Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi"

Transkript

1 Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April

2 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på tekst om undervisningens form og indhold... 6 Et eksempel på opgivelser til ét tema... 6 Prøveoplæg... 7 Tjekliste til udarbejdelse af prøveoplæg... 7 Eksempler på prøveoplæg... 8 Prøveform... 9 Gruppedannelse og -størrelse... 9 Eksempler på forløbet af prøveformerne Prøveform A Prøveform B Prøvesituationen Særligt ved grupper Bedømmelse af elevernes præstationer Vurderingskriterier Forskellen mellem FP9 og FP Vejledende karakterbeskrivelse FP Vejledende karakterbeskrivelse FP

3 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligst omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse som formålet for faget fysik/kemi, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget fysik/kemi, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og i bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 14. september 2014 (Prøvebekendtgørelsen), er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fysik/kemi. Ifølge Folkeskolelovens 18, stk. 3 skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Bilag 1 og 2 danner grundlag for Prøveform A, der giver eleverne mulighed for at gå til prøve i grupper. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. Generelt om prøven Fysik/kemi er et praktisk undersøgende fag, hvor fysik og kemi er ligestillede områder. Undervisningen i fysik/kemi skal leve op til fagets trin- og slutmål, som det er beskrevet i Fælles Mål Prøven skal give eleverne en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er opstillet som mål for undervisningen. Prøven er både praktisk og mundtlig. Eleverne skal prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold, i anvendelse af fagets terminologi, i at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser og i at kunne relatere deres undersøgelser til fysiske og kemiske forhold i hverdag og samfund. Teksten i prøvevejledningen er glædende for både FP9 og FP10 med mindre andet er angivet. 3

4 Prøveforløbet trin for trin 1. Eksaminator udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver temaer/emner og har relation til slutmålene i faget. 2. Eksaminator udarbejder et antal prøveoplæg, som samlet er dækkende for opgivelserne. 3. Såfremt eleven ønsker gruppeprøve (Prøveform A) eller ønsker at forberede sig som gruppe (Prøveform B) skal afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. 4. I god tid inden prøven orienteres eleverne om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. 5. Eksaminator gør opgivelser og prøveoplæg tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven. 6. For at sikre et godt prøveforløb for alle vil det være hensigtsmæssigt, at eksaminator og censor har kontakt inden første prøvedag for at afstemme forventninger til prøven, vurderingskriterier og eventuelle uklarheder. 7. Prøven varer samlet to timer, inkl. karakterfastsættelse, med enten 4, 5 eller 6 elever af gangen. 8. Eleverne arbejder med prøveoplægget i samme lokale, imens eksaminator/censor bevæger sig rundt mellem eleverne/grupperne og stiller spørgsmål. 9. Der gives individuelle karakterer. 10. Konstaterer censor, at kravene til opgivelser, prøveoplæg, prøveforløbet ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. 4

5 Opgivelser I henhold til prøvebekendtgørelsen opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder - Fysikken og kemiens verden - Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse - Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund - Arbejdsmåder og tankegange Opgivelserne er en beskrivelse af undervisningens form og indhold, så både elever og censor ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Opgivelserne skal derfor opstilles med tydelig angivelse af faglige temaer/emner og gerne med tilhørende problemstillinger, som eleverne har været undervist i 8. og 9. klasse. Der skal opgives stof fra 9. klasse, og stof fra 8. klasse kan med fordel ligeledes indgå i opgivelserne. I opgivelserne angives, ud over de faglige temaer/emner, også, hvilke tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, og som danner grundlag for prøven. For at sikre at opgivelserne samlet dækker slutmålene i Fælles Mål 2009, skal der i opgivelser være en tydelig sammenhæng mellem temaer/emner og slutmålene for faget. Derfor skal opgivelser også indeholde henvisninger til fællesfaglige naturfagstekster og andre udtryksformer. Opgivelserne skal desuden indeholde en beskrivelse af undervisningens form, fx hvordan eleverne har arbejdet med faget, og/eller i hvilket omfang eleverne har anvendt it til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. I prøvebekendtgørelsen er der krav om, at det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. Dette skal der tages hensyn til, når læreren sammen med eleverne udvælger emneområder/temaer. En ligelig fordeling mellem fysik og kemi betyder ikke, at opgivelserne skal indeholde nogenlunde samme omfang af tekster, undervisningsmaterialer og andre udtryksformer og det samme antal oplæg i fysik og kemi. Det betyder, at opgivelserne skal indeholde både fysik og kemi, og at vægtningen skal være nogenlunde den samme også hvad angår antallet af prøveoplæg. Der er ikke noget krav om antal normalsider, men det bør undgås at opgive mere end, hvad der er realistisk for eleverne at sætte sig ind i i deres forberedelse til prøven. 5

6 Et eksempel på tekst om undervisningens form og indhold Undervisningens form og indhold Gruppearbejde har været den primære samarbejdsform ved praktisk arbejde og generelt har klassen ikke fået udleveret færdige forsøgsbeskrivelser, men har selv skulle designe deres forsøg ud fra teori. Samtidig har forskellige it-baserede medier til dokumentation og mundtlighed, været prioriteret højt i undervisningen. Eleverne har fx videodokumentet deres undersøgelser, samt fundet og arbejdet med relevante modeller til hvert tema. Der opgivet i alt 11 undervisningstemaer, som klassen har arbejdet med i 8. og 9. klasse. Opgivelser følger ikke et grundbogssystem slavisk, men er en kombination af forskellige teksttyper. Teksttyper skal her forstås bredt og dækker over både grundbogstekster, tekster fra fagportaler, artikler, videoer og virksomhedsbesøg. Der er umiddelbart opgivet ca. 120 sider, men reelt er der tale om ca. 80 normalsider, hvoraf de 20 normalsider betragtes som supplerende. Undervisningstemaer: Produktion af energi, Metaller omkring os, Energiomsætninger, Syrer og baser i hverdagen, Jordens systemer, Danske råstoffer, Kemisk produktion, Bølger og stråling, Atomfysik Et eksempel på opgivelser til ét tema Tema: Jordens systemer Fx titel på taskebog Forfatter 6 normalsider Carbonkredsløbet Klimaændringer Fx fagportal 2 normalsider Jordens magnetfelt Ozon Forfatter Forfatter Medieklip fra DR : FN: Den globale opvarmning er menneskeskabt Slutmål fra Fælles Mål 2009 kende til vigtige stofkredsløb i naturen. kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning. NB: der er ikke noget krav om angivelse af antal normalsider 6

7 Prøveoplæg Prøven for en elev/gruppe tager udgangspunkt i et prøveoplæg, og hver elev/gruppe skal have mindst fire prøveoplæg at vælge mellem. Prøveoplæggene skal samlet set dække det opgivne stof. Hvert prøveoplæg skal desuden være formuleret så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Prøveoplæggene skal være ukendte for eleverne, og det enkelte prøveoplæg må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Dette gælder også, selvom prøven løber over flere dage. Antallet af prøveoplæg kan derfor variere pga. antallet af elever. Dog er det et krav, at prøveoplæggene såvel som opgivelserne samlet set er dækkende for samtlige slutmål for 9. klasse. Prøveoplæggene kan formuleres på forskellige måder, men prøveoplægget skal give eleven/gruppen mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Oplægget, som eleven/gruppen trækker, skal samtidig være udformet så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Det betyder, at eleverne kan prøves i faget og ikke i specialviden inden for et snævert område. Det er vigtigt, at et prøveoplæg giver eleven en klar idé om, hvad han/hun skal prøves i, samt at eleven ved, hvor han/hun kan starte. Om prøveoplægget er ren tekst eller en kombination af tekst og billeder/tegninger, bestemmer eksaminator, men oplægget skal lægge op til en selvstændig besvarelse. Prøveoplægget bør derfor som minimum indeholde åbne spørgsmål eller problemstillinger, som eleverne kan behandle gennem både teori og praksis. Af samme årsag kan fx rene forsøgsvejledninger eller specifikke faglige begreber ikke anvendes alene, da de er enten meget styrende eller for snævre. Siden 2009 har faget fysik/kemi haft 13 trinmål fælles med geografi og biologi. Dette bør afspejles i nogle af prøveoplæggene, således at der gives mulighed for, at eleven kan inddrage viden fra andre fag fx i en perspektivering til hverdag og samfund. Eleverne må ikke på forhånd kende formuleringen i prøveopgaverne, men de skal være bekendt med, hvad der forventes af dem, når prøveoplægget er trukket. Dette kan bl.a. sikres ved en gennemgang af prøveforløbet sammen med eleverne, at udlevere opgivelser til eleverne samt at gennemgå vurderingskriterierne for prøven med eleverne. Tjekliste til udarbejdelse af prøveoplæg Hver elev/gruppe skal have mindst fire oplæg at vælge imellem Prøveoplægget skal være ukendt for eleverne Prøveoplægget må kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet Prøveoplæggene skal være så bredt formuleret, at eleverne prøves i faget og ikke kun i specialviden inden for et afgrænset fagligt område Prøveoplæggene skal samlet dække hele det opgivne stof/samtlige slutmål for 9. klasse Snævre prøveoplæg kan ikke anvendes, men samtidig må prøveoplæggene heller ikke være så åbne, at eleven har frit valg i hele det opgivne stofområde. Det skal være ét prøveoplæg, men gerne med flere løsningsmuligheder. 7

8 Eksempler på prøveoplæg Eksempel 1 Et prøveoplæg, hvor eleven præcist ved, hvad der skal arbejdes med: undersøg/analyser væskerne på forskellige måder og prøv, om du kan bestemme, hvilke væsker der er tale om. Få at der kan prøves i flere dele af det opgivne stof, kræver det dog at de udvalgte ukendte væsker giver mulighed for at bruge flere forskellige analysemetoder indenfor kemien. De fem mulige væsker giver eleven en faglige ramme at vælge væsker inden for. Oplæg 5 Kemiske analyse Bestemmelse af ukendte væsker. Undersøg og analyser væskerne med forskellige metoder, og prøv om du/i kan bestemme, hvilke væsker der er tale om! De fem muligheder er: demineraliseret vand, svovlsyre, ammoniakvand, saltvand og natriumhydroxid.det forventes at, du inddrager andre forsøg og betragtninger, som du synes er væsentlige for din fremlæggelse. God arbejdslyst Eksempel 2 Et prøveoplæg som kombinerer tekst, billede og graf. Eleven får enkle præcise henvisninger, men oplægget lægger alligevel op til en åben besvarelse, da både redegørelsen og elevens behandling af problemstillingen kan løses på flere måder og med inddragelse af både fysiske og kemiske elementer. Desuden giver prøveoplægget mulighed for at inddrage færdigheder og viden fra både biologi og geografi. 8

9 Prøveform Der er til både FP9 og FP10 to mulige prøveformer. Fælles for alle prøveformer er: at 4, 5 eller 6 elever aflægger prøve samtidig at prøven samlet varer to timer inkl. karakterfastsættelse at alle hjælpemidler må benyttes at eleven bedømmes individuelt, og der gives én karakter per elev. Prøveform A: Mulighed for gruppeprøve. Eleven gennemfører hele prøven individuelt eller som medlem af en gruppe. Det er den enkelte elev, der vælger, om han/hun vil gå til prøve i gruppe eller individuelt. Hver gruppe arbejder med et prøveoplæg, de har trukket i fællesskab. Prøveform B: Eleven har 30 minutters forberedelse enten individuelt eller som gruppe. Som gruppe trækkes et prøveoplæg, som forberedes sammen. Herefter aflægger hver elev resten af prøven individuelt (1 ½ time inkl. karakterfastsættelse). Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Gruppedannelse og -størrelse En gruppe kan bestå af to eller tre elever. Såfremt der kun er grupper, kan der maksimalt være tre grupper til prøve samtidig (fem eller seks elever). På baggrund af evalueringen af forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi ved prøveterminen maj/juni 2013 og 2014 anbefales en gruppestørrelse på to elever. Det anbefales desuden, at eleverne i god tid inden prøven inddrages i gruppedannelsen. Gruppedannelsen skal være endeligt på plads, senest fem hverdage før de skriftelige prøver begynder. 9

