Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi
|
|
- Tilde Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April
2 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på tekst om undervisningens form og indhold... 6 Et eksempel på opgivelser til ét tema... 6 Prøveoplæg... 7 Tjekliste til udarbejdelse af prøveoplæg... 7 Eksempler på prøveoplæg... 8 Prøveform... 9 Gruppedannelse og -størrelse... 9 Eksempler på forløbet af prøveformerne Prøveform A Prøveform B Prøvesituationen Særligt ved grupper Bedømmelse af elevernes præstationer Vurderingskriterier Forskellen mellem FP9 og FP Vejledende karakterbeskrivelse FP Vejledende karakterbeskrivelse FP
3 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligst omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse som formålet for faget fysik/kemi, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget fysik/kemi, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og i bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 14. september 2014 (Prøvebekendtgørelsen), er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fysik/kemi. Ifølge Folkeskolelovens 18, stk. 3 skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Bilag 1 og 2 danner grundlag for Prøveform A, der giver eleverne mulighed for at gå til prøve i grupper. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. Generelt om prøven Fysik/kemi er et praktisk undersøgende fag, hvor fysik og kemi er ligestillede områder. Undervisningen i fysik/kemi skal leve op til fagets trin- og slutmål, som det er beskrevet i Fælles Mål Prøven skal give eleverne en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er opstillet som mål for undervisningen. Prøven er både praktisk og mundtlig. Eleverne skal prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold, i anvendelse af fagets terminologi, i at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser og i at kunne relatere deres undersøgelser til fysiske og kemiske forhold i hverdag og samfund. Teksten i prøvevejledningen er glædende for både FP9 og FP10 med mindre andet er angivet. 3
4 Prøveforløbet trin for trin 1. Eksaminator udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver temaer/emner og har relation til slutmålene i faget. 2. Eksaminator udarbejder et antal prøveoplæg, som samlet er dækkende for opgivelserne. 3. Såfremt eleven ønsker gruppeprøve (Prøveform A) eller ønsker at forberede sig som gruppe (Prøveform B) skal afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. 4. I god tid inden prøven orienteres eleverne om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. 5. Eksaminator gør opgivelser og prøveoplæg tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven. 6. For at sikre et godt prøveforløb for alle vil det være hensigtsmæssigt, at eksaminator og censor har kontakt inden første prøvedag for at afstemme forventninger til prøven, vurderingskriterier og eventuelle uklarheder. 7. Prøven varer samlet to timer, inkl. karakterfastsættelse, med enten 4, 5 eller 6 elever af gangen. 8. Eleverne arbejder med prøveoplægget i samme lokale, imens eksaminator/censor bevæger sig rundt mellem eleverne/grupperne og stiller spørgsmål. 9. Der gives individuelle karakterer. 10. Konstaterer censor, at kravene til opgivelser, prøveoplæg, prøveforløbet ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. 4
5 Opgivelser I henhold til prøvebekendtgørelsen opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder - Fysikken og kemiens verden - Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse - Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund - Arbejdsmåder og tankegange Opgivelserne er en beskrivelse af undervisningens form og indhold, så både elever og censor ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Opgivelserne skal derfor opstilles med tydelig angivelse af faglige temaer/emner og gerne med tilhørende problemstillinger, som eleverne har været undervist i 8. og 9. klasse. Der skal opgives stof fra 9. klasse, og stof fra 8. klasse kan med fordel ligeledes indgå i opgivelserne. I opgivelserne angives, ud over de faglige temaer/emner, også, hvilke tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, og som danner grundlag for prøven. For at sikre at opgivelserne samlet dækker slutmålene i Fælles Mål 2009, skal der i opgivelser være en tydelig sammenhæng mellem temaer/emner og slutmålene for faget. Derfor skal opgivelser også indeholde henvisninger til fællesfaglige naturfagstekster og andre udtryksformer. Opgivelserne skal desuden indeholde en beskrivelse af undervisningens form, fx hvordan eleverne har arbejdet med faget, og/eller i hvilket omfang eleverne har anvendt it til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. I prøvebekendtgørelsen er der krav om, at det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. Dette skal der tages hensyn til, når læreren sammen med eleverne udvælger emneområder/temaer. En ligelig fordeling mellem fysik og kemi betyder ikke, at opgivelserne skal indeholde nogenlunde samme omfang af tekster, undervisningsmaterialer og andre udtryksformer og det samme antal oplæg i fysik og kemi. Det betyder, at opgivelserne skal indeholde både fysik og kemi, og at vægtningen skal være nogenlunde den samme også hvad angår antallet af prøveoplæg. Der er ikke noget krav om antal normalsider, men det bør undgås at opgive mere end, hvad der er realistisk for eleverne at sætte sig ind i i deres forberedelse til prøven. 5
6 Et eksempel på tekst om undervisningens form og indhold Undervisningens form og indhold Gruppearbejde har været den primære samarbejdsform ved praktisk arbejde og generelt har klassen ikke fået udleveret færdige forsøgsbeskrivelser, men har selv skulle designe deres forsøg ud fra teori. Samtidig har forskellige it-baserede medier til dokumentation og mundtlighed, været prioriteret højt i undervisningen. Eleverne har fx videodokumentet deres undersøgelser, samt fundet og arbejdet med relevante modeller til hvert tema. Der opgivet i alt 11 undervisningstemaer, som klassen har arbejdet med i 8. og 9. klasse. Opgivelser følger ikke et grundbogssystem slavisk, men er en kombination af forskellige teksttyper. Teksttyper skal her forstås bredt og dækker over både grundbogstekster, tekster fra fagportaler, artikler, videoer og virksomhedsbesøg. Der er umiddelbart opgivet ca. 120 sider, men reelt er der tale om ca. 80 normalsider, hvoraf de 20 normalsider betragtes som supplerende. Undervisningstemaer: Produktion af energi, Metaller omkring os, Energiomsætninger, Syrer og baser i hverdagen, Jordens systemer, Danske råstoffer, Kemisk produktion, Bølger og stråling, Atomfysik Et eksempel på opgivelser til ét tema Tema: Jordens systemer Fx titel på taskebog Forfatter 6 normalsider Carbonkredsløbet Klimaændringer Fx fagportal 2 normalsider Jordens magnetfelt Ozon Forfatter Forfatter Medieklip fra DR : FN: Den globale opvarmning er menneskeskabt Slutmål fra Fælles Mål 2009 kende til vigtige stofkredsløb i naturen. kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning. NB: der er ikke noget krav om angivelse af antal normalsider 6
7 Prøveoplæg Prøven for en elev/gruppe tager udgangspunkt i et prøveoplæg, og hver elev/gruppe skal have mindst fire prøveoplæg at vælge mellem. Prøveoplæggene skal samlet set dække det opgivne stof. Hvert prøveoplæg skal desuden være formuleret så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Prøveoplæggene skal være ukendte for eleverne, og det enkelte prøveoplæg må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Dette gælder også, selvom prøven løber over flere dage. Antallet af prøveoplæg kan derfor variere pga. antallet af elever. Dog er det et krav, at prøveoplæggene såvel som opgivelserne samlet set er dækkende for samtlige slutmål for 9. klasse. Prøveoplæggene kan formuleres på forskellige måder, men prøveoplægget skal give eleven/gruppen mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Oplægget, som eleven/gruppen trækker, skal samtidig være udformet så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Det betyder, at eleverne kan prøves i faget og ikke i specialviden inden for et snævert område. Det er vigtigt, at et prøveoplæg giver eleven en klar idé om, hvad han/hun skal prøves i, samt at eleven ved, hvor han/hun kan starte. Om prøveoplægget er ren tekst eller en kombination af tekst og billeder/tegninger, bestemmer eksaminator, men oplægget skal lægge op til en selvstændig besvarelse. Prøveoplægget bør derfor som minimum indeholde åbne spørgsmål eller problemstillinger, som eleverne kan behandle gennem både teori og praksis. Af samme årsag kan fx rene forsøgsvejledninger eller specifikke faglige begreber ikke anvendes alene, da de er enten meget styrende eller for snævre. Siden 2009 har faget fysik/kemi haft 13 trinmål fælles med geografi og biologi. Dette bør afspejles i nogle af prøveoplæggene, således at der gives mulighed for, at eleven kan inddrage viden fra andre fag fx i en perspektivering til hverdag og samfund. Eleverne må ikke på forhånd kende formuleringen i prøveopgaverne, men de skal være bekendt med, hvad der forventes af dem, når prøveoplægget er trukket. Dette kan bl.a. sikres ved en gennemgang af prøveforløbet sammen med eleverne, at udlevere opgivelser til eleverne samt at gennemgå vurderingskriterierne for prøven med eleverne. Tjekliste til udarbejdelse af prøveoplæg Hver elev/gruppe skal have mindst fire oplæg at vælge imellem Prøveoplægget skal være ukendt for eleverne Prøveoplægget må kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet Prøveoplæggene skal være så bredt formuleret, at eleverne prøves i faget og ikke kun i specialviden inden for et afgrænset fagligt område Prøveoplæggene skal samlet dække hele det opgivne stof/samtlige slutmål for 9. klasse Snævre prøveoplæg kan ikke anvendes, men samtidig må prøveoplæggene heller ikke være så åbne, at eleven har frit valg i hele det opgivne stofområde. Det skal være ét prøveoplæg, men gerne med flere løsningsmuligheder. 7
8 Eksempler på prøveoplæg Eksempel 1 Et prøveoplæg, hvor eleven præcist ved, hvad der skal arbejdes med: undersøg/analyser væskerne på forskellige måder og prøv, om du kan bestemme, hvilke væsker der er tale om. Få at der kan prøves i flere dele af det opgivne stof, kræver det dog at de udvalgte ukendte væsker giver mulighed for at bruge flere forskellige analysemetoder indenfor kemien. De fem mulige væsker giver eleven en faglige ramme at vælge væsker inden for. Oplæg 5 Kemiske analyse Bestemmelse af ukendte væsker. Undersøg og analyser væskerne med forskellige metoder, og prøv om du/i kan bestemme, hvilke væsker der er tale om! De fem muligheder er: demineraliseret vand, svovlsyre, ammoniakvand, saltvand og natriumhydroxid.det forventes at, du inddrager andre forsøg og betragtninger, som du synes er væsentlige for din fremlæggelse. God arbejdslyst Eksempel 2 Et prøveoplæg som kombinerer tekst, billede og graf. Eleven får enkle præcise henvisninger, men oplægget lægger alligevel op til en åben besvarelse, da både redegørelsen og elevens behandling af problemstillingen kan løses på flere måder og med inddragelse af både fysiske og kemiske elementer. Desuden giver prøveoplægget mulighed for at inddrage færdigheder og viden fra både biologi og geografi. 8
9 Prøveform Der er til både FP9 og FP10 to mulige prøveformer. Fælles for alle prøveformer er: at 4, 5 eller 6 elever aflægger prøve samtidig at prøven samlet varer to timer inkl. karakterfastsættelse at alle hjælpemidler må benyttes at eleven bedømmes individuelt, og der gives én karakter per elev. Prøveform A: Mulighed for gruppeprøve. Eleven gennemfører hele prøven individuelt eller som medlem af en gruppe. Det er den enkelte elev, der vælger, om han/hun vil gå til prøve i gruppe eller individuelt. Hver gruppe arbejder med et prøveoplæg, de har trukket i fællesskab. Prøveform B: Eleven har 30 minutters forberedelse enten individuelt eller som gruppe. Som gruppe trækkes et prøveoplæg, som forberedes sammen. Herefter aflægger hver elev resten af prøven individuelt (1 ½ time inkl. karakterfastsættelse). Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Gruppedannelse og -størrelse En gruppe kan bestå af to eller tre elever. Såfremt der kun er grupper, kan der maksimalt være tre grupper til prøve samtidig (fem eller seks elever). På baggrund af evalueringen af forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi ved prøveterminen maj/juni 2013 og 2014 anbefales en gruppestørrelse på to elever. Det anbefales desuden, at eleverne i god tid inden prøven inddrages i gruppedannelsen. Gruppedannelsen skal være endeligt på plads, senest fem hverdage før de skriftelige prøver begynder. 9
10 Eksempler på forløbet af prøveformerne Prøveform A Tre 2-mandsgrupper aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning En 2-mandsgruppe og en 3-mandsgruppe aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Frokost Tre elever og en 2-mandsgruppe aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 8.00 Fem elever trækker deres individuelle prøveoplæg. Eleverne læser deres oplæg igennem og udarbejder en oversigt over deres arbejde for de næste 2 timer. Eksaminator og censor taler kort med den enkelte elev om hans/hendes disponeringer og sikrer sig, at eleven har en forståelse for prøveoplægget og hvad der kan arbejdes med i forhold til forsøg og teori Eleverne finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 10
11 Prøveform B Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Frokost Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning Eleverne trækker individuelt eller gruppevis et prøveoplæg. Eleven eller gruppen forbereder sammen prøveoplægget i 30 minutter. Det er tilladt at orienterer sig i lokalet efter udstyr og materialer. Der udarbejdes en udvidet disposition Eleverne arbejder nu individuelt og finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne individuelt og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 11
12 Prøvesituationen Inden prøven skal eleverne orienteres om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb om, hvordan prøvens enkelte dele foregår. Når eleven/gruppen har trukket et prøveoplæg, udarbejder de en oversigt over deres arbejde, fx disposition eller mindmap. Oversigten bør som minimum indeholde forslag til de praktiske forsøg/undersøgelser, eleven/gruppen vil udføre som en del af besvarelsen af prøveoplægget. Til prøven skal eleven/gruppen have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof med udgangspunkt i deres udvalgte forsøg/undersøgelser. Afbrydelse af fremlæggelsen eller anfægtelse af iagttagelsernes rigtighed vil ofte ødelægge elevens/gruppens disposition og redegørelse. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven/gruppen tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i samtalen. Efter elevens/gruppens fremlæggelse af det forberedte stof fortsætter prøven normalt som en samtale mellem elev/gruppe, lærer og censor. Denne samtale føres fortsat på elevens/gruppens præmisser, og det er læreren, der leder samtalen. I det hele taget må man som lærer forsøge at guide eleven/gruppen igennem prøven dog uden at overtage situationen og gøre den til undervisning. Spørgsmål fra lærer og eventuelt censor skal understøtte eleven i at udtrykke viden og færdigheder i relation til prøveoplægget. Målet er, at eleven/gruppen får mulighed for at formulere, hvad de ved og kan. Der er således ingen grund til at bore i forhold, som tydeligvis ligger eleven/gruppen fjernt, eller at bruge lang tid på at fiske efter bestemte faglige betegnelser. Det væsentlige er, at eleven/gruppen med udgangspunkt i praktiske forsøg/undersøgelser kan inddrage relevant teori i deres prøveoplæg og anvende det i en samlet analyse og perspektivering. Særligt ved grupper Til prøven vil eksaminator og censor være forholdsvis mere i dialog med grupper end med enkelte elever. Derfor forventes det også, at grupper o udfører flere forsøg under prøven (end ved en individuel prøveaflæggelse) o gør brug af flere modeller, billeder, animationer, simuleringer o gør brug af internetbaserede hjælpemidler til fx perspektivering, herunder fx opslagsværker brugt i undervisningen og/eller video. Dette skal både sikre, at alle eleverne i klassen bliver vurderet på lige vilkår, og at eksaminator og censor får et ordentligt vurderingsgrundlag at bedømme hver enkelt elev på. Denne forventning til gruppens formidling under prøven bør italesættes, inden de vælger denne prøveform. 12
13 Hjælpemidler og internet til prøven Alle hjælpemidler er tilladt i forbindelse med prøven. Det blev fra skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler under prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, animationer, filmklip eller elektroniske opslagsværker, som er anvendt i undervisningen. Skolen skal dog i alle tilfælde stadig sikre, at eleverne ikke kan kommunikere utilsigtet. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til eller sociale medier som fx Snapchat, Facebook, Twitter m.fl. Adgangen til internettet kan foregå på computere, tablets og smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Bedømmelse af elevernes præstationer Kravene til prøverne i fysik/kemi fremgår af prøvebekendtgørelsen. Heri står, at eleven både skal kunne gøre rede for teoretisk viden og kunne opstille og udføre forsøg. Under det praktiske arbejde iagttager og samtaler eksaminator og censor med hver enkelt elev om både det praktiske og teoretiske arbejde. Selve bedømmelsen er individuel og skal afspejle den enkelte elevs præstation. Det er eksaminators og censors ansvar, at de under prøven sikrer sig et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev. Inden prøven skal eksaminator have forklaret eleverne, hvad der forventes af dem, herunder vurderingskriterierne. Vurderingskriterier FP9 Der prøves i: - at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund - at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed FP10 Der prøves i: - at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold i hverdag og samfund - at kunne tilrettelægge, udføre, drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 13
14 Følgende forhold er ikke direkte defineret som vurderingskriterier, men kan betragtes som elementer i bedømmelsen som kan være med til at udfolde dem. - Planlægning og disponering af arbejdet - Udvælgelse og anvendelse af laboratorieudstyr - Gode laboratorievaner - Forklaring af sammenhæng mellem teori og det praktiske arbejde - Inddragelse af relevant teori i tilknytning til oplægget - Anvendelse af fagterminologi - Perspektiveringer til hverdag og samfund - Anvendelse af relevant sikkerhedsudstyr og fornuftig håndtering af affald. Forskellen mellem FP9 og FP10 Udover det faglige indhold, så er forskellen mellem bedømmelse af præstationen efter FP9 og FP10, at der ved FP0 stilles yderligere krav om stillingtagen til den enkeltes og samfundets fordele/ulemper ved anvendelse af fysikkens og kemiens opdagelser og opfindelser. 14
15 Vejledende karakterbeskrivelse FP9 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har et godt kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 02 - Eleven viser ringe kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 15
16 Vejledende karakterbeskrivelse FP10 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har et godt kendskab til, hvor og/eller samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget og kan argumentere for fordele og ulemper ved denne anvendelse - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har kendskab til, hvor og/eller hvordan samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget, men har nogle vanskeligheder ved at forholde sig til fordele/ulemper 02 - Eleven viser ringe kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 16
17 Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 1) Prøven er praktisk/mundtlig. 4. fysik/kemi 4.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 4.4. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper á 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder med hver deres prøveoplæg Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. Prøveform B Den enkelte elev kan vælge, om han/hun vil forberede sig alene eller i grupper á 2 eller 3 elever den første ½ time af prøven. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige 17
18 prøvetermin begynder. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever forbereder sig i ½ time enten individuelt eller i grupper og efterfølgende eksamineres individuelt i samme lokale i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af e eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 18
19 Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 2). 6. fysik/kemi 6.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 6.4. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder med hver deres prøveoplæg Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Elevenrnebedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 19
20 Prøveform B Den enkelte elev kan vælge, om han/hun vil forberede sig alene eller i grupper af 2 eller 3 elever den første halve time af prøven. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever forbereder sig i ½ time enten individuelt eller i grupper og efterfølgende eksamineres individuelt i samme lokale i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af e eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 20
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereVejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test December 2015 1 Indhold Indledning 3 Signalement 3 Prøveforløbet
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 4 Prøveforløbet trin for trin... 5 Opgivelser... 6 Et eksempel
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...
Læs mereVejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse
Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi - 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Ændringer i prøvevejledningen fysik/kemi FP10 Der er ingen ændringer i dette skoleårs prøvevejledning.
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget håndarbejde
Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget madkundskab
Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs merePrøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland
Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Generelt 6 Tekstopgivelserne
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereVejledning til prøven i faget samfundsfag
Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereLokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mere2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereEKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år
EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år 2010 Indholdsfortegnelse: Forord Diverse praktiske oplysninger Eksamensreglement Øvrige regler ved mundtlig eksamen Vilkår for anvendelse
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs merePrøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015
Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...
Læs mereVejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)
Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereVejledning til prøven i faget kristendomskundskab
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereElevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU
: Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig
Læs mereVejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen
Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter
Læs mereTidsplan for eksamensprojektet foråret 2010
Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereVejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform
Læs mere24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik
24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs merePrøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1
Prøverne i naturfag For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Formål et overblik over prøverne i naturfag for skoleåret 14/15 redegøre for rammer,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs merePRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet
Læs merePrøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014
Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin
Læs mereSide 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1
Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereFælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Forår 2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til bekendgørelse og vejledning
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på 29
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereLærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed
For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller
Læs mereINFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College
INFORMATION OM den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt informationshæftet og om den afsluttende prøve på trin 1... 3
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i geografi
Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...
Læs mereRamme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mere