Energimærke. Adresse: Slotsholmsgade 8 Postnr./by: 1219 København K BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Adresse: Slotsholmsgade 8 Postnr./by: 1219 København K BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: [KLADDE] [IKKE INDBERETTET] Mikael Weiling Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: kr./år 318,87 MWh Energimærke A B C Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af varmefordelingsrør 2,96 MWh kr kr. 3,0 år 2 Udlægning af isolering på gulv i loftsrum over Baghus 2. 3 Baghus 1: Efterisolering af etageadskillelse i uopvarmet kælder. 4 Efterisolering af kældervinduer i forhus mod nord 5 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i varmecentral 33,17 MWh 11,53 MWh 6,64 MWh 0,87 MWh kr kr. 9,7 år kr kr. 10,4 år kr kr. 12,2 år 500 kr kr. 6,1 år 6 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg kwh el kr kr. 7,9 år

2 SIDE 2 AF 13 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering

3 SIDE 3 AF 13 Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 7 Efterisolering af brystninger i forhus samt baghus 1 og 2. 55,18 MWh kr. 8 Forhus: Udskiftning af forsatsruder med 1 lags glas til forsatsruder med energiglas 9 Udskiftning af forsatsvinduer med 1 lags gal til forsatsruder med energiglas i forhus og baghuse 67,50 MWh 2,15 MWh kr kr. 10 Efterisolering af vægge i 2 stk. portgennemgang 3,93 MWh 11 Porte: Isolering af port loft 2,96 MWh 12 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning på loft 1,85 MWh kr kr kr. 13 Forhus: Efterisolering af skråvægge og skunk i forbindelse med tag renovering. 5,68 MWh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer

4 SIDE 4 AF 13 Ejendommen har SES nummer Ejendommen består af 3 sammenbyggede bygninger, hvor 1 udgør "forhuset" og de 2 andre tilsammen udgør "baghuset". I nærværende mærke referes baghusene til baghus 1 og baghus 2, da bygningerne har forskellige vinduer og vægtykkelser. Forhuset har 4 etager ekskl. kælder og baghus 1 og 2 har 3 etager ekskl. kælder og loft. Forhus og baghus 1 og 2 er henholdsvis opført i 1696 og Bygningerne fremstår pæne og velholdt uden skader. Bygningerne er opført med saddeltag med teglbeklædning. Ydervæggene er opført i massivt blankt murværk. Etageadskillelserne er opført med bjælkelag med indskudsler. Vinduerne er originale 1 lags med 1 lags forsatsruder. Bygningerne anvendes til erhvervsmæssige formål og omfatter kontorareal, serviceafsnit og mødefaciliteter. Ejendomsfunktionæren oplyser at ejendommen er i drift fra kl. 08,00 til 17,00 på hverdage, hvilket giver en ugentlig drifttid på 45 timer. Bygningen forudsættes at være opvarmet til 20 grader C, samt at der ikke bades. Der er udført ELO-rapport i 2004, med 13 forslag til forbedringer på Slotsholmsgade 8 og 10. Der er i nærværende rapport medtaget foreslag 2, 5 og 6 der vedrører Slotsholmsgade 8. Besparelsesforslag vedr.: 2. Kontor i tagetage er forsynet med energisparepærer. 5. Vinduer er generelt uden tætningslister. 6. Der er ikke udført tætningslister på forsatsruder. ELO foreslag 5-6 skønnes ikke nødvendige, hvis foreslag i nærværende mærke vedr. forsatsruder udføres. Ved utilgængelige konstruktioner, som ikke er angivet i tegningsmaterialet og som ikke tillader destruktive indgreb, er opbygning samt isoleringsgrad skønnet ud fra tidstypiske byggeskikke og krav. Samme skøn gør sig gældende for varmeinstallationer mv. Der tages i den forbindelse forbehold for afvigelser fra faktiske forhold, der kan have betydning for energimærkningens besparelsesforslag. Bygningen er delvis gennemgået sammen med ejendomsfunktionær og registreringen er foretaget uden destruktive indgreb, da der byggeskikken ikke efterlader nogen tvivl. Der er foretaget opmålinger i og på bygningen, samt på udleveret tegningsmaterialer omfattende plantegninger og facader. Før et eller flere forslag til besparelser udføres, anbefales det, at der udarbejdes veldefinerede projekter.

5 SIDE 5 AF 13 Enhedspriser for besparelser er vejledende, og det anbefales, at der altid indhentes flere tilbud. Enhedspriser er, med mindre andet står, baseret på V&S pris bøger og erfaringstal. Det kan være nødvendigt med myndighedsgodkendelser inden påtænkt arbejde kan igangsættes. Der var ikke adgang til skunkrum på forhusets 3.sal. Forhusets loft og kælder er opvarmet. SES har oplyst forbrug for ejendommen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum er isoleret i bjælkelaget med ca 150 mm Baghus 2: Etageadskillelse mellem loft og 2.sal skønnes udført med bjælkelag og fliser. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder skønnes at være med lerindskud. Den ene radiator i kælderrum skønnes ikke at kunne opretholde en gennemsnits temperatur på 15 C i kælder pga. af det store varmetab gennem 1 lags kældervinduer. Skråvægge i tagetagen skønnes at være isoleret med 50 mm mineraluld. Brugerne oplyser at rummet syntes koldt om vinteren og varmt om sommeren, hvilket tyder på en lav isoleringtykkelse. Lodrette skunkvægge skønnes at være isoleret med 50 mm mineraluld. Forslag 2: Baghus 2: Udlægning 250 af mm trykfast isolering gulv i loftsrum. Der regnes med ca. 240 m² á 750 kr/m² Forslag 3: Baghus 1: Opsætning af egnet 100 mm loftbatts på kælderloft. Der er regnet med ca. 150 m² á 450 kr/m² Forslag 13: I forbindelse med renovering af tagbeklædning bør der foretages en efterisolering af skråvægge og skunk med 200 mm. Skråvæggene og skunk kan efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller ved større indvendig renovering. Overslagspriserne omfatter en generel tagudskiftning, herunder hævning/opretning af spær, efterisolering imellem spær og af skunke, etablering af ny tagbeklædning, fast undertag, stilllads mv. Der er regnet med et samlet tagareal på ca. 380 m² á kr/m² Ydervægge

6 SIDE 6 AF 13 Bygningsdele Kvistkonstruktion skønnes udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger skønnes isoleret med 50 mm mineraluld. Forhus: Brystninger er opført med ca. 36 cm massiv teglvæg. Forhus: Ydervægge springer fra ca. 70 cm i stueplan til ca. 55 cm på 2. sal svarende til gennemsnitlig tykkelse på ca. 55 cm massiv teglvæg. Baghus 1: Ydervægge springer fra ca. 70 cm i stueplan til ca. 55 cm på 2. sal svarende til gennemsnitlig tykkelse på ca. 55 cm massiv teglvæg. Baghus 2: Ydervægge springer fra ca. 50 cm i stueplan til ca. 45 cm på 2. sal svarende til gennemsnitlig tykkelse på ca. 45 cm massiv teglvæg. Ydervægge i de 2 portgennemgange består af 48 cm massiv teglvæg. Forslag 7: Brystninger Forhus, Baghus 1 og 2: Montering af indvendig isoleringsvæg på brystninger med 150 mm isolering, effektiv dampspærre på varm side af isolering og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Der regnes med ca. 265 m² á kr/m² Forslag 10: Udvendig efterisolering af portvægge med 100 mm mineraluld. Der regnes med ca. 45 m² á kr/m² Vinduer, døre og ovenlys

7 SIDE 7 AF 13 Bygningsdele Vinduer i forhus mod nord og syd er opført som 2 eller 3 fags vinduer med 4 eller 6 rammer med 1 lags forsatsruder foran et lag glas fra stuen til 2. sal. Vinduernes gennemsnitlige areal er 3,3 m². Vinduer i baghus 1 mod øst og vest er opført som 2 fags vinduer med 4 rammer med 1 lags forsatsruder foran et lag glas fra stuen til 2. sal. Vinduernes gennemsnitlige areal er 3,1 m². Kældervinduer i forhus mod nord er lukket med træskodder og indervæg. Indervæggen skønnes ikke isoleret Kældervinduer i forhus mod syd er opført som 2 fags vinduer med 2 rammer med et lag glas. Vinduernes gennemsnitlige areal er 1,4 m². Forhus: Kvistvinduer er udført med 1 lags glas og forsatsruder med et lag glas. 6 stk. massive yderdøre er uisoleret. Forslag 4: Forhus kældervinduer mod nord: Indervæg demonteres og etableres forsatsvæg med 100 mm mineraluld. Der regnes med ca. 18 m² fordelt på 13 vinduer á kr/m² Forslag 8: Forhus: Udskiftning af ca. 300 forsatsruder med 1 lags glas mod nord og syd til forsatsruder med energiruder á kr pr. stk. Baghus 1: Udskiftning af ca. 210 forsatsruder med 1 lags glas mod øst og vest til forsatsruder med energiruder á kr pr. stk. Baghus 2: Udskiftning af ca. 190 forsatsruder med 1 lags glas mod øst og vest til forsatsruder med energiruder á kr pr. stk. Forslag 9: Forhus kældervinduer: Etablering af ca. 16 forsatsruder mod syd med energiruder á kr pr. stk. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Forslag 11: Udvendig efterisolering af 2 stk. port loft med 100 mm mineraluld afsluttet med betonvæg og puds. Der er regnet med ca. 45 m² á kr/m²

8 SIDE 8 AF 13 Bygningsdele Kælder Kælderydervægge i opvarmet kælder er opført i massiv tegl med en tykkelse på ca. 70 cm. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Toilet udsugning består af 4 agregater, henholdsvis VU16, VU17, VU18 og VU19. Det at skønnes at alle aggregater er af fabrikat Exhausto type BESF De besigtigede aggregater har varierende effekt på 1,0 kw til 1,9 kw. Alle er med styring og kører manfre fra kl kl , hvilket skønnes tilfredstillende. På loft over 3. sal forhus er der installeret aggregat til styring af tempereatur på 3. sal. Aggregat er ikke medtaget i nærværende mærke, da aggregatet ikke var taget i brug ved bestigtigelsen. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med 2 stk. kappeisoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Vekslerne er af typen Christian Olsen og Meilgaard fra 1960 Varmt vand

9 SIDE 9 AF 13 Varme Tilslutningsrør i varmecentral er udført som 1" stålrør. Ca. 14 m rør er isoleret med ca. 100 mm isolering. Ca. 20 m brugsvandsrør i varmecentral er isoleret med 50 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Ca. 20 m rør er isoleret med 50 mm isolering. Ca. 4 m brugsvandsrør er uisoleret. Brugsvandsrør og cirkulationsledning på loft er udført som 1" stålrør. Ca. 160 m rør er isoleret med 30 mm isolering. Stigstrenge på brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene skønnes isoleret med 30 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk trykstyret pumpe med en effekt på 45 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Alpha Varmt brugsvand produceres varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Varmvandsbeholderen skønnes at indeholde ca l. Forslag 5: Isolering af ca. 4 m uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning i varmecentral med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 12: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning på loft med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem

10 SIDE 10 AF 13 Varme På varmefordelingsanlægget er monteret 2 stk. automatisk trinstyret pumper med en effekt på 1160 W. Pumperne er af fabrikat Grundfos UPE 160 F. Varmefordelingsrør i varmekælder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. I varmekælder er der uisolerede ventiler og pumper, svarende til ca. 2 m. På loft er der uisolerede rør og ventiler, svarende til ca 5 m. Varmefordelingsrør der løber på loft er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs i baghuse og et-strengs anlæg i forhus. Forslag 1: Isolering af uisolerede pumper, ventiler og rør i varmekælder og på loft med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Der regnes med ca. 250 kr/lbm. Forslag 6: Montering af ny automatisk trykstyret cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at der kan installeres en pumpe med en effekt på ca W. På trods af det højere watt forbrug, skønnes udskiftningen at være en god investering, da pumperne udskiftes fra trinstyret til selvregulerende. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. El Belysning

11 SIDE 11 AF 13 El Belysningen i trappearealer består primært af sparepærer. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 3,3 W/m² og anvendelsestiden skønnes at være 35 timer om ugen. Belysningen i gangarealer variere og spænder fra sparepærer til lysstofsrør. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 7,2 W/m² og anvendelsestiden skønnes at være 35 timer om ugen. Belysningen på toiletter spænder fra sparepærer til halogen og lysstofsrør. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 21,1 W/m² og anvendelsestiden skønnes at være 20 timer om ugen. Belysningen i kopirum består af sparepærer eller glødepærer. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 6,33 W/m² og anvendelsestiden skønnes at være ca. 20 timer om ugen. Belysningen i thekøkkener består af sparepærer eller glødepærer samt lysstofsrør. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 14 W/m² og anvendelsestiden skønnes at være ca. 20 timer om ugen. Belysningen i kælder består af lysstofsrør med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres ikke med bevægelsesmeldere. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 14 W/m² og anvendelsestiden skønnes at være 20 timer om ugen. Belysningsanlæggene i kontorlokalerne består primært af 1 stk loftlampe med energipærer og 3 stk. bordlamper med halogen, energipærer eller glødepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Den gennemsnitlige effekt for loftslamper er beregnet til ca. 3 W/m² og for bordlamper er den ligeledes beregnet til ca. 3 W/m². Anvendelsestiden vurderes at være ca. 40 timer om ugen. Bygningsbeskrivelse

12 SIDE 12 AF 13 Opførelsesår: 1696 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 3368 m² Opvarmet areal: 2837 m² Anvendelse ifølge BBR: Kontor/handel Kommentar til BBR-oplysninger: BBR oplysninger er indhentet via Forskellen på BBR areal og opvarmet skyldes at der i BBR areal indgår uopvarmet areal i form af kælder under baghus samt uopvarmet loftsrum over baghus. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 562,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh ,62 kr. pr. år

13 SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Firma: Moe & Brødsgaard A/S Adresse: Tørringvej 7, 2610 Telefon: Rødovre mwe@moe.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.