Afsluttende opgave til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende opgave til"

Transkript

1 1 Kirsten Ellen Koch Ternebakkevej Horsens Afsluttende opgave til suppleringskursus i FVU-læsning 1

2 2 Opgaveformulering: Lav en grundig afdækning af en voksen persons læse-, skrive- og stavefærdigheder, gerne med udgangspunkt i Undervisningsministeriets foreløbige vejledning til trinplacering. Lav en beskrivelse af personens skriftsproglige profil på baggrund af afdækningen. Indplacér personen på et af de fire successive trin i den forberedende voksenundervisning på baggrund af personens skriftsproglige profil. Opstil en individuel undervisningsplan for 15 timers undervisning til denne person. Planen skal indeholde beskrivelse af undervisningens fordeling på arbejdet med forskellige færdigheder, hvilke emner du vil tage op, hvilke opgaver du vil stille personen og eventuelt hvilke undervisningsmaterialer du vil anvende. Argumenter kort for valg af tidsforbrug, emner og opgaver. Angiv mindst ét konkret eksempel på en undervisningsaktivitet tilpasset personens trinplacering og faktiske skriftsproglige færdigheder 2

3 3 Indholdsfortegnelse: 1. Litteraturliste 4 2. Intervieuguidens oplysninger 5 side 3. Valg af testmaterialer Skriftsproglig profil 8 5. Tolkning af skriftsproglig profil 9 6. Indplacering på trin Individuel undervisningsplan Konkret eksempel på undervisningsaktivitet Bilag: Kopi af testmaterialet 3

4 4 Kirsten Koch Ternebakkevej Horsens Litteraturliste: Carsten Elbro: 2001 Læsning og læseundervisning - Gyldendal Litt. Arnbak & Elbro: Læsning, læsekurser & uddannelse Arnbak & Elbro: Nielsen, I & Petersen, D.K.: Hansen, J.A.: Arnbak, E.: Læsetekster for unge og voksne. Diavok Fagskriv Er morfem-deling mord? 4

5 5 Case RL: Besvarelse af spørgsmål i interviewguide testtager: Kirsten Koch nov Personlige data RL er 44 år dansk 2. Selvrapporterede vanskeligheder med læsning og stavning RL siger selv, han er ordblind. Begge forældre og en søster og bror har læse- eller stavevanskeligheder. 3. Skolegang, uddannelse og erhverv Er gået ud af 10. kl. Fik ikke specialundervisning i skolen. RL gik på mange forskellige skoler i barnealderen, blev mobbet i skolen og fik ikke støtte hjemmefra. Kom derefter på ungdomsskole og senere på Søfartsskole for at blive matros. Det var først på Søfartsskolen, RL begyndte at lære lidt dansk. Nu arbejder RL i en virksomhed, hvor man arbejder med selvstyrende grupper. Er hønseavler i fritiden. RL har gennemgået et par AMU-kurser bl. a. truckførerkursus, hvor RL fik lydbånd som hjælp til opgaveløsningerne. RL kan arbejde lidt med en pc-er. 4. Fritidsinteresser Naturen og hønseavl. RL læser faglitteratur om hønseavl og haven. Skriver breve i dagligdagen og informationssedler. 5. Henvendelsesgrunde Vil gerne blive bedre til at læse og skrive, da RL skal bruge det i hverdagen på såvel arbejde som i fritiden. RL generes af at skulle have hjælp til at skrive. Hvis RL ikke henter hjælpen har RL mange fejl og det er træls. Det generer ikke at andre ser det, han skriver, RL vil bare gerne gøre det bedre og være fri for at skulle bede om hjælp. 6. Personlige mål Vil gerne blive bedre til at læse og skrive. Det er irriterende ikke at kunne gøre det bedre. 5

6 6 Valg af testmateriale: RL`s besvarelse af spørgsmålene i interviewguiden, hvor RL oplyser, at han er ordblind, og at såvel far, mor, bror og søster er ordblinde, kan være en indikator for arveligt betingede vanskeligheder. RL oplyser endvidere, at han har problemer med såvel læsning og skrivning i såvel hverdagen som på arbejdet, og at han gerne vil blive bedre til begge dele. Udfra RL`s oplevelse af sine vanskeligheder og ovennævnte oplysninger, syntes jeg, at det var naturligt at stille sig følgende spørgsmål: Hvor store er RL`s vanskeligheder? Har RL de sproglige forudsætninger der skal til for at komme videre? Hvordan bruger RL sin læsning og skrivning i hverdagen? Hvor godt udnytter RL det fonematiske og det morfematiske princip i sin læsning og stavning? Hvordan klarer RL sig rent praktisk i hverdagen m.h.t. f. eks. informationssøgning m.v.? For at få svar på disse spørgsmål valgte jeg derfor følgende testmaterialer: Afkodningsvanskeligheder: Find det, der lyder som et ord fra Diavok. Ina Nielsen og Dorte Klint Petersen, AOF- Danmark. Testen afdækker, hvor god man er til at udnytte det fonematiske princip i læsning, hvilket især har betydning for en præcis afkodning. Læseforståelse: Læsetekster for unge og voksne. Elisabeth Arnbak, Dansk Psykologisk forlag. Testen afdækker unge og voksnes funktionelle læsefærdighed. Stavning: Vrøvlediktat fra Diavok. Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen, AOF, Danmark. Testen afdækker, hvor god man er til at udnytte det fonematiske princip i stavning. Orddiktat fra Diavok. Ina Borstrøm og Dorthe Klinth Petersen, AOF, Danmark Testen afdækker, hvor godt man staver ikke-lydrette ord og giver mulighed for at afdække kendskabet til velkendte endelser. Skriftlig fremstilling: Fri skriftlig fremstilling udfra et billede. Giver et indtryk af, hvor god man er til at formulere sig og mulighed for at analysere en skreven tekst nærmere. 6

7 7 Sproglige forudsætninger: Fonologisk opmærksomhed: Tag en lyd væk, Hvor findes lyden og Hvor findes lyden på samme plads Diavok. Ina Nielsen og Dorthe Klint Petersen, AOF, Danmark. Testene afdækker den fonologiske opmærksomhed. Ordkendskab og ordmobilisering: Da RL har været i stand til at gennemføre matrosuddannelsen og kurser på AMU, mener jeg, at RL`s ordkendskab er rimeligt. Derimod kunne det måske have været relevant at undersøge ordmobilisering, men vi er ikke i besiddelse af Ordkendskabstesten, A. Grønborg m.fl. på skolen, og det har ikke været mig muligt at låne mig frem til den. Vi anskaffer den på skolen efter nytår. Verbal arbejdshukommelse: Find figurer Diavok. Ina Nielsen og Dorthe Klinth Petersen, AOF, Danmark. Testen afdækker den verbale arbejdshukommelse. Erfaring med skriftsprog i hverdagen,, Foreløbig vejledning til trinplacering FVU læsning. Materialet afdækker, hvor mange forskellige tekster, deltageren læser og skriver i hverdagen, og hvor ofte han eller hun anvender disse tekster. Problemløsningsstrategier, Foreløbig vejledning til trinplacering FVU-læsning. Materialet afdækker om deltageren bruger læse- og skriveaktiviteter som en del af daglig informationssøgning eller hvilke andre kilder, deltageren benytter sig af i den daglige informationssøgning. Udfra de resultater, der viste sig ved anvendelsen af disse tests mener jeg, at jeg har viden nok om RL til at kunne udarbejde den skriftsproglige profil. 7

8 8 Case RL: Skriftsproglig profil udarbejdet af Kirsten Koch nov Færdighed Afkodning Find det, der lyder som et ord Læseforståelse Læsetekster for unge og voksne Antal korrekte i alt Antal korrekte i opslagstekster Antal korrekte i Inform. tekster Antal korrekte i fortællende tekster Retstavning Diavok, orddiktat Skriftlig fremstilling Resultat 6 korrekte af 38 opgaver - svarende til gruppe d (16 passerede opgaver af 38) 37 af 60 - (56 passerede af 60 opgaver) 9 af 20 - (16 passerede af 20 opgaver) 12 af 20 - (20 passerede af 20 opgaver) 16 af 20 - (20 passerede af 20 opgaver) 16 korrekte af 23 svarende til gruppe c 6 lydbevarende fejl Se bilag Yderligere testning Diavok - Find figurer Diavok - Fonologisk opmærksomhed Diavok - Vrøvlediktat 6 korrekte af 6 - svarende til gruppe a 22 korrekte af 30 - svarende til gruppe b 13 korrekte af 17 - svarende til gruppe c 8

9 9 Tolkning af skriftsproglig profil: RL s færdigheder: Afkodning: Resultatet af Find det, der lyder som et ord viser, at RL har afkodningsproblemer der er lidt større end dem, gennemsnittet af de ordblinde, der deltog i Diavok-afprøvningsgruppen havde. Læseforståelse: Resultatet af Læsetekster for unge og voksne viser, at RL har en utilstrækkelig funktionel læsefærdighed. Det ser ud til, at RL klarer opgaverne fra de fortællende tekster forholdsvis noget bedre end opgaverne fra opslagstekster og informerende tekster. Retstavning: Resultatet viser, at RL klarer sig som gennemsnittet af de ordblinde, der deltog i Diavok afprøvningsgruppen. Jeg har bemærket, at der er 6 af de 7 fejl i orddiktaten, der er lydbevarende fejl. Det fortæller mig, at RL har tilbøjelighed til at udnytte det fonematiske princip i stavning. Vrøvlediktaten viser, at RL klarer sig som gennemsnittet af de ordblinde, der deltog i Diavok-afprøvningsgruppen. Fri skriftlig fremstilling: Der er tale om en meget kort tekst, hvor RL har brugt få ord, formentlig for at være på nogenlunde sikker grund. Teksten tyder på, at RL ikke skriver meget i hverdagen, og at det er vanskeligt for ham. RL har måske skriveblokeringer. Der er tegn på dialekt - de spiser der mad. Men noget tyder på, at RL kan lidt mere, end det umiddelbart ses. RL får f. eks. anvendt den lange tillægsform (græssende) korrekt, der bruges kommaer, om end de er lidt tilfældigt anbragt, og der bruges stort begyndelsesbogstav. Der skal arbejdes på såvel ordniveau som sætningsniviau. Sproglige forudsætninger: Den verbale arbejdshukommelse fungerer tilfredsstillende. Den fonologiske opmærksomhed fungerer lidt bedre end for gennemsnittet af de ordblinde, der deltog i Diavok-afprøvningsgruppen. Tolkning af Erfaring med skriftsproget i hverdagen: Skriftsprogsbarometeret viser, at RL anvender sin læsning i hverdagen væsentligt mere end sin skrivning. Tolkning af Problemløsningsstrategier : Problemløsningsbarometeret viser, at RL helst selv læser og skriver, men at RL af og til må bede andre om hjælp eller være helt passiv. 9

10 10 Trinplacering: Udfra dels de oplysninger, RL har givet via intervieuguiden dels de oplysninger, de enkelte tests har givet, vil jeg indplacere RL på trin l. Resultatet af afdækningen af den funktionelle læsefærdighed indikerer en indplacering på trin 2 mens de øvrige delresultater tyder på afkodningsproblemer og således indikerer en indplacering på trin l. Jeg kan ikke helt udelukke, at RL er dyslektiker, og der kunne derfor også være den mulighed at henvise RL til kompenserende specialundervisning. Men RL har en nogenlunde god fonologisk opmærksomhed, og har tendens til at anvende det fonematiske princip, hvilket jo ikke netop kendetegner en dyslektiker. Jeg hælder derfor mest til den opfattelse, at årsagen til at RL alligevel har afkodningsvanskeligheder skyldes utilstrækkelig undervisning, skiftende skoler i barnealderen, mobning i skolen, manglende støtte hjemmefra o.s.v. Endvidere vurderer jeg, at RL med udbytte vil kunne følge undervisningen på trin l i FVUregi. RL er forholdsvis aktiv m.h.t. læsning og skrivning i såvel fritid som på arbejdet og er meget motiveret for at komme videre. Endelig er RL`s funktionelle læsefærdighed ganske vist utilstrækkelig i forhold til det, RL har brug for at kunne præstere, men den er dog så god, at den ville være tilstrækkelig til en indplacering på trin 2. Jeg mener, at det, RL først og fremmest har brug for m.h.t. læsning og stavning, er at få forbedret sine afkodningsfærdigheder og sin stavning samt at komme i gang med at skrive, og det betyder, at trin l må være det rigtige tilbud til RL. Undervisningsplan for RL: På trin l er formålet med undervisningen: At deltageren udvikler sit mundtlige ordkendskab og tilegner sig de nødvendige basale færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Formålet er endvidere, at deltageren opnår indsigt i, hvilke læse- stave- og skriveopgaver der stilles til deltageren i hverdagen. Målet med undervisningen er flg.: Undervisningens mål er, at deltageren kan benytte læse- og staveteknikker, der er baseret på lydlige enheder, finde ordets rod (rodmorfemet) i velkendt ordmateriale, genkende hyppigt forekommende uregelmæssige ord, søge enkle oplysninger i hverdagstekster, læse enkle, sammenhængende tekster og skrive korte tekster til eget brug. 10

11 11 Udfra oplysningerne i intervieuguiden og den skriftsproglige profil, mener jeg planen for RL på FVU trin 1, først og fremmest skal indeholde flg. elementer: Tryghed og mulighed for at få forbedret selvtilliden i forhold til det at lære i dagligdagen, da RL har lidt mange nederlag gennem hele sin skoletid og også senere. Brug af skriftsprog i hverdagen: RL skal opnå forståelse for, hvordan man lærer, og få ansvar for egen læring. RL mener iflg. intervieuguiden, at det, der skal til for at det bliver bedre, er at jeg blot underviser. RL skal blive bevidst om betydningen af egen indsats. RL skal lære at vurdere egne færdigheder i forhold til behovet for disse i hverdagen. Læseforståelse og metakognition: Læsning af informerende tekster og opslag. RL klarer de fortællende tekster ret godt, men er ikke vant til at slå ting op og finde ind i informationer, og reflektere over disse. Det vil lette dagligdagen for RL, når det er lært. Det vil derfor virke motiverende. Lydfølgeregler: Stavelsesdeling (Direkte adspurgt fortæller RL, at han aldrig har lært metoden). Sikkerhed i stavning af lydrette ord (RL udnytter det ret godt i kendte ord). Dette varer formentlig ikke ret længe, hvorfor vi antagelig kan gå over til de mere avancerede lydfølgeregler, der udvikles gennem megen læsning og skrivning. Undervisningen i dette område er nødvendig for at forbedre afkodningen og dermed også læseforståelsen og skrivefærdighederne. Skriftlig fremstilling: Procesorienteret skrivning. Vi skal gerne få bugt med evt. skriveblokeringer og RL skal opleve, at det skriftlige kan være en hjælp til at fastholde tanker og ideer. RL skal gerne lære en god metode til at få gang i skriveriet på. RL har en pc-er derhjemme og kan bruge den lidt. Man bruger pc-eren på RL`s arbejdsplads, så det meste af arbejde på kurset vil blive tilrettelagt, så det kan udføres på pc-er. Orddannelse: Rodmorfemer og sammensatte ord med fokus på betydningsafspektet ved morfemerne. Arbejdet med ovennævnte vil kunne styrke afkodningsfærdighederne ikke mindst for ikkelydrette ord. Ordkendskab: Udvidelse af ordforråd og genkendelse af uregelmæssige danske ord. Arbejdet med dette vil styrke RL`s nuancering af sproget og hjælpe med til at nogle af de uregelmæssige ord lettere genkendes umiddelbart. Jeg forestiller mig at de her beskrevne aktiviteter nås gennem et helt trin l forløb på ca timer. Undervisningen vil med held kunne afvikles med 3 timer pr. gang, gerne 2 gange ugentlig, hvis det foregår i arbejdstiden. Hvis det er efter arbejdstid synes de fleste, det bliver for meget med 2 gange. Dertil kommer ½times pause midtvejs pr. undervisningsgang. 11

12 12 Plan for 15 timers undervisning: Der vil blive tale om 5 x 3 timers undervisning. l. undervisningsgang: Holdet er nystartet, og for at få trygheden på plads starter jeg med at sige, at ingen behøver at være bange for at skulle op til tavlen, at man ikke bliver hængt ud, at jeg har megen respekt for, at man melder sig til noget, der er så svært for een, at alle har vanskeligheder med det, men at det ikke nødvendigvis er de samme ting, der er svært, hvorfor undervisningen da også er individuelt tilrettelagt, at jeg vil gøre alt for, at alle får noget ud af det, men man selv skal yde den største indsats. Det plejer at tage gassen af ballonen. Der er mange kursister, der har fortalt mig siden hen, at da vi havde talt om ovenstående, kunne de slappe lidt af, for det var det med tavlen og det med at skulle gå i stå med noget, de var allermest bange for. Derefter går vi over til en præsentation af deltagerne. Kursisterne sætter sig to og to og fortæller hinanden lidt om sig selv, hvorefter de præsenterer hinanden. Jeg er sammen med en af kursisterne. Så fortæller jeg lidt om, hvorfor mange mennesker har så store vanskeligheder med det danske sprog. Jeg viser Carsten Elbros læsemodel og forklarer, at hvis det er gået skævt på et eller andet tidspunkt og der er elementer, der ikke fungerer, så vil man blive ved med at have vanskeligheder, hvis ikke man går ind og får tingene på plads. På samme måde, som hvis man har huller i fundamentet til et hus. Så kan man godt bygge opad til et vist punkt, men så vil huset uvægerligt vælte, og derfor går vi ind hos den enkelte og får fundamentet i orden for at vi kan komme videre. Vi taler også om, at det ikke kun er mig, der bestemmer, hvad der skal ske, men at jeg forventer et samarbejde om det med de enkelte kursister, der selv er medbestemmende om deres læring. Jeg fortæller, at vi ikke kan gennemgå alle ord, men at vi kan lære nogle metoder til at tackle dem, og introducerer kort stavelsesdeling ved hjælp af nogle svære lydrette ord, f. eks. kolonihavehus, sæbekassebil, piberenser o.s.v. Der skal være så mange, at kursisterne kan reflektere over, hvorfor det går så let at stave dem - at det er fordi der vi deler op, så der kun er 2-3 bogstaver i hver stavelse, og så kan vi magte det. I modsætning til at tackle det lange ord i én mundfuld. Det plejer at virke, så folk får mod på at arbejde med det og deres logiske sans siger dem, at her er noget, der virker effektivt. Jeg møder desværre mange kursister, der som RL ikke har lært at dele op i stavelser, men kun har skullet opfatte ordbilleder. Indtil nu er der brugt ca. 1½ time af de 3 timer, der er til rådighed denne gang. Den sidste 1½ time bruges til at blive fortrolig med pc-erne. Kursisterne får hver en diskette, de selv kan skrive på, og som jeg også kan give dem individuelle opgaver på. Der skal oprettes mapper til de enkelte, som de kan gemme kommende dokumenter i o.s.v. Jeg kunne godt have lavet dette på forhånd, men gør det ikke, da jeg mener, det er vigtigt, at kursisterne selv lærer disse ting. Derefter går vi over til en ultrakort skriveøvelse, hvor opgaven er: Hvordan synes du, det er at begynde på læsekursus. Da det er den første skriveøvelse, og jeg ikke ønsker, at 12

13 13 nogle kursister står af, består det denne gang kun af at gå ind på disketten og finde mappen logbog. Her har jeg lavet et lille afkrydsningsskema om emnet: Hvordan har det været at være på læsekursus i dag, var det meget svært, svært, lidt svært, let, meget let, og opgaven består derfor i at krydse af ud for det, der passer bedst til den enkelte kursist. Denne øvelse bliver starten på den logbog, jeg hver gang vil bede kursisterne om at føre i slutningen af hver undervisningsgang. Efter et par gange skriver man selv ned. Når først man er vant til at gøre det, tager det ikke lang tid, og det giver et godt redskab til at tilrettelægge næste kursusgang. Vi taler om, at det jeg gerne vil vide, er hvordan synes du det gik i dag. Denne kursusgang har været præget af mange fælles aktiviteter, men det synes jeg er vigtigt for at få et godt og så afslappet klima på holdet som muligt. Det giver plads til hårdt arbejde bagefter, når man er lidt fortrolige med hinanden og har fundet ud af, at de andre jo også har noget, de synes er vanskeligt. 2. kursusgang: Jeg fortæller, at vores sprog er opbygget efter to grundlæggende principper, det lydlige og det betydningsmæssige, og at vi først skal arbejde med den lydlige side af sagen. Jeg taler først om de enkelte bogstaver og deres lyde og om at mange bogstaver kan optræde med forskellige lyde alt efter den sammenhæng de står i. Det kan måske være nødvendigt at arbejde grundigt med det, men jeg er ikke sikker på, at RL ikke vil kunne klare det ret hurtigt, det synes jeg, at jeg kunne se udfra den måde, RL arbejdede på under testningen. Men hvis det er nødvendigt at gøre meget ud af det, gør vi det, da det jo er fundamentalt at kunne bruge det. Ellers anvender jeg det på den måde, at hver gang, der er problemer med et ord, siger jeg lyden for det pågældende bogstav for kursisten, der så finder ud af, hvilket bogstav der er tale om. Så går vi til stavelsesdeling, hvor vi arbejder med lydrette ord. Det foregår først som en fælles instruktion. Det giver mig lejlighed til at artikulere tydeligt, hvilket er nødvendigt. (Ca. ½ time). Derefter arbejder kursisterne med hjemmelavede øvelsesark med stavelsesdeling eller med Dansk med Datamaskinen 3 I, hvor de kan træne i eget tempo (max. ½ time). Så udleveres Horsens Posten - lokalavisen. Når det netop er denne lille avis, er det fordi den udleveres gratis til alle husstande. Det er jo ikke alle kursister, der holder avis, og ofte holder de, der gør det, forskellige aviser. Jeg vil jo selvfølgelig gerne have kursisterne til at læse så meget som muligt, så derfor denne. Vi taler om, hvordan avisen er opbygget, om reklamerne, om artiklerne, indholdsfortegnelsen, redaktion, oplag o.s.v., hvad man kan finde hvor o.s.v. RL og de øvrige kursister finder en artikel, de har lyst til at læse. Vi læser den. Der vil optræde nogle ord, der er vanskelige at læse, og dem klarer vi i fællesskab. Vi vil reflektere over ordenes sammensætning og betydning. Kursisterne får som hjemmeopgave at tænke over til næste gang, hvor mange gange, de har brug for at skrive ned i hverdagen. Det giver mig mulighed for at vurdere sammen med kursisterne, hvilke behov den enkelte har for at kunne skrive ned, og dermed bedre at kunne planlægge undervisningen individuelt.. 13

