplæg om privatøkonomi - tjek på kredit, lån og budget Lærervejledning til oplæg om privatøkonomi - tjek på kredit, lån og budget Denne vejledning er målrettet lærere og undervisere, som ønsker at undervise deres kursister om privatøkonomi, lån og budgetlægning.

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet

Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet 1 MA er også for selvstændige Magistrenes Arbejdsløshedskasse er en a-kasse for både lønmodtagere og selvstændige. Det betyder, at du kan beholde

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Håndhævelse og lånemuligheder i forbindelse med separatkloakering og spildevandskloakering af mindre byer i det åbne land

Håndhævelse og lånemuligheder i forbindelse med separatkloakering og spildevandskloakering af mindre byer i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 15. august 2014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 14/9850 Notat Håndhævelse og lånemuligheder i forbindelse med separatkloakering og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ANSØGNINGSSKEMA Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige Ansøgningen sendes til: Styrelsen for Arbejdsmarked og

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for at fremlægge et ændringsforslag til lejeforordningen er Landstingets vedtagelse af Atassut s beslutningsforslag,

Læs mere

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3. Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

Muligheder for Økonomisk råd og vejledning

Muligheder for Økonomisk råd og vejledning Muligheder for Økonomisk råd og vejledning Kolding Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Muligheder for Økonomisk råd og vejledning Muligheder for økonomisk råd og vejledning KFUM På Fode

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere