Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme
|
|
- Elisabeth Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MAGNETISME 1
2 Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme Formål: Eleverne skal: - tilegne sig viden om fysiske forhold - forstå fysik og dens anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede - benytte fysiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser - beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning - identificere og formulere relevante spørgsmål samt opstille relevante hypoteser - planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter - vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven - kende til eksempel på fysiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder Jordens magnetfelt og nordlys Mål: Eleverne skal i slutningen af forløbet aflevere en rapport om emnet. I denne skal beskrives sammenhæng mellem den praktiske og den teoretiske del af forløbet. Delmål: - Magneter og magnetisme - Eksempler på hvad vi bruger magneter til - Magnetens poler - Det magnetiske felt - Jordens magnetfelt - Kompasset - Ørsted-satelitten - Polarlys (let gennemgang for 7. klasse, grundig for 8. og 9.) - Magnetisering - Curiepunktet Didaktisk udgangspunkt: Det er min mening at undervise med udgangspunkt i de konstruktivistiske teorier. Jeg vil tage udgangspunkt i elevernes kendskab til emnet og undervise derudfra. Eleverne får kun en kort introduktion til emnet, hvorefter de skal gennemføre forsøg og øvelser, således at det bliver muligt for dem selv at tænke sig frem til løsningen på de relevante spørgsmål. Herefter skal eleverne hjemme læse den teoretiske del. I undervisningen den efterfølgende gang vil vi tale om forsøgsresultaterne fra sidst og kæde dem sammen med den teoretiske del, hvorefter eleverne skal fortsætte med nye forsøg og øvelser. Jeg vil som lærer fungere som elevernes 2
3 vejleder under de praktiske forsøg og i udtænkningen af sammenhæng mellem teori og praksis. Forløb: Jeg har vedlagt et tekstmateriale, som er sammensat fra forskellige fysikbøger. Dette er elevernes teoretiske hjemmelæsning. Ydermere udleveres et lille hæfte, også vedlagt, med forsøgsvejledninger. Dette er den praktiske del. Jeg regner med, at dette materiale og forsøgene vil strække sig over ca. 4 undervisningsgange. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet yderligere materiale, da jeg vil observere elevernes tilgang til emnet først. Herefter fremsendes mere. 1. gang : Kort introduktion Forsøg 1-4 Øvelse 1 Lektier: Magneter og magnetisme Eksempler på hvad vi bruger magnetisme til 2. gang : Fremlæggelse af forsøgsresultater Teoretisk gennemgang af den læste tekst Forsøg 5 7 Øvelse 2 Lektier: Magnetens poler Det magnetiske felt 3. gang : Fremlæggelse af forsøgsresultater Teoretisk gennemgang af den læste tekst Forsøg 8 Øvelse 3 og 4 Lektier: Jordens magnetfelt Kompasset Ørsted-satelitten 4. gang : Fremlæggelse af forsøgsresultater Teoretisk gennemgang af den læste tekst Forsøg 9 12 Lektier: Polarlys Magnetisering Curiepunktet 5. gang : Fremlæggelse af forsøgsresultater Teoretisk gennemgang af den læste tekst Tid til udarbejdelse af rapport 6. gang : Aflever rapporter (9. klasse afleverer onsdag) Hilsen Pernille, 3. års praktikant. 3
4 MAGNETISME Emnehæfte 4
5 Magneter og magnetisme Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart, som kunne tiltrække jern. Jernmalmen kaldes magnetjernsten eller magnetit, og er en kemisk forbindelse af jern og oxygen (Fe 3 O 4 ). Helt tilbage til 1200-tallet har man brugt magnetjernsten til primitive kompasser, så man kunne orientere sig til søs. Magnetjernstenen er en naturlig magnet, dens magnetisme er dog ikke særlig kraftig, og derfor har den ingen praktisk anvendelse som magnet i vor tid. Man kan i dag fremstille stærke permanente magneter af andre materialer. I fysik bruger vi alnicomagneter. Det er forholdsvis stærke magneter, som består af aluminium (Al), nikkel (Ni), cobolt (Co) og jern. Disse magneter er kunstige, hvilket vil sige, at man ikke kan finde dem i naturen. Vi har fremstillet dem selv. Magneter kan fremstilles i alle mulige udformninger og styrker alt efter hvad de skal bruges til. En permanent magnet er en magnet, der ikke taber sin magnetisme En magnet til trækker grundstofferne jern, nikkel og cobolt samt de sjældne lanthanider, som har grundstofnumre fra 58 til 71. Man kan magnetisere de samme grundstoffer og en del kemiske forbindelser, hvori grundstofferne indgår. Det gælder f.eks. jernoxid (Fe 3 O 4 ). Magnetjernsten Eksempler på hvad vi bruger magneter til I dag bruger vi magneter til utrolig mange forskellige ting. Måske kender du nogle steder derhjemme, hvor der bruges magneter. Magnetiske holdere: Mange skabslåger og andre døre holdes i dag lukkede af små magnetiske holdere. Man har magnetiske holdere til mange forskellige jernredskaber f.eks. knive. Små magneter anvendes også til at holde klude, sedler eller andet fast mod en jernplade f.eks. en køleskabslåge. 5
6 Magneter kan også bruges til at fiske små jerngenstande op fra vanskeligt tilgængelige steder. Mange sakse og skruetrækkere har en magnetiseret spids, for at man kan bruge dem til opsamling af f.eks. nåle og skruer. Magneter indenfor lægevidenskaben: Læger har i mange år anvendt magneter, f.eks. til at trække jernsplinter ud fra et øje. Man har også anvendt magnetisme til udefra at styre en lille magnetisk sonde gennem blodårer og lignende. Magnetisk legetøj: Mange former for legetøj indeholder magneter. I kender sikkert til fiskedamsspillet, hvor fiskekrogen er erstattet af en lille magnet og fiskene forsynet med en lille jernplade. Magnetisk fiskespil Magnetiske sko: Ved hjælp af sko med meget stærke magnetiske såler er det muligt for bygningsarbejdere at gå på jernplader, der er monteret på loftet, således at bygningsarbejderen går med hovedet nedad. En speciel anordning sætter ham i stand til at frigøre en fod ad gangen, så han kan tage et skridt. Kan du komme i tanke om andre steder, hvor vi bruger magneter? Magnetens poler Dypper vi en magnetjernsten eller en stangmagnet i nogle jernspåner, vil vi se, at jernspånerne bliver til trukket af nogle bestemte områder på magneterne. På et magnetisk materiale vil der altid være nogle områder, hvor den magnetiske tiltrækning er særlig stor. Disse områder kalder vi for magnetiske poler. 6
7 En stangmagnet er stærkest ved enderne, som kaldes for polerne. Når vi drysser jernspåner over magneten, kan vi se, at magneten har to magnetiske poler. En frit ophængt magnet vil indstille sig i retningen nord-syd. Da det altid er den samme magnetiske pol, der peger mod nord, har man vedtaget at kalde den for en nordpol. På samme måde kaldes den magnetiske pol, der peger mod syd for en sydpol. Tager vi to stangmagneter og holder polerne mod hinanden, vil vi opdage, at de to poler enten tiltrækker hinanden eller frastøder hinanden. Det afhænger tilsyneladende af, hvilke af de to poler vi holder mod hinanden. Når vi har fundet ud af hvilken pol der er sydpol, og hvilken der er nordpol på stangmagneterne, kan vi se, at når to magneter frastøder hinanden, må det være enten to nordpoler eller to sydpoler, der nærmes hinanden. Når to magnetiske poler tiltrækkes af hinanden, må det være en nordpol og en sydpol. To ens poler frastøder hinanden. To forskellige poler til trækker hinanden. Det magnetiske felt Når to magneter nærmes hinanden, kan vi se, at de reagerer på hinanden på afstand. Den magnetiske kraft virker altså i et område omkring magneten. I et område hvor der hersker magnetiske kræfter, siger vi, at der er et magnetfelt. Dette magnetfelt kan vi anskueligegøre ved hjælp af nogle jernspåner. Hvis vi anbringer en stangmagnet under et stykke papir og drysser jernspåner ud over papiret, kan vi se, at jernspånerne danner nogle buede linier omkring magneten, der går fra pol til pol. Disse linier kaldes feltlinier. Feltlinierne samles ved polerne, og her er den magnetiske kraft også størst. Det gælder i almindelighed, at jernsstykker tiltrækkes mod steder, hvor feltlinierne nærmer sig hinanden. Feltlinierne omkring magneten viser magnetfeltet. 7
