Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde"

Transkript

1 Eksamen Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde

2 Indhold å kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde Forord... 2 Eksamensangst en lille test?... 3 Studerende og eksamensangst... 3 Hvad er angst?... 3 Hvad er angstens budskab?... 4 Hvorfor oplever nogen eksamensangst?... 4 Symptomer på eksamensangst:... 4 Hvad kan du gøre før, under og efter eksamenen?... 6 I løbet af semestret... 6 Den skriftlige eksamen... 8 Den mundtlige eksamen... 8 Efter eksamenen?... 9 Øvelser... 9 Vejrtrækningsøvelse Tanke-stop-øvelse Afspænding F 1

3 Forord I Studenterrådgivningen møder vi mange studerende, der efterlyser redskaber til at tackle eksamensangsten. I nogle tilfælde kan små fif have stor effekt. I andre tilfælde kræver det en større indsats, hvor man indstiller sig på at studere på en anderledes måde og lære nye strategier til at håndtere eksamenssituationen og egne forventninger. Eksamensangst har forskellige fysiske og psykiske udtryk og kan udløses af mange faktorer. Angsten kan dukke op i bestemte situationer eller melde sig helt vilkårligt. Nogle gange kan man have behov for hjælp til at afklare, hvad der skaber usikkerheden, og hvad man kan gøre for at slippe af med den. Andre gange har man brug for hjælp til at se, hvordan ens tanker og adfærd påvirker ens angst. I Studenterrådgivningen hjælper vi studerende med at få styr på og forebygge eksamensangst og dermed få et liv, hvor det er dig, der styrer din angst og ikke angsten, der styrer dig. I denne pjece finder du både mulige forklaringer på, hvad der udløser eksamensangsten, men også gode råd og praktiske øvelser, som forhåbentligt kan lette din situation. Læs eventuelt også pjecerne Stress og Perfektionisme, som ofte kan have forbindelse med eksamensangst. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre om dine muligheder for personlig støtte og hjælp. Besøg også vores hjemmeside Sten Kruse-Blinkenberg Direktør for Studenterrådgivningen november

4 Eksamensangst en lille test? Hvis du kan svare ja til fire eller flere af følgende spørgsmål, lider du sandsynligvis af eksamensangst Har du svært ved at komme i gang med at læse til en eksamen? Bliver du nemt distraheret, når du endelig kommer i gang med at studere? Forventer du dårlige eksamensresultater, uanset hvor længe eller hvor hårdt du studerer? Får du kropslige symptomer som f.eks. svedige håndflader, kvalme eller vejrtrækningsbesvær under en eksamen? Har du under en eksamen svært ved at forstå opgaverne og spørgsmålene? Er du ude af stand til at organisere dine tanker under en eksamen? Bliver du ofte blank under en eksamen? Har du tendens til at tænke på andre emner under en eksamen? Har du tendens til at underpræstere i forhold til din faglige kunnen? Har du tendens til at huske svarene på spørgsmål, efter eksamen er overstået? Studerende og eksamensangst Langt de fleste studerende vil i løbet af studiet opleve nervøsitet før en eksamen. Almindelig moderat nervøsitet kan være en fordel, da det skærper vores opmærksomhed, får os til at anstrenge os en smule ekstra og dermed yde en bedre indsats. En del studerende oplever imidlertid mere belastende angstproblemer i forhold til eksamener og større opgaver. Det bliver til en stressende tilstand ledsaget af negative tanker om sig selv og sine evner. Oplever man denne form for angst, er det vigtigt at tænke på, at angsten ofte er et signal om, at der er noget i vejen med den måde, hvorpå man tackler og tolker en situation. Angsten kommunikerer noget til dig den er ikke blot en tilstand. Hvad er angst? Angst er en tilstand præget af blandt andet indre uro, anspændthed og bekymring. Den kan være rettet mod noget konkret eller udefinerbart og ledsages ofte af urealistiske forestillinger om, at der vil ske noget katastrofalt. Tilstanden kan manifestere sig fysisk, tankemæssigt, følelsesmæssigt og socialt. Alle oplever angst i løbet af livet. Angsten hjælper os ofte med at klare svære eller farlige situationer, den sætter os i stand til at skærpe vores sanser og handle konstruktivt i en tilspidset situation. Det er f.eks. angsten, der sørger for, at du hurtigt træder et skridt tilbage, hvis du pludselig er kommet for tæt på en klippekant eller, at du instinktivt prøver at afbøde et fald. Her hjælper angsten dig til at handle prompte. Hvis du først skulle have tænkt dig om, ville det allerede være gået galt. Når noget er faretruende, kan angsten være vores hjælper. Dér, hvor angst er uhensigtsmæssig, er i situationer, hvor der ikke er nogen virkelig fare, som f.eks. ved en eksamen. Her er angsten uhensigtsmæssig, fordi man overvurderer faren og oplever en normal eksamen nærmest som et spørgsmål om liv eller død. Angsten kan være så stærk, at den forhindrer én i at tænke klart. Den kan måske forhindre dig i at læse og forberede dig til eksamenen, hæmme din koncentration eller betyde, at den berømte sorte klap går ned. Ofte er det ikke selve eksamenen, man er bange for, men den betydning man tillægger hele situationen. 3

5 Hvad er angstens budskab? Udfordringen er, at man i det øjeblik angsten melder sig, kan have svært ved at forstå, hvad angsten handler om hvad den kommunikerer. Det er naturligt, men det vil samtidig være afgørende, at du forsøger at være åben for de signaler, som angsten sender. Det er nemlig her, du har mulighed for at forandre din situation. Hvis du fastholder dig selv i den tro, at det er dig, der er noget galt med, får du sjældent gjort op med din eksamensangst. Det skyldes, at man fastholder sig selv i en dårlig spiral i en negativ indre tilstand. Er man derimod åben for at tackle situationer på en ny måde, inddrager man sig selv som aktiv medspiller og får muligheden for at påvirke situationen positivt. Lider du af eksamensangst, er den store opgave derfor at ændre din holdning og spørge dig selv, hvordan du kan bruge angsten konstruktivt. Hvorfor oplever nogen eksamensangst? Hvis hele din identitet bliver hæftet op på præstationer, er det ikke så mærkeligt, at præstation, karakter og sammenhænge, hvor du bliver bedømt, får ualmindelig stor betydning og kommer til at føles nærmest som liv eller død. Forskellige forhold kan have betydning for eksamensangst og graden af den: Perfektionistiske tendenser og urealistiske krav Tendens til sort-hvid tænkning Ubehag ved at være i centrum Tendens til bekymrende forudsigelser eller katastrofetanker Lavt selvværd, selvkritiske tanker og angst for at fejle Utilstrækkelig studieteknik Dårlige erfaringer fra tidligere eksamener Pres fra jævnaldrende, familie og/eller undervisere Eksamensangst har intet at gøre med graden af intelligens! Symptomer på eksamensangst: Eksamensangst er anderledes end almindelig nervøsitet pga. følgende typiske symptomer: Tankemæssige symptomer: Dårlig koncentrationsevne og hukommelse Forventninger om fiasko Grublen og bekymring Selvbebrejdelser Devaluering af egen indsats Overdreven dårlig samvittighed Negative tanker om egne evner og værd Oplevelse af magtesløshed Følelsesmæssige symptomer: Angst Håbløshed Irritabilitet Frustration Vrede Nedtrykthed Fysiske symptomer: Dårlig søvn Maveproblemer Kvalme Sveden Hjertebanken Hovedpine Svimmelhed 4

6 Træthed og manglende energi Åndenød og/eller hyperventilering Mundtørhed Adfærdsmæssige symptomer: Handlingslammelse Overspringshandlinger Overforberedelse Ingen pauser i læsningen Udskydelse til sidste øjeblik Isolation Resignation Sygemelding og undgåelse af eksamen Adfærd overspringshandlinger, læser for meget, læser for lidt og i sidste øjeblik, osv. Tanker "Jeg dumper helt sikkert el. jeg er dum" Følelser trist, frustreret, opgivende, frygt, osv. Det vil sige, at dine negative tanker og forventninger påvirker dine følelser. Disse negative følelser giver tydelige kropslige reaktioner, hvilket påvirker din adfærd, som igen vil forstærke og bekræfte dine oprindelige negative tanker nu med fornyet kraft. Hermed er en ond spiral sat i gang. Eksempler på negative tanker er: Jeg kan ikke huske stoffet Jeg dumper helt sikkert Jeg kan ingenting Jeg kommer aldrig til at lære det her Jeg har ikke kontrol over noget som helst Jeg kan ikke overskue det her, så hvorfor prøve? Alle tænker, jeg er pinlig Alle andre har mere styr på det Klappen går helt sikkert ned De gennemskuer snart, at jeg i virkeligheden ikke kan noget Krop uro, ondt i maven, dårlig søvn og appetit, træthed, osv. 5

7 Hvad kan du gøre før, under og efter eksamenen? Sæt dig på forhånd ind i rammerne og forholdene omkring eksamenen: Hvor bliver eksamen afholdt? Er der forberedelsestid? Hvad skal/må du medbringe? Hvor lang tid varer eksamenen? For både mundtlig og skriftlig eksamen gælder det om at komme i rette tid. Hverken for sent eller for tidligt. Kommer du meget tidligt, bliver du måske nervøs af den stemning, der hersker foran eksamenslokalet. Find ud af, hvad der vil være bedst for dig. Er det f.eks. rart at tale med de andre inden din eksamen, eller forværrer det blot din nervøsitet? Det er helt i orden at holde dig lidt på afstand af dine medstuderende hør eventuelt noget musik, der får dig til at slappe af, eller tag en ven eller veninde med, hvis det virker beroligende på dig. Hvis det derimod stresser dig, skal du bede dem lade dig være i fred. Det er afgørende, at du finder de rammer, der fungerer bedst for dig. Det kan være meget forskelligt fra person til person, og det er derfor vigtigt, at du bruger dine egne erfaringer til at vurdere, hvad der virker og ikke virker for dig. Hvornår havde du en god eksamen? Hvorfor gik det godt? Gentag de strategier, der virkede til den eksamen. Men undgå at gentage de vaner, der ikke har virket og tværtimod forværret din tilstand, som f.eks. udskydelse med efterfølgende selvbebrejdelse for at være i sidste øjeblik. Nedenfor følger en række ideer til, hvordan du kan hjælpe dig selv til at få styr på eksamensangsten og lette din situation både i løbet af semestret og før, under og efter eksamenen. I løbet af semestret Mange med eksamensangst, befinder sig i en kronisk eksamenstilstand, hvor alt det, der knytter sig til at studere, bliver forbundet med eksamen. Det er som at gå til eksamen hver eneste dag, når man læser, skriver og er til undervisning. Det kan opleves som en opslidende kamp, hvor man konstant dumper til sine egne, indre eksamener. Angsten er fokuseret på den eksamen, man skal til eller opgaven, der skal skrives, men i praksis er man til eksamen dagligt. Når du konstant overvåger og evaluerer din egen indsats, kan det blive vanskeligt at læse og skrive, fordi du konstant forstyrrer dig selv med test-spørgsmål: Læser jeg nok? Læser jeg hurtigt nok? Kan jeg huske det, jeg læser? Har jeg forstået det? Er det godt nok, det jeg har skrevet? Når du hele tiden vurderer og evaluerer dig selv negativt, øger du dit fokus på risikoen for at mislykkes og det kan i sidste ende være med til at øge din eksamensangst. Det gælder med andre ord om at få fat i din lyst til at lære selve indholdet og give dig hen til stoffet, frem for at have konstant fokus på dig selv og alt det du ikke kan eller gør. Følgende overvejelser og forslag har alle dét til fælles, at målet vil være at sætte en ramme for dit studieliv. På den måde kan du bedre koncentrere dig om indholdet. Gode læseråd Prøv dig frem og eksperimenter ud fra følgende forslag. Sæt de strategier der virker i et system og gentag dem igen og igen. Du vil opleve, at du vågner op til en hverdag, hvor du ikke skal opfinde den dybe tallerken forfra - hver eneste dag - men at du har nogle rutiner, som du glider ind i. Du slipper for daglige forhandlinger med dig selv, og livet vil blive nemmere for dig: Som udgangspunkt anbefaler vi, at du læser om dagen og holder fri om aftenen. Der skal være en tydelig kontrast mellem studie og fritid. Der skal være noget at se frem til, en belønning eller et sted hvor du lader op 6

8 til dagen efter, hvor der skal studeres igen. Faren ved at bilde dig selv ind, at du vil læse om aftenen er, at hele dagen går med en slags mellemtilstand, hvor du hverken læser særlig effektivt eller holder fri med god samvittighed. Vi anbefaler klart, at du læser efter tid i stedet for antal sider eller kapitler. Noget stof er vanskeligere end andet og kan derfor tage længere tid at læse. De fleste springer pauserne over med det resultat, at de sidste mange sider er læst men ikke forstået. Du snyder dig selv, sætter et hak af ved artiklen, men ved inderst inde, at du hverken har forstået det eller vil huske det til eksamenen. Måske bilder du dig ind, at du skal læse det hele eller det meste en gang til, hvilket man sjældent når. Selv hvis du når at læse pensummet en gang til, er der ikke kvalitativ forskel, hvis du læser efter samme koncept. Vi anbefaler derfor intervallæsning/-skrivning dvs. læse/skrive i 45 minutter og holde 15 minutters pause. Hverken mere eller mindre. Det er, hvad hjernen og koncentrationen kan holde til (45 min). Derefter har den brug for pause (15 min) til både at forstå det indlærte stof, men også for at gøre klar til næste omgang læsning/skrivning. Denne metode er samtidig en koncentrationstræningsmetode. Jo mere koncentreret du er, jo bedre vil din hukommelse være. Pauserne skal bruges væk fra computeren eller andet input, som kræver din hjernekapacitet også væk fra Facebook, mails, sms er og lignende. I de 15 minutter skal du helst bevæge dig fysisk. Gå ned til kantinen, hent et glas vand, gå rundt om bygningen, eller lav afspændingsøvelser. Blodcirkulationen vil forbedre din koncentrationsevne og dermed også din hukommelse. Når du er mere koncentreret og husker stoffet bedre, vil lysten til at studere hen ad vejen vækkes til live, og du vil tage dig i at have lyst til at studere. Lyst er nemlig ikke udgangspunktet for arbejdet, men noget der skal sættes i gang og vækkes under processen. Hvor læser du bedst? Er det hjemme, på biblioteket, på en café eller andet sted? De færreste læser særlig effektivt derhjemme fyldt med distraktioner. En læsesal kan være en rigtig god idé, da rammen er lagt til at læse/skrive. Skal der være helt stille eller må der være andre mennesker? Har du en læsemakker/læsegruppe, som du kan bruge til at tjekke, om du har forstået dit stof? Hvis du ikke har en læsegruppe, kan du overveje, om det ville være en god ide for dig. Det gælder om at øve sig i formidling af det stof, som man studerer. Jo mere du øver dig i at argumentere, tage fejl, finde nye argumenter og præcisere jo mere vil du være forberedt til din eksamen; både mundtligt og skriftligt. Det kan du også bruge din læsegruppe til. Prøv at lægge mærke til, hvor meget du bebrejder dig selv og lad være med det! Det er for alle mennesker demotiverende at blive mødt med bebrejdelser, og det begrænser i den grad indlæringsevnen at blive udsat for så meget negativ kritik. 7

9 Når angsten overvælder dig, så prøv at forfølge den ved at stille dig selv spørgsmål om, hvad det værste er, der kan ske. Derved kan du finde ud af, hvilke katastrofetanker, der gemmer sig i din angst. Når du er klar over katastrofetankerne, kan du begynde at lave sandsynlighedskalkulationer: Hvor realistisk er det egentlig, at der kunne ske så forfærdelige ting? Brug dagligt 10 minutter på at fokusere på, hvad du har nået den dag. Hermed drejer du dit fokus væk fra den evindelige lange liste over alt det, som du ikke har nået, men som det måske også var for svært at nå. Det kan være en god idé at overveje, hvad du har brug for i forhold til din familie, kæreste og venner. Vil du f.eks. fortælle dem, hvornår du skal til eksamen? Må de spørge til dig om din læsning undervejs, eller virker det stressende på dig? Hvis du ved, hvad du ønsker eller forventer af din nærmeste omgangskreds, så husk at fortælle det til dem. Den skriftlige eksamen Dagen op til selve eksamensdagen må du gerne planlægge timerne op til i detaljer - ud fra erfaringer fra sammenhænge, hvor du har følt dig godt tilpas og haft gode erfaringer eller ud fra ovenstående gode råd. Det er sådan, at jo bedre du har haft det op til eksamenen, jo bedre vil du kunne klare selve eksamenen, og her er det ikke karakteren/produktet, der tænkes på, men evnen til at have en god eksamensproces. Har du formået at have en god proces op til eksamenen, vil du utvivlsom få den bedømmelse, der svarer til dit faglige kunnen. forrest i lokalet, hvor du ikke kan se de andre. Eller bagerst, hvor de andre ikke kan se dig. Det skal du finde ud af. Start med at læse hele opgaven igennem, så du danner dig et overblik og ved, hvad du skal svare på. Begynd altid med de mest tilgængelige opgaver, så du kommer i gang på en stille og rolig måde. Hold fokus på det, du ved og ikke på det, du ikke ved eller ikke kan huske lige med det samme. Går du i stå med en opgave, så gå videre til den næste du kan altid vende tilbage på et senere tidspunkt. Det kan også hjælpe med luftforandring eller bevægelse, så gå eventuelt på toilettet eller en tur ud på gangen. Hvis du ikke når at forebygge angsten og ikke fanger symptomerne i god tid, vil du måske tage dig selv i at blokere og have fysiske angstsymptomer. I så fald, start med den væsentligste angstreducerende handling, nemlig vejrtrækningen. Tag fem dybe indåndinger og pust langsomt ud. Det kan sagtens gøres uden, at andre lægger mærke til det. På den måde beroliger du din krop nok til, at du igen kan tænke og få dit fokus tilbage til emnet. Altså fokus væk fra dig selv og tilbage til opgaven, der skal løses. Sørg for at få en god jordforbindelse ved at sætte begge fødder i underlaget. Den mundtlige eksamen Ligesom ved den skriftlige eksamen er forebyggelse af stress og angst i ugerne op til eksamen det bedste middel mod angst ved den mundtlige eksamen. Jo mere overskud, du har formået at bevare, jo mere vil du kunne give af dig selv og lade dig udfordre. Hvis det er muligt, så vælg den plads, hvor du vil finde dig bedst til rette. Måske har du det bedst med at sidde Ved forberedelse til mundtlig eksamen er det vigtigt, at du enten for dig selv eller i din læsegruppe øver dig i at 8

10 tale højt om dit pensum. Der er nemlig stor forskel på at have en passiv indre viden og at skulle formidle sin viden med egne ord. Som ved den skriftlig eksamen: Hold fokus på det, du ved og ikke på de huller, du evt. har. Husk at det er en naturlig del af almindelige samtaler at holde pauser - for lige at tænke sig om. Det gælder også under eksamener. Fortæl din vejleder/eksaminator, at du er nervøs. Det kan nemlig hjælpe dig at få det sagt i stedet for at bruge din energi på at holde det skjult. Du vil opleve, at din angst bliver reduceret med det samme. Det kan virke godt at sige: Det kan jeg ikke huske lige nu, frem for at sige: Det ved jeg ikke. Det er i orden at få gentaget et spørgsmål og hvis du fortsat ikke forstår det, kan du altid bede om at få det omformuleret. Hvis du er usikker på, hvorvidt det, du tænker, er rigtigt, så sig det højt alligevel også selvom du frygter, at det er forkert. Hvis klappen går ned, kan det være godt at fortælle, hvad der sker andre kan ikke altid se, at det er det, der er på færde. Dét, der for dig er nervøsitet, kan for andre se ud som ligegyldighed eller manglende viden. sikkert, det gik smadder godt. Alternativet er realistiske tanker og vurderinger, hvor du forholder dig til dig selv, som du ville forholde dig til en ven. Efter eksamenen er der mange studerende, som mødes og diskuterer eksamenen, karakterer, konkrete eksamensspørgsmål og opgaver. Det kan være en god idé at lade være med at deltage i diskussionen, hvis du kommer til at sammenligne dig selv med de andre og begynder at fokusere på det, de andre har skrevet, som du ikke fik skrevet. Du kan komme til at glemme det, du rent faktisk selv fik skrevet/svaret. Husk at tillade dig selv at nyde, når en eksamen er overstået og ros dig selv for din indsats. Prøv at holde fri den dag, du har været til eksamen også selvom en ny eksamen venter forude. Hvis det sker, at du ikke består en eksamen, så husk, at selvom det føles som verdens undergang, så er det ikke sådan. Mange studerende oplever at dumpe en eller flere eksamener under deres studium. Det kan betyde, at du eventuelt skal forlænge dit studium en smule, men langt de fleste kommer rigtig godt igennem deres studium alligevel. Efter eksamenen? Mange oplever en følelse af tomhed efter en eksamen. Man føler sig mat oven på en stor arbejdsindsats over en længere periode. For nogle fortsætter mareridtet, indtil karakteren foreligger. Måske har du en masse forestillinger og bekymringer om, hvad der er gået galt, at du dumper osv. Prøv at bremse de negative tanker, for du kan alligevel ikke ændre på situationen, når opgaven er afleveret, og eksamenen er overstået. Alternativet til negative tanker er ikke nødvendigvis positive tanker som f.eks. jeg består helt Øvelser Eksamensperioderne kan ofte være lange og intense, så det kan være godt at lave nogle øvelser undervejs for at forebygge stress og angst. Øvelserne kan også bruges i selve situationen, hvor angsten måske overvælder dig. Jo tidligere du fanger snigende angstsymptomer, jo mere vil du opleve at have kontrol over situationen, dine tanker, følelser og krop. Behovet for kontrol må aldrig blive så stort, at der ikke må være plads til tab af kontrol. Det hverken kan eller skal man 9

11 undgå. Alle vil opleve tab af kontrol gennem livet, og man skal derfor lære at håndtere det hensigtsmæssigt. Vejrtrækningsøvelse Når vi er angste, har vi tendens til at hyperventilere eller holde vejret helt, hvilket vil sige, at man ikke får nok ilt til hjernen og derfor har svært ved at tænke klart. Man får hjertebanken og kan også blive svimmel, føle prikken og snurren i fingre, tæer og lignende. Det kan være meget ubehageligt, og det kan samtidig sende signaler til hjernen om, at her er virkelig grund til panik. Det kan føre til, at man kommer til at hyperventilere endnu mere. Det er derfor vigtigt, at man trækker vejret ordentligt: 1. Træk vejret ind på en normal indånding og hold vejret, mens du tæller til Når du kommer til 5, ånder du langsomt ud. 3. Lav nu flere ud- og indåndinger, hvor du trækker vejret ind på 3-4 sekunder og puster ud igen på 3-4 sekunder. 4. Sørg for at trække vejret med mellemgulvet/maven. Læg eventuelt en hånd på maven og træk vejret så langt ned, at hånden bevæger sig i takt med dit åndedræt. Gentag øvelsen nogle gange, indtil du har kontrol over dit åndedræt og mærker roen der breder sig i kroppen. Det tager under et minut og du vil opleve at dine kropslige angstsymptomer reduceres med det samme. Tanke-stop-øvelse Når du begynder at blive angst og plaget af automatiske negative tanker som f.eks.: Jeg er dum og Jeg består ikke eksamenen, Ingen vil læse sammen med mig mere og De opdager snart, at jeg ikke virkeligheden ikke kan noget, så kan du lave distraktionsøvelser. Målet er at undgå at fodre og forstærke angsten, men derimod lade de negative tanker passere, således at du kan vende tilbage til arbejdet: 1. Tænk STOP eller sig det eventuelt højt. Du skal stoppe de negative tanker, fordi det ellers vil gribe om sig og omfatte flere og flere ting, der heller ikke fungerer, og pludselig er alt galt. Når tankerne ikke skal have så meget plads, må din hjerne have andet at foretage sig. 2. Forsøg derfor en af følgende metoder: Scan omgivelserne omkring dig og søg efter en bestemt farve. Stands f.eks. ved alle røde ting, der er i lokalet, og nævn for dig selv, hvad du ser fx en rød blomst, en rød bluse, en rød streg i et billede, en rød lampe. Ret din opmærksomhed på alle lydene omkring dig både dem der er indenfor og udenfor. Tæl fra 100 og nedefter, du kan evt. gøre det med et spring på 3 fx 100, 97, 94, osv. 3. Syng din yndlingssang inde i hovedet eller sæt noget musik på, der plejer at gøre dig i godt humør. Alle ovennævnte forslag har det til fælles, at der er en intention bag aktiviteterne, og at du får en oplevelse af at kunne styre din angst i stedet for at blive styret af den. Afspænding Når vi er angste og/eller stressede, spænder vi ofte i hele kroppen og sover dårligt, hvilket man kun bliver endnu mere anspændt af. Når kroppen er anspændt, fortæller den os, at der er fare på færde og dermed grund til bekymring. Da vi gennem længere tids fysisk anspændthed kan blive drænet for energi, kan det være hensigtsmæssigt at træne kroppen i 10

12 at slappe af. Dette gør du lettest ved først at spænde i kroppen for derefter at spænde af: 1. Kryds armene over dit bryst, så albuerne peger nedad og knyt hænderne opad. Spænd alt, hvad du kan i brystet, armene og hænderne. Hold spændingen i ca. 20 sekunder. Slap nu af i ca. 20 sekunder, hvorefter du gentager øvelsen. 2. Spænd nu alt, hvad du kan i maven og mellemgulvet. Hold igen spændingen i 20 sekunder, hvorefter du slapper af i 20 sekunder. 3. Spænd alt, hvad du kan i benene og fødderne, hold igen og slap af. 4. Spænd i halsen og hele ansigtet, hold igen og slap af. Gennemgå alle fire muskelgrupper to gange. Du kan gøre det inden du falder i søvn eller om morgenen, når du vågner op og er helt anspændt fra morgenstunden af. Vi har alle brug for at have en række strategier, som vi kan vende tilbage til, når livet bliver mere krævende end normalt. Lad pjecen inspirere dig til at finde din liste af strategier og gentag dem igen og igen, indtil de bliver automatiserede hos dig. Hermed forebygger du løbende stress. Pjecer og øvrig information Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg* Angst- og panikanfald* 10 gode råd til gruppearbejdet* Udsætter du dig selv for udsættelse?* * fås kun i elektronisk form For bestilling af pjecer, send venligst en mail til Pjecerne kan desuden downloades gratis på Studenterrådgivningen tilbyder gratis rådgivning og behandling for studerende på bachelor, professionsbachelor og kandidatniveau. Studenterrådgivningen er en institution under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Læs mere om os på: 11

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

perfektion www.srg.dk Ups... om at give slip på kontrollen af og til og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektion www.srg.dk Ups... om at give slip på kontrollen af og til og ikke stræbe efter det perfekte altid RAFFINADERIET.DK Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen Specialeskrivning Når det er svært Studenterrådgivningen Indhold Forord... 2 Specialeproblemer... 3 Tal med andre om dine besværligheder med specialet... 3... 4 Vejledere... 4... 5 Struktur og rammer...

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Indholdsfortegnelse Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12 KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Sådan bruger du bogen 14 KAPITEL 2 Sådan

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

EKSAMEN. Gode råd og ideer i forbindelse med eksamenslæsning R Å D G I V N I N G E N S T U D E N T E R

EKSAMEN. Gode råd og ideer i forbindelse med eksamenslæsning R Å D G I V N I N G E N S T U D E N T E R S T U D E T E R R Å D G I V I G E EKSAME Gode råd og ideer i forbindelse med eksamenslæsning Eksamen Gode råd og ideer i forbindelse med eksamenslæsning Studenterrådgivningen 4 5 Eksamen, Gode råd og ideer

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Sådan håndterer jeg stress

Sådan håndterer jeg stress EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan håndterer jeg stress 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

RAFFINADERIET.DK. stress. - få inspiration til at bryde et negativt stressmønster til gavn for humør, hoved og helbred. www.srg.dk

RAFFINADERIET.DK. stress. - få inspiration til at bryde et negativt stressmønster til gavn for humør, hoved og helbred. www.srg.dk RAFFINADERIET.DK stress - få inspiration til at bryde et negativt stressmønster til gavn for humør, hoved og helbred Håndbog om stress Anshv. redaktør: Direktør Else-Marie Stilling Tekst: Marie Gjerum,

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Din guide til CD erne

Din guide til CD erne Din guide til CD erne Sådan kommer du godt i gang med CD erne Mindful Self- Compassion v. Helle Laursen 1 Her er en oversigt og introduktion til de øvelser og guidede meditationer som du finder på CD erne

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere