Grundforløbseksamen Freja Valsted Hansen Grafisk tekniker grundforløbseksamen Media College Aalborg

Transkript

1 Grundforløbseksamen Freja Valsted Hansen Grafisk tekniker grundforløbseksamen Media College Aalborg

2

3 Indholdsfortegnelse Prepres 1. - PDF Preflight RIP Pixels/vektor/bitmap/raster Farverum Storformat 8. - Dye sublimering Printbar strygefolie Printbar materiale Printhoveder Strygefolie Skærefolie CutContour Indpakningsfolie Inkjet Serigrafi Historie Væv Rammer Oprakling af Emulsion Belysning Farver Anvendelse

4 Offset Offset Heatset Coldset Flexotryk Dybtryk Litografiske princip Fugtevand CTP Farver Anvendelse Digitalprint Maskinopbygning Transferbælte Toner Elektrofotografiske pricip Anvendelse Efterbehandling Skæring, false, limbinding, hæfteklammer UV-lak, bukkestreger, perforering, udstansning Nummerering, prægning, laminering, Wire-O

5 Papirlære Papirproduktion i dag Papirtyper & anvendelse Svanemærket EU Ecolabel FSC Farvelære 67 - Additiv farveblanding Primærfarver & sekundær farver Nabofarver - Analoge farver Komplementærfarver Farvecirkel Arbejdsmiljø APV, R & S sætninger MAL-koder Værnemidler, grænseværdier timers reglen, AT, APB Grafisk bar, arbejdsbelastninger, arbejdsmiljø loven. 79. Noter 83.

6 Page 1. Prepress

7 PDF Portable Document Format PDF blev i 1993 udviklet af adobe, og dengang var det kun lavet til den grafiske branche, men man fandt dog ud af at det kunne bruges til meget mere end bare det grafiske, så derfor kan alle lave PDF. I den grafiske branche er det standardfilformaten, og den benyttes til alt fra storformat, offset, serigrafi og digitalprint. Det er meget vigtigt at det er konverteret til PDF uanset i hvilket program det er lavet. I InDesign Exporterer man til en PDF, hvorimod i Photoshop, Word og Illustrator bare gemmer orginalfilen først og derefter gemmer det som en PDF fil. Page 2.

8 Preflight Preflight er et program man bruger til at tjekke PDF erne for fejl. Dvs. at man tjekker om billederne har den rigtige opløsning (typisk 300PPI) så man ikke starter med at lave plader og først derefter finder ud af, at billederne har en dårlig opløsning. Man tjekker også om fonten der er brugt enten er vedlagt eller om det er en man selv har til at ligge på computeren Der bliver også tjekket om PDF en er konverteret fra RGB til CMYK, så man ikke får fejlfarver på sit tryk. Preflight er egentlig bare et forhåndstjek af PDF filerne, som er den hurtigste og letteste måde at finde fejlene på. Page 3.

9 RIP Raster Image Processing Det overordnede man bruger rippen til er, at konvertere PDF en til et sprog printeren forstår. Det er egentlig også en klargøring af sit print, fx ved storformat kan man gå ind i rippen og vælge om der skal Margin marks eller trim marks på, eller om der skal bruges bestemte farver og hvor god kvalitet man ønsker printet i. Ved Offset går rippen ind og skiller CMYK farverne ad, så første plade der bliver lavet er C osv. RIP programmet hedder Navigator. Ved Serigrafi er det samme princip, hvor man også kan vælge hvor mange raster pr. inch man ønsker. Ved digital print kan man vælge at få et hæfte falset, trimmet, stablet og du kan lave HTH (head to head) så den printer på begge sider til fx visitkort. Page 4.

10 Pixels/Vector/Bitmap/Raster Pixel/PPI Pixels er små firkanter, der på afstand danner det valgte motiv. Når man forstørrer billedet kan man se hver enkelt firkant. 1 firkant er ligmed 1 pixel. Jo større opløsning sit billede har, jo flere pixels indeholder det. Man siger hvis man skal have et billede med den bedst mulige kvalitet skal den have en PPI på 300. Vector Vector er en streg man kan udvide lige så tosset man har lyst til, uden at motivet bliver grimt eller pixileret. Vector laves oftes i Illustraitor eller InDesign. Bitmap Bitmap er et billedformat, som også er opbygget i pixels, men har en helt anden filformat. Bitmap er typisk stregtegning, som skal være i høj opløsning, så derfor lavet i vector. Bitmap laves i enten 100 % sort eller 100 % hvid. Page 5.

11 Raster Ved raster er det små dotter der danner det motiv man har valgt, dvs. det pixels du normalt ser i et billede bliver konverteret til dotter. Aviser kører typisk med 34 DPI Offset kører typisk med DPI 34 DPI = 34 dotter pr. inch 60 DPI = 60 dotter pr. inch (dotterne er mindre.) Elliptiske raster Firkantede raster Dot raster Når de sorte og hvide dotter fylder akkurat det samme, har du altså med en halv farve at gøre (fx 50% magenta) Når der er flere hvide dotter end sorte er farven meget svag, da den ikke tillader at der kommer særlig meget farve med. Når der er flere sorte dotter end hvide, jo kraftigere og jo mere farve skal der bruges. Raster printes altid med CMYK farver hvor man tager det efter rækkefølgen. Page 6.

12 Farverum RGB Rød, grøn og blå. Det er de farver som øjet ser, altså vores grundfarver. RBG er det allerstørste farverum, og kan ikke gengives i tryk. Typisk er RGB farverne brugt i fx vores computer-skærme, tv-skærme og mobil-skærme, hvor det er små RGB farver der danner de farver vi kan se på skærmen. RGB farverne er kraftige. CMYK Cyan, Magenta, Yellow og Keycolor CMYK er trykfarver. Ved at man på computerskærmen ser RGB farver, vil det motiv man har valgt ikke have samme kraftige farve på papiret som man har på computerskærmen, fordi det er 2 forskellige farverum CMYK farverne er matte Page 7.

13 Storformat Page 8.

14 Dye Sublimering Ved Dyesublimering overfører man farve via varme og tryk. Det er meget vigtigt at man spejlvender sit billede inden man printer det, for ellers vil dit motiv blive sat forkert ind i forhold til det du har lavet på computerskærmen. Papiret man printer på er en speciel slags papir som hedder Trupix Paper/Dye sublimerings papir, fordi at papiret samtidig med at være tyndt skal kunne holde til meget høj varme, for at det ikke bliver brændt. Når printet kommer ud er det meget mat og man får ikke den fulde oplevelse af farverne, men når det bliver printet på kommer farverne frem. Når printet er færdigt ligger man det med printet ned mod det man vil have overført det til. Vigtigt er bare at materialet skal indeholde mindst 60% polyester (krus, mussemåtte, nøgleringe, T-shirts osv..) Når man ligger papiret og materialet i pres på 200 grader, bliver farven omdannet til en gasart og trænger ind i polyesteren. Ved T-shirts skal det være i pres i 25 sekunder, og bagefter skal det bare have lov til at køle ned og så er det ellers klar til at komme i vask uden det bliver ødelagt eller smitter af. Jeg har selv lavet mussemåtte, T-shirts og krus ved dyesublimering. Kunne godt have ønsket mig at farverne havde været noget mere kraftige, så man tydeligt kunne se det hele på min mussemåtte. Page 9.

15 Printbar strygefolie Printbar strygefolie er egnet til fx at sætte på tekstil. Det er en hvid folie der sættes ind i printeren, hvorefter den begynder at printe det motiv som du har lagt ind i rippen. Alle steder på dit motiv, hvor der er hvid farve, beholder farven fra folien, da man ikke kan printe med hvid. Når motivet er printet, skal man pille alle de stykker op som ikke skal med på T-shirten, og de er løse ved hjælp af CutContour, som skal sættes der hvor motivet skal skæres rundt om. Det færdige motiv skal ligges med klister siden op ad og så tager man en heat tape og ligger klister mod klister, så motivet sætter sig fast på heattapen. Herefter kan motivet sættes på T-shirten og igennem pres i 25 sekunder ved 170 grader. Bagefter tages heattapen af og så giver man motivet 5 sekunder ekstra under varmen for at være sikker på at den sidder ordentligt fast. Page 10.

16 Printbare materialer Solvent printer (opløsnings middel) Print på polyester, tekstil ( forbehandlet materiale/coated), Display film (Coated), net banner, pp film og PVC banner. Net banner & PVC banner bruges allermest, fordi net banner holder i stilads og til vind og vejr. PVC banner er det samme som en presenning, hvilket også holder rigtig godt, men bliver nemmere ødelagt i vind og vejr en net banner, fordi der er huller i net banneret, så det bliver ikke flået så meget i af vinden. Når vi fx laver vores Roll Up har vi brugt PP film. Voks print Ved voks print er det perler af farve der varmes op, så det bliver flydende. Disse farver sætter sig kun på overfladen af materialet, så det trænger ikke ned. Når voksen har lagt sig på overfladen, tørrer det lynhurtigt ligesom stearin. Fordelen ved at bruge voks print er, at det er billigt og det sidder godt fast. Voks print bruges typisk til arkitekt tegninger, da de holder godt i vind og vejr for dem der skal bygge. Det benyttes også til billigt tapet. Page 11.

17 Latex print Printes typisk på Backlite (gennemsigtig materiale), som fx bruges til Mac Donalds menu skilte. Billederne bliver lyst op bagfra og giver derfor en større livagtighed i billederne. Latex print betegnes som miljøvenligt, fordi materialet er billigt og fremstilles på en miljørigtig måde, men det skal varmes op til 100 grader for at få det til at sætte sig rigtigt, hvilket bruger meget energi, så det er både miljøvenligt og så alligevel ikke. Printeren til Latex print produceres, af HP Vandbasseret print Vandbasseret print er et flydende emne af farve hvori farve pigmenterne sidder i, disse pigmenter er meget små. Farven trænger ikke ned i materialet, men ligger sig ovenpå. Ulempen ved at bruge denne måde er, at printet bliver hurtigt bleget af solen, fordi farvepartiklerne er meget sarte. Denne måde bruges typisk til messestande. Page 12.

18 UV-print UV-print skiller sig meget ud i forhold til de andre måder, fordi UV farve aldrig tørrer medmindre det bliver udsat for UV lys. Farven trænger ikke ned i materialet, men ligger sig ovenpå materialet. Fordelen ved UV-print er, at man kan køre flere gange over det samme, og give det effekter. UV-print benyttes på følgende materialer: Akryl, træ, læder/kunst læder, trolltek, glasfiber/lyddæmpende, tynd akryl, plastik, pap/genbrugsmateriale og plexiglas. Ved UV-print bliver det hele meget præcist. Hvis man fx printer på Plexiglas, giver det rigtig fede effekter hvis man sætter lys bagpå pladen. Det lyser billedet op og giver det kraftigere farver. Når man kører med UV-print er det mest udbredte flatbed, som er velegnet til hårdt materiale. Man kan også køre med rulle til rulle printer. Page 13.

19 Printhoveder I de fleste tilfælde bruges der i dag Pietzo printhoveder, altså der printes ved Pietzo princippet. Tidligere brugte man Thermal (bubblejet), hvor kammeret blev varmet op, for at farven kunne blive presset ud igennem printhovedet, men eftersom at Thermal gav et uens print, bruges det ikke længere. Ved Pietzo princippet er det en elektrisk impuls, der presser farven ud. Farven bliver hentet fra Cartridge (Ink bar). Via en slange kommer farven ned til carriagen som holder printhovedet, hvor den kører frem og tilbage i maskinen og udløser farven. Farven kommer ud i dråber og danner motivet som er lagt ud i rippen. Når printet er færdigt kører printhovedet hen i højre side og ind i Cappingstation (Parkering), hvor printhovedet automatisk bliver tørt af. Overskudsfarven ryger ned i Waste bottle. Farverne der bruges til Storformatprint (XJ-640 Roland) kommer ud fra CMYK, hvor der fx også er Light Magenta Hvis printhovedet kører unidiregonalt betyder det at der kun bliver afgivet farve den ene vej hen af materialet. Det giver et bedre tryk men det tager lang tid. Hvis printhovedet kører bidiregonalt betyder det at der bliver afgivet farve begge veje hen af printet. Det bliver knap så godt, men det går meget hurtigt. Page 14.

20 Strygefolie Strygefolie har stor set samme princip som printbar strygefolie hvor det er godt til tekstil, men forskellen er dog at ved strygefolie er det ikke muligt at printe på. Ved strygefolie har det altid en fuldfarve, dvs. enten kører du med helt blå folie, eller helt rød folie. Det er fx meget nyttigt hvis man gerne vil have tekst på sin T-shirt, hvor du går ind og laver CutContour på din tekst og sender det ud i rippen. Når storformatsprinteren går i gang printer den naturligvis ikke, men derimod skære en linje rundt om din tekst, altså der hvor du har lagt din CutContour skærer maskinen med et tryk på Når det kommer ud, piller man alt det op man ikke skal bruge og ligger klistersiden opad og tager en heattape og ligger klister mod klister og skraber det godt sammen, hvor man skal undgå luftbobler. Derefter piller man heattapen af, hvor din motiv gerne skulle have sat sig fast, og det sætter du på T-shirten hvor du ønsker det. Strygefolie skal også igennem pres med 170 grader i 25 sekunder, hvorefter at heattapen tages af og så giver man motivet 5 sekunder ekstra under pres og varme for at sikre sig at det sidder ordentligt fast. Vi har selv bruge strygefolie til vores T-shirts hvor vi har lavet motiv med fuldfarve og tekst. Resultatet blev rigtig flot. Page 15.