8 Feltlinier om en stangmagnet Jernspånerne viser kun de feltlinier, der ligger omkring magneten i det vandrette plan, men faktisk er hele magneten omgivet af feltlinier. Feltlinierne ligger hele vejen omkring magneten, også op i luften og ned i bordet og inden i magneten. De feltlinier, vi kan se med jernspånerne angiver ingen retning, men man har vedtaget at : Feltlinierne går fra nordpolen gennem rummet til sydpolen. Inde i magneten går feltlinierne fra sydpolen til nordpolen. Når vi tegner feltlinierne inde i magneten med, kan vi se, at feltlinierne danner lukkede kurver. 8
9 Magnet med feltlinier Jordens magnetfelt Jorden er omgivet af et magnetfelt, ligesom en magnet er det. Det vil sige, at Jorden også har to magnetiske poler. Du kender sikkert allerede til Jordens nordpol og sydpol, men de magnetiske poler er ikke det samme, som de geografiske poler. Den magnetiske nordpol ligger ikke over den geografiske nordpol. Det samme gælder for den magnetiske og geografiske sydpol. Faktisk ligger de magnetiske poler næsten lige modsat de geografiske poler. Den magnetiske nordpol ligger i Antarktis ved siden af den geografiske sydpol, og den magnetiske sydpol ligger i nord Canada. Når man sætter en magnetnål op på en spids, og man siger at den peger mod nord, peger den altså ikke mod den geografiske nordpol, men derimod mod den magnetiske sydpol, som ligger ca. 3 mere mod vest. Denne afvigelse fra den geografiske nordpol kaldes misvisningen. Misvisningen er ikke den samme overalt på Jorden, og den ændres år efter år. Det skyldes, at Jordens magnetiske poler flytter sig. Kompasset Den kinesiske sydviser Man mener, at det var kineserne, der længe før nogle andre, forstod at anvende magnetjernstenen til nyttige formål. De vidste, at en frit drejelig nål af stål efter at være strøget med en magnetjernsten ville stille sig i retningen nord-syd. De kaldte en sådan retningsnål sydviseren. Sydviseren blev i begyndelsen ikke anvendt på skibe, men på vogne. Retningsnålen, eller måske blot et stykke 9
10 magnetjernsten, blev anbragt i armen på en figur, der var opstillet frit drejeligt foran i vognen. Hånden pegede da stadig mod syd og var således til stor hjælp under rejser i det store vejløse kinesiske rige. Kompas Kompas Det magnetiske kompas Vi ved, at anvendelsen af det magnetiske kompas som vejviser i skibe var kendt i Europa i omkring år I begyndelsen var det måske bare en magnetjernsten, anbragt på et bræt, der flød i en skål med vand. Det betød en stor forbedring, da man anbragte én eller flere magnetnåle på undersiden af en let drejelig skive, hvorpå verdenshjørnerne blev afsat. En sådan skive kalder sømændene en kompasrose. Ved hjælp af et kompas er det muligt at holde en bestemt kurs, man må dog blot tage hensyn til misvisningen. Følger man et kompas mod nord, ender man ved den magnetiske sydpol, som jo ligger i nord Canada. Kompas Kompas 10
11 Man indstiller et kompas ved at holde det vandret og dreje det rundt indtil kompassets nordpol peger samme vej som magnetnålen. Så peger kompassets verdenshjørner i de rigtige retninger. Det er ikke kun mennesket, der udnytter Jordens magnetfelt. Undersøgelser har vist, at nogle dyr har magnetit i hjernen. På denne måde kan dyrene navigere over store afstande og finde lige derhen, hvor de skal, ved hjælp af Jordens magnetfelt. Det gælder bl.a. for delfiner, brevduer, bier og flere forskellige fugle. Tænk bare på fuglen ternen som hvert år flyver fra det nordlige Rusland til Antarktis, videre til Australien og tilbage igen. Delfiner har magnetit i hjernen Ørsted-satelitten Mange steder i verden forsker man i Jordens magnetfelt. Man ved, at Jordens magnetfelt hele tiden forandre sig. I hele den tid man har målt Jordens magnetfelt, er det blevet svagere. Hvis denne udvikling fortsætter vil feltet være nul, når der er gået 1200 år. Derefter vil polerne efter al sandsynlighed bytte plads, og feltet vil vokse op påny. I 1999 sendte danskerne Ørsted-satelitten op for at foretage nøjagtige målinger af Jordens magnetfelt. Danske forskere har ud fra målingerne udarbejdet en ny og mere nøjagtig model af Jordens magnetfelt. F.eks. har Ørsted-satelitten foretaget målinger, der viser, at magnetfeltet i Mellemamerika er blevet 0,3% mindre i
12 Ørsted-satelitten I dag anvendes modellen over hele verden til bl.a. at udarbejde søkort efter. Kan du forestille dig, hvorfor det er vigtigt at kende til forandringer i Jordens magnetfelt? Polarlys Lyset fra solen er ca. 8 minutter om at nå ned til Jorden, men det er ikke kun lys, vi modtager fra solen. Fra solen strømmer der uafbrudt enorme mængder af positivt og negativt ladede partikler (protoner og elektroner). Mængden af disse elektriske partikler, der rammer jordens atmosfære, er meget stor ca. 1 milliard protoner pr. kvadratcentimeter hvert sekund! Hvis disse partikler uhindret fik lov til at nå Jorden, ville det kunne betyde store ændringer i klima og miljø, men her spiller Jordens magnetfelt en afgørende rolle. De elektrisk ladede protoner og elektroner indfanges nemlig af det magnetiske felt og tvinges til at bevæge sig rundt om feltlinierne i spiralformede baner. Ved nord og sydpolen når de ladede partikler ned i den øvre atmosfære, hvor de er årsag til det, vi kalder nord- og sydlys eller med en fælles betegnelse polarlys. Polarlyset opstår ved, at de ladede partikler rammer atomerne i den øvre atmosfæres gasarter: nitrogen, oxygen og hydrogen. Ved disse sammenstød tilføres atomerne energi, som de igen kan frigive i form af lys. Polarlys 12
13 Nitrogen og oxygen udgør jo ellers langt den største del (99%) af atmosfæren, men gasarterne er ikke jævnt fordelt, og netop i den øvre del af atmosfæren findes også en del hydrogen. Denne hydrogen er dannet af nogle af de protoner og elektroner, der kommer fra Solen. Polarlyset optræder især kraftigt, når der sker særligt voldsomme udbrud på Solen. Disse vulkanagtige udbrud kan iagttages som mørke pletter på Solen, og de kaldes derfor solpletter. I solpletterne - hvor der hersker magnetiske kræfter, der er mere end 4000 gange stærkere end Jordens magnetiske kræfter slynges store mængder partikler væk fra solen. Nogle af de hurtigste partikler når Jorden i løbet af et par timer, de mere langsomme er et par dage undervejs. Ved en så voldsom beskydning fra Solen er det ikke alle partikler, der afbøjes og fremkalder polarlys ved polerne. Nogle af partiklerne har så stor energi, at de trænger ned i ionosfæren, hvor der så opstår store koncentrerede områder med elektriske ladede partikler. Disse elektriske ladede områder i ionosfæren kan forstyrre radioforbindelser. Det er det, vi kalder atmosfæriske forstyrrelser eller magnetisk uvejr. På grund af den strøm af elektrisk ladede partikler der konstant strømmer mod Jorden fra Solen - Solvinden - er Jordens magnetfelt ikke helt symmetrisk, men strækker sig længere ud i rummet på den side der vender væk fra Solen. Solvind og magnetfelt På billedet er det nævnt, at der er nogle fangede partikler. Disse partikler, som også kommer fra Solen, er blevet indfanget af Jordens magnetfelt, og de bevæger sig nu i pendulfart i bælter langs feltlinierne mellem nord- og sydpolen. Samtidig driver partiklerne rundt om Jorden. 13
14 Protonerne driver i østlig retning, og elektronerne driver i vestlig retning. Derved skabes der elektrisk ladede bælter omkring Jorden. Disse bælter kaldes Van Allen-bælterne, efter den forsker der opdagede dem i Van Allen- bælterne Magnetisering Holder vi en magnet lige i nærheden af et stykke blødt jern, vil vi se, at jernstykket kan tiltrække små jernsøm. Vi siger, at jernstykket er blevet magnetiseret det vil sige, at jernstykket selv er blevet til en magnet. Når jernstykket tiltrækker de små søm, bliver disse også magnetiserede. Hvis vi magnetisere et stykke stål, vil dette også tiltrække de små søm, men ikke helt så mange som jernstykket. Vi siger derfor, at blødt jern er lettere at magnetisere end stål. Fjerner vi nu magneterne fra jernstangen og stålstangen, vil alle sømmene falde af jernstangen, mens nogle vil hænge tilbage på stålstangen. Jernstangen bliver altså u- magnetisk, når vi fjerner magneten, mens stålstangen bevarer noget af sin magnetisme. Blødt jern kan let magnetiseres, men kan ikke holde på magnetismen. Stål kan magnetiseres og holder på magnetismen. Både blødt jern og stål er opbygget af jernatomer, men der er også lidt kulstof i stål. Så selv om kul ikke kan magnetiseres, bevirker det altså, at stålet bedre kan holde på magnetismen. En magnet, der holder på magnetismen, kaldes en permanent magnet, men en magnet af stål er ikke særlig kraftig, så derfor kan den godt tabe sin magnetisme igen, hvis man f.eks. taber den på gulvet. En savklinge (af stål) vil blive svagt magnetisk, hvis vi nærmer en magnet til den. Hvis vi vil gøre klingen mere magnetisk, må vi stryge magneten langs klingen. Bagefter kan vi finde 14
15 nord- og sydpolen på klingen ved hjælp af en magnet. Hvis klingens ene ende frastøder magnetens nordpol, kan vi konkludere, at dén ende er klingens nordpol. Hvis klingens ende derimod tiltrækker magnetens nordpol, kan vi ikke konkludere, at vi dermed har fundet klingens sydpol. Vi kan nemlig ikke påvise en magnetisk pol ved tiltrækning, når vi ikke ved om klingen er magnetisk. Begge en magnets poler vil jo blive tiltrukket af en umagnetisk stålklinge. Når vi magnetisere en savklinge ved stygning med en magnets nordpol, dannes en sydpol på klingen dér, hvor magnetens nordpol løftes væk. Nu har vi fundet klingens nord- og sydpol. De er i hver sin ende af klingen. Men hvad mon der vil ske, hvis vi brækker klingen midt over? Får vi så en magnet med kun én pol? Igen ved hjælp af en magnet kan vi se, at selv om vi har brækket klingen i to stykker, så har hvert stykke både en nord- og en sydpol. Brækker vi klingen i endnu mindre stykker, får vi bare mindre magnetiserede stykker savklinge alle med både en nord- og en sydpol. Alle magneter har to magnetiske pole. Hvis vi forestiller os, at en magnet er opbygget af en masse små magneter, der er ordnet som vist på tegningen, kan vi se hvorfor vi hele tiden får magneter med to poler, når vi brækker en stor magnet over. Et stykke umagnetiseret jern indeholder også en masse små magneter, men her ligger de små magneter tilfældigt inde i magneten. 15
16 Jernstang Nærmer vi en magnet til at stykke umagnetiseret jern, vil nogle af de små magneter inde i jernet dreje sig, så de kommer til at ligge i samme retning. Stryger vi magneten over jernet nogle gange, vil flere af de små magneter ligge sig i samme retning. Småmagneterne bliver ensrettede. Stryger vi med en nordpol fra venstre mod højre, vil den tiltrække småmagneternes sydpoler og frastøde nordpolerne. Ved strygning vil småmagneterne derfor drejes, så flere og flere af dem vender sydpolen mod højre. Slutresultatet bliver derfor, at jernstangen får nordpol til venstre og sydpol til højre. Magnetiseret jernstang Nu kan vi se, hvorfor en magnet er stærkest ved polerne. Inde i midten af jernet ligger de små magneter sydpol mod nordpol. Polerne inde i magneten ophæver hinanden, og derfor er den magnetiske kraft i midten af en magnet ikke så stærk. Hvis vi magnetiserer en stålstang, vil de små magneter vedblive at være ordnet, men i et stykke blødt jern, vil de små magneter igen ligge i uorden, når man fjerner magneten. Opvarmer vi en magnetiseret savklinge, til den bliver rødglødende, vil vi opdage, at den har mistet sin magnetisme. Den energi, vi tilfører savklingen ved at opvarme den, får klingens molekyler til at bevæge sig hurtigt frem og tilbage. Derved kommer de små magneter i uorden. Slår vi hårdt på klingen, vil de små magneter også komme i uorden. En magnet kan afmagnetiseres ved opvarmning eller ved kraftige slag. 16