10 Eksempler på forløbet af prøveformerne Prøveform A Tre 2-mandsgrupper aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning En 2-mandsgruppe og en 3-mandsgruppe aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Frokost Tre elever og en 2-mandsgruppe aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 8.00 Fem elever trækker deres individuelle prøveoplæg. Eleverne læser deres oplæg igennem og udarbejder en oversigt over deres arbejde for de næste 2 timer. Eksaminator og censor taler kort med den enkelte elev om hans/hendes disponeringer og sikrer sig, at eleven har en forståelse for prøveoplægget og hvad der kan arbejdes med i forhold til forsøg og teori Eleverne finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 10

11 Prøveform B Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Frokost Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Eleverne trækker individuelt eller gruppevis et prøveoplæg. Eleven eller gruppen forbereder sammen prøveoplægget i 30 minutter. Det er tilladt at orienterer sig i lokalet efter udstyr og materialer. Der udarbejdes en udvidet disposition Eleverne arbejder nu individuelt og finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne individuelt og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 11

12 Prøvesituationen Inden prøven skal eleverne orienteres om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb om, hvordan prøvens enkelte dele foregår. Når eleven/gruppen har trukket et prøveoplæg, udarbejder de en oversigt over deres arbejde, fx disposition eller mindmap. Oversigten bør som minimum indeholde forslag til de praktiske forsøg/undersøgelser, eleven/gruppen vil udføre som en del af besvarelsen af prøveoplægget. Til prøven skal eleven/gruppen have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof med udgangspunkt i deres udvalgte forsøg/undersøgelser. Afbrydelse af fremlæggelsen eller anfægtelse af iagttagelsernes rigtighed vil ofte ødelægge elevens/gruppens disposition og redegørelse. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven/gruppen tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i samtalen. Efter elevens/gruppens fremlæggelse af det forberedte stof fortsætter prøven normalt som en samtale mellem elev/gruppe, lærer og censor. Denne samtale føres fortsat på elevens/gruppens præmisser, og det er læreren, der leder samtalen. I det hele taget må man som lærer forsøge at guide eleven/gruppen igennem prøven dog uden at overtage situationen og gøre den til undervisning. Spørgsmål fra lærer og eventuelt censor skal understøtte eleven i at udtrykke viden og færdigheder i relation til prøveoplægget. Målet er, at eleven/gruppen får mulighed for at formulere, hvad de ved og kan. Der er således ingen grund til at bore i forhold, som tydeligvis ligger eleven/gruppen fjernt, eller at bruge lang tid på at fiske efter bestemte faglige betegnelser. Det væsentlige er, at eleven/gruppen med udgangspunkt i praktiske forsøg/undersøgelser kan inddrage relevant teori i deres prøveoplæg og anvende det i en samlet analyse og perspektivering. Særligt ved grupper Til prøven vil eksaminator og censor være forholdsvis mere i dialog med grupper end med enkelte elever. Derfor forventes det også, at grupper o udfører flere forsøg under prøven (end ved en individuel prøveaflæggelse) o gør brug af flere modeller, billeder, animationer, simuleringer o gør brug af internetbaserede hjælpemidler til fx perspektivering, herunder fx opslagsværker brugt i undervisningen og/eller video. Dette skal både sikre, at alle eleverne i klassen bliver vurderet på lige vilkår, og at eksaminator og censor får et ordentligt vurderingsgrundlag at bedømme hver enkelt elev på. Denne forventning til gruppens formidling under prøven bør italesættes, inden de vælger denne prøveform. 12

13 Hjælpemidler og internet til prøven Alle hjælpemidler er tilladt i forbindelse med prøven. Det blev fra skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler under prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, animationer, filmklip eller elektroniske opslagsværker, som er anvendt i undervisningen. Skolen skal dog i alle tilfælde stadig sikre, at eleverne ikke kan kommunikere utilsigtet. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til eller sociale medier som fx Snapchat, Facebook, Twitter m.fl. Adgangen til internettet kan foregå på computere, tablets og smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Bedømmelse af elevernes præstationer Kravene til prøverne i fysik/kemi fremgår af prøvebekendtgørelsen. Heri står, at eleven både skal kunne gøre rede for teoretisk viden og kunne opstille og udføre forsøg. Under det praktiske arbejde iagttager og samtaler eksaminator og censor med hver enkelt elev om både det praktiske og teoretiske arbejde. Selve bedømmelsen er individuel og skal afspejle den enkelte elevs præstation. Det er eksaminators og censors ansvar, at de under prøven sikrer sig et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev. Inden prøven skal eksaminator have forklaret eleverne, hvad der forventes af dem, herunder vurderingskriterierne. Vurderingskriterier FP9 Der prøves i: - at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund - at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed FP10 Der prøves i: - at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold i hverdag og samfund - at kunne tilrettelægge, udføre, drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 13

14 Følgende forhold er ikke direkte defineret som vurderingskriterier, men kan betragtes som elementer i bedømmelsen som kan være med til at udfolde dem. - Planlægning og disponering af arbejdet - Udvælgelse og anvendelse af laboratorieudstyr - Gode laboratorievaner - Forklaring af sammenhæng mellem teori og det praktiske arbejde - Inddragelse af relevant teori i tilknytning til oplægget - Anvendelse af fagterminologi - Perspektiveringer til hverdag og samfund - Anvendelse af relevant sikkerhedsudstyr og fornuftig håndtering af affald. Forskellen mellem FP9 og FP10 Udover det faglige indhold, så er forskellen mellem bedømmelse af præstationen efter FP9 og FP10, at der ved FP0 stilles yderligere krav om stillingtagen til den enkeltes og samfundets fordele/ulemper ved anvendelse af fysikkens og kemiens opdagelser og opfindelser. 14

15 Vejledende karakterbeskrivelse FP9 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har et godt kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 02 - Eleven viser ringe kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 15

16 Vejledende karakterbeskrivelse FP10 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har et godt kendskab til, hvor og/eller samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget og kan argumentere for fordele og ulemper ved denne anvendelse - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har kendskab til, hvor og/eller hvordan samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget, men har nogle vanskeligheder ved at forholde sig til fordele/ulemper 02 - Eleven viser ringe kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 16

17 Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 1) Prøven er praktisk/mundtlig. 4. fysik/kemi 4.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 4.4. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper á 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder med hver deres prøveoplæg Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. Prøveform B Den enkelte elev kan vælge, om han/hun vil forberede sig alene eller i grupper á 2 eller 3 elever den første ½ time af prøven. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige 17

18 prøvetermin begynder. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever forbereder sig i ½ time enten individuelt eller i grupper og efterfølgende eksamineres individuelt i samme lokale i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af e eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 18

19 Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 2). 6. fysik/kemi 6.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 6.4. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder med hver deres prøveoplæg Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Elevenrnebedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 19

20 Prøveform B Den enkelte elev kan vælge, om han/hun vil forberede sig alene eller i grupper af 2 eller 3 elever den første halve time af prøven. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever forbereder sig i ½ time enten individuelt eller i grupper og efterfølgende eksamineres individuelt i samme lokale i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af e eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 20

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 4 Prøveforløbet trin for trin... 5 Opgivelser... 6 Et eksempel

Læs mere

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test December 2015 1 Indhold Indledning 3 Signalement 3 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Generelt 6 Tekstopgivelserne

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Prøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1

Prøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Prøverne i naturfag For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Formål et overblik over prøverne i naturfag for skoleåret 14/15 redegøre for rammer,

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU : Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Forår 2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til bekendgørelse og vejledning

Læs mere

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år 2010 Indholdsfortegnelse: Forord Diverse praktiske oplysninger Eksamensreglement Øvrige regler ved mundtlig eksamen Vilkår for anvendelse

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder. Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Vejledning til toårigt forsøg med. Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse. i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

Vejledning til toårigt forsøg med. Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse. i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Vejledning til toårigt forsøg med Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Vejledning til skriftlig prøve i geografi Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...

Læs mere

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent

Læs mere

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016 Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016 Aarhus den 10. marts 2016 Formål at få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/ kemi, biologi

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere