Det grønne bånd - letbanebyerne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det grønne bånd - letbanebyerne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17."

Transkript

1 Det grønne bånd - letbanebyerne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl

2 SIDE 2 Det grønne bånd - letbanebyerne

3 Syddjurs kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i tre geografisk og planlægningsmæssige vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstmotorer for Syddjurs Kommune, men som hver især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund af disse. Dermed erstattes den eksisterende hoved- og lokalbystruktur, der tidligere dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag. De tre vækstområder udgøres af: Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig. Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet. Ebeltoft Områderne er udviklingsområder med markante og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er en opgave i planlægningen at fokusere og prioritere, og væksten prioriteres således, hvor kommunens ressourcer forventes at afføde den største effekt i kommunen generelt. Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og kreative erhverv. Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne og landområderne rummer alle lokale kvaliteter og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab alternativer til livet i de større byer. Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med at definere og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. SIDE 3 Det grønne bånd - letbanebyerne

4 Letbanebyerne Langs det grønne bånd, der snor sig med jernbanen ind i det indre Djursland, finder man fire letbanebyer bundet sammen af den kommende letbane, den øvrige infrastruktur og landskabet; nemlig de gamle stationsbyer Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Byer placeret tæt på - og med letbanen også forbundet med - det østjyske vækstcenter. Og dermed byer, der byder sig til som attraktive bosætningsområder for udflyttere fra blandt andet Aarhus, der her vil finde høj tilgængelighed og nærhed til Aarhus og dens mange arbejdspladser og kulturtilbud. Byrådet har derfor udpeget letbanebyerne som udviklingsområder i Syddjurs Kommune med en funktion og fremtidig rolle som primært bosætningsområder med den dertilhørende private og offentlige service. Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind er alle byer med spændende boligformer, fremtidssikrede skoler, et varieret handelsliv, levende foreningsliv, et spændende kultur- og fritidstilbud og et aktivt lokaldemokrati. Og det er byer med moderne erhverv, samt et varieret udbud af jobs for ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse. Men det er også byer, der i de senere år har oplevet en transformation, hvor større industrivirksomheder som Milliken, Sabro/Johnson s, Varo og andre har valgt at udflytte eller nedlægge arbejdspladser. Arbejdspladser, der i et vist men ikke tilsvarende omfang er blevet erstattet af arbejdspladser indenfor serviceerhverv og mindre produktions- og fremstillingsvirksomheder. Byerne har dog samtidig for alles vedkommende oplevet en stigende bosætning mest markant i Hornslet (644 personer siden år 2000) og Ryomgård (451 personer), men også tilstede i Mørke (112 personer) og Kolind (129 personer). Letbanebyerne er derfor som store dele af den øvrige Syddjurs Kommune i dag et udpræget bosætnings- og pendlerområde, hvor nærheden til Aarhus er den vigtigste enkeltfaktor for fremtidens vækst. 45 % af alle kommunens tilflyttere kommer fra Aarhus, og 46 % af alle kommunens beskæftigede er beskæftigede udenfor kommunen primært i Aarhus, men også i Randers og Grenaa. Byrådet ønsker at styrke letbanebyernes attraktivitet som bosætningsområde, og det er målsætningen, at Letbanebyerne skal udgøre en tydelig del af den nordlige finger i en fingerplan for Aarhus-området. En finger, der går via Nord-Aarhus til Djursland. Letbanebyernes fremtid Det er naturligt, at udviklingen i den vestligste del af kommunen koncentreres omkring letbanebyerne som attraktive bosætningsområder. Her eksisterer allerede i dag et velfungerende udbud af offentlig og privat service, og underlaget for denne service vil blive styrket og udviklet med etableringen af den kommende letbane. Letbanebyernes fremtidige udviklingsmuligheder er derfor i vidt omfang bundet op på bosætning og den type af offentlig og privat service (erhvervsudvikling), der knytter sig hertil. Det er derfor byrådets ønske i indeværende planperiode at udvikle disse byer og den nødvendige private og offentlige service samt at synliggøre de mange attraktive arealer til bosætning, der allerede eksisterer i dag. Arealer, der giver mulighed for forskellige boligtyper og derfor tilbyder flere segmenter af tilflyttere gode muligheder. Samtidig ønsker byrådet at undersøge, om de eksisterende rammeområder skal justeres og tilpasses den udvikling, der kendetegner områderne herunder om enkelte rammeområder bør udgå af planlægningen og/eller omplaceres. Selvom der i begrænset omfang bør udlægges nye arealer, hvor efterspørgslen tilsiger dette, viser kommunens boligbyggeprogram, at der generelt set for letbanebyernes vedkommende eksisterer en betragtelig og tilstrækkelig restrummelighed for boliger. Byrådet ønsker derfor, at indsatsen i letbanebyerne i den næste planperiode koncentreres om at foretage allerede planlagte og igangsatte byudviklinger, som for eksempel områdefornyelsen i Kolind, realiseringen af en ny bydel i Hornslet på Varo-grunden og igangsætning af en områdefornyelse i Mørke. Nogle af disse udviklingstiltag vil som de ovennævnte være specifikke for den enkelte by. Men der knytter sig samtidig en række ensartede udfordringer til letbanebyerne. Udfordringer, som byrådet ønsker at arbejde SIDE 4 Det grønne bånd - letbanebyerne

5 Foto viser de i 2010 indsatte nye tog på Grenaa-banen. Nedenstående illustration viser Det grønne bånd - letbanebyernes placering i fingerplan for Aarhus-området. SIDE 5 Det grønne bånd - letbanebyerne

6 med i den kommende planperiode, og som er tæt forbundet med byernes historie som stationsbyer og tidligere, større arbejdspladsområder. Disse udfordringer omfatter blandt andre: Behov for omdannelse og optimering af stationsområderne i forbindelse med letbaneetableringen Hovedgadeproblematikker, hvor hovedgaden er delvist kendetegnet ved tomme butikslokaler, ingen torve eller opholdssteder langs vejen og ind imellem lidt forsømte facader Behov for byfortætning blandt andet i form af byomdannelse af tidligere erhvervsområder. Et eksempel på en sådan omdannelse, er den stationsnære Varo/Stark-grund i Hornslet, for hvilken der pågår et byudviklingsprojekt. Gentænkning af omfartsveje og anden infrastruktur Ikke mindst er udviklingsmulighederne bundet op på en velfungerende infrastruktur og nærhed til arbejdspladser. En velfungerende infrastruktur, samt indbydende og funktionelle stationsområder er afgørende for et bosætningsområde, hvor mange tusinde indbyggere hver dag bevæger sig fra disse byer til Aarhus, til Randers, til Grenaa og til arbejdspladser i det øvrige Østjylland og Djursland. Infrastrukturen og nærheden har med andre ord afgørende betydning for, hvor bosætning finder sted. Selvom byerne i vidt omfang allerede er og må formodes i endnu højere grad at blive bosætnings- og pendlerbyer, er de dog meget mere end forstæder til Aarhus og Randers. Det er byer med egen identitet, stort lokalt engagement, stærkt foreningsliv, eget handelsliv og en egen historie. Og samtidig er det byer, der fungerer som trafikknudepunkter og centerbyer for det omkringliggende opland, der søger til disse byer og bruger de servicetilbud, byerne tilbyder. Det er disse kvaliteter og styrker ved byerne, der skal være udgangspunkt for udviklingen. Erhverv og detailhandel Frem til 2008 oplevedes en vis efterspørgsel på erhvervsområder i letbanebyernes og her i særlig grad Hornslets - industrikvarterer, men denne efterspørgsel er stagneret de seneste år. Derfor udlægges byrådet i den kommende kommuneplan ikke nye erhvervsarealer. I denne forbindelse bemærkes det, at der i foråret 2012 er igangsat lokalplanlægning af et nyt erhvervsområde i Hornslet. At der ikke foreslås udlagt nye erhvervsarealer skal ses i lyset af den generelt tilstrækkelige restrummelighed til erhverv i letbanebyerne. Men særligt skal det ses i lyset af, at byrådet har opkøbt og igangsat lokalplanlægning af et større erhvervsområde ved Randersvej i Følle, således at der i planperioden vil eksistere et attraktivt og varieret udbud af erhvervsgrunde i kommunens mest Aarhusnære områder. Byrådet ønsker, at området ved Følle bliver helt centralt i de næste års erhvervsudvikling i Syddjurs Kommune. I alle letbanebyerne er der gode muligheder for at foretage daglige indkøb og andre småindkøb. Hornslet har som den største af de fire byer et større udbud af udvalgsvarebutikker. Der eksisterer generelt både økonomiske og planlægningsmæssige begrænsninger for detailhandelens udvikling. Men byrådet betragter det som væsentligt af hensyn til fortsat bosætning at sikre grundlaget for den private service i letbanebyerne herunder sikring af muligheden for placering af butikker i de centrale dele af byerne. Følgende overordnede principper skal blandt andre danne baggrund for planlægningen af letbanebyerne: Byerne i det grønne bånd bevares som selvstændige enheder, således at der ikke udvikles sammenhængende bykorridorer langs jernbanen Der er fortsat opmærksomhed på investeringer i den samlede letbanedrift herunder investeringer der vil kunne øge afgangsfrekvensen i letbanebyerne Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres Byudvikling foregår så transportafstande mindskes og øvrigt ressourceforbrug minimeres Udbygning sker i direkte forlængelse af og tilknytning til eksisterende byudviklingsområder SIDE 6 Det grønne bånd - letbanebyerne

7 På nedenstående illustration ses forslag til udnyttelse af den stationsnære Varo/Stark-grund i Hornslet. (Ill.: C.F. Møller) Fotoet viser stationsbygningen i Ryomgård. Æblehaven SIDE 7 Det grønne bånd - letbanebyerne

8 Hornslet Hornslet er den by i kommunen der ligger nærmest grænsen til Aarhus Kommune og med en afstand på kun 20 km til Aarhus Centrum. Derfor er Hornslet også den af letbanebyerne, der har oplevet den største vækst af tilflyttere de seneste år, og hvor udpendlingen til Aarhus er mest markant. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 4702 Antal indbyggere 2012: 5346 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 39,9 år Pendlingstider Tog: Aarhus - 29 min. Grenå - 42 min. Bil: Aarhus - 22 min. Grenå - 43 min. Hornslet i dag Hornslets bymidte koncentreres omkring stationen og kirken og forbindelsesvejen Toftevej - Tingvej, der forbinder disse to bydele, og som i dag udgør Hornslets primære handelsgade. Der er i gennemført byforskønnelse for en delstrækning af denne handelsgade. En særlig kvalitet for Hornslet er to markante, grønne kiler omkring de naturlige vandløb, som når helt ind til bymidten. Den nordligste af disse kiler opleves ved bevægelse ad Tingvej, hvorimod den sydligste kiles synlighed mangler i bymidten. Hornslets boligområder har udviklet sig omkring bymidten, hvorimod erhvervsområderne er placeret syd for byen med forbindelse til gennemfartsvejen Løgtenvej. Frem til 2008 oplevedes en efterspørgsel på erhvervsområder i Hornslets industrikvarter, men denne efterspørgsel er stagneret de seneste år. Der er igangsat lokalplanlægning af et nyt erhvervsområde ved Hornbjergvej. Hornslets udbud af offentlig og privat service, et velfungerende foreningsliv m.m. afspejler, at der er tale om en af kommunens større byer. Det er en styrke for byen, at skolen er placeret i bymidten. Hornslet i fremtiden Med etableringen af 1. etape af den nye letbane overgår driften fra halvtimesdrift til drift hver 15. minut. Denne udvikling vil styrke Hornslet som bosætningsområde. Ifølge Danmarks Statistik har der i Hornslet by i 12 års perioden 2000 til 2012 været en vækst i antal let af indbyggere på 644 personer. I den kommende 12 års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 485 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, udarbejdes et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Hornslet. Hornslet begrænses i sin udvikling i flere retninger enten på grund af planmæssige restriktioner eller på grund af naturlige begrænsninger i form af ubebyggelige lavbundsarealer, herregårdslandskab og israndslinie. Derfor ønsker byrådet, at der fremadrettet fokuseres på byfortætning. Et eksempel på en sådan byfortætning og byomdannelse er byudviklingsprojektet for den stationsnære Varo/Stark-grund, samt en evt. omdannelse af et tidligere fabriksområde mellem Eskerodvej og Løgtenvej. En planlagt omfartsvej vest om byen har givet anledning til udlæg af perspektivområder. Byrådet ønsker, at undersøge hvorvidt disse perspektivområder skal fastholdes. En vurdering, der bør forholde sig til, dels at dette område er en af de tilbageværende muligheder for nyudlæg, dels hvorvidt der i stedet skal udvikles i retning mod Eskerod/Rodskov og det øvrige Blå bånd, samt Aarhus. For aflastning af Hornslet bymidte ønsker byrådet at arbejde for en vejforbindelse fra Løgtenvej, ført øst om Hornslet, med tilslutning i en rundkørsel ved motorvejen mod Aarhus. Det vurderes at en sådan vej vil aflaste Hornslet med køretøjer og Mørke med ca køretøjer. Se mere om vejforløb i temahæftet Infrastruktur. Derudover skal det vurderes om det udlagte areal til offentligt område 2.1.O16 med henblik på at sikre udvidelsesmulighed for Hornslet skole skal fastholdes, eller om der bør peges på alternative muligheder for udvidelse i tilknytning til den eksisterende skole. Byrådet ønsker at sikre færdigrenoveringen af bymidten i Hornslet. SIDE 8 Det grønne bånd - letbanebyerne

9 HISTORIE Området ved Hornslet har været beboet langt tilbage i historien. Hvor kirken nu ligger, lå oldtidens hedenske offerplads omgivet af bl.a. gravhøje. Den nuværende kirke er fra 1200-tallet. I området ved kirken og langs Hornslet Bæk ligger den oprindelige landsby fra ca tallet. Jernbanen med Rosenhold slot stationsplads blev etableret i 1877 på åbne marker nordvest for den oprindelige by og blev dermed byens nye tyngdepunkt, hvilket tydeligt aflæses i den nuværende byplan. Udviklingsretning vurderes Mod Mørke Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes Udviklingsretning vurderes Begrænsning i byudv. pga. skoven Linieføring Omfartsvej Mod Søby Daginst. Station Bibliotek Daginst. Skole 2.1.B21 Grenaabanen Varo/Starkgrunden BYENS MIDTE Ældrecenter Kom-Bi 2.1.B25 Begrænsning i byudv. pga. herregårdslandskab Kirke Mindre butiksomr. 2.1.B7 Daginst. 2.1.B B26 Hal 2.1.B B B29 Daginst. 2.1.O16 Udviklingsretning vurderes Rammeomr. vurderes i forhold til evt. udvidelse af skolen Mod Rodskov og israndslinie Begrænsning i byudv. pga. lavbundsomr. skoven Muligt område til biogasanlæg 2.1.E5 2.1.E3 Området vurderes i fht. omdannelse til boligformål Fastholdelse af omfartsvej vurderes. Evt. i forhold til kommende forbindelsesvej til boligområder RESTRUMMELIGHED Rammeområde 2.1.E7 Mod Aarhus Grenaabanen Evt. ny vej til Kirkeholtvej Ny vejforbindelse vurderes 2.1.B7 (v. Møllestedet) ca. 20 boliger 2.1.B21 (v. Sortevej) ca. 75 boliger 2.1.B B30 (Vendehøj) ca. 300 boliger 2.1.BE7/2.1.E8 (Varo/stark-grunden) ca. 90 boliger I alt: ca. 485 boliger Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 9 Det grønne bånd - letbanebyerne

10 Mørke Mørke har siden 2008 oplevet en positiv tilvækst. En udvikling, der kan tilskrives den relative nærhed til Aarhus, hvor Mørke udgør et attraktivt sted at bosætte sig for familier, hvor et eller flere medlemmer arbejder i Aarhus. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1415 Antal indbyggere 2012: 1527 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 39,9 år Pendlingstider Tog: Aarhus - 36 min. Grenå - 37 min. Bil: Aarhus - 25 min. Grenå - 38 min. Mørke i dag Byen betjener oplandet med god offentlig service i form af en skole, børneinstitutioner, idrætsanlæg med hal, ældrecenter og bibliotek. Byen er forsynet med to dagligvarebutikker, ligesom foreningslivet er stærkt, hvilket blandt andet har betydet udvidelse af Mørke Hallen i flere omgange. Byen er planlægningsmæssigt adskilt af den fartdæmpede gennemfartsvej Ebeltoftvej - Randersvej. Boligområderne er langt overvejende placeret vest for gennemfartsvejen med god adgang til skolen. De større erhvervsområder samt idrætsanlægget med hal er placeret øst for vejen. Erhvervsområderne har de seneste år oplevet en markant nedlæggelse og udflytning af arbejdspladser og funktioner. Der eksisterer derfor mulighed for anvisning af arealer til virksomheder. Virksomheder, der med henvisning til den begrænsede efterspørgsel de seneste år, må forventes at være af lokalforsynende karakter. Byområderne vest for gennemfartsvejen er præget af flere grønne, offentlige områder, ligesom Gl. Mørke fremstår med sin oprindelige landsby-idyl. Mørkes identitet hænger for udefrakommende (herunder mulige tilflyttere) unægteligt sammen med det indtryk, der efterlades, når man kører igennem byen ad hovedgaden (Ebeltoftvej - Randersvej), hvor bymiljøet er præget af den lange, lige vejstrækning, flere tomme butikslokaler, mangel på torve eller opholdssteder og delvist forsømte facader. Mørke i fremtiden Aarhus Centrum kan nås i bil på under ½ time, ligesom god kollektiv trafikbetjening med bl.a. timedrift på den kommende letbane, samt gode busforbindelser betyder nærhed og tilgængelighed til et stort arbejdspladsopland. Gennemførelse af den politisk prioriterede områdefornyelse og her særligt et forskønnelsesprojekt i tilknytning til Ebeltoftvej - Randersvej og stationsområdet, skal derfor vurderes i den kommende planperiode med henblik på at styrke Mørke som bosætningsområde. Ansøgning om forhåndsgodkendelse om reservation af midler til områdefornyelse fremsendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne primo April Ifølge Danmarks Statistik har der i Mørke by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 112 personer. I den kommende 12 års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 150 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Mørke. Det skal vurderes, om rammeområde 9.1.BE7 og 9.1.BE8 bør udgå, ligesom det skal drøftes om dele af erhvervsarealerne på sigt kan konverteres til andre formål, herunder boligområder eller områder til mindre håndværkserhverv. Det bør samtidig vurderes, hvorvidt den planlagte omfartsvej vest om byen, og en omfartsvej i det hele taget, fortsat er en nødvendighed. En fastholdelse af tracé til omfartsvej vil hindre en hensigtsmæssig fremtidig planlægning af de attraktive boligområder vest for byen. Ved revidering af kommuneplantemaet Infrastruktur, er det foreslået at traceet til omfartsvej placeres på den østlige side af Mørke. Et sådan tracé øst om Mørke skyldes byrådet fortsatte ønske om opgradering af rute 21, samt det faktum at landevejen fungerer som en barriere igennem byen. Se mere om vejforløb i temahæftet Infrastruktur. SIDE 10 Det grønne bånd - letbanebyerne

11 RESTRUMMELIGHED Rammeområde 9.1.B6 (Moselunden) 9.1.B11 (Kildegårdsvænget) 9.1.B10 (Stationsområdet) I alt: ca. 40 boliger ca. 50 boliger ca. 60 boliger ca. 150 boliger Det vurderes om rammeområdet bør udgå Grenaabanen Mod Randers 9.1.BE7 9.1.BE8 Station 9.1.B E2 Det vurderes om dele af erhvervsarealerne skal konverteres til andre formål Såfremt omfartsvej udgår - vurderes fremtidig udviklingsretning Grenaabanen BYENS MIDTE Daginst. 9.1.E1 Hal Omfanget af et byforskønnelsesprojekt skal vurderes, herunder forbindelse på tværs af vejen Mod Thorsager 9.1.B6 Skole og bibliotek Ældrecenter Kirke Tracé til omfartsvej foreslås flyttet til placering øst om Mørke Gl. Mørke 9.1.B11 Mod Aarhus HISTORIE Mørke optræder under navnet Myrki i middelalderen, et gammelt ord for mose. Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 11 Det grønne bånd - letbanebyerne

12 Ryomgård Ryomgård er placeret i naturskønne omgivelser med god adgang til rekreative områder, et bredt udbud af offentlige institutioner, et rigt foreningsliv og flere større detailhandelsbutikker. Ryomgård har oplevet den næststørste vækst i tilflyttere blandt letbanebyerne og har gode forudsætninger for fortsat at udvikle sig som en attraktiv bosætningsby. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1925 Antal indbyggere 2012: 2376 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 38,8 år Pendlingstider Tog: Aarhus - 44 min. Grenå - 27 min. Bil: Aarhus - 32 min. Grenå - 30 min. Ryomgård i dag Ryomgård fungerer primært som en bosætningsby, men er samtidig også hjemsted for et af kommunens større erhvervsområder. I kraft af sin størrelse tilbyder Ryomgård gode handels- og servicefunktioner - bl.a. dagligvare- og udvalgsvarebutikker, samt offentlig service i form af skole, institutioner, aktivitetscenter og ældrecenter. Desuden tilbyder Ryomgård en privat skole, produktionshøjskole og et aktivt foreningsliv med flere veletablerede idrætsforeninger, samt jernbanemuseum. Byens funktioner, især foreningslivet, tiltrækker borgere fra oplandet, heriblandt Nimtofte og Pindstrup. I sommerhalvåret passerer mange turister gennem byen, på vej til og fra Djurs Sommerland. Ryomgård er placeret på kanten af en israndslinje, hvor byens boligområder er beliggende i det højere liggende og bakkede morænelandskab, mens byens erhvervsområde er placeret på den flade smeltevandsterrasse. Disse to områder adskilles markant af jernbanen. Byens landskabelige beliggenhed understreges især ved ankomst til byen fra alle retninger, hvor man passerer gennem grønne korridorer. Byens butikker er især placeret på Slotsgade og langs med Vestergade. I området omkring stationen findes en del ældre bebyggelser, hvor nogle fremstår i mindre god stand. Stationsområdet fungerer som et knudepunkt hvor togtrafikken fra Aarhus, mødes med bustrafikken mod Norddjurs. Byen har gennem de seneste år oplevet en betydelig interesse for bosætning og derfor består indbyggerne i Ryomgård for manges vedkommende af yngre familier med børn. Mange indbyggere i Ryomgård orienterer sig mod Aarhus. Ryomgård i fremtiden Byrådet vurderer, at Ryomgård har et stort potentiale for fortsat at fungere som en attraktiv bosætningsby. Den primære byudvikling for bosætning skal finde sted mod nordøst, nord og nordvest, hvor byrådet ønsker, at skabe en klar bymæssig afgrænsning mod vest (Såbydal) og mod nordøst, således at byudviklingen respekterer de natur- og kulturhistoriske værdier, der findes i blandt andet landsbyen Marie Magdalene og Ny Ryomgård. Med den igangværende etablering af den gamle banesti mod Pindstrup og Auning blotlægges endnu et kulturhistorisk spor i området, samtidig med at en rekreativ infrastruktur sikres. Ifølge Danmarks Statistik har der i Ryomgård by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 451 personer. I den kommende 12 års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 150 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Ryomgård. Byrådet henviser her til de allerede udlagte perspektivarealer mod nord, samt på en udviklingsretning mod nord-øst. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 5.1.B10 (Skovtoften) 5.1.B14 (P. Vejgårdsvænget I) 5.1.B17 (Søparken) 5.1.B17 (område øst for Søparken) 5.1.B18 (P. Vejgårdsvænget II) I alt: ca. 2 boliger ca. 6 boliger ca. 5 boliger ca. 30 boliger ca. 107 boliger ca. 150 boliger SIDE 12 Det grønne bånd - letbanebyerne

13 Ved stationsområdet er der mulighed for byfortætning, samt for at give boligmassen et kvalitetsmæssigt løft. HISTORIE Ryomgård er opstået omkring år 1450, som en lille landsby omkring Ryomgård hovedgård (nu Gl. Ryomgård). Byens navn kommer af det gamle ord Rydum, som betyder det ryddede sted. Der blev opført flere bygninger i forbindelse med hovedgården, men først med anlæggelsen af jernbanerne, i årene omkring 1880, sker den egentlige udvikling af byen. Ryomgård har lige siden fungeret som et trafikalt knudepunkt, understøttet af sin centrale placering på Djursland. Byrådet ønsker, at der skabes incitamenter for fortætning og fornyelse af det privatejede erhvervsområde syd for banen. Det skal desuden undersøges om, der kan skabes en forbindelse over banesporet til erhvervsområde 5.1.E5 vest for banen, med henblik på at aflaste bymidten for tung trafik, eller om den resterende del af kommuneplanrammen bør udgå. Perspektivområde vurderes i fht. udlæg som rammeområde Mod Nimtofte Mod Pindstrup Arealers fremtidige anvendelse vurderes Kirke 5.1.B B18 Hal Skole 5.1.B17 Daginstitutioner Ældrecenter 5.1.B10 Ny Ryomgård Udviklingsretning vurderes Det vurderes om rammeområdet bør udgå Aktivitetscenter Produktionsskole 5.1.E6 5.1.E5 Ældrecenter Jernbanemuseum Station Daginstitution Privatskole BYENS MIDTE Område vurderes i forhold til byomdannelse Rammer vurderes i forhold til restrummeligheder Gl. Ryomgård Mod Kolind Mod Thorsager Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 13 Det grønne bånd - letbanebyerne

14 Kolind Kolind er placeret i den østligste ende af det grønne bånd og er derfor i mindre grad kendetegnet ved nærhed til det østjyske vækstcenter. Men med den pågående områdefornyelse og sin naturskønne beliggenhed ud mod Kolindsund, vil Kolind også i fremtiden have gode forudsætninger for at videreudvikle sig som bosætningsby. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1639 Antal indbyggere 2012: 1768 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 40,2 år Pendlingstider Tog: Aarhus - 50 min. Grenå - 21 min. Bil: Aarhus - 34 min. Grenå - 27 min. Kolind i dag Kolind fungerer i dag primært som en bosætningsby med en række lokalforsynende virksomheder og flere detailhandelsbutikker. I kraft af et bredt opland er Kolind et naturligt, lokalt centrum for offentlig service og dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Desuden findes et aktivt og bredt udvalg af forenings- og idrætstilbud. Byens handelsliv er centreret omkring den øverste del af Bredgade og i Midtpunktet. I området omkring stationen findes byens apotek og Kafé Kolind. Bredgade har længe været belastet af tung trafik, men med vejforlægningen af Tennisvej ledes den tunge trafik uden om byens centrum. Dette har givet grundlag for, at Bredgade kan gennemgå en omfattende fornyelse, som forventes at ville have en positiv afsmittende effekt på gadens lidt triste facader. Kolind er placeret i et afvekslende bølget terræn, syd for det flade og lavt liggende Kolindsund. Fra flere steder i byen er der fine udsigter over Kolindsund. Byen har i den seneste årrække udviklet sig mod syd og sydvest, og der findes i dag en del store restrummeligheder i disse boligområder. Indbyggersammensætningen i Kolind består af en ligelig fordeling af børn, unge, familier og ældre, hvor en forholdsvis stor del af befolkningen er orienteret mod lokalområdet. Indbyggerne i Kolind og opland arbejder i højere grad, end i de andre letbanebyer, lokalt. Kolind i fremtiden Kolind har på det nuværende grundlag et potentiale for også i fremtiden at fungere som en attraktiv bosætningsby. Byrådet ønsker, at den primære byudvikling for bosætning skal finde sted mod syd og øst. Den klart definerede bymæssige afgrænsning mod nord (Kolindsund) skal bevares. Ved et ønske om en yderligere satsning på bosætning eksisterer der givetvis et uudnyttet potentiale i en reetablering af Kolindsund. Dette vil dog ske på bekostning af de nuværende landbrug. Fremtiden for Kolindsund bør afklares i den kommende 12 årige planperiode. Ifølge Danmarks Statistik har der i Kolind by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 129 personer. I den kommende 12 års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 195 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Kolind. På grunden hvor kommunens administrationsbygning og bibliotek nedbrændte har Byrådet vedtaget at der udarbejdes et samlet projekt for hal, bibliotek og Byens Hus. Der kan på sigt opstå mulighed for byomdannelse af detailhandelsområdet mellem stationen og dyrskuepladsen til andre formål. Byrådet ønsker, at der gennemføres en byomdannelse i området mellem Bredgade, Nødagervej og Maarupvej, såfremt muligheden herfor opstår. HISTORIE Køkkenmøddinger og stendysser vidner om at de første indbyggere slog sig ned i Kolind o år f. Kr. Senere var det vikingerne, som sejlede forbi i Kolindsund. Kolind har eksisteret som landsby i mange hundrede år. Dengang bestod landsbyen af Gl. Kolind og kirken som lå på sin høj uden for byen. I slutningen af 1800-tallet blev Kolindsund tørlagt, og jernbanen mellem Århus og Grenå blev anlagt. Byen blev et attraktivt handelscenter med markeder og dyrskuer. SIDE 14 Det grønne bånd - letbanebyerne

15 RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 6.1.B14 (Enggårdsbakken, Søndermarken) ca. 92 boliger 6.1.B15 (Trekanten) ca. 30 boliger 6.1.B16 (Gl. Kolind Øst) ca. 73 boliger I alt: ca. 195 boliger Forlængelse af Frellingvej Mod Grenå Mod Ryomgård Kolind Sund Område vurderes i forhold til byomdannelse Kolind Engsø Station Mod Thorsager 6.1.E3 6.1.B15 Dag inst. Bibliotek Byens Hus og Hal Ældrecenter Skole Daginst. Klubhus BYENS MIDTE Kirke 6.1.B16 Byhallen Ungdomsskole Område vurderes i forhold til byomdannelse Udviklingsretning vurderes. Dialog med ejere skal være med til at klarlægge muligheden for omdannelse 6.1.B E4 6.1.E5 6.1.E7 Mod Århus/Rønde Mod Lufthavnen/Ebeltoft Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 15 Det grønne bånd - letbanebyerne

16 Invitation til politisk debat Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle interesserede til at deltage i debatten med byrådet om den fremtidige udvikling af kommunens byer. Derfor inviterer byrådet til debatmøde: Tirsdag den 12. marts 2013 i kl på Rønde Idrætscenter Bemærkningerne på mødet vil indgå i det videre arbejde optil vedtagelsen af Forslag til Syddjurs Kommuneplan Byrådet forventer at kunne fremlægge forslaget til offentlig høring inden sommeren I den efterfølgende offentlige høring vil der være mulighed for at fremkomme med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget. Syddjurs Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget inden udgangen af Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen til at kontakte afdelingen for Plan og Udvikling på tlf Yderligere info kan desuden findes på kommunens hjemmeside: Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Tlf.: Kortgrundlag: Matrikelkort og topografiskekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Øvrige fotos Syddjurs Kommune

Det grønne bånd - letbanebyerne

Det grønne bånd - letbanebyerne Det grønne bånd - letbanebyerne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 SIDE 2 Det grønne bånd - letbanebyerne Syddjurs kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Ebeltoft. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00

Ebeltoft. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Ebeltoft Syddjurs Kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Notat vedr. restrummelighed i Syddjurs Kommune

Notat vedr. restrummelighed i Syddjurs Kommune 1 of 6 Baggrund Syddjurs Kommune sendte den 9. juli 17. september 2013 på baggrund af Byrådets behandling forslag til Kommuneplan 2013 i offentlig høring. 15. august fremsendte Naturstyrelsen notat med

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Det blå bånd - Kalø Vig-området. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.

Det blå bånd - Kalø Vig-området. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17. Det blå bånd - Kalø Vig-området Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Det blå bånd - Kalø Vig området Syddjurs kommunes vækst- og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Bymiljø og detailhandel

Bymiljø og detailhandel Bymiljø og detailhandel Detailhandelen er afgørende for den måde bymiljøet fungerer på. Vore byer trues af konkurrencen fra regionens store handelscentre. Konkurrencen har Byrådet ingen indflydelse på,

Læs mere

Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013

Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 SIDE 2 Ebeltoft Syddjurs Kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 20

Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 Version 22.12.2015 Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Blandet bolig- og erhvervsområde i Basballe Yderligere information kan fås hos: HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? SYDDJURS

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplan 2009-2021 Informationsfolder Forslag til Kommuneplan 2009-2021 Information om svendborgs kommuneplanforslag 2009-2021 Forslag til Kommuneplan 2009 til 2021 er nu offentliggjort og kan nu ses på internettet. Det

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 24. Ølgod 24.01 Ølgod 24.02 Strellev 24.03 Lindbjerg 24.04 Krusbjerg 24.10 Åbent land Ølgod Bevaringsværdige bygninger Rammer 24.01 Ølgod Status Ølgod er en områdeby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2

Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009. Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009. Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009 Ryslinge Erhvervspark Rys.BE.5 FORSLAG Offentlighedsperiode Kommuneplantillægget er offentligt fremlagt i 8 uger fra den 25. januar 2011 til den 22. marts 2011. Indsigelser,

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER

GENERELLE BESTEMMELSER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Oversigt over anbefalede ændringer af Kommuneplanforslag 2013-2025

Oversigt over anbefalede ændringer af Kommuneplanforslag 2013-2025 Oversigt over anbefalede ændringer af Kommuneplanforslag 2013-2025 Nærværende dokument giver et overblik over de ændringer, som anbefales indarbejdet i den endelige udgave af Kommuneplan 2013-2025 for

Læs mere

Djursland skal udvikle sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion.

Djursland skal udvikle sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion. Djursland skal udvikle sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion. Der investeres op mod 1 mia. kr. i letbane og veje på Djursland. Målet er at omsætte disse investeringer til vækst i bosætning

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere