Analyse af Engholm Svømmehal

Transkript

1 DGI-huse og haller august 2011 Analyse af Engholm Svømmehal Analyse udarbejdet af DGI-huse og haller for Allerød Kommune

2 Indhold 1. Indledning og baggrund DGI-huse og hallers opgave Rapporten Tendenser for fremtidens idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter Idrættens udvikling... 5 Forventninger til fremtidens faciliteter... 7 Økonomi Ledelse og organisation Aktiviteter i Engholm faciliteterne Engholm faciliteterne Nuværende aktiviteter Fremtidige aktivitetsmuligheder Foreningszone og rum for samvær og fællesskab Udvikling af faciliteterne Drift og organisation Organistionsformer Fremtidig driftsorganisering Driftsøkonomi Økonomisk sammenligning af de tre scenarier Sammenfatning Mulige driftsscenarier Aktiviteter Økonomi DGIs involvering Anbefaling

3 1. Indledning og baggrund I forbindelse med budgetforhandlinger for 2011 besluttede byrådet for Allerød Kommune at lukke den ene af kommunens to svømmehaller. Valget faldt på Engholm Svømmehal, som er placeret i sammenhæng med Engholm Skolen og Engholm Hallen. Den varslede lukning har medført, at flere interessenter har efterspurgt, om der kunne være andre løsninger end en lukning, som kunne være attraktive for kommunen under betragtning af de økonomiske betingelser, der er gældende. Engholm Svømmehal har fungeret som en kommunal svømmehal. Den er opført i 1975, og der er ikke siden foretaget væsentlige ændringer eller moderniseringer, hverken ved bassiner eller tekniske anlæg. Hallen står derfor foran en renovering af det tekniske anlæg. Ifølge modtaget tilbud vil denne renovering koste omkring 2,3 mio. kr. I sammenhæng med svømmehallen ligger Engholm Hallen og Engholm Skolen, der blandt andet rummer en gymnastiksal. Svømmehallen, hallen og gymnastiksalen ligger tæt på hinanden, men er ikke bygget sammen. De består af tre selvstændige bygninger, der ligger som en trelænget gård. Under Engholm Hallen er der i tidligere omklædningsrum indrettet klublokaler og et mindre styrketræningslokale. Samlet fremtræder de tre bygninger som solide bygninger, der er præget af, at de har været brugt flittigt i over 35 år. Lukningen har medført, at den foreningsaktivitet, der tidligere har været i svømmehallen er flyttet til kommunens anden svømmehal: Blovstrød Svømmehal. Dette har dels medført, at især den lokale svømmeklub har mistet svømmetid, og at den tid der er til rådighed for offentlig svømning er blevet begrænset væsentligt. Svømmehallen er fra sommeren 2011 lukket for aktivitet, men anlægget vil blive holdt kørende frem til årets udgang, således at en genåbning er mulig. 2

4 2. DGI-huse og hallers opgave DGI-huse og haller er en selvstændig enhed i DGI, som specifik arbejder med udvikling af idrætsfaciliteter i Danmark. Det gælder analyse, rådgivning, udvikling og ideoplæg, ligesom DGI-huse og haller står bag driften af DGI-husene i Herning, Ålborg, Århus, Vejle og København. Det er aftalt, at DGI-huse og haller står i spidsen for et analysearbejde, som gør det muligt for Allerød Kommune at træffe beslutning om Engholm Svømmehals endelige fremtid. DGI-huse og haller har gennemført følgende: Planlægning og gennemførsel af møder med interessenter. Udarbejdelse af mulige alternative driftsformer og deres forudsætninger. Udarbejdelse af drifts- og anlægsbudgetter for disse driftsformer. I den indledende dialog mellem DGI og Allerød Kommune har DGI Nordsjælland givet udtryk for, at de søger nye kontorfaciliteter. Gerne beliggende i forbindelse med et innovativt idrætsanlæg, hvor de dels møder foreningerne og idrætsudøverne, men også et sted, hvor de kan være med til at afprøve forskellige tiltag inden for deres virkefelt. Allerød er geografisk placeret centralt i DGI Nordsjællands virkeområde, og en fremtidig placering for landsdelsforeningen i byen kunne være en mulighed. Det er dermed en del af opgaven at inddrage denne mulighed. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af lokale repræsentanter og Allerød Kommune. Arbejdsgruppen har afviklet 3 konstruktive arbejdsmøder, som ligger til grund for herværende rapports analyser og anbefalinger. Endvidere er anvendt erfaringer, statistikker og tendenser fra andre idrætscentre i Danmark. Det skal understreges, at DGI-huse og haller alene står til ansvar for alle rapportens analyser og anbefalinger. Arbejdsgruppens opgave har været at kvalificere arbejdet og give perspektiv. 3

5 3. Rapporten Rapporten indledes med et mere generelt afsnit, der beskriver den idrætsvirkelighed, som vi befinder os i. Dette afsnit skal give den øvrige del af rapporten relevans i forhold til en eventuel ny driftsorganisation. Rapporten er herefter disponeret i fire hoveddele: Del 1: Nuværende og mulige aktiviteter i Engholm Svømmehal og omkringliggende faciliteter. Del 2: Facilitetsmæssige ændringer i forhold til fremtidige aktiviteter. Del 3: Mulige driftsscenarier for en fremtidig drift af idrætsfaciliteterne i området. Del 4: Afledt økonomi og organisering. I første del fokuseres på de aktivitetsmæssige muligheder i det samlede idrætscenter ved Engholm Skolen. Der tages udgangspunkt i de aktiviteter der hidtil har været i svømmehallen og de nuværende aktiviteter i Engholm Hallen og skolens gymnastiksal. Dette følges op af et afsnit, der beskriver de facilitetsmæssige ændringer, som vil være nødvendige og oplagte for at lave de aktiviteter, der er beskrevet i del 1. I tredje del sættes der fokus på mulige driftsscenarier for en fremtidig drift af området. Udgangspunktet har været at opstille scenarier, der både vil kunne skabe mere aktivitet og gøre flere borgere aktive, samtidig med at der opnås væsentlige driftsmæssige besparelser for kommunen. I den sidste del af rapporten belyses, hvordan disse driftsscenarier kan organiseres og iværksættes. Rapportens hovedpointer er samlet i et afsluttende og konkluderende afsnit. 4

6 4. Tendenser for fremtidens idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter. Idrættens udvikling Idrætten er hele tiden i udvikling. En ny model for organisering og drift af faciliteterne i Engholm bør tage højde for denne udvikling. I dette afsnit vil der blive redegjort for en række tendenser, som bør være en del af en sådan ny model. Flere og flere dyrker idræt, og vi gør det hele livet. Da grundstenene blev lagt til de fleste af hallerne i Danmark, var det på baggrund af et idrætsbillede, hvor det især var børn og unge, der dyrkede idræt. Det var de traditionelle idrætter, der var i højsædet: Håndbold, fodbold, gymnastik, badminton og svømning. Når der ses på børn og unge, er det stadigvæk disse idrætter, der dominerer, men især for de unge sker der en bevægelse hen imod mere fitnessprægede idrætter. Tabellen viser de 15 største idrætter for børn op til 16 år i Idrættens analyse institut

7 2 Som det ses, sker der altså en markant udvikling af idrætsvanerne i de tidlige ungdomsår. Hos de unge opleves der et fald i idrætsdeltagelsen. Derfor er det helt afgørende, at der gøres en stor indsats for at fastholde de unge i at dyrke idræt og motion. Det er især hos de voksne og de ældre, at der er sket en stor aktivitetsstigning. Her er de traditionelle idrætter blevet afløst af idrætter, der kan dyrkes fleksibelt og individuelt. Især slår de store udendørsidrætter løb og cykling igennem, ligesom også de aktiviteter vi samlet benævner fitnessaktiviteter 2 Idrættens analyseinstitut

8 er populære. Det fleksible ligger i, at idrætterne skal kunne dyrkes, når det passer ind i den hverdag, som de voksne lever i med arbejde, børn og øvrige gøremål. En anden tydelig tendens er, at vi gerne vil dyrke vores idræt udendørs. De udendørs idrætter vinder frem samtidig med, at vi opholder os mere og mere indendørs på vores arbejde. Traditionelt blev mange idrætsfaciliteter bygget af mænd til mænd, men i dag er der lige så mange kvinder som mænd, der dyrker idræt. Det er blandt kvinderne, at den største udvikling i nye motions og idrætsformer sker. Eksempelvis har det seneste fænomen Zumba fået fat i en helt ny gruppe af kvinder, som er blevet aktive. De ældre er en forholdsvis ny gruppe i idrætsbilledet. Det startede som ældreidræt og dagidræt rundt omkring i kommuner og foreninger, men er nu blevet en hurtigt voksende og væsentlig målgruppe. Der er flere idrætsaktive 70-årige end 19-årige. Tendensen for de ældre viser, at de stiller større og større krav til kvaliteten af deres idræt samtidig med, at de har et højt fokus på den sundhedsmæssige dimension. Som børn dyrker vi fortrinsvis idræt i foreningen, men allerede som unge bliver idrætsdeltagelsen mere og mere selvorganiseret, således at vi som voksne dyrker lige så meget idræt uden for foreningen som i foreningen. Forventninger til fremtidens faciliteter Alle disse tendenser har betydning for, hvordan idrætsfaciliteter skal drives og organiseres. Især har det betydning for, hvordan de bør udvikles. DGI-huse og haller har opstillet en række krav til dette. Faciliteten skal være et forum for aktivitet 360 dage om året fra morgen til aften Det er væsentligt, at vi udnytter vores faciliteter bedst muligt. Det betyder, at det må sikres, at de bliver brugt året rundt fra tidlig morgen til aften. Flere og flere danskere vil gerne dyrke idræt i dagtimerne eller i morgentimerne, før arbejdsdagen begynder. Til gengæld er der mange steder en tendens til, at de sene aftentimer efter kl , er svære at få besat. Det har traditionelt været skolerne, der har anvendt idrætsfaciliteterne i dagtimerne, men samfundsudviklingen har medført, at der bliver flere og flere ældre, og der er mange, som er 7

9 udenfor arbejdsmarkedet eller med skiftende arbejdstider. Næsten halvdelen af den voksne danske befolkning har fri om dagen. Det betyder, at dette tidsrum nu også bør syde af aktivitet i vores faciliteter. Muligt at dyrke flere forskellige idrætter samtidigt Når både børn, unge, voksne og ældre skal kunne dyrke idræt bliver det nødvendigt, at der kan dyrkes flere idrætter samtidigt i vores faciliteter. Når 2. klasse har idræt i hallen, skal de ældre kunne lave fitness eller dans. Når far eller mor alligevel skal transportere deres børn til idræt, så skal de selv kunne dyrke deres idræt, mens de venter osv. Der skal være fleksible lokaler med forskellig størrelse og funktion Som det fremgår, så ændrer borgernes ønsker og behov for motion og idræt sig hele tiden. Vi har i de senere år, også set det ske hurtigere end tidligere. Det medfører, at idrætsfaciliteterne må være fleksibelt indrettet, så de kan ændres og omformes til at være rum for de nye aktiviteter, der opstår. Store rum skal kunne deles op i mindre med fleksible vægge. Sammenhængen mellem ude og inde skal være et centralt udviklingsområde, og vi skal hele tiden tænke i, hvordan nyetablerede faciliteter kan omdannes til flere formål. Aktiviteterne skal kunne dyrkes fleksibelt: Vekslende tidspunkter Vores hverdag bliver i takt med at ny teknologi udvikles, mere og mere præget af individuelle tidsplanlægninger. Flere og flere bestemmer selv, hvornår deres arbejde laves, og man kan selv sammensætte et program for hverdagen. Nogle dage holder vi fri om formiddagen og arbejder om aftenen. Andre hverdage holder vi helt fri for at arbejde i weekenden. Dette stiller store krav til idræts- og motionsudbydere i forhold til at matche behovet. Vekslende aktiviteter Førhen dyrkede vi typisk en eller to idrætter: En sommer og en vinteridræt. Nu dyrker vi typisk flere forskellige former for motion. Hvis det er godt vejr, løber vi en tur Hvis vejret er dårligt, tager vi en times spinning. Vekslende fællesskaber Den øgede mobilitet både teknologisk og transportmæssigt gør, at vi i højere grad kan vælge hvem, vi vil være sammen med. De nyeste fitnessmaskiner er koblet direkte på nettet, således at du kan træne sammen med din fætter som bor i Boston i USA. Han ser dig på sin skærm, og du ser ham på din. I kan tale sammen, mens I træner: Han i Boston og du i Allerød. Idrætsfaciliteten skal være et naturligt udgangspunkt for attraktive udendørs aktiviteter Der er klar tendens til, at vi vil dyrke mere og mere af vores idræt og motion udendørs! Dette stiller krav til, at der omkring og i sammenhæng med en moderne idrætsfacilitet er gode muligheder for udendørs motion. Samtidig er det med til at sikre, at faciliteterne kan være i drift hele året. 8

10 Skal være åben for både foreningen og den selvorganiserede idræt Halvdelen af den idræt som unge og voksne dyrker foregår udenfor foreningen. Det er derfor nødvendigt, at vores faciliteter åbnes op for selvorganiserede aktiviteter. Erfaringer viser tydeligt, at jo mere der åbnes for den selvorganiserede idræt, jo mere vokser foreningerne. Dette beror på, at de selvorganiserede idrætsudøvere får øje på foreningens tilbud, ligesom foreningerne præsenteres for de selvorganiseredes ønsker og behov. Idrætsfaciliteten skal være forum for sundhed Sund café De væsentligste incitamenter for at dyrke idræt er i dag sundhed og fællesskab. Der kommer et større og større fokus på sund mad, hvilke også stiller krav til vores idrætsfaciliteter. Velvære omklædningsfaciliteter Hvis vi vil have vores idræts- og motionsudøvere til at blive lidt længere i vores faciliteter, kræver det, at vi får dem til at klæde om og bade. Flere og flere gør ikke brug af omklædningsfaciliteter. Det skyldes bl.a., at disse ikke lever op til de krav, der stilles fra udøverne. Samværsmuligheder Idrætsfaciliteterne skal være med til at underbygge samvær og fællesskab. Derfor skal der i alle faciliteter være gode områder, der indbyder til samvær for de respektive livsfaser. Der skal være legeområde for børnene, hænge-ud -områder for de unge, café muligheder for de voksne med IT-adgang med mere, og ikke mindst gode opholdsarealer til ældre hvor de kan mødes i hyggelige omgivelser. Idrætsfaciliteten skal indgå i synergi med andre kulturinstitutioner Langt de fleste idrætsfaciliteter ligger sammen med skoler og andre institutioner. Dette giver optimale betingelser for samarbejder og synergi især i forhold til børn og unge. Vi skal skabe en tilgængelig og naturlig overgang fra skole til foreningstilbud. I perioden fra børn går fra skole til de skal i gang med deres aktiviteter, skal hallen eksempelvis være det naturlige opholdssted med aktive muligheder for ophold, lektiecafé med mere. Idrætsfaciliteterne kan hermed være med til at skabe samarbejde og relationer mellem foreningslivet og skolen/institutioner. Foreningszonen Hvis idrætsforeningerne har det godt, så har hallen det også godt. I alle idrætsfaciliteter er der traditionelt et samarbejde med et foreningsliv, som oplever, at det er svært at rekruttere til deres arbejde og især til en række af de administrative opgaver. I faciliteterne er der typisk ansat personale, som kan være med til at afhjælpe foreningen med nogle af disse opgaver. Hvis foreningerne skal udvikle sig, har de ikke brug for egne klublokaler men en foreningszone, hvor de møder andre foreninger, de selvorganiserede og personalet i faciliteterne. En zone, der giver gode betingelser for bestyrelsen i forhold til løsning af de administrative opgaver. 9

11 Økonomi Mange danske idrætsfaciliteter er i disse år under pres. Der opleves på den ene side et pres fra foreninger og udøvere i forhold til udvikling og på anden side et pres fra kommunerne i forhold til nedskæringer og dårlig økonomi. Derfor har idrætsfaciliteterne et stigende fokus på økonomi. Det er afgørende at skabe en økonomi, der gør det muligt at stille de nødvendige faciliteter og aktiviteter til rådighed for borgerne. Der er tre afgørende faktorer. For det første kræver det en politisk prioritering ikke mindst i kommunerne. Der bør ses anderledes på idrætsfaciliteternes funktion. De løser ikke kun en opgave i forhold til foreningslivet, men er i høj grad også med til at løse de sundhedsmæssige og sociale opgaver. Derfor bør der ses på, hvordan idrætsfaciliteterne i højere grad kan være med til at skabe social kapital for kommunen. For det andet kræves et stort lokalt engagement blandt de borgere, der bruger de lokale faciliteter. Udvikling sker kun, hvis det lokale engagement er med til at bære. Der skal lægges rigtig mange frivillige timers arbejde i at løfte opgaverne. For det tredje er det nødvendigt, at se idrætsfaciliteten som en institution, der skal kunne lave en egen indtjening. Idræt, motion og sundhed er blevet et marked, og den enkelte facilitet er nødt til at se på, hvordan den kan blive en aktiv del af dette marked. Det kan være ved selv at tilbyde idræts- og motionsaktiviteter i de tidsrum, hvor foreninger og institutioner ikke udnytter faciliteten. Det kan være ved at lave arrangementer og events i forskellige afskygninger. Det kan være ved udlejning med mere. Ledelse og organisation At agere i spillerummet mellem at initiere til politisk prioritering, at skabe lokalt engagement og lave en nødvendig egen indtjening, kræver den rette organisation og ledelse. Det er ikke længere nok, at have folk ansat der er gode til at sørge for, at der er pænt og rent samt varmt vand i bruserne. Der skal arbejdes professionelt med at skabe en bæredygtig og udviklingsorienteret drift af centret. Der bliver hermed et naturligt samarbejdsfelt mellem lokalsamfund, forening og idrætsfacilitet, således at jo mere aktivitet der i fællesskab kan skabes, jo bedre bliver økonomien. Mange lokalsamfund har set denne nødvendighed af at samarbejde, og det ses nu flere og flere steder, at de ansatte i faciliteterne ikke bare arbejder for denne, men i lige så høj grad skal være med til at skabe forøget aktivitet i foreningen og lokalområdet. I forhold til driftsform kommer en ren kommunal drift af idrætsfaciliteter mere og mere under pres. Dette skyldes ikke mindst, at faciliteterne skal kunne generere en egen indtjening, hvorved de agerer kommercielt. Det er ikke foreneligt med kommunalfuldmagten. Flere og flere steder arbejdes med adskillelse af ejerskab og drift, således at kommunen fastholder ejerskab af faciliteterne, mens driften overlades til en fond eller forening. 10

12 5. Aktiviteter i Engholm faciliteterne Som indledning til dette afsnit skitseres den kontekst, som faciliteterne befinder sig i. Dernæst vil der være en kort beskrivelse af de aktiviteter, der på nuværende tidspunkt foregår i faciliteterne. Dette følges op af en beskrivelse af, hvordan dette aktivitetsniveau kan udvikles, så det matcher de tendenser, der er beskrevet i det foregående afsnit. Engholm faciliteterne Engholm Svømmehal er placeret i sammenhæng med Engholm Skolen. Som det fremgår af nedenstående overblik, ligger faciliteterne centralt i Allerød by og kommune. Den centrale placering omgivet af boligkvarterer og institutioner giver en let adgang til faciliteterne. Det kan dog være svært at få øje på faciliteterne, da de ligger gemt bag skolen. Der vil derfor blive brug for en tydelig skiltning, hvis faciliteterne skal kunne tiltrække borgere, som ikke kender til faciliteternes placering i forvejen. Der er ca bosiddende i Allerød og med det forholdsvise lille areal, som kommunen dækker, vil det være muligt og naturligt for langt de fleste at benytte faciliteterne ved Engholm. Befolkningsprognosen for kommunen viser det billede, som kendes fra den resterende del af landet, at den store udfordring er, at der bliver flere og flere ældre i kommunen. 3 3 Allerød Kommunes hjemmeside, befolkningsprognose 11

13 Nuværende aktiviteter. Beskrivelsen af de nuværende aktiviteter i svømmehallen tager udgangspunkt i den aktivitet, der var i sæson Det var den seneste sæson, hvor hallen fungerede fuldt ud. Hallen har været åben mandag til fredag fra kl til kl. 22:00. Lørdag og søndag fra 07:30 til 15:00. Der har hovedsageligt været to store brugere af hallen: Skoler og Allerød Svømmeklub. Udover disse to har dykkerklubben og ungdomsskolen haft et mindre antal timer i hallen. Den offentlige svømning har i alt udgjort 19 timer om ugen i Engholm Svømmehal. Hvis den offentlige tid i Blovstrød Svømmehal medregnes, kommer vi op på omkring 33 timer om ugen. Lukningen af Engholm Svømmehal betyder, at den offentlige svømning reduceres til 4 timer om ugen. De foreningsaktiviteter der har været i Engholm er flyttet til Blovstrød. Det har dog ikke været muligt at give svømmeklubben fuld dispensation for deres timer. De har således oplevet en nedgang i timer på ca. 15 timer om ugen. Det betyder, at Allerød Svømmeklub har oprettet væsentligt færre hold, end der er grundlag for. Engholm Hallen er udover skolens brug i dagtimerne mere eller mindre stillet til rådighed for Allerød Basket (ALBA). Klubben råder over 33 timer om ugen til ca. 100 medlemmer. Hallen har tre basketballbaner på tværs, som klubben sjældent bruger. Banen som ligger på langs af hallen er den der hovedsageligt benyttes. Det betyder, at klubben bruger hele hallen, trods det forholdsvise beskedne antal brugere. Gymnastiksalen bruges hovedsageligt af skolen samt ungdomsskolen, hvilket betyder at salen har en del ledig tid i aftentimerne. De to mødelokaler under idrætshallen bruges af de foreninger, der bruger idræts- og svømmehallen. De bruges til mødevirksomhed og ved stævner. Det lille motionslokale bruges af ungdomsskolen samt i begrænset omfang af klubberne til styrketræning. Fremtidige aktivitetsmuligheder De samlede faciliteter giver gode muligheder for at skabe aktiviteter, der i høj grad vil kunne leve op til de behov og ønsker, der i dag findes hos borgerne. Som det fremgår af afsnit 4, så er der et stort ønske om fleksible tilbud både hos unge og voksne. En fremtidig organisering, hvor det bliver muligt at etablere et samlet udbud af vandaktiviteter, aktiviteter i gymnastiksal og hal, samt udnytte de udendørsmuligheder som området indeholder, vil med al sandsynlighed kunne tiltrække mange borgere. I dialogen med Engholm-faciliteternes interessenter er der drøftet muligheder for udbud af forskellige aktivitetsformer. Konkrete forslag til nye fremtidige idrætsaktiviteter i Engholm-faciliteterne kunne være: Vandfitness aktiviteter: Aquaspinning, aquajogging, vandaerobic og vandgymnastik Moderne træningsaktiviteter: Pilates, yoga, Zumba, Fitness boksning, indoor cykling, outdoor fitness, cross training Derudover kan faciliteterne åbnes op for børnefødselsdage, firma events, wellnesaftener med saunagus o.s.v. 12

14 Ved at tage udgangspunkt i den samlede facilitetsmasse vil der også være basis for aktiviteter, der i højere grad er målrettet borgere med forskellige sundhedsmæssige problemer såsom dårlig ryg, stress, overvægt med mere. Det er vigtigt at alle disse aktiviteter kan dyrkes fleksibelt, og således at de foregår samtidig med, at der er mere traditionelle foreningsaktiviteter i faciliteterne. Foreningszone og rum for samvær og fællesskab. Som det fremgår af kapitel 4, så bliver det mere og mere centralt, at idrætsfaciliteter er med til at bidrage til udvikling af erhvervslivet. Som sådan er det svært i den nuværende bygningsmasse at se, hvordan der kan arbejdes med dette. Der bør ses på, hvilke muligheder der er. I den indledende dialog med Allerød Kommune har DGI Nordsjælland fremført, at de kigger efter nye faciliteter til deres kontor. De ønsker at være bosiddende i faciliteter, hvor der naturligt kommer foreninger og idrætsaktive. Muligheden for at disse kontorfaciliteter kan placeres i forbindelse med Engholm faciliteterne, er derfor en oplagt mulighed. En placering af DGI Nordsjælland i Engholm faciliteterne vil give også give mulighed for at etablere foreningszone, hvor foreninger kan serviceres på forskellig vis. Samtidig vil DGI kunne bruge faciliteterne som en form for et eksperimentarium, hvor nye tiltag kan afprøves. På nuværende tidspunkt er der ikke café tilknyttet nogen af de eksisterende faciliteter. Det vil derfor være oplagt, at der i forbindelse med en eventuel udbygning af området etableres fælles café/kantine for idrætscenteret og de ansatte. Sammenhængen med skolen giver adgang til en lang række lokaler, som kan bruges til mødeaktivitet o.s.v.. Skolen har i den dialog, der har været, givet udtryk for at de ser yderst positiv på at stille skolen til rådighed for sådanne aktiviteter. 13

15 6. Udvikling af faciliteterne De ovenfor gennemgåede aktivitetsmuligheder vil kræve en række facilitetsmæssige forandringer i den eksisterende bygningsmasse. Renovering af svømmehallen Som beskrevet i indledningen vil en videreførelse af driften af svømmehallen kræve, at der investeres i en renovering af vandbehandlingsanlægget. Kommunen har fået gennemgået svømmehallen og efterfølgende fået tilbud på en sådan renovering. Samlet vil det koste 2,3 mio. kr. Opdeling af idrætshallen Idrætshallens arkitektur gør den attraktiv i forhold til at etablere en hejsevæg, som gør det muligt at opdele hallen. Opdelingen bør laves, således at der kan være en basketballbane på langs i den ene del, samtidig med at den anden del kan bruges til anden aktivitet. En sådan opdeling vil betyde, at der skal laves en ny opstregning i hallen. Prisen vurderes til kr. Etablering af fitnessareal De nuværende mødelokaler og styrketræningsrum samt gangarealer under idrætshallen ombygges til et samlet fitness areal. Arealet udgør ca. 200 m 2, og en ombygning skønnes at kunne gennemføres for kr. pr. m 2, hvilket giver en samlet pris på kr. Sammenbygning af gymnastiksal idrætshal og svømmehal For at kunne udnytte omklædningsfaciliteterne fuldt ud vil det være oplagt at lave en lille sammenbygning af de tre enheder med et gangareal (evt. som koldrum). Dette skønnes at kunne etableres for ca kr. Etablering af udendørs fitnessareal I gårdrummet mellem bygningerne etableres et udendørs fitnessareal. Arealet skal delvis belægges med et udendørs bevægelsesgulv og redskaber, der kan bruges til træningsformål. Samtidigt skal det kunne fungerer som et udendørs opholdssted. 14

16 En del af arealet skal kunne overdækkes med sejl eller lignende. Etableringsudgifter til dette skønnes at være kr. Etablering af kontorfaciliteter til DGI Nordsjælland Disse tænkes placeret i forbindelse med adgangen til faciliteterne fra Parkeringspladserne evt. som en etage ovenpå den sydlige ende af svømmehallen, hvis dette bygningsmæssigt er muligt. Arealet skal udover kontorfaciliteter, også som tidligere beskrevet indeholde opholdsarealer og en serveringscafé. Der tænkes som sådan ikke på deciderede køkkenfaciliteter, men en café, hvor en del af varerne købes hos en ekstern leverandør. Det samlede behov vil være ca. 350 m 2. Dette skal nybygges til en pris på ca pr. m 2. Det giver en samlet pris på ca. 4,2 mio. kr. 15

17 Andre tiltag Udover ovenstående tiltag kunne det være ønskeligt, at det transparente udtryk der er til svømmehallen også delvist etableres ved hallen. Eksempelvis ved udskifte de udvendige flugtdøre til glasdøre. Omklædningsfaciliteterne vil også på et tidspunkt skulle renoveres således, at de lever op til de krav der stilles af brugerne. Eksempelvis vil det være nødvendigt at etablere mulighed for, at der kan klædes om i lukkede kabiner. Det vurderes, at de eksisterende p-pladser vil kunne dække behovet, hvis der etableres en ny opstregning, der optimerer udnyttelsen. Samlet anlægsoversigt: Tiltag Anslået pris Renovering af svømmehal Opdeling af idrætshal Ombygning af indendørs fitness Sammenbygning af omklædningsfaciliteter Etablering af udendørs fitnessareal Etablering af kontorfaciliteter Andre tiltag + uforudsete udgifter Samlet anlægsinvestering Som det fremgår af ovenstående, vil den samlede investering anslået andrage 9 mio. kr. Her vil man få et samlet idrætscenter, der indfrier de aktivitetsmæssige potentialer, der er beskrevet i det foregående kapitel. De anslåede priser er fastsat, uden at der er lavet en egentlig bygningsmæssig gennemgang af et ingeniørfirma. Inden en endelig beslutning anbefales det, at der laves en sådan, for at få en verificeret pris. 16

18 7. Drift og organisation Organistionsformer I Danmark opereres i hovedtræk med tre organiseringsformer. Disse præsenteres kort for at understrege fordele og ulemper. Kommune ejer og driver idrætsfaciliteten Kommunalt ejerskab medfører momsfritagelse på bygningsmæssige forbedringer, hvilket selvsagt er en fordel i forbindelse med renovering og udbygning. Kommunal drift sikrer normalt en god og stabil servicefunktion, der ofte kan koordineres med servicefunktion i andre kommunale bygninger - eksempelvis skoler. Kommunalfuldmagten begrænser mulighederne for at agere kommercielt og dermed være aktivitetsudbyder. Det kan føre til manglende incitamenter i forhold til udvikling og aktivitetsigangsætning. Til tider kan den manglende mulighed for egenindtægt være en decideret hæmsko, da det kan medføre en situation, hvor faciliteten reelt er bedre stillet med få aktiviteter, da der hermed kan spares personaletimer, mens indtægter i form af tilskud forbliver de samme. Nogle kommunale idrætsfaciliteter oplever begrænsninger i det frivillige engagement, da indflydelsen på idrætsfacilitetens dagligdag er begrænset. Åbningstiderne har endvidere tendens til at være begrænsede, hvis faciliteten drives i samdrift med en folkeskole. Hermed følger såvel daglig som årlig rytme ofte skolernes kalender. Faciliteterne i Allerød Kommune drives kommunalt. I forhold til Blovstrød Svømmehal bliver en del af driften dog varetaget af Allerød Svømmeklub, som varetager livredderfunktion og rengøring, mens den tekniske drift varetages af Allerød Service (kommunal serviceafdeling). For alle hallerne er der nedsat en brugerbestyrelse. Selvejende organisation ejer og driver. Denne model fører normalt til stor lokal forankring, opbakning og frivillighed. Det er muligt at agere kommercielt, opsøgende og igangsættende, imidlertid er det ikke altid, at det sker. Der hjemtages normalt gode kommunale tilskud gennem faste aftaler om skolers, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteten. Der er ikke nødvendigvis en kommunal redningskrans, hvis det kniber med økonomien eller med at skaffe midler til renovering og udbygning. Ved nybyggeri kan momsen ikke løftes af. Til gengæld kan der optages lån i jord og bygninger. Kommune ejer og selvstændig driftsorganisation driver Denne blandingsmodel bliver mere og mere udbredt, særligt omkring større idrætscentre. Modellen er baseret på et kommunalt ejeskab af bygninger, hvilket sikrer momsfritagelse ved ombygninger og forbedringer. Med placering af det daglige driftsansvar i en selvstændig driftsorganisation, i form af enten en forening eller en erhvervsdrivende fond åbnes for kommercielle aktiviteter og flere egenindtægter. Normalt opstilles langvarige lejeaftaler mellem kommune og driftsorganisation og der aftales klare rammer for skolers, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteten. Driftsorganisationen danner en bestyrelse og et brugernetværk, som sikrer de lokale interesser og det lokale medansvar. Fremtidig driftsorganisering Som flere steder beskrevet, så er målet med denne analyse, at undersøge om der kan iværksættes en anden driftsform for Engholm faciliteterne, som kan være økonomisk attraktiv for kommunen i stedet for en lukning af svømmehallen. 17

19 Hvis dette mål skal indfries er det nødvendig, at der genereres en væsentlig egenindtjening, da driftsudgifterne mere eller mindre er uændrede, uanset hvilken driftsorganisation der anvendes. Når egenindtjeningen skal forøges, vil det betyde, at organisationen bag driften skal agere kommercielt. Dermed vil det være nødvendigt at etablere en driftsform, som ikke er kommunalt baseret. I forhold til ejerskabet af bygningerne vil det være muligt at udmatrikulere disse fra det kommunale ejerskab, hvilket kendes andre steder i landet. Dette kan dog være en vanskelig øvelse, som samtidigt vil betyde, at der ved fremtidig byggeri af idrætsfaciliteter skal betales moms. Det vil derfor være fornuftigt at fortsætte det kommunale ejerskab. En god mulighed er at etablere en selvstændig driftsorganisation, som det kendes fra en række andre idrætsfaciliteter i Danmark, eksempelvis DGI-husene i Vejle og Herning. For at bevare det lokale engagement vil et godt bud være at danne en lokal erhvervsdrivende fond til formålet. Ved etablering af en fond sikres det, at der er tilsyn med arbejdet, og at det ikke er muligt at trække et eventuelt overskud ud til andre formål end de i fonden nedfældede. Fonden skal ledes af en bestyrelse, der udpeges af forskellige organisationer. Det kunne være Allerød Kommune, Idrætsunionen og evt. DGI. Som det fremgår, bør både svømmehal, idrætshal og gymnastiksal indgå i en fælles driftsorganisation. Dette vil sikre de bedste muligheder for egen indtjening, da der vil kunne etableres tilbud på tværs af svømmehal, fitnesscenter og indendørs idrætsfaciliteter. Herved sikres, at tilbuddene bliver mangfoldige og fleksible. Der indgås en erhvervslejeaftale mellem kommunen og driftsorganisationen. Denne baseres på, at kommunen udlejer faciliteterne vederlagsfrit til fonden. Hvis der etableres fitnesscenter og kontorfaciliteter, vil organisationen dog skulle betale en leje for disse faciliteter. Lejen baseres på markedsprisen for tilsvarende lokaler. Herefter tilbagekøber kommunen det antal timer, der er brug for til skoler, institutioner og foreninger. Antallet af timer afhænger af behov og ønsker. I bilag 1 er der opsat et eksempel på, hvordan et fremtidigt ugeskema kunne se ud. Det er vigtigt at påpege, at dette kun er et eksempel, et egentligt forslag vil skulle udarbejdes mellem parterne. En etablering af kontorfaciliteter til DGI Nordsjælland vil kunne have indflydelse på driften af faciliteterne. DGI Nordsjælland vil med deres ansatte (ca. 20 fastansatte) tilføre huset en række ressourcer, og det vil være muligt, at en del af disse ansatte både har funktioner i DGI og driftsorganisationen. Der vil hermed kunne være et ansættelsesmæssigt rationale. Med udgangspunkt i ovenstående fremstår tre mulige scenarier for en fortsat drift: 1. Den kommunale drift af faciliteterne videreføres. I forhold til svømmehallen laves der aftale, som den kendes fra Blovstrød Svømmehal, med Allerød Svømmeklub om varetagelse af livredderfunktion samt rengøring. 2. Det kommunale ejerskab fastholdes, men der dannes en lokal erhvervsdrivende fond, som driver faciliteterne: Svømmehallen, idrætshallen og gymnastiksalen. 3. Som scenarie 2, men hvor der samtidigt etableres kontorfaciliteter til DGI Nordsjælland og DGI indgår i driften af faciliteterne. Scenarie to og tre tager udgangspunkt i, at der etableres en selvstændig driftsorganisation. Det bliver helt centralt, at denne formår at løse den store opgave, det er at få et samlet idrætscenter til at syde af aktivitet og energi, samtidig med at der skal tilvejebringes en bæredygtig økonomisk drift. Det er oplagt, at dette vil 18

20 stille store krav til ledelsen af centret. Dels skal de personer, der sidder i bestyrelsen have de rette ledelsesmæssige kompetencer, og ikke mindst skal de ansatte formå, at skabe den nødvendige aktivitet og økonomi. Bestyrelsen bør sammensættes af personer med forskellige ledelsesmæssige kompetencer, som kan bidrage med forskellige vinkler. Der bør således være personer der har økonomiske, bygningsmæssige, juridiske og foreningsmæssige kompetencer. De ansatte skal alle være serviceminded og tænke i at skabe aktivitet, samtidig med at de skal kunne forestå den tekniske drift af centeret. Det har i den dialog, der har været mellem parterne omkring denne analyse, flere gange været drøftet om DGI-huse og haller kunne være en del af en sådan organisation. Det kan blive aktuelt, hvis Allerød Kommune beslutter sig for at arbejde for etablering af scenarie 3. Etablering af et DGI-center vil sikre, at der tilføres ekstern viden, sparring og ressource for sikring af den daglige drift. Endvidere vil centret opnå synlighed, som ligger ud over Allerød-området. De nærmere konditioner for etablering af et DGI-center skal forhandles efterfølgende. Som beskrevet vil en fortsat drift af svømmehallen i sammenhæng med de andre faciliteter i området betyde, at der skal ske en væsentlig aktivitetsforhøjelse. Det er derfor helt centralt, at der udover de økonomiske betragtninger også ses på, hvor mange flere borgere der bliver gjort aktive i Allerød. Der findes desværre ikke socioøkonomiske modeller, som kan vise, hvad det økonomisk betyder for en kommune, når et menneske går fra at være inaktivt til at være fysisk aktiv. Imidlertid er alle eksperter på området enige om, at det har en betydelig afledt effekt. I kommunalt perspektiv selvfølgelig særligt efter, at kommunerne har overtaget dele af de sundhedsmæssige udgifter. 19

21 8. Driftsøkonomi I dette afsnit analyseres, hvordan en fremtidig driftsøkonomi kan se ud i de tre scenarier. Analysen er baseret på økonomiske tal fra den eksisterende drift af centeret. Disse er oplyst af Allerød Kommune. Endvidere er anvendt DGI-huse og hallers erfaringer fra drift af lignende anlæg i Danmark. Driftsøkonomien er afhængig af, hvilke bygningsmæssige investeringer der gøres. I scenarierne to og tre er der taget udgangspunkt i, at Allerød Kommune løbende i dialog med driftsorganisationen, finansierer større bygningsmæssige vedligeholdelsesopgaver. Der er ikke, i nogen af de tre scenarier, indlagt kommunale udgifter til finansiering af anlægsinvesteringer. For at skabe det nødvendige udgangspunkt præsenteres først en oversigt over udgifter i den kommunale drift, som den set ud i Svømmehal Idrætshal Gymnastiksal Sum Kommunalt bidrag Billetsalg svømmehal Andre indtægter Indtægter i alt Lønninger Administration, PR og IT El, vand og varme Rengøring og teknik Vedligehold Inde + Ude Leasing/leje Nyanskaffelser Udgifter i alt Tallene vedrørende svømmehal og idrætshal er hentet fra de kommunale regnskabstal. Det har dog enkelte steder været nødvendigt at foretage skønsmæssige vurderinger, da der har været tale om samdrift med andre faciliteter i kommunen. Tallene for gymnastiksalen er udelukkende en skønsmæssig vurdering, da disse udgifter ligger under driften af Engholm Skole. Scenarie 1 Engholm Svømmehal drives efter den model, der i dag er fungerende for Blovstrød Svømmehal I dette scenarie forestår Allerød Svømme Klub rengørings- og livredderfunktion, hvilket vil betyde en mindre besparelse på disse poster. Den væsentlige driftsbesparelse for kommunen fremkommer ved, at svømmehallen i dette scenarie vil have mindre åbent, end den var i På aktivitetssiden åbnes for flere aktive, idet svømmeklubben vil kunne aktivere de timer, som er mistet ved den gennemførte lukning af svømmehallen. Der er endvidere basis for yderligere aktivitetsudvikling og fokus på nye målgrupper. Endvidere kan nogle af Allerød Svømme Klubs tider i Blovstrød Svømmehal flyttes 20

22 til Engholm Svømmehal. Hermed kan der åbnes for flere offentlige åbningstider end de nuværende 4 ugentlige timer i Blovstrød Svømmehal, hvis det ønskes. Samlet set vil gennemførsel af scenarie 1 medføre en kommunal driftsudgift til svømmehallen, som af Allerød Kommune er vurderet til 1,4 mio. kr. om året, plus betaling for livredderfunktion til evt. udvidelse af de offentlige åbningstider. Hertil skal findes midler til renovering af svømmehallen. Endvidere fastholdes driftsudgifter til idrætshal og gymnastiksal på nuværende niveau. Det vil betyde, at de kommunale driftsudgifter til hele anlægget vil være 2,2 mio. kr. Sammenholdes dette med driften for 2010, giver det en kommunal besparelse på kr. årligt. Scenarie 2 - Der etableres en selvstændig driftsorganisation, som driver faciliteterne ved Engholm Skole: Svømmehallen, idrætshallen og gymnastiksalen samt de omkringliggende udeområder. Scenarie 2 Kommunalt køb af timer til skoler og foreninger Ekstern udlejning af hal og sv.-hal Billetsalg svømmehal Fitness. Individuel og hold Events Reklame / Andet mv Indtægter i alt Lønninger Administration, PR og IT El, vand og varme Rengøring og teknik Vedligehold inde + ude Forsikringer Leasing og leje Nyanskaffelser Udgifter i alt Driftsresultat Dette scenarie medfører en række betydelige forandringer i driftsorganisationen, idet alle Engholm faciliteter drives i en enhed af en selvstændig driftsorganisation. Tallene er fastsat efter, at anlægget er i fuld drift. Det forventes efter et til to drifts år. I dette scenarie vurderes det, at Allerød Kommune årligt skal betale ca. 2 mio. kr. for køb af timer til foreninger og skoler, hvis det skal lykkes at skabe en bæredygtig drift. Dette vil samlet betyde en samlet kommunal driftsmæssig besparelse for anvendelse af svømmehal, idrætshal og gymnastiksal på ca. 1 mio. kr. i forhold til 2010 regnskabet. Øvrige bemærkninger: - Det forventes, at der kan laves en indtjening på kr. på ekstern udlejning til organisationer, foreninger med flere, der ønsker at købe sig adgang til faciliteterne til forskellige formål, som ligger ud over de folkeoplysende aktiviteter. - Billetsalget i svømmehallen forventes forøget via flere aktive brugere af det samlede center. 21

23 - Den største og nye indtægtspost er på aktiviteter benævnt fitnessaktiviteter, individuelt og på hold. Der kan etableres holdtræningstilbud både i svømmehal, gymnastiksal, hal og udendørs. Endvidere mulighed for adgang til individuel fitness, i de nuværende mødelokaler og styrketræningsrum. Den estimerede indtægt på 2.5 mio. kr. svarer til at 1250 personer vil betale 2000 kr. årligt for disse aktiviteter. - Derudover forventes indtægter på ved reklamesalg, events med mere. - Lønudgifterne vil blive noget højere end i 2010 regnskabet. Dette skyldes, at der ud over teknisk personale og livreddere, også skal ansættes personer, som forestår aktiviteter. - Leasing og leje er noget højere, da der vil skulle betales leje til kommunen af fitnessarealet. Dette er sat til kr. årligt. Endvidere skal der lejes udstyr og redskaber. - Nyanskaffelser er også sat væsentligt højere, da det forventes, at der hele tiden vil skulle indkøbes nyt udstyr til nye aktiviteter. Scenarie 2 indebærer at Allerød Kommune udover renoveringen af svømmehallen vil skulle financierer en ombygning af kælderfaciliteterne og gårdområdet til udendørs fitness. Disse udgifter vil dog, som minimum, blive finansieret af den leje som driftsorganisationen skal betale for fitnessarealet. Derudover skal der opsættes en hejsevæg i idrætshallen, således at det bliver muligt at opdele denne. Samlet set vil kommunen ved dette scenarie kunne hente en besparelse på 1 mio. kr. årligt i forhold til 2010 regnskabet plus et evt. provenu ved udlejning af fitnessarealet. Dette scenarie vil derudover aktivitetsøkonomisk være attraktivt for kommunen, da en sådan drift medfører en aktivitetsstigning til gavn for borgere i Allerød Kommune. Erfaringer fra andre centre som DGIhuse og haller er involveret i viser, at omkring 25 % af de aktive kommer fra en motionsmæssig inaktiv tilværelse. Scenarie 3 - Som scenarie 2, men med etablering af kontorfaciliteter til DGI Nordsjælland Scenarie 3 Kommunalt køb af timer til skoler og foreninger Ekstern udlejning af hal og sv.-hal Cafe NETTO Billetsalg svømmehal Fitness. Individuel og hold Events Reklame / Andet mv Indtægter i alt Lønninger Administration, PR og IT El, vand og varme Rengøring og teknik Vedligehold inde + ude Forsikringer Leasing og leje Nyanskaffelser Udgifter i alt Driftsresultat før afskrivninger

24 Driftsmæssigt vil scenarie 3 indeholde synergieffekter i relation til drift af idrætscenter og placering af DGI Nordsjælland. Der vil både kunne laves øgede indtægter og besparelser på især lønudgifterne. - Ved at DGI Nordsjælland bliver en del af centeret, vil der kunne tiltrækkes en række arrangementer, kurser med mere, som vil kunne bidrage til den eksterne udlejning. - DGI vil kunne bidrage til, at centeret bliver et eksperimentarium for nye tiltag og events, som vil kunne tiltrække flere borgere fra et større område. Dermed vil indtægterne på de borgerrettede aktiviteter også blive forøget. - En etablering af nye kontorfaciliteter vil også betyde, at der kan etableres en fælles serveringscafé, som både kan virke som kantine for de ansatte og som café for udøverne og andre, der har lyst til at opholde sig i centret. En sådan café vil blive en stor gevinst for centeret i forhold til at virke som et samlingssted for byens borgere. I udgangspunktet er det tanken, at der kun etableres en serveringscafé, som køber maden ved en ekstern leverandør fra lokalområdet. Det vurderes, at en sådan café vil kunne bidrage med en nettoindtægt på kr. - På udgiftssiden vil tilstedeværelsen og samdriften med DGI Nordsjælland betyde, at der kan laves besparelser på lønninger samt administration. I alt skønnes dette til at være kr. Samlet set vil scenarie tre betyde, at kommunen driftsmæssigt får en besparelse på 1.4 mio. i forhold til 2010 regnskabet. Scenariet forudsætter, at der etableres kontorfaciliteter til DGI Nordsjælland. Udgifterne til denne etablering vil som minimum blive dækket af den lejeindtægt, som kommunen vil få ved udlejningen. Udover de aktivitetsmæssige effekter, der er nævnt under scenarie 2, vil dette scenarie betyde, at kommunen bliver hjemsted for en af DGI s landsdelsforeninger. Dette vil betyde, at Allerød vil komme meget tæt på et centralt serviceorgan for foreninger og andre, der beskæftiger sig med idræt, motion og fællesskab. Samtidig vil dette scenarie give mulighed for, at centret bliver et DGI-center, hvilket giver fordele i forhold til drift og branding. Økonomisk sammenligning af de tre scenarier Hvis den kommunale økonomi sammenlignes i forhold til de tre opstillede scenarier, kan det sammenfattes i nedenstående skema: Scenarie Driftstilskud årligt Besparelse årligt i forhold til 2010 Anlægsudgift Anlægsudgift her af finansieret af lejeindtægt drift I første kolonne er indsat den årlige driftsudgift, som kommunen vil have ved de tre scenarier, sammenlignet med driftsudgiften i I anden kolonne ses dermed den årlige besparelse som kommunen vil opnå. I forhold til anlægsudgifter vises der i tredje kolonne, hvor stor den samlede udgift vil være. I den fjerde kolonne vises, hvor stor en del af denne udgift, der vil kunne finansieres via leje af tildels fitnessområde og kontorfaciliteter. Det vil således, i scenarie to, være udgiften til etablering af indendørsfitness på , der vil kunne finansieres ved, at driftsorganisationen betaler en markedsleje af disse arealer til kommunen. I scenarie tre vil det således udover udgiften til indendørs fitness, også være udgiften til etablering af kontorfaciliteter der vil kunne finansieres via en lejeindtægt. 23

25 9. Sammenfatning I nedenstående sammenfatning redegøres for analysens resultater, med henblik på mulige løsninger for en genåbning af Engholm Svømmehal. Dels gives der et bud, hvordan svømmehallen kan genåbnes ved en fortsat kommunaldrift, men med en aftale med Allerød Svømme Klub. Dernæst to muligheder hvor driften udlægges til en selvstændig driftsorganisation. Idrætsfaciliteterne ved Engholmskole vil kunne omdannes til et idrætsanlæg for borgerne i Allerød Kommune, som lever op til de ønsker og behov, der er for idræts- og motionsudøvelse i Danmark. Anlægget vil samtidig kunne indeholde kontorfaciliteter til DGI Nordsjælland. Mulige driftsscenarier Rapporten opstiller i alt tre mulige fremtidige driftsscenarier for anlægget: Scenarie 1: Kommunen genåbner Engholm Svømmehal som kommunaldrevet svømmehal, men laver aftale med Allerød Svømmeklub om rengøring med mere. Dette vil betyde, at kommunen skal bekoste en renovering af svømmehallen. Idrætshallen og gymnastiksalen drives som nu. Kommunen vil således fortsat have de fulde driftsomkostninger på disse faciliteter. Scenarie 2: Kommunen overdrager driften af idrætshallen, gymnastiksalen og svømmehallen til en selvstændig driftsorganisation. Dette vil betyde, at der skal laves en del bygningsmæssige ændringer, såsom etablering af fitnessareal både uden- og indendørs, opdelingsmulighed i idrætshallen samt en sammenbygning af de tre enheder. En del af disse etableringsudgifter vil blive modsvaret af den leje, som driftsorganisationen skal betale for fitnessarealet. Dette scenarie vil give mulighed for at lave en egenindtjening ved at driftsorganisationen udbyder idrætsevents- og motionsaktiviteter. Scenarie 3: Dette scenarie bygger på den samme driftsorganisering som i scenarie 2, men her vil der samtidig skulle etableres kontorfaciliteter til DGI Nordsjælland. En sådan etablering vil betyde, at der samtidig kan etableres café samt samværsrum. Lejen som DGI Nordsjælland vil skulle betale, vil modsvare etableringsudgiften. Dette scenarie giver mulighed for, at DGI kan gå ind i driften og dermed vil anlægget kunne blive et DGIcenter for udvikling af idræts- og motionstilbud. Samtidig vil foreningerne i Allerød komme tæt på de aktiviteter som landsdelsforeningen tilbyder. For kommunen vil dette betyde ca. 20 nye arbejdspladser. Aktiviteter Aktivitetsmæssigt vil de tre scenarier have forskellig virkning. Scenarie 1 vil først og fremmest give en stor effekt for svømmeklubben, som vil kunne råde over Engholm Svømmehal. Dette vil betyde, at de kan genetablerer de aktiviteter, der blev stoppet i forbindelse med lukningen af hallen, men også at de kan igangsætte nye aktiviteter. Scenarie 2 vil med ombygningen af faciliteterne åbne op for en noget større brugergruppe. Det vil betyde, at flere borgere i Allerød vil få tilbudt de fleksible tilbud, som der efterspørges. Dette vil kunne foregå samtidig med, at foreningerne der i dag bruger faciliteterne, vil kunne fortsætte deres aktivitet på minimum det niveau, som de havde i I scenarie 3 vil dette antal brugere 24