21 Skærefolie Skærefolie er fuldfarve og benyttes til fx wallstickers eller navne og motiver til postkassen. skærefolie er noget ganske anerledes i forhold til strygefolie, da strygefolie har en lidt gummi agtigt flade, hvor skærefolie er mere stiv i det og klister utroligt meget på bagsiden. Igen skal man ind og lave en CutContour der hvor man ønsker at der skal skæres, og det gør storformatsprinteren for dig når den har været igennem rippen og har fået et skæretryk på Når det kommer ud piller man alt det overskydende op, så det kun er det ønskede motiv der er tilbage. Herefter ligger man en applikationstape ovenpå, og skraber det rigtig godt på, så motivet sætter sig fast på applikationstapen. Når man ved hvor man vil have sin wallstickers op og hænge, tage man applikationstapen af og sætter forsigtig op og derefter skraber godt på inden man tager applikationstapen af. Hvis man ønsker at motivet skal sidde godt fast, kan man varme det lidt på med en føntørrer. Vi har lavet vores egne wallstickers samt et metalskilt. Resultatet blev rigtig godt! Page 16.

22 Formlen for CutContour er: CutContour CutContouren laves kun hvis det man har lavet skal skæres ud på printeren eller via laser og ved vandstråskæring, det er alt fra wallstickers til metalplader. Hvis man gerne vil have hus nummeret skrevet med metal, kan man lave en CutContour inde i Illustrator og sætte den til skæring ude på rippen og der bruger man typisk laser eller vandstråskæring. Dokumentet skal laves som en PDF fil før det sendes ud til Rippen. Når man laver wallstickers er det nok bare at sætte det ind i storformatsprinteren, hvor man også selv kan vælge hvor langt kniven skal skære ned i materialet. Typisk bruger man et tryk på ved skæring af folie, så man er sikker på at det ikke skærer helt igennem folien. Page 17.

23 Indpakningsfolie Indpakningsfolie er velegnet til at pakke borde, stole, biler og andre genstande ind. Indpakningsfolien er nemlig lavet med luftkanaler, som gør at du nemt kan trække luft bobler ud hvorimod skærefolie skal laves hul i for at få luft boblen væk, hvilket ikke giver det bedste resultat. Der findes 2 forskellige slags indpakningsfolie, hvor vi snakker om støbt folie og valset folie. Støbt folie er rigtig godt til indpakning af biler, stole, borde og andre genstande netop fordi at støbt folie ingen hukommelse har, så det er meget fleksibelt at varme op med varmepistolen i kasterne og udvide det så det ikke trækker sig tilbage. Dog er støbt folie meget dyrt, og bruges derfor kun til ting der skal holde længe. Valset folie bruges normalt kun til lige overflader og genstande der har en let bukning, og kun til ting der ikke skal holde længe som fx busreklamer eller kampagne skilte. Grunden til at man bruger valset folie til netop disse ting er, at valset folie har en hukommelse og vil altid trække sig tilbage. Valset folie er meget billigt at bruge i forhold til støbt folie. Page 18.

24 Inkjet Inkjet fungerer således at det ikke kommer i kontakt med sit materiale og derfor kan der printes på stort set alle materialer. Drop on deman inkjet betyder at farverne bliver skudt ud af printhovedet i dråbeform. Den slipper dråberne udfra hvad den har læst i det vi har lagt i rippen. Page 19.

25 Serigrafi Page 20.

26 Historie Serigrafi stammer fra østen, og er den dag i dag den ældste trykmetode. I gamle dage lavede det rammerne af træ og lavede vævet af hår, hvilket ikke var så optimalt. Da serigrafi kom til Danmark i 1927 blev det kaldt for silketryk fordi, at man dengang brugte silke til vævet. Ordet serigrafi er det latinske ord for silketryk. Serigrafi kaldes i dag for fx gennemtryk, fordi at det trykker igennem de frie huller i vævet. Det bliver også kaldet skabelontryk fordi det jo egentlig er et motiv vi sætter på emulsionen belyser og så har man jo skabelonen for sit motiv. Serigrafi er et halvautomatisksidevejstryk. Brugen af maskinen Når du bruger maskinen slutter man vakuum til for at holde fast i sit materiale og så beder man den ellers om at trykke, hvor raklen og tilbageskraberen først bliver ført op og til venstre for at ligge farven ned i vævet og derefter køre til højere med tryk ned mod materialet og derved vil farven der sidder i vævet, sætte sig fast på sig materiale. Page 21.

27 Væv Der findes flere slags vævtyper til serigrafi, men typisk brugt er Nylon og Polyester. Nylon Polyester -Har en høj slidestyrke -Har en god slidstyrke -Har forlængelse på 4 % -Er resistent mod stræk -Er resistent mod baser -Er upåvirkelig af lys og klima -Er anbefalet til slibende farver -Har en forlængelse på 2% og ujævne overflader -Er resistent mod syrer -Har lang levetid -Har hård opspænding & stram -pasning Selve vævningen findes både som plain og twill, plain er standard vævningen hvor twill mest bruges til specialopgaver. Ved twill væv får man muligheden for et højere farvelag og vævet bliver stærkere. Plain Twill Page 22.

28 Tykkelsen af vævet er selvfølgelig forskelligt afhængig af hvad du skal trykke, og hvad du skal trykke på. Tykkelsen på trådene bestemmer også hvor meget farve og hvor højt farvelaget skal være fx med tynde tråde kommer der mere farve igennem og ved tykke tråde bliver farvelaget højere. Men det laves således at det går fra tråde pr. cm, hvor 8 er en meget tyk tråd i forhold til 200. Tykkelsen af trådene i vævet måles i my (1000 dele af 1 mm) Vævet findes i 3 forskellige farver. Der er fx hvidt, gult og orange, hvor gult og orange er mere anvendt end hvidt, fordi hvidt giver et usikkert tryk. Grunden til at den hvide giver et usikkert tryk er fordi, at det hvide reflekterer sig inde i belysningen og gengiver mere lys, så motivet bliver overbelyst. Så hvis det er lidt ligegyldigt med skarpe kanter og god kvalitet bruger man hvidt væv, fordi det er meget billigere end det gule og orange. Det gule væv er det vi bruger på skolen, hvilket afdækker noget mere for refleksionen af lys og giver nogle lidt skarpere og bedre kvalitets tryk. Det orange væv har den mindste refleksion, så det bruge til de tryk hvor der skal være helt skarpe linjer i trykket. Belysningstiden varierer selvfølgelig afhængig af hvilket væv man bruger, ved det gule giver man det normalt 4 minutter. Betegnelse af vævet Tråd antal (hvor mange tråde der er pr cm2) fx 120 Tråd diameter (hvor tyk tråden er) fx 30my Vævmetode 1-1 (PW) 1-2/2-2 (TW) eller (OSC) Vævets farve hvid (W) gul (Y) orange (O) Betegnelsen vil være PW-Y (1-1,gul) Page 23.

29 Rammer Der findes 3 forskellige ramme profiler, altså Aluminium, Stål og Træ. Aluminiums rammer fordele: de kan bruges til alle slags væv og de er meget nemme at arbejde med, da de ikke er så tunge. Disse rammer er også rustfri og findes i mange forskellige former og størrelser. Ulemper: Når de begynder at blive store, begynder de også at blive mere ustabile, fordi aluminium er et blødt materiale og de er meget dyre end de andre rammeprofiler. Stål rammer Fordele: De er meget stabile, selv i de store størrelser og det er meget billige at bruge. Ulemper: De er meget tunge og så begynder de at ruste med tiden, da det hele tiden bliver slidt på og påført vand og andre flydende væsker. Træ rammer Fordele: Træ rammer har ikke rigtig nogle fordele og derfor bruges det ikke rigtig længere. Ulemper: Træ er et levende materiale og vil derfor enten udvide eller trække sig sammen hver gang det kommer i en nye proces fx vand, varme og luftfugtighed. Rammerne er også ustabile og går nemmere i stykker, da træet kan gå i forrådnelse eller andre ting. Page 24.

30 Emulsionen rakles op på vævet i rammerne, for at afdække området så der ikke kommer farve ned hvor der ikke skal være farve. Området der ikke er raklet op altså udenfor trykket kan man bruge en filler hvis det fx er klistermærker og tape hvis det er tekstiltryk, så der ikke kommer farve igennem der. Der findes flere måder at oprakle på, men de 3 mest brugte metoder er Direkte, Capilar eller væv der er belagt med emulsion før opspændingen på rammen. Direkte oprakling: hvor man påfører emulsionen på vævet i rammen. Capilar: Som er en bærefolie med et tyndt lag emulsion der sættet på vævet ved hjælp af vand eller flydende emulsion. Ulempen ved det er at der kun er emulsion på den ene side af vævet og den emulsion der sidder derpå kan kun bruge én gang og derfor skal man selv oprakle rammen efterfølgende. Væv der er belagt med emulsion før opspændingen på rammen: Hvor der er emulsion lagt på hver side, men det kan også kun bruges én gang og derefter skal man selv oprakle rammen. Kvaliteten og opraklingen hænger rigtig meget sammen, for hvis man kommer for lidt emulsion på vil trykket blive takket og langtfra pænt. Hvis man så putter for meget emulsion på vil det give et ujævnt tryk, fordi farven ikke kommer ordentligt ud. Så derfor skal man påføre en mellemting altså et jævnt lav, så man får de skarpe kanter man ønsker i sit tryk. Man kan nogenlunde styre mængden ved hjælp af hulraklen. Tykkelsen af emulsion måles med en my måler. Page 25. Oprakling af Emulsion

31 Det er meget vigtigt at emulsionen er på tryksiden er jævn. Det kaldes for Rz værdien. (ruhed.) Jo lavere RZ-værdien er, jo bedre trykkvalitet får man på sit tryk. man burger et måleapparat, der er udstyret med en lille pickup som måler ruheden på overfladen Page 26.

32 Belysning Belysningsprocessen består af at hærde det område hvor trykket altså ikke skal være. Når rammerne med emulsionen på er tør, har man printet motivet ud i sort på film og den side hvor motivet er mørkest skal ligge ned ad mod emulsionen og tapes let fast. Herefter skal rammen ind i belyseren som består af UV-lys og vakuum. Vakuummet sørger for at alt sidder tæt og ting der ikke skal belyses ikke bliver belyst. Rammen skal ligge derinde i 4 minutter hvor alle steder hvor motivet ikke er bliver hærdet. Når den er færdig kan man gå hen og spule vand på rammen og der hvor motivet har lagt vil rammen være synlig, og når den er tør er den klar til tryk. Ved denne teknologi printer man raster ud i CMYK hver for sig og hvis man skal have forskellige farver på fx tekstil kommer de bare ud hver for sig, så man skal bruge en ramme til hver farve man trykker med. Page 27.

33 Farver I serigrafi er det forskelligt hvad slags farver du skal bruge afhængigt af hvad du skal trykke på. UV-farver bruges fx til produktion af klistermærker, hvor farven tørres ved UV lys. Ved UV-farver er det muligt at blande farverne, og få forskellige nuancer efter eget valg hvilket giver et meget størrer farveudvalg. Europa farver bruges fx til raster, hvor farven igen tørres ved UV lys. Ved denne teknologi bruges der kun CMYK farver. Tekstil farver som naturligvis bruges til tekstil tryk, hvor farven skal bruge luft for at fordampe vandet i farven fordi det er en vandbaseret farve. Ved tekstil farver er det også muligt at blande farverne, og få forskellige nuancer efter eget valg. Hvis man ønsker farverne lysere kan man tilføje base der indeholder pigmenter men man må max tilføje 8 % Når man trykker på tekstril bruger man typisk karrusellen Farven i serigrafi kan genbruges som man gør i offset også. Tykkelsen på farven skal være en mellemting af tykt og tyndt. Page 28.

34 Anvendelse Serigrafi i daglig tale anvendes til ting som tekstil tryk, chip i mobiler, knapperne på hæveautomater og andre ting vi kan trykke på fx sodavandsautomater. Vi har i serigrafi lavet tekstiltryk, klistermærker og raster. Tekstiltryk gik rigtig godt synes jeg selv samt klistermærker, men raster gik knap så godt og resultatet blev absolut ikke pænt. Page 29.

35 Offset Page 30.

36 Offset En offset maskine (KORD) består af en pladecylinder, gummidug, modtrykscylinder, 3 fugtevalser, fugtevandskar og farvekar. Trykpladen skal naturligvis sættes på pladecylinderen, hvor det er meget vigtigt at det sidder lige i pladecylinderen, så alle farver vil passe sammen ovenpå hinanden og så man ikke får fejl i sit tryk. Fugtevandet påføres ved hjælp af fugtevalserne på pladesylinderen, som gør at der ikke kommer tryk hvorpå der ikke er polymer. Polymer tiltrækker fedt, og derfor vil farven kun sætte sig på det område hvor polymeren er. Dette vil sige at farven bliver påført de trykbærende områder og fugtevandet ligger sig på de ikke-trykbærende områder. Farven fra pladecylinderen sætter sig over på gummidugen og så bliver papiret kørt igennem mod både gummidug og modtrykscylinderen, hvor det giver et lille tryk og sætter farven fra gummidugen over på papiret. Man kan indstille prestrykket mellem modtrykscylinder og gummidug, afhængig af hvor tykt ens papir er, dette kaldes trykafvikling. Farveværket på KORD en består af en duktervalse som sidder i farvekassen, hentevalser (gummivalser) som henter farven og fører den videre i systemet, forrivervalser som kører fra side til side som sikrer et jævnt lag farve der kører videre i systemet, transportvalser som transporterer farven videre og pladevalser som går op på pladecylinderen. Page 31.

37 Fugtevandsværket Fugtevandsværket består af en duktervalse/vandduktervalse som sørge for at vandet kommer videre, herefter sidder der en stofvalse som er nem at fugte, som på farveværket sidder der også forrivervalse der kører fra side til side for at sikre et jævn vandlag til pladecylinderen og udover dette sidder der 2 mere fugtevalser (3 i alt) for at få fugtevandet igennem systemet. Fordele ved Offset: - Det er godt til store oplag, hvilket også gør det billigere jo større oplag du har. - Der er en høj produktionshastighed - Der er mulighed for at få efterbehandling på ved hjælp af fx et ekstra tårn, hvor den ligger lak ovenpå sit tryk. Ulempe ved Offset: - Starts omkostningerne er rigtig høje, fordi der skal plader til hele tiden. - Opstartstiden er rigtig langsom, fordi man skal påføre farve, skifte plader og sætte papiret i (Rulle eller ark) - Offset kan ikke lave variable data som digitalprinteren kan. Opbygningen af en Offset maskine (KORD) ser således ud. Page 32.

38 Ved heatset er det nogenlunde det samme, men ved heatset bruger man ruller i stedet for ark. Ved heatset trykker den på begge sidder på én gang og kører derefter ind i en varmeovn hvor der tilmed er UV-lys inde, så derfor er der nogle der bruger UV-farver. Ovnen sørger for at trykket tørrer hurtigt, og papiret skal ikke være i ovnen i mere en 1 sekund og det er nok. Papiret vil nok altid skrumpe en lille smule efter det har været i ovnen, men det gør ikke noget, så længe pasningen stadig passer og det burde den jo være inden den kommer ind i ovnen. Heatset bruges ofte til reklamer. Heatset Heatset maskinopbygningen ser således ud: Page 33.

39 Coldset Ved coldset er det også nogenlunde det samme som ved det to andre. Man trykker også på prima og sekunda samtidig. Det er også ruller, i endeløse baner som ved heatset. Coldset bliver typisk brugt til aviser, hvor farven aldrig rigtig tørre primært fordi at papiret er i dårlig kvalitet og er ekstremt tyndt, så når man trykker på begge sider på én gang vil farven ligge ned i papiret på begge sider. Det er også derfor at man kan gnide farven rundt på en avis og at de smitter af. Coldset maskinopbygningen ser således ud: Sprøjtende vand P P P P Papir ind G G G G G G G G P P P P Page 34.

40 Flexotryk/Højtryk Flexotryk bruges fx til Emballage, laminering, limsidetryk og kartonprodukter. Ved flexotryk er det kun det forhøjede der bliver tryk, og dette bliver typisk produceret i form af silikone måtter. Farven der benyttes er typisk UV-farver, som er meget tynde (næsten ligeså tyndt som vand). Farverne tørrer naturligvis ved UV lys. Anilox cylinder er produceret i stål og har en masse små kopper, hvor farven ligger sig i, raklen sørger for at alt det overskydende bliver skrabet væk og bliver genbrugt. Pladecylinderen, hvor flexo klichéen sidder på, altså silikone måtten, bliver trykt ned mod anilox cylinder, så farven sætter sig fast i det forhøjede områder og kører derved videre til materialet det skal trykkes på. Flexo maskiner er typisk meget store, det er selvfølgelig afhængigt af hvad du producerer og hvor stor en maskine man behøver. For at kunne se om det er Flexotryk man snakker om, kan man tage en loop og kigge på kanterne, hvis kanterne har en kvætsrand er man sikker på at der er Flexotryk, da Silikonemåtten giver et lille ryk når farven er kommet på, men det er så minimalt alt man ikke kan se det uden loop. Page 35.

41 Dybtryk Dybtryk bruges til reklamer og ugeblade, fordi det kører bedst på store oplag og typisk er reklamer og ugeblade med store oplag. Fordelen ved dybtryk er at graveringen holder ved og man får en høj kvalitet på sit tryk. Ulempen ved dybtryk er, at det er meget dyrt, pga. Graverings processen. Graveringsprocessen foregår ofte som en ætsning med syre, eller ved diamant i en særlig graveringsmaskine. Det foregår på nogenlunde samme måde som ved Flexotryk, men her er det rullen der er graveret der henter farven og raklen skraber alt farven af, som ikke er nede i kopperne. Hvor der så er en modtrykscylinder der presser materialet ned mod tryk cylinderen og så optager materialet der ligger i kopperne. Det skal bare lige ned og røre farven. Normalt har man 8 cylindere der trykker med 4 farver på hver side (CMYK) Farven der typisk bruges ved dybtryk er også tynd UV-farve, men der bruges også andre slags. Page 36.

42 Litografiske Princip Maskinen er opbygget således at det fungerer ved det litografiske princip. Det litografiske princip er sådan set farveværket og fugtevandsværket. Vand skyr fedt. Det er helt fra hvordan farven kommer fra farveværket til papiret og ved hjælp af fugtevandet, kun får farve på det trykbærende område. Page 37.

43 Fugtevand Ved offsettryk er fugtevandet afgørende for trykresultatet. Fugtevandets primære opgave er at fugte de områder af trykpladen hvor der ikke trykkes. Hvis der enten er for meget eller for lidt fugtevand, bliver resultatet ikke pænt. Hvis der er for meget giver det skygger i trykket og hvis der kommer for lidt på vil der komme farve på de ikke-trykbærende områder. KORD 48% postevand 48% Demineraliseret vand 4% tilsætningsstoffer Krav til fugtevandet Der er i alt 15 krav til fugtevandet, men her nævner jeg kun de særligt vigtige. -Offsetpladen skal fugtes jævnt med fugtevand. En ujævn farveføring og evt. toning. -Fugtevandet der bla. Indeholder syre, skal være stabilt, og fugtevandets surhedsgrad (PH) må ikke ændres væsentligt ved ydre påvirkninger, som fx papirets surhedsgrad. -Fugtevandet skal hindre begroning med mikroorganismer, alger og lignende i fugtevandssystemet. -Fugtevandet må ikke virke korroderende og skal beskytte plade og maskine mod korrosion (Rust og ir) Page 38.

44 -Fugtevandet skal indeholde stoffer der konserverer pladen dvs. Giver beskyttelse ved maskinstop. Fugte vandet skal have en hårdhed på ca. 10dH, ledningsevne på ca us/cm, surhedsgrad på ca. 4,5-5,5 ph og en overfladespænding på ca. 40 mn/m. Fugtevandet indeholder typisk 8 forskellige hovedelementer. 1. Syre (fx fosforsyre eller citronsyre) sok skal give fugtevandet den korrekte surhedsgrad (ph-værdi) 2. Buffer (salt fx citrat) som skal stabilisere ph-værdien. 3. Tensid (Overfladeaktivt stof) som skal justere fugtevandets over fladespænding og grænsespænding. 4. Glykol som holder offsetplades fugtig under maskinstop 5. Gummi arabicum (CMC eller dextrin) som beskytter offsetplad en imod oxidering. 6. Fungicid som hindrer begroning med bakterier og andre mikro organismer. 7. Korrosionsinhibitor som beskytter maskine og offsetplade imod korrosion. 8. Vand til opløsning af alle stofferne. Page 39.

45 CTP Computer to plate. En plade er typisk lavet af aluminium, da de har den højeste holdbarhed med hensyn til tryk, men kan også bruge andre materialer men aluminium er den mest brugte. CTP anlægget ligger polymering på de områder hvor du har tryk, det har den læst inde fra rippen. Og fordi rippen i dette tilfælde skiller farverne af, får du én plade med C, én med M osv... For hver farve skal der en plade til for at opbygge dit motiv. CTP anlægget printer med polymer fordi det forbinder fedt, og i og med at den farve vi bruger til Offset er en fedtet farve vil den hænge ved området hvor der er polymering. Når pladen er printet skal den igennem belysning/varme for at tørre polymeringen. Herefter putter man en fremkaldelses væske på (Ifinisher), hvor det beskytter pladen mod riser og andre ting. Når man har sat pladen i maskinen vasker man pladen godt af, så der ikke sidder rester af gummiringen. Page 40.

46 Farver I offset trykfarver er der tilsat en masse stoffer for at gøre det fedtholdigt og holdbart. Farven er tilsat pigmenter for at give det de rigtige farver altså CMYK. Farven er også tilsat olier, voks og harpikser som fungerer som bindingsmidler. Offset farver er meget tykke og de påføres på papiret i et meget tyndt lag og derfor er der tilsat meget pigment i forhold til farverne i de andre trykmetoder. Ved flexo og dybtryk bruger man ekstremt tynde farver næsten så tynde som vand, udelukkende pga af trykmetoderne. I disse metoder bruger man også UV-farver og UV-lys. Page 41.

47 Anvendelse Offset/ark offset anvendes typisk til produktion af bøger. Heatset bruges ofte til reklamer. Coldset bliver typisk brugt til aviser Flexotryk bruges fx til Emballage, laminering, limsidetryk og kartonprodukter. Dybtryk bruges til reklamer og ugeblade, fordi det kører bedst på store oplag og typisk er reklamer og ugeblade med store oplag. I offset har vi lavet et 4-farvet new yorker billede, hvilket jeg synes gik meget godt. Men det er tager lang tid for at få det perfekte tryk. Page 42.

48 Page 43. Digitalprint

49 Maskinopbygning Digitalprinteren består af OPC (Optical Photo Conducter), primær corona, laser, toner, sekundær corona, fuser som varmer op til 180 grader og en cleaner som renser de overskydende rester af, som man ikke kan undgå. Fordelen ved digitalprint er, at man kan lave individuel tryk fordi skabelonen ikke er fast, samt kan man lave et færdig produkt i 1 huk, fordi den har false, trim og booklet egenskaberne. Ulempen ved digital print er at den er langsom i opstart. Maskinens opbygning ser således ud: Cleaner Primær Corona Laser Toner Drum/OPC Papir ud Papir ind Fuser Sekundær Corona Page 44.

50 Transferbælte Transferbæltet er lavet således at når tonerne kommer ned til den sekundære corona bliver tonerne afladet og falder derfor ned på transferbæltet, hvor det kører med rund og i enden ender med at falde ned på papiret der hvor det skal ligge i rækkefølgen af CMYK hvor farverne egentlig også er opdelt ligesom i offset. Transferbæltet er rigtig langt da det strækker sig over alle 4 farver. Et transferbælte ser således ud: C M Y K Papir ud Papir ind Page 45.

51 Toner Tonerne der bruges i digitalprint er i pulverform og er lavet af plastik. Farverne smelter derfor ned på papiret når det har været igennem fuseren ved 180 grader. Tonerne findes i CMYK Page 46.

52 Elektrofotografiske princip Maskinen er opbygget på det elektrofotografiske princip, altså det der får maskinen til at køre rundt og fungere som den gør. Lige fra at coronaen oplader OPC en og til toneren bliver fuset på papiret. Page 47.

53 Anvendelse Digitalprint anvendes tyspisk kun til små oplag. Anvendes til variable data, fordi det er en mulighed at individualisere ved digitalprint. I digitalprint har vi lavet foldere til papirlære, farvelære, arbejdsmiljø, naturfag, dummy, klubblad, intro, kalender, menu kort og forsider og indhold til vores bøger samt denne bog. Alt i alt vil jeg mene at det er gået rigtig godt med produktionen, og hvis det ikke blev lavet ordentligt første gang, gjorde vi det bare om. Page 48.

54 Page 49. Efterbehandling

55 Skæring: Næsten alt vi laver skal skæres, fx denne bog er skåret da siderne kom ud af digitalprinteren. Det er selvfølgelig også derfor man har skæremærker med på sit tryk. False: False/bukket. Falsning bruges typisk kun til foldere, da hvis man bruger falsning til bøger ødelægger man omslaget. Der findes flere forskellige false metoder. - Parallel fals/ Halvering af sit ark - Dobbelt parallel fals/ Halvering af sin halvering - Kryds fals/ halvering på den ene led og bagefter halvering på den anden led. - Port fals/ Midten er stor, hvor siderne er mindre og fylder områ det i midten når de lukker sammen. - Z fals/ Z ligesom en pizza brochurer. Limbinding: Limbinding bruges til produktion af bøger, hvor ryggen er limet. Dette er også tilfældet ved denne bog. Ellers bruger man også limbinding til fx notesblokke, som man typisk har derhjemme. Det er også muligt at bruge garnbinding, men det gør man typisk kun med hardcoverbøger, hvorefter de også bliver limet. Hæfteklammer: Hæfteklammer bruges typisk til foldere, brochurer og foreningsblade, da de normalt ikke er særligt tykke og derfor kan hæfteklammerne holde dem sammen. Hvis det går hent og er på rigtig mange sider, vil hæfteklammerne ikke kunne holde på det hele længere. Page 50.

56 UV-lak: UV-Lak benyttes til at ligge en hinde ovenpå sit bogomslag for at gøre det pænere at se på. Man kan bruge højglans, mat eller en hinde med duft, så man skal kratte på området for at få duften frem. Bukkestreger: Bukkestreger benyttes oftest til tykkere papir, altså fra g og op ad. Grunden til at man ikke laver det på tyndere papir er, at man risikerer nemt at papiret i stedet for bliver skåret over. Bukkestregerne bruges til at sørge for at du har en ryg på dit bogomslag, så dine sider kan ligge indeni og man laver også en ekstra streg for at gøre bogen nem at åbne. Det er også gjort på omslaget i denne bog. Perforering: Perforering er en streg det er lavet af samtlige huller, for at gøre det nemt at give papiret ud eller fra hinanden hvis det er meningen. Fx i biografen når man skal have sine billetter vil ekspedienten side og river billetterne fra hinanden, da billetterne kommer i ruller. Vi har også perforeringsstreger i vores notesbøger hvor vi har bruge vingemaskinen til at gøre det for os. Udstansning: Udstansning vil sige at man fjerner noget, som man gør når man bruger en hulmaskine. Men man kan også lave en udplukker der passer præcist til et mønster du gerne vil have udstanset. Man bruger også udstansning til at lave faneblad Page 51.

57 Nummerering: Nummerering bruges til at individualiserer eller sætte datoer på fx på madvarer som mælkekartoner, hvor der står hvornår mælken er produceret og hvornår det er udløbsdato. Hvis man har klippekort er der også nummerering på. Nummerering bruges også til variable data, altså hvis man fx har en blad man abonnerer på, vil det i færdiggørelsen få dit navn og adresse sat på. Prægning: Prægning er en forhøjning i dit materiale, hvis fx man har lavet en bog med en masse fede mønstre på omslaget og man gerne vil gøre noget specielt ud af det, kan man lave en prægning på de mønstre man ønsker og giver mere liv til bogen. Hvis man har lavet en prægning vil man kunne se det på bagsiden, altså at det er skubbet længere ud end resten af materialet. Laminering: Laminering er meget brugt til vidt forskellige ting, nogle bruger laminering til at beskytte deres beviser (førstehjælp, hygiejne, brand) andre bruger lamineringen til at gøre sine stole mere slidstærke, som vi fx har gjort med vores stole. Wire-O: Wire-O er en spiralryg. Spiralryg bruges typisk til kalendere, manualer og Brochurer. Vi har brugt spiralryg til at lave vores egen kalender og til vores materiale hæfte. Spiralryggen kan først sættes i efter man har lavet en udstansning på hulmaskinen. Page 52.

58 Page 53. Papirlære

59 Papirproduktionen i dag Produktionen af papir er ekstremt dyr, & derfor lukker mange papirfabrikker. Det betyder at de papirfabrikker der er tilbage, bliver lagt under et stort pres, og dem der arbejdede på de lukkede papirfabrikker, står nu uden arbejde. Selve processen i at lave papir er meget lang & kræver mekanisk hjælp. Først bliver træerne fældet & afhængig af hvilke træer man bruger, definerer styrken på papiret. Træet bliver kørt på et renseri for at fjerne alt barken, så man kun har en ren stamme tilbage. Derefter bliver træet lagt ind i en flisehugger, & ud kommer der naturligvis flis. Flisen bliver sendt ud til et kogeri, for at gøre det til en smattet træmasse & derefter bliver massen vasket & sendt i gennem til en si, så man ikke får klumper af flis med sig. Herefter bliver massen sendt til blegning, så massen bliver hvid, der bruges dog ikke Chlor, da det skader miljøet. I nogle tilfælde trækker man liginen ud af træet, men det gør papiret dyrere at lave. Når man trækker ligninen ud kaldes papiret træfrit, da papiret ikke gulner. Papiret gulner dog hvis man ikke trækker ligninen ud. hvilket kaldes træholdigt papir. Den hvide masse bliver sendt igennem en si igen og her kaldes det pulp. Page 54.

60 Pulpen indeholder 99% vand & derfor ligger papirfabrikkerne altid tæt på en vandforsyning, så det har nemt ved at få nyt vand. Man renser også det vand som tidligere er brugt, så man kan genbruge det. Pulpen bliver sendt ned til en tørremaskine, hvor massen bliver lagt med et tyndt lag ud på et net, så vandet kan sive igennem. Massen køres igennem mange pres, for at få vandet helt ud af papiret. Til sidst står du kun med papiret tilbage. Nogle steder er papiret 9 m bredt og bliver derfor lagt op på en kæmpe rulle, så man kan have mange kilometer papir på rullen selvom papiret er 9 m bredt. Rullerne bliver så ekstremt tunge, da papiret bliver rullet op så adskillig mange gange. Derfor bruger man maskiner til at flytte på rullerne, da mennesker ikke ville være i stand til at holde på det. Den helt store rulle bliver sendt til skæring, så hver meter af de 9 m bliver til 1 meters ruller istedet. Papiret bliver derved nemmere at arbejde med til udskæring af ark størrelser. Når papiret er skåret ud i ark fx A4, A5 eller A3, bliver papiret pakket godt sammen, så de er klar til at blive solgt i butikker. Alle pakkerne med papir bliver sat på paller, og fragtes til landet, hvor papiret er bestilt til. Når papiret kommer er det klar til brug & salg. Page 55.

61 Men dette var kun måden til at lave helt almindeligt papir som vi nu kender hjemmefra. Det papir som i ovenstående proces, er lavet uden flere behandlinger og er derfor ru på siderne. Med denne proces laver man nemlig en effekt på papiret, det kan være coated. Coated giver papirets overflader et helt andet look & får papiret til at være glat & skindende. Ved denne proces gør man nøjagtigt som i første proces, men det der er anderledes her er, at man tager kæmpe rullen inden den bliver skåret ud & lægger i en maskine. Maskinen trækker papiret ud i en hastighed, så det sørger for at der bliver lagt noget på papiret over det hele. Det der bliver lagt ovenpå papiret indeholder fx. kridt & koalin (lermineral) Papiret skal igen tørres og til sidst er klar til udskæring som i første forløb. & bum nu har du færdig coated papir til levering. Normalt når man laver denne slags papir, sørger man for at ligninen er taget ud af papiret, da det er en dyrere proces & gør papiret nemmere at arbejde med. Papiret indeholder: - Vand - Fibre - Lim - Kulør Page 56.

62 Page 57. Dette er processen for at lave papir

63 Papirtyper og anvendelse Indenfor papirverdenen er der mange forskellige typer. I Danmark bruger vi typisk A og C formater, men B formater bruges også. Fx. A3,A4,A5,C4 eller C5. Page 58.

64 VIGTIGE FORMAT STØRELSER! A3. (420*297) A4. (210*297) A5. (210*148) SrA4 (225*320) SrA3 (450*320) C formater er sådan noget som kuverter, & størrelserne på dem er kordineret således at de er et par cm bredere & længere for at man kan have fx A4 i dem. En kuvert til en A4 har målene C4 (229*324) Der er også andet der spiller ind når man snakker om papir, nemlig udseendet & tykkelsen. Når man skal finde ud af hvor meget dit A4 vejer i gram, skal det måles ud fra en kvm2 af papiret. Fx. vejer avispapir 45g, kopipapir 80g, karton 170g & Pap 400g. Papirkvaliteter: Der produceres mange forskellige slags papirkvaliteter, & alle er lavet efter anvendelsesmåde. Det er derfor svært at tilpasse papir & kartonkvaliteter i et bestemt system, & derfor er det kun blevet delt op i 4 hovedgrupper. Page 59.

65 1. Trykpapir (Coated & Uncoated) 2. Skrivepapir 3. Emballagepapir 4. Karton & pap Bogtryk, offset & dybtryk går efter papir til den trykmetode der passer dem. Noget papir er nemlig bedre til at modtage farve end andre slags papirer, og derfor er der lavet papirer der er speciallavet til tryk, dette er delt op i 3 kategorier. 1. Bogtrykpapir 2.offsetpapir 3. Dybtrykpapir. Bogtrykpapir: Er papir der er velegnet til bogtryk, det er derfor blødt & har en høj sugeevne for at kunne lave trykformens detaljer & for at kunne opsuge trykfarven. Trykpapir indeholder 10-25% fyldstof, som giver papiret en uigennemsigtighed & det forbedre trykbarheden, så trykket man ser er mere mættet. Offsetpapir: Er papir der er velegnet til offset, altså hårdt, fast & stærkt limet. Da der bruges meget vand til trykningen, derfor bliver papiret overfladelimet, for at papiret ikke opsuger for meget fugtevand. mere kornet giver det et mere levende billede. Page 60.

66 Dybtrykspapir: Skal være blødt, sugende & have en glat overflade, så det hurtigt kan opsuge den tyndtflydende trykfarve. Fyldstofs indholdet er ret stort & papiret skal være svagt limet. Bestrøget papir: også kaldet Coated papir, bliver i dag lavet så de er velegnede til både bogtryk & offset. basispapiret får lagt en coat masse, så man får en jævn & ensartet overflade, & gør det derfor muligt at trykke med fint raster. Farven sætter sig hurtigt & hindre derfor at farven skal smitte af. Skrivepapir: Skrivefasthed vil sige at man kan skrive med blæk på papiret, uden at det løber ud. Skrivepapiret er stærkt limet, & det er ofte glittet, så man nemt kan føre en pen hen over det. Fyldstoffer bruges kun meget lidt, da man ikke vil nedsætte styrken på papiret. Karton: Grænsen for hvornår et stykke papir kan kaldes karton er når gramvægten overstiger 200g. Page 61.

67 Der findes også forskellige kartontyper: - Enhedskarton der fremstilles som papir, men gramvægten & tykkelsen er større. - Sammengausket er karton der fremstilles i en papirmaskine, hvor det er 2 dele der bliver sammenpresset til én. - Sammengausket kompinationskarton kan være fremstillet af 2-4 forskellige stoftyper. Kartonen laves i en speciel papirmaskine nemlig rundviremaskinen, hvor man kan lave kraftigt karton ved at kombinere et midterlag af én kvalitet & lagene udenom i andre kvaliteter. - Klæbet karton er lavet ved at 2 eller flere baner klæbes sammen, sådan at viresiden vender indad. Fx elfenbenskarton der består af træfri lag & bistolkarton der har træfrit yderlag & træholdigt mellemlag. Når vi snakker papir er der meget der spiller ind, blandt andet om papir er smal bane eller bred bane, den folder som jeg har lavet her er bred bane. For at finde ud af om papiret har smal eller bred bane, kan man tage neglen & køre hen af begge sider af papiret. Hvis papiret krøller på den smalle side af papiret, er det smal bane. Page 62.

68 Hvis den lange side krøller er det en bred bane. Forskellen på disse er at fibrene vender anderledes i papiret, & det kommer fra den måde det er trykt på. Man bruger typisk bred bane til foldere som denne, så papiret ikke flosser når man falser det. Opacitet: Opacitet betyder papirets gennemsigtighed, & jo højere opacitet, jo mindre kan man se igennem papiret. En høj opacitet ligger mellem 95 & 100%, hvor lav opacitet er alt under 95% Man kan nemt finde ud af om papiret har en høj eller lav opacitet. Hvis man ligger et hvidt stykke papir ovenpå et sort stykke papir, & man kan se den sorte farve igennem papiret har man et papir med en lav opacitet. Hvis man så intet kan se, har man et papir med en høj opacitet. Bulk: Bulk er papirets fylde, som er det modsatte af tæthed, så hvis papiret har en høj bulk er det fyldigt & luftigt, & hvis det har en lav bulk er det ikke fyldigt, mere fladt & trist. Er bulken over 1 har det en høj opacitet, & hvis bulken er under 1 har det en lav bulk. Man kan udregne bulken således: Bulk = tykkelse i mm * 1000/gramvægt 0,137*1000/130=1,05 Eller tykkelse i my 137/130=1,05 Page 63.

69 Svanemærket Nordisk miljømærkning Trykkerier der bruger de mest almindelige trykmetoder, kan ansøge om svanemærkning. Det er også muligt at få svanemærket sine konvolutter & forædlede papirprodukter. Kravene for svanemærket er at man ikke må bruge meget energi & brugen af miljø & sundhedsskadelige produkter, som kemikalier skal være minimal. Derudover kræver det også at man bruger miljørigtige trykfarver, lakker & lim, med hensyn til når papiret skal genbruges eller sendes på forbrændingen. Det fleste af kravene er lavet som et pointsystem, så nogle trykkerier kan være mere miljørigtige med hensyn til forbruge af energiforbruget i forhold til andre trykkerier. Svanemærket viser, at det man laver er miljørigtigt & ikke skader miljøet, hvilket også giver forbrugerne bedre samvittighed når de bruger eller bestiller produkterne. Page 64.

70 Ecolabel blomsten Ecolabel er en europæisk miljømærkningsordning, som i Danmark bliver kaldt blomsten. blomsten har det samme princip som svanemærket, kravene er bare noget strammere på nogle af punkterne & de kigger på udvindingen af råstoffer over produktionen til brug & bortskaffelse af produkterne EU kommissionen har grundlagt & står for EU Ecolabel. Når de skal bestemme eller ændre kravene, gør de det i samarbejde med European Union Ecolabelling Board (EUEB) & eksperter inden for miljø området. Page 65.