14 14 Til sidst skrives der logbog. 3. kursusgang: Vi taler om hjemmeopgaven. Hvor tit var der brug for at skrive ned i hverdagen. Hvad er nemt, hvad er svært o.s.v. (ca. ½ time). Derefter laves en opsummering af det, vi lærte sidste gang m.h.t. stavelsesdeling. Vi arbejder igen med lydrette ord på tavlen. Vi arbejder med stavelsesdeling på nogle ark, og vi arbejder med Dansk med Datamaskinen 3 I. (max. ½ time). Kursisterne skal nu lave en mundtlig præsentation af deres hobby for de øvrige kursister. Til dette brug skal de lave en huskeliste med de vigtigste ting, de vil fortælle om. Jeg fortæller hvad en af mine egne hobbyer er og viser, hvordan jeg først vil tænke over, hvad jeg vil sige, skrive ord ned, pille de ord fra, der er de vigtigste o.s.v., for til sidst at have en ordliste, jeg kan fortælle ud fra. Så er det kursisternes tur til at arbejde med det individuelt. RL er hønseavler i sin fritid, og det vil han kort fortælle os andre om. Vi kan så spørge ind til det RL fortæller. De andre kursister fortæller om deres hobby. Hjemmeopgaven til næste gang bliver at komme med blanketter o.l. fra arbejdspladsen, som volder vanskeligheder. Det giver mulighed for at arbejde med de ord fra hverdagen, der volder problemer. Til sidst skrives logbog. Hvad var godt, hvad var skidt, hvad lærte jeg mest af. Så når vi ikke mere denne kursusgang. 4.kursusgang: Vi får samlet de blanketter m.v. sammen, som kursisterne er kommet med fra virksomhederne. Jeg fortæller, at jeg nu vil studere dem lidt nærmere, for at vi senere kan arbejde med dem. Vi repeterer igen stavelsesdelingen ved hjælp af lydrette ord, først ved tavlen, så øveark eller ved hjælp af Dansk med datamaskinen 3I. (max ½ time). I dag går vi ind på Internettet og ser, om vi kan finde noget om vores individuelle hobbyer. RL går ind og søger på høns og finder nogle interessante ting der, som RL gerne vil læse om. Artiklerne printes ud, så vi kan bruge dem senere. Det tager lidt tid, da det er første gang, vi bruger internettet og derfor også skal lære at komme ind og ud af det. (max. l time). Så skal vi lave en skriveøvelse. I dag er emnet den forestående Jul, som alle mere eller mindre har hovedet fuldt af. Først skrives stikord ned på papir - individuelt. Derefter får vi alle stikordene op på tavlen og får lavet et idètræ. Så vælger hver kursist 6-7 stikord ud, som han eller hun har lyst til at skrive om. Disse 6-7 stikord skrives på pc-eren. De udprintes. Så skrives en sætning med hvert stikord. De udprintes.og endelig kædes sætningerne sammen så de bliver til en sammenhængende historie, der udprintes. Det vil ikke være alle kursister, der når så langt. 14

15 15 Nogle når kun at lave ordlisten. Men RL vil kunne gøre det, tror jeg. Det viser den lille billedbeskrivelse, han lavede ved screeningen. Den procesorienterede skrivning er en god metode til at komme i gang med skrivningen på, men også senere til at holde styr på det hele med. Hjemmeopgaven består i at læse de artikler, vi printede ud fra internettet. Til sidst skrives logbog 5.undervisningsgang: Denne gang bruger vi kun ca. 15 min. på stavelsesdelingen, der gerne nu skulle være nogenlunde på plads. Så vi vil nu begynde at arbejde med morfologien. Vi starter med at se på sammensatte ord og at dele disse op i morfemer. Vi ser på betydningen af de enkelte morfemer, f. eks. fodbold, håndbold, rundbold o.s.v. Hvad er fælles og hvor ser vi nuancerne o.s.v. Dette foregår som fælles instuktion. Derefter arbejdes der individuelt på øvelsesark eller f. eks. i Ordkløveren. Vi gennemgår derefter fælles opgaverne, så vi også får talt om betydningen af de ord, man har arbejdet med (ca. 45 min). RL lavede sidste gang en udprintning af nogle ark fra internettet vedr. hønseavl. Disse ark har RL læst, og da RL skal ud at fortælle lidt i den lokale hønseavlerforening om sit arbejde med bevarelsen af gamle danske hønseracer, er det naturligt, at vi arbejder med dette i undervisningen. Jeg har derfor udarbejdet nogle spørgsmål til disse ark, som jeg beder RL arbejde med. Så følger en skriveøvelse med emnet: Bevarelse af gamle danske hønseracer. RL skal lave et idètræ med ord vedr. de ting, han har tænkt sig at fortælle om. Så vælges der ud blandt stikordene. Disse ordnes lidt efter emner, og der skrives en linje med hvert stikord. RL skal fortælle uformelt mundtligt, så vi laver listen med overordnede emner i venstre side, fremhævet og nogle stikord med lidt tekst til højre for dette, så RL hurtigt kan finde ind i sit manuskript. Vi sætter ligeledes lidt billeder ind, der kan støtte RL`s læsning. RL tror selv, at han vil være noget nervøs ved det. Det hele printes ud. RL får som hjemmeopgave at se det hele igennem og komme med tilføjelser eller rettelser til næste gang, hvor vi så gør det helt færdigt (ca. 1½ time). Til sidst evalueres på den undervisning, der hidtil har fundet sted. Det vil være rimeligt at gøre det nu, hvor der er gået ca. en fjerdedel af tiden, også selvom jeg jo får en del at vide gennem logbøgerne. Det foregår som en fælles samtale, hvor den enkelte får ordet. Er vi på rette spor. Kan RL mærke, at der sker noget. Kan RL arbejde mere med det hjemme? Er RL begyndt at læse og skrive mere i dagligdagen o.s.v. Hvad har været godt, hvad har været dårligt? (ca. ½ time). 15

16 16 Ovennævnte er tilrettelagt, som jeg mener, det passer til RL`s situation p.t., udfra dels de oplysninger, intervieuguiden gav, dels testningen, dels det indtryk jeg fik af RL`s måde at arbejde på. Det kan være nødvendigt ret hurtigt at justere sin plan for den enkelte. Dels er der jo forskel på, hvor hurtigt den enkelte indlærer, dels kan der også være ting, der ikke fremgår af testningen, også selvom denne er omhyggeligt foretaget. Nogle kursister er yderst nervøse ved testningen, der derfor kan vise et svagere resultat, end man får at se, når først trygheden er der, og vi i ro mag kan arbejde med tingene. Men selvfølgelig tager jeg udgangspunkt i testresultatet, ellers var der jo ikke nogen idè i at foretage dette vigtige forarbejde. Det er min erfaring, at man hellere må starte lidt forsigtigt og få mange små succesoplevelser end det modsatte. Nederlagene kender kursisterne alt for godt. På den anden side er det også vigtigt, at arbejdet skrider fremad, så kursisten kan mærke, at undervisningen og hjemmearbejdet nytter noget. Konkret eksempel på undervisningsaktivitet: Jeg vedlægger et eksempel på en af aktiviteterne i form af opgaveark m.v. Jeg har valgt de opgaver, jeg stillede RL i forbindelse med hans arbejde med foredraget om hønseavl. Jeg har her kalkuleret med, at RL læser nogenlunde godt og at RL er lidt fortrolig med pc-eren. 3. kursusgang: Oplægget til at fortælle om hønseavl. 4. kursusgang: Oplægget til at gå på internettet og finde noget om hønseavl. 5. kursusgang: Oplægget til RL`s arbejde med de udprintede ark. Se side

17 17 Navn: RL Fortæl om din hobby. Opgave l: Hvilke ord kommer du til at tænke på, når du tænker på dit arbejde med hønsene? Skriv ordene ind i rammerne her nedenunder. Hønseavl Opgave 2: Du skal nu vælge 5 ord, som du synes er de vigtigste at fortælle 17

18 18 om. dem. Skriv disse 5 ord her nedenunder. Du skal skrive ordene i den rækkefølge, du vil fortælle os om Opgave 3: Fortæl os andre om din hobby. 18

19 19 Opgave 4: Internettet. 1. Klik ind på ikonen for internettet. 2. Klik ind på søg. 3. Stil markøren på søg. 4. Skriv : høns 19

20 20 5. Klik ind på det, du synes lyder mest spændende, og som du gerne vil læse om. (RL`s valg var: Den danske hønseside.) 6. Print Den danske hønseside ud. 20

21 21 Opgave 5: Du skal læse de sider, du har printet ud, således at du kan arbejde med dem næste gang, du kommer på kursus. 21

22 home Nybegynder Danmarks Fjerkræavlerforening DEN DANSKE HØNSESIDE Send julekort Nedtælling til jul Julevitser Pc-pynt Julesjov Julekalender Hønsehold Foder Raceren Tips og ideer Sygdom Salmonella test Specialklubber Giffer Links Denne side er til for dig. Om du er nybegynder eller erfaren hønseejer, om du har en blandingsrace eller racerene høns, skulle her gerne være lidt for enhver smag. Siden er lavet som vejledning til nystartede og lettere øvede, og hviler mere eller mindre i sig selv, men har du rettelser til noget af det skrevne, tips, gode ideer eller en historie så send en mail, hvorefter vi alle vil få gavn af det. På spørg og svar siden kan du stille spørgsmål, besvare andres spørgsmål og komme med kommentarer. På køb og salg siden kan du søge efter, hvad du måtte mangle, sælge hvad du har, og er du brændt inde med en superæglægger, kyllinger eller en hane som kan overdøve selv den værste motorvejslarm, er der måske en hønseven der mangler lige netop det du har til salg. Spørg og svar Køb og salg Send SMS-besked [ :51:35]

23 22 Opgave 6: Find Den danske hønseside frem. Hvilke emner var de mest spændende at læse om? Hvad vil du gerne vide mere om? Nævn nogle af de emner, man kan læse om på Den danske hønseside. 22

24 23 Opgave 7: Gamle danske hønseracer. Hvad skal du huske at fortælle om i foreningen? Du må gerne bruge nogle af ordene fra det Idetræ, du lavede, da du fortalte os andre om din hobby. Skriv ordene i rammerne. Gamle danske hønseracer 23

25 24 Opgave 8: Du skal ordne dine stikord fra dit nye idetræ efter emner. D.v.s. at alt om foder skal sættes i én ramme, alt om hønsehuset skal sættes i én ramme o.s.v. Foder korn gram grøntfoder om dagen - ikke æggeskaller - ikke madrester o.s.v. Hønsehus bund - størrelse - o.s.v. Opgave 9: Du skal ordne emnerne, så de kommer i den rækkefølge, det er naturligt at fortælle om dem. 24

26 25 25

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Vejledning til trinplacering (2. udgave)

Vejledning til trinplacering (2. udgave) Vejledning til trinplacering (2. udgave) Afdækning af FVU-deltageres erfaringer, færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen juni

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi

Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi v/ Vibeke P. Christensen Læse- og teknologikonsulent, LæseTek, Vejledning om Ordblindeundervisning for Voksne Citat fra Vejledning om Ordblindeundervisning

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Strukturplan for STC-undervisningen på Hastrupskolen Tidlig indsats

Strukturplan for STC-undervisningen på Hastrupskolen Tidlig indsats Indholdsfortegnelse: Formål side 2 Vision side 2 0. klasse side 2 - mål side 3 - Sprogloppen side 3 - metode side 3 - materialer side 4 - test side 4 1. klasse side 4 - mål side 4 - metode side 5 - materiale

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Vejledning om modultestning

Vejledning om modultestning Vejledning om modultestning Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Oktober 2014 Vejledning om modultestning Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Forberedende voksenundervisning. Tag springet!

Forberedende voksenundervisning. Tag springet! Forberedende voksenundervisning Tag springet! 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre vedvarende udvikling

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst!

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! OECD Hjælp dine medarbejdere og kolleger til at læse bedre Hver femte dansker har svært ved at læse. Det kan I som HR-ansvarlige og tillidsrepræsentanter

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

LUS LæseUdviklingsSkema

LUS LæseUdviklingsSkema LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle

Læs mere

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne Bilag 3 Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder Indhold 3 Udformning 3 Vejledende scorefordeling ved

Læs mere

Stress eller ikke stress hvordan?

Stress eller ikke stress hvordan? Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide

Bilag 1. Interviewguide Bilag 1 Interviewguide Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak, Ina Borstrøm og Anna Gellert Undervisningsministeriet 2004 Interviewguide til FVU Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Gymnasie screening LINU dansk

Gymnasie screening LINU dansk Gymnasie screening LINU dansk LINU Gymnasiescreening identificerer elever, hvis funktionelle skriftsproglige færdigheder er utilstrækkelige, og identificerer om der i givet fald er tale om basale eller

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Søren Aksel Sørensen MikroVærkstedet sas@mikrov.dk Sammanfattning I informationssamfundet skal alle kunne deltage i de skriftsproglige fællesskaber. Det gælder

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne

Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2006 2 Interviewguide til ordblindeundervisning Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov Interviewguiden

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Aktiviteter i 2015: JULI AUGUST SEPTEMBER. www.jobboxen.ikast-brande.dk

Aktiviteter i 2015: JULI AUGUST SEPTEMBER. www.jobboxen.ikast-brande.dk Aktiviteter i 2015: JULI AUGUST SEPTEMBER www.jobboxen.ikast-brande.dk Kurser Hvordan bruger jeg Jobnet? Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet.

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 21. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B1 FUNDRAISING JDE ØKONOMI EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide

Læs mere

Ordblindetest- og vejledning

Ordblindetest- og vejledning Ordblindetest- og vejledning Birgit Dilling Jandorf, birgit@husetjandorf.dk Konferencen Undervisning og Ordblindhed, 25. september 2015, UC - Sjælland Skoleforskningsprogrammet ved AU Formål med ordblindetesten

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Baggrunden side 1 Mål for Turbodansk på Aalestrup Realskole side 1 Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Teorien bag Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Turbodansk-lektionen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Aktiviteter i Jobboxen

Aktiviteter i Jobboxen Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk 2016 April maj juni Kurser Find din fremtidige arbejdsgiver Cirka 80 procent af alle ledige job er ikke synlige for dig som

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Vejledning om visitation til ordblindeundervisning for voksne. Indledende samtale, obligatorisk test og visitation

Vejledning om visitation til ordblindeundervisning for voksne. Indledende samtale, obligatorisk test og visitation Vejledning om visitation til ordblindeundervisning for voksne Indledende samtale, obligatorisk test og visitation Undervisningsministeriet November 2006 Forord Siden 1983 har voksne ordblinde kunnet tilbydes

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere