Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005
|
|
- Pernille Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEK nr 18 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 I medfør af 10, stk. 1, nr. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, og 11, stk. 1, nr. 1, i anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland fastsættes: 1. For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens 10, stk. 1, nr. 1, skal følgende generelle betingelser være opfyldt: 1) Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. 2) Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. 3) Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 11, stk. 1. Stk. 2. Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for disse faktorer, jf. lovens 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens 26. Stk. 3. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, jf. bilag 1 og 2, være opfyldt, se eventuelt stikordsregistret i bilag Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Bekendtgørelsen anvendes fra den 1. februar 2015 ved afgørelsen af, om en sygdom anmeldt før 1. januar 2005 kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens 24. Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 24. oktober 2013 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar Stk. 4. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse. Arbejdsskadestyrelsen, den 13. januar 2015 MERETE AGERGAARD / Tor Even Münter 1
2 Fortegnelse over erhvervssygdomme Bilag 1 Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Gruppe A Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft. 2. Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater: Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitril: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type. 4. Kadmium og visse af dets forbindelser: Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning. 5. Krom og visse af dets forbindelser: Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. 6. Kviksølv og visse forbindelser heraf: Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom). 7. Mangan og visse forbindelser heraf: Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition. Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler. Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuklear (atom-) industri. Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde. Galvaniserings- og farveindustri. Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter. Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter. Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver. 2
3 8. Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse. 9. Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Nikkel: - Allergisk eksem (når allergien over for stoffet er sikkert påvist, og der er dokumenteret en direkte erhvervsmæssig udsættelse for nikkel i et relevant omfang). - efter betydelig påvirkning i mange år. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge. 10. Fosfor og visse forbindelser heraf: Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. 11. Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis). 12. Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. 13. Tallium og dets forbindelser: Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser). 14. Vanadium og dets forbindelser: Lungebetændelse. 15. Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse. 16. Kulbrinter og deres derivater: Organiske opløsningsmidler: Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. Nøgler, mønter, metalarbejde. Vedrørende nikkel og allergisk eksem: Den erhvervsmæssige udsættelse skal overstige den private udsættelse for nikkel. Fremstilling af bekæmpelsesmidler. Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning. Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri. Fremstilling af fyrværkeri og rottegift. Fremstilling af specialstål, farver og lakker. Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler. Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, 3
4 Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis). a) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica). b) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), blodkræft (myeloid leukæmi). c) Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati). 17. Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphtylamin: Blærekræft. Benzidin: Blærekræft. Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica). råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.). Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien. Gruppe B Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt Bemærkninger: andetsteds: 1. Hudkræft og præcancerøse hudsygdomme, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparaffin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudsygdomme (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. Eksempelvis: Overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m. 3. Andre hudsygdomme (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem sygdommens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, Risikoområder: der ikke er nævnt andetsteds: 1. Silikose. Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l. 2. Sygdomme fremkaldt af asbest: a) Lungeasbestose. Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.l. 4
5 b) Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion. c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom). d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og strube (larynx-cancer). e) Pleurale plaques 3. Lungefibrose forårsaget af andre siliciumforbindelser. 4. Bronchopulmonale sygdomme forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller. 5. Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra: a) planter eller planteprodukter, b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse, d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner. 6. Lungesygdom forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis. Arbejde med kaolin, talkum o.l. Lungesygdomme forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer. Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til sygdommen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre sygdommen varigt forværres. Sygdommens art:»farmer s lung«,»mushroom worker s lung«o.l. og»bird breeder s lung«. 7. Kronisk bronkitis/kol forårsaget af mange års massiv udsættelse for dampe/gasser/støv (organisk/uorganisk) og/eller røg, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra kornog foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Infektiøse og parasitære sygdomme: Gruppe D Sygdommens art: 1. Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o. l. Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, Q-feber, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil s syge, tuberkuløs smitte fra dyr. 5
6 2. Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion. Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS. 3. Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger: Bemærkninger/sygdommens art: 1. Ioniserende stråling (for eksempel røntgenog gammastråling). Leukæmi, kræft i skjoldbruskkirtel, brystkræft 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt sygdomme i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer. 6. Følgende sygdomme, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner: a) Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne (tendinitis og peritendinitis) på underarme og hænder, forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. b) Tennisalbue (epicondylitis lateralis) Enten Eksempelvis:»hvide fingre«, neuropati og karpaltunnelsyndrom. Punktet omfatter ikke digitus saltans (springfinger). 6
7 i) Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, Eller ii) Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser. c) Rotator cuff syndrom/ impingementsyndrom eller symptomer fra eller forandringer i den lange biceps-sene (tendinitis caput longum muskulus bicipitis brachii) Enten i) opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde Eller ii) opstået efter flere års kraftbetonet og skulder-belastende arbejde. 7. Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt: a) Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde. b) Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året. Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde. c) Sygdommen må ikke være forværret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte. d) Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. sygdomme, der på anden måde kan forklare symptomerne. 8. Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk. 9. a) Menisksygdomme opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. b) Slidgigt i knæled (arthrosis genus) efter knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år. Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde. Eksempelvis: rotator cuff syndrom/ impingementsyndrom, skuldertendinit og biceps-tendinit. Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen. Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde. Belastningsperioden skal som udgangspunkt være mindst år 7
8 10. Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. 11. Kroniske lænderygsygdomme med smerter, når følgende betingelser er opfyldt: Enten a) At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft. Eller b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter. Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen. Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder. Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde. Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år. Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger. Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes: Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde. Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene. Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: kg for mænd og kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer, 8
9 en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons. Eller c) at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn. Eller d) at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år. 12. Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndleds-belastende arbejde. 13. Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis) kg for mænd og kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer, 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer. Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10. Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkropsvibrationer i form af kørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks eller skovbrugsmaskiner. Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år. F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke. Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække. Gruppe F Kræftsygdomme, som ikke er nævnt andetsteds: 9
10 Kræftsygdomme forårsaget af et stof eller en påvirkning, der er optaget på IARC s liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker, jf. bilag 2. Det betyder, at for kategori 1 s vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker. Sygdomme i tænder og tandkød: 1. Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Gruppe G Risikoområder: Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o. l. 2. Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning. Gruppe H Fosterskader: Sygdommens art: Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at 10
11 det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt: 1. Infektioner: a) Cytomegalo-virus. Kongenit cytomegalvirusinfektion. b) Hepatitis B-virus. Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand. c) Herpes simpleks-virus. Neonatal herpes. d) Human immundefekt-virus (HIV). Kongenit eller neonatal HIV-infektion. e) Listeria. Hjernebetændelse. f) Parvo-virus B-19. Kongenitinfektion. g) Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus). Kongenit rubellasyndrom. h) Toxoplasmose (haresyge). Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse. i) Varicella zoster-virus (skoldkopvirus). Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella. 2. Kemiske stoffer: a) Methylkviksølv. Microcephali, mental retardering. b) Bly. Hjernebetændelse, retarderet udvikling. 3. Andre skadelige påvirkninger: a) Stråling (radioaktivitet). Microcephali, maligne sygdomme. b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning. For tidlig fødsel og komplikationer hertil. 4. Fysiske traumer (ulykker og vold). For tidlig fødsel og komplikationer hertil. Psykisk sygdom: 1. Posttraumatisk belastningsreaktion (når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år). Gruppe I Påvirkning: Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. 11
12 Bilag 2 Uddrag af IARC s liste, jf. bilag 1, Gruppe F. 1) Gruppe 1 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) 4-Aminobiphenyl Aflatoksiner Arsen og dets forbindelser Benzidin Beryllium og dets forbindelser Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl methyl ether (teknisk grad) Cadmium og dets forbindelser Erionit Etylenoxid Formaldehyd Hepatitis B-virus Hepatitis C-virus Krystallinsk kvarts (silika) Nikkelforbindelser Passiv rygning Radium-226 Radium-228 Radon og radondøtre Sennepsgas (svovlsennep) Solstråling Talkum med asbestlignende fibre Trikloretylen Træstøv Vinylklorid Blandinger Skiferolie Stenkulstjærebeg Stenkulstjære Ekspositionsbetingelser Aluminiumsproduktion Auramin, fremstilling af Gummiindustri Hæmatit-minedrift (under jorden) med radonudsættelse Isopropylalkohol-fremstilling ved stærk sur proces Sygdommens art: Alle kræftformer Blærekræft Leverkræft, galdegangskræft Blærekræft Blærekræft (oat cell) Mesotheliom Leukæmi Næsesvælgkræft, myeloid leukæmi Leverkræft Leverkræft Næsehule- og bihulekræft Knoglekræft, slimhindekræft i bihuler og processus mastoideus (epitelial tumor) Knoglekræft Hudkræft, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) Nyrekræft Næsehule- og bihulekræft Primær leverkræft Hudkræft, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) Blærekræft Blærekræft Næsehule- og bihulekræft 12
13 Jern og stålstøbning Koksproduktion Kulforgasning Magenta, fremstilling af Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) Møbel- og skabsproduktion Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre (erhvervsmæssig udsættelse for) Støvle- og skofremstilling og -reparation, blærekræft Blærekræft Næsehule- og bihulekræft Strubekræft, lungekræft Næsehule- og bihulekræft Gruppe 2A Stoffer og grupper af stoffer 1,3-Butadien 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid)salte 4,4 -Methylbiskloranilin (MOCA)) Alfa-klorerede toluener og benzylklorid (kombineret) Formaldehyd Ortho-Toluidin Partikler af metallisk kobolt med wolframkarbid Tetraklorethylen Triklorethylen Uorganiske blyforbindelser Bitumen ved asfalt-tagarbejde Blandinger Creosot Ikke-arsenholdige insektbekæmpelsesmidler (erhvervsmæssig udsættelse ved sprøjtning og anvendelse) Udstødningsgasser fra dieselmotorer Ekspositionsbetingelser Frisør eller barber (erhvervsmæssig udsættelse som) Kunstglas, beholdere og lertøj (erhvervsmæssig udsættelse ved produktion af) Olieraffinering (erhvervsmæssig udsættelse ved) Lymfekræft, leukæmi Blærekræft Blærekræft Næsehule- og bihulekræft Blærekræft Blærekræft Leverkræft, galdegangskræft, Non-Hodgkinlymfom Mavekræft Hudkræft, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose), blærekræft Blærekræft hos mænd Hudkræft, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose), og leukæmi 13
14 1) Baseret på WHO International Agency for Research on Cancer. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, IARC monographs Volumes 1-88, volume 100 F, volume 103 og volume
15 Stikordsregister Bilag 3 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at sygdommen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter skal være opfyldt jf. 1, stk. 3. Sygdom/påvirkning/begreb: Gruppe: 1,3-Butadien 2-Naphtylamin Gruppe A, 17 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin Gruppe F, Gruppe 1 4-Aminobiphenyl Gruppe F, Gruppe 1 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte 4,4 -Methylbiskloranilin (MOCA) A: Abrasion (tandslid) Gruppe G, 2 Acrylonitril Gruppe A, 3 Aflatoksiner Gruppe F, Gruppe 1 Aktinisk keratose (forstadie til hudkræft) Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Alfa-klorerede toluener og benzylklorid (kombineret) Allergisk alveolitis Gruppe C, 6 Aluminium Gruppe C, 4, Gruppe F, Gruppe 1 Aluminiumsproduktion Gruppe F, Gruppe 1 Aminobifenyl Gruppe F, Gruppe 1 Ammoniak Gruppe A, 8 Amøbiasis Gruppe D, 3 Anhydrider Gruppe C, 5 Antracen Gruppe B, 1 Aplastisk anæmi Gruppe A, 16b Arsen Gruppe A, 1, Gruppe F, Gruppe 1 Arthrosis coxae primaria bilateralis (slidgigt i begge Gruppe E, 13 hofteled) Arthrosis genus (slidgigt i knæled) Gruppe E, 9b Asbest Gruppe C, 2 Asbestlignende fibre, talkum med Gruppe F, Gruppe 1 Asfalt Gruppe B, 1 Asfalt-tagarbejde (bitumen) Astma Gruppe A, 5, 9, Gruppe C, 5 Auramin Gruppe F, Gruppe 1 B: Barber- eller frisørarbejde hos mænd 15
16 Beg Gruppe B, 1, Gruppe F, Gruppe 1 Belastningsreaktion, posttraumatisk Gruppe I, 1 Benzen Gruppe A, 16b Benzidin Gruppe A, 17 Benzoapyren Benzylklorid og alfa-klorerede toluener (kombineret) Beryllium, Berylliumlunge Gruppe A, 2, Gruppe F, Gruppe 1 Bicepstendinit Gruppe E, 6c Bihuler, slimhindekræft i Gruppe F, Gruppe 1 Bihulekræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Bird breeder s lung Gruppe C, 6 Bis(cloromethyl)ether Gruppe F, Gruppe 1 Bitumen ved asfalt-tagarbejde Blodkræft (leukæmi) Gruppe A, 16b, Blodmangel (anæmi) Gruppe A, 16b Bly Gruppe A, 11, Gruppe H, 2 Blyforbindelser, uorganiske Blærekræft Gruppe A, 17, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Blåsyre Gruppe A, 3 Brom Gruppe A, 15 Bronkitis, kronisk/kol Gruppe C, 7 Bronchogent carcinom (lungekræft) Gruppe C, 2d Bronchopulmonale sygdomme Gruppe C, 4 Brystkræft Gruppe E, 1 Bughindekræft (mesotheliom) Gruppe C, 2c, Gruppe F, Gruppe 1 Butadien Byssinosis Gruppe C, 6 C: Cadmium (kadmium) Gruppe A, 4, Gruppe F, Gruppe 1 Caries, sukker og mel Gruppe G, 1 Chloromethylether Gruppe F, Gruppe 1 Cirrhosis hepatitis (skrumpelever) Gruppe A, 1 Conjunktivitis allergica Gruppe C, 5 Creosot Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser Gruppe A, 3 Cytomegalovirus Gruppe H, 1a D: Dampe Gruppe C, 4, Gruppe C, 5 Denguefeber Gruppe D, 3 Dieselmotorer Digitus saltans Gruppe E, 6a Dimetylformamid Gruppe A, 17 Dyr, dyrisk materiale Gruppe D, 1 Dyr, dyriske produkter Gruppe C, 5b, Gruppe D, 1 16
17 Dyrisk protein Gruppe C, 6 Døvhed Gruppe E, 3 E: Eksem, toksisk Gruppe B, 3 Eksem, allergisk Gruppe A, 5, Gruppe A, 9, Gruppe B, 2 Ekstrem fysisk arbejdsbelastning Gruppe H, 3b Enzymer Gruppe C, 5c Epicondylitis lateralis (tennisalbue) Gruppe E, 6b i og ii Epitelial tumor Gruppe F, Gruppe 1 Epoxyresiner Gruppe C, 5d Erionit Gruppe F, Gruppe 1 Etylenoxid Gruppe F, Gruppe 1 F: Farmer s lung Gruppe C, 6 Farvestoffer Gruppe C, 5c Fiksering af nakke Gruppe E, 7a Flammehøvlingsrøg Gruppe C, 7 Fluor, fluorose Gruppe A, 15 Formaldehyd Gruppe F, Gruppe 1 Forstadier til hudkræft (aktinisk keratose) Gruppe F, Gruppe 1og 2A Fosfor Gruppe A, 10 Fosgen Gruppe A, 3 Fosterskader Gruppe H Framboesi Gruppe D, 3 Frisør- eller barberarbejde hos mænd Fysiske traumer Gruppe H, 4 Fysiske påvirkninger Gruppe E Fødsel, for tidlig Gruppe H, 3b og 4a G: Galdegangskræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Gammastråling Gruppe E, 1 Gigtiske forandringer (halshvirvelsøjlen) Gruppe E, 7 Glas (kunstglas, beholdere og lertøj) Glomerulonephritis Gruppe A, 16 Grå stær Gruppe E, 2 Gul feber Gruppe D, 3 Gummiindustri Gruppe F, Gruppe 1 H: Haresyge Gruppe H, 1h Hepatitis Gruppe D, 2 Hepatitis B-virus Gruppe H, 1b, Gruppe F, Gruppe 1 Hepatitis C-virus Gruppe F, Gruppe 1 Hepatitis toxica Gruppe A, 3, Gruppe A, 16a, Gruppe A, 17 17
18 Herpes simplex Gruppe H, 1c Hexan Gruppe A, 16c Hjernebetændelse Gruppe H, 1e, Gruppe H, 2b Hjerneskade, organisk Gruppe A, 3, Gruppe A, 6 Hjerneskade, toksisk Gruppe A, 11, Gruppe A, 16 Hjerneskade Gruppe A, 12 Hofteled, slidgigt i begge Gruppe E, 13 Hudkræft, herunder forstadier til hudkræft (aktinisk keratose) Gruppe A, 1, Gruppe B, 1, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Hudsygdomme, allergiske Gruppe B, 2 Hudsygdomme, andre Gruppe B, 3 Hudsygdomme, præcancerøse Gruppe B, 1 Hudsygdomme Gruppe B Hugsiddende stilling Gruppe E, 9 Human immundefekt-virus (HIV) Gruppe H, 1d Hurtigt gentagne bevægelser Gruppe E, 6bii Hvide fingre Gruppe E, 5 Hæmatit-minedrift med radonudsættelse Gruppe F, Gruppe 1 Hårtab Gruppe A, 13 I: IARC (bilag 2) Gruppe F Infektion Gruppe D, 2 Infektioner, infektiøse Gruppe D, 1 Infektiøse sygdomme Gruppe D, Gruppe H, 1 Insektbekæmpelsesmidler (ikke-arsenholdige) Ioniserende stråling Gruppe E, 1 Isocyanater Gruppe A, 3, Gruppe C, 5d Isoleringsstøv Gruppe C, 7 Isopropylalkohol-fremstilling Gruppe F, Gruppe 1 J: Jern - og stålstøbning Gruppe F, Gruppe 1 Jod Gruppe A, 15 K: Kadmium (cadmium) Gruppe A, 4, Gruppe F, Gruppe 1 Kalvekastningsfeber Gruppe D, 1 Karpaltunnelsyndrom Gruppe E, 5 og 12 Kemiske stoffer Gruppe A, Gruppe H, 2; Gruppe F Klor Gruppe A, 15, Gruppe F Klorede opløsningsmidler Gruppe A, 16a 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid)salte Knogle - og ledsygdomme Gruppe E, 5 Knoglekræft Gruppe F, Gruppe 1 Knæsygdomme Gruppe E, 8, 9a og 9b 18
19 Kobolt Gruppe A, 9 Kobolt (partikler af metallisk kobolt med wolframkarbid) Koksproduktion Gruppe F, Gruppe 1 Komprimeret luft Gruppe E, 4 Korn- og foderstoffer Gruppe C, 7 Kraftbetonet Gruppe E, 6a, b og c Krom Gruppe A, 5 Kromforbindelser Gruppe F, Gruppe 1 Kronisk bronkitis/kol Gruppe C, 7 Kroniske nakke-skuldersmerter Se nakke-skuldersmerter Kræft Gruppe A, Gruppe B, Gruppe C, 2c og d, Gruppe F Kulbrinter Gruppe A, 16 Kulforgasning Gruppe F, Gruppe 1 Kulilte Gruppe A, 3 Kunstglas, beholdere og lertøj, produktion af Kunstharpiks Gruppe C, 5c Kviksølv Gruppe A, 6 Kvælstof Gruppe A, 17 Kvælstofilter Gruppe A, 8 L: Larynx-cancer (strubekræft) Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1 Ledsygdomme Gruppe E, 5 Leishmaniose Gruppe D, 3 Lepra Gruppe D, 3 Lertøj, produktion af Gruppe F, Gruppe 1 Leukæmi Gruppe A, 16, Gruppe E, 1, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Leverbetændelse Se hepatitis Leverkræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Listeria Gruppe H, 1e Luftfugtersyge Gruppe C, 6 Lungeasbestose Gruppe C, 2a Lungebetændelse Gruppe A, 14 Lungefibrose Gruppe C, 3 Lungehinde (udbredt bindevævsdannelse) Gruppe C, 2b Lungehindepletter (pleurale plaques, pletvise for- Gruppe C, 2e tykkelser af lungehinden) Gruppe A, 1, 5 og 9, Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Lungesygdom, obstruktiv Gruppe A, 3 Lungeskade Gruppe A, 8, 10, 12 og 15 Lungeødem Gruppe A, 10 Lymfekræft Lænderygsygdomme Gruppe E, 11 19
20 Løftearbejde Gruppe E, 11 og 13 M: Magenta Gruppe F, Gruppe 1 Malaria Gruppe D, 3 Maler Gruppe F, Gruppe 1 Maligne sygdomme Gruppe H, 3a Maltafeber Gruppe D, 3 Mangan Gruppe A, 7 Mastoideus, processus (slimhindekræft i) Gruppe F, Gruppe 1 Mavekræft Gruppe F, Gruppe 1 Melcaries Gruppe G, 1 Menisksygdomme Gruppe E, 9a Mental retardering Gruppe H, 2a Mesotheliom Gruppe C, 2c, Gruppe F, Gruppe 1 Metallisk kobolt, partikler af, med wolframkarbid Metallunge, hård Gruppe A, 9 Methylbiskloranilin (MOCA) Methylkviksølv Gruppe H, 2a Metylbutylketon Gruppe A, 16c Microcephali Gruppe H, 2a og 3a Miltbrand Gruppe D, 1 Mineralske olier Gruppe B, 1 Mushroom worker s lung Gruppe C, 6 Myeloid leukæmi Se leukæmi Møbel- og skabsproduktion Gruppe F, Gruppe 1 N: Nakke-skuldersmerter Gruppe E, 7 Naphtylamin Gruppe A, 17 Nephritis Gruppe A, 11 Nephrotisk syndrom (nyreskade) Gruppe A, 6 Nervebetændelse Gruppe A, 1, 13 og 16c Nervelammelser Gruppe E, 10 Neuropati Gruppe E, 5 Nikkel Gruppe A, 9 og Gruppe F, Gruppe 1 Nikkelforbindelser Gruppe F, Gruppe 1 Non-Hodgkin-lymfom Nyreskade Gruppe A, 4, 6, 11 og 16 Næse- og bihulekræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Næseskillevæg, perforation Gruppe A, 5 Næsesvælgkræft Gruppe F, Gruppe 1 O: Olieraffinering Gruppe 1, Gruppe 2A Organisk hjerneskade Gruppe A, 3 og 6 Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser Gruppe A, 17 20
21 Organiske materialer Gruppe C, 6 Organiske opløsningsmidler Gruppe A, 16 Ornitose Gruppe D, 1 Ortho-Toluidin Gruppe F, Gruppe 1 Overarm (biceps) Gruppe E, 6c P: Pappatacifeber Gruppe D, 3 Paralysis agitans (rystelammelse) Gruppe A, 7 Parasitære sygdomme Gruppe D, 1 Parvovirus B-19 Gruppe H, 1f Passiv rygning Gruppe F, Gruppe 1 Peritendinitis Gruppe E, 6a Persulfatsalte Gruppe C, 5 Pest Gruppe D, 3 Planter, planteprodukter Gruppe C, 5a Plaques (pleurale) Gruppe C, 2e Plejearbejde Gruppe E, 11c Plettyfus Gruppe D, 3 Pleurale plaques uden lungeasbestose Gruppe C, 2e Poliomyelitis Gruppe H, 1f Polyneuropati Gruppe A, 1, 10, 11 og 16 Posttraumatisk belastningsreaktion Gruppe I, 1 Primær leverkræft Gruppe F, Gruppe 1 Processus mastoideus (slimhindekræft i) Gruppe F, Gruppe 1 Præcisionsarbejde Gruppe E, 7 Psykisk sygdom Gruppe I, 1 Q: Q-feber Gruppe D, 1 R: Radioaktivitet Gruppe H, 3a Radium-226 Gruppe F, Gruppe 1 Radium-228 Gruppe F, Gruppe 1 Radon og radondøtre Gruppe F, Gruppe 1 Repetitivt Gruppe E, 7a Retardering, mental Gruppe H, 1a, 1b, 2a og 2b Rheumatoid arthrit Gruppe E, 7d Rhinitis allergica Gruppe C, 5 Richettsia Gruppe D, 3 Rotator cuff-syndrom Gruppe E, 6c Rotatorsener Gruppe E, 6c Rubellasyndrom Gruppe H, 1g Rygere Gruppe C, 7 Rygning (passiv) Gruppe F, Gruppe 1 Rystelammelse Gruppe A, 7 21
22 Røde hunde Gruppe H, 1g Røg Gruppe C, 7 Røntgenstråling Gruppe E, 1 Råparaffin Gruppe B, 1 S: Salpetersyre Gruppe A, 8 Seneskedehindebetændelse Gruppe E, 6a Sennepsgas (svovlsennep) Gruppe F, Gruppe 1 Silika (krystallinsk kvarts) Gruppe F, Gruppe 1 Siliciumforbindelser Gruppe C, 3 Silicose Gruppe C, 1 Skiferolie Gruppe F, Gruppe 1 Skjoldbruskkirtel, kræft i Gruppe E, 1 Skoldkopvirus Gruppe H, 1i Skrumpelever Gruppe A, 1 Skulderled Gruppe E, 6c Skulderåg Gruppe E, 7 Slibemiddel Gruppe G, 2 Slidgigt i begge hofteled Gruppe E, 13 Slidgigt i knæled Gruppe E, 9b Slidgigt i lænderyggen Gruppe E, 11 Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne Gruppe A, 5 Slimhindekræft i bihuler og processus mastoideus Gruppe F, Gruppe 1 Slimsæk Gruppe E, 8 Sod Gruppe B, 1 Solstråling Gruppe F, Gruppe 1 Springfinger Gruppe E, 6a Stafylokokker Gruppe D, 2 Statisk belastning Gruppe E, 6c Stenkulstjære Gruppe F, Gruppe 1 Stenkulstjærebeg Gruppe F, Gruppe 1 Stivkrampe Gruppe D, 1 Strubekræft Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1 Stråleenergi Gruppe E, 2 Stråling (ioniserende) Gruppe E, 1 Stråling (radioaktivitet) Gruppe H, 3a Stær, grå Gruppe E, 2 Støj Gruppe E, 3 Støv Gruppe C, 4, 5 og 7 Støvle- og skofremstilling Gruppe F, Gruppe 1 Sukker- og melcaries Se caries Svampesporer Gruppe C, 6 Svejsning Gruppe C, 7 Svovlbrinte Gruppe A, 12 Svovldioxid Gruppe A, 12 Svovlsennep (sennepsgas) Gruppe F, Gruppe 1 22
23 Svovlsyre Gruppe A, 12, Gruppe F, Gruppe 1 Synsforstyrrelser Gruppe A, 13 Syretåger (stærke uorganiske, indeholdende svovlsyre) Gruppe F, Gruppe 1 T: Talkum med asbestlignende fibre Gruppe F, Gruppe 1 Tallium Gruppe A, 13 Tandslid Gruppe G, 2 Tendinit, biceps (overarm) Gruppe E, 6c Tendinit, skulder Gruppe E, 6c Tendinitis Gruppe E, 6a Tendovaginitis Gruppe E, 6a Tennisalbue Gruppe E, 6b Tetraklorethylen Tilbagefaldsfeber Gruppe D, 3 Tjære Gruppe B, 1 Toksiske eksemer Gruppe B, 3 Toksisk hjerneskade Gruppe A, 11 og 16 Toxoplasmose Gruppe H, 1h Traumer, fysiske Gruppe H, 4 Triklorethylen Tropesygdomme Gruppe D, 3 Trypanosomiasis Gruppe D, 3 Træforarbejdning Gruppe C, 7 Træstøv Gruppe F, Gruppe 1 Tuberkulose Gruppe D, 2 Tuberkuløs smitte Gruppe D, 1 Tumor, epitelial Gruppe F, Gruppe 1 Tunge løft Gruppe E, 11 og 13 Tunghørighed Gruppe E, 3 Tænder og tandkød Gruppe G Gruppe F, Gruppe 1 og 2A U: Udstødningsgasser fra dieselmotorer Underarme Gruppe E, 6a Uorganiske blyforbindelser Urinblærekræft Gruppe A 17, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Uspecifikt støv Gruppe C, 7 Uvant arbejde Gruppe E, 6a og b V: Vanadium Gruppe A, 14 Varicella zoster-virus Gruppe H, 1i Varieret arbejde Gruppe E, 6 Vibrationer Gruppe E, 5 og 11d Vinylklorid Gruppe F, Gruppe 1 23
24 W: Weil s syge Gruppe D, 1 Wolframkarbid, partikler af metallisk kobolt med Gruppe F, Gruppe 1 Ø: Øjenslimhindebetændelse Gruppe A, 5 Øvre luftvejsslimhindebetændelse Gruppe A, 5 Å: Åndssvækkelse, tidlig Gruppe A, 11 og 16 24
26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister
26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister Bilag 3 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen
Læs mereBekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
BEK nr 12 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0036127 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:
26. juni 2012. 2 Nr. 689. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Bilag 1 Eksempler på typiske risikoområder
Læs mereBILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:
BILAG 1 Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse
Læs mereBilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Eksempler på typiske risikoområder
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 126 139 171 83 83 Musetyphus Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning...
Læs mereVejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 57 32 208 55 38 390 Musetyphus... 1. 1 Smitsomme mave tarmsygdommme... 2 1 3 Diarré. 1 2.. 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 1 6 1 1 9 Lungetuberkulose 8 2 23 2 8 43 Weils sygdom.... 1 1
Læs mereKroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)
8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Læs mereInuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat
Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat Inuussutissarsiuummit nappaataalersut 1. januar 2005-imi nalunaarutigineqartut allattorsimaffiat pillugu nalunaarut Sulinermi ajoqusernerit kingunerisassaannut
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 73 51 75 54 45 298 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 2... 3 Diarré 1 3. 1 2 7 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 4. 1 6 11 Lungetuberkulose 7 12 8 2 23 52 Svingfeber 3 2... 5 Weils sygdom 1....
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018.
Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018. 2. Enkelte kræftsygdomme 2.1. Lungekræft (K. 4.1.) Krav til diagnosen For at sygdommen lungekræft kan anerkendes efter
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2002-2006 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose Slutdiagnose Uoplyst 139 171 82 84 67 543 Musetyphus 1.... 1 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
I alt Slutdiagnose Uoplyst 149 203 134 82 77 Musetyphus 1.... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning.. 4.. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 3 2 4 1 Diarré 3 1. 2 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer 1....
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 83 79 58 67 66 353 Smitsomme mave tarmsygdommme 4 1. 1 1 7 Diarré 2 3 1.. 6 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.... 1 1 Lungetuberkulose 2 3. 7 4 16 Svingfeber.... 1 1 Weils sygdom.... 1 1 Rosen..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2010 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 57 67 66 74 49 313 Smitsomme mave tarmsygdommme. 1 1 1 2 5 Diarr 1.. 1 3 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2009 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 79 58 67 66 74 344 Smitsomme mave tarmsygdommme 1. 1 1 1 4 Diarr 3 1.. 1 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer...
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2007-2011 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 67 66 74 50 75 332 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 1 2. 5 Diarr.. 1 3. 4 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer. 1.
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Slutdiagnose Uoplyst 203 134 82 80 66 565 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning. 4... 4 Smitsomme mave tarmsygdommme 3 2 4 1. 10 Diarré 1. 2 3 1 7 Lungetuberkulose 2 2 2 3. 9 Svinerosen Leptospirose
Læs mereXdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft. Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005
Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005 1. Indledning I denne vejledning beskrives muligheder og betingelser for anerkendelse af
Læs mereVejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden fordelt på år for anerkendelse og slutdiagnose
I alt Slutdiagnose Uoplyst 146 147 199 132 77 Musetyphus. 1... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning... 3. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 3 2 4 Diarré 1 3 1. 2 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede armlidelser
Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2000-2004 fordelt på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 113 126 136 169 82 Musetyphus.. 1.. Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning
Læs mereArbejdsmedicin Præsentation
Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere
Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005
Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede broklidelser
Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Læs mereAnerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer
Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end
Læs mereSygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet gennem 8-10 år
Cervicobrachialt syndrom (kroniske smerter) Rotator cuff syndrom Lateral/medial epicondylit (hhv. tennis- /golf- albue) Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereBloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.
Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede tandskader
Vejledning om arbejdsbetingede tandskader 4. november 2003 1. Indledning Efter lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 om sikring mod følger af arbejdsskade kan en tandskade anerkendes enten som
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereArbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande)
Arbejdsbetinget lungesygdom Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Us.: anamnese incl. erhvervsanamnese obj. us. rtg., CT LFU blodprøver
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs mereHvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereVridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereVejledning om anerkendelse af ulykker
Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...
Læs mereArbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL
Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL 5. marts 2016 Lars Skadhauge Overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Indhold Diagnose Patologi Naturhistorie Epidemiologi Risikofaktorer
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Indholdsfortegnelse: 1. Oversigt og resumé...1 2. Kronisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1)
BEK nr 1342 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000211 Senere ændringer til forskriften
Læs merePotensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk
Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereGraviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Læs mereSpeciale undervisning Arbejdsmedicin. Læge, ph.d.-studerende Sorosh Taba Arbejdsmedicinsk Klinik
Speciale undervisning Arbejdsmedicin Læge, ph.d.-studerende Sorosh Taba Arbejdsmedicinsk Klinik Nyttig læsning (uploadet) Program De arbejdsmedicinske klinikker Arbejdsskadesystemet Den praktiserende læges
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014
0 Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tema 1: Psykisk
Læs mereSkema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje
Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Navn på virksomhed/afdeling: Dato for besøg: Mødeadresse: Data på mødedeltagerne: (Navn/funktion
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereKroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV
Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere
Læs mereArbejdsrelateret KOL. Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Arbejdsrelateret KOL Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg It s all about Vapours Gases Dusts Fumes Case 64 årig førtidspensionist henvist mhp. vurdering af arbejdsmæssig
Læs mereARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereAftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003
Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs mereANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011
ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereNyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017
Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager
KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereKarpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.
Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereRestauranter og barer
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mere