Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole - et multipelt casestudie om natur, undervisning og sprog
|
|
- Knud Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole - et multipelt casestudie om natur, undervisning og sprog Lars Demant-Poort Ph.D. studerende Resumé Introduktion og baggrund Den nuværende lov om folkeskolen i Grønland er fra Loven er en lettere revidering af Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, som blev vedtaget i forbindelse med reform af folkeskolen også kaldet Atuarfitsialak den gode skole Med reformen blev skolen delt i tre trin, sprogene grønlandsk og dansk blev formelt ligestillede undervisningssprog, og samtlige fag på nær personlig udvikling blev prøvefag. Herudover blev alle fag nu obligatoriske fra 1. til og med 10. klasse, og der blev udfærdiget læringsmål for alle fag. For det naturfaglige område betød reformen et nyt fag. Det tidligere biologi og geografi fra 4. til 9. klasse, og fysik/kemi fra 8. til 11. klasse blev redefineret til naturfag fra 1. til 7. klasse. Naturfag indeholder elementer fra biologi, naturgeografi, fysik/kemi og astronomi. Fra 8. til og 10. klasse blev det fagopdelt i tre særskilte fag biologi, naturgeografi og fysik/kemi (inklusiv astronomi). Resultaterne fra de mundtlige afgangsprøver i de tre naturfag giver umiddelbart et meget spredt billede af at elevernes naturfaglige viden. Herudover peger nogle censorers kvalitative indberetninger på at den praktiske og undersøgende dimension har det svært. Den viden der er tilgængelig om naturfag, og om elevernes naturfaglige viden er derfor primært baseret på en karakter. Vi ved med andre ord ikke meget om hvad der karakteriserer den daglige undervisning, hvad der giver mening for eleverne og hvordan lærerne oplever de rammer skolen sætter for undervisningen. State of the Art Et internationalt forskningsperspektiv på naturfagsdidaktik peger på generelle problematikker og temaer som lav elevinteresse (Sjøberg & Schreiner, 2010), køn (Holmegaard, 2014; Tsai, Yang, & Chang, 2014) og et fokus på nye undervisningsstrategier for at højne interessen, eksempelvis gennem en undersøgende tilgang - Inquiry Based Science Education IBSE (Crawford, 2000; Harlan, 2011; Østergaard, et al., 2010), og generelt mere tid til hands-on eksperimenter (Osborne & Dillon, 2008; Raved & Assaraf, 2011; Rocard, et al., 2007). Et arktisk (Canada) forskningsperspektiv på naturfagsdidaktik er ofte rettet mod en kulturel konflikt mellem western science og en oprindelig kultur (Aikenhead & Elliott, 2010; Aikenhead, 1997; Castagno & Brayboy, 2008; Egede & Aikenhead, 1999; Higgins, 2011). For at højne elevers interesse og udbytte af undervisningen bør der jf. dette forskningsperspektiv anvendes flere forskellige undervisningstilgange (Bourque, Bouchamma, & Larose, 2010). Ligeledes bør der investeres mere tid i et aktivt feltarbejde i undervisningen (Friesen & Friesen, 2002). 1 Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen
2 På tværs af litteraturen fra Arktis og i bredere et internationalt perspektiv, kan der altså spores en række fællestræk der relaterer sig til elevers læringsmæssige udbytte af naturfag og syn på hvordan der skal undervises i naturfag. I nærværende Ph.d. projekt er fokus rettet mod naturfagsundervisningen i den grønlandske folkeskole. Forskningsspørgsmål Projektet er centreret omkring følgende primære forskningsspørgsmål: Hvordan får grønlandske elevers natursyn betydning for naturfagsundervisningen? Dette forskningsspørgsmål er operationaliseret i fire følgende underspørgsmål: 1. Hvordan forstår elever natur og naturfag? 2. Hvordan inddrages elevers forståelse af natur i undervisningen? 3. Hvordan bliver der undervist i naturfag? 4. Hvilke organisatoriske og strukturelle forhold har betydning for læreres planlægning og gennemførelse af naturfagsundervisning? I projektet søger jeg derfor blandt andet en teoretisk afklaring af hvad natur er (fx Bonnett, 2004; Ellen, 1996; Kruse, 2002), hvad naturvidenskab er (fx Frølund, 2002; Sjøberg, 2005), og hvad der læringsteoretisk kendetegner naturfagsundervisning (fx Dewey, 1996; Driver, et al., 1994; Lave & Wenger, 1991; Paulsen, 2006). Feltarbejdet Ph.D. projektet er kvalitativt funderet i tre casestudier (skoler) (Creswell, 2013; Flyvbjerg, 2010; Stake, 2006). En skole i Nuuk, en skole i Nordgrønland, og en bygdeskole ligeledes i Nordgrønland. Feltarbejdet var centreret omkring naturfagsundervisning på primært 7. klassetrin, og undervisning i biologi, naturgeografi og fysik/kemi i 8. klasse. I to af de tre caseskoler blev feltarbejdet primært realiseret omkring længerevarende sammenhængende forløb. På byskolen i Nuuk fulgte jeg et forløb om økosystemer, og på bygdeskolen i Nordgrønland fulgte jeg et forløb om hellefisk. Begge forløb inddrog den omgivende natur. På byskolen i Nordgrønland havde jeg mulighed for at observere klasserumsundervisning i naturfag (7.klasse), biologi og fysik/kemi (8. klasse) og naturgeografi (9.klasse). Observation af undervisning blev suppleret med interviews med lærere, elever og skoleledere, samt spørgeskemaer med åbne spørgsmål om natur og naturfagsundervisning til eleverne. Analytiske fund Mine analyser er foretaget på tværs af casene og den øvrige empiri, inspireret af en cross case tilgang (Stake, 2006; Yin, 2014). Med et videnskabsteoretisk afsæt i en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang (Laverty, 2003; Zahavi, 2003) har målet for analyserne været mine informanters syn på natur og
3 naturfag, det har været at fremanalysere deres oplevelse af hvad der sker i eksempelvis undervisningen. Hvad er god naturfagsundervisning set med elevøjne. Cross-case analyserne er der redegjort for i afhandlingens fire analysekapitler med temaerne: Elever om natur, Naturfagsundervisningen i praksis, Lærerkræfter og tid, og det naturfaglige sprog. Cross-case analyserne har resulteret i en identifikation af flere betydende fund. 1: Elever om natur Analyserne peger på at natur som rum for undervisning både er geografisk betinget, betinget af lærerkræfter på skolerne, og tildelt undervisningstid. Elevers forståelse af hvad natur er, varierer betydeligt mellem de tre skoler. Herudover ligger der mellem bygdeskolen i nord og byskolen i Nuuk en markant forskel i hvordan elevernes personlige naturforståelse finder vej ind i undervisningen. Uafhængigt af elevernes forskellige naturforståelser, udtrykker de en enighed om et ideal for naturfagsundervisningen. 2: Naturfagsundervisningen i praksis Undervisningen i naturfag synes at være præget af to primære undervisningsformer; en undervisning hvor eleverne giver udtryk for at bøger præger undervisningen, og en undervisning, der er præget af elevers undersøgelser og eksperimenter. Elevernes oplevelse af undervisningen er at det er undervisning gennem bøger der fylder mest, kun sjældent bliver undervisningen undersøgende, eller foregår i naturen. Analyserne peger blandt andet også på at elevers oplevelse af naturfagsundervisningen ofte ikke stemmer overens med hvordan de mener at undervisningen bør foregå. 3: Lærerkræfter og tid Elevernes oplevelse af et fravær af den praktiske og undersøgende dimension, bliver af lærerne blandt andet begrundet i at der bliver givet for lidt tid til faget. Ifølge lærerne mangler der sammenhæng mellem målbestemmelser for faget og de rammer (tid) der bliver givet for at undervisningen kan gennemføres. Lærernes oplevelse af for lidt tid til en undersøgelsesinspireret undervisning, synes at være et resultat af manglende pædagogisk og didaktisk refleksion i reformarbejdet og den efterfølgende kommunale implementering. I tilgift hertil viser en analyse af den faglige lærerdækning, på tværs af skoler en lav prioritering af lærernes naturfaglige linjefagskompetencer. 4: Det naturfaglige sprog Lærere anvender forskellige strategier for undervisning i naturfaglige begreber. Forskellige læringssyn træder frem. Lærernes tilgang til en sproglig dimension i undervisningen peger mod en receptiv begrebsorienteret forståelse. Målet om naturfaglig sproglighed er tilsyneladende bundet op på en gennemgående grønlandsk/dansk forståelse, der hænger sammen med elevernes videreuddannelsesmuligheder. Konklusion På baggrund af analyserne kan følgende konkluderes på forskningsspørgsmålene: Elevers naturforståelse er for nogle i høj grad påvirket af deres subsistenstilværelse. Der er dog geografiske variationer mellem nord og syd, eller mellem by og bygd. Denne naturforståelse påvirker ikke deres syn
4 på naturfag. Uanset elevernes natursyn, efterspørger eleverne nogenlunde den samme undervisningsform. Inddragelse af elevernes naturforståelse i naturfagsundervisningen sker ikke, medmindre der er tale om et aktivt tilvalg, altså at lærerne direkte planlægger på baggrund af elevernes naturviden. Undervisningen i naturfag er ofte styret af et bogsystem. Undervisningens hvordan lever derfor generelt ikke op til læringsmålene, bl.a. fordi læringsmålene ikke benyttes som de er tiltænkt. Skolens placering af uddannede naturfagslærere har betydning for hvordan der undervises. Skolen udnytter ikke lærernes faglige kompetencer. Betydning af mere tid til undervisning afhænger hvordan tiden udnyttes; flere timer betyder ikke nødvendigvis en bedre undervisning, eller en undervisning der er baseret på undersøgelser. Afsluttende diskussion og perspektivering Ph.d. projektet har gennem feltarbejdet og de efterfølgende analyser givet en forståelse af hvad der blandt andet kendetegner naturfagsundervisningen i Grønland. Der er nogle grundlæggende naturfagsdidaktiske vilkår, der har betydning for undervisningen. En diskussion af, hvordan man kan forbedre vilkårene for naturfagsundervisningen åbner samtidig for en perspektivering. Det er nødvendigt at diskutere, om og hvordan elevers natursyn kan inddrages i undervisningen, som går ud over den skarpe opdeling imellem en vestligt funderet epistemologi og et inuit-perspektiv, som både de empiriske fund og den eksisterende litteratur fra arktisk Canada peger på. Eleverne er nemlig stort set alle uanset natursyn enige om én ting at den gode naturfagsundervisning frem for alt er undersøgende og eksperimenterende, og den foregår også i naturen. Dér hvor elevernes natursyn spiller ind, er i lærernes anerkendelse af elevens verden i planlægningen af undervisningen. For at denne anerkendelse bliver et fagdidaktisk vilkår, og eleverne oplever den meningsfulde, undersøgende og eksperimenterende undervisning de efterspørger, er det nødvendigt at diskutere hvad naturfag skal i Grønland, og hvordan vi når derhen. I tæt sammenhæng hermed er det også nødvendigt at diskutere hvordan vi når frem til et naturfagligt produktivt sprog, der går på tværs af grønlandsk og dansk, og ikke bliver hindret af et snævert syn på enkeltstående begreber. Endelig vil en diskussion der inddrager ovenstående også nødvendigvis skulle indeholde et perspektiv om anvendelse af de tilstedeværende lærerkræfter. Det vil sige lærere med en naturfaglig baggrund får mulighed for at undervise i deres fag, og ikke bliver låst fast i andre fag på grund skematekniske årsager.
5 Litteratur: Aikenhead, G., & Elliott, D. (2010). An emerging decolonizing science education in Canada. Canadian Journal of Science, Mathematic and Technology Education, Aikenhead, G. S. (1997). Toward a First Nations cross-cultural science and technology curriculum. Science Education, 81(2), Bonnett, M. (2004). Lost in Space? Education and the concept of nature. Studies in Philosophy and Education, 23, Bourque, J., Bouchamma, Y., & Larose, F. (2010). Aboriginal Students Achievement in Science Education: The Effect of Teaching Methods. Alberta Journal of Educational Research, 56(1). Retrieved from Castagno, A., & Brayboy, B. (2008). Culturally Responsive Schooling for Indigenous Youth: A Review of the Literature. Review of Educational Research, 2008(4), Crawford, B. A. (2000). Embracing the Essence of Inquiry: New Roles for Science Teachers. Journal of Research in Science Teaching, 37(9), Creswell, J. W. (2013). Qualitative inquiry & research design - Choosing Among Five Approaches (3. ed.). SAGE. Dewey, J. (1996). Erfaring og opdragelse. København. Driver, R., Asoko, H., Leach, J., Mortimer, E., & Scott, P. (1994). Constructing scientific knowledge in the classroom. Educational Researcher, 23(7), Egede, O., & Aikenhead, G. (1999). Transcending Cultural Borders: Implications for science teaching. Journal for Science & Technology Education, 17(1), Ellen, R. F. (1996). The cognitive geometry of natuere. In Nature and Society - Anthropological perspectives (1st ed., pp ). Routledge. Flyvbjerg, B. (2010). Fem Misforståelser om Casestudiet. In Kvalitative metoder (pp ). Hans Reitzels forlag. Frølund, S. (2002). Naturvidenskabens Vidensbegreb - En naturfilosofisk undersøgelse og kritik (Ph.D.). Danmarks Pædagogiske Universitet, København. Harlan, W. (2011). Udvikling og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning. MONA, (3), Higgins, M. (2011). Finding Points of Resonance: Nunavut Students Perceptions of Science. IN Education, 17(17-37). Holmegaard, H. T. (2014). Piger og piger og deres naturfagsundervisning. MONA, (3), Kruse, S. (2002). Naturoplevelsernes didaktik (Ph.D.). Danmarks Pædagogiske Universitet, København. Kuhn, T. (2012). The Structure of Scientific Revolutions (4. ed.). The University of Chicago Press. Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situeret Læring - Legitim Perifer Deltagelse. In 49 tekster om læring (Vol. 2012, p. 248). Samfundslitteratur. Laverty, S. M. (2003). Hermeneutic Phenomenology and Phenomenology: a comparison of historical and methodological considerations. International Journal of Qualitative Methods, 2(3). Osborne, J., & Dillon, J. (2008). Science education in Europe: Critical reflections. London: The Nuffield Foundation. Retrieved from Osborne-Dillon-Science-Education-in-Europe.pdf Paulsen, A. (2006). Naturfag i skolen i et kritisk demokratisk dannelsesperspektiv. Nordina, 2006, Raved, L., & Assaraf, O. B. Z. (2011). Attitudes towards Science Learning among 10th Grade Students: A qualitative look. International Journal of Science Education, 33(9), Rocard, M., Csermely, P., Jorde, D., Lenzen, D., & Wallberg-Henriksson. (2007). Science Education Now: A renewed pedagogy for the future of Europe (p. 29). Sjøberg, S. (2005). Naturfag som almendannelse - En kritisk fagdidaktik (2. ed., Vols. 1 1). Oslo: Forlaget KLIM. Sjøberg, S., & Schreiner, C. (2010). The ROSE project - an overview and key findings (p. 31). Norge. Stake, R. (2006). Multiple case study analysis. New York: Guilford. Tsai, L.-T., Yang, C.-C., & Chang, Y.-J. (2014). Gender Differences in Factors Affecting Science Performance of Eighth Grade Taiwan Students. Asia-Pacific Eduactional Reasearch, 24(2), Yin, R. K. (2014). Case Study Research - Design and Methods (5. ed.). SAGE. Zahavi, D. (2003). Fænomenologi. In Humanistisk Videnskabsteori (pp ). DR-Multimedie. Østergaard, L. D., Sillasen, M., Hagelskjær, J., & Bavnhøj, H. (2010). Inquiry-based science education - har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det? MONA, 4,
Spilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mereProjektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler
Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereKirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift
Læs mereIBSME inquiry-based science and mathematics education
72 Aktuel analyse IBSME inquiry-based science and mathematics education Claus Michelsen, SDU Med valget af IBSME som tema sætter årets MONA-konference fokus på en aktuel naturfags- og matematikdidaktisk
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereInvitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl.
Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning 8. oktober 2012 kl. 13 16 Invitation til Konferencen Community resiliens og samhørighed
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereAnmeldelse af bogen Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik 2. udgave 2012
BOOK REVIEW Helene Sørensen är Associate professor i naturvetenskaps didaktik vid DPU, Aarhus universitet och har under lång tid varit involverad i de danska PISA-studierna. Hon har en lång forskarerfarenhet
Læs mereTemabeskrivelse af Naturvidenskabernes Videnskabsteori
Temabeskrivelse af Naturvidenskabernes Videnskabsteori Målet med temaet Ved at arbejde med temaet skal kursisterne opnå kendskab til elementær naturvidenskabsteori, opnå kendskab til begrundelsesargumenter
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereNaturvidenskab som uddannelse og formidling
98 MONA 2008 2 Naturvidenskab som uddannelse og formidling Kristian Hvidtfelt Nielsen, forskningsadjunkt, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Naturvidenskab som stofområde
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område
Læs mereNaturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?
Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? DUN-konference, 12. maj 2010 Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet DUN 12. maj 2010 Hvad er de vigtigste
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereHvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereFagligt kvalitetsløft i naturfagene
Fagligt kvalitetsløft i naturfagene Søren Kruse Udfordringer Nationale og internationale forskningsbaserede udredninger tegner et relativt entydigt billede af fire sammenhængende udfordringer for kvalitetsløft
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mereEtnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet
Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereProjekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole
Projekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole Birgit Brænder Bettina Buch Stine Dunkan Gents Mari-Ann Skovlund Jensen Connie Stendal Rasmussen Jeppe Trolle Program Kort om vores projekt 1. baggrund
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSæt metoderne på skemaet!
Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Lene Hybel Kofod og Sara Tougaard Naturfaglige undersøgelsesmetoder og modellering er centralt indhold i naturfagsundervisningen og er desuden en central del af kompetencemålene
Læs mereIde og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?
Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereTak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereStrategisk læsning med læseteknologi
Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier
Læs mereCensormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook
Censormøde Naturfag Dagsorden for faggruppemødet for naturfagene: (ca. 40min) 1. Fælles samling for alle naturfag a. Opfølgning på fælles problematikker fra censorrapporterne i de enkelte naturfag i. Feltarbejde
Læs mereSæt metoderne på skemaet!
Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Skolefaget natur/teknik er på en og samme tid et meget lille fag og et meget stort fag. Det er lille i den forstand, at timetallet
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs merei naturfagsundervisningen
i naturfagsundervisningen Af Sanne Schnell Nielsen Abstract Denne artikel handler om, hvilken betydning forskellige former for faglig dialog har for elevernes motivation og læring i naturfagsundervisningen.
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereNaturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi
Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Den afsluttende evaluering Fokuspunkter Fagenes faglighed og arbejdsmetoder Elevernes udbytte af undervisningen, med udgangspunkt i de afsluttende prøver Hvorfor
Læs mereSPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY
SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,
Læs mereHøringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen
Høringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen 13. juni 2014 Udgangspunktet for dette høringssvar er resultater fra universitetspædagogisk og fagdidaktisk forskning, ikke mindst
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereLærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have
Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereEvaluering af undervisningen i Humanistiske fag
Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11
Læs mereDen Røde Tråd. Evalueringsrapport 2013. Skrevet af Jan Sølberg og Olga Trolle I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I K
I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Den Røde Tråd Evalueringsrapport 2013 Skrevet af Jan Sølberg og Olga Trolle ØSTER VOLDGADE 3 1350
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereStinne Hørup Hansen, forsvaret i 2008 ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet
109 Ph.d. afhandlinger Fortællinger i Naturvidenskaben Stinne Hørup Hansen, forsvaret i 2008 ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet Videnskabsteaterforestillingen
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereAnbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse
Anbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse Følgegruppen for læreruddannelsen Resume Følgegruppen præsenterer en alternativ model for naturfag, som er i overensstemmelse med anbefalingerne
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereLektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling
Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Af Arne Mogensen, Mads Bendsen og Thomas Sandholm Hald 1 Kolofon Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling 1. udgave, 2016 Forfattere:
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereBrug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.
Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereKompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik
Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereNaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?
NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007
Læs mereNye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE. Projektforslag Karen Skriver
Nye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE Projektforslag Karen Skriver Dias 1 Formål Øget rekruttering af højtkvalificerede og motiverede studerende
Læs mereNaturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig)
Naturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig) Resumé Læreres erfaringer med lærergerning og naturfag har
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereElevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik
Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereDINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI
DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion
Læs mere