17 Curiepunktet Hvis vi hænger et jernsøm op i et stativ ved hjælp af en jerntråd og sætter en magnet hen i nærheden af sømmet, vil magneten tiltrække sømmet. Det sker, fordi magneten ensretter de små magneter inde i sømmet. Hvis vi derefter varmer sømmet op ved hjælp af en bundsenbrænder, kan sømmet på et tidspunkt ikke længere tiltrækkes af magneten. Sømmet er blevet afmagnetiseret på trods af, at magneten er lige i nærheden. Der er altså en bestemt temperatur-grænse, oven for hvilken jern ikke kan være magnetisk. Denne temperatur-grænse kaldes jernets curiepunkt. Curiepunktet er forskelligt fra stof til stof. Jerns curiepunkt er 770 C og nikkels curiepunkt er 358 C. Ved curiepunktet bevæger stoffets molekyler sig så hurtigt, at magneten ikke længere kan ensrette de små magneter. 17
18 MAGNETISME Forsøg og Øvelser 18
19 Alle svar på forsøg og øvelser samt forsøgs- og materialebeskrivelse skal skrives ind i din journal. Endvidere skal du tegne forsøgsopstillingen ind i din journal, hvor der står, at det er en del af opgaven. Husk at skrive både spørgsmål og svar ind i din journal, så du senere kan se, hvad det var du svarede på. Forsøg 1. Materialer: Stangmagnet Materialeboks - Hvilke stoffer tiltrækker en magnet? Forsøg 2. Materialer: Clips Sytråd Stativ Tape Stangmagnet Lineal Materialeboks Saks Bind et stykke sytråd fast i en clips og tape den anden ende af sytråden fast til bordet. - Kan du ved hjælp af magneten få clipsen til at stå lige op i luften - uden selv at røre clipsen og uden at magneten rører clipsen? Find den største afstand hvor du kan holde clipsen svævende og spænd magneten fast. - Tegn forsøgsopstillingen i din journal og noter afstanden mellem clips og magnet. Sæt forskellige plader fra materialeboksen ind mellem clipsen og magneten. - Hvilke plader svækker den magnetiske kraft (får clipsen til at falde ned)? Det ser ud som om, clipsen holdes oppe af en usynlig tråd mellem den og magneten. - Tag en saks og klip den usynlige tråd over. Hvad sker der med clipsen? - Giv en fysisk forklaring på hvorfor det sker. Øvelse 1. - Fuldfør følgende sætning: Den magnetiske kraft virker på afstand. Jo større afstand des kraft. Den magnetiske kraft kan svækkes af og. 19
20 Forsøg 3. - Undersøg om den magnetiske kraft virker gennem vand. Find selv på en metode. Tegn forsøgsopstillingen ind i din journal og noter resultatet. Forsøg 4. Materialer: Papir Stangmagnet Jernspåner Pak en stangmagnet ind i papir. Husk at lukke papiret godt til, også i enderne. Dyp magneten i jernspåner. - Hvor har magneten den stærkeste kraft? Forsøg 5. Materialer: 2 stangmagneter Før magneternes poler langsomt mod hinanden. - Beskriv hvad der sker når: Sydpol nærmer sig sydpol? Nordpol nærmer sig nordpol? Sydpol nærmer sig nordpol? Nordpol nærmer sig sydpol? Forsøg 6. Materialer: Stangmagnet Papir Jernspåner Når to magneter nærmes hinanden, kan man se, at de reagerer på hinanden, selvom der er afstand mellem magneterne. - Hvorfor reagerer magneterne på hinanden på afstand? Læg en stangmagnet under et stykke papir. Hold papiret vandret. Drys jernspåner ud over magneten fra ca. 40 cm s højde. Bank meget let på papiret med en finger. - Hvordan fordeler spånerne omkring magneten sig? - Hvor er magneten stærkest? Hvor er den svagest? - Hvad sker der med feltlinierne, hvis du gentager forsøget med: To magneter ved siden af hinanden? På tværs af hinanden? En rund magnet? 20
21 En hesteskomagnet? Find selv på flere. - Tegn forsøgene og resultaterne ind i din journal. Øvelse 2. - Tegn pile der viser feltliniernes retning på tegningerne i din journal. Forsøg 7. Materialer: Spids til magnetnål Magnetnål Sæt en magnetnål op på en spids. Sørg for, at der ikke er andre magneter i nærheden. - Tegn ind i din journal i hvilken retning nålen står. Tag magnetnålen af spidsen og sæt den på igen. - I hvilken retning vender nålen nu? - Hvorfor vender magnetnålen i den retning, som den gør? Øvelse 3. - Tegn jordkloden med en stangmagnet indeni. - Tegn feltlinierne ind omkring jordkloden. Husk at sætte retningspile på. - Hvad bruger vi jordens magnetfelt til? Forsøg 8. Materialer: Stangmagnet Lille kompasnål Tegn feltlinierne omkring en stangmagnet ved hjælp af en lille kompasnål. - Sæt en lille kompasnål ud for midten af en stangmagnet, ca. 4 cm. fra magneten. Sæt en prik ved kompasnålens nordpol. Flyt kompasnålen hen foran prikken og lav en ny prik ved kompasnålens nordpol. Fortsæt indtil du når stangmagnetens sydpol. Gentag fra den første prik til stagmagnetens nordpol. - Indtegn feltlinien. Øvelse 4. - Forklar med dine egne ord hvordan et kompas virker. - Hvis man følger et kompas mod nord, hvor ender man så? - Forklar med dine egne ord hvorfor. Forsøg 9. 21
22 Materialer: Savklinge Stangmagnet Tag en savklinge. - Undersøg om savklingen er magnetisk. - Beskriv hvordan du undersøger, om savklingen er magnetisk. Tag en stangmagnet, og stryg den hen over klingen gange. Bevægelsen skal hele tiden være i samme retning. - Hvad er der sket med savklingen? - Hvorfor er dette mon sket med savklingen? - Bestem klingens poler, og beskriv hvordan du gør det. - Tegn klingen ind i din jorunal og skriv polerne på. - Hvad ville der ske med klingens poler, hvis du brækkede klingen midt over? - Findes der magneter med kun én pol? Forsøg 10. Materialer: Reagensglas Prop Jernspåner Stangmagnet Hæld jernspåner i et reagensglas og sæt en prop i. Spånerne i glasset er ikke magnetiske og har derfor ingen poler. Hold glasset vandret og stryg en stangmagnet hen over. - Hvad sker der med spånerne? PAS PÅ IKKE AT RYSTE GLASSET! - Kan du påvise at glasset har fået poler? - Hvad sker der når du ryster glasset? - Hvorfor sker det? Forsøg 11. Materialer: Magnetiseret savklinge Bundsenbrænder Tang Ryst den magnetiserede savklinge. - Er savklingen stadig magnetisk? Hold den magnetiserede savklinge i en tang, og stik den ind i flammen fra en bundsenbrænder. Hold den der, til alle dele af savklingen har været rødglødende. - Kan savklingen nu tiltrække søm? - Har savklingen nogle poler? 22
23 - Er savklingen magnetisk? - Tegn og forklar med dine egne ord, hvad der er sket med savklingen. - Hvorfor er det ikke alle stoffer, der kan tiltrækkes af en magnet? Forsøg 12. Materialer: Jernsøm Stativ Jerntråd Magnet Bundsenbrænder Hæng et jernsøm op i et stativ ved hjælp af en jerntråd. Sæt en magnet hen til sømmet, så du kan se, at sømmet tiltrækkes af magneten. Varm sømmet op til det bliver rødglødende, og til det ikke længere tiltrækkes af magneten. - Hvorfor tiltrækkes sømmet ikke længere af magneten? 23
MAGNETISME Emnehæfte
MAGNETISME Emnehæfte 4 Magneter og magnetisme Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart,
Læs mereHvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1
Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes
Læs mereForsøg med magneter (permanente magneter)
Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade
Læs mereNår felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:
Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereMagnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner
Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereMagnetens tiltrækning
Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende
Læs mereOpgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt
Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle
Læs mereOrientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse
Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereKvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde
Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereTroldmandens lærling
Distriktsturnering 2014 Troldmandens lærling Troldmanden Sverre optager nye troldmandslærlinge hvert år. I år er I de udvalgte og I er hermed Troldmand Sverres nye lærlinge. Han glæder sig meget til at
Læs mereDu skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her.
Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her. Gå på opdagelse med et kamera. Du skal finde skilte Det kan være
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereØvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.
Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks
Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...
Læs mereDE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereNaturens byggeklodser
Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereStafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).
Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereJeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere
TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,
Læs mereRAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter
RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder
Læs mereEgenskaber ved Krydsproduktet
Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereTværfagligt undervisningsprojekt om nordlys
Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole, Børn af Galileo, ca.bel@ci.kk.dk Jeg har skrevet projektet som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereNIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.
NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 25 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge25_verden_omkring_mig.indd 1 06/07/10 11.42 Uge 25 l Verden omkring
Læs mereDUEL Final Draft. Af Saida Edberg Loveless. Baseret på idé af toppen. 5. Oktober 2007
1 DUEL Final Draft Af Saida Edberg Loveless Baseret på idé af toppen 5. Oktober 2007 2 1. INT. STUE - NIGHT En hånd kommer frem bag fra en sofa med en legetøjspistol. Der lyder et SKUD, da fingeren trækker
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en
Læs mereØvelser til større børn
som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereØvelser ved start på bevægelsesaktivitet
EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs mereGenoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser
Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier
Læs mereFingerslagskast og baggerslagskast
Fingerslagskast og baggerslagskast Fingerslagskast og baggerslagskast er begge forøvelser til det færdige finger- og baggerslag. Her under følger en række øvelser, hvor fokus er lagt på netop disse to
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereMONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER
MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER 1) GENERELT QUICKSTEP UNICLIC er et revolutionerende system til lægning af laminatgulve uden brug af lim. Det praktiske not-/ferdesign betyder, at fliserne klikkes sammen.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige
Læs mere60+ - EN STÆRK ALDER
60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.
Læs mereLEGO minifigs byg kolleger/kendte personer
1 LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer Idé/kilde: Heine Højrup Olsen 2 6 deltagere pr. hold 6 99 år 10 20 minutter LEGO klodser til at bygge minifigs dvs. ben, torsoer, hoveder, hatte/hår og evt.
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mereCANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.
CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet
Læs mereMontagevejledning for TofKo Litho- og Grafikpresse
Montagevejledning for TofKo Litho- og Grafikpresse TofKo - P. O. Box 101 - Nørremarksvej 27-9270 Klarup - Denmark Tel: +45 98317711 - Fax: +45 98 317755 - E-mail: tofko@tofko.dk - www.tofko.com Tillykke
Læs mereFugt, skydække og solvind
Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle
Læs mereHurtig, hurtigere, hurtigst
Hurtig, hurtigere, hurtigst Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min., og som udgangspunkt vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereFeltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE
ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når
Læs mereflyt fødderne og løb let!
Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som
Læs mereStrøm til hjernen Elektromagnetisme
Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs merePlacering for en målmand: Ny og uerfaren.
MÅLMANDS ØVELSER Placering for en målmand: Ny og uerfaren. Stå i udgangsstilling med arme oppe hele tiden mens modstander kører bolden rundt. Arme skal falde naturligt med ned med spændte håndled (når
Læs mereHerefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.
1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereBetjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328
Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger El.nr. 63 98 964 328 Seba VM-880 side 2 Indhold Seba VM-880 introduktion... 2 Seba VM-880 standardudstyr... 2 Tekniske specifikationer... 3 Kontrol og indikatorer...
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereSamlevejledning til 12 x 20 meter
Samlevejledning til Flex fodboldbane 12 x 20 meter Flex fodboldbane uden net. Flex fodboldbane med net Flex fodbold P R indeholder: 2 stk. A Topbeslag ved mål (venstre) 2 stk. B Topbeslag ved mål (højre)
Læs mereStarlab. En vejledning i brug og opsætning.
Starlab. En vejledning i brug og opsætning. Ovenfor ser vi Starlab sat op i en gymnastiksal. Til venstre ser vi elever og lærer se på Nordhimlens stjerner der er tilføjet de mytologiske figurer, som har
Læs mereDSB Kolonnehus Svenstrup J.
DSB Kolonnehus Svenstrup J. Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Inden malerarbejdet startes er der lige noget der skal limes, lim de fire stykker med
Læs mereStudieteknik og hurtiglæsning, Det Grønlandske Hus. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen
Studieteknik og hurtiglæsning, Det Grønlandske Hus v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Thomas Phillipsen Erhvervspsykolog (cand.psych.) Tidligere sergent i Militærpolitiet
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereGudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX
Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mere