Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?
|
|
- Gudrun Schmidt
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af afprøvning af forløbet og er derfor skrevet med inspiration fra de faktiske samtaler fra undervisningen. 1. lektion Læreren indleder forløbet med at forklare om det forløb, klassen nu skal i gang med. Lille chance Stor chance Lige stor chance Eksempel på mikrostilladsering 9 Sikker Usikker 10 Læreren leder herefter en klassesamtale som brainstorm med hverdagssprog og hverdagsviden om Udfald Tabel begrebet chance. Spørgsmålene er så konkrete som muligt og giver eleverne mulighed for at relatere til hverdagsviden om chancebegrebet. Der kan tales om chancebegrebet i forbindelse med at vinde i spil, lotterier eller andre kontekster, som eleverne kender. Læreren stiller åbne spørgsmål som Hvad er chance, når vi spiller spil? Dette spørgsmål skulle gerne lede eleverne mod at tænke i begrebet chance relateret til spil. Læreren kan fortsætte: Hvad er chancen for at vinde, når I spiller et spil som fx Ludo? Hvis I kun har et træk tilbage i Ludo, og I skal bruge fx en 6 er, hvad er chancen så for, at I får en 6 er? Spørgsmålene skal spore eleverne ind på, at chancebegrebet rummer mange aspekter: Stor chance, lille chance, lige stor chance for osv. Det kan også være relevant at aktivere elevernes metasproglige forståelse og spørge til sproglig viden om begrebet: Hvilke udtryk kender I om chance på andre sprog end dansk? Efter et par eksempler med hverdagslig forståelse af begrebet chance, kan læreren stille de mere abstrakte spørgsmål om begrebet: Hvad er chance? Eller Hvad betyder chance? Læreren vælger relevante ord og begreber fra brainstormen og placerer på ordvæg i klassen. Denne ordvæg skal hjælpe med at fastholde ord og begreber fra undervisningen. Det er en pointe, at det er de autentiske ord og begreber fra lektionerne, som læreren udvælger og skriver op. Ovenfor ses et eksempel på, hvilke nøgleord fra klassesamtalen, der kom på tavlen under afprøvningen af dette forløb. Yderligere inspiration kan findes i arbejdsark 1 med fagord. Når de første fagord og førfaglige ord er skrevet op, fortsætter læreren klassesamtalen om chancebegrebet. Nu skal eleverne bruge de faglige og førfaglige ord og begreber til at udtrykke sig om hverdagserfaringer. Læreren og eleverne taler altså om, hvad der er muligt, umuligt og sikkert. Læreren benytter sig af muligheden for at præcisere elevernes sprog, udvide og evt. omformulere deres svar. Måske er der brug for at pege på de konkrete ord og begreber fra ordvæggen, som eleverne skal bruge. Nogle elever vil også have brug for at skrive ordene ned. Næste aktivitet afdækker elevernes tænkning om begrebet chance. Læreren tegner et lykkehjul med 3 1
2 røde og 1 hvidt felt på tavlen og medbringer evt. også et lille lykkehjul eller en spinner. Eleverne arbejder sammen i par om spørgsmålet: Hvad kan I sige om resultatet, hvis jeg drejer på lykkehjulet? Både spørgsmål og svar bør være skriftlige af hensyn til muligheden for at se nærmere på, hvordan eleverne har formuleret deres svar. Elevers forskellige svar afdækker deres tænkning om begrebet chance. Svaret Det bliver rød, for rød er min lykkefarve, er udtryk for subjektiv tænkning, mens svaret, Der er størst chance for, at det bliver rød, for der er 3 ud af 4 felter, der er røde. viser numerisk tænkning. Elever kan også formulere svar, som viser uformel, kvantitativ tænkning: der er 25 procents chance for, at pilen lander på det hvide felt. Den har 4 felter, og 3 af dem er farvet røde, og 1 er farvet hvidt. Opsamling Læreren kan samle op på elevernes svar og formulere det mest præcise og dækkende svar på spørgsmålet, som er passende for, hvor meget eleverne nu ved om chancebegrebet, og forklare, hvorfor dette svar er det mest faglige. Der kan holdes øje med, om nogle elever udtrykker sig med subjektiv tænkning. 2. lektion I anden lektion er der fokus på udfald, det vil sige at bestemme hele udfaldsrummet. Læreren samler op på begreber, som kom på ordvæggen i sidste lektion. Lektionen begynder med en klassesamtale om begrebet tilfældighed. Igen tager læreren udgangspunkt i relevante hverdagsforståelser af begrebet, som skal præciseres og kvalificeres fagligt og sprogligt. Nu skal eleverne udføre et eksperiment, der har fokus på at bestemme udfald og udfaldsrum. Eleverne får udleveret eller tegner selv en tom tabel med mindst 12 rækker. De skal bruge tabellen til at skrive summen af øjentallene op ved kast med to terninger. Eksempel på lærermodellering Når man skal skrive resultaterne op, er det en fordel at kunne forudsige de mulige summer på forhånd. De elever, der blot skriver værdien af udfaldene ind i den rækkefølge, de opstår, vil have sværere ved at overskue talbehandlingen efterfølgende. Derfor skal eleverne stilladseres til at tænke over, hvordan de bedst kan skrive observationerne op. Læreren kan derfor modellere, hvordan man tænker over, hvilke forskellige udfaldsmuligheder der er, når man kaster med terningerne, og hvordan man bedst skriver dem ned. Læreren gennemfører det første kast og skriver resultatet op som en streg ud for udfaldet i tabellen. Derefter samtaler lærer og elever om, hvad der sker, hvis man kun kaster med én terning. Eleverne gennemfører nu eksperimentet. De kaster de to terninger og finder summen for hvert kast. I alt kaster de 50 gange og noterer observationerne i tabellen. Efter de 50 kast tæller eleverne, hvor mange gange hver sum er fremkommet. Eleverne overfører de endelige resultater til en ny tabel. Mens eleverne kaster terninger, går læreren rundt mellem makkerparrene og har fokus på, hvordan de løser 2
3 opgaven, og hvordan de taler om opgaven, mens de arbejder. Opgaven kræver ikke meget talesprog, så læreren kan med fordel hjælpe sproget på vej hos nogle af eleverne. Læreren kan bruge anledningen til ved hjælp af åbne spørgsmål, opmuntringer og omformuleringer at mikrostilladsere eleverne til at formulere sig om det, de arbejder med. Nu skal observationerne danne udgangspunkt for arbejde med chancer, udfald og hypoteser. Eksempel på lærermodellering Eleverne har brug for både sproglig og faglig stilladsering for at løse opgaven. Når eleverne skal formulere hypoteser, skal deres hypoteser have en passende faglig og sproglig form. Læreren kan derfor modellere for eleverne, hvordan man aflæser og ikke mindst, hvordan man formulerer svaret på et af de stillede spørgsmål. Læreren tænker højt, mens han eller hun læser spørgsmålet: Find udfald med mindst chance. Første trin i modelleringen kan være at oversætte instruktionen til hverdagssprog: Jeg skal altså kigge i min tabel og se, hvilken sum, altså hvilket udfald, jeg har fået færrest gange. Det er udfaldet 2, for det har jeg kun fået 3 gange. Jeg skriver altså: Chancen for 2 er mindst, for der er 3 udfald ud af 50. Eleverne kan skrive sætningerne på egen hånd (men det er vigtigt, at læreren insisterer på hele, udfoldede sætninger og på, at eleverne anvender det matematiksproglige register i deres formuleringer), eller eleverne kan tage udgangspunkt i arbejdsark med sætningsstartere, som støtter dem i at formulere sig mundtligt: Eksempel på mikrostilladsering ved hjælp af sætningsstartere Chancen for er mindst, for der er udfald ud af 50. Chancen for er størst, for der er udfald ud af 50. Chancen for summen er ud af 50. Læreren modellerer også, hvordan man skriver chancen som en brøk: Chancen for summen kan også skrives som en brøk 50 Eksperiment hyppighed Undersøgelse Tilfældigt Lille chance Stor chance Lige stor chance Sikker Udfald 9 10 Tabel Usikker Læreren viser så, hvordan man bruger observationerne i tabellen til at formulere en ny hypotese: Jeg kan se, at jeg har fået summen syv flere gange end summen fem. Chancen for summen syv er 10 ud af 50. Læreren kan hele tiden udvide klassens ordvæg med lektionens nye begreber og fagord lektion Eleverne arbejder videre med bestemmelse af udfald og chance, men denne gang i et eksperiment, hvor de selv er med sprogligt at definere udfaldene. til 3
4 Eleverne deles ind i makkerpar og hvert par får en bamse. Eleverne kaster nu bamserne og diskuterer med hinanden, hvad de skal kalde de mulige udfald: Lande på maven, på ryggen, på venstre side, på højre side, på poterne osv. Læreren samler op på makkernes arbejde, så klassen er enig om, hvad de forskellige udfald skal kaldes. Læreren og klassen drøfter også, hvad det betyder for udfaldene, hvis man holder bamsen i benene, slipper den 10 cm over bordet eller andre ting, der kan påvirke udfaldene. Når eleverne gennemfører denne aktivitet, er der ikke så store krav til deres talesprog. Eleverne kan henvise til både kasteteknik og udfald ved at benævne dem sådan der eller sådan her. Derfor må læreren gøre eleverne opmærksomme på, at de skal fastholde betegnelserne for udfald ved at skrive dem op, og at de skal øve sig i at sætte præcise betegnelser på det, der sker. Disse formuleringer skal eleverne bruge lidt senere, når de skal formulere en sammenhængende tekst. Hvert makkerpar kaster nu deres bamse 10 gange og noterer deres resultater i en tabel. Det kan være, at et makkerpar har fået fem mavelandinger og et andet kun to mavelandinger. På den måde bliver det anskueliggjort, at der kan være stor variation i resultaterne. Ved efterfølgende at sammentælle alle resultaterne får eleverne erfaring med variation af stikprøver, og tilrettelæggelsen af selve eksperimentet giver anledning til samtale om fejlkilder. Opsamling - Eksempel på mikrostilladsering Som opsamling på eksperimentet med bamsekast skal eleverne fastholde erfaringerne i en berettende tekst. Læreren kan give eleverne forskellige grader af stilladsering til denne opgave. Nogle elever kan løse opgaven som en hultekst (se arbejdsark 2 med hultekst til bamsekast), mens andre elever kan skrive den berettende tekst alene ved brug af sætningsstartere (se arbejdsark 5 med sætningsstartere til bamsekast). Det er vigtigt, at eleverne gøres opmærksomme på, at formålet med opgaven er at fastholde erfaringerne fra eksperimentet og at give disse erfaringer en passende matematiksproglig form. Eleverne skal altså ikke skrive med deres egne ord, men i et udfoldet matematikfagligt register lektion Læreren indleder lektionerne med at samle op på, hvad klassen nu ved om at designe et eksperiment, ordne observationer og formulere resultater, og fortæller om formålet med de næste aktiviteter: Nu skal eleverne selv planlægge en hel undersøgelse. De skal afgøre deres roller under eksperimentets udførelse, de skal bestemme, hvor mange gange de vil gentage eksperimentet, og de skal designe en tabel til opsamling af resultater. De skal opstille og begrunde en hypotese. Undersøgelsen skal udformes som et spil, hvor eleverne selv skal afgøre, om spillet er rimeligt eller urimeligt. - Eksempel på mikrostilladsering Elevernes planlægning og gennemførelse af selve eksperimentet skal stilladseres, så eleverne kan overskue de forskellige aktiviteter og deres rækkefølge. Læreren skriver derfor rækkefølgen op på tavlen og gennemgår arbejdsgangen og opgaverne for de enkelte dele af arbejdet. 4
5 Opstilling af hypotese Gennemførelse af eksperiment Roller: Spiller 1 og spiller 2 Antal gentagelser Opstilling af observationer i tabel Konklusion Læreren kan bede eleverne om at samtale om, hvad de vil gøre under de enkelte trin, eller læreren kan lede en klassesamtale om planlægningen og de enkelte trin: Hvordan opstiller man en hypotese? Hvordan ser den ud? Hvor mange gange skal spillet gentages? Hvordan fastolder man udfald, og hvordan får man overblik over dem? Det skal være klart for eleverne, at de skal bruge den viden og de begreber, de har arbejdet med i de foregående lektioner. Opsamling Arbejdet afsluttes med, at eleverne laver en rent berettende tekst om eksperimentet. Eleverne kan stilladseres ved hjælp af sætningsstartere eller hultekst, men det kan også være, at eleverne nu kan udforme beretningen som selvstændig tekst. Eleverne kan tage inspiration til teksten fra beretningen om bamsekast. 5
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereStatistik og sandsynlighedsregning
Statistik og sandsynlighedsregning DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Indhold og mål Mål At I får får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen får indblik i didaktiske
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereMatematik med LEGO WeDo klasse. Lærervejledning - Målmanden. Formål med opgaven: Aktivitet: Instruktion: Evaluering:
Lærervejledning - Målmanden Eleverne skal bygge målmanden efter den vejledning der er givet i LEGO WeDo. De skal bruge en papirbold til at skyde på målmanden. Hvor mange papirbolde redder målmanden og
Læs mereSproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev
Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereStatistik og sandsynlighed
Statistik og sandsynlighed Statistik handler om at beskrive og analysere en stor mængde data. som I eller andre har indsamlet. Det kan fx være tal, der fortæller om, hvor mange lynnedslag der er i Danmark
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereHandling (To lektioner)
Forløb: Hvad gør du med affaldet? Handling (To lektioner) 1 Undersøgelse 1: Eleverne undersøger nedbrydning af forskellige typer affald. Sprog er ledsagelse til handling under gennemførelsen af forsøget,
Læs mereWORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015
WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015 At I får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen indblik i didaktiske forskeres anbefalinger til undervisningen i statistik
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mere9 Statistik og sandsynlighed
9 Statistik og sandsynlighed Faglige mål Kapitlet Statistik og sandsynlighed tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Enkeltobservationer: kunne skabe overblik over statistisk materiale og anvende udvalgte
Læs mereMattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed
Mattip om Statistik Du skal lære om: Faglig læsning Kan ikke Kan næsten Kan Chance og risiko Sandsynlighed Observationer, hyppighed og frekvens Gennemsnit Tilhørende kopier: Statistik, og mattip.dk Statistik
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereTaldata 1. Chancer gennem eksperimenter
Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereFiltmåtter med de 120 hyppige ord
VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mere10.1 Et lykkehjul består af 24 lige store felter med numre fra 1 til 24.
10. 10.1 Et lykkehjul består af 24 lige store felter med numre fra 1 til 24. Bestem udfaldsrummet for lykkehjulet. 10.2 En tegnestift Du putter en tegnestift i et raflebæger, ryster det godt og smider
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereKompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. baggrund af egne og andres spørgsmål
Månestenen Opgaveark Matematik og N/T, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Kamelgrublerier I dette opgaveark finder du en række aktiviteter, der styrker eleverne i at blive bedre problemløsere. Eleverne
Læs mereMatematik FP9. Folkeskolens prøver. Prøven med hjælpemidler. Torsdag den 3. maj 2018 kl
Matematik FP9 Folkeskolens prøver Prøven med hjælpemidler Til dette opgavesæt hører en regnearksfil. Torsdag den 3. maj 2018 kl. 10.00-13.00 Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler,
Læs mereHunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.
4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereKapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDen dag mit sovedyr blev væk
At berette En personlig beretning Vi læser MÅL Du kan skrive om en oplevelse, du har haft med dit sovedyr. Tal om... Hvilke sovedyr har I været rigtig glade for? Fortæl hvorfor. Læs sammen og tænk Den
Læs mereTegn og gæt gennemsnittet
Tegn og gæt gennemsnittet Nr. Gruppeaktivitet. Kast en -sidet terning. Terningeslaget angiver et gennemsnit. Tegn gennemsnittet med to eller tre forskellige søjler på kopiarket, og giv arket videre til
Læs mereModellering med Målskytten
Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSpil bare løs! Workshop Mit første møde med matematikken 7. februar Birgitte Lindhardt. Tal-læsning, -genkendelse. Orientering i talrækken.
Spil bare løs! Workshop Mit første møde med matematikken 7. februar 2019 Birgitte Lindhardt Tal-læsning, -genkendelse. Orientering i talrækken. Talrække Talkortspil for 2 deltagere Materialer: Talkort
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mere! Kulturtjeneste!Halsnæs! åben%skole%og%kulturel%samskabelse% Forår!2018!
KulturtjenesteHalsnæs Forår2018 Virksomhedsbesøg LÆRERVEJLEDNING Målgruppe:6.I9.klasse Fag:Dansk,historie,samfundsfag Tidsramme: Førvirksomhedsbesøget:4lektioner Virksomhedsbesøget:2lektioner Eftervirksomhedsbesøget:18lektioner.Vejledningenerdeltopiforskellige
Læs mereÅrsplan for 3. klasse i matematik. Skoleåret Livets Skole
Årsplan for 3. klasse i matematik Skoleåret 2016-2017 Livets Skole Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile. Der er en variation
Læs mereSANDSYNLIGHEDSREGNING Hvad er sandsynlighed for noget? Umiddelbart kan vi inddele sandsynlighed i tre former.
SANDSYNLIGHEDSREGNING Hvad er sandsynlighed for noget? Umiddelbart kan vi inddele sandsynlighed i tre former. Statistisk sandsynlighed Her finder man sandsynligheden for en hændelse ved at kigge på en
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereInspirationskatalog til sprogudviklende undervisning
Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været
Læs mereLidt historisk om chancelære i grundskolen
Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereForslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Læs mereBeskrivelse af praksis
Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.
Læs mereBordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.
Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre
Læs mereT-1.24; Spil læg 3 til.
T-1.24; Spil læg 3 til. Faglige mål: Addition. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik. Lektionsmål: * Kan adderer med 2 og 3. * Stiller spørgsmål, der er relevante
Læs mereDenne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!
Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...
Læs mereGennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Læs mere2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema:
Der er hjælp til opgaver med # og facit på side 6 1. Et eksperiment kan beskrives med følgende skema: u 1 2 3 4 5 P(u) 0,3 0,2 0,1 0,2 x Bestem x og sandsynligheden for at udfaldet er et lige tal.. 2.
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereTitel. Data om læremidlet:
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Blue-Bot Blue-Bot robotterne Engelskfaget 0. 4. klasse Data om læremidlet: QR-kode Fører til posten i mitcfu 6 Blue-bot 1 dockingstation Opgaveark Udgiver: PodConsult Udgivelsesår:
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereMagneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter
Læs mereSandsynlighed. for matc i stx og hf Karsten Juul
Sandsynlighed for matc i stx og hf 209 Karsten Juul . Udfald Vi drejer den gule skive om dens centrum og ser hvilket af de fem felter der standser ud for den røde pil. Da skiven sidst blev drejet, var
Læs mereForslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker
Læs mereSpor 1. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever yngre end 9 år TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne
Læs mere- med kortspil og legetøj
- med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs
Læs mereMålpilen. 4. klasse Nærmiljøet i natur og teknologi. Arbejdsgang
Målpilen Eleven har viden om natur og teknologi i det nære. Undersøgende Eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdag fungere Modellering Eleven har viden om naturtro modeltyper Perspektivering
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereBrøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen
Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen Workshop Oplæg,40 min: Spørgsmål og svar, 15 min: Michael Wahl Andersen Pernille Dalmose Uvd. et princip møder praksis 2 Begrundelse Hvorfor arbejde
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereFagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne
Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Umulige figurer Periode Mål Eleverne skal: At opdage muligheden for og blive fascineret af gengivelse af det umulige. At få øvelse
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills
Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereEleverne kan med egne ord beskrive, hvordan de med eksperimenter og problemløsning vil strukturere deres arbejde.
Trækfuglen Opgaveark Matematik, 1.-5. klasse Omfang: Fra 1 lektion og opefter Spil dig klog Også børnene i Dhakas slum elsker at lege og spille, når de har tid. Ofte sidder de og spiller forskellige former
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereSpilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde
Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der
Læs mere3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mere5, 10 og 1 4, 5 og 6 7, 11 og 4. 2, 3, 5 og 4 0, 1, 5 og 2 5, 2, 4 og 3. 2, 3, 4 og 1 4, 2 og 3 1, 8, 4 og 3. 5, 3 og 1 3, 4,og 5 3, 4 og 2
skrig Nr. 63 5, 0 og 4, 5 og 6 7, og 4, 3, 5 og 4 0,, 5 og 5,, 4 og 3, 3, 4 og 4, og 3, 8, 4 og 3 5, 3 og 3, 4,og 5 3, 4 og 5, 3, 3 og 7, 3 og, 4, 4 og, -, 3 og 6 6, 3, og 6 og 3, 4, 0 og 9 4 og 4 og 4
Læs mereFRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP
FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP UDFORDRINGEN TALLENE TALER: ELEVER MED DANSK SOM ANDET
Læs mereSpor 2. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever på 9 år eller ældre TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereSe virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.
Månestenen #20 Opgaveark Dansk: 1.-2. klasse Dansk og N/T: 3.-5. klasse Omfang: 60 minutter Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Opgave til Dansk
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mere