UNGDOMSBOLIGER ÅRHUS HAVN KWH/M². Myhlenberg Arkitema Niras Esbensen

Transkript

1 UNGDOMSBOLIGER ÅRHUS HAVN KWH/M² Myhlenberg Arkitema Niras Esbensen

2 UNGDOMSBOLIGER ÅRHUS HAVN KWH/M² INTENTIONEN Forslaget til 99 ungdomsboliger på Nordhavnen i Århus rummer en række visioner og idéer til at skabe en særegen arkitektonisk helhed på denne markante placering. I udarbejdelse af forslaget har projektteamet arbejdet med følgende fokuspunkter: - At forme en urban arkitektur i høj kvalitet til den nye havnebydel. - At skabe attraktive rammer om såvel privatlivet, som den udadvendte sociale relation i bebyggelsen. - At udforme lyse, fleksible og funktionelle udsigtsboliger, med fokus på en maksimering af boligarealerne. - At opfylde en ambitiøs målsætning for energi, miljø og indeklima. nordvestvendte facade, have en fantastisk panorama udsigt over Fiskerihavnen, Skudehavnen og Riis Skov. Mod sydvest vil hjørneboligerne have gode udsigtsforhold, mens eventuelle centralt placerede lejligheder vil blive skærmet af det 12 etagers høje Tekniske Kollegium. KOMPOSITION FORMEN Ud fra intentionen om give boligerne de bedste betingelse for udsigt og dagslys har vi modeleret bygningens volumen op således, at vi flytter boligareal, fra de mindre attraktive områder, til de steder hvor udsigt og dagslysadgang er bedst. De to områder, der vil blive skærmet af hhv. det Tekniske Kollegium og af Ringgårdens 6-etagers bygning mod nordvest, har vi skåret ud af volumenet og arealmæssigt placeret på de attraktive positioner. Denne simple subtraktion giver bygningen en enkel, men markant geometri. Hvor bygningen mod det store byrum agerer mere formel, så løsnes voluminet og formsproget op mod den interne pladsdannelse mellem bygningerne. Udskæringen apteres med opholdaltaner og terrasser, der er med til at bryde den store skala og formidle den sociale kontakt. UDSIGT M² LOKALITETEN BYDELEN Med en bolig på havnen, nær byen, vil meget af det aktive liv udfolde sig udenfor hjemmets fire vægge. Den nye bydel har alle forudsætninger for at blive et nyt omdrejningspunkt i Aarhus med caféliv ved promenaderne og lokalpladserne, og med aktiviteter på og ved vandet. Ungdomsboliger er placeret på en markant hjørnegrund ud mod den store Bernhardt Jensens Boulevard lige overfor en af kvarteret lokalpladser. Mod vest ligger den store bydelsplads, der forbinder lystbådehavnen med det store havne bassin. Der vil således være mange store attraktive byrum, der vil kunne danne ramme om det udadvendte byliv. Den brede boulevard, der er bydelens store hovednerve, fordrer en arkitektur der understøtter den store skala og det meget urbane byrum. Bygningen er, med dens store volumen og betragtelige højde, allerede en væsentlig aktør i byrummet. Ved at placere bygningen helt ude ved afgrænsning til gadelinien understreges det formelle byrum langs boulevarden. Fremrykningen giver endvidere mere lys og luft internt mellem de fire bygninger på grunden. UDSIGTSANALYSE Placeringen på hjørnet af Bernhardt Jensens Boulevard og Grete Løchtes Gade giver bygningen en optimal placering med udsigt til flere verdenshjørner. De mange hjørneboliger vil således også have glæde af dagslys og udsigt til to sider. Halvdelen af boligerne er orienteret mod sydøst og har udsigt til det store Havnebassin 5 mod syd, direkte udsigt op gennem kanalen mellem de to øer ud for Grete Løchtes Gade, samt udsigt til Boulevarden og tilhørende kanal der strækker sig gennem hele området. Boligerne mod nordøst og nordvest har udsigt til Lystbådehavnen og Ris Skov. Mod nordvest vil den 6 etagers hjørnebygning udsigtsmæssigt lukke af for de boliger, der placeres længst inde på grunden. De boliger der ligger over 5.sal vil, langs hele den 6 etager 9 etager 12 etager Arealer der skærmes af nabobygningerne skæres ud af bygningen Arealer uden udsigt flyttes til andre områder i bygningen PLANSTRUKTUREN For at maksimere boligernes effektive boligareal, er der foretaget en række tiltag: - minimering af arealer til r og gange - placering af depotrum i kælder udenfor boligens bruttoareal, således det effektive boligareal øges - placering af teknikrum i kælder således de ikke medregnes til bygningens fællesarealer og dermed belaster boligernes effektive areal - optimering af facadeopbygning - optimeret boligerne indretning Strukturelt er planen opbygget som en blomst med en stilk/kerne indeholdende de vertikale forbindelser og forsyning. Lejlighederne ligger som kronblade, der stråler ud fra kernen i midten. På de lokaliteter hvor bo-kvaliteterne ikke er optimale har vi plukket nogle af kronblade af. Herved føres der lys og luft ind til bygningens midte. Som et yderligere lag på den cirkulære struktur, er badeværelser og køkkener placeret i en ring tæt omkring kernen. Herved kan opholdsrummene placeres på de mest attraktive arealer langs facaden og installationsføringerne fra hovedskakt til boligerne minimeres. 2 Ungdomsboliger

3 Træskibshavnen Bo ul ev ar d Fiskeri- og lystbådehavn tj en se ns Nikoline Kochs Plads Be rn ha rd Pier 4 Østbanetorvet Pier 3 Nørreport Pier 2 Situationsplan 1:5000 Myhlenberg Arkitema Niras Esbensen 3

4 lystbådehavnen fremtidigt blandet boligog erhvervsbebyggelse Grete Løchters Gade Ringgården ca. 50 ungdomsboliger Dagmar Petersens Gade affaldssortering fællesterrasse Ringgården 99 ungdomsboliger Plads- og opholdsareal fremtidigt erhvervsbebyggelse Bernhardt Jensens Boulevard Vejbro Situationsplan 1:500 4 Ungdomsboliger

5 Perspektiv fra Berhardt Jensens Boulevard Myhlenberg Arkitema Niras Esbensen 5

6 Dagmar Petersens Gade Ringgården ca. 50 ungdomsboliger Ringgården 99 ungdomsboliger Berhardt Jensens Boulevard kanal Snit 1:500 Oversigtsplan 1: kl. 12 Oversigtsplan 1: kl Ungdomsboliger

7 FLEKSIBILITET Ringstrukturen er med til at definere bygningens fleksibilitet. Graden af fleksibilitet varierer efter det typiske behov i de forskellige rumfunktioner og afspejles i bygningens konstruktive og installationsmæssige opbygning. Bygningen kan opdeles i følgende tre primære zoner: 1.Kernen - den blivende struktur. Kernen, med, elevator og fælles hovedforsyningsskakt, er bygningens rygrad og indeholder bygningsdele, der typisk ikke ændres radikalt ved. 2. Første ring den servicerende zone. Uden på kernen ligger en ring med interne servicefunktioner som entré, badeværelser og køkkener. Det er sjældent, at der fjernes eller laves store ombygninger af vådrum, men såfremt et fremtidigt behov fordrer dette, er denne mulighed tilstede. Interne vægge omkring badeværelserne i lejlighederne er opbygget i porebeton eller letklinkerbeton og kan således let fjernes uden statisk betydning for bygningen. Herved kan man udvide baderum eller helt fjerne dem ved f.eks. boligsammenlægninger eller anden funktionsskifte. Køkkener skal ligge i nærheden af en af de små interne installationsskakte, men kan ellers fjerne, flyttes eller udbygges frit i nye rumlige konstellationer. Lokalplads Café/Bar 3. Anden ring - opholdszonen Opholdszonen er placeret nærmest facaden tæt på udsigten og dagslyset. Her er interne vægge i boligerne primært lavet som lette gipssystemvægge, der let kan fjerne eller flyttes. De mange enkelte vinduer i facaden, gør det let at lave nye indretninger. For at øge graden af fleksibilitet er lejlighedsskellene i opholdszonen ved hjørneboligerne type B og C lavet som gipssystemvægge, således disse lejligheder kan sammenlægges og der opnås store attraktive hjørnelejligheder. FÆLLESAREALER Bygningens fællesfunktioner er placeret i stueetagen, således de understøtter den sociale interaktion i det fælles uderum midt i bebyggelsen. Fælleslokalet, der er husets mest udadvendte funktion, er placeret lige ved indgangen, med direkte kontakt til Grete Løchtes Gade og de parkeringspladser der forefindes her. Ved fælles sociale arrangementer, vil lokalet, med dets eksponerede placering, fungere som en reklame i sig selv og indirekte invitere husets beboere til at deltage. Fælleslokalet er udstyret med et stort køkken og en integreret garderobe. Fra lokalet er der direkte adgang ud til det fri mod nordvest. I forlængelse af fælleslokalet er der placeret toiletfaciliteter og et fællesvaskeri. Vaskeriet er hævet op, således det har direkte kontakt ud til den fælles terrasse. I ventetiden eller når man lægger tøjet sammen, kan man trække udenfor i det gode vejr. Via den direkte adgang udadtil og den store åbenhed i facaden mellem vaskeri og udeopholdsareal, er funktionen aktiveret til at være endnu en social kontaktzone for beboerne. Vaskeriet er indrettet med 4 professionelle vaskemaskiner, 2 tørretumblere, bord og håndvask. Indgangen ligger som en gennemgående lobbyforbindelse mellem den udadvendte side og den mere private opholds side. Mod Grete Løchtes Gade har lobbyen og fælleslokalet en etagehøjde på 4,5m helt frem til elevatoradgangen i bygningens midte. Herfra kan man via de decentrale r bevæge sig en halv etage op til vaskeriet, til det udendørs fællesplateau eller til boligerne i stueplan. Boligerne er placeret lidt mere private og mindre eksponerede bag elevatorkernen. Ved indgangen er der placeret et postkasseanlæg integreret i væggen mod fælleslokalet. I facaden er der ved hovedindgangen placeres et dørtelefonanlæg. Oversigtsplan 1: kl. 12 Ankommer man til ungdomsboligerne på cykel, fører en rampe nord for huset direkte ned til cykelkælderen. Herfra har man direkte adgang ind i elevatorlobbyen i kælderen og videre op til egen bolig. Myhlenberg Arkitema Niras Esbensen 7

8 NORD skærmvæg En forudsætning for at cykelparkeringen bliver brugt, og at cyklerne ikke bare bliver smidt langs facaden, er at det er hurtigt og let at komme af med cyklen, at der er kort afstand fra cykel til indgang/elevator, og at cyklen kan stå overdækket og beskyttet. En tilsvarende rampeløsning er udført i andre byggerier og fungerer overordentlig godt. Som supplement til de overdækkede pladser er der placeret en mindre gruppe cykel p-pladser umiddelbart ved indgangen. Cykelstativet er her integreret med en 1.80m høj skærmvæg, der fungerer som lydafskæmning for de udendørs opholdsarealer. UDEOPHOLDSAREALER Socialt er bygningen opdelt i flere niveauer. Første og mindste enhed er boligen. Den enkelte bolig relaterer sig i næste niveau til en etage med 7 til 8 boliger. Den sociale kontaktflade på etagen vil være ved elevatoren og på gangarealet ved boligerne. I placeringen og udformningen af udearealerne, i tilknytning til bygningen, har vi prioriteret de lokaliteter der er bedst beskyttede i forhold til støj og vind. Disse områder ligger inde på grunden bag støjskærmene mod de omkransende veje. Via udskæringerne i bygningens volumen er der skabt vindbeskyttede uderum, hvor solens stråler har mulighed for at trænge længere ind. De store bygninger på grunden vil uundgåeligt skabe store skygger i bebyggelsen. Men skyggerne vil i løbet af dagen vandre i det fælles uderum, og punkthusformen vil tillade, at sollyset skaber hotspots forskellige steder i det fælles uderum. Beboerne kan således vælge mellem forskellige hot-spots, også nær de andre bebyggelser, hvilket øger graden af interaktion mellem områdets beboere. Som det fremgår af skyggediagrammerne vil opholdsplateauet være et solbeskinnet område en stor del at dagen. I sommerperioden vil middagssolen dække hele plateauet, og den store udkragning vil tillade sollyset at nå længere ind på grunden. Om eftermiddagen vender solen tilbage igen og om aftenen vil den sidste sol vandre ind mellem de lavere bygninger mod lystbådehavnen. Som en social lynlås ned gennem bygningen er der, netop fra gangarealet og elevatoren, etableret nogle fælles udeopholdsarealer i form af store altaner mod sydvest. Altanerne er placeret for hver anden etage og forbindes med udvendige lette r. Herved kobles to etager sammen parvis omkring en fælles altan og der skabes den næste sociale enhed i bygningen på lejligheder. Den sociale lynlås starter ved de fælles opholdsarealer på terræn og trækkes op til etagerne via et gennemgående, åbent og lyst uderum. Opholdsarealerne ligger skærmet for vinden inde i bygningskroppen eller er placeret i lækrogen under det udkragede areal. Udeopholdsarealerne er generelt placeret ind mod midten af bebyggelsen således ungdomsboligtårnet inviterer til social interaktion med de andre bygninger på grunden. Med denne placering ligger opholdsarealerne mere beskyttet i forhold til vinden og vil stadig have glæde af solen i løbet af dagen. PLATEAUET Det store fælles opholdsplateau mod vest er bygningen store sociale samlingssted. I forslaget er der prioriteret, at dette samlingssted ligger ved terræn, nær bygningens fælleslokaler og nær de øvrige ungdomshøjhuse. En stor tagterrasse er fravalgt, da vindforholdene her kan være problematiske, og da denne placering ikke vil understøtte fællesskabet i bebyggelsen. På etagerne er der etableret fællesaltaner i en mindre størrelse, der understøtter de små fællesskabsgrupperinger oppe i huset og supplerer de større opholdsarealer på terræn. De fællesaltanerne i bygningen er indeholdt i projektet, mens der på terræn og over cykelparkeringskælderen er illustreret et forslag til disponering af udeophold. Den endelige udformning af disse arealer skal koordineres med de øvrige bebyggelser, således fællesområdet udgør en helhed og de enkelte delområder komplementerer hinanden. Forslaget til udearealerne er opdelt i tre elementer: - Opholdsplateauet, der som husets Piazza lægger op til udeophold og interaktion såvel mellem husets beboere som med nabobebyggelserne. - Trappeanlægget, der som en stor sidde- og aktivitetszone vil være bebyggelsens fælles sofa. - Den private terrasse, der ligger i direkte forlængelse af fælleslokalet og kan bruges i forbindelse med arrangementer hertil. SOL Med bygningens mange altaner og terrasser, suppleret af opholdsarealerne både internt i bebyggelsen og ved Boulevarden, vil der altid være mulighed for at finde et hjørne med sol og læ. VIND Området på havnen er meget eksponeret for vinden, og de store bymæssige rum vil endvidere forstærke denne oplevelse. De høje fritstående bygninger vil, uden den rette bearbejdning, ikke kunne give læ i forhold til udeophold mellem husene. Udeophold i højden vil ikke være attraktivt, med mindre disse udformes som afskærmede arealer. Via indhak i bygningsvolumenet er der skabt beskyttede lommer og hjørner til udeophold. Bygningens facettering med store indhak mod nord og vest, og med en opbrudt solcellestruktur på sydøstfacaden vil nedbringe vindhastighederne på facaderne. Ved terræn vil læskærme og beplantning bryde vinden og skabe et behageligt klima ved bygningen. I overgangen mellem det offentlige fortov og bebyggelsens fælles ophold skal der etableres støjskærme. I forbindelse med cykelparkeringen ved bygningens indgang har vi introduceret et skærmmotiv med en perforeret profileret stålplade. Denne skærm, der også fungerer som en lægiver, kan anvendes som afgrænsning i de øvrige passager og bruges som underlag for stedsegrønne klatreplanter. ARKITEKTUREN REFERENCER Bebyggelsen har med 4 markante høje punkthuse en, efter danske forhold, meget stor tæthed. Rummet mellem husene vil fungerer bedst, såfremt bygningerne overvejende er lyse og ikke reflekterende i overfladerne. Samtidigt skal facaderne være robuste og driftsvenlige i et område med en aggressiv miljøklasse. I valg af materiale er der i forslaget taget udgangspunkt i havnens og skibenes formunivers. Bygningen er således inspireret af de gamle havnesiloer og af styrehuse på de store coaster. Siloernes store bygningskroppe, der trods den store skala, fremstår som hvide abstrakte, næsten lette volumener. Den hvide flade ophæver massen og tyngden, mens fladevirkningen forstærkes af de spredte åbninger. Større skibes styrehuse er ofte i grundformen et hvidt rektangulær volumen, hvor man efterfølgende skærer ind og krager ud alt efter funktionens behov. Vinduer er spredte og igen placeret efter behov. Huset bliver apteret med lejere og soldæk efter behov og på tagfladen placeres det tekniske udstyr. I de gamle skibe var der endvidere en klar sondring mellem det robuste ydre og den varme aptering i interiøret. rampe til cykelparkering 8 Ungdomsboliger

9 cykelparkering 30 stk. indgang garderobe Lejlighed Type B Lejlighed Type A køkken fælleslokale elevator Lejlighed Type C toilet teknik affaldsskakt Lejlighed Type C vaskeri adgangsareal Lejlighed Type B kælder fællesterrasse siddetrin Stueplan 1:100 Myhlenberg Arkitema Niras Esbensen 9

10 Perspektiv af de fælles opholdsarealer 10 Ungdomsboliger

11 Lejlighed Type B Lejlighed Type B Lejlighed Type A Lejlighed Type C elevator Lejlighed Type C teknik affaldsskakt Lejlighed Type C Lejlighed Type D adgangsareal fællesaltan Lejlighed Type B 1-5. sals plan 1:100 Myhlenberg Arkitema Niras Esbensen 11

12 Opstalt, indvendig facade i bolig 12 Ungdomsboliger