Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi."

Transkript

1 Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige kompetencer med inddragelse af relevante færdigheds- og vidensmål: Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation De fællesfaglige fokusområder Der opgives mindst 4 fællesfaglige fokusområder, som eleverne har arbejdet med i naturfagene i løbet af 8. og 9. klasse. Hvert fokusområde skal være et bredt område, der kan indeholde flere forskellige naturfaglige problemstillinger. Fokusområderne skal indeholde et anseeligt udvalg af teksttyper, som fx artikler og uddrag fra fagbøger, samt mindst 3 andre udtryksformer som fx illustrationer, simuleringer og film. Opgivelser indeholdt i de fællesfaglige fokusområder De samlede opgivelser skal være fordelt svarende til det vejledende timeantal for fagene; mest fra fysik/kemi, næstmest fra biologi og mindst fra geografi (ca. 45, 30 og 25 %). Fordelingen kan variere indenfor de enkelte fællesfaglige fokusområder. I opgivelserne skal det angives, hvilke tekster og andre udtryksformer der danner grundlag for prøven. Der er intet krav om antal normalsider.

2 Eksempel på opgivelse til et fællesfagligt fokusområde: Fælles fagligt fokusområde: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Eksempler på læringsmål for forløbet: Eleverne kan beskrive og forklare drikkevandets kredsløb Eleverne kan forklare, hvorfor drikkevand er en begrænset ressource Eleverne kan forklare om brug og udvinding af grundvand og overfladevand Eleverne kan fortælle om det gennemsnitlige årlige vandforbrug for en almindelig dansk familie og forklare årsagerne til forbrugets størrelse Eleverne kan forklare, hvilke trin der er i spildevandsrensning Eleverne kan ud fra modeller vurdere drikke- og spildevandsløsninger Eleverne kan fortælle, hvilke muligheder der er for udnyttelse af regnvand, herunder LAR og LUR Eleverne kan formidle løsninger på en naturfaglig problemstilling ved brug af egnede medier Eleverne kan perspektivere løsnings- og handlemuligheder til fremtidige scenarier. Eksempler på opgivelser: Fysik/kemi: Tekst om vandets kemiske egenskaber Film om tilstandsformer Illustration om spildevandsanlæg Biologi: Tekst om cellens opbygning og menneskets fysiologi Dokumentar om miljø og sundhedsmæssige problemstillinger i forhold til adgang til vand, lokalt og globalt Geografi: Film om menneskets påvirkning af vandets kredsløb Tekst om interessemodsætninger ved udnyttelse af vand som ressource Fællesfagligt Besøg på vandværk Tekst og model af vand i kredsløb Lodtrækning tidligst 1. april Tidligst den 1. april trækker eleverne lod om, hvilket fællesfagligt fokusområde de skal undersøge. Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper på 2-3 elever, og senest 5 dage før lodtrækningen skal eleverne have besluttet, om de vil gå til prøve individuelt eller i gruppe. Efter lodtrækningen bruges den resterende undervisning i naturfagene på forberedelse til prøven.

3 Problemstilling og arbejdsspørgsmål Eleverne vælger et delområde indenfor det lodtrukne fællesfaglige fokusområde, som de vil fordybe sig i. Delområdet godkendes af læreren. Herefter udarbejder eleverne en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål, der tager udgangspunkt i de 3 naturfag og samlet danner grundlag for at belyse problemstillingen. Eleverne har i undervisningen tidligere arbejdet med en problemstilling indenfor det fællesfaglige fokusområde, men eleverne skal udarbejde en ny problemstilling til fokusområdet og i arbejdet med denne udnytte deres faglige viden og erfaringer fra tidligere arbejdsprocesser. Ved hjælp af åbne spørgsmål vejledes eleverne af naturfagslærerne, så eleverne selv formulerer problemstilling og arbejdsspørgsmål til fokusområdet. En naturfaglig problemstilling kendetegnes ved at være et eller flere naturfaglige spørgsmål, der ikke findes et entydigt svar på. Problemstillingen skal være årsagssøgende og må ikke kunne besvares med et ja eller et nej. Desuden bør problemstillingen lægge op til overvejelser om løsninger med udgangspunkt i en eller flere hypoteser, som kan efterprøves. Eksempler på vejledende spørgsmål: Når eleverne forsøger at indkredse den endelige problemstilling og udarbejde tilhørende arbejdsspørgsmål, kan det være relevant at vejlede ud fra følgende spørgsmålstyper, som relateres til fysisk/kemiske, biologiske og geografiske forhold: - Videns- og dataspørgsmål (Hvad er? Hvem er? Hvor er? Hvilke?) - Forklarings-og forståelsesspørgsmål (Hvorfor? Hvordan kan det være, at?) - Holdnings- og vurderingsspørgsmål (Egne/andres holdninger og vurderinger? Forholder det sig sådan eller sådan?) - Handlingsspørgsmål (Hvad kan/skal/bør der gøres? Af hvem? Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden? Hvordan sikres gode løsninger?) Spørgsmålene kan efterfølgende skrives sammen til en eller få sætninger og omformuleres til en problemstilling: - Hvordan kan det være, at, når? Og på hvilken måde påvirker det os? - Hvad er årsagen til, at sker, når? Hvilke løsningsforslag kan udvikles or at afhjælpe dette? - Hvordan hænger sammen med hvis? - Hvorfor sker der, når? Hvad kan årsagen være? Hvem skal gøre hvad? - Er det rigtigt, at? Hvordan kan det ændres, og hvem vil det have konsekvenser for?

4 Problemstilling og arbejdsspørgsmål godkendes af naturfagslæreren, som sikrer, at problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål giver eleverne mulighed for at vise de 4 naturfagskompetencer. Når problemstillingen er godkendt, kan den ikke ændres. Herefter arbejder eleverne med at belyse problemstillingen ud fra de valgte arbejdsspørgsmål, som giver anledning til at inddrage relevante modeller og til at arbejde undersøgende. Eleverne skal have adgang til faglokaler og udstyr, som er relevant for det praktiske arbejde i forbindelse med belysning af problemstillingen. Inden prøven Når problemstillingen for hver gruppe/elev er godkendt, udarbejder naturfagslærerne et antal uddybende spørgsmål, som kan stilles til eleverne i løbet af prøven. Spørgsmålene er indtil da ukendte for eleverne. Eleverne afleverer max en A4 side til læreren med problemstilling og arbejdsspørgsmål. Før prøven sender naturfagslæreren elevernes problemstilling, arbejdsspørgsmål samt de uddybende spørgsmål og samlede opgivelser til censor. Brug evt. skemaet herunder som skabelon. Censor skal have materialet i hænde, senest 14 dage før prøven afholdes. Eksempel på skema til censor (bilag 1) Navn(e): Problemstilling: Arbejdsspørgsmål biologi Arbejdsspørgsmål fysik/kemi Arbejdsspørgsmål geografi Uddybende spørgsmål udarbejdet af naturfagslærerne (ukendte for eleverne):

5 Prøven Eleverne kan gå op individuelt eller i grupper. Eleverne prøves i de naturfaglige kompetencer med inddragelse af relevante færdigheds- og vidensmål, alt efter det fokusområde eleverne har trukket samt den godkendte problemstilling. Prøven varer i alt 2 timer inklusiv votering, og der kan eksamineres op til 6 elever af gangen. De elever/grupper, der aflægger prøve samtidigt, skal have trukket forskellige fællesfaglige fokusområder. Ved prøvens start afleverer hver gruppe en kortfattet oversigt, som skal indeholde den overordnede problemstilling samt en oversigt over, hvordan problemstillingen belyses i løbet af prøven. Her skal eleverne angive, hvilke færdigheder de vil inddrage indenfor hvert af de naturfaglige kompetenceområder. De praktiske undersøgelser, der ikke kan udføres i prøvetiden, må dokumenteres på anden vis fx som film. Oversigten, problemstillingen og elevernes arbejdsspørgsmål danner udgangspunkt for prøven. Hjælpemidler Alle hjælpemidler er tilladt til prøven, så eleverne må gerne gå på nettet for fx at få adgang til animationer, filmklip, egne noter eller lign. Også alle fagmaterialer er tilladte. Eleverne må kun kommunikere med egne gruppemedlemmer under prøven, og må altså ikke gå på Facebook, Snapchat, Twitter eller lign. Vurdering Eleven prøves i hvor høj grad denne - udviser kompetence indenfor alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling - kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver - kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller - kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling - kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi - kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling.

6 Eleverne bedømmes individuelt, og der gives én karakter. Det er skolelederens ansvar at sikre, at de 3 naturfag dækkes af lærer og censor, og har flere lærere været ansvarlige for naturfagsundervisningen, må der gerne være to eksaminatorer ved prøven. Ved karakterfastsættelse er vægtning af censor og lærers karaktergivning 1:1. Ved flere eksaminatorer og uenighed om karakterfastsættelse, skal gennemsnittet af eksaminatorernes vurdering vægtes lige med censors vurdering. Eksempel på skema til vurdering af elevens naturfaglige kompetence (bilag 2) Bredde Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Vurderingsgrad Dybde Færdighed og viden i Ca. 50 % forhold til kendt kontekst Færdighed og viden i Ca. 25 % forhold til ukendt kontekst Naturfaglig Ca. 25 % argumentation i forhold til mulige interessemodsætninger, løsnings- og handlemuligheder Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet I det følgende finder du en guide til, hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven.

7 Generel vejledning til Alineas fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang til fælles naturfaglig viden og arbejdsmetoder understøttes i forhold til klassetrin og faglig progression. Alle forløb er skrevet af et samlet forfatterteam med et fælles naturfagligt afsæt, så indholdet ikke er blot er parallel fagligt, men indeholder ægte fællesfaglige tilgange og læringsmål, der ligger til grund for de naturfaglige kompetencer. Oversigt over fællesfaglige forløb 7. klasse Lyn og torden Fotosyntese og respiration Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer 8. klasse Energi nok til alle Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Bæredygtig produktion 9. klasse Strålings indvirkning på organismers levevilkår Mad nok til alle

8 De fællesfaglige forløb i 7. klasse Lyn og torden og Fotosyntese og respiration gennemgår grundlæggende faglige perspektiver indenfor de 3 naturfag. Lyn og torden gennemgås med en fysik/kemi- og geografifaglig vinkel, mens Fotosyntese og respiration indeholder faglig viden og arbejdsmetoder fra fysik/kemi og biologi. I begge forløb fokuseres der på at opøve elevernes naturfaglige kompetencer og færdigheder, og eleverne præsenteres for emner og temaer med nedbrudte faggrænser, som forbereder dem til arbejdet med de følgende fællesfaglige forløb og den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Forløbet gennemgås i slutningen af 7. klasse og tager udgangspunkt i den naturfaglige viden og tilgang, som eleverne har opøvet igennem skoleåret i alle 3 naturfag. Forløbet inddrager fællesfaglige elementer, der omfatter både fysik/kemi, biologi og geografi. Forløbets første fagtekst Du bruger vand, giver eleverne en fællesfaglig grundviden om vand som indgangsvinkel til forløbet. Anden fagtekst Er der vand nok til alle? uddyber forløbets overordnede problemstilling: Hvordan kan man sikre, at der er drikkevand nok til alle i fremtiden? Problemstillingen er defineret, og eleverne skal nu arbejde problemorienteret med udgangspunkt i forløbets resterende tekster. Teksterne tager udgangspunkt i elevernes hverdag i Danmark, men i arbejdet med aktiviteter og opgaver perspektiveres elevernes viden om lokale forhold til globale udfordringer og løsninger.

9 De fællesfaglige forløb i 8. klasse Energi nok til alle. Det første fællesfaglige forløb i 8. klasse tydeliggør arbejdet med problemstilling og arbejdsspørgsmål. Eleverne arbejder fælles med en overordnet problemstilling i første fagtekst. Herefter deles eleverne i grupper, som hver arbejder ud fra et arbejdsspørgsmål med tilhørende fagtekst og aktiviteter. Tilslut samles resultater fra informationssøgning, undersøgelser og dataindsamling, og klassen kommer med et samlet svar på problemstillingen. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. I dette forløb vejledes eleverne i udarbejdelse og formulering af en problemstilling, som den de skal bruge ved den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Den indledende fagtekst er en introduktion til forløbet, som tydeligt forklarer og illustrerer de naturfaglige kompetenceområder én for én. Herved får eleverne et overblik over, hvilke kompetencer de vurderes på ved den fælles prøve i 9. klasse. Desuden får de et klart overblik over, hvordan en problemstilling formuleres, så eleverne i arbejdet med denne har mulighed for at vise deres naturfaglige kompetencer.

10 Eleverne skal udarbejde en række arbejdsspørgsmål til problemstillingen, og i forløbet guides eleverne til, hvilke spørgsmålstyper der er relevante at arbejde ud fra, og hvordan de sikrer at arbejde med både undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Hver af de følgende fagtekster tager udgangspunkt i det overordnede fokusområde, men ud fra hvert sit naturfaglige perspektiv. Eleverne kan derfor med fordel inddeles i grupper og udarbejde egen problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål. I slutningen af hver fagtekst findes der ét eksempel på en problemstilling samt links til andre fagtekster med tilhørende opgaver og aktiviteter, hvor eleverne kan finde yderligere resurser til at afdække arbejdsspørgsmål og problemstilling. Bæredygtig produktion. I det sidste fællesfaglige forløb i 8. klasse, skal eleverne på egen hånd udarbejde en problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål. Den første fagtekst forklarer begrebet bæredygtighed og opstiller til slut en række konsekvenser og dilemmaer omkring arbejdet med bæredygtighed. Med afsæt i denne inspiration udarbejder eleverne en problemstilling og bruger de resterende fagtekster med tilhørende resurser til at afdække problemstilling og arbejdsspørgsmål.

11 De fællesfaglige forløb i 9. klasse Mad nok til alle. Forløbet dækker det fællesfaglige fokusområde Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Eleverne skal fra forskellige perspektiver svare på problemstillingen: Er der mad nok til alle? Eleverne læser en fælles fagtekst, hvorefter de specialiserer sig indenfor hvert deres område. Herudfra udarbejder de arbejdsspørgsmål til problemstillingen, og disse danner grundlag for arbejdet undervejs i forløbet. Gruppearbejdet kan differentieres, da fagteksterne er arrangeret efter stigende sværhedsgrad. Den første aktivitet i forløbet, 'International konference i København', kan danne ramme for arbejdet og med fordel bruges som afslutning på forløbet, så eleverne via 'konferencen' får evalueret deres nyerhvervede viden, delt den og sat den i sammenhæng med andre perspektiver og vinkler på emnet. Strålings indvirkning på levende organismer. Det sidste fællesfaglige forløb i 9. klasse er et åbent forløb, uden arbejdsspørgsmål og problemstilling, hvor eleverne præsenteres for en række forhold omkring stråling og dennes indvirkning på levende organismer. Fagteksterne i forløbet dækker forskellige naturfaglige indgangsvinkler til området. Med udgangspunkt i disse opstiller eleverne en endelig problemstilling, og i arbejdet med denne skal de udnytte deres faglige viden og erfaringer fra tidligere arbejdsprocesser. Forløbet kan med fordel bruges som generalprøve til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Læs meget mere i vejledningen til de enkelte forløb, hvor du også finder flere eksempler på problemstillinger til hvert fællesfagligt fokusområde.

12 Bilag 1 Forberedende dokument til prøven Navn(e): Fokusområde: Problemstilling: Arbejdsspørgsmål fysik-kemi Arbejdsspørgsmål biologi Arbejdsspørgsmål geografi Uddybende spørgsmål udarbejdet af naturfagslærerne (ukendte for eleverne):

13 Bilag 2 Vurdering ved den fælles prøve Bredde Dybde Færdighed og viden i forhold til kendt kontekst Færdighed og viden i forhold til ukendt kontekst Naturfaglig argumentation i forhold til mulige interessemodsætnin ger, løsnings- og handlemuligheder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Vurderingsgrad Ca. 50 % Ca. 25 % Ca. 25 %

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test December 2015 1 Indhold Indledning 3 Signalement 3 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder. Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016 Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016 Aarhus den 10. marts 2016 Formål at få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/ kemi, biologi

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning

Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning Pæd. konsulent UCN Center for Undervisningsmidler Medlem af arbejdsgruppen for forenkling af Fælles Mål Formand af opgavekommissionen for

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Forår 2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til bekendgørelse og vejledning

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Vejledning til toårigt forsøg med. Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse. i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

Vejledning til toårigt forsøg med. Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse. i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Vejledning til toårigt forsøg med Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi INFO OM EKSAMEN I 9.X 2016-2017 INDHOLD Side 1 Side 2 Side 3 Generelle informationer Formuler en problemstilling Kilde: naturfagsproeven.gyldendal Planlæg forsøg og undersøgelser Kilde: naturfagsproeven.gyldendal

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU : Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Vurdér naturfaglig kompetence Det har vi lovet... Prøv kræfter med at vurdere elevernes naturfaglige kompetence, inden du skal bedømme eleverne til den fælles naturfagsprøve til sommer. Afprøv et vurderingsskema

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Skolemessen den 13. april 2016 Mål med oplæg At få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. At få

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Grundfag - Fremmedsprog

Grundfag - Fremmedsprog Grundfag - Fremmedsprog